Jesper Andersens regnskabsprotokol

Jesper Andersens regnskabsbog bind

Jeg har en gammel, slidt og beskidt regnskabsprotokol fra 1872. Vurderingseksperter på Laurits.com vil vurdere den til 0 kroner. Men for mig er den værdifuld og af høj historisk værdi, både for familiens historien og for almenhistorien. Det er enestående kilde til beskrivelse af en almindelig bornholmsk husmandsfamilies økonomi og hverdagsliv og så er det en historisk kilde til en lægprædikant virke i Baptistmenigheden på Bornholm i slutningen af 1800-tallet.

Protokollen rummer regnskab og dagbogsnotater igennem 45 år skrevet af lægprædikanten Jesper Andersen, som levede fra 1839-1917.

Protokollens overlevelse

Efter hans død endte protokollen i baptistmenighedens gemmer og derfor, på forunderlig vis, bevaret for eftertiden. I 1970’erne blev den overdraget til Hans Otto Anhøjs1 børn via forstander P.A. Holms datter. Den endte hos Jesper Andersens barnebarn baptistpræst Niels Anhøj og det var hos ham jeg så den for første gang. Kort efter Niels Anhøjs død i 1996, besluttede et familieråd, at jeg skulle have bogen, da de mente, at jeg nok var den, der ville passe bedst på den. Jeg vil med denne artiklen prøve at leve op til den tillid, som familien viste mig for 20 år siden.

Allerede i 1996 skrev jeg en lille historie om protokollen suppleret med personlige beretninger skrevet af Niels Anhøjs ældre bror Jesper Anhøj. Min beskrivelse blev suppleret af hvad jeg havde fundet ud af på Landsarkivet i 1970’erne om Jesper Andersens ophav.

Niels Anhoej 1996

Niels Anhøj fotograferet på et af mine besøg i 1996

Niels Anhøj havde i sine sidste år beskæftiget sig med familie-historien og i løbet af fem-seks hyggelig samtaler, fortalte han mig hvad han havde fundet ud af og jeg kunne fortælle ham om hvad jeg vidste fra arkiverne. Det viste sig at min historie var mildt sagt afvigende fra hans.

Historien om historien

Jeg havde brugt flere år til at finde Jesper Andersens forældre og dermed hans slægts rødder. I 1974 lykkedes det. Problemet var at Jesper egentlig hed Andreasen og ikke Andersen. Måske en måde som Jesper Andersen selv havde iscenesat for at skjule sit ophav? Hans forældres liv og levnet var ikke foreneligt med hans livsopfattelse. Jesper Andersens mor døde i Rasp-, tugt- og forbedringshuset på Christianshavn i 1860 og hans far døde i fattighuset i Klemensker i 1871. Begge levede på kanten af loven: Jesper mor var dømt tre gange og Jesper far en gang. I 30-40 år havde de modtaget fattighjælp2.

Niels Anhøjs slægtshistorie havde også et missing link mht. til Jesper Andersens forældre. Han kunne berette, at Jesper Andersen var uægte søn af By- og Herredsfogeden i Hasle. Mange familier har lignende vandrehistorier, hvor kendskab til ophavet mangler. Ofte er det godsejeren der er barnefaderen, men i mangel af den stand på Bornholm, så er byfogeden vel en passende pendant til godsejeren? På mine første besøg hos Niels var Jesper Andersens forældre samtaleemnet. Vi talte måneder mellem Jesper Andersens mors arrest i Hasle, hvor byfogeden boede, og Jespers fødsel. Der var omkring 12 måneder imellem, hvorefter Niels Anhøj opgav sin historie og stolede på mine arkivundersøgelser.

Vandrehistorien

Det er dog interessant, at forestille sig om hvordan en vandrehistorie opstår og overlever. Måske stammer vandrehistorie helt fra Jespers fødsel? Alle vidste jo, at moderen havde fået 4×5 dages fængsel på vand og brød og havde siddet i arrest i Hasle, hvor byfogeden boede. Og måske havde hun et blakket ry? I hvert fald var hun et nemt offer for vandrehistorier af den karakter. Sådan historier kunne nemt holdes i live i mange år og fået nyt liv efter moderen døde i fængslet på Christianshavn og når Jesper Andersen “stikker næsen frem” og bliver kendt som lægprædikant. Folkets dom er uden nåde.

Uanset hvordan vandrehistorier opstår, kan den holdes i live i generationer, hvis den kan dække over andre uønskede fakta. Men fakta er, at min historie om moderens tyverier og død i et kvindefængslet ikke blev modtaget med begejstring. I 70’erne præsenterede jeg historien for min mors moster Ellen Nielsen, der altså også var barnebarn af Jesper Andersen. Jeg gav hende udskrifter af domsakterne og slægtstavlerne. Papirerne brændte hun. Hun kunne ikke bære at den pinlige historie skulle huskes for eftertiden. Hun havde i mange år haft dårlig samvittighed herover, hvilket hendes søn fortalte, efter hun døde i en høj alder i 1998.

Arv og miljø

Gennem det sidste hundrede år har vi haft forskellig opfattelse af hvilken rolle arv eller miljø spiller ind på os mennesker. Vi, der var unge i 1970’erne troede ikke på arven som afgørende faktor. I det mindste kunne vi forklare handlinger ud fra en samfundsmæssige opfattelse. Tyveri kunne accepteres, hvis det blev begået af sociale årsager. Var det spørgsmål om overlevelse eller beskyttelse af børnene, kunne datidens moral og lover accepteres. Dog skal man huske på, at både Ellen Nielsen og Niels Anhøj var børnebørn af Jesper Andersen og jeg kun var tip-oldebarn, og havde derfor historien på afstand.

24. juli 2016

Jesper Vang Hansen

Henvisninger:

noter:

  1. Hans Otto Anhøj (1879-1939) Jesper Andersens yngste søn, Landmand, politiker, Landstingsmand 1934-36 – Se biografi på side 13 i “Klippeøens Mænd – fødte og førte”
  2. I 1996 skrev jeg et lille hefte om Jesper Andersen og regnskabsbogen mm. Se den her: Jesper Andersen 1839-1917

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *