Bornholms landsting, justitsprotokol 1693-

Her gengives forhandlinger og dommer der er relevante for sagen

-----------------------

Hans Hansen i Sandvig efter han var flygtet

Birkedommeren Jens Andersen Stege

Bonden Jens Hansen

Bådejeren Poul Hansen i Melsted

Hans Nielsen i Sandvig

Hans Nielsen hustru Anne Marie Leopoldidatter

Hans Hansens tjenestedreng Laurids Jensen

--------------------------

Landstinget, onsdag den 30. october 1695 [pag. 103b-104a]

Landsdommer Mathias Rask, skriver Morten Joensen og sftershrefne Tingsbude nerverelse Nemblig af,

Hrr Landsdommer tilspurde Berild Clausen, huad Aarsag hand iche hafde ladet arrestere Hans Hansens 2de drenge for, end de bort Rømbde, der til suarede Berild Clausen, at drengene vare alt forhen bortrømbt, førend Berild Clausen var Begieret, at drifve Sagen, dog alligevel hafuer Berild Clausen erlanget liden Videnskab at Enchen Elisabeth sal. Hendrich Nielsen skal hafue begiert af Byefogden Jens Andersen Stegge, at arrestere Hans Hansen i Sandvig hans drenge, huilhet iche er efterkommet af Bierhedommeren Jens Andersen Stegge, af huad Aarsager hand det self hafuer at forklare, mens enchens Laugverge Berild Clausen paastad med formeening, at Bierkefougden Jens Andersen Stegge bør at forshaffe bemelte Hans Hansens drenge, och haist iche da sielf at lide arrest och fengsel indtil hand drengene forshafer.

huor paa Begieres Dom i Sagen med det mord, som Hans Hansen hafuer begaaed Och udi hofued med [her er byttet om på sætningerne] her paa gich domb -Eskede Berild Clausen och domb paa, som Berild Clausen begierede Beshrefuet, och liuste Berild Clausen at schifte shal holdes til Hans Hansens i Sandvig i dag otte dage, som er dend 6 Novembr. Tingbudene forelagde dette paa Sognestefnerne at tilkiende gifues,

[pag. 105a]

Domb,

Efterdie Hans Hansen af Sandvig er med Low faste Vidnesbiurd lovligen blefuen ofuerbevist, saa och self vedgaaed dend samme afften, efter Sollens nedgang paa dend march och sted, Imellem Allinge och Sandvig, Huor dend dræbte, eller myrdte Hendrich Nielsens Kiep, med Blod paa, om morgenen nest efter er funden, Saa  vel som én stor deel Blod, som laae der paa Jorden er, Mens efter Vidnesburdenes forklaring och grandsning, er Kroppen slebbet fra samme sted, der blodet och Kieppen blef fundet, och neden til stranden, och gandske borttagen, ochsom Hans Hansen for samme Mord er blefuen paagreben, er der adshillige Vidner ofuer hannem, at hand har veret dend, som her Myrdt Hendrich Nielsen, med host sig hafuende hielp, som videre efter louglig førrende Process opdages; Saa hafuer og de otte mænd iche andet af Sagen kundet udfinde end Hans Hansen er dend dræbtes Mordere, Och der har svoret hannem till Bannemand, Hour imod Hans Hansen gandske indtil sig til Befrielse har kundet ført,

Men samme nat efter, da de otte Sandemænd hafuer giort deris Æed och Toug, er Hans Hansen af sit fengsel paa Hammershuus udbrødt  och  bortrømbt, saa hand endnu ei her udi Landet er funden i huor vel hand er paa alle Sognestefner blefuen fredlyst, och Vagt, om Kring gandske Landet siden hand udkom flittig er blefuen halden ej andheftet eller funden,

Da Kiendes har paa Saaleedes paa det grofue mord at Hans Hansen paa sit eget Sødskende barn, bemelte Hindrich Nielsen har begaaed, och hans legeme bortrøfuet, bør Hans Hansen at lide, naar hand kand andtrefes, som Stiemand, at miste sit lief, først hans Haand afhugges, der nest hans hofuet, og settes paa stage, och hans haand der hoes paa slagen, och Kroppen legges paa Steille og Hiul, efter Lougen,

Och naar Morderen Hans Hansen bortskyldig gield, er først blefuen betalt, da er hans hofuedloed falden, helften til Kongen, ovh den anden halfe part till dend myrdte Henrich Nielsens Arfuinger.

Anno 1695 Onsdagen den 13. Novembr 1695

Er Igien borringholms Landsting worden holded ved veledle oc velbr. Her Landsdommer Mathias Rash, skrifuere Morten Joensen Klow och eftershrefne Tingsbuds nerverelse Nemblig af,.........

[pag. 108a]

Berrild Clausen Lisabet Sal. Hendrich Nielsens laugverge stefnt Birchedommeren Jens Andersen Stegge for en dom hand skal hafue dømbt med sine stochemænd andgaaende Hans Nielsen, som shulle vere med at Hans Hansen der det mord blef gaaet paa Hendrich Nielsen udi Sandvig med videre stefningen formelte, Och i rettelagdes dend indstefnte dom, Som ble flest och paa skrefuet

De otte mænd som besidder Hammershuuses Bircheret gandske fra gaar, dend dom, som Bierhedommeren Jens Andersen Stegge hafuer paaschefuet och med Cose och Trudsel af voris endfoldighed efter hans forsigende maatte sette vores nafne udi Tingbogen, mens som vi nu fornemmer af Birchedommeren hafuer a…. dertil udi vores enfoldighed andført af dest Aarsager har vi icke kundet understaaed os at beseigle den beschrefne dom som hand udi Tingbogen lod Protocolere. Stochemends u afvidendes førend hand befalle de at vi vores nafne udi Tingbogen at underschrifue.

Berild Clausen tilspurde de 8te Bierhetings stochemænd, om de iche hørte dend 4 Novembr at Bierhedommeren Jens Andersen Stegge iche negtede Berild Clausen iche lade protocolere udi Bogen hues hand til Sagen burde at foregifue, Stochemændene indtil videre suarede end de hørte at det hand negtede Berild Clausen det var om schiftet efter Hans Hansen at holdes, Berild Clausen i rete lagde én fuldmagt till Ander Fyhn fra hr. ViceAmptmand til at betiene Retten som dommere udi dend Sag Hans Nielsen i Sandvig angaaende. Som ble flest och paaschrefuet.

Hans Suendsen i Rettelagde sit indleg lest och paaskr.

Fangen Hans Nielsen lofuede at skaffe én anden Cautions Mand i Hans Svendsens sted, efter som han ded her for Retten hafuer opsagt, om Velbr. Hr. Landsdommer suines at ieg imod Borgen maa kiendes paa fri foed, Til Sagens uddrag eftersom Jeg kand give min høyeste Salligheds eed, at ieg er u-skyldig udi min Sal. Broders draab.

Berild Clausen tilspurte Hans Nielsen om hand sig med Vidnesbuird efter Lowen udi saadan een groft mordsag som hans Andseende ei hannem herudi kand frelse.

Paa Hans Hansen udi Sandvig findes och andført nog af vidende om Sagen, och udi fald bør flere her efter mueligt findes kand, hvad byefogden Jens Andersen Stegge hans opsetsig och vider verd ei er mod Konges betroede øfrighed och efter dend eed och pligt, som hand  giort haffuer, burde troligen at rette lestur setter Berild Clausen saa kortelig i Rette, om samme Bierkedommere iche alleeniste bør at straffes paa hans bestilling och booedsloed, mens efter grofue forseelse kunde andsees i det øfrige for moder Berild Clasuen én andseelig kost och tæring, huor paa hand er velædle Hr- Landsdommere kiendelse begieredes.

Hans Nielsen suarede paa Berild Clausens paastaaende, at ieg mig med vider shulle befrie, da er det jo i Sagen bevist at hand laae paa sin Seng dend Nat, og vidre udi Sagen kand bevisse. Huad sig de Vidnesbiurd angaar, som shulle rørt nogel Ord om mit nafn, der i blant da hafuer ieg iche endnu varen stefnt til nogen gienmælle, mod samme Vidensbiurd at giøre.Naar Sagen foretages, da shal ieg noch som suare dem paa deres Vidne och bevisse, at de hafr vidnet u-sandferdigt,

Velbr. Her. Landsdommer tilspurde Berild Clausen om hand nøyedes med de 3de Cautions med, der til Suarede Berild Clausen at der paa er tilforn udi hiemtings retten suared och protocoleres, andgaaende Cautionen, huor ved Berild Clausen forblifuer, indtil endlig dom udi Sagen falde kand;

[pag. 109b]

Domb

Eftersom hher Vice Amptmand hafuer paa Høyædle och velbr. H. tats Raads och amptmandens vegne forordnet Hr. Anders Pedersen Fyhn, som dommere udi Hans Nielsens Sag af Sandvig at bestille. Retten til Hammers Huuses Bierketing, Saa kiender ieg samme andordning at vere Retmessig och Louglig, heldt som dend Dependerer af dend forrige Process, om dend af arresten undevigtede Hans Hansen. Och bierkefogden Jens Andersen Stege, skal endtholde sig i midlertide i dend Sag [som] ageris imellem Hans Nielsen och Berild Clausen paa Hendrich Nielsens enches vegne, fra Retten, och sig ej noget der med befatte, enten med schifte at forrette, efter Hans Hansen, eller udi andet som der af kand Dependere, helst och fordi Jens Andersen Stege er besvogret med disse begge Hanser, nemblig Hans Hansen och Hans Nielsen, och dend forretning, som af er melte bierkefoged Jens Andersen Stegge, er giort sidst for leden dag. Dend Caution for Hans Nielsen andgaaende, kiendes død och u-kraftig i alle maader, och som saadan én Sag ej bør at opholdes, mens skal hafue sin louglig fremgang, huilket formeedelst Bierkefougdens u-lydighed, imod vice Amptmandens ordre er forhindret, der for shal Bierkefogden Jens Andersen Stegge denne Gang kun ansees med én liden mult til én advarsel for hans u-lydigheds shyld, Nemblig til AaeKierhe fattiges Huus, fire Rixdaller, och dennem strax at betalle, och maa ei besidde noged dommere sæde, førend hand med Qvitteriing beviser fra Hr Tye Larsen at samme 4 rixdr. Er betalt;

Belangende schiftet efter Hans Hansen drager Her Vice Amptmanden omsorg fore, naar der vorder begiert, huem hand der til vile befalle och andordne; glet til W.biurd

[pag. 114b] Anno 1696 Onsdagen dend 22 Januar er Borringholms Landsting bleven holdet af Veledle og Velbyrdige herr Landsdommer Matthias Rasck og i Landsskrifurens Morten Joensens Svaghed, tilladt af Lnadsdommeren at Byskriveren Diderick Mickelsen i Aakirkebye ehreef for Retten, saa og i efterskrefne Tingsbudes Nærværelse, Nemlig af…….

Hans Nielsen af Sandvig hafde til i dag I retten stefnet Settedommeren til Allinge og Sandvig Bierketing AndersPedersen Fyn, tilligemed de 8 stockemænd som have vedet meddomsmænd med hannem at dømme Hans Nielsen at lide efter Louens 6 Bogs 9 Cap. 12 Art som Stiemand og hans boeslod at vere forbrudt, for hand shulle veret med videre udi det Mord som er begaad paa hans broder Henrich Nielsen i Sandvig, og Hans Nielsens Hustru Anne Maria Leopoldi daater ogsa for samme sag til Spindehuset, de 8 meddomsmænd er Jens Nielsen, Niels Nielsen, Thor Jørgensen, Laurids Væver, Peder Jensen, Jens Hansen, Hans Avidsen og Andeers Jensen udi Allinge og Sandvig.

Iligemaade var indstefnet efterskrefne vidner Jens Hansen, Niels Jørgensen og Peder Michelsen at lide dom for deris vidne.

Iligemaade var stefnt Anders Laursen i Allinge, Knud Michelsen, Christopher Henrichsen, Bertel Johansen af Sandvig, Hans Jensen, Peder Laursen, Michel Sørensen og Hans Jensen Skomager i Allinge endnu var stefnt Niels Hansen, saa og Olle Laursen til spørgsmaal at suare.

Endelig var stefnet Henrich Nielsens efterlatte hustru Lisbet med hendes procurator og lauverge Berrild Clausen, Samme stefning lest og paaskreven.

Settedommeren Anders Fyn loed giøre sin undskyldning at hand var i loulig forfald men vedstod i sin undskyldning sin udstede dom huilket og de 8 meddoms mænd og saa vedstoed samme deris udstede dom i sine ord og punkter.

Her nest i rettelagdes dend Indstefnte hiemtingsdom som blef lest og paaskreven.

.................

Jens Hansen af Olsker Sogn efter Indstefning møte og blef for hannem hans aflagde vidne up al ord fra ord som hand til hiemting vundet haver, huilket hand i alle sine ord og punkter vedstod og bekreftede sandferdig at verre.

Peder Mickelsen møte efter Indstefning, og ved stoed alt his hand som han til buerketinget vundet og bekiendt haver i alle maader sandferdig at vere.

Hans Nielsen tilspurte Jens Hansen og Peder Mickelsen, om de kand negte at de io haver veret bundene i Jern, og efter samme deris fengsel, saa end og om di kand negte at de io siden efter deris Vidne eller angivende haver altid voren paa fri foed foruden Jern og Fengsel. Jens Hansen suarede at den tid hand vidnede vare hand ledig og løs og frivilligen udsagde huad hand vidste. Hans Nielsen begerede af Veb. Hr. Landsdommer at Jens Hansen og Peder Michelsen motte foreleggis at suare paa Hans Nielsens Spørgsmaal, eftersom de der til er ind citeret. Velb. Hr. Landsdommer forelagde de indstefnte at suare til de spørgsmaal Hans Nielsen til dennem kand have at giøre saa vit huer bevidst er;

Hans Nielsen end nu tilspurde Jens Hansen  och Peder Michelsen om de haver seet eller hørt at Hans Nielsen shuææe have vaaren med, som de siger, at Myrde hans sal. Broder, eller hannem at have senket, eller og haft nogen Correspondentz med nogen derom, førend det at Hans Nielsens sal. Broder blef Myrdt. Jens Hansen suarede at hand refererer sig til sit vidnesbyrd som hand forhen til hiemting vundet haver. Hans Nielsen begierede af velb. Hr. Landsdommer at ahnd vilde ansee hannem som en fangen Mand at vidnerne endelig maate suare paa spørsmaalene, eller og at see til rette derfor efter louen. Velb. Hr. Landsdommer meldede at hannem sin ret i ingen maade skal hindres ham, men at agere sin Sag som hand best synes. Hans Nielsen begierte af velb. Hr. Landsdommer at vilde forelegge Haagen Jacobsens at hand skal fremlegge sit skudsmaal huorledis at hand er kommen fra Skaane og hauer hand er fød og baaren, og huorledis hand sig der skikt, Saa end og tilspurde Hans Nielsen Haagen Jacobsen, om hand kunde sige om Hans Nielsen skulle veret medvidere udi det Mord som er begaaed paa Hans Nielsens sal. Broder Henrich Nielsen, og om hand veed noged u-tilbørligt at kunde Hans Nielsen eller hans hustru paasige, og om hand have hørt af erlige folck sige at Hans Nielsen skulle vert medvidere udi samme Henrich Nielsens død, da dem at nafugive. Haagen Jacobsen fremviste sit Pas under Hr. Johan Diderich von Wetbergs Haand og Seil af dato 1 Novembr 95 som ble flest og ellers foregaf Haagen Jacobsen at hand ickun var 4 aar gammel da hand først kom fra Skaane. Velb. Hr. Landsdommer tilspurde Haagen Jacobsen om hand var videre bevist i denne Sag. Haagen Jacobsen suarede at Hans Nielsen hafde kommed til hannem til hans hus og begiered af Haagen Jacobsen at hand vilde tage sin baad som laa i haunen og tage Hans Hansen ind og føre hannem ud til it skib, huilket skeede noged efter at Hans Hansen var udbrødt, og ellers vedstod Haagen Jacobsen sit vidne som hand tilforn til hiemting vundet have. Hans Nielsen tilspurde Haagen Jacobsen om dette er passeret siden hand vant til Bierketinget som hand da vant ved Eed saa vit hand var bevist. Haagen Jacobsen forblef ved sin forige mening og har suaret paa Hans Nielsens spørgsmaal saa vit hannem har veret bevist. Hans Nielsen formente at Haagen Jacobsen icke bør staa til troende, eftersom hand saa offte vidner i Sagen og hver gang anderledes (?), derforuden at staa til rette efter Louen, efter som hand icke har villet suaret paa Hans Nielsens giorde spørgsmaal.

Hans Nielsens Hustru Ane Marie for retten var tilstede og gandske benegtede Haagen Jacobsen angivende, som tilforn icke har kundet skede formedelst hun er i sin barselsseng. Hans Nielsen tilspurde Niels Hansen om hand kand med en god Samvittighed sige at Hans Nielsens hustru Ane Marie nogen tid haver begieret nogen baad af hannem eller af Hagen Jacobsen at kiøbe til Hans Hansens drenge at bortrømme med, eftersom hun det aldrig haver begiert. Niels Hansen suarede [116a] at hand vedstod sit forige vidne som i tingbogen til hiemting er ført og nu for hannem blef oplest. Hans Nielsen begierede at Niels Hansen vilde suare udførlig paa hans spørgsmaal, enetn Nej eller Ja. Niels Hansen suarede at hand forblef ved sit forige suar, men icke kunde erindre at Ane Marie hafde begieret at kiøbe deris Baad til Hans Hansens drenge.

Hans Nielsen tilspurde Capt. Anders Larsen, Liutenant Knud Michelsen, Christoffer Henrichsen, Beril Johansen, Hans Jensen, Peder Laursen, Michel Sørensen, Hans Jensen Shoemager, som iche haver villet suaret til spørgsmaal til hiemtinget, om de med nogen god Samvittighed kunde sige noged ulouligt paa Hans Nielsen, at hand enten shulle vere med videre udi sin sal. Broder Henrich Nielsens død, om de enten har set eller af erlige folck hørt sligt, da dem at nafngive, eller og om de ved noget hannem i nogen maade, da det nu at udsige, Saa med og tilspurde Hans Nielsen endnu om de ved noged ned Hans Nielsen andet end erligt og oprigtigt er og kand vere. Herpaa suarede ovenmelte Mænd og vidnesbiurd af Allinge og Sandvig som haver i Sagen efter loulig indstefning til Hammershuses bierketing vaared vidne udi dend Mordsag som er begaaet paa Henrich Nielsen i Sandvig efter eedens oplæsning, og aflagde vi efterskr. Voris vidne som processen forklarer, saa vit vi blef tilspurde om og Erindrede, nemlig Anders Larsen, Knud Michelsen, Christoffer Henrichsen, Beril Johansen, Hans Jensen, Peder Laursen, Michel Sørensen og Hans Jensen skomager, huilken voris aflagde vidnesbyrd vi her for Landtings Retten vedstaar og bekrefter i alle maader efter Indstefning, som og formoder at vi bliver til kient en anseelig Kost og tæring for Hans Nielsens høflig angivende udi sin tagne Landstingsstefning, och det slige samtlig baade som til bierketinget var indstefnt og ickeer villigen formedelst svogerskab eller venskabs skyld. Hans Nielsen begierede at disse oven bmt. Vidnesbyrd ville udsige huem som der haver skrevet den concept som er i rettelagt, om de dend self skrevet have og ydelig oplæst for Retten som louen siger, og derfor begierede Hans Nielsen at ovenbmt. Vidnesbyrd vilde suare paa Hans Nielsens giorde spørgsmaal, som er giort til biechetinget saavelsom nu inden landstings Retten, om de haver seet at Hans Nielsen haver veret med at Myrde sin broder, eller om de haver hørt det af erlige folck, at de det nu med en god samvittighed vilde fremsige. De refererede sig ved deris forige suar og vidnesbyrd. Hans Nielsen tilspurde stochemændene om de nogen tid have hørt til hiemtinget eller anden steds at Hans Nielsen skulde sagt at hand shulle vist noged af Henrich Nielsens død at sige, eller veret med videre der udi, som hand iche har. Endog tilspurde Hans Nielsen dem om de har hørt af Hans Nielsen sige at hand nogen tid har med veret at udbryde Hans Hansen af sin arrest eller medvidere [pag 116b] eller om de kunde beskylde Hans Nielsen for at shulde have giort en saa u-tilbørlig gierning som hand aldrig haver giort. Stochemændede refererede dem til tingbogen og deris dom huilke de vedgaar.

Hans Nielsen tilspurde stochemændene om den domslutning som hannem falt d. 23 Decembr., om de var med at Confirere samme Dom eller dend at sammenskrive for Retten, eller om dend var skreven dem u-bevist. Stockemændene suarede at det var med deris villie at samme dom blef skreven og dend endnu vedstaar.

Ole Larsen mødte icke, blef forelagt at møde til neste landsting.

Hans Nielsen tilspurde Niels Jørgensen Constabel om hand kand negte at hand io er under StykCaptainens Commando og hafde taged Hans Hansen udi arestordning, Endnu tilspurde Hans Nielsen Niels Jørgensen om hand kand negte at hand io have vaaren fri for baand og fengsel siden hand haver giort saadan bekiendelse. Niels Jørgensen suarede at hand stoed under Støck Captainens Commando, og ellers ved stoed sit forige vidne, saa og siden at have vaaren fri for Jern. Hans Nielsen formoder at Jens Hansen, Peder Michelsen og Niels Jørgensen for deris u-dediske gierninger og løgnagtige vidnesbyrd bør at lide efter louen, som Landstingstefningen videre formelder, desligeste de ordre som fuld shelligens har vundet imod Hans Nielsen, at undgøre sin meening angi… i rette settelse over dem giøre.

Lisebet sal. Henrich Nielsens fuldmegtig Berild Clausen loed læse e.. (?) velb. Hr. Landstings retten blef læst, og Hans Nielsen Copie der af leveret.

…………….

[pag. 117a] Anno 1696 Onsdagen den 29 Januari er Borringholms Landsting holdt af veledle og velbydige hr. Landsdommer Matthias Rask, og udi landstingsskiverens Morten Joensens svaghed bevilgede Hr. Landsdommeren at Byskriveren i Aakirkeby Diderick Michelsen betiente landstings Retten som skriver saa og efterskrefne Tingsbuders nærværelse, nemlig af...................

Lisebet Henrick Nielsens af Sandvig og hendis laugverge og fuldmegtig Beril Clausen med Contra Stefning Indstefnt til i dag Hans Nielsen og hans hustru Ane Marie ibm: for det Mord de skal have veret medvidere udi at øve paadend Myrdt Henrich Nielsen; var og stefnt dommeren i denne Sag Anders Pedersen Fyn, tilligemed de 8 stochemænd af Allinge og Sandvig, nemlig Jens Nielsen, Niels Michelsen, Thor Jørgensen, Laurs Vever, Peder Jensen, Jens Hansen, Hans Arestsen og Anders Jensen, Iligemaade var stefnt Terne Svend i Sandvig, og Boel Hansdater den bortrømte Hans Hansens forige pige, Sidsele Hansdater i Allinge deris vidnesbyrd ydermere at forklare og til spørgsmaal at suare, end og var stefnt Hans Nielsens Sødskende, neml. Lene Hr. Pouls med sin verge, Peder Nielsen, og Ane Dorte Laurs Gumløsis, saa og Lars Gummeløs og Anders Hansen, alle af Hasle, at Examineris i denne Sag, noch var stefnt quartermester Laurs Jensen til spørgsmaal ta suare, til det siste var stefnt Peter Tise af Suanike sit aflagte vidnesyrdbedre at forklare, som en stefning læst op og paaskreven.

Rask i rettelagt dend Indstefnte Bierketingsdom udsted d. 23. Decembr 1695. Lest og paashrevet.

Terne Svend møte icke, men hans hustru møte og giorde sin mands undskyldning at hand var syg, men vedstod sit aflagte vidnesbyrd som hun forhen vundet haver til hiemting og ydermere sage Kirstine Svend Ternes at hendis mand eller hun icke turde sige at de hafde mist deris halve baad som Hans Hansens drengebortrømte med, at vi fattige folck derpaa anchede, dog faar Hans Nielsen forundt os sin halve baade part igien at bruge formedelst vi shulle tie stille, og huis vi icke var fornøget, da ville Hans Nielsen og hans hustru forskaffe os en anden Baadepart imidlertid saa vi skulle nøyes. End fremdeles vidnede Kirstine Svend tornøs og Hans Nielsens hustru Ane Marie hafde bedet Svend tornøe og hans hustru, at de kunde vel hielpe Hans Nielsen paa Bierketinget og sige saaledis alt huis de herom haver vundet for ham i denne Mord Sag skulle de ichun sige at velb. Hr Landsdommer Matthias Rask hafde paalagt dem det at vidne saaledis. Herpaa aflagde Kirstine Svend Tornøs sin høyeste salighedseed, at der alt var god sandhed som hun nuvundet det haver.

Hernest fremstod Boel Hansdatter og vedstod sit vidnesbyrd som hun tilforn til Bierketinget vundet haver, huilket for hende ord for ord verre lest, videre blef  Boel Hansdatter tilspurt, huor langt det kand verre fra det sted som den steen hoob er sammen kast og Hendrich Nielsen blef ihiel slagen, og til som er vesten fore at Hans Nielsen hafde gaaed fra Hans Hansen samme aften Henrich Nielsen blef Myrdt. Huor til suaredes at der var ungefer it got steen kast derfra. End fremdelis sagde Boel Hansdatter at hun icke haver tordet sagt den fuldkomne Sandhed for trusler skyld og herpaa giorde hun sin høyeste salighedsed.

Nok fremstod Sidsele Jacob Ibsen i Allinge berettendeydermere sit vidnesbyrd som hun i morderens Hans Hansens Sag i denne saavelsom Bierketingbogen findes indført, vundet haver, og fremdelis sagde at hun saa Hans Hansen ved det sted den aften som Henrich Nielsen blef Myrdet, og samme tid saa hun og Hans Nielsen strax vesten fore, og saae at de vare sammen om aftenen og da skiltes de ad, og Hans Nielsen gick op til udgierdet.

Nock fremstod Magdalene Hartvigsdater som tiener Lisbet Sal. Henrich Nielsen, at hun vedstaae sit vidnesbyrd som hun tilforn til hiemtinget vundet haver, og at Hans Hansen og Hans Nielsen hafde veret tilsammen samme aften Henrich Nielsen bblef Myrdt, og var ej lenge sammen end de kunde talt it par ord sammen, saa gick Hans Nielsen fra Hans Hansen op til udgierdet, it bøsse skud fra huer andre.

Efter Indsefning comparerede quartærmester Lars Jensen og vedstod sit forige vidne og nu her for retten ved gick at hand saa Niels Jørgensen i Hans Nielsens hus den Nat som Niels Jørgensen udbrød fangen Hans Hansen af Hammershus, derom paastod Enchens laugverge Berild Clausen at den dom som faldende til Hasle Byting efter processens udvisning som citerer louvens Capitel af første bog 13 Cap: 7 Art. Bør ved Magt efter formening at Kiendes vis tilligemed on kostningen.

Nock fremstod Peter Tisen af Svanike och vant det samme som Lars Jensen quartermester nu vundet haver, saavelsom dethand tilforn til hiemting vundet haver. Velb. Hr. Landsdommer tilspured Peter Tisen om hand hafde hørt at Hans Nielsen sige, at om det giels for hart paa vilde hand see til hand kunde komme til at Rømme. Peter Tises suarede at da Spargementet gick at Hans Nielsen skulle arresteris saa Hans Nielsen og Peter Tis udi Lars Gumløss hus begge vere, da sagde Hans Nielsen for Peter Tis, Gud skal vide ieg er uskyldig i min broders død alligevel troer mig der til, og om ieg skulle blive arresteret og lenge sidde eenlig udi fengsel og arrest, da skulde  ieg ihuor vel ieg er u-skyldig for rømme, om ieg kunde slippe, førend ieg ville sidde saa lenge og ved ting lade plage mig som er gandske u-skyldig.

Anders Hansen af Hasle vedstod sit vidnesbyrd som hand tilforn til Hiemtinget vundet haver.

Hans Nielsn tilspurte Lars Jensen quartermester og Peter Tise om de saae at ieg Hans Nielsen eller min Hustru hafde nogen samtale med Niels Jørgensen den aften Hans Hansen blef udbrøt om natten eller om hand vare i voris lav, ellerde hørte om Hans Nielsen eller hans hustru begierte det af hannem som hand er tiltvungen til at være vidneom. Hurotil de begge suarede Nej, at de icke hørtedem tale noged sammen og icke drach en gang sammen.

For retten fremkom Jens Nielsen af Allinge paa egen og Tor Jørgensens vegne der samme steds, og opsige deres Caution og borgen de for Hans Nielsn hustru Ane Marie giort haver, og her for Retten leverer Ane Marie efter louen og herpaa begierer veledle Hr. Landsdommers censer.

Torsdagen den 30 Januari blef Landstingsretten igien holden fordi dagen i gaar ej ville lenger tilstrecke,

Lisebet sal. Henrich Nielsens laugverge og fuldmegtig Berrild Clausen loed i dag indføre, at saasom de tvende Caverings Mænd for Anna Maria Hans Nielsens hustru i Sandvig, Nemlig Jens Nielsen, saa og paa Tor Jørgensenvegne opsagde deris giorde løfte og Cavering for Anne Marie, som de begge for hende hos øfrigheden giort haver, af Aarsage at disse Caverings Mænd forsvinder fuldkommeligen af Sagen, og Anne Marie egen, der til gifne føyelighed ej længer for hende kunde Cavere, af des Aarsage lader enchen Lisebet sal. Henrich Nielsen ved laugvergen Berild Clausen for velb.Hr. Landsdommer sette udi rette, om Anne Marie, eftersom hun io icke bør sickerligen at arresteris til endelig dom udi Sagen falde kand, efter som hun til underretten, er dømt til spindehuset i sin lifs tid og hendis boeslod at være forfalden, hvorpaa ervartis dom. DOM, Saasom Anne Marie Hans Nielsens Cautions og borgens mænd opsige deris borgen som de for hender giort haver, saa bør bemelte Ane Maria Hans Nielsens med vagt at udføris til Rønne, til Velb. Hr. Amtman Christian Tuxen og hans betenkende derom at forvarte.

Berild Clausen satte udi Rette paa Enckens Lisebet sal. Henrich Nielsens vegne, om Lauris Pedersen [fejl for Jensen], som tiente Hans Hansen, udi Sandvig for dreng og vare med naar Hans Hansen og Hans nIelsen, som var dend Myrdede Henrich Nielsens broder, myrdede Henrich Nielsen, og forn Lars Pedersen slog det siste slag med en bøsse Henrich Nielsen bag paa hovedet saa hand der efter eirørde, og dermed tilligemed Henrich Nielsns broder Hans Nielsen bortrøvede dend Myrdede og døde krop og senkede det udi havet efter vidnesbyrds anledningg, og der foruden for sig og alle de andre Mordere tog Rømning, med videre som disse mordere videre formelder, derfor settis udi Rette om denne Rømte paa sig tagne Mordere io icke bør at lide som stiemand, hvorpaa eskes dom.

Berild Clausen fremstod efter Indstefning Laaurits Gummeløs udi Hasle som haver Hans Nielsens søster til Egte, som haver sig angivet for it vidne inden Hasle Byting d. 13. Noevember afvigte, efteren løs Concept loed indføre, som udi tingsvundet af samme dato er indført, at Lars Gummeløs nu her for Retten self Mundtligen ville lade indføre og forklare sit vidnesbyrd. Lars Gummeløs suarede at hand lige saavel hafde dend afdøde Henrich Nielsens søster som Hans Nielsens, og ellers vedstoed hand sit vidnesbyrd som hand tilforn til Hasle byting vundet haver. Berild Clausen paastoed at Lars Gummeløs er lige saa vel pligtig at forklare sit vidnesbyrd som alle der under forhen giort haver, og huorudi hans vidne bestaar, at hand derom udi ville giøre forklaring. Lars Gummeløs formener at naar de andre vidnesbyrd som Hans Nielsen indstefnt haver forklarer sit vidnesbyrd, saa vil hand ogsaa forklare sit, og ellers hafde ei vidner her paa at suare og videre vedstaar sit vidnesbyrd som hand til hiemting giort haver, at det alt bestaar i Sandhed. Berild Clausen tilspurde Lars Gummeløs at hand vilde nafngive de vidnesbyrd som hand ancher paa icke at have forklaret deris Vidnesbyrd, hvorpaa Kandske i rettesettes, Lars Gummeløs refererer sig til de forige Hans Nielsens førde vidnisbyrd, og videre vil suare til neste Landsting, eftersom de tilforn vundet haver til Landsting. Velb. Hr. Landsdommer tilspurde Lars Gummeløs om hand icke kand erindre sig sit vidne som hand til Hasle Byting vundet haver, at giøre her for Landstingsretten derom forklaring. Lars Gummeløs suarede, at naar alle de andre Hans Nielsens vidnesbyrd sam er indstefnte og give forklaring paa deris vidne, sa vil Lars Gummeløs og forklare sit vidne, og videre referrer sig til Hans Nielsens tagen dom, som forklarer huorledis hand har vidnet, og Lars Gummeløs ydermere sit vidne vil forklare til høyere ret, derforuden sagde Lars Gummeløs at her ingen Ret var for hannem.

Huortil Berild Clausen bad de nerverende at de ville forklare Lars Gummeløs ord. Velb. Hr. Landsdommer tilspurde tingbudene og samptlige tilstedeværende, om de har hørt at Lars Gummeløs har verget eller negtet Retten i nogen maader. Søren Monsen af Østermarker sogen, Poul Rasmussen af Nykersogn, Peder Hansen af Aakirkeby, Ole Munck af Østerlaursker sogen, stode op for Retten og eensstemmende suarede at de aldrig nogen sinde, huerken nu eller nogetid haver hørt at Velb. Hr. Landsdommer haver enten vegret ellernegtet enten Lars Gummeløs eller nogen anden Retten i nogen maader, huilket og alle de andre som tilstede var med dem vedstod det at være sandfærdigt. Lars Gummeløsformener at ligesaavel som Lars Jensen quartermester og Peter Tisen og Anders Hansen af Hasle icke hafde vundet deris vidnesbyrd som de til hiemtinegt haver vundet, som kand sees af Landstingsprotocollen, saa beder Lars Gummeløs velb. Hr. Landsdommer om forladelse, at hand it ord af hans mund kunde slupped som hand icke forstod og ydermere beder om forladelse. Velb. Hr.Landsdommer tilspurde Lars Gummeløs om hand ved noged ret eller shiec til de ord hand haver talt, huor til Lars Gummeløs suarede Ney at hand ingen Ret der til viste og hafde Retten intet at beskylde, men hafde talt de ord u-betengsom ud i en hast.

Lene Hr Poul Anckers Indlagde én vidnesedel som hun bekiente self at skrevne med egen haand og underskreven af dato 13 December 95, og videre vidste Lene Hr. Poul Anchers icke at vidne Sagen end som forbemelte vidne sedel om formelder, mens hendis Mand Hr. Landprousten Hr. Pul Ancher icke møt efter indstefning.

End og begierte Berild Clausen at Hans Nielsens broder Peder Nielsen som er ichun indstefnt til at Examineris og icke til noged vidnesbyrd at aflegge, at hand vilde udsige uden nogen opschrift at have veret med og Myrdet dend anden broder Henrich Nielsen, med viden udyd som acten udviser, hvorpaa Berild Clausen efter Pedeer Nielsen suare Peder Nielsen her tilsuarede, at saa vit som hannem her udi bevist er have hand en gang vundet til Hasle Byting, og vil vedstaa huer det shal være. Berild Clausen der til meldede, at Peder Nielsen mundtlig vilde forblive sit vidnesbyrd. Peder Nielsen her tilsuarede, at naar som processen udviser at de andre Hans Nielsens vidner udviser at de ere Examinerede her for retten at aflegge deris Vidnesbyrd, ellers erbyder hand sig at oplæse sit vidnesbyrd som hand self skrevet haver, huilket hand saamelde at det imodtagis efter louen;

Berild Clausen tilspurte Hans Nielsen, efter dend morderis Hans Hansens egne ord, at dend ene bøse som fantis i Hans Hansens hus som vare sharp lad med kugler foruden Hans Hansens egen bøsse,  sagde Hans Hansen, at det var Hans Nielsens bøsse, derom er Berild Clausens mening at Hans Nielsen have haft samme bøsse emd sig dend aften da de Myrdede Henrich Nielsen. Hvorpaa Berild Clausen eskede Hans Nielsens suar. Hans Nielsen suarede og begierede af Velb. Hr. Landsdommer at hand motte tilladis at suare og get til neste Landsting paa Berild Clausens u-beviselige angivende som mig i gaar icke blef tillat at suare paa de førte vidner, som icke haver vundet i Sagen til Hiemting, og her inden Landstingsretten haver vundet foruden Eed, og er fremtagen foruden Berild Clausens og Enckens Eed som louen siger, at ingen bevis maa føris uden dend som dem vil føre, giør sin eed at hand icke om sanne bevist haver veret videndis, endelig at ieg haver sidt i 5 uger fangen førend noged vidne imod mig er ført, og derforuden haver Berild Clausen til hiemting giver kald og varsel i 6 uger, huor fore ieg som processen udvis eskede nagn paa Berild Clausens vidner som louen siger, men mig sligt med aragelauer (?) haver afslaget, huor store ieg formener det disse vidner er villige vidner og ieg i xxx tid med tingsvidne vil bevise at de af had og awind haver vundet paa mig og min hustru, og derforuden begierende Hans Nielsen at Berild Clausen motte foreleggis at io det en førte vidne tiener hos Encken, som hand videre refererer sig til Hammershus bierketings Bog huorledis de tilforn paa deris høyeste Saligheds Eed haver vundet at de icke kiente dend person som de siger at Hans Hansen talte med, og nu inden Landstingsretten foruden Eed haver nafngivet mig, huilket ieg gandske benegter paa min Eed om det maa tillades, herpaa eragter Berild Clausen unødigt at suare men lod oplæse af hiemtings processen Pag. 92 som er indført efter Hr. Henrick Nielsens egen skrift og egen skrefne haand under, som er af indhold at hans broder Hans Nielsen haver eftertragtet hannem icke allenste med knivedragen, haandsdrag og jordshuf, men siger fremdelis udi sin shrift, at Hans Nielsen tørster inderligen efter hans blod, huilken sedel bekreftede 2de forre….mænd inden bierketings retten, at vere Sal. Henrich Nielsns egen shrift, huilket di ved Eed haver aflagt og stedfested. End og loed Berild Clausenoplese af samme hiemtingsdom pag. 75 angaaende morderen Hans Hansen hafde schrevet Hans Nielsen til Bleck giort af Rust medens han sad udi arrest paa Hammershus, huorledis Hans Nielsen var xxx til af Hans Hansen at informere vidnesbyrdene til begge deris frelse. Item loed Berild Clausen oplese de skaanske attester som findis indført i hiemtings dommen pag. 58, huorledis at Hans Nielsen med flere haver befaldt og tilhiolpet at morderens Hans Hansens drenge shulle dennem paatage at rømme for denne slemme gierning, paadet de andre derfore kunde befries.

Hans Nielsen her til meldede at syntis u-nødigt denne gang paa Berild Clausen angivende at suare, formedelst at processen nock udviise at ded icke bestaar i Sandhed, og videre vil suare schriftlig til neste Landsting, og om det de kunet have nogen gienge udi hans Sag som mig rette loulig paaført, da hafde hand vel ført de vidner som hand siger at ieg og Hans Hansens vegne shulle indformere, huilket ieg aldrig haver giort, og vidre refererer ieg mig til processen at ieg io haver paa esket at Sergianten Christen Nielsen maatte for Retten indkomme, huilket icke shede. Enddog han var paa samme tid paa Festningen Hammershus, huor fore ieg referer miig til min forige paastaaende som hiemtingsdommen udvise, Endnu mig til min forige paastaaende som hiemtingsdommen udvises, Endnu erbød Hans Nielsen 4, 6 eller 8 vederheftige Mend, som for hannem til Sagens uddragelse vil Cavere, huilket ieg formoder mig des bedre kand føre oplysning udi min u-skyldige Sag, og videre retfærdige ieg mig til Berild Clausens suar til hiemting, at hand med Caution ville vere fornøyet, paa det ieg desto bedre kunde udføre min Sag efter Ko.Ma.Lou og forordning, og der foruden tilbydis sagsøgere borgen for Hans Nielsens Hustru om hand dend vil imodtage, paa det hun icke shulle lide fengsel fra vore smaa u-myndige børn, og ieg maaske for sligt icke kand udføre min sag eftersom ieg saa u-skyldig sidder i fengsel og mine Søskende tit og ofte bliver afviste, at de icke maa komme ind til mig i Courtegarden at tale med mig min sag angaaende.

[pag. 120b] Anno 1696 Onsdagen dend 19 February Borringholms Landsting holdt af veledle og velbydige hr. Landsdommer Matthias Rask, og udi landstingsskiverens Morten Joensens svaghed bevilgede Hr. Landsdommeren at Byskriveren i Aakirkeby Diderick Michelsen betiente landstings Retten som skriver saa og efterskrefne Tingsbuders nærværelse, nemlig af................

Kongl. Ma. Amtskriver Hr. Hans Henrick Skov hans fuldmegtig Hans Hiort Indstefnetsettedommeren Hans Jensen Bistrup ved NøreHerredsting for en dom hand tilligemed de 8 stockemend Andersn Hansen og Andris Monsen i Clemmedske sogn, Jørgen Hansen og Halvor Engelbretsen i Rydsker sogn, Henning Kiøller og Per Arristsen i Olsker sogn, Niels Larsen og Sønne Persen i Røe sogn, deris dom udsted ag Nørre Herredsting d. 6 febr. 96, imellem Amptskriver paa den ene og Hans Svendsen i Rydsker sogn paa den 2. gaard paa den anden side at samme Hans Svendsen skal vere medvider udi den paa Hammershus slot anholte Morder Hans Hansens udbrydelse. End og var stefnt Niels Jørgensen Constabel, Jens Hansen i Olsker sogn, Archelimester Per Mickelsen og Niels Dirichsen at vedstaa og suare til deris ved eed aflagde vidnesbyrd som de inden Nørre heredsting imod Hans Svendsen giort haver, stefningen lest og paaskreven.

Noch i rettelagt dend Indstefnte hiemtingsdom lest og paaskreven. Noch i rettelagt Amptskriverens indlæg – lest og paaskrvet.

De indstefnte Hans Svendsen i rettelagde sit skriftlige Indlæg lest og paaskrevt. Hans Hiort paa sin hosbond Kongl. Ma. Amptskrivers vegne suarede imod Hans Svendsens i rettelagde Indlæg, at huad sig er angaaende at hand beskylder Peder Mickelsen et have bestiget Hammershuses festning, der udi siger hand u-sandferdigt og andrig ved loufested vidne skal giøre det bevisligt, saa siger og Hans Suendsen udi forn. hans Indlæg, med formening at de andre vidnesbyrd som have vundet paa Hans Svendsen og self vedgaaed at have udbrøt Morderen Hans Hansen. Huorfor Hans Svendsen formener at de icke skulle staa til troendis, saa forhaabte Hans Hiort i den fald at Hans Svendsens mening af velb. Hr. Landsdommer icke bliver anseet, særdelis at forn. Vidnesbyrd icke befrier dem self for gierningen, mens end og siger Hans Suendsen at hand haver veret dend som ved penge haver kiøbt og tilskyndet dem at giøre denne u-gierning, saasom de var eenfoldige mænd, og Hans Svendsen vidste der bedre, efterdi hand hafde veret formand for di 8te Mænd at sværge Hans Hansen til bannemand udi afgangne Henrich Nielsens død, at de icke skulle giøre denne u-gierning ved Morderen Hans Hansens udbrydelse af sin arrest.

Kongl. Ma. Amptskriver Hr. Hans Henrick Skov indstefnt settedommeren Capt. Anders Tiesen i Suanike hans dom som hand med sine 8 stockemend haver dømt inden Øster herredsting d. 20. Jan. Sidst afvigte imellem Amtskriveren paaden ene og Poul Hansen i Melsted i Østerlasker sogn, for at hand skal have veret medvidere i Morderen Hans Hansens bort rømning formedelst at bmt. Mordere paa hans Baad er undviget. Iligemaade var stefnt efter skrn Vidnesbyrd, Gotfred Nielsen verende hos sin fader Niels Glaser i Østerlarsker sogn, Jens Hansen i Melsted og Bent Nielsen, stefningen lest og paaskreven.

Nock i rettelagt dend indstefnte hiemtingsdom Lest og paa skreven. Nock i rettelagde fuldmegtigen Hans Hiort Amptskriverens Indlæg lest og paa skreven.

Poul Hansen møte efter indstefning og bekiente at den samme aften som hans Baad blef bortstaalen om Natten, hafde hand ladet sette dend i sin Lade, og hans quinde hafde ladet henge én laas for porten som baaden stod i Laden.

Hernest fremkom Bertil Jensen skomager af Østerlarsker sogn og Jens Hansen verende hos Poul Hansen ibm: som efterEedens oplæsning vant at én time eller 2 paa aftenen som Poul Hansens baad kom bort om natten, da saae de at Poul Hansens baad stod paa en slæde i Poul Hansens gaard, og ellers vedstaar de huad de tilforn til hiemting vundet haver, men efter som nogen af dennemom dette forskrefne til hiemtinget blef icke tilspurt, have de da derom ej vundet, men giorde deris salighedsed at det var god sandhed som de nu for Landstingsretten vundet haver. De andre vidnesbyrd uden alene Peder Nielsen, som var rejst til Christiansøe, vedstode deris vidnesbyrd som de tilforn til hiemting vundet haver, men det angave de nu, at de icke ved om Poul Hansens baad er bleven flyed og digtet(?) siden de saa baaden sidst og derpaa aflagde deris saligheds ed.

Poul Hansen i Melsted hand 4 borgens mænd som er Laurs Jensen i Olsker sogn, Anders Videman i Østermark sogn, Hans Hansen i Nyker sogn og Poul Hansen i Røsogn opsagde i dag deris borgen for Poul Hansen. Velb. Hr. Landsdommer forelagde bmt 4 borgens Mænd at levere Poul Hansen i Rønne hos Velb. Hr. Amtmanden Christian Tuxen, og saa lenge de det ei giøre, ere de ej fri for borgen. 

Hans Nielsen i Sandvig tilspurde Ole Larsen som tilforn efter stefnemaal icke haver ladet sig indfinde, formedelst hand icke kand findes, men sig paa adskillige steder opholder, som Berild Clausen icke her villet forklaret efter louen, som processen udviser. Saa tilspurde Hans Nielsen Ole Larsen om hand kand sige at Hans Nielsen nogen tid har ladet den bortrømte Lars Jensen penge for at skulle myrd Sal. Henrich Nielsen eller giøre hannem nogen skade, og om, Ole Larsen kand sige at Hans Nielsen skulle have leyet eller kemmet (?) Lars Jensen til at Rømme, og om Ole Larsen kunde sige noged u-tilbørligt paa Hans Nielsen;  Ole Larsen suarede at huad hand haver vundet til forn til hiemting det vedstaaer hand, og huis hand haver hørt om Hans Nielsen det haver hand hørt af andre folck, og paa det sidste Hans Nielsen spørom, suarer Ole Larsen nej til.

Hans Nielsen tilspurde Berild Clausen om hand fahde mere i Sagen at føre. Berild Clausen suarede, at naar Hans Nielsen giør forklaring paa de giorde spørsmaal til hans forleden landsting angaaende Hans Nielsens bøsse som befantis skarp lad udi morderen Hans Hansens hus, huorom hand vilde giøre forklaring paa huad maade den var der ind kommen, tiligemed Hans Hansens egen bøsse som fantis til sammen som og var skarplad, som fantis til sammen sted og var skarp lad, som befantis paa Hans Hansens loft. Hans Nielsen mældede med forundring paa Berild Clausens usømmelige udflugter foregiver om den bøsse som hand icke tilforn haver omtalt eller ført nogen vidne om videre end Boel Hansdater angaaende dend bøsse som dend settedommere og 8 tingmænd saavelsom nu Berild Clausen nu omtaler, da er Hans Nielsen icke tilspurt medens sagen stod under proces til hiemtinget, saa er derpaa hans sandferdige suar, at som Hans Nielsen vilde gaa til Allinge d. 15. july nest forleden Aar, og som hand kom ud paa vejen saae hand én Sælhund laa paa en steen i hafbreddes, saa gick hand hiem til Sandvig og laddet sin bøsse med 2 kugler og gick saa heen og ville skyde samme sælhund, da hand kom hen mod steden som Sælen hafde ligget, var dend nedenfaren af steenen og var borte, huor hand atter gick til Sandvig og sette sin bøsse ind for Hans Hansens Krubhusdør, efter som Hans Nielsen mente,at Sælhunden skulde igien gaaed op og lagt sig paa steenen, som hand tilforn hafde ligget, at hand skulde faaet dend og derfore hat hand icke bøssen hiemme fordi det var noget nærmere fra Hans Hansens gaard som ligger østerst i byen nest Allinge, og Hans Nielsen gaard er den vesterste, og dend tid var Hans Hansen i Kiøbenhafn og som Hans Nielsen da saa gick til Allinge og der fick en Ruus paa hos gode venner, glemte hand da hand kom paa hiemvejen igien at tage bøssen fra Hans Hansens hus.

Berild Clausen paastoed og formeent at Hans Nielsen dette sit nu indførte burde loulig at bevise. Hans Nielsen meldede paa Berild Clausens foregivende, at Berild Clausen vilde loulig bevise at hans sal. Broder er sket nogen fortred af Hans Nielsens ordre som louen siger. Huem som vil sigte nogen i nogen post bør det loylig at reise, og videre syntis Hans Nielsen paa denne tid u-nødigt paa Berild Clausens udflugter at suare.

Hans Nielsen i rettelagde it tingsvinde udsted af Rønne Byting d. 21. Jan. 1696 lest og paaskrevet.

Noch i rettelagde Hans Nielsen it tingsvidne udsted af Rønne byting d. 12. febr. 1696, læst og paastrevet. Nock i rettelagde Hans Nielsen udskrift af Krigs rettens protocol under Auditeur Skultis Haand af dato 17. febr. 1696, lest og paa skrevet.

Nock i retten lagde Hans Nielsen it udskrift af Hammershus bierketings bog under bierkeskriverens Peder Offesen forseiling og m. flere, lest op og paaskrevet:

Lisebet sal. Henrich Nielsen med sin lougverge lod protoculere deris paastaaelse – og i rettesetter mod Hans Nielsen og hans hustru Ane Marie for det grove giorde Mord paa sin sal. Broder Henrich Nielsen og det døde legeme bortrøvet og udi havet, og derforuden haver de veret author og hovedmand for Hans Hansens drenges rømning, item for morderen Hans Hansens udbrydelse af festningen Hammershus og saa dermed unddragen hannem fra sin straf, end og haver foraarsaget stor vitløftigheder og pengespil dermed og ført mange folck udi uleilighed for samme slemme gierning efter processens anledning, derom er Enchens Lisebet sal. Henrich Nielsens og lauvergens mening, at den faldne hiemtingsdom icke alleniste bør ved magt at stande over Hans Nielsen, som er funderet paa louen, og Hans Nielsen ej haver bevist sig fri for gierningen efter louen, end og Hans Nielsens hustru Ane Marie at straffis som mordere og medhielper udi gierningen paa livet og boesloddernes forbrydelse til Kongen og sagsøgeren, naar den store omkostning først er betalt, huorom ervartis én retfærdig dom.

Hans Nielsen lovede at suare paa Berild Clausens usandferdige foregivende til neste Landsting og begierede udtog af rette settelsen.

[pag.122a] Anno 1696 Onsdagen dend 26. february er Borringholms Landsting holt af veledle og velbydige hr. Landsdommer Matthias Rask, og udi landstingsskiverens Morten Joensens svaghed bevilgede Hr. Landsdommeren at Byskriveren i Aakirkeby Diderick Michelsen betiente landstings Retten som skriver saa og efterskrefne Tingsbuders nærværelse, nemlig af

Kongl. Ma. Amptskr. Hr. Hans Henrich Skous fuldmegtig Hans Hiort i rettelagde imod Hans Svendsen i Rydsker sogn it schriftlig Indlæg af 26. febr.: 96 Lest og paa schreven, dette paaberaabte udskrift i samme indlæg belovede fuldmegtigen at forskaffe i Retten til neste Landsting. Nock i rettelagt it tingsvidne udsted af Nørre Herredsting d. 21 feb. 96, som blef læst og paaskrevet. Hans Svendsen herimod lovede til neste Landsting at suare.

……

Hans Nielsen af Sandvig meldede i dag udi Sagen, eftersom af Processen kand sees og fornemmes at de skelmsagtige personer og villige vidner Berild Clausen og sal. Henrich Nielsens hustru haver ført i Sagen imod Hans Nielsen og hans hustru som have skammelig paaløyet paa mig Hans Nielsen og paa min hustru som der aldrig for Gud og dend Cristen Øfrighed kunde forsuare, eftersom ieg Hans Nielsen g min hustru ere gandske og aldelis uskyldige i denne Sag, huorpaa ieg Hans Nielsen nu for Landstingsretten aflagde min Corporlige Eed og ydmygelse begierde Hans Nielsen af velb. Hr. Landsdommer at motte i dag 14 dage indlegge til Landstinget Tingsvidne som ieg til hiemting after at forhuerve, som icke endnu er kundet skeet, formedelst min Arrest skyld, huor ieg til samme tid vil indlegge mit Indleg, Ti formoder ieg Hans Nielsen at det verder mig tillat, og ieg icke med retten vorder overilet, at ieg io maa faa Respit at Indlegge til neste landsting mit Indlæg og føre huis ieg da kand have at føre, anseende ieg haver siddet i fengsel og arrest og ej endnu har kundet faaet føre eller skrevet huis ieg til min og min hustrus u-skyldigheds befrielse agter at føre, ti ieg og min hustrus u-skyldelige saa haardeligen forfølgis og efterstræbis og skeer saa stor u-ret som aldrig nogedmenniske Vederfaris større u-ret i verden; ti formoder ieg Hans Nielsen, at Hr. Landsdommer giver mig Respit at suare og Indlegge mit Indleg til neste Landsting, eftersom ieg Hans Nielsen og min hustru uskyldigen efterstræbes paa lif og Ære, og saafremt at ieg Hans Nielsen denne min begiering ej maa stedis, haver ieg mig derover paa høyere steder og for hans kongl Mayst. Høyligen at besværge og beklage.

Dernest i rettelagde Hans Nielsen it udtog udsted af Hasle Bytingsbog angaaende én arrest som paa mit boe, hustru, børn og gods blef giort d. 31. aug. I huor fore ieg haver søgt samme arrest host den afdøde byfoged Jens Andersen Stege ogsaa anledning gaf i Sagen at Hr. Amptmanden hafde ladet gifve samme arrest, huilken ieg tog mig forbehold, huorfore ieg nu maa lide fengsel og u-sandferdige vidne mod mig maa paaføris, saavelsom én deel skelmagtige og udediske gierningsmænd, som haver tilforn ligged tvungen i bolt og jern om hender og føder, og som nu samme personer haver ladet sig bruge til vidner imod mig og min hustru ere de paa fri fod, saavelsom og fri for fengsel, saa end og udviser samme udtog huorledis at ieg Hans Nielsen er kommen hiem i mit Huus den aften min sal. Broder blef myrdet førend det blef Mørck, efterdi at dend settedommere og 8 tingmænd vil sige at ieg fulde Morderen bort, huilket aldrig befindis i Sandhed, med mindre at Berild Clausen eller mine andre efterstræbere ville enten locke eller tvinge mogen til mig det at paa sige, mens ieg formoder naar alting eftersees, at det nock skal befindis i Sandhed, at ieg og min hustru er uskyldig i denne os paaførte Sag, og videre skal mit Indleg derom forklare til neste Landsting.

Lisbet sal. Henrich Nielsen ved sin lauverge Berild Clausen suarede imod Hans Nielsens indførte Meening og paastaaelse, at hand sig dermed ved lang ophold vilde befrie, mens icke beviser sig fri efter louen, langt mindre har kundet contramandere de førte Vidner udi Sagen, mens forblef ved sin i rettesettelse, men saasom at Terne Svend var indstefnt her til Landstingsretten tilden 29. Jan: nu afvigte, at vedstaa sit aflagde vidne til Bierketingsretten, og her at suare til huis hand om Sagen kand vorde om spurt, af des aarsager at Terne Suend var siug og sengeliggende og ej kunde self personlig møde, huilket hans egen hustru forn. 29. Jan: her inden Retten haver giort loulig undskyldning, og eftersom at han er kommet til Rette igien og gierne vil parere stefningen, huorover hand i dag Comparered, da blef Svend Terne tilspurt, om hand icke vedstaar sit forige vidne som hand til Bierkeingsretten aflagt haver. Svend Tærnøe som var til stede for Landstingsreten blef louvens Eed lydelig og tydelig oplæst fore, huor hand da ved Eed og opragte fingre svor, at det alt var i goed Sandhed som hand tilforn til Bierketingsretten vundet og ved eed aflagt haver, Iligemaade vedstoed Tærnøe Svend ved Eed det som hans hustru forleden Landsting dend 29. Jan: her for Retten vandt paa hans vegne, at det og bestod i ald Sandhed. Berild Clausen tilspurte Svend Ternøe om Hand icke kunet erindre videre i Sagen at kunde forklare. Svend Ternøe suarede, at hand erindre at Hans Nielsens hustru Ane Marie hafde sagt én gang at Hans Nielsen hafde kiøbt noged Lin og Humle tilligemed Hans Hansens den bortrømte Mordere, og hafde ønsket Gud fader og Søn og den hellig Aand give at It Meniske vilde én gang skille os af It Mennesker her i byen, saa bleve her siden Roligt og stille i byen, og sagde hun, at det være Henrich Nielsen hun ønskede at vere af med, Jeg, sagde Anne Marie, ville give der til saa meged som ieg ejer og haver, for fordi Henrich Nielsen hafde kommed til Hans Nielsen og Hans Hansen paa stranden da de kom i land med den anmelte handlen, og sagde, at saadant kunde icke passere, hand vilde angive det for Tolderen, derfore ønskede Ane Marie saaledis, som nu indført er, over Henrich Nielsen, og videre vidste Svend ternøe sig icke at erindre, men dette sit vidne ved Eed bekendte sandferdigt at vere.

Hans Nielsen tilspurde Svend Tærnøes om hand videre haver at vidne huor til hand suarede Ney. Saa begierede Hans Nielsen at Svend Tærnøe nu her for Retten vilde vidne og forklare ord fra ord det som hans hustru tilforn vundet vundet haver, eftersom hand deri alle poster vedstaar, huoraf erfaris kand om deris vidne er eensstemmende. Suend tærnøe suarede, at hand have vidnet saa vit hannem i denne Sag har veret vidende og var ej videre bevist her udi at vidne, men det alt sant at vere som hand med eed paa aflagt haver. Hans Nielsen begierede at velb. Hr. Landsdommer vilde forelegge Svend Ternøe at i rettelegge sit pas og skudsmaal her inden Landstingsretten, huor af sees kand huorledis hand er kommen fra sit fæderneland og fornemmer Hans Nielsen at Svend Ternøe icke kand ansees for noged vidne, efter som hand haver vundet om min sal. Broders mord tilforn, derfor veret arrestret og nu vidner langt anderledis, huor ud af klarlig sees kand huorledis at mine efterstræbere samler vidner, huorfor ieg referer mig til det tingsvidne som i dag 8 dage blef i rettelagt, udsted af Hammershus bierketingsbog, og videre sees kand at de vinder u-sandferdigt huorfor Svend Ternøe icke ord fra ord kand forklare det som hans hustru vundet haver.

Magdalene Hartvigsdater tiennende Lisbet sal. Henrich Nielsens møte i dag igien for Landstingsretten, og blef for hende louens Eed lydelig oplæst, huor efter aflagde giorde Eed og opragte fingre vedstod alt huis hun d. 29 Jan: nest forleden her inden landstingsretten vundet haver, at det alt sammen bestoed i goed Sandhed, og dernest sagde at hun ej til hiemtingsretten saa egentlig nafngaf Hans Nielsen, at hun kiende ham den aften da Henrich Nielsen blef Myrdet formedelst hendis Madmoder Lisebet sal. Henrich Nielsens hafde sagt til hende da hun til hiemtinget skulle vidne udi Lisebet Sal. Henrich Nielsens hendis Mands mordssag, at hun vilde see til og indeholde og icke Nafngive om det var mueligt, at hun kiente Hans Nielsen den aften da Henrich Nielsen blef Myrdet; som vidnet saae at Hans Nielsen og nu dend Rømte Hans Hansen om aftenen talte sammen paa den plads som Henrich Nielsen samme aften blef myrdet paa, formedelst Lisbet sal. Henrich Nielsen mest børnens skyld, og videre veed hun ej at vidne. Hans Nielsen begierede at de andre ord som vidnet sagde angaaende min hustru motte blive indført, efterdi vidnet siger at hendis søster haver tient os og kom derfra for hendis udydskyld huorfore hun nu siger at hun vidner for dend skyld, efter som samme vidne og maa indføres, saa formoder Hans Nielsen at samme Lisbet sal. Henrich Nielsens tienestepige vorder strafet efter louen. Hans Nielsen fremviste concepten til Landstingsretten af sit Indleg og berierer dilation hos velb. Hr. Landsdommer at hand kunde lade det Renskrive.

Peder Nielsen i Hasle indlagde gienpart af sit forige vidne som hand til hiemting vundet haver, lest og paaskrevet. Nock i Rettelagde Hans Nielsen sit Indlæg, lest og paaskrevet. Hans Nielsen begierede dommen beskreven.

DOM

Da som udi denne drevne Proces imod Hans Nielsen udi Sandvig, saavelsom i de foregaaende hiem og Landstingsdomme, over dend forhen dømbte Morder Hans Hansen, findis mange klare Beviisninger og visheder, huor med Hans Nielsen er fuldkommelig overbevist, at hand baade har været Medvidere udi sin Broder Henrich Nielsens ombringelse, der om natten imellem dend 9 og 10 July Ao 1695 paa sin Hiemvey fra Allinge og til Sandvig, er bleven Myrdt, og hans legeme fra mordsteden borttagen og udi havet udført og seenkt, og det siden ej har våret at finde, huilke Hans Nielsens bedriffer ydermere bevises i ded at hans hustru Anne Maria haver ladet sig været storlig angelegen at bestille én fisker Baad til de tvende forn. Hans Nielsens Broder Morder Hans Hansens drenge at Rømme med til Skaane, for at giøre dend anholdene og beskylte Morder Hans Hansen, dermed Bistaad, at det skulle lade sig ansee, ded samme drenge tog dennem Sagen paa, som nocksom i Acterne findies tydelig oplyst og med Attester belagt, og da saadant ei blef agted eller anseet til Morderens Hans Hansens befrielse eller paaskud, haver Hans Nielsen giort større flid og søgt hielp at faae samme fange Hans Hansen som var hans broders Morder, af sit fengsel, paa Slottet Hammershuus udbrut, og hiolpet hannem til undvigelse fra sin velfortiente Straf, og Hans Nielsen self været i flock og følge med de andre tvende personer og bestiget Kongens festning, da fangen blef udbrut, og førte Hans Nielsen Morderen paa sin hest fra Slottet og endnu til sin gaard i Sandvig, som alt sammen er Hans Nielsens loulig over beviist. Efter huilket vigtige og klare Beviisninger, at Hans Nielsen er én fuldkommen medvidere i sin broder Henrich Nielsens Mord og død, haver og tilhiolpet, og hast allerstørste omsorg for at faae hans Medfølgere med sig til at bestige Kongens festning, og udtage den beskyldte og siden den hendømbte Morder, at hans Myrdte Broders blod ei blef forseet, alligevel Hans Nielsen imod saadan klare bevislighed haver baade til hiem og Landsting, giort og søgt adskillige forrevendinger imod de førde Vidnesbyrd, med allehaande formeeninger, at vidnere icke skulle være kraftig og gode nock til at vidne hannem denne Sag paa, med videre hand med sine Sødskenes vidner /: som dog inted hannem till befrielse vundet haver :/ paastaar, og megen vitløftighed indvickler, sig med at ville befri.

Saa ihuorvel at ey nogen vidner imod Hans Nielsen ført er, som Øjensynlig self har seet hannem Myrdt, som hand allermest i sine suar og forregivelse sig paa beraaber, kand ieg dog ey imod dend beviis som paa hannem i foreskrefne maader ført er, for Medvidere i Mordet, og dend fangne Morder Hans Hansen borthiolpet, fri kiende, /: thi udi saadan Mordgierning som hemmelig om Natten er begaaed tager ingen overværende :/ Mens Hans Nielsen bør for sine begangne Bedrifter og u-tilbørlige gierninger imod sin egen Myrdte og senkte Broder, miste sit hovet, og hans Krop at leggis paa steyle og hiull, hans boes lod til Kongen og sin Broders Arvinger at være forbrut efter Louen. Ord til Vidnesbyrd.

DOM

Belangende fornefnte entvigte dreng Laurids Jensen, som i Processen er beskylt og paa vundet at have med været at ombringe Henrich Nielsen da om hand nogen tid kand antreffis udi hans kongel. Mayst. Riger og lande, bør hand at paagribis, tiltalis og dom over hannem Erhuervis.

8. april 1696

Anno 1696, onsdagen dend 8. April er igien Boringholms Landsting vorden holden ……..

[pag 128a]

Jacob Lorenzen lod lese sin Bestalling til at være Byefoged udi Hasle , och Herridsfoged till Nørre Herred, sampt Bierkefouged til Sandvig och Allinge Bircker paa Boringholm af Dato 18. february 1696

Hans Svendsen i Rydsker sogn i rettelagde eet Tingsvidne udsted af Vesterherreds Ting dend 21 Februar 96, som ble flest och paaskrefvet. Hans Svendsen och Amptskrifverens Tiener Hans Hiort vedtog med huerandre, at dend Sag som er imellem bemelte Hans Svendsen, och Amtshrifveren at opsettes til videre; huilket blef dennem bevilged.

Endog ieg maa gifue magt, at Jens Hansen er én simpel och eenfoldig Mand, som udiTaabelighed, och druchenskab, hafuer ladet sig forføre, til at vere med at udbryde Morderen Hans Hansen af sit fengsel och med Poul Hansens Baad i Meelsted Morderen borthiulpen fra Landet, formelst hand icke vidste huad saadant hafde at betyde end och hafuer Jens Hansen, eet got skudsmaal af sine Sognemænd, at hand tilforn, i alle maader hafde shiehed och forholt sig vel, til med hafuer self godevilligen aaben baret denne sin forseelse, for øfrigheden, och dend siden huerken til hiem eller Landsting, hafuer fragaaet formeen derfor at blifue frjkiendt, for dend Straf som Hans kongl. May. Her om dend 21. Septembr. 1695 aller Naadigst udgifne forordning om formelder, eftersom samme forordning icke da, denne grofue gierning a´f Jens Hansen skede, var ofuer alt, saa Kundbart, som den nu er, Saa alligevel Understaaer ieg mig icke at Moderere dend Jens Hansens straf, meget mindre hannem derfor at frj kiende, men Jens Hansen, efter Høyt bemelte forordning, dømmes til Bremerholm i Jern sin Lifstid, och boeds Laad, naar hans gield och denne Proceses bekostning, først fra tages, til hans Kongl. May. At vere henfalden,

[pag. 130b]

Efterdi Poul Hansen er icke alleeniste ofuerbevist, mens endoch self icke har kundet benegte, at hand hafuer lofuet Capitain Hans Kofoed, at hand vilde holde sin Baad udi goed Varetegt, och om den nogen tids bort kom, vilde hand self suare, och lide derfor, och udi alle maader holde Capitainen uden skade, dette Løfte hafuer Pouel Hansen icke, eller øfrigheds befaling, efterkommet med Morderen Hans hansen med samme Baad bort kommen her fra Landet och til Bleginds, huor for hand bør, for sin u-lydigheds och opsetsigheds skyld at hafue forbrudt sin Boeds laad til Hans Kongl. May. Som Amptskrifueren efter rigtig skifte det hafuer at bemegtige. Inds. Til Vidnesbyrd.

DOM

Eftersom med Lougfaste Vidnesbiurd, den til Steyl och Hiul hendømte Hans Nielsens hustru Anne Marie, loulig er ofuer bevist, at han hafuer ville kiøbt én fisker baad, som hun vilde haft, til de tuende drenge, Lars Jensen och Jørgen skulle Rømme bort fra Landet med, och bødet 8 daler for Baaden, som icke var 4 daler verd, end och bedet dennem som Baaden ejer, at de her udi ville hielpe dennem ellers de vare forraad, denne Anne Marie Hans Nielsen hafuer end ogsaa gifuet bemelte tvende drenge Mad til at hafue paa Søen da de med Baaden bort Rømte och stor omsorig, for at de kunde bortrømme der udi af och andet meere, hende ofuerbevist er. Klarligen kand sees, at hun med hendes mand hans Nielsen hafuer veret medvidere, icke alleniste i Henrich Nielsens drab end och én tilskyndere, och er aarsage til at Hans hansen kunde komme udi af fengslet, som med mange Vidnesbiurd ofuerbvist er, huor for ieg icke andet, end bifalde settedommerens Anders Fyhns, och de otte stockemandsdom, och her med ochsaa hen dømmer Anne Marie Hans Nielsen til Spindehuuset sin Lifstid, og hendes Boedslod til Hans kongl. May. At være forbrudt som Amptskrifueren efter rigtig skifte sig at bemegtige for uden at betalle til Henrich Nielsens efterlatte enche Processens bekostning med 20 Rdr, den til Vidnesbiurd.