Kongelig biblioteks håndskrifter.

Katalog: GKS 736 folio

Titel: Anonymi Relation om Borringholms Lands Situation og Beskaffenhed, med Carter og Tegninger, efter Kongel. Ordre.

Dokumentet er unavngivet, men der er ingen tvivl om, at det er Bagge Wandel, der er ophavsmanden og tilmed skrevet af ham selv.

Bagge Wandel er født 1622 i Sønderjylland og døde i København 1683.

Wandel blev leder af kongens navigationsskole i København i 1666 og hans opgave var at undervise flådens folk i søkort, skibsinstrumenter, samt i praktisk navigation.

Bagge Wandel forestod opmålingen af bestemte danske farvande sammen med sine navigationselever på et skoleskib. Han var på tjenesterejse til Færøerne og Island.

Krigen med Sverige, der startede i 1675, gjorde kravet til en tilflugtshavn i Østersøen aktuel. Bornholm ville være det bedste sted. Med disse planer for øje, var det nærliggende, at bede Bagge Wandel om at foretage undersøgelser af indretning af havne på Bornholm til brug for orlogsflåden. I starten af 1676 havde han foreslået admiralitetet 4 mulige placeringer:

1. Ved Arnager, sydøst for Rønne

2. Ved Rønne, der var den betydeligste købstad på Bornholm

3. I Hammersøen

4. Ved Ertholmene (Christiansø), som havde en naturlig havn, der ved få indretninger kunne anvendes.

Admiralitetet foreslog Kongen den 30. marts 1676 at sende Bagge Vandel til Bornholm for at foretage de nærmere undersøgelser således at den rigtige beslutning kunne tages.

Kongens sanktion forelå umiddelbart der efter og admiralitetet kunne den 17. april i et brev beordre Wandel ved først givne lejlighed at tage til Bornholm og udfærdige kort og beskrivelse om mulighederne for indretning af en havn, der kunne beskytte flåde i storm og uvejr. Når han kom tilbage til København, skulle han rapportere om forholdene og forsyne "relationen" med relevante kort og opmålinger.

Wandel løste opgaven.

De tre kort som gengives på denne side, findes indbundet i relationen. Søkortet over farvandet mellem Falsterbo, Simrishavn- Rügen og Bornholm samt Kort over Bornholm kendes og skal findes på KB, NKS 368 fol.

Desuden havde han tegnet et andet søkort, der også omfattede Stralsund og Pommern. Dette kort har jeg ikke kendskab til eksisterer.

Sammenligner man de to dokumenter, ser man udeladelse af flere detaljer. Afskriveren af dokumentet har dog tilladt sig, at tilføjet personlige iagttagelser blandt andet om Rønne Havn.

"afrids paa Rønne Reyd oc Hafn"

På originalen på side 7 skriver forfatteren, at han den 4. juli beregnede Rønnes polhøjde til 55 grader 20 minutter med sit ”korrekte og veldividerede Astrolabium”. Havnen var allerede brugbar til ankerplads for orlogsskibe. På kortet er de markerede med ankre. I den nordligste del af havne ses tre fortøjringspæle.

I det nyere afskrift er der tilføjet, at den lille havn mod nord ved "Efterkommernis Nachlæssighed, som der nu om Stunder er, er den med Skran nu mest opfyldt, saa den her efter ey vorder passelig nytte, med mindre at den høygunstige  Øfrighed giver Befaling det at holde ved lige, som deris Forfædre har bekostet; det samme och paa de andre Stæder at giøres."

Sild og torsk kan man købe af fiskerne om sommeren og ved høsten. Der var intet brændeved på øen at få. Den senere afskrift misforstå denne oplysning og skriver, at der ingen brændevin var at få på øen.

"I Sandvig af Hammersø, Rønne, Nexø oc Svanike er beqvem nok at faa fersk Vand, men ike saa beqvem ved Hasle. Men ved St. Salemons Capel ved Hammeren hos Søen, er en herlig fersk Kilde at faa Vand af. Dog saa meget at den kand tilstreke.

Herforuden hafuer den høyædle oc Velbbaarne Herre Hr. Gouberneur Thomas Fincke til Leyregaard etc. udi dette 1676 Aar, siden hans Ankomst, anlagt paa Hammershus en kostelig Ny Hauffue, huor Udi af den harde Klippe af Hans Velb.hed ere Practicert en kostelig ny Brønd, som aldrig verit hafuer, Udi huilken er 4½ siælands Allen fersk Vand, som den enne Aften blef reen Udøest, saa er den dog om Morgenen fuld igien"

Kilden i den nye have må være anlagt samtidigt med kommandantens bolig i borggården. I den senere afskrift er disse oplysninger udeladt, måske fordi Finckes brønd ikke kunne bruges af flåden og var derfor irrelevant i denne sammenhæng.

Bagge Vandel gik videnskabelig til værks: "Paa Geometriske Manier oc med Mathematiske Instrumenter hafver ieg obseruert, at bemelte Hamersø er 9 6/10 Rinske Føder høyre end den salte, oc i mellem bege Søens Strandbrede befunden 202 6/10 Rinske Roder eller 115½ Siælands Allen sand grund, huor af kand sluttis, at kand udskiæris til at vorde Horizontalig med den salte Siøe.

Oc som i bemelte Siø nest ofuer alt er befunden 7 fadem [=favne] diubt, oc bemelte 9 6/10 Rinske Føders diubde vorder fratagen, da restere nær nok 15 1/4 Siælands Allen for Hamersøes Søes diubde, da bege Søer er Horisontalig.

Men nar der nu imellem bege Strande skulle grafuis, saa vit udi dybde oc brede at skibene kunde kome at lige ind, da findes det nogligen at kunde skee, udi henseende at salte søe brede er af idel Steen."