Kilder til Bornholms historie i 1700-tallet

  retur hovedside
  Kilder til Bornholms historie skal findes mange forskellige steder i arkiver og biblioteker. Som udgangspunkt findes de dér, hvor de administrativt hører hjemme. De to primære grupper er: 1. lokaladministrationens dokumenter, som findes på Landsarkivet for Sjælland, Øerne og Bornholm og 2: de statslige dokumenter på Rigsarkivet. Desuden findes materiale på forskellige biblioteker. Vigtigste er Det kongelige Bibliotek, hvor materiale fra "arkivskaberen" eller "arkivsamleren" er endt.

Det er vigtig at bemærke dokumenternes historie (proveniens), da det kan vise vejen til nye kilder på uventede steder.

I denne oversigt vil jeg løbende orientere om historiske kilder, der ikke ligger i de sædvanlig arkivfonde.

Forkortelser:

KB - Det kongelige Bibliotek

RA - Rigsarkivet

LA - Landsarkivet

 

Amtmændene som arkivskaber Amtmændene har været øens vigtigste embedsmænd. Indberetninger til og initiativer fra øvrigheden har været kanaliseret gennem amtstuen. To historisk interesserede amtmænd er vigtige for forskning i Bornholms hstorie i 1700-talle: Johan Christian Urne og Frederik Thaarup.

 

På KB

 

Johan Christian Urne (amtmand fra 1740-1778) var særdeles flittig med indsamling af oplysninger om Bornholms historie. Han menes at være hovedleverandør af oplysninger til Laurits Thuras Bornholms Beskrivelse trykt i 1756. Hans eget eksemplar findes på Kgl. Bibliotek. I margin og mellem afsnittene har Urne tilføjet supplerende oplysninger.

 

Thuras Bornholms Beskrivelse
 
Her side 268 med supplerende oplysninger om Christian V's besøg på Bornholm og oplysninger om den dreng som fik navnet "Christianus Quartus". Han døde barnløs, men hans søster fik en dreng, der fik morbroderens van, men han kalder sig Christian Jørgensen og er bonde på 68 selvejergård i Klemensker.

Det er Urnes egne tilføjelser og ofte fortæller han, hvor han har oplysningerne fra.

 

  Bagerst i Thuras bog er indbundet 98 sider med gengivelse af dokumenter, som han har fundet i amtmandsarkivet - se indholdsfortegnelsen.

 

 
 
Urne nævner, at det trykte kort over Aakirkeby var misvisende, derfor havde han foranlediget, at et ny og mere korrekt grundplan blev udfærdiget. Kortet er tegenet i 1763. Læs Svend Kramps artikel om Aakirkeby og beskrivelse af kortet i Bornholmske Samlinger, række III, bd. 10 side 69-88.

 

KB: Ager Dyrkningens Behandling på Bornholm (1757) J. Chr. Urnes håndskrevne bog om "Agerdyrkningens Behandling paa Bornholm" er en lille fin bog, findes på KB (katalogbetegnelse: Thott 1416 kvart)
 
 
I bogen og som løse bilag findes fine håndtegninger. Skriftet er udgivet af  Aage Rohmann i "Udvalg for Folkemaals Publikationer, Serie B, Nr. 6", Schultz Forlag 1964.

 

KB: 3 bøger med forskellige dokumenter På KB findes desuden en samling af dokumenter, der tilskrives Urne. (kat.: Additamenta 341, 342 og 343) kaldet: Samling af adskillige utrykte til Lov og Forordninger henhørende kgl. Rescripter og Resolutioner (ang. Bornholm). 1-3 Bd

Det er ikke kun love og forordninger, men også tabeller og indberetninger om vidt forskellige forhold. Der er materialer fra 1400-tallet frem til 1778. Hvert bind har registre, der indikerer, at Urne har brugt bøgerne som opslagsværk. Flere af disse kilder kan genfindes i de 98 sider, der er er indbundet i Thuras værk.

 

KB: Urnes små artikler

På KB findes også et 107 sides håndskrift kaldet: Samling af adskilligt Antegningsværdigt angaaende Bornholms Land ved J. C. Urne (kat.: NKS 726 c kvart).
  I denne samling findes større artikler om specielle emner f.eks: Kongens skove, Printzenskjold, Revolutionen 1658, Strandingen 1678, Kongens gårdes salg, Om gårdenen og afgifterne, Tavle over Kapitaletaksterne, Frederiks Steenbrud, Bornholms privilegier, Bornholms Qvindfolks industri, Levemaade og Dragt, Udførsel, Christiansø.

 

RA, Rentekammeret Arkivet for datidens skattevæsen findes på Rigsarkivet i Rentekammeret. Mange af Amtmand Frederik Thaarup (amtmand 1805-09) papirer findes her.

Samlingen viser hans interesse i øens forhold og ønsker om at fremme øens opdyrkning, forbedring af havnevæsenet, kommunikationsforbindelse, skolerne, fattigvæsenet mv. Materiale han har brugt til sin ”Beskrivelse over Bornholm”  - en amtsbeskrivelse udgivet af Det kongelige Landhusholdningsselskab i 1839

 

RA: Bornholmiania Rentekammeret, "Bornholmiania 1700-1800" omfatter  8 enheder (de 6 første er indbundne aktstykker). Heri findes mange afskrifter af dokumenter og tabeller, der viser Thaarups interesse for demografi, statistik og historie. Se indholdsfortegnelse for Bornholmiania.

 

RA: Rentekammeret, "Diverse dokumenter vedr. Bornholm 1682-1804" indeholder mange forskellige oplysninger. Heri ligger afskrifter af dokumenter vedrørende skoleforhold 1735 til 1790 (se særskilt artikel), samt Thaarups forslag til forbedret postforbindelse 1805. Ind imellem findes andre dokumenter, der helt er løsrevet fra det øvrige materiale, f.eks. ekstrakter af kirkers regnskaber i starten af 1700-tallet. Sandsynligvis stammer noget af dette materiale fra den såkaldte "bestandige kommission" fra 1740.

 

RA: Rentekammeret, "Diverse sager navnlig vedrørende kommissionen af 1738" omfatter mange forskellige sager. Oprindelig var det stridighederne omkring udmarken, der skulle behandles, men er vel af andre forhold blev undersøgt (arrestanter, skoleforhold. Heri findes en fuldstændig ekstrakt over sager, der blev behandlet. 
 
 
I en sag om ejerskabet af jord til 9. vaarnedgård i Poulsker medførte, at der blev udfærdiget et kort over området. Det er et af de sager, der findes i denne pakke med "diverse sager.."
RA:

Rentekammeret, "Dokumenter vedrørende kommissionen af 1738" indeholder, ligesom den forrige kilde, en vifte af dokumenter. En liste af affotograferede kilder vidner om dette:

Ammunitionshusbrand 1729 og dommen, side 01-06

Amtmand Wests erklæring over 26 punkter, side 01-44

Amtmand Wests erklæring over 8 poster, side 01-12

Amtmand Wests indberetning over diverse, side 01-08

Ekstrakt over kendelsespenge 1625-1738, side 01-24

Habedam i Olsker, side 01-04

Johan Lorentzen Abroes gave til Rønne Kirke 1724

Kendelsespenge restance forklaringer, side 01-07

Kendelsespenge restancer, side 01-03

Mappe med 115 memorialer, side 01-10

heri :

Hans Anchers undskyldning a-c

Københavnsk bagers ansøgning a-b

Jens Larsen Sandvigs ansøgning

Matha Margrete Hans Mortensdatters ansøgning a-d

soldaters klage over lang vej til Hammershus a-b

kvittering for kendelsespenge 1713

 Hans Jensen Nylars klage a-b

Hans Nielsen 11 sg Rø klage a-b

Christen Hansen 2 sg Rø klage a-b

udbygger og krøbling Claus Peter Rø klage

overførsel af 1000 tønder havre, side 01-02

Rapport over skolerne på Bornholm, side 01-39

Heri :

om gildesboernes brug til skoler

Om skolerne på Bornholm

Sagen om Esber Nielsen Vestre Gildesboe i Klemensker

Rønne kirkes jordejendom i Sandvig, side 01-04

Sandemandsforretningen på Bornholm, side 01-05

Støtteerklæring til amtmand West, side 01-17

heri brændevinsbrænding på landet

Rued Hansens kvittering for aflevering af penge til fattige på grund af ulovllig høst i  Habedam

Vor Frue laug og gildesskraa i Vestermarie, side 01-08