|
|
|
|
Den ældste Manniche
|
Jochum Manniche,
Vagtmester, kroholder og fæster under
Gjessinggaard,
gift med Rachel Marie Svane.
Døde 1730
Underskriver sig selv Jochum Manicke og i kilderne
findes stavemåden: Maniche, Manich, Mannick og
Mannicke
Der
er tre kilder til Jochum Manniches historie:
1. Fæstebrev fra Gjessinggaard 1/5 1720
2. Fæstebrev fra Gjessinggaard 2/5 1729
3. Skifte fra 6/3 1731
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Jochum Manniche er den ældste kendte i denne
slægtsgren. Han var soldat og er muligvis kommet til
landet som lejesvend, sandsynligvis fra Tyskland.
Han giftede sig med Rachel Maria Svane, som jeg
heller ikke kender.
|
|
|
Gjessinggaards fæsteprotokol ses
at Godsejer Gothardt Braëm fæstede Manniche til et
hus i Øster Tørslev med kro og tilhørende
møllegrund. Kroen var ikke i drift da Manniche
overtog den, og af godset fik han så meget øl, mjød
og brændevin det var nødvendigt for at kunne starte
virksomheden. Disse nødvendige sager kunne hentes på
godset. I årlig afgift skulle han betale 7 rigsdaler
og holde huset i ordentlig stand.
Det var ikke uden
problemer at være kroholder. I fæstebrevet lovede
godsejeren Manniche at: "Hvis nogen hannum derudi
skulde giöre nogen forfang, eller forhindring, haver
hand det at andgive for mig, som da skal være ham
assesteerlig". Manniche skulle holde Kongens Love
og forordninger og " omgaaes alle og enhver vel." og
i "alle muelig maade afværge klameri som i hans Huus
kunde ske".
|
|
|
Om der var en
(vand)mølle på møllegrunden omtaler fæstebrevet
ikke, men det er sandsynligt. Ofte fungerede møller
som et samlingssted på landet, og mølleren var ofte
socialt og økonomisk bedre stillet. Jeg har forsøgt
at finde spor af kro og møllevirksomhed på det
ældste matrikelkort, der eksisterer af Øster
Tørslev. Kortet der er fra 1791/92 har ikke kro og
mølle aftegnet, men det er sandsynligt, at matrikel
16d tilhørende Gjessinggård er kroen, fordi
brugeren hed Louis Kok, og der var tillagt en lille
grund af matrikel nr. 7 beliggende ved åen.
Grunden var på i alt 2 skæppe og ½ albums størrelse
( ca. 1400 m²). I 1960'erne havde byen en kro, og
om den stadig eksisterer vides ikke.
|
|
|
Manniche var også vagtmester i 1720. I "Ordbog over
det danske sprog" omtales vagtmester som en
underofficer af højeste rang der var anfører for
eller havde tilsynet med vagtholdet. Hans militære
liv fik afsmittende virkning på hans børn, fordi
i hvert fald fire af hans fem drenge var i 1731 i
militæret: to som korporaler, en som sergent og en
som fureer.
Kroen og møllegrunden beholdte han indtil
1729, hvor han fik et mindre hus i Øster Tørslev i
fæste på livstid. Den sædvanlige afgift i
landgilde og arbejdspenge på 4 rigsdaler skulle
ikke betales, men han skulle blot vedligeholde
huset. Halvandet år efter døde han og arvingerne
måtte ofre 5 rigsdaler på at istandsætte huset, der
var på 6 fag og havde en lade på 5 fag.
Han døde i efteråret 1730 og fra skiftet ved
vi at præsten i Øster Tørslev fik 4 rigsdaler for
ligprædiken og degnen 4 mark for sin umage. Til
trods for den rimelige betaling blev Manniche ikke
indført i kirkebogen og jeg har derfor ikke
oplysninger om, hvor gammel Manniche var da han
døde. Han havde voksne børn, og den ældste søn
blev født o. 1694. Jeg gætter på, at Jochum er født
omkring 1670 og var altså ca. 60 år da han døde.
Skiftet fortæller os, at begravelsen var den
tidligere kromand værdig, og det var ikke gået
stille for sig. Der var nemlig udgifter til 10
potter brændevin (9,65 liter), 1 tønde godt øl (131
liter) og 1½ pund tobak (750 g). Prædiken,
begravelsen, kiste og "nydelsesmidlerne" kostede
boet 10 rigsdaler og 6 skilling _ mere en 1/4 af
hele boets værdi! Gravøllet var sikkert indtaget på
Manniches tidligere kro i Øster Tørslev, i hvert
fald forærede Manniches efterfølger i kroembedet
Christian Jensen boet 2 mark og 2 skilling _ vel som
en slags returkommission.
På en efterfølgende auktion blev hans
efterladte egendele solgt til 37 Rigsdaler 5 mark og
9 skilling. Efter udgifterne til begravelsen,
honorarer til auktionsholderen, skifteforvalterne
og skriverne, samt udgifter til stempelpapir blev
trukket fra var der kun 20 rigsdaler tilbage til
arvingerne. Enken fik halvdelen og hver af
drengebørnene en arvelod på godt 1 rigsdaler og 5
mark og datteren det halve af drengenes lod.
Skiftet efter hans død giver et billede af
et hjem, der ikke er fattigt, men ej heller rigt.
Boet var udstyret med alt hvad der behøves i et
hjem af sengeklæder, husgeråd og arbejdsredskaber
m.v. Af dyr nævnes: en 12 år gl. koe, en kvie, et
galtensvin, 1 so, 3 høns og en hane og 2 bistader.
Man må formode, at han kunne læse tysk, da der i
boet var en gl. tysk bibel og 7 små tyske bøger.
|
|
|
|
|
Jochum Manniche og
Rachel Marie Svanes børn
(I. - VI.)
og børnebørn |
I.
Hans
Christopher Manniche
født o. 1694,
Sergent, gift Anne Jørgensdatter, før 1724, født o.
1700, Begravet: 27 Juni 1771, Enslev Kirke, Gjerlev
herred, Randers A.
Han var sergent i
kaptajn Friederich von Müderspachs compagni i 1728.
Den 14. juli 1728 fæstede han et mindre boelsted i
Enslev By, som tilhørte Gjessinggaard. Det havde en
størrelse, der i hartkorn blev ansat til 2 tønder og
1 album og som han i årlig afgift skulle betale 6
rigsdaler for. Ved fæstemålets indgåelse overtog han
rug, byg og havre af godsejeren, rimeligvis det korn
der stod på marken ved fæstets indgåelse. Hans
militære chef kautionerer for den årlige afgift, så
længe at han var indrulleret i militæret.
Hans Christopher
begravet 17. juni 1774, Enslev kirke, Gjerlev
herred.
Se efterslægtstavle nr. 1
Hans Christophers
børn A-G:
A.
Bernt
Henrik Manniche
født o. 1729,
Enslev Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, gift
med Karen
Larsdatter, 15.. februar 1778, i Ndr. Jernløse,
født 1747, død 1798, Søndersted. Bernt begravet
10. januar 1797, Ondløse.
B. Bernt
Manniche
Døbt: 29. oktober 1724, Øster Tørslev Kirke,
Gjerlev herred.
C. Barn,
død som spæd - begravet 3. september
1724, Øster Tørslev Kirke, Gjerlev herred.
D.
Jørgen Hansen
Manniche.
Døbt: 6. juli 1732, Enslev kirke. død 20. marts
1794 i Randers. Konsumptionsbetjent. Gift første
gang med Kirsten Sørensdatter (o. 1728) - (o.
1788). Gift anden gang (13. maj 1789) med Maren
Rasmusdatter. Børn
E. Jochum
Christian Manniche.
Døbt: 15. april 1736 i Enslev kirke, døde 5.
august 1798 i Randers, gift Giertrud
Christensdatter (o. 1735) - Randers. Børn.
F. Bodil
Marie Manniche. Døbt: 8. marts 1739,
Enslev kirke, gift Peder Andersen, født o.1728,
Bonde og gårdmand.
G. Elisabet
Manniche. Døbt: 20. november 1746,
Enslev kirke.
II.
Jochum Christian
Manniche
III.
Bernt Manniche
IV.
Carl Gustav Manniche
V.
Gotfred Manniche
født o. 1711,
leutnant, gift (1) Nille
Miessing, 26. april 1759, i Hammel, født o.
1712, død 1759, Hammel, gift (2) Maren
Nielsdatter. Gotfred død 1773, Hammel, Begr.:
26. maj 1773, Hammel. I Frijsenborg godsarkivs
skifteprotokol, reg.389. læses at enken var
frugtsommelig ved mandens død. Der var ikke ved
skiftets optegnelse, valgt en værge for det
ufødte barn. I Kirkebogen ses at enken giftede
sig igen d. 27/5 1774. (Navn ikke optegnet) Boet
opgjort til 342 rigsdaler 3 mark og 8 skilling I
Kirkebogen ses han som fadder til 3 af
Hammelpræstens børn (1762-66)
På Frederiksberg
Bibliotek, Slægtstavlesamlingen 1931, s. 118:
Niels Gotfred Manniche, leutnant i Landmilitsen
og Berider paa Frisenborg, f. 1711, d. 1773 i
Hammel. Gift 2.gang Maren Nielsdatter, lærer- og
rektordatter fra Viborg.
Se
efterslægtstavle nr. 2 (Under
udarbejdelse) med skifteopgørelse
efter hans død.
Gotfred
Manniches børn A.-B.
A.
Johan Gottfried Manniche
født 10. oktober 1766, Hammel, præst, gift
Elisabeth
Margrethe Christiane Nielsen, 30 nov. 1797, død
1850. beskikket som præst 28/4 1797 ordineret
5/6 i Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt. Fra
23/8 præst i Søften, Lisberg Herred, Århus Amt
B.
Niels Manniche
født f. 1773,
Hammel, Godsforvalter, gårdejer, gift Mariane
Müller, død 1855, Roskilde, Niels død 1853,
Roskilde
VI.
Anne Marie Manniche
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Adresse: Købmagergade 52A, 1150 København K.
tlf. 20 20 66 60 / 33 13 99 62 / 56 48 33 62 |
|
|
|