Tingmøderne afholdtes i Hasle om fredagen.

Nørre Herreds omfatter sognene Rutsker, Olsker, Klemensker og Rø. Hvert sogn stillede 2 "tingbude", som kan sammenlignes med stokkemænd i Hammershus birk. De havde funktion som lægdommeren, men havde også kommunikationsopgave, da de fik pålagt at informere på sognenes kirkestævne, eller - hvis det var nødvendigt - at indkalde samtlige "herredsmænd", dvs. samtlige gårdmænd, der enten ejede eller lejede gårdene i de respektive sogne.

Se de originale kilder:

Pagina 1-49

Pagina 50-99

Pagina 100-149

Pagina 150-199

Pagina 200-274

(Pdf -størrelse 19 Mb)

Tolvmandsdom på den 18. selvejergård i Olsker sogn (Store Bakkegård) Dommen tilkender salig Morten Hansens (død 1658) enke Kirstine (Nu gift med Jens Hansen "På Bjerget i Vestermarie) halvdelen af afgiften Fra Baadstadsgårdens landgilde, der var lag til 18. sg. i Olsker. Endvidere tilkendes 18. sg. til faderens slægt og ikke til mødrenes slægt, således tildømmes gården Morten Mortensen, som skal overtage gården når han bliver så dygtig, at han kan drive den (Født o. 1657) Der er en del om slægtskaberne til Morten Mortensen. Hans fader Morten Hansen ejede gården til sin død i 1658.

Amtskriveren og ridefogden Hans Christensens fuldmægtig Johan Bendixsen var tilstede for at indkræve skatterestancer,. Herredsfogden dømte straks skyldnerne til at betale inden 15 dage..

Sognepræsten til Olsker og Allinge havde indstævnet flere selvejerbønder, der ikke havde betalt tiende for året 1677: Anders Olsen på 20 sg., Hansen i Kirkeboet, Hans Jensen i Vedby, Mads Hansen i Vedby. Morten Hansen 6 sg., Ludvig Hendrichsen i Hollændergården og Jacob Jensen. Herefter ønskedes dom afgivet.

Christen Hansen i Rø sogn og Hans Hansen i Olsker sogn fik læst et mageskiftebrev, dat. 21. januar 1678, vedr. 27. gård i Rø sogn og 29. gård i Olsker sogn. De vedstod, at der var betalt 7 daler, som var den skyldige gæld mellem dem.

Amtsskriveren og ridefogden Hans Christensen havde stævnet Svend Pedersen Blekingsfarer i Klemensker sogn for tyveri af nogle puder.

Anders Gregersen i Klemensker stævnede Mads Jensen i Klemensker.

Claus Jensen, rådmand og kaptajn i Hasle havde stævnet Anders Rasmussen i Rutsker sogn for gæld.

Hans Mortensen i Rutsker sogn på sin fader Morten Aristsen vegne i Pedersker sogn stævnede Hans Knudsen i Klemensker, som lovede at svare til næste ting.

Joen (?) skomager på Duebjerg tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod Mikkel Pedersen fra Klemensker og lod sagen gå til doms.

Claus Thorkildsen i Nyker sogn beviste med tingbudene at have stævnet Anders Olsen for 1 sdr., hvilket han ville have dom for. Herredsfogden afsagde straks dommen og Anders Olsen skulle betale inden 15 dage eller også blive pantet for 1 sdr. værdi.

Rasmus Pedersen i Kaasbye begærede svar fra Laurids Mogensen, men han var ikke mødt.

Herredsfogden kundgjorde for fjerde gang konfiskation af Ander Nielsens hus og jord, sådan som det var dømt både til hjem- og landsting.

Kgl Tolders fuldmægtig Jens Persen bad herredsfogden afgive dom i sagen mod Jørgen Ibsen vedr. frigårdsjord og Hans Jacobsen (?) i Dalegården.

Lyst mageskifte mellem Hans Hansen og Christen Hansen. Christen Hansen skal have den 27 sg. Lychegården i Rø sogn og Hans Hansen den gård der kaldes Hollændergården 29. sg. i Olsker sogn. Christen Hansen skal på Hans Hansens vegne betale 30 sdr. til Barbara Hermand Mortensen i Rønne - flere flere andre pålæg og rettigheder.

Herefter opremses Kongens restancer 1677 for Nørre Herred:

Klemensker sogn:

1 Mogens Mogensen 11 sdr.

3. Ole Lauridsen

4. Peder Hyllebrandt, 14 d. 1 mark 5 sk.

5. Rasmus Hansen

6. Peder Hansen

7. Bent Aagesen

8. Rasmus Axxx ((hjørne mangler på siden)

9. Peder Hansen

10. mangler

11 Hans Knudsen

12. Morten hansen

13. Hans Jensen

14. Hans Jensen

15. Hans ?

16. Hr. Rotmester

17. Laurids Hansen

18. Ganske øde

19. ganske øde

20. Peder Hansen

21. Anders Mogensen

22. Cristian Smed

23. Laurids Pedersen

25. Mads Pedersen

26. Hans Jensen

27. Kuuregaarden

28. Simen Hansen.

30. Jens Jensen

31. Søren Jensen.

32. Willum Clausen

34. Peder Knudsen (?)

35. Hans Køller  (Skylder tilbage fra 1671)

36. Peder Troulsen

37. Munkegaarden øde

38. Laurids Pedersen øde

39. Bodelsgaarden øde

40. Jens Mortensen

41. Laurids Andersen

42. Mads Veffer

43. Thoer Hansen

45. karlsgaarden øde

46. Morten Boene (?)

47. Abraham Rasmussen

49. Pofvel Tercelsen (?)

51. Jens Svendsen

52. Esber Jørgensens Enche

53. ligger under Simblegaard

54 og 55 Hans Aristsen

56. Mogens Olsen

57. Jørgen Hansen

58. Christen Gerloffsen

59. Joen Skomager

64. Peder Nielsen og Hans Esbersen

65. Jens Abrahamsen

68. Laurids Lauridsen

69. Hans Christensen, Sandemand

Vaaneder.

1. Laurids Hansen

2. Hans Seeder

3. Toftegaarden

4. Mads Hansen

5. Niels Pedersen

6. Jens Pedersen

7. Jørgen Pedersen, Kircheboer

8. Laurids Michelsen

9. Peder Pedersen i agaarden

12. Hans Rasmussen

14. Niels Ambrosen

15. Michel Pedersen [Hans Caspersen, Niels Hansen, Laurids Mortensen]

16. Rasmus henrichsen

17. Peder Nielsen

Rutsker sogn:

1. og 2. Hans Svendsen

3. Mogens Nielsen

4. og 6.hjørne afrevet

5. Rasmus Pedersen

7. Mads Ibsen

9. Christen Rasmussen

10. Michel Madsen

11. Laurich Mogensen

12. Peder Lauritsen

13. Jacob Matthiesen

14. David Mortensen

15. Christophersens enke

16. Borregaard ligger under slottet

17. Peder Bendsen

18. Thor Pedersen

19. Mogens Nielsen

20. Hans Pedersen

23. Peder Nielsen

24. Hans Pedersen

25. Anders Jørgensen

26. Niels Hansen

28. Judith sal. Hans Jensen

30. Hans Pedersen

31. Anders Hansen

32. Peder hansen

33. Jørgen Høy

35. hans Pedersen

38. Hans Hansen

40. Laurids Lauridsen

41. Anders Lassen

42. Christen Pedersen

43. Knud  A..?

44. Jep Nielsen

46. Peder  Jørgensen Sandemand

47. Anders Jensen

48. Peder Jørgensen

Vaaneder.

3. Erich Pedersen

4. Laurids Lauridsen

5. Hans Mortensen

6. Oluf Rasmussen

7. Vensild Hansen

8. Anders Nielsen

Vang  Hver mand skylder 100 tørre torsk

Helligpeder -Hver mand skylder dagsværk mm

Olsker sogn

1. Hans Jensen

2. Mads Hansen

3. Veufst Pedersen

6. Morten Hansen

7. Margrethe Hans Truedsen

8. Per Nielsen

9. Niels Nielsen Sandemand

10. Ane Hyllebrandt

11. Hans Andersen

12. Hans Hansen

14. Jens Mogensen

13. Hans Mortensen

15. Lauge Lauridsen

16. laurids Nielsen

17. Hans Pedersen

18. Anders Jørgensen

19. Hans Pedersen

20. Anders Olsen

21. Didrich Mortensen

22. Jens Mortensen

23. Peder Rasmussen

24. Jens Olsen

25. Jørgen Rasmussen

26. Hens Jensen

24. Jep Mogensen

28. Didrich Lauridsen

29. Christen hansen

31. Laurids Oelsen

32. Mogens Jørgensen

33. rasmus Jensen

34. Niels Mogensen

35. Jens Michelsen

Vaaneder.

1. Jørgen Nielsen

2. Svend Mogensen

3. Niels Lauridsen

4. Boe Hansen

5. Hans Andersen, Myregaarden

6. Mads Smid i Lille myregaard

Tejne et fiskeleje, hver folch 7 dagsværk og for deres søtorsk 1 ccc smør.

Allinge og Sandvig:

Jacob Mahe:1 td. byg, kvægskat af begge byer 6 mark

Noch for færge holden 24 sldaler

Rø sogn

1. Hullegaarden Peder Rasmussen

2. (hjørne mangler)

3. Hans friderichsen

4. Jep Køller

5.  Høys enke

6. Erich Rasmussen

8. Hans...

9. Fridrich Hansen

10. Anders Charstensen

11. rasmus madsen

12. Laurids Hansen

13. Hans Pedersen

14. Esber Nielsen og Jens Ibsen

16. Sander Mogensen

17. Rasmus Jørgensen

20. Laurids Hansen

21. Laurids Jørgensen

22. er øde Sherpinge

23. Ole Mogensen

24. Hartvig Andersen

25. Esber Esbersen

26. Mads Jørgensen

27. Hans Hansen

Vaaneder

1. Christen Hansen

2. Jep Andersen

3. Laurids Michelsen

5. Joen Mogensen

6. Jens Hansen

7. Jens Hansen

8. Esber Olsen

9. Jens Rasmussen

samtlige afgifter er beregnet fra Philip Jacobi dag til året efter 1678.

Jens Pedersen Blekingfarer, som havde sit ophold i Splitsgaarden i Klemensker fik tinglyst en fuldmagt fra 4. oktober 1677 ang. noget arv fra Bendt Joensen, som blev overdraget til Jens Pedersen. Bendt Joensen vedstod ægtheden af fuldmagten.

Mogens Jensen i Klemensker havde stævnet Hans Snidker, boende på Ritmestergrunden, for gæld der er 5 år gammel.

Kgl. ridefoged Hans Christensen  havde indstillet Svend Blekingfarer til dom for de forsvundne puder, tilhørende Jep Nielsen i Nylarsker sogn. Men da Bendt Joensen fra Klemensker sogn, blev fremstillet "løs og ledig" og vedstod at det var ham der havde stjålet puder og andre tøjgenstande, måtte sagen udsættes til næste ting.

Laurids Ibsen borger og indvaaner i Rønne havde stævnet Jens Nielsen i Klemensker for 2 daler gæld. Sagen skal fortsætte på næste ting.

Ridefogedens tjener Rasmus Laurichsen stævnede til næste ting en række folk, for gæld til afdøde Jacob Hendrichsen.

Anders Gregersen fremstillede Hans Rømer i Klemensker, som ved ed fortalte at han havde betalt Anders Gregersens søn Peder Andersen. Flere andre blev afhørt i sagen, som fortsætter på næste ting.

Peder Esbersen fra Rø sogn indstævnede Hendrich Jensen for en kontrakt. Henrich Jensen ville svare til næste ting.

Rasmus Jensen i Kaasbye tilrettelagde et skriftligt indlæg mod Laurs Mogensen på Borre, Sagen går derefter til doms.

Jørgen Hansen i Bjørnegaarden i Klemensker stævnede Ane sal. Jacob Pedersen (?) for gæld. Henvises til næste ting.

Hans Jensen tjenende i Olsker sogn stævnede sandemanden Niels Nielsen i Olsker for tjenesteløn. Niels Nielsen mødte og forklarede sin stilling, og påpegede at han havde antaget en anden i Hans Jensens sted.

Herredsfogden afsagde dom imellem Peder Mogensen i Knudsker sogn og Bent Aagesen i Klemensker for manglende told af Bjørnegaards møllen (Kaldet Bjørne Møllen), som han havde lejet i 7 år. Bent Aagesen skulle have bygget møllen for Peder Mogensen. Dommen er afskrevet (pag. 009a-011a).

Dom afsagt mellem Michel Pedersen på Duebjerg og Joen Skomager samme sted. Michel havde sagsøgt Skomageren for skade på svin Dommen er indskrevet.

Dom afsagt mellem kgl. tolder Mads Olufsens fuldmægtig Jacob Persen og Jørgen Ibsen i Frigaarden i Rutsker sogn. Fuldmægtigen førte et vidne Bendt Hansen, som havde hørt af en gammel forfader for 20 eller 30 år siden havde hørt at engjorden skulle ligge til Frigården (Dommen afskrevet pag. 011a-011b).

Fremstillede Bent Joensen, som var soldat i prinsens livregimente. Han skulle have stjålet puder mv. fra Jep Nielsen i Nylarsker sogn sammen med Peder Svendsen Blekingfarer. Bent Joensen skulle straffes i krigsretten. Kosterne blev fundet i Svend Blekingsfarers hus og det var ham, der havde bragt tyvekosterne tilbage til ejermanden. Svend Blekingsfarer ville føre sit eget forsvar på næste ting og hans deltagelse i sagen, ville han argumentere for frifindelse.

Johan Absalonsen på sin søster Aniche sal. Morten Carlsens vegne havde stævnet Jens Hansen i Rø sogn for 14 mark og 12 skillings gæld. Fordringen skyldes at søsteren var blevet tillagt dette beløb i et skifte efter skipper Hans Hendrichsen af Rønne dat. 29. januar 1667. Henrich Jensen fra Rø ville svare for sin fader på næste ting.

Niels Jensen i Klemensker sogn bad herredsfogeden om, at fire dannermand ville syne det vaarned, som salig Esber Jørgensen tidligere havde boet indtil sin død. (52 sg. Julegaard). Ridefogeden gav sin tilladelse til at synes hvilke brøstfældighed der kunne tilskrives gården. Fire mand blev valgt til først kommende torsdag at begive sig til gården.

Laurids Jensen i Rø gav sit skriftlige indlæg mod Peder Esbersen. Herredsfogden lovede at afgive dom på næste ting.

Sognepræst Christen Lind til Rø kirke stævnede Peder Rasmussen for tvende års tiende. Det drejede sig en en gård han havde brugt i Rø sogn og det for årene 1676 og 77. Peder Rasmussen mødte i retten og erkendte sin gæld, som han lovede at betale inden 15 dage.

Laurids Mogensen på Borre læste sit skriftlige indlæg mod Rasmus Pedersen i Kaasbye og ville bringe nye vidnesbyrd på næste ting.

Kgl. tolder lod læse et skriftligt tingsvidne fra Hasle byting 1. febr. 1678 mod Hans Jensen i Olsker vedr. sandemand Niels Nielsens manglende løn. Sandemandens indlæg blev ligeledes læst og påskrevet. Dom blev herefter efterlyst.

I mellem Hans Knudsen og Morten Aristen i Pedersker sogn ... stævnet  sal. Hans Jensens enke i Rosendale i Rutsker sogn, samt hendes lavværge ... (?) forlig med sognepræsten...

Hans Jensen fra Klemensker havde stævnet Christen Herlufsen i Marrevad for en skæppe korn, som han skyldte for. Christen Herlufsen nægtede ikke sin gæld.

Præsten Oluf Jensen i Klemensker stævnede Poffvel Tererhelsen for 6 daler for tienden og kirkegæld i 5 år.

Herredsfoged havde indstævnet sandemand Hans Christensen i Klemensker til at lade 8 mænd skønne hans skov for at se om den var blevet skamhugget. Herredsfogden bød derefter alle otte tingsbude at begive sig til åstedet for at gøre deres forretning.

Herredsfogeden stævnede Hans Jacobsen i Dalegården i Rutsker til at møde på næse ting.  Sagen omhandler en 30 års gæld der skulle være dukket op i skifte efter Hans Knudsens salige hustru.  (?)

Johan Absalon mødte på sin søster Aniche sal. Morten Carlsen i Rønnes vegne.  Jens Hansen i Rø søn Laurits ? fremlagde en kopi af en landstingsdom fra 21. april 1669 som fritog hans fader for gældsforpligtelsen. Johan Absalon havde stævnet sal. Peder Hansens efterlevende i Rutsker præstegaard (?)

Henning Boen, kaptajn og rådmand i Rønne havde stævnet sandemand Niels Nielsen i Olsker for 7 daler 3 mark. Endvidere havde han stævnet Jørgen Pedersen i Olsker for en gæld på 2 daler.

Hans Jensen sognedegn i Klemensker havde stævnet Mads Jensen i Klemensker for gæld.

Oluf Svensen i Rønne havde stævnet Anders Rasmussen i Rutsker for et års rente af den gård som han bor på.

Laurits Mogensen på Borre i Rutsker stævnede Rasmus Pedersen i Kaasby. Flere vidner blev afhørt og sagen gik til doms.

Dom afsagt mellem Hans Jensen og Sandemand Niels Nielsen - domme skulle indføres i tingbogen. (Dom på pag. 013b-014a) Niels Nielsen blev dømt til at betale 15 mark til sin tidligere tjenestekarl.

TINGLYSNING: For retten fremkom Claus Hansen fra Klemensker sogn og ville have tinglyst et købebrev på den 68. sg. i Klemensker, som Hans Simensen i Hasle havde solgt til Claus Hansen

Jens Abrahamsen i Klemensker stævnede Claus Hansen i Klemensker for at ikke kunne overtage den gård, som han boede på (68. sg.) Jens Abrahamsen mente, at have lovligt adkomstbrev til gården. Hvilket han ville bevise på næste ting. Jens Abrahamsen ville kræve Claus Hansen for nogle års leje af gården, som han havde beboet, samt at han ikke havde holdt vinduer og døre ved lige. Jens Abrahamsen fremlagde et lejebrev som Claus Hansens formand Laurits Lauritsen, som tidligere havde boet på 68. gård. Stokkemændene erklærede, at de havde tinglyst et salgsbrev fra Hans Simensen til Claus Hansen for god betaling og at kravet derfor ikke kunne være rigtigt. Jens Abrahamsen mente, at han efter sin salige fader havde et lovligt adkomstbrev, der var 22 år gammelt.

Peder Ibsen i Vestermarie sogn på sin fader Jep Nielsens vegne ønskede dom over Svend Blekingsfarer. Kgl. ridefogeds fuldmægtig Johan Bendixsen ønskede domsafsigelse udskudt, da ridefogden gerne ville være nærværende.

Hans Jacobsen i Dalegård i Rutsker havde stævnet kgl. tolder Mads Olsen, som havde påstået at han ikke havde fuld adkomst til jorden. Mads Jacobsen mente, at have Ridefogedens ord derfor.

Ridefogedens tjener Johan Bendixsen meddelte, at de fordringer, som Oluf Nielsen i Rønne havde på den 1. gård i Klemensker, nu er overdraget til Mogens Mogensen. I flg. 12 mands dom skulle alle adkomstbreve overdrages til Mogens Mogensen, som herefter ønskede at modtage et tingsvidne på sagen.

Oluf Nielsen på sin hustru faders vegne ønskede dom over sandemand Niels Nielsen i Olsker fordi han ikke havde betalt de 7 daler 3 mark til Henning Bohne i Rønne.

De fire mænd fremlagde deres forretning med at taksere den 52 sg. Julegaard  i Klemensker. (Afskrevet pag. 016a) Synet og takseringen var foranlediget af den nuværende beboer Niels Jensen efter at Esber Jørgensen var død. Vurderingen omfatter beskrivelse af samtlige længer, størrelse og tilstand.

Dom afsagt imellem Anniche sal. Morten Carlsen og Jens Hansen i Rø sogn. Efter et skiftebrev fra 1669, var der afgivet en landstingsdom, der ikke havde tilkendt Anniche nogen arv, kunne herredsfogden heller ikke lovligt beslutte, at Jens Hansen skulle betale de omtalte 16 daler.

Hans Jensen, degn i Klemensker, tiltaler Judit sal. Hans Jensen i Rutsker sogn for 9 års paaske Rettighed (?) af et øde steel, som er den 13. i tallet i Klemensker sogn. Jens Mogensen på sin mormoders vegne kunne ikke acceptere, at man skulle kræve paaskerettigheder af et øde steel, der var af ringe værdi, men nøjedes med at kræve den vanlige skæppe tiendekorn. Herredsfogden mente ikke, at degnen på nogen måde kunne have rettigheder til afgiften, da stedet er øde og at der endnu ikke er bygget noget på stedet. Degnen måtte nøjes med den almindelige korntiende.

På grund af flere års misvækst og fattigdommens udbredelse opremses alle gårde, som ikke kan betale deres landgilde (se særskilt liste)

Hasle Byfoged Claus Hertung stævnede Jens Abrahamsen i Klemensker for vold mod byens tjenere den 22. marts. Jens Abrahamsen ville svare på anklagen på næste ting.

Jens Abrahamsen stævnede Claus Hansen for at have udsted og tinglyst et falsk købebrev for den 68. gård i Klemensker og som bør lyses som død og magtesløs. Laurids Lauridsen fra Rutsker var part i den arv som var årsag til forviklingerne. Claus Hansen ville svare på næste ting.

Berild Clausen i Klemensker stævnede Jens Abrahamsen for at have forulempet ham og hans fader Claus Hansen for kort tid siden i Hasle. Berild ville føre vidner på næste ting.

Formand Hans Knudsen for de otte mand, der skulle syne sal. C. Christens Persens skov i Rutsker, afgav deres forretning.

Jep Nielsen af Rutsker lod opbyde den 44. gård, til den der kunne betale de kongelige skatter.

Laurs Nielsen af Olsker stævnede Anders Nielsen i Klemensker for at få ham til at gennemføre beslutningen, som en landstingsdom fra den 8. august 1677 pålagde ham. Ellers ville han bringe sagen for højesteret.

Dom hvor Anders Gregersen af Klemensker bliver tildømt 5 sdr. af Peder Andersens arvinger. Pengene stammede fra Peder Andersens fader, der døde inden han blev hyret som bådsmand på kongens skibe (? - sammenhæng ikke klar)

Dom afsagt mellem Rasmus Persen og Laurids Mogensen i Rutsker sogn. Laurids Mogensen skulle have udvirket et skifte efter Rasmus Pedersens sal. moder og stedfader, som døde i Kaasby i Rutsker sogn. En lodseddel blev ikke tildelt Rasmus og han skulle derfor have mistet 20 daler. Mellem de to var der også en gæld for 6 traver langhalm, som ikke var betalt. (?)

Dom. Anders Nielsen blev dømt til at betale 19 daler til sin halvsøskende efter en arvesag, som blev behandlet på en landstingsdom d. 8 april 1677.

Hans Kofod Hansen, sergent under kaptajn Peder Koefods kompagni stævnede Laurids Jensen i Lynggården i Olsker for resterende landgilde for 1676 og 1677. Johan Absalonsen gik i rette for Hans Kofoed og påpegede at Laurs Jensen jo ikke kunne bo fri fro jordebogsskatter. Laurs Jensen fremlagde et regnskab med Hans Kofoed. Herredsfogden afgav umiddelbar dom i sagen.

Amtskriver og ridefoged Hans Christensens fuldmægtig Johan Bendixen fremstillede udbygger Erich Bødker i Rø sogn, som var blevet anklaget af Laurids Jensen i Rø for tyveri af en økse, der blev vurderet til 2 mark. Laurids Jensen havde et vidne Jep  Olsen (?), som havde hugget mange læs brænde for Laurids med øxen. Erich Bødichsen ville have at vide, hvornår øxen var kommet væk fra Laurids Jensens fader. Han ville ikke bekende sig skyldig i tyveriet.

Rådmand i Hasle Claus Jensen stævnede Jens Jensen  fra Klemensker for gæld på 5½ mark. Endvidere stævnede han Christian Smid i Klemensker for gæld på 3 mark.

Tingbudene blev pålagt at stævne alle som ikke havde betalt jordebogsskatten.

Dom afsagt mellem ridefogden Hans Christensen og Karen sal. Giort Pedersen i Klemensker, som  de 8te ? havde afsagt  ..(?)

Berild Clausen fremstillede et vidne i sig sag mod Jens Abrahamsen. det var soldaten Hans Clausen fra slotsherrens kompagni. Han var til stede da Nørre Herreds ting blev afholdt den 22. marts i Hasle hos Hermand Skrædder. Jens Abrahamsen og Berild Clausen sad og drak en pot øl. Jens havde beskyldt Berild for "landløber og landsforrædder". Berild forlod bordet, men blev for fuldt af Jens Abrahamsen, der havde trukket sin kniv. Byens tjenere kom til undsætning og forhindrede at Berild kom til skade. Flere personer blev afhørt, bla. Jørgen Høy.

Kgl. byfoged Claus Hartvig anklagede Jens Abrahamsen for at have gået imod byens tjener Peder Henrichsen. Sagen udsat til næste ting.

Otte mands forretning i sagen mellem ridefogden og Karen sal. Christen Pedersen (På Pilegården i Olsker) angående en skov som Niels Ambrosen havde påstået tilhørte frigården. Åstedsforretningen er gengivet i referatet. Man mente, at jorden havde tilhørt sal. Christen Pedersens gård for 36 år siden.

Liste over øde og forarmede gårde for 1677: Endnu flere gårde kan ikke engang betale den halve skat - flere gårde er nu øde og fraflyttede. (se særskilt liste)

Erich Rasmussen - tingbud fra Rø sogn - kom på Anders Carstensens vegne og bad om at 12 samfrænder skulle syne og vurdere Anders Carstensens 10. sg. Pilegaard i Rø sogn. 12 mand blev udvalgt og fik besked på at begive sig til gården den 12. juni.

Rasmus Jørgensen bad ligeledes om at 12 mand ville syne den 16. sg. (Tyskegaard) i Rø sogn. !2 navngivne mænd skulle gøre forretningen den 17. juni.

Berild Clausen i Klemensker ville føre vidner til næste ting.

Claus Hansen i Klemensker  læste et skriftligt indlæg mod Jens Abrahamsen. Han ville bevise sine påstande på næste ting.

Laurids Jensen i Rø sogn fremstillede vidner mod Erich Børgesen, som skulle have stjålet en økse. Vidnerne var Ane Madsdatter, der tjente hoos Jens Hansen i Rø sogn. Hun sagde at øxen og en kobberkedel blev væk natten mellem fredag og lørdag. Karen Lauridsdatter bekræftede. Esbern Jepsen, smed i Gudhjem fortalte at det var ham der havde lavet økse,. hvilket Jens Lauridsen smed i Stempegaard i Østerlarsker sogn bevidnede, fordi han havde arbejde for Jep i Gudhjem. En smed i Rø vidnede, at han aldrig havde slået navn på Erich Bødkers økser. Erich Bødker kunne ikke tilføje sagen noget nyt end hvad han tidligere havde sagt. De tilstedeværende folk fra Rø sogn udtalte, at de ikke kunne give Erich Bødker andet end et godt skudsmål. Herredsfogden optog sagen til doms.

Dom i sagen mellem byfogden i Hasle Claus Hartvig og Jens Abrahamsen (pag. 021a) Der var indgået forlig mellem Jens Abrahamsen og byens tjener, og da hele var begået i drukkenskab, skal der ikke dømmes i sagen.

Niels Jørgensen i Østerlars sogn stævnede Jens Hansen i Rø sogn for en gæld på 60 daler og renter i 16 år, som han skyldte hans salige  fader. Jens Hansens søn undskyldte, at hans fader var syg, så han ikke kunne komme og forsvare sig mod beskyldningerne.

Bent Pedersen i Rønne fuldmægtig hos mester Gotfrid Bartbærers vegne stævnede Peder Carlsen på sin søn Hans Pedersens vegne for bartbærerløn 7 slettedaler. Peder Carlsen fremlagde en attest som Ane Larsdatter i Østerlars sogn på at hans søn var nogenledes kureret og lægt. Han ville føre vidner på at han havde betalt på næste ting.

Berild Clausen i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg, som Jens Abrahamsen ville svare på til næste ting. Jens Abrahamsen krævede atter den leje som han mente Claus Hansen skyldte ham for at bo på hans gård.

Peder Andersen i Hasle stævnede Laurids Hansen i Klemensker for 18 marks gæld. Peder Andersen var mødt og nægtede at han skulle skylde penge.

Jørgen Jørgensen fra Vestermarie sogn stævnede samtlige af herredes mænd for "Infrinererpenge" (?)

Mads Ibsen (?) i Rutsker Laurids Hendrichsen i Olsker for 4 marks gæld.

Hans Svendsen i Rø beviste at han 3 gange før Sankt Hans havde udsat Friedrich Hansen af den gård som han boede på. (9 sg?)

Mads Hansen i Olsker lod opsige den gård som han boede på til Mikkels dag, da han ville fraflytte den inden 1679.

Didrich Pedersen i Olsker beviste, at han tre gange havde annonceret, at han St. Hans dag ville udsætte Hans Jensen af den gård han boede på (26. sg. i Olsker)

Der blev afsagt dom imellem Laurids Jensens fader og Erich Børgesen (pag. 022b) vedr. en stokøkse, som han skulle have stjålet på Frue Nat.  Erich Børgesen havde ikke oplyst nogen for for livsnæring  (=lediggænger) og da øksen blev fundet hos ham, måtte han nødvendigvis være den skyldige. Han blev straffet efter Chr. 4 recess 14 kap. 1 art. med 1 års arbejde i jern på Bremerholm og hans boslod forfaldt til kongen

Sagen mellem Niels Jørgensen i Østerlars og Jens Hansen i Rø sogn. Jens Hansen henviste til en landstingssag 16. april, der skulle tolke gælden anderledes. Niels Jørgensen førte sagen for sin fader Jørgen Hansen. Niels Jørgensens vidne var Hans Michelsen i Østerlars. Betalingerne skulle ske til forskellige personer, bla. Margrethe Ole Sørens i Melsted. Andre vidner: Anders Hansen fra Kobbegaarden i Østerlars. Sagen fortsætte på næste ting.

Jens Hansen i Rø sogn vedstod, at han skyldte 11 daler og 1 mark til ? Olsen i Rønne.

Jens Abrahamsen stævnede Berild Clausen. Som vidner var indkaldt Mads Hansen i Scharpeschade, Mogens Mogensen på Mu...(?) og Laurids Lauridsen tingbud i Rutsker. Sagen var egentlig mellem Jens Abrahamsen og Berild Clausen om hvem der ejede den 68 sg. i Klemensker.

Friedrich Hansen i Rø fremlagde sit skriftlige indlæg mod sin stedsøn Hans Svendsen. Friedrich Hansen boede på 9. sg. men var blevet truet til at forlade gården. Han ville få 12 mand til at  bevise, at han var den retmæssige ejer af den 9. gård. Hans Svendsen ville svare til næste ting.

Mads Ibsen i Rutsker sogn mente, at have 4 mark til gode hos Laurids Henrichsen. Hendrichsen var ikke mødt. Mads Ibsen havde også stævnet Peder Hansen (?) for 12 daler - han var heller ikke mødt.

Hans Christensen, sandemand i Klemensker sogn havde stævnet Niels Ambrosen - videre på næste ting.

Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn vedr. Qvartal (skatten?) mellem sig og Nørre Herreds mænd. Desuden annoncerede han en 12-mandsforretning for den 10. og 16. gård i Rø sogn.

Bent Pedersen på mester Gotfrieds vegne lyser frisag mod Per Carlsen i Rø sogn.

Peder Lauridsen i Rutsker mødte ikke i sagen mod Laurids Hendrichsen (?) i Olsker sogn.

Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Anders Gregersen i Klemensker for 9 mark 10 skilling, som han skyldte Ole Trommeslager for ?. Anders Gregersen var ikke mødt, så sagen udsattes til næste ting.

Claus Jensen stævnede Hans Abrahamsen på Duebjerg for 1 td. byg, som han havde lånt i foråret. Værdien var 10 mark og det skulle være betalt til Mikkelsdag.

Niels Jørgensen fra Østerlars læste et tingsvidne fra Øster Herred fra den 29. juli 1678. Jens Hansen svarede, at det ikke rokkede ved hans salige faders skiftebrev. Sagen fortsættes til næste ting.

Hans Svensen i Rø sogn fik læst et skriftligt indlæg mod sin stedfader Fridrich Hansen. Fridrich Hansen irettelagde et indlæg til de tolv mænd, der skulle besigtige gården den 25. august.

Tolderen Mads Olufsen stævnede Hans Svendsen i Rutsker for ulovligt skifte, som han selv havde holdt efter Hans Møller, der døde i Spandergårdens vandmølle uden nogen øvrighedspersoners tilstedeværelse eller brug af skrifteskriveren, som forordningen pålægger. Tolderen ville have Hans Svendsen dømt til at miste sin boslod. Hans Svendsen ville til næste ting føre et skriftligt bevis på sin uskyld. Han havde ikke afholdt skiftet, men var blevet tilkaldt af Anders Larsen i Vang.

Rasmus Jørgensen i Rø sogn irettelagde sit indlæg for de tolv mænd.

12-mandsforretning (pag. 024b) af den 10. gård i Rø sogn (pag. 024b). De satte alt i huset, bygninger, ager og eng og dets herlighed til 64 slettedaler, som er til skifte og deling i mellem Carsten Aages efterladte børn, nemlig Anders Carstensen, Niels Carstensen, Hans Carstensen og Kirsten Carstensdatter. Da søsterlod er den samme som broderlodden ville dette blive 16 daler til hver. De tolv mænd tildømte den yngste søn Niels Carstensen gåden. De tolv mente ikke, at den til øvrigheden kunne tåle at give mere end 2 slettedaler årligt

På slotsherrens ordre meddelte ridefogden alle tingbudene, at de på først kommende kirkestævner skal pålægge herredets mænd, at de straks skal istandsætte deres broer og alfarveje, hvis ikke de vil "lide dom."

Velædle hr. Poul Anker stævnede udbygger Mads Olsen på Rosendalegårds grund for tvende års dagsværker og offerpenge. For hver dagsværk beregnede 8 skilling. Mads Olsen var tilstede i retten og blev pålagt af herredsfogden at betale.

Jens Hansen i Rø blev pålagt at føre sit indlæg til næste ting.

Sagen mod Hans Svendsen, som havde forrettet et skifte efter afdøde Hans Møller. Hans efterladte hustru oplyste at Hans Svendsen havde 3 slettedaler til gode hos den afdøde mand. Hans Svendsen havde taget al mel, som hun i sin fattigdom, skulle have sit livs ophold af. I skiftet var der desuden en ko for 5 mark, en rejsekiste for 10 mark, 2 læs hø, en jernstang, en spaan og en stand tønde + (ulæseligt) Hans Svendsen fremlagde sit skriftlige indlæg. Anders Larsen i Vang medgav at det var ham der bad Hans Svendsen at afholde skiftet. Han var den afdøde møllers hustrus fader.

Rådmand Claus Jensen sag mod Anders Gregersen i Klemensker, såvel som mod Hans Esbersen. Anders Gregersen mødte i retten og nægtede at han ikke skyldte Oluf Trommeslager de 4 daler. Det måtte de bevise. Hans Esbersen erkendte at han skyldte Claus Jensen 1 tønde byg.

Jørgen Jørgensen på Tingsted i Vestermarie ønskede dom i sagen mod de af herredets mænd der ikke havde betalt ?? og Pass penge.

Dom afsagt mellem Claus Hansen i Klemensker og Jens Abrahamsen. Begge parter ønskede sagen beskrevet i et tingsvidne. Dommen er afskrevet (pag. 025a-026a). Jens Abrahamsen henviser til et pantebrev udstedt den 29. november 1656 af hans fader Abraham Hansen på den 68 sg. i Klemensker og en ejendomsdom fra nørre herred 17. oktober 1656. Desuden fremlægges Hans Simensens pantebrev udgivet til Abraham Hansen på 500 slettedaler dat. 1. februar 1653. Dommeren kendte købebrevet mellem Hans Simensen og Claus Hansen for ugyldigt. Den 68. sg. tilhørte Abraham Hansens arvinger.

Herefter dom i Jens Abrahamsens sag mod Claus Hansen for 8 års leje af den 68. sg. i Klemensker (Pag. 025b-026b). Sagen er ikke så simpelt, da der var oprettet en kontrakt mellem Abraham Hansen og Laurids Lauridsen i Rutsker den 1. juni 1657 og at der var forbedringer udført af Claus Hansen, som skulle modregnes i lejeværdien. ....

Dom i sag mellem Berild Clausen og Jens Abrahamsen for skælde og slagsmål den 22. marts hos Herman Skrædder i Hasle (Pag. 026b-027a) efter at Nørre herreds ting var afholdt. Dommeren fandt at de begge var drukken og at Jens Abrahamsens skjælden mod Berild Clausen ikke kunne dømmes, da de gensidigt var lige om det. Derimod var det bevist at Jens Abrahamsen havde trukket kniv mod Berild. Derfor skulle han betale de fattige i Rønne hospital 4 rigsdaler og betale sagens omkostninger.

Amtmand Christian Gedde skriftlige ordre af 24. august læstes. Den pålagde alle ejere af eger (småbøde) skulle sørge for at opbevare dem under vagt, således at løse personer ikke skulle kunne flygte fra øen uden pas.

Jens Hansen i Rø sogn fremlagde et skriftligt indlæg mod Niels Jørgensen i Østerlars sogn og fremstillede følgende vidner Margrethe sal. Ole Sørensen i Melsted som fortalte, at hun havde betalt til Niels Jørgensen på Jens Hansens vegne. Begge parter ønskede dommen afsagt.

Niels Larsen i Nylars stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for dagsleje siden pinse for en dreng ved navn Jens Hansen, som han var værge for. (Det er noget med, at han havde udført arbejde, som han som tjenestedreng ikke skulle have gjort og derfor forladt tjenesten. Anders Rasmussen havde krævet erstatning) Anders Rasmussen var ikke mødt.

Jens Abrahamsen i Klemensker havde stævnet Claus Hansen i Klemensker sogn om forbud om at drive jorden på 68. sg., som han nu var tildømt ejerskabet af og som han ville bruge.

Jens Pedersen Blekingfarer boende i Rø sogn stævnede Svend Blekingfarer samme sted, for gæld. Svend Pedersen mødte i retten og kunne ikke vedstå anklagen. Jens Pedersen måtte bevise sin påstand. Sagen udsat til næste ting.

Jørgen Jørgensen ønskede dom over herredsmændene for Pasrinerer og liggepenge. Ingen ønskede at modsige eller forsvare sig i sagen. Herredsfogden pålagde hver herredsmand at betale hver 3 skilling til Jørgen Jørgensen.

Dom i sagen mellem Hans Svendsen i Rø og hans stedfader Fridrich Hansen vedr. den 9. sg. i Rø. Fridrich Hansen mente ikke, at han kunne tvinges bort fra gården, så længe hans hustru levede. Hun havde retten til at bo på gården efter hendes første mand Svend Hansen. Efter Svend Hansens død havde hun arvet gården. To af deres børn var døde: Peder Svendsen og Karen Svendsdatter. Tolvmands forretning fra den 29 juni 1675 viste at Svend Hansen havde købt gården af fremmede folk og at den var pantsat for 100 slettedaler og indfriet. Gården tilhørte hustruen så lange hun levede og så længe Friderich Hansen holdt den ved lige.

Sognepræst Christen Lind i Rø kirke stævnede Hans Hansen fra Olsker, som før boede i Rø sogn. Han sagsøgte ham for flere års manglende tiende - i alt 15 daler 2 mark 6 skilling. Hans Hansen var ikke tilstede, men en af tingbudene fortalte, at Hans Hansen erkendte sig skyldig. Herredsfogden afsagde straks dommen, der påbød Hans Hansen, at betale inden 15 dage tillige med rettens omkostninger.

Ridefogden og amtsskriver Hans Christensen havde stævnet Mads Jørgensens og hans datter Kirsten i Rø for tyveri hos Else (Ellen) sal. Esber Esbersen i Rø.

Jens Esbersen fra Nylars stævnede Hans Aristsen i Riisby i Klemensker for 28 slettedaler. Pengene stammede fra Hans Aristsens hustrus arv.

Mogens Jensen i Olsker havde hidkaldt Laurids Michelsen v Kirkegaarden i Klemensker for noget arv efter hans salige broder Hans Jensen som det var nævnt i skiftebrevet. Laurids Michelsen ville fremligge bevis på næste ting. Hans Hermansen svarede på Lars Michelsens vegne, at han ville fremlægge et rigtigt regnskab på næste ting.

Jens Abrahamsen procederede i den tidligere sag, hvor han havde forbudt Claus Hansen at dyrke jorden på den 68. gård i Klemensker. Dette havde han indberettet til ridefogden, som ikke mente, at det vedkom ham, men måtte være en sag mellem Abrahamsen og Claus Hansen.

Oluf Svendsen i Rønne havde stævnet Hans Kofod på Ladegården på Mogens Lauridsens vegne for gæld på 5 daler 2 mark, samt fire års rente på 5 mark 8 skilling. Hans Kofod mødte og erkendte sig skyldige gæld.

Rasmus Pedersen i Kaasbye i Rutsker sogn stævnede Hans Hansen i Klemensker for et værgemål, som hans salige fader havde hos sig. Værgemålet var for Rasmus Pedersens hustru Kirsten Ibsdatter. Hans Knudsen svarede på Hans Hansens vegne, at han på næste ting vil forklare sagens rette sammenhæng.

Kgl. amtskriver og ridefoged Hans Christensen i sagen mellem Mads Jørgensen i Rø og Ellen sal. Esber Esbersen blev udsat til næste ting da den tiltalte kvinde ikke var til stede.

Hans Aristen protesterede imod Jens Esbersens anklage. Han ville føre vidner mod anklagerne til næste ting.

Mogens Jensen i Olsker - i sagen mod Laurits Michelsen i Kirke..i Klemensker - fremlagde sit skiftebrev efter sin sal. fader Jens Hansen  den 13. marts 1655. Mogens Jensen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Laurids Michelsen ville på næste ting modsige dette indlæg.

Oluf Svendsen i Rønne efter sidste tings irettesættelse ønskede dom over Hans Kofoed på (Ladegården). Dom. Da Hans Kofoed ikke lovligt kunne nægte sin gæld til Mogens Lauridsen, skulle han betale de 5½ daler, samt sagens omkostninger inden 15 dage. Dog skal der afkortes med 3 læs ved, som Oluf Svendsen havde fået af Hans Kofoed.

Herredsfoged Daniel Borch vedstod et udgivet skødebrev til Laurids Nielsen i Tejn, lydende på noget hus og jord såvel en skovpart, som han havde solgt for "gode penge" til Laurids Nielsen.

Niels Mortensen i Nyker sogn havde stævnede Hans Jensen i Rutsker for 11 ½ sdr jordepenge, som han var eje af efter  et skiftebrev efter hans moder. Desuden havde Hans Jensen fået sine beregninger efter en tolvmands forretning.

Jens Hansen fra Rø sogn pålagdes at skaffe en udskrift af tingbogen inden syv dage.

DOM (pag. 029b) Dommeren konstaterede at Niels Jørgensen ikke kunne bevise sine påstande med et rigtigt håndskrift, der kunne præcist fortælle om hvad der var sket efter skiftet efter sin fader. I lige måde kunne Jens Hansen i Rø ikke bevise noget regnskab efter skiftet efter hans broder. Derfor måtte Hans Jensen fri kenders for brødrene Niels og Anders Jørgensens tiltale. Dog er håndskriftet, der lyder på 60 sdr. - efter herredsfogdens mening klar nok. Jens Hansen havde betalt 5 sdr. til Niels Jørgensen og 5 sdr. til Margrethe Ole Sørensen i Melsted. Men han manglede at betale hver 10 sdr. til Niels og Anders Jørgensen "udi hans boe og gods i hvor det findes".

Jens Esbersen i Nylars havde "hidkaldet" Hans Aristsen i Riisby i Klemensker for at høre vidner, til underbygge sagen om hans gæld til Esbersen. Første vidne var Jens Lauridsen i Klemensker, der fortalte at Hans Aristsen og hustru havde været hos Jens Esbersen og blevet enige om de skyldige 28 sdr. Hans Aristen modsagde hans svoger Jens Lauridsen, da det var 8te år siden . Jens Esbersen havde også stævnet Lars Hansen og Hans Rasmussen i Klemensker. De fortalte om en episode i Rønne, der skete samtidigt med de sidste kommissærer var på Bornholm. Her havde Hans Aristen og Jens Esbersen tvistet om hvem der havde mest gods.  Samme møde gav anledning til at der blev gjort regnskab mellem de to. Peder Haagensen i Aakirkeby var indkaldt, men nægtede at lade sig afhøre, men ville indkaldes i sit eget værneting. Anders Pedersen fra Rø sogn fortalte om visse betaling - bla. noget om 2 sølvskeer. Jens Hermandsen i Klemensker vidnede noget om Nørregaard i Klemensker, som Hans Aristsen havde givet afkald på. Sagen skulle fortsættes på næste ting [det er svært at få hoved og have på historien]

Anders Nielsen i Klemensker stævnede fenrik Jørgen Joensen for gæld på 20 sdr., som han tidligere var blevet stævnet i Sønder herred for.

Rasmus Pedersen i Kaasby forlagte svar af Hans Hansen efter sidste ting. Hans Hansen ville svare til næste ting, men umiddelbart vidste Hans Hansen ikke, at hans fader havde været værge for Rasmus Pedersens hustru.

Laurits Michelsen i Kierchegaarden (?) tilrettelagde sit skriftlige indlæg imod Mogens Jensen i Olsker. Mogens Jensen ville ikke godtage hans indlæg og mente ikke, at der var klare beviser.

Karen sal. Clemed Rasmussen stævnede Laurits Andersen i Klemensker for 2 daler. han var ikke mødt. Endvidere stævnede hun Hans Degn i Klemensker for 2 daler med påløbne renter fra 1673. Karen sal. Clemed Rasmussens dreng Jacob Hansen stævnede Ole Jensen Kuregaard for 3 daler. Han fordrede svar til næste ting.

Niels Carstensen Snedker i Nylars ønskede dom over Anders Rasmussen i Rutsker for den dreng som han var værge for. Da Anders Rasmussen ikke var til stede, selv om han var lovligt stævnet, afsagde herredsfogden dom. Anders Rasmussen skulle betale for drengen som han værgede for. Det drejede sig om en ko, som drengen skulle have slået ihjel.

Herredsfogden stævnede Hans Gertsen i Olsker sogn for 2 skæpper byg.

Jens Lauridsen i Knudsker sogn stævnede Jens Rasmussen i Rutsker udbygger i Rutsker på Rosendalegårdens grund for en plag, som han havde redet ihjel.

Kongens amtsskriver og ridefoged Hans Christensen læste to recesser, om at der for hver tønde hartkorn skal skattes 2 mark til militæret, samt afgifter for købstæderne.

Amtsskriveren og ridefogden stævnede, på Svend Hans børn i Nykers vegne,  Mads Hansen i Skarpeskade for et pantebrev på 100 sdr. Det stammede fra 24 januar 1653 og vedrørte 33. gård i Klemensker, som Mads Hansen solgte til Henrich Ibsen i Klemensker. Mads Hansen viste en kvittering på afkald efter Svend Hansen første hustru på løsøre og jordegods fra 21 september 1655. Ridefogden mente, at dette skifte ikke vedkom det omtalte pantebrev på 100 sdr.. Mads Hansen ville på næste ting bevise sin påstand med skriftligt indlæg og 12 samfrænders dom.

Hans Jensen i Rutsker stævnede samtlige hans medarvinger til den 34. gård i Rutsker i flg. 12 mands "opkrefvelse" og hvad man derefter kan fordele mellem hans efterladte moder og de øvrige arvinger. Herefter opremses de 12 dannermænd til forretningen. De tolv mænd skulle inden 8 dage begive sig til den 34. gård for at taxere og sætte i penge og beslutte, hvem der skulle overtage gården efter Bornholmsk lov.

12-mandsforretningen af den 16. gård i Rø sogn blev afsagt.

Præsten Poul Ancher stævnede Peder Buch (?) fra Rutsker sogn for 18 sdr., som han fremlagde regnskab for. Peder Buch (?) mødte og erkendte sin gæld, som han lovede at betale.

I sagen mellem Hans Aristen og Jens Svendsen fra Nylars fremstod Mads Hansen fra Skarpeskade, som fortalte samme historie om Hans Aristsen og Jens Esbersen .......[jeg har ikke styr på hvad det drejer sig om]

Jens Pedersen, Kirkeværge i Rutsker ønskede at Hans Pedersen og Mogens Nielsen skulle give rigtig afkald på deres moders arv. Deres moder sal. Karen Lars datter. Flere andre personers arvedele bliver oplyst.

Hans Hansen i Klemensker havde stævnet Anders Pedersen på Tingsted for et værgemål, som han havde påtaget sig for Hans Hansens salige fader, Hans Pedersen. Han havde også påtaget sig værgemålet for en pige ved navn Kirsten Jensdatter... Anders Pedersen var mødt I retten og bekendte at han var ved at afhænde sal. Jens Kofods (?) hus i Sandvig, som Kirsten Jensdatter havde andel i. Svend Hansen i Nyker sogn vidnede at Jens Hansens fader .... (?)

Kgl. konstabel i nørre herred og Tingbud i Klemensker Hans Hermandsen havde stævnet Mogens Pedersen i Rosendale for et egetræ. Han ville have der retur eller blive betalt 2 sdr. Mogens Pedersen var ikke mødt.

Mogens Jensen i Olsker skulle afhøres i sagen mod Lars Michelsen i Kirkegaarden ........

Herredsfogden Daniel Bachs læste amtmand Christian Geddes ordre og kommission af dato 22. oktober 1678 at Hans hermandsen måtte som ting bud betjene retten i sager som Herredsfogden "haver at protestere" (?)

Tolvmands forretning (pag. 033b) på den 16. gård i Rø sogn (Tyskegaard). Værdien blev fastsat til 122 daler. Den afdøde ejer Hans Jørgensen overtog gården af Hans Hansen i følge et håndskrift fra den 20. april 1673. Derudover havde Hans Hansen et underpant i en eng for 10 daler som kaldtes Pelm (?), derforuden havde Rasmus Jørgensen en eng som var udskilt fra den 16. gaard., som sal. Jens Larsen i Rønne havde i pant. Moderen (?) Kirsten sal. Hans Jørgensen havde i alt 51 sdr. og til Hans Jørgensens efterladte børn, som er Margrethe Hansdatter, Gundel Hansdatter, Kiersten Hansdatter, Klesis (?) Hansdatter og Hanne Hansdatter, 51 sdr. som til en søsterdel 10 sdr. 12 sk 2 alm,. Gården tilkendte de 12 mænd til den ældste datter Margrethe Hansdatters mand Rasmus Jørgensen.

Jens Lauridsen i Knudsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jens Rasmussen i Rutsker, samt et tingsvidne udstedt af Vester herredsting den 21. september 1678. Jens Rasmussen ville svare til næste ting.

Simen Skoning (Skåning ?) i Pedersker sogns fuldmægtig Jens Jacobsen i Rutsker stævnede Oluf Lauridsen i Klemensker for arvegods efter hans afdøde broder Hans Lauridsen, der var død for 7 år siden i Gripsvald.

Claus Jensen, Rådmand i Hasle efterlyser en sortbroget hoppe og brun gilding, begge 5½ år gamle. Hestene forsvandt da den kongelige flåde lå for anker ud for Hasle. Et lyst føll på 1½ år var ligeledes blevet borte.

Mogens Andersen i Krashave i Klemensker bad om at få 12 mand til at taksere den 21. gård i Klemensker (Lille Krashavegaard) i penge, samt at beslutte hvem der skal have gården. Herredsfogden valgte Jens Hermandsen som formand, Hans Knudsen, `Hans Kiøller, Mads Pedersen i Splidsgaard, Peder Holst i Krashave, L..Andersen i Schindebye, Mogens Mogensen i Skrubbe, Jens Nielsen, Jørgen Hansen i Siør..(?), Mogens Olsen i Riisbye, Arist Pedersen og Hans Jensen, samtlige boede i Klemensker. Forretningen skulle finde sted den 30. november.

Mads Ibsen i Rutsker sogn stævnede Poul Anchersen i Bagemøllen i Klemensker sogn  (Baggegårds mølle) for gæld i alt 14 mark på skiftet efter sal, Peder Hansen i Ruts kirkepræstegaard. Poul Anchersen erkendte sin gæld, hvorefter herredsfogden straks dømte i sagen. Poul Anchersen skulle betale inden 14 dage.

Hans Hansen i Klemensker tinglyste et købebrev på et hus som Hans P.., ? Pedersen, Mogens Svendsen, Svend Hansen og Anders Pedersen solgte til Mads Boringholm den 9. juni 1674. Hans Hansen ønskede dom i sagen (?)

Svend Hansen i Nyker lod ved hjælp af Hans Hansen i Klemensker læse et skriftligt indlæg mod Mads Hansen. Mads Hansen skulle møde på næste ting.

Povell Andersen på Baggegaards Mølle stævnede Ole Ibsen i Klemensker for en ko, som han havde lejet af ham. Den var død og nu krævede han penge for den.

Hans Hermandsen  ønskede dom i sagen mod Mogens Pedersen på Rosendale for træ der kostede 2 sdr.. Mogens Pedersen erkendte gælden. Derfor dømte herredsfogden straks i sagen.

Powell Andersen stævnede Peder Lauridsen i Rutsker for leje af en ko. Peder Lauridsen ville svare til næste ting

Mats Hansen i Scharpeshouff i Klemensker mødte i sagen mod Svend Hansen i Nyker. Han fremlagde en skiftekontrakt indgået mellem sal. hustru Siger (?) Mads Hansens d. 16 oktober 1677 og Mats Hansen og hans arvinger. Svend Hansen var ikke mødt. Herredsfogden lod sagen gå til doms.

Jens Lauridsen protesterede over sidste tings vidnesbyrd. Han kunne ikke mene, at han havde udlånt en hest til ingen nytte. Han havde givet 8 daler for heste af Hans Maybom i Rønne. Og udlåner havde 2 gange tidligere lånt en vogn, så han kunne køre til Rønne.

Jens Rasmussen i Rutsker fik læst et skriftligt indlæg mod Jens Lauridsen i Knudsker. Sagen blev optaget til doms.

Kiersten Arests værtshus (Barchuus) i Rø stævnede Ellen sal. Esber Esbersen i Steenbye med sin lavværge. Arest Bachuus blev bedt om at møde til næste ting.

Poull Andersen i Bage Mølle ønskede Oluf Jensens svar efter sidste irettesættelse. Udsattes til næste ting.

Hans Jensen fra Smedegaard i Rutsker (34. sg.) blev pålagt at føre en 12-mands forretning?

Dom afsagt mellem Lars Michelsen i Kirkegaard og Mogens Jensen i Olsker.

Wefst Pedersen på Mogens (Pedersen ?)s vegne ønskede dom afsagt

Herredsfogden bad samtlige tingbudene i nørre herred om at stævne alle, der ikke havde betalt deres "kors skæpper" for året 1678 til herredsfogden. Hvis de ikke inden næste ting havde betalt, ville de komme til at betale sagens omkostninger. [kors eller kirch ?]

DOM (pag. 035b) mellem Mogens Jensen i Olsker havde stævnet Laurids Michelsen i Klemensker i arvegods-sag. Sagen omfattede 39 daler 1 mark, 1 skilling 4 album som var tilfaldt hver arving efter Mogens Jensens broder Hans Jensen. Laurids Michelsen var værge for den afdøde. De forskellige arvinger og værgemål bliver nævnt.

31. januar 1679

Sandemand Hans Christensen i Klemensker stævnede Hans Ambrusen i Klemensker for udgifter til en ottemands dom som Hans Christensen havde bekostet.

Hermand Olsen, som var hos sandemand Hans Christensen, fremlagde en obligation og pantebrev på 52 sdr., som Jens Hansen i Rutsker havde udgivet til Hermand Olsen anden pinsedag 1678. Hermand Olsen stævnede Jens Hansen til næste ting.

Hans Christen Ancher i Klemenskers udgivne pantebrev til enken (?) til sal. Hermand Mortensen (?) i Rønne af dato 30. september på  80 slettedaler.

Andreas Margraff korporal  stævnede  Rasmus Jensen Lerche i Olsker og hans søn Peder Rasmussen. Korporalens dør ? (et Cllu Behenge (?)) var blevet stjålet og fundet hos Rasmus Lerche. Rasmus Lerche var ikke mødt, men det var hans søn Peder Lerche, som endnu ikke har været til alters. Han blev ikke accepteret som vidne, men fik fortalt, at han om mandagen for otte dage siden, da han kørte fra slottet, havde fundet døren på vejen ud for korporalens hus. han havde leveret det ind til korporalens hus. Der ville blive ført beviser til næste ting.

Oluf Jensen i Klemensker ønskede udsættelse af svar til Poul Andersen til næste ting, da hans folk lå syge.

Hans Christensen Sandemand i Klemensker førte et skriftligt indlæg mod Niels Ambrusen i Klemensker. Niels Ambrusen ville svare til næste ting.

Andreas Margraff i de gevorbne kompagni fik læst sit skriftlige indlæg mod Rasmus Lerche i Olsker. Lerche vil svare til næste ting.

Oluf Jensen i Klemensker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Poul Andersen fra Klemensker og han ville føre vidner på næste ting.

De 12 mands forretning besluttedes vedr. Smiddegaarden i Rutsker (34. gaard).

Kgl. amtsskriver og ridefoged Hans Christensen med sin fuldmægtig Johan Bendixen stævnede Anders Væbo i Rutsker sogn for en obligation og håndskrift den 16. maj 1666. På skiftet den 17. febr. 1779 Anders Lassen var den ikke ført på stemplet papir. Anders Væbe undskyldte sig med at være en simpel og enfoldig mand. Dom til næste ting.

Mogens Andersen i Krashave irettelagde sit skriftligt forsvar for Mads Hansen i Scharpeshou i sagen mellem ham og Sven Hansen i Nyker.

Dom afsagt mellem Jens Laurits i Knudsker og Jens Rasmussen i Rutsker sogn.

Kgl. tolder stævnede Bent Aagesen for skriverpenge.

Claus Olsen i Rø oplyser at en brunskimlet hoppe var gået hos ham "år og dag". Hoppen er mærket i venstre øre.

Jens Hansen opmelder 2 "hors"-øg, der har gået hos ham hele vinteren.

Tolv-mands DOM (pag. 037a) på den 12. gård i Klemensker. Den blev vurderet til 90 sdr. 3 mark. Heraf tilkommer Anna sal. Anders Mogensen jordepenge for 13 slettedaler. Når alt er betalt af omkostninger var der 62 daler 3 mark til deling mellem 3 broderparter og 5 søsterparter . De 5½ daler 13 skilling som tilgik  Karen sal. Peder Hansen, skulle deles mellem 5 sønner og 5 døtre. Nok en datter var død: Anne Jensdatter. Sæderetten blev tildømt sal. Anders Mogensens yngste søn Peder Andersen. En søn Mogens Andersen var vanfør og skulle blive på gården.

DOM (pag. 037b) Dom afsagt mellem Svend Hansen i Nyker og Mads Hansen i Klemensker sogn i Scarppeschoff. Signe som var Mats Hansens afdøde hustru havde del i den 35. gård i Klemensker, hvilket Mats Hansen havde pantsat for 100 slettedaler til Henrich Ibsen. Svend Hansens afdøde hustru Karen Andersdatter var Signe Mats Hansens datter. Mats Hansens formand Anders Pedersen. Da den 35. gård var pantsat af nød, var der intet at arve ved Anders Pedersens død. Men Signe Mats Hansens arvinger kunne indløse pantet således at jordegodset ikke kom på fremmede hænder.

DOM (pag. 038a) Jens Lauritsen af Knudsker sogn havde tiltalt Jens Rasmussen af Rutsker sogn for en hoppe, som han havde redet "fordærvet", så den skulle have dødt.

Hans Jensen i Rutsker sogn irettelagde ..? for de 12 mand på Smedegaard i Rutsker. Lars Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg. Derefter aflagde de 12 mand dom.

Mogens Jensen i Olsker stævnede March Ibsen i Rutsker sammen med hans to sønner Hans og Jens Marchersen, der sammen med deres lavværger skulle gøre deres "forsvar til 12 Mænds opkrævelse paa den 5. gaard i Olsker sogn" (Habedamsgaard). Mogens Jensen boede på Habbedam og nu skulle den takseres og vurderes, samt undersøge hvem der retmæssigt skal have ejendomsretten. Endvidere skulle en 8 mand "skønning" på gården afsløre om gården "står ved magt".

Korporal Margreff fremlagde skriftligt indlæg mod Rasmus Larsen, som var mødt. Herredsfogden ville afgive dom ved næste ting.

Hans Christensen, sandemand i Klemensker ønskede dom i sagen mod Niels Ambrusen i Klemensker sogn. Da Niels Ambrusen ikke var mødt, afsagde herredsfogden straks dom.

Rådmand Claus Jensen i Hasle efterlyste hans hustrus sal. fader Hans Lindgren i Svanekes brunskimlet hest, der på låret er brændt H:A:L.

Hans Degn i Klemensker oplyser 2 hopper som han havde haft gående og fodret i 4½ år. (!)

DOM (pag. 039a) 12 mands dom på den 34. gård i Rutsker (Smedegaard). Værdien sat til 117 daler, fradrages dommens omkostninger er der tilbage 111 daler 1 mark 8 skilling. I følge skiftet skal dette deles i to parter:1. Den ene part er sal. Jens Ibsens 6 børn. Den ene broderpart er til Kelby (?) og datteren på en broderpart 11 ½ daler. 2. Efter sal. Karen Jens Ibsen er der 55 daler 2 mark 8 skilling, skal deles i en broderpart (18 daler 2 mark 2 sk. 2 album) og 4 søsterparter (hver 9 daler 1 mark 1 sk. 1 alb.

Hans Jensen, som tildømmes gården efter Bornholmsk lov. Han skal som jorddrot betale samtlige arvinger.

DOM (fol 039b) Sandemand Hans Christensen i Klemensker havde stævnet Niels Ambrusen for unødig sagsanlæg vedr. en otte mands dom. Sagen går tilbage til hans Christensens fader, der havde en skov, som Ambrusen havde taget træer i, uden tilladelse. Hans Christensen måtte føre retssag og derved miste i alt 12 daler i omkostninger. Sandemanden ville nu have Ambrusen til at betale disse penge. Herredsfogden tildømte Hans Christensen disse penge. Dog var selve sagsforløbet ikke tildfredsstillende, da Ambrusen ikke var mødt i retten for at forsvare sig.

Kaptajn Jens Kofoed Pedersen, det 2. nationale kompagni på Bornholm, havde stævnet oberst løjtnant Erich Fisker i Østerlars. Fisker var ikke mødt. Kaptajn Kofoed spurgte kaptajn i Nørre herreds kompagni Jens Larsen om han havde fået en skriftlig eller mundtlig ordre fra oberst løjtnanten til at møde med sin kompagni ved strandingen med de svenske tropper [natten mellem den 4. og 5. december 1678 ved Sosebugten]. Jens Larsen svarede nej. Han havde kun fået ordre fra Hans Christensen (ridefogden og amtsskriveren) om, at han skulle marchere med en del svenske folk til herredets kirker.

Rasmus Lauritsen, ridefoged Hans Christensens  fuldmægtig stævnede Hans Hansen i Olsker og hans hustru Margrethe sal. Hans Svendsen, for ulovlig skovhugst ved den 7. gård i Olsker (De boede vist selv på den 12. gård Hullegaard). Hans Hansen var ikke mødt. Herredsfogden nedsatte en gruppe på fire mand (Vefst Pedersen, Jens Michelsen, Hans Andersen, 11. gård og Hans Persen den 12. gård) til at skønne ødelæggelserne mandag 8 dage som var den 31. marts.

Henrich (?) Hansen i Klemensker havde stævnet Christen Herlufsen i Marevad (58. gård) for 6 daler 2 mark og 11 skilling som var tilfaldt Henrich (?) Hansen efter hans afdøde forældre. Herlufsen ville svare på næste ting.

Rasmus Jensen i Olsker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Anders Margreff. Sagen gik til doms.

Ridefogdens fuldmægtige Johan Bendixen på slotsherrens vegne lod meddele samtlige herredmænd, at samtlige svenske fanger skulle føres til kirkerne "igen". En ordre som samtlige tingbude skal meddele på først komne sognestævne. Hvis ikke at herredsmændene ikke tager denne ordre alvorligt, vil de blive straffede.

Mogens Jensen i Olsker havde stævnet Mach (?) Ibsen i Rutsker til at møde på den 12mands domsafsigelse på  gården (?)

Tingbud i Rutsker Hans Pedersen havde stævnet Kirsten sal. Anders Lassen og hendes lauværge Jens Andersen og hendes søn Per Andersen formedelst 2 tønder byg for 9 sdr..

Jørgen Hansen i Bjørnegaard i Klemensker stævnede Oluf Thorsen i Klemensker for 6 dalers landgilde, samt at Thorsen havde ødelagt gærdet.  Herredsfogden valgte 4 mand til at syne gærdets brøstfældighed. Herredsfogden bad Jørgen Hansen om at skaffe skriftligt bevis på landgilde fra amtskassen. Oluf Thorsen skulle svare på næste ting.

Hans Hermandsen på Aniche sal. kaptajn Niels Gumløs'ses vegne opbyder skatten på den toft, som ligger i Rutsker, som er d. 39. gårdstal. Der efterlyses om nogen til overtage stedet og eventuelt betale noget for det.

Abraham Rasmussen i Klemensker .... ?

Afsagt dom i sagen mellem ridefogden Hans Christensen og Anders Væbo.

DOM (pag. 041a) Amtsskriveren og ridefogden Hans Christensen havde stævnet Anders Nielsen Væbo angående en obligation den 19. febr. som Anders Væbo skulle have udstedt. Obligationen 41 sdr. skulle være udsted på slet papir og "stukket med Naale" (?). Amtskriveren ville have Væbo dømt med forordningen for stempelpapir og at den "var stukket med knappenaale" (?) Amtskriveren fik herredsfogedens dom, som lød på konfiskation og bøde.

Oluf Torsen i Klemensker irettelagde et skriftligt forsvar imod Jørgen Hansen fra Bjørnegaard. Oluf Hansen ville have dom i sagen. Jørgen Hansen var ikke mødt.

Hans Hermandsen med sine medfølgere (8mands skønning) fremkom med beskrivelse af Habedam i Olsker til efterretning. Mogens Jensen var ikke mødt, Mads Ibsen ville svare på næste ting og ikke før at Mogens Jensen havde udtalt sig.

Hans Pedersen fra Rutsker sogn i sagen imod sal. Anders Lassens hustru og arvinger ang. 2 tønder byg. Repræsentant for arvingerne var ikke mødt. Herredsfogden ville afgive dom til næste ting.

Laurids Hansen fra Klemensker ønskede Christen Herlufsens svar og hvis ikke ville svare, så ønskede han straks herredsfogden dom. Herlufsen var ikke mødt. Herredsfogden konstaterede, at i følge skiftebrevet den 22. febr. 1678 var Hans Jensen 20 daler skyldig til boet, hvoraf Laurids Hansen tildeles 6 daler 2 mark 11 sk.

DOM (pag. 041b) Eftersom Rasmus Jensen ikke benægtede at have fundet Elle  gehæng [Vides ikke hvad det kan være - tidligere har jeg læst det som en dør] og at han og hans søn ville have afleveret den til Andreas Margreffs hustru, skulle de frifindes for tyveri.

Barbra sal. borgmester Herman Bohn i Rønne stævnede Christen Hansen i Rø for 30 sdr. i Lykkegaard (27 sg). Christen Hansen stævnede Hans Hansen i Olsker for de samme 30 daler. Peder Nielsen i Rutsker sogn havde udgivet en obligation til Barbara Hermands på 60 sdr.. Sagen skulle belyses på næste ting om 4 uger.

Oplæst kongens missiver af 4. marts  m.fl.

Tillyst et mageskifte efter sal. Mogens Andersen moder i Klemensker til efterretning.

Jens Andersen i Rutsker irettelage en skrivelse mod Hans Pedersen. Jens Andersen pålagdes at føre sine vidner til næste ting.

Peder Hansen i Klemensker stævnede Arret Jensen på Saltholm (?) i Nyker til at komme med sit liesbydelse (?) på den 15. gaard i Klemensker, som Peder Hansen selv boede på. Peder Hansen førte sagen på sin og sine søskendes vegne - der omtales et pantebrev fra 5 juli 1651. Arret Jensen ville svare på næste ting.

Laurids Hansen i Klemensker stævnede Hans Hansen i Hullegaarden i Olsker for 5 daler 1 mark. Hans Hansen var ikke mødt.

Barbro sal. Hermands i Rønne lader lyse sin sag  "inseqvester" mod Christen Hansen i Rutsker til næste ting. Ligeledes udsatte Christen Hansens sagen mod Hans Hansen.

Mogens Jensen i Olsker stævnede Mads Ibsen i Olsker for at vise gamle og ny breve på Habedamgården samt om hvad de "12 mands opkrævelse" kunne oplyse om gården. Niels Nielsen fortalte hvad han vidste om Mads Ibsens brug af Habedams skove. Tømmer fra Habedam blev brugt på Lynggården.

Claus Hansen i Klemensker stævnede sin nabo Mogens Ibsen for 36 daler og 2 marks penge. Mogens Ibsen mente ikke han skyldte noget i følge kirkeregnskabet. Claus Hansen ville fremlæge kirkebogsregnskabet på næste ting.

Jørgen Jørgensen i Vestermarie stævnede Jens Mortensen (?).

Arent Barchhus opbød sin 22 gård (Skærpingegård) i Rø for højestbydende, da han ikke kunne klare at betale landgilde eller kvartalsskat.

Jørgen Hansen irettelagde sit skriftlige indlæg mod Oluf  Pedersen. Begge ønskede dom.

Formand Hans Hermandsen med sine 12 mand fortsatte sine afhøringer vedr. Mads Ibsens ulovlige skovhugs i Habedams skovtilliggender. Mads Ibsen vedkendte at tømmeret i Lynggårdens østre længe stammede fra Habedam. Alle dokumenter skulle fremlægges på næste ting, hvorefter de 12 mænd ville afgive dom.

Peder Hansen i Klemensker sag mod Jens Andersen om 2 tønder rug, blev udsat til næste ting, da han ikke var mødt.

Kgl. amtskriver og ridefoged August Dechner mødte på tinget og præsenterede sig som kongens repræsentant. Han ville undersøge hvor ringe og brøstfældige gårde, vaarneder og huse var i herredet, samt undersøge om skovene var for huggede. Han bød at alle, der havde en undskyldning, skulle give sig tilkende i dag eller til næste ting. Han ville føre protokol over alle gårde og udbyggerhuse og vejrmøller og specificere ejernavne, samt registrere øde gårde og hvor længe de havde været det. Samt føre bog over alle restancer. Han bad herredsfogeden om at sognenes tingbude inden 6 uger skulle taksere alle gårdene og give en beskrivelse, som "de agter at forsvare".

Fire mands skønning af den 7. gårds skov i Olsker (Blåholt), dat. 31. marts. Efter flittig eftersyn, havde de fundet i alt 15 egestubbe, 9 ellestubbe og en askestub. I alt vurderede de værdien af træerne til 10 sdr.

DOM (pag. 043b) mellem Hans Pedersen og sal. Anders Lassens arvinger for 2 tønder byg.

Sognepræsten i Klemensker Oluf Jensen stævende Claus Hartvig på Baggegaard for 6 sdr.. Claus Hartvig var ikke mødt. Præsten stævnede endvidere Peder Hansen (?) på Dønddalegård (?) for 3 skæpper rug (4 mark 8 skilling) og 2 tønder byg /2 rigsdaler). Peder Hansen vedgik sin gæld og ville betale.

Den tredje "lougbydelse" på den 15. gård i Klemensker skete.

Jens Abrahamsen i Klemensker havde udsagt (Stævnet) Claus Hansen på den 68. gård samt Berild Clausen for ikke at have rettet sig efter dommene i oktober 1678. Jens Abrahamsen lovede at skaffe dokumenterne til næste ting.

Mads Ibsen i Rø sogn irettelagde sit indlæg i 12mandsforretningen vedr. Habedamgaarden (5. sg). Han fremlagde desuden et skiftebrev efter sal. Jens Hansen i Habedam fra 13. marts 1655, samt et skifte efter Ingeborg Mads Ibsen af 7. november 1661. Desuden fremlagdes en tolvmands dom af 14. oktober 1655 og en ottemandsdom af 8. juni 1668. Mads Ibsen skulle bevise sine skriftlige punkter på næste ting.

Anders Rasmussen fra Pedersker sogn stævnede Niels Ambrusen for ikke at have betalt efter en dom på Nørre herredsting den 21. februar 1677.Niels Ambrusen erkendte gælden og lovede at betale. stævnede Jens Mortensen i Klemensker

Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn stævnede Jens Mortensen i Klemensker - fortsættes på næste ting.

Hans Jensen i Olsker meddeler ridefogden at han ikke længere bor på den 1. gård i Olsker og ikke betale skatter for gården i perioden til midfaste 1680.

Jørgen Jørgensen i Vestermarie  kvitterede overfor Morten Jensen i Habedam i Olsker at han havde fået alle midler til sin myndling Morten Mortensen.

Jens Ibsen i Rø opsiger sin 14. gaard i Rø sogn, da han ikke kan betale skat til midfaste 1680.

DOM (pag. 044b) afsagt mellem Jørgen Hansen i Klemensker og Ole Thorsen for husleje 6 daler 2 mark 6 skilling. Olle Thorsen mente, at han havde betalt i naturalier. Rettens to domsmænd (tingbudene) havde forsøgt at hjælpe med et rigtigt regnskab. Dommeren mente, at der burde have været en skriftlig kontrakt. Han synes at lejen var høj, så ejeren kunne ikke kræve, at lejeren skulle holde huset ved lige. Dommeren dømte at lejerens leje skulle gå til vedligeholdelse.

Ridefoged August Dechner stævnede Claus Hartvig på Baggegaard i Klemensker. Det var Karen Mortensdatter der havde angivet Claus Hartvig [for lejermål i hans ægteskab der havde varet i 3½ år]. En dom fra Vestre Herred fra den 3. juli, mente amtskriveren at Claus Hartvig havde bedrevet ulovligt horeri. Dechner mente, at Baggegaard og tilliggende mølle var hjemfalden til kongen. Claus Hartvig var ikke mødt, men Hans Kofoed på Ladegaarden fortalte, at han var blevet bedt om at meddele, at Claus Hartvig ville svare på næste ting.

Salig Jens Hansens arvinger fra Rø sogn: Laurids Jensen, Mads Ibsen i Rutsker på sin hustrus vegne og Hans Mogensen i Skrubbe på sin hustrus vegne, fik Ridefogdens tilladelse til at føre en 12mands forretning på den 6. og 7. vaarnede gård i Rø, således man kunne se hvad der kunne taksere alt af værdi i "hus og bygning, ager og eng, skov og mark", således at der kunne ske en ret deling mellem søskende og arvinger. De 12 mænd (opremset) skulle den 14. juli skulle begive sig til de to vaarneder. Alle fordringer og værdier skulle fremlægges i retten.

Laurids Andersen i Skindby (?) i Klemensker 41. sg. Aarsballegaard] mødte og bad om at få takseret gården af 12 samfrænder, for at kunne afregne med sine medarvinger, samt at få fastsat, hvad han årligt skulle betale i landgilde. De 12 mand blev opremset og bedt om at udføre deres forretning den 9. juli.

Major Caspar Henrik Vestervalt mødte med kgl. bevilling om at 8 skønnings og takseringsmænd skulle taksere Store Krashavegaard (20. sg.), som Peder Hansen, som nu boede på. Lille Dyngegaard, tidligere havde boet på indtil midfaste. De otte mænd blev opremset og som fik besked på at udføre deres forretning den 7. juli.

Mogens Jensen i Olsker fremlagde for de tolv mænd sit skriftlige indlæg om Habedamgården imod Mads Ibsen. Mads Ibsen ville have sine breve tilbage fra de tolv mænd, således at han kunne forberede sit næste indlæg i sagen.

Laurids Hansen i Rønne mødte på sal. Christen Jensens hustru fra Aaker sogns vegne og stævnede Jens Pedersen i Skarpeskade. Han fremlagde et skiftebrev efter hustruens forrige mand Jens Jensen, Soldatergaarden i Aaker sogn. Endvidere blev fremlagt et håndskrift udgivet af forrige amtsskriver Hans Christensen 9. marts 1675. Laurids Hansen udbad sig et tingsvidne.

Samme Laurids Hansen fra Rønne havde stævnet Jep Kjøller i Rø på Giertrud Michels vegne i Rønne for gæld 2 mark 2 skilling. Pengene blev betalt på tinget.

Laurids Hansen udsagde første gang ud af tre gange efter sankt hans dag at Hans Hansen i Hullegaarden i Rutsker sogn havde udsat Berild Hansen fra sin gård til fraflytning inden midfaste 1680.

Anders Pedersen på Tingsted i Vestermarie sogn tinglyser udsættelsen af Peder Rasmussen af den 5. gård i Rutsker inden midfaste 1680

Hans Svendsen i Rutsker havde fået tingbudene i Rutsker 3 gange før St. Hans dag til at udsætte Anders Rasmussen på 36. gård i Rutsker.

Jørgen Jørgensen på Tingsted i Vestermarie stævnde Jens Mortensen i Skinderby i[Klemensker] angående en gæld på 18 sdr. En landstingsdom den 8. august 1677 og et tingsvidne fra Vester herred 31. maj 1677 blev læst. Omkostningerne til disse domme skulle betales med de påløbne renter. Jens Mortensen ville svare på næste ting.

Herredsfogden  afsagde to domme: Mellem Claus Hansen og Jens Abrahamsen i Klemensker og mellem Jens Abrahamsen og Berild Clausen. Begge domme blev anket til Landstinget.

Anders Pouelsen i Rø sogn havde stævnet Oluf Skaaning i Rø sogn for en dammaskdug som han købte at en svensk fange ud foran Rø kirke. Anders Poulsen ville føre vidner og Oluf Skaaning vil svare på anklagerne til næste ting. I denne sag meldte Ridefogden at der i Anders Pouelsen anklageskrift omtalte en tyverisag, som ikke var blevet dømt og at Anders Pouelsen risikerer 40 marksbøde.

Herredsfogden fremlagde 4mands forretningen for den 15. gård i Klemensker. Ared Jensen på Saltholm i Nyker sogn var ikke mødt i retten.

Endnu blev Peder Hansen i Klemensker stævnede Hans Snidker i Klemensker for 6 sdr. Hans Snidker mødte ikke.

Rasmus Jørgensen i Rø sogn havde fået tingbudede  til tre gange inden sankt Hans at opsige Sander Mogensen af den 16. gård i Rø sogn til fraflytningen inden midfaste 1680.

Anders Pedersen i Vestermarie sogn ....?.. Hans Svendsen i Rutsker 7 sdr. 3 mark

DOM (pag. 046a) Jens Abrahamsen stævnede Berild Clausen i anledning af en landstingsdom af 16. oktober 1678 og den påførte unødvendige omkostning på 14 daler 1 mark 14 skilling. Herredsfogden dømte Berild Clausen at betale.

DOM (pag 046b) Jens Abrahamsens sag mod Claus Hansen for 6 års gårdsleje 1 otting tønde smør a 10 mark pr. år, i alt for 6 år 15 sld., samt unødvendig sagsomkostninger ved en landstingsdom på 12 daler 3 mark 8 skilling, i alt 28 daler 2 mark 8 skilling. herredsfogden dømte Claus Hansen til at betale som krævet.

Dom (Pag. 046b) Jens Abrahamsens tiltale mod Claus Hansen for unødvendige sagsomkostninger vedr. den 68 gård i Klemensker vedr. landstingsdom den 16. oktober 1678. Herredsfogden dømte Claus Hansen til at betale.

Amtskriver og ridefoged August Dechner sagsøgte Claus Hartvig på Baggegaard på sidste ting. Claus Hartvig havde via Hans Andersen i Hasle svaret skriftligt, men uden nogen form for fuldmagt. Dechner mente, at både lejermålet og hans ulovlige horeri skulle straffes med fængsle i jern på Bremerholm på livstid. Sagen optages til dom.

Anders Pouelsen og Oluf Pedersen (Skaaning) i Rø sogn tilkendegav at de var blevet enighed om sagen med damaskedugen fra den svenske fange.

August Dechner stævnede  Kiersten Pedersdatter boende i Klemensker for lejermål begået med en soldat ved navn Niels Jensen i Hammershus garnison. Dechner mente, at hun skulle straffes på kroppen. Kvindemennesket var tilstede og bad om nåde. Sagen blev optaget til doms.

Mogens Jensen i Olsker sogn stævnede Mads Ibsen i Rutsker og ville føre vidner til sagens oplysning. Niels Nielsen Sandemand og Hendrich Pedersen i Olsker fremlagde et vidnesbrev til belysning af sagen. Rasmus Jensen i Olsker vidnede, at han havde set Mads Ibsen køre på alfar vej med Tr..., hvor han havde fået dem fra vidste han ikke. Mogens Jensen fra Olsker tilrettelagde sin forklaring for de 12 mand. Mads Jensen ville svare til næste ting.

Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker fremlagde Oluf Svendsen i Rønnes vidnesbyrd ang. en kobberkedel, som han med Jørgen Jørgensen i Vestermarie strides om. Jens Mortensen fremlagde sit eget skriftlige indlæg.

De 12 mænd der var tilsagt til at taksere den 41. gård i Klemensker bad Laurids Andersen og hans medarvinger om dokumenter og breve. Da ingen havde noget at vise, blev sagen udsat til næste ting.

Mads Ibsen i Rutsker  fremlagde sit skriftlige indlæg til de 12 mand. Sagen optages til doms.

Ridefogden August Dechner stævnede Ellen sal. Esber Esbersen i Rø i Steen Ager (?), Mandell Madsdatter og Margrethe Lauridsdatter af Rø sogn angående en pandekage som, formedelst med hekseri, skal have villet forgive en ungkarl ved navn Niels Hansen. Niels Hansen havde angivet sagen for sognepræsten Christen Lind i Rø og hans medhjælper i Kirken den 14 juli. Præsten havde derefter sendt skriftlig indberetning til amtmanden. Kun Mandell Madsdatter var mødt. Sagen udsat til næste ting.

Dom afsagt mellem amtmanden og Kirsten Pedersdatter.

Rasmus Hansen i Nyker stævnede Laurids Hansen i Risby i Klemensker sogn for gæld. Laurids Hansen var ikke mødt. Beviser og skiftebrev efter Rasmus Hansens hustru skulle fremlægges på næste ting.

Herredsfogden spurgte Jens Mortensen og Jørgen Jørgensen om de havde noget til deres sag at fremlægge. Jørgen Jørgensen ville havde dom i sagen. Jens Mortensen havde meddelt, at han ikke kunne møde i retten, da han var på arbejde i Kongens eng ved Habedam.

De 12 mænd, som var valgt til at undersøge den afdøde Jens hansens gårde i Rø sogn, ønskede at få alle breve og dokumenter i sagen fremlagt.

Kgl. Tolder Mads Olufsen stævnede Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker sogn og mente, at gårdens bygninger og dens skov burde efterses og takseres for dens forringelse. Herredsfogden nedsatte 8 mand til opgaven med sandemand Peder Jørgensen som formand og 7 andre navngivne folk i Rutsker og Klemensker.

DOM (pag. 048a) mellem amtsskriver August Dechner og Kirsten Pedersdatter. Hun havde begået lejermaal med soldat Niels Bendtsen, der stod i løjtnant (?) Adam Krampis Kompagni. Kirsten Pedersdatter angav, at hun intet havde at betale bøde med, så hvis ikke Niels Bendtsen betalte hendes bøde, skulle hun straffes på kroppen med fængsel i jern. [se Hammershus tingbog: De bliver gift og bosætter sig i Sandvig, hvor hun dør i 1704]

Ridefogden August Dechner ønskede hurtig dom over Claus Hartvig på Bakkegaard, da han bortførte en del afgrøde fra gården. Dommen afsagt, både Dechner og Claus Hartvig ønskede dommen udskrevet. Hartvig ville anke sagen til Landstinget. Ridefogden havde med skrift redegjort for Hartvigs bortførsel af afgrøde fra gården, som han ville forhølge med retssag.

Amtskriver August Dechner ønskede at sagen med pandekagesag måtte føres på tinget. For retten kom Margrethe Lauridsdatter, som tjente hos Anders Carstensen i Rø sogn. Hun bekendte at hun sidste vinter ved juletid kom enken i Steensby Ellen Esbern Esbernsen i Rø sogn til hende en søndag efter prædikenen, sagde til hende om hun ville skaffe og gøre og levere hende "af Kirsten Karstensdatters noget hendis eget Scharn, huilket hun ville bruge at komme udi hendes mindste barn, eftersom det vare noget hvidt og bleget, oc bemt. Enke sagde til Margrethe, at hun Enken, maatte haffue af Kirsten Carstensdatters Sharn, eftersom hun vare fød om trenne tid om aaret, som hendes mindste Barn vare, oc det vare den talle hun brugte første gang formedels hun lofued hende betaling. Forn. Margrethe ...oc ..stund tid, half oc half belystheder (?) det stod som hen till om tisdagen der efter, daa finder hun Kiersten ... var beloffed, huor Enken kom førend soll gik op, giorde sig till s... efter en Orne, spurde Margrethe saa ad igien om hun kunde faa Kirstens sharn som hun hende halfvejs haffde loffvet, saa sagde Margrethe til hende, saa snart hun kom igien saa skulde hun fra Kirstens sharn, oc lffued Enken derefter 2 skilling, Huilke hun hende med et broget baand betalte, anden uge nest efter kom Enken til forn. Margrethe igien, Saa tog Margrethe fremm et støhe sharn, saa stort ungefer som et hønse Egm huilket sharn hun tog i Hans Friderichsens dend øde gaard, viste intet af huem det vaar, tog det i en Klud, oc leffveerede forn. Enke forn. Sharn huilket Enken tog, oc lagde i sit forklæde og siden stach det i sin Lomme oc mente at det vaar af Kirstens Carstensdatters sharn, Men forn. Margrethe torde iche flye hende af det Rette, fordi hun var bange oc viste iche huortil det ville bringe; Men noget siden, daa denne pandekage bagelse ord...(?), kom bemt. Enke til bemt. Margrethe, I meening hende at vilde slan (?), huordan Margrethe spurde hende huorledes det gich med Sharnet, eftersom barnet saa ligedant uf. Dertil suarede Enken oc sagde til E.... Carstensdatter oc forn. Margrethe, vill I gaa med saa shall I see, at det Liger endnu I min Kiste. Margrethe fich ellers nogen Hue aff Enken, oc siden bleff iche videre talt derom den gang, videre viste hun i denne sag iche at sige".

"Dernest efer indstævning oc foreleggelse fremstod Mandell Matsdatter oc bleff hende till spurt hun havde om denne Sag vaar bevist; huortil Mandelle Matsdatter suarede, at hun intet visst om den sag, videre end i det første, at denne pandekage opkom, bleff Enken tilspurt aff Anders Carstens søster Kisten hvor enken havde kendt det raad, huortil enken svarede, at det havde hendis Moder, dog ikke hendes moder, mens en anden gl. Quinde giort.

Ellen Esber Esbersen først oc sidst blev loulig paa raabt og om nogen på hendes vegne var mødt. Hun var i dag som sidste gang absenterede"

Kongl. amtsskriver kunne ikke acceptere, at hun ikke mødte på tinget i så alvorlig sag. Ved at absentere dømte hun sig selv skyldig ved udeblivelse for retten. Herredfogden dømte hende at stille borgen eller selv at borge og betale for sagens uddrag.

Hans Hermandsen på Jørgen Jørgensens vegne ønskede dom over Jens Mortensen.  Jens Mortensen førte Jørgen Mortensen i Nylars sogn, der fortalte at han var kommet til sin broder Jens, der nød fripas. Han blev hos sin broder om natten for at de sammen kunne rejse videre næste morgen til Rønne. På vognen havde han Jørgen Jørgensens kedel. Han bedømte kedlen til at være svensk og det var derfor Jens Mortensen havde taget kedlen.

Laurids Andersen i Schindebye irettelagde 12mandsforretningen over den 41. gård.

DOM (pag. 049a) mellem amtsskriver og ridefoged August Dechner og Claus Hartvig på Baggegaard for horeri i sit ægteskab og begået et lejermål med Karen Madsdatter, hvilket lejermål som hun på Vesterherreds ting havde erkendt. Dechner mente, at han skulle have forbrudt sin gård og den påliggende vandmølle. Claus Hartvig erkendte sit horeri, men undskyldte sig med "menneskelig skrøbelighed" og at han levede i fattigdom. Herredsfogden dømte ham til at offentlig skrifte og til at miste "sin yderste formue", dvs. ejendomme. Herredsfogden fulgte C3 recess 60 kapitel.

Ridefoged og amtskriver Dechner læste et skriftligt indlæg om hvordan man havde eftersøgt Ellen Esber Esbersen i den berygtede pandekagesag og hvordan hun ikke var fundet. Man havde advaret den nærmeste slægt om at skjule hende. Herredsfogden efterlyste hende første gang på samtlige sognestævner. Hun og hendes lauværge skulle møde på næste ting. Den indstævnede Mandell Matsdatter mødte og fik læst et skriftligt indlæg i sagen.

Esber Andersen og Olluf Rasmussen irettelagde deres skriftlige indlæg. De 12 mand optog sagen til doms efter recessen. Peder Sandersen på Kyndegaard i Nyker stævnede Laurids Jørgensen Møller i Baggegaardsmøllen for 5 daler samt årlig rente fra 75  5 mark. Laurids Møller var ikke mødt, men pålagt at møde til næste ting.

Anders Pedersen i Rø sogn stævnede Laurids Møller i Baggegaardsmøllen i Klemensker.

Ridefogden August Dechner begærede dom i pandekagesagen mod Ellen Esber Esbersen i Rø som hun sigtes og berygtes for, samt for udeblivelse i retten. Atter havde tingbudene i Rø været på hendes bopæl for at stævne hende. Men da hun ikke var der, måtte Ridefogden, for at tvinge hende til tinget, afgive kendelse om, at hun skulle efterlyst på alle sognestævner. Tingbudene skulle herefter melde tilbage om der var nogen, der var bekendt med hendes opholdsted. [mange uklarheder]

Amtskriveren gjorde alle herredsmændene bekendt med at resterende kvartalsskatter skulle betales senest i den kommende uge. Såfremt de ikke blev betalt, ville de retsligt blive indkrævet.

Løjtnant Peder Sandersen på Kyndegaard ønskede dom over Laurids Jørgensen Møller på Bakkegaardsmøllen. Laurids Møller kunne ikke nægte gælden og ville betale de skyldige penge inden 15 dage tillige med omkostningerne.

Hans Hermandsen efterlyse en stokøkse, som han havde tabt mellem hans hjem i Klemensker og schou i Rø sogn. På øksen var der to bogstaver H F

DOM (pag. 051b) Jørgen Jørgensen i Vestermarie havde overladt en kedel til Jens Mortensen i Klemensker. Imidlertid havde Jens Mortensen pansat kedlen til Oluf Svendsen i Rønne for 6 daler uanset om kedlen havde kostet Jørgen Jørgensen 18 slettedaler. Der var udstedt et tingsvidne i Vester herred den 31. maj 1677. Landsdommer Eksteen havde pålagt at kedlen skulle erstattes med indkøbsprisen eller at leveres tilbage. Da der var usikkerhed om hvilken kedel det var, pålagde herredsfogden  at der skulle betale 18 sdr. inden 15 dage.

Kgl. M. ridefoged og amtskriver August Dencher ved skriftlig ordre at alle og enhver som bor i nørre herred ikke må have nogen af kongens B.... indkvartering,. Herredes sandemænd ville ....?

Ridefogden August Dechner fredlyste Ellen Esber Esbersen i Rø sogn, således at ingen måtte have hende i huset.

Ridefogden August Dechner stævnede Sander Mogensen i Rø sogn for lejermål. Sagen skulle føres til næste ting.

Formanden Peder Nielsen i Brogaard  (12mands forretningen)ønskede af Hendrich Jensen og alle arvinger, at de skulle skaffe alle breve og dokumenter angående Jens Hansens gård i Rø og Lindholmsgaard til næste ting, således en dom kunne afgives.

Mogens Jensen i Habedamgården  i Olsker sogn vedstod sin udgivne kontrakt til sin halvsøskende Hans Madsen og Jens Madsen på Habedamgården lydende på 106 sdr.

Amtskriver og ridefoged August Dechner meddelte ved en missive  lukkede sagen mellem Ellen Esber esbersen af Rø sogn og Mandell Madsdatter i Qverhto (?), da han var rejst til København i Kongens ærinde. Sagen måtte hvile til hans hjemkomst.

Hans Gede i Klemensker stævnede Hans Pedersen i Klemensker for fornærmelse. Hans Pedersen havde sagt at han havde haft frimanden til at høste for sig en dag eller to. Hans Pedersen svarede at han ikke selv havde set det, men hørt det fra Jens Jensen Rag i Klemensker, hvilket han ville bevise på næste ting.

Laurids Jensen i Rø førte et skriftligt indlæg til de 12 mand. Formanden Peder Nielsen og medfølgerne gennemgik dokumenterne vedrørende friheder og lyng-domme og konstaterede at dette gods ikke adskilte sig fra almindeligt bøndergods.

Mogens Jørgensen i Olsker stævnede Peder Ibsen på Hallegaarden i Olsker og hans søn Jens Pedersen for slagsmål, vold og overlast. Alt i denne sag skal behandles på næste ting.

Anders Pedersen, Kirkeværge i Rø sogn stævnede hans udbygger Lars Nielsen for 8 daler 2 mark. Laurids Nielsen var ikke mødt.

Tolder Mads Olsen stævnede Laurs Anders Skrædder for penge med påløbne renter fra 1677 til jacobi dag 1679 i alt 8 sdr. efter den afdøde amtsskriver Hans Christensen. Lars Andersen ville føre sit forsvar til næste ting.

DOM (pag. 052b) De 12 mænd afsagde deres dom på 41 gård i Klemensker sogn og Laurids Hansen ville have dommen beskrevet. Beskrivelse:

Stuelængen i alt 17 stolperum: 2 stolperum på den vestre ende af 2 mark er 1 daler, 1 stolperum næst op til med 2 vinduer og loft på sat for 1 daler 2 mark, Noch finde 5 stolperum til steegers hus og Tille forstue med ovn og kælder og temmelig flage paa (?) a 1 daler er 5 daler. Stuen= 3 stolperum med 4 gamle vinduer, døre og Kakkelovn og temmelig godt loft på a 2 daler er 6 daler. Krybbehuuset 2 stolperum med godt loft over og 2 vinduer i hver stolperum for 7 mark er 3 daler 2 mark, Herberghuset 2 stolperum med godt loft over og 2 vinduer udi hver stolperum 7 mark er 3 daler 2 mark. 2 stolperum til Stalden a 4 mark er 2 daler. På den 41 gårds stuelænge findes 6 stolperum  som Lars Andersen har ganske repareret. Sum for stuelængen 24 daler 2 mark.

Den østre længe er 11 stolperum med gammelt lyngtag på begge sider a stolperum 3½ mark er 9 daler 2 mark 2 skilling. På samme østre længe i Laurids Andersens tid havde "Over reedet" ganske fornyet.

Den søndre længe 13 stolperum ladehus noget med lyng- og noget med halmtag a stolperum 1 daler er 13 daler. I Laurids Andersens tid var nogle stolperum faldet ned nyopsat.

Summa på husene 47 daler 8 skilling

Ager, eng, byg og rugjord i alt 11 tønder  a 1 daler er 11 daler

Havrejord i alt 23 tønder land af 1 daler er 23 daler.

Engebund 30 læs a 1 daler er 30 daler

Summa på jord 64 daler

Al gårdens herlighed saa som Gårdsplads, haverum og frugttræer, brønd og brøndsted, dam- og damsted og nogle buske ved en bæk alt sammen sat til 13 sdr.

i alt 124 sdr. 8 sk..

DOM (pag. 053b) 12 mands dom på den 41. gård i Klemensker Årsballegaard) om hvordan gården skulle indgå i arveparter, som er 3 broderparter og 2 søsterparter. De 12 mand tildømte Aarsballegaard til den yngste broder Hans Andersen.

Læst kgl. forordninger: Om gældssager, om kgl. befalingers efterlevelse og højesterets dommes efterlevelse.

Lars Andersen ...?

Peder Hansen Sandemand i Klemensker blev afhørt. For 2 år siden havde han overtaget sandemandstillingen efter sin salige fader Hans Christensen. Også i hans tid var Lars Andersens sag, som sådan skulle ...? Der blev begæret dom i sagen.

Mads Ibsen i Rutsker irettelagde en redegørelse for de tolv mand, som skal syne og vurdere sal. Jens Hansens gård i Rutsker.

Anders Pedersen i Rø svarede på Laurids Nielsens "eftersøgte tings irettelæggelse" for 8 daler 3 mark 9 sk. Laurids Nielsen var ikke mødt. Derfor afsagdes dom umiddelbart efter: Laurids Nielsen skulle betale inden 15 dage tillige med omkostningerne.

Esber Hansen (?) i Gudhjem stævnede Laurids Hansen i Klemensker sogn på egne og sine arvingers vegne.

Oluf Svendsen i Rønne stævnede Lars Væver i Olsker for noget garn.

Tolder Mads Olsen stævnede  Anders Væbo i Olsker for en hest, som var dømt til Confez m..? Anders Væbo vil svare til næste ting.

Læst kgl forordning om sabbattens helligholdelse af 9. september 1679. Læst kgl. befaling til amtmand Christian Gede om stederne hvor der skal lyses og forkyndes.

Læst kgl. forordning om forbud for udførsel af korn, fedevarer, heste og okser.

Ridefoged August Dechner erklærede at eftersom Ellen Esber Esbersen havde rømmet fra landet, ønskede han at herredsfogden skulle afsige dom efter Chr. 4s reces 28. kapitel.

Forrige amtsskriver Hans Christensens tjener Johan Bendixen stævnede alle mænd i herredet, som ikke havde betalt jordebogsskatter for 1678.

Poul Rasmussen i Nyker stævnede Lars Larsen i Kæregården i Rutsker sogn. .

Lars Jensen i Rø sogn tilrettelagde sit indlæg for de tolv mænd, som derefter optog sagen til doms.

Lars Andersen i Klemensker sogn tilrettelagde et svar på tolderen Mads Olsens anklage.

Dirich Pedersen i Aaker sogn stævnede Hans Jensen i Olsker til ottemands "opkrævelse" af 26. gård i Olsker hvor han bor. Dette skete med ridefogdens bevilling. Der skal undersøges bygningernes tilstand og undersøges om skovene er blevet forhugne. Formand blev Hans Svendsen og 7 andre navngivne mænd.

Amtsskriver og ridefoged August Dechner udmeldte otte mænd til  "at granske, syne og kiende" det hus på Slotsgrunden, som Fridrich Bødker bor og Jacob Fisker "tilholder sig". Eventuelle adkomstbreve skal fremvises. eftersom huset står på Slotslyngen og således på kongens udmark. Formand for de otte mænd blev Hans Hermandsen og 7 navngivne mænd skulle på næstkommende mandag begive sig til åstedet og syne hus og tilliggender.

Amtsskriver August Dechner spurgte samtlige mænd i herredet og særdeles tingbudene i Rø sogn om de havde oplysninger om at Sander Mogensen, som er gift og af en hore var udlagt som barnefader. Dechner mente, at forrige amtsskriver Hans Christensen eller hans fuldmægtig Johan Bendixen og Rasmus Lauridsen havde undladt at føre sag mod ham, hvilket var imod kongens love. Samtlige tingbude huskede ikke, at der var ført sag. Dechner stævnede derfor Sander Mogensen for manglende betaling af lejermålsbøde fra 1678, samt ville forfølge sagen som var embedssvigt.

Peder Ancher i Aakirkebye på sin hustrus moder Margrethe sal. Nielses vegne stævnede Niels Ambrusen  i Klemensker sogn for 8 sdr. Pengene var tillagt Margrethe efter et skifte efter sal. Peder Jespersen Munch i Aaker sogn. Niels Ambrusen mødte i retten og svarede hverken ja eller nej. Skriveren Peder Anker lovede til næste ting at skaffe beviser.

Sagen mellem Peder Ibsen og Mogens Jørgensen i Olsker udsattes til næste ting.

Jens (Hans?) Pedersen i Ullefalst (?) på sin hustrus vegne og Morten Diderichsen på sin medarvingers vegne havde fået amtskriverens tilladelse til at få 12 mand til at syne den 21. gård i Olsker sogn for at sætte den i værdi, takst og afgøre hvem der var berettiget til at overtage gården. De tolv mand blev udvalgt.

Hans Esbersen i Klemensker bad med amtskriver August Dechners tilladelse herredsfogden udvælgelse af 12 mand til næste ting og hans arvinger stævnes for retten.

Hans Pedersen og Jens Jensen af Klemensker  var iretten i anledning af den historie om at Hans Gede skulle have haft frimanden (eller rascherne ?) til at tærske for ham. Hans Pedersen erkendt at han ikke kunne bevise det og derfor trak han ordene i sig igen og erklærede at godt mod Hans Gede som en ærlig mand ligesom han hustru og børn.

DOM afsagt mellem August Dechner og den bort rømte Ellen Esbersens i Rø sogn, som skulle indføres i protokollen.

Poul Rasmussen og Lars larsen i Kjæregaarden udsætter sagen til næste ting.

Johns Sørensen i Rønne stævnede Morten Hansen i Klemensker til næste ting.

HEREFTER nørre herreds restancer for 1678:

i Klemensker:

1 Hans Mogensen 7 daler 14 skillinng

2 Mogens Mogensen - 6 daler 2 sk.

3. Ole Lauridsen - 5 daler 3 mark 10 sk

4. Hyldebrands enken - 13 daler 7 skilling Enken beretter at gården er næsten øde

5.  Er øde og resterer alle skatter

7. Bendt Aagesen - 16daler 3 mark 15 skilling. Beretter at han kun kan betale kvartalsskaten da gårdenvar næsten som øde.

8. Rasmus Abrahamsen - 15 daler 3 mark - beretter at være så "arm" at han næsten ikke kunne betale Kvartalskatten.

9. Peder Hansen - 1 mark, rester for tidligere år.

10. Hans Hermandsen 1 daler 1 mark 11 sk.

12. Morten jensen - 14 daler 13 sk. - beretter yderligere at skylde for 22 daler smør tilbage i Finckes tid.

13. Judith salig Hans Jensen for denne og den 28 gård i Rytsker sogn at gøre regnskab "om da skal herredsfogden her sammesteds have sin friheds pro officio"

14. Peder og Laurids Hansen - 13 daler 2 mark 14 skilling. De beretter at ikke kunne betale mere end kvartalskatten af det ringe og næsten øde bo.

15. Morten Jacobsen - 2 daler 23 mark 10 skilling

16. Hr. Major Westerwaldt - al skat resterer

17. Peder Nielsen - 12 daler 1 mark 8 skilling, heri mod beretter han at skatte smørret skal være ringere end 8 mark findes ... ?

18. Abraham Rasmussen - rester al skat og kan næppe betale

19. Er øde sted, som ingen bonde kan dyrke på grund af den ringe jord.

20. Peder Hansen - 6 daler 2 skilling

21. Mogens Andersen - 7 daler 1 mark 12 sk.

22. Christian Smeds enke - 15 daler 5 skilling - enken berettede at den forrige ridefoged havde bevilget det øde bo til hendes afdøde mand for halv skat - hun kunne ikke udrede kvartalsskatten.

23. Laurids Pedersen - 4 daler 1 mark

25. Mads Pedersen - 23 daler 2 mark 8 sk

26. Hans jensen - 21 daler 1 mark 2 skilling - han berettede at formedels fattigdom ville han ikke kunde betale

27. Kuregaarden - 19 daler 8 sk.

28. Simon Hansen - 18 daler 2 mark 2 skilling - berettede at han ikke havde det ringeste at betale med.

30. Jens Svendsen - 17 daler 1 mark 11 sk.

31. Jens Jensen - skulle være meget arm

32. Villum Clausen af Anders Gregersen 23 daler 3½ mark. Anders Gregersen berettede at ikke have midler til at betale fmed.

33. Hans Eriksens efterkommere - 1 mark

34. Peder Bendtsen - 11 daler 3 mark 2 sk.

37. Munkegaarden stod ganske øde - skatte resterer

38. Laurids Pedersens sted stod ganske øde. - al skat resterer

40. Jens Mortensen er nu en meget fattig mand kan næppe betale kvartalsskatten - al den anden jordebogsskat resterer.

41. Laurids Andersen - 4 daler 10 skilling

42. Mads Væver - 20 daler 2 mark 8 skilling - han berettede at på grund af fattigdom kunne han ikke betale

45. Carls gaard står ganske øde

47. Abraham Rasmussen - 1 daler 3 mark

49. Rasmus Madsen - 6 daler 3 mark 12 sk.

51. Hans Svendsen - 14 daler 2 mark 6 sk.

52. Peder Rasmussen - 14 daler 2 mark 15 sk. Det tidligere ridefoged havde bevilget ham halv skat at hans næste øde gård

53. Ligger under Simblegaard

54. og 55. Hans Arristsen - 18 daler 1 mark 2 sk. - hvorefter han havde ydet til tolderen Mads Olsen efter ridefogden August Dechners seddel 2 læs hør som aftages for 3 (8?) daler, desuden havde han ydet 2 læs hør til Jens Pedersen. Dette kræver attest fra Peder Olesen før endeligt tingsvidne gøres.

56. Mogens oLsen - 2 daler 3 mark 10 sk.

57. Peder Jørgensen - 1 daler 2 mark 2 sk.

58. Christian Herlufsen - 6 daler 2 sk.

59. Joen Skomager - al skat resterer, men tingsvidne siger, at kvartalskatten kan "lempeligt betales"

64. Hans Esbersen - 6 daler 3 mark 4 sk.

65. Jens Abrahamsen - 1 mark

68. Lars Larsen - 1 mark

69. Hans Christensen, sandemand - skatten er udlagt i skiftebrevet.

vaaneder i Klemensker

1. Ole Lauridsen Kierkebo - 5 daler 2 mark

2. Hans Zander - 22 daler 2 mark 11 sk.

3. Claus Hartvig for Toftegården - 1 daler 6 sk.

6. Hans Pedersen - 3 daler 2 sk.

7. Jørgen Pedersen - rester 21½ mark - som han beretter at have leveret på almegaard og ikke til dato er fundet.

8. Lars Michelsen - 3 daler

11. Niels Hansen - 2 mark 2 sk. - Her imod berettet han at der skulle kortes for et smør, som skulle være leveret på Almegaard i 1678 ok ikke til dato  befindes

12. Hans Rasmussen - 1 daler

14. Niels Ambrusen - 3 daler 1 mark 8 sk. Hvor imod han havde leveret 17 pund smør i 1678 til dato ikke befundet.

15. Michel Pedersen 11 daler 3 mark 6 sk.  der foruden afgivet udskrift af hans bog at hand samme år 1678 ydede sit skattesmør ringere 2 pund 4½ ?

16. Rasmus He... ? 2 pund smør findes ikke med.

Rutsker Sogn

4. Jep Hansen rester rester den halve jordebogsskat samt 1 daler 1 mark

5. Niels Pedersen - 6 daler 10 sk. menes at være udlagt i skiftet efter Michel Madsen

11. Laurits Mogensen - 17 daler 1 mark 14 sk. Han beretter at for armods skyld ikke kunne betale - beder øvrigheden om hjælp

14. Daniel Mortensen - 8 daler 1 mark 2 sk.

16. Borregaardden ligger under slottets avling

17. Peder Bendtsen - 8 daler 2 mark 10 sk. Som beder om nogen hjælp at skulle være meget arm og fattig

18. Peder Davidsen - 16 daler 2 mark 10 sk. - han beder om hjælp.

19. Mogens Nielsen - 13 daler 2 mark heraf har han seddel fra gamle landsdommer Peder Olsen på 11 daler

20. Hans Pedersen - 2 daler 3 mark 2 sk.

23. og 24. Peder Nielsen - 5 daler 2 mark 10 sk. - skal have ydet noget siden

25. Hans Andersen i præstegaarden - skal yde den halve landgilde 5 daler 1 mark 9 sk.

26.  Niels Hansen - 10 daler1 mark

30. Daniel Zacharisen - 12 daler 3 mark 12 sk.

31. Anders Jensen skal gøre regnskab rester 7 daler 10 sk.

32. Her Pouel angav øde steed rester den halve landgilde, som ydes haldelen af smør, byg og ? af jordebogspenge 8 daler 2 mark 3 sk. - den anden halvdel resterer helt.

33. Jørgen Høy - 5 daler 1 mark 6 sk. hvorpå han beretter at have leveret 2 læs skattehø på Peder Olsens vegne til Johanne mads Olsen

34. Hans Jensen - 7 daler 10 sk.

35. Hans Pedersen - 7 daler 2 mark 12 sk.

36. Anders Rasmussen - 1 mark.

37. Loftegaarden - 1 mark  ligesom andre år

38. Hans Hansen - 13. daler 2 mark 11 sk.

39. Annicha Gummeløses - 1 mark

41. Anders Lassen - I flg. Lassens skiftebrev rester han siden 1673

42. Hans Andersen - 7 daler 10 sk

43. Knud Olsen - 5 daler 3 mark 2 sk.

44. Jep Nielsen rester først den ene del af landgildet 1 daler 1 mark 11 sk.. endnu resterer den anden halvdel af landgildet

45. Hans Jansen - 1 mark

46. og 48. Peder Jørgensen - 3 daler 2 mark 3 sk.

47. Anders Hansen - 5 daler 2 mark 9 sk.

vaaneder

4. Laurids Lauridsen - 6 daler 3 mark 1 sk.

7. Berill Hansen Baggegaardbonde - 3 daler 2 mark 14 sk.

8. Ander Nielsen Veboe - 2 daler

Vang - et fiskerhus  par folk 100 tørre torsk

Kaas og Hellig Peder ligesaa

Olsker

1. Intet navn - 20 daler 1 mark 9 sk. denne er nu fattig - mand beder ydmygelig om tingsvidner på alt

2. Mads Hansen - 10 daler 2 mark

3. Vurfst Pedersen - 7 daler 3 mark 7 sk.

6. Morten ? - ? 2 mark 9 sk. er fattig og beder om hjælp

7. Lars ? - 11 daler 1 mark 6 sk.

9. Niels Nielsen - 1 daler 2 mark 15 sk.

10. Rasmus Hyldebrandt enke - 18 daler 1 mark 10 sk. - hun begiere tingsvidne på halv skat.

11. Hans Andersen - 5 daler 2 mark 4 sk. - er en fattig mand

12. Hans Hansen - 1 daler 8 sk.

13. Hans Mortensen - 1 mark - ligesom tidligere år

18. Anders Jørgensen - 2 mark 1 sk.

19. Hans Pedersen - 3 daler  1 mark 4 sk. - er en meget fattig mand med ringe bo !at ingen sig der kan være"

20. Anders Olsen - 16 daler 1 mark 8 sk.

21. Hans Pedersen - 7 daler 1 mark 4 sk.

22. Jens Mortensen - 6 daler 15 sk.

23. Peder Rasmussen - 11 daler 1 mark 5 sk.

25. Jørgen Rasmussen - 9 daler1 mark 8 sk.

26. Hans Jensen - 7 daler 1 mark 9 sk.

29. Hans Hansen - skal have stået øde og al skat resterer

31. Lars Olsen - 7 daler 1 mark 3 sk.

32. Mogens Jørgensen - 8 daler 1 mark 13 sk. skal have leveret 14½ pund smør til Claus Kryer - findes ikke med nu, men summen staar

34. Jens Mons Hansen og Lars Hendrichsen - 12 daler 2 mark 9 sk. Laurids Henrichsen er en fattig mand som vil have tingsvidne.

Vaaneder:

1. Jørgen Nielsen - 3 mark

2. Svend Mogensen - 3 mark

4. Bone Hansen - 3 mark 2 sk.

6. Mads Svendsen Lille Myregaard - 2 daler 2 mark

Karen Sal. Niels Nielsen - 3 daler

Sandvig

Jacob Madsen af et stykke jord - 1 tønde byg Sandemanden i Olsker sogn 7 svesk Eg og 1 Sach (?)

Rø sogn

1. Hullegården skulle have stået helt øde i dette år

2. Jep Køller - 11 daler 1 mark 2 sk.

3. Hans Frederichsen - 7 daler 3 mark 2 sk.

4. Markus Jensen - 1 mark 6 sk.

5. Laurids Olsen - 6 daler 8 sk.

6. Erich Rasmussen - 14 daler 3 mark 7 sk. Han beretter ingen medler at have til at betale.

8.Hans Hansen - 6 daler 3 mark 4 sk.

10. Anders Rasmussen - 4 daler 3 mark 1 sk.

13. Hans Pedersen - 5 daler 1 mark 11 sk.

14. Jens Jepsen - 10 daler 1 mark 3 sk. beretter at den sal. mand Ridefogden havde ham dette øde bo for halv skat 2 daler 2 mark 11 sk.

15. Hendrich Albertsen - 3 daler 1 mark 12 skilling

16. Zander Mogensen - skylder alle skatter bort.

17. Rasmus Jørgensen - 4 daler 23 sk.

18. Hans Hansen - 3 daler 2 mark 6 sk.

19. Øde bo, hvilken sognepræsten Christen Lind havde lovet at give kvartalsskatt i form af en otting smør årligt.

20. Laurids Hansen - 15 daler 5 sk. - er en meget fattig arm mand.

21. Laurids Jørgensen - rester al skat

22. Arent Barchus havde dette meget ringe sted det år kvartalskatten skulle betales, men det blev opgivet på grund af fattigdommen.

23. ? Mogensen - 1 daler 2 mark 14 skilling.

24. Hartvig Andersen - 1 daler 2 mark 6 sk.

25. Esber Esbersen - al skat resterer

26. Mads Jørgensen - al skat resterer

27. Christen Hansen - 1 daler 2 mark 6 skilling

Vaaneder

1. Peder Esbersen - 2 daler 8 sk.

2. Jep Andersen - 10 sk. nok en tønde mel af Spellings møllen, der nu er øde og ikke mere kan levere.

6. Morten Bøckers quinde - 2 daler 1 mark 10 sk.

7. ;aurids Hansen - 3 mark 10 sk.

8. Esber Olsen i Brenne - 1 fjerding smør og en ½ tønde torsk som ikke kan fås siden Møllen blev fordærvet. Han lovede det første år 2 pund smør årlig, men pgra armod reswter han i dette år 11 mark 1 skilling

9. Jens Rasmussen - 1 daler 3 mark 8 sk.

Samtlige restancer  hørte til den afdøde amtsskriver Hans Christensen

DOM (pag. 058b) Herredsfogden dømte alle restancer af jordebogskatter indtil Jacobi Dag 1678 at betale inden 15 dage.

DOM (pag. 059a) mellem ridefogden og amtsskriver August Dechner og Ellen Esber Esbersen i Rø sogn og Mandell Madsdatter i Rø sogn angående

"en Pandekage, de skal havved baged oc tilred med en Piges nafnl. Kirsten Karstensdatter oc Niels Friderichsen at de i meening dermed at foraarsage uenighed imellem Kirsten Karstensdatter oc Niels Friderichsen eftersom de fornnævnte personer skulde hestuheder andre, med videre tingbogen oc den hæderlige Mand Hr. Christen Lind Sognepræst til Røe Kirche hans skriftlige Missive om deres for sig igiorde bekiendelse om formelder. Mandell Matsdatter herimod i Rettelegger sit shriftlige Inglæg Meldende af Meening, at Ellen Esber Espersen bør hendes usandferdig paa hel gied (?) angaffunde Loulig at bevise eller oc self at være, derfor hun bemeldte Mandell Matsdatter haffe angiff..., med videre hendes mundtlige oc skriftlige ... tingbogen formelder.

Ellen Esper Espersen iche herimod er møtt udi retten eller nogen paa hendes vegne, men hun her fra Landet shall haffu taged Rømning, huor for amptskr. setter i rette oc formeener at bemnt. Ellen Esper Espersen, som sig findes til rømning haffuer taged sig paa, iche jo bør at straffes efter C4s Recess 2 bags 28 Cap. med videre tingbogen om forbelder, da benvt. Ellen Esper Espersen iche alleneste efter loulig stefvning oc ofte giorde foreleggelse her  af Retten haffe absenteret, mens ved och till alle Herredstinge her paa Landet efter hende er blefuen Lyiste oc hun eller nogen paa hendes vegne er fremkommen til hendes sag at suare end oc saa bevises Ellen Esper Espersen at haude kiøbt en pige ved nafn Margrete til at shulle forskaffe hende af Kirsten Carstensdatter sharn, ses tingbogen derom vitløftig formelder huorefter Ellen Esper Espersen efter slig beskaffenhed ej kand forshaanes, mens efter C4 Reces anden Bogs 28 cap. som melder om schermaae (?), Maan [manen], Schig [signen], igen Schig, oc daals uddrivelse, Carecteres misbrug, at de saa om udi saadan mistænkt Kunster amgaaes, de saa iche af alle (?), derved shulle haved forbrud deis boeslod, oc der foruden at være forvist aff Danmark oc Norge oc begge først dømme, efter huilkte Ax... (pag. 59b)..... eftet bemdt. Ellen Esper Espersen kiendes oc dømmes at være forvist Danmark oc .... oc begge først dømmes oc all hendes boeslod at være forbrudt" Til vitterlighed Barch

[Sagen drejer sig om udøvelse af såkaldt hvid magi, der "maner" egenskaber fra f.eks. et menneske til et andet eller fra dyr til menneske]

Jørgen Jensen fra Vestermarie sogn vil søge contra i sagen  (?) mod Peder Ibsen i Olsker sogn, udsættes til næste ting.

Mogens Jørgensens vidnesbyrd skulle aflægges under næste ting "under faldsmåls straf" da amtsskriveren ikke kunne møde pgra lovligt fravær.

Hans Esbersen i Klemensker stævnede Peder Nielsen og Christen Møller i Rutsker til 12 mands "opkrævelse" ang. den 64. sg. i Klemensker. Med herredsfogdens tilladelse nedsattes 12 mænd til at udføre forretningen. Formand Mads Hansen i Scharpeskade med de øvrige medlemmers nævnelse.

De otte mand afgav deres kendelse vedr. den 26. gård i Olsker sogn.

Mogens Jensen i Olsker sogn stævnede Mads Ibsen og hans Søn Hans og Jes Meh... (?) til afkald ang. Habedamsgård, efter Mogens Jensens og de 12 mænds erklæring. De stævnede var ikke mødt, men blev pålagt at møde til næste ting.

John Sørensen i Rønne eskede dom over Morten Hansen, som ikke var mødt. Endvidere stævnede han Jes Jørgensen i Klemensker for 3 daler.

DOM (pag. 060a) 8 mands granskning af den 26. gård Bjærgegaard ført den 23. oktober 1679: Gården beboer var Hans Jensen. Didrich Pedersen af Aaker sogn ville have gården og dens skovtilliggende synet, for at se om Hans Jensen havde passet gården som aftalt. Didrich Pedersen fremlagde et lejebrev udstedt af ham til Hans Jensen dateret 14. juli 1676, hvilket omtales som kontrakten mellem gårdens ejer og gården lejer (beboer) Hans Jensen. Gårdens fire længer omtales og der blev opnået forlig mellem ejer og lejer. Derimod var skoven blevet forhugget. En del egestubbe og enkelte asketræsstubbe blev talt og vurderet til i alt 21 daler og 8 skilling.

Hans Christensen i Klemensker stævnede Christen Herlufsen i Marevad (58. gård) for 16 daler i rede penge, som han skyldte Hans Christensen moder Karen Christen Pedersen i følge et pantebrev.

Hans Pedersen i Ullehals (?) på sin hustrus vegne fremlagde dokumenter på den 21. gård i Olsker for de 12 mænd.

De 12 mænd aflagde deres taksering af den 6. og 7. vaarnede i Rø sogn.

Mogens Jensen Habedam i Olsker ønskede at hans halvbrødre skulle gøre afkald på Habedamgården. Halvsøskendes fader Mads Ibsen mødte på deres vegne.

Oluf Svendsen i Rønne stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for gæld. Sagen skulle føres på næste ting.

Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn mødte som fuldmægtig på Mogens Jørgensen i Olskers vegne i sag mod Per Ibsen i Olsker. Han oplyste at sagen er under forligsforhandling, men han ønskede at opretholde sagen indtil det blev enige.

Peder Ancher i Aakirkeby fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod Niels Ambrusen i Klemensker.

DOM (pag. 060b) afsagt mellem kong. tolder Mads Olsen og Laurids Andersen i Schinderbye i Klemensker. Sagen drejede sig om manglende betaling af ægter for 1677. Laurids Andersen havde troet at han skulle levere ægter til kongens ladefogden og ikke til tolderen. Hverken ladefogden eller sandemanden havde oplyst ham om det. Laurids Andersen blev frifundet for tiltalen, da han ikke var blevet præsenteret for en original skrivelse om disse forhold.

DOM - Kendelse (pag. 061a) 12 Mands kendelse af 6. og 7. vaarnedegårde i Rø. Opgaven var at vurdere den afdøde ejer Jens Hansens ejendomme til deling mellem hans arvinger.

Den 6. gård, som kaldes Lindholm, beskrives således. Stuelængen østre 2 stolperum ladehuset  sættes for 4 mark, ialt 2 daler, dernæst 4 stolperum til stegershus med bageovn og kælder a r mark, hvilket er 5 daler, Stuen i 2 stolperum med 2 vinduer, der er noget gammelt  tilsammen 4 daler, Krubbehuset med nyt loft a 2 daler er 4 daler.

Ladelængen: 5 stolperum a 3 mark er 3 daler 3 mark.

Sædesjord til rug og byg såvelsom havre er som Laurids Jensen vidnede om og blev sat til 12 td. land á 2 daler er 24 daler

Eng til gården er næste et læs slet i alt 2 daler.

Al herlighed tilhørende gården, såsom gårdsrum, trægård, kålhave, skov, bygningstræ og indmarksjord og fortorv i Lindeskoven og bøgeskov såvel som det rette markskel i alt vurderet til 15 daler 1 mark

Lindholm vurderede i alt til 60 slettedaler.

Det 7. vaarned takseredes således:

Stuelængen, østerhus 2 stolperum med gammelt loft 5 daler, Herbergshuset 3 stolperum med 2 vinduer 8 daler, 5 stolperum med bagerovn og kælder a stolpe 7 mark i alt ?, til en lille forstue et stolperum 1 daler 3 mark, Stue 3 stolperum med 6 vinduer er med tegltag over a 4 daler er 12 daler i alt, Til krobbehus 2 stolperum for 2 daler 1 mark er 4 daler 2 mark. Et stolperum næst op til sat for 2 daler 1 mark, et gl. ? sat for 1½ mark.

I vestre længe: 1 stolperum mod syd egell for (?) 2 mark, 2 stolperum til stald for 3 daler, 1 stolperum med portrum for 1 daler. Noch længen, 7 stolperum a 1 daler er 7 daler

Den nørre længe, 1 Røst for (?) 1 mark, På vestre ende 1 stolperum for 1 darer 3 mark, nok i sammeligger 10 stolperum af 1 daler er 10 daler.

I den østre længe: Først 6 stolperum a 1 daler 1 mark er 7 daler 2 mark, 1 stolperum i søndre ende til drengehus for 1 daler 2 mark.

Sædsjorden til rug og byg 15 td. land havre 14 tønder land, eng 20 læs.

Dernæst findes der to udhuse. Til det første 1 td. land bygjord og til det andet 3 skæpperland bygjord.

Ellers fremlagde Mads Ibsen i Rutsker et pantebrev fra 10 marts 1671 på 120 daler som Jens Hansen havde lånt ham,. A

Alt ialt var der således værdier for 360 daler.

DOM (pag. 061b) vedr. den 7. vaarnedegård i Rø ejendommenes arvedeling mellem den afdøde Jens Hansen og hans hustru Bendte. I alt var der værdier af 360 slettedaler - værdien af pantebrevet. som skulle fordeles i to broderparter a 80 daler og to søsterparter a 40 daler. Laurids Jensen var den yngste og dermed jorddrotten, der arvede gården. Den anden søn var Rasmus Jensen i Rø sogn og de to søstre var Kirsten, gift med Mads Ibsen i Rutsker og Hans Mogensens hustru  i Skrubbe i Klemensker.

Dom vedr. den 6. vaarnedegaard, som var vurderet til i alt 60 sdr. Med Laurids Jensens mellemkomst blev gården tildelt den anden af Jens Hansens sønner Rasmus Jensen. Da han var soldat kvitterede Laurids Jensen for ham.

De otte mænd som var udvalgt til at se på Jacob Fiskers hus i Rutsker sogn afgav kendelse om huset og det tilliggende jord.

Morten Didriksen i Olsker irettelagde sit indlæg om den 21. gård i Olsker for de 12 mænd. Den tidligere ejer var hans afdøde fader Didrick Mortensen. Do afsiges på næste ting.

Peder Ancher i Aakirkeby på sin hustru moders vegne irettelagde et skiftebrev fra 16. november 1677 hvori det ses at Margrethe sal. Niels Michels havde sammen med andre kreditorer 15 daler tilgode hos Niels Ambrusen i Klemensker. Kravet til Niels Ambrusen var 8 slettedaler. Ambrusen var ikke mødt og sagen gik til doms.

Oluf Nielsen i Rønne stævnede følgende folk fra Klemensker: Hans Rasmussen, Hans Degn (?), Morten Hansen, Rasmus Abrahamsen og Elsebe sal. Oluf Pedersen og folk fra Rutsker: Hans Hansen på Frigaarden, brødrene Jes Hansen og Mogens Hansen, Niels Meh... Peder Nielsen i Skoven, Hans Pedersen samme sted, Hans Mangelsen soldat, Jes Andersen Prestegaard, Peder Nielsen i Krusegaard, Jens Svi... Desuden stævnede han folk fra Olsker sogn: Mich... i Vedby, Anders Jørgensen, Jørgen Rasmussen, Jørgen Nielsen, Ødber Lauridsen, laurids Væver, Hans Jensen Degn. Og fra Rø sogn: Hans Tydsk enke, Rasmus Andersen udbygger. Alle de stævnede var for gæld til Oluf Nielsen.  [Oluf Nielsen var hospitalsforstander i Rønne - gælden var muligvis bøder, der var tilkendt hospitalet]

Hans Christensen irettelagde et pantebrev på 100 daler fra 18 juli 1652 udgivet af Christen Herlufsens salige fader. Hans Christensen ville på sin moders vegne føre vidner på næste ting. Chr. Herlufsen ville svare på næste ting.

Kgl. tolder Mads Olsen havde stævnet Elseby sal. Ole Pedersen i Klemensker sogn for manglende betaling af "en nød" som var tilfaldet tolderen efter hendes mands død.

Oluf Svendsen i Rønne efterlyste Anders Rasmussen i Rutsker i sag, som han havde begyndt.

DOM (pag. 063a) 8 Mands kendelse af Jacob Michelsens fiskerhus i Rutsker sogn afgivet den 3. november 1679. Jacob Fisker fremlagde en fire-mands skøn fra 1652. Huset var på 12 stolperum, som stod på slottets grund, norden for stengærdet. Nordost op til huset ligger et stykke jord på ca. 3 skæpper land, som Jacob Fisker beretter at have indlagt i generalmajor Løvenschoils tid og med hans samtykke, som er på slottets mark. Norden for slotsgærdet, sønden for huset imellem huset og bækken ligger et lille stykke jord, som er ca 1½ skæppeland. Sønden for bækken ligger en løkke, som er havrejord og bygjord som er tilsammen 4 skæpper land som synes at ligge på bøndernes fortov, men som ligger på kongens mark.  Jacob Michelsen bekender sig som ejermand til huset. De otte mand afgav kendelse på aastedet som var i huset hvor Frederik Bødker bor. De otte mand kunne ikke andet end at konstatere at huset ligger med stengærdet i nord til Slottets mark og stengærdet mod syd til bondejord. Og at jorden derfor ligger på kongens mark. Derfor mente de ikke, at det skulle sættes i værdi.

Hans Christensen i Klemensker lod sin sag mod Hans Herlufsen lyse "in seqvestro" til næste ting[dvs at han ville have at Herlufsen blev arresteret eller føres til tinge med magt]

Mads Ibsen og Tor Pedersen, kirkeværger i Rutsker sogn ville stævne folk i sognet for resterende kirketiende, hvis ikke de betalte inden næste tingdag.

Vedr. 12 Mands forretning, der var opmeldt til at vurdere den 64. gård Duebjerggaard af Per Nielsen og Hans ? ville forelægge alle dokumenter på næste ting.

Pehr Ibsen i Smørenge i vestermarie sogn  stævnede Laurids laursen i Rutsker for 3 års landgilde.

Herredsfogeden Daniel Borch stævnede  alle i herredet som manglede at betale for Kors Skæpper (skipper ?), hvilket han ville bevise på næste ting.

!2 mands forretningen ang. den 21. gaard Pæregaard i Olsker aflagde deres kendelse.

Kgl. amtsskriver og ridefoged August Dechner bød, at alt landgilde senest skulle betales i morgen.

Oluf Sørnsen i Rønne efter sidste tings indstævning fordrede 2 års landgilde af Anders Rasmussen i Rutsker i alt 18 daler 12 sk, samt sagens omkostninger.

DOM (pag. 064a) 12 mands kendelse af den 21. gård Pæregård i Olsker, som Didrich Mortensen boede på og hvor han var død. Nu boede Morten Didrichsen.

Stuelængen som i den vestre ende er 2 stolperum til herbergshus med et vindue sat for 3 daler, et stolperum med flagetilde (?) sat til 5 mark, 2 stolperum Krobbehus 10 mark, stue 3 stolperum med delle loft (?) med 5 gl. vinduer og en tegl kakkel ovn med paneler, bænke og døre og des gehør sat tilsammen til 9 daler. 4 stolperum til steger og forstue med bageovn, hver stolperum for 6 mark i alt 6 daler dog Morten Didrichsen det selv har tægt og klint 2 stolperum næst op til med flageloft til Kammer a 5 mark er 10 mark. 2 stolperum med gl. tag uden vindskeer a 3 mark er 6 mark, Summa 25 daler 3 mark.

Den østre længe 7 stolperum a 5 mark er 8 daler 3 mark

Søndre længes østre ende er 6 stolperum a 1 daler er 6 daler,  6 stolperum på samme længe a 3 mark er 1 daler 2 mark.

Summe 45 slettedaler.

Til byg og rug efter Jens Mortensen og Hans Mortensens beretning, 12 td. land a 1 daler er 12 daler. havrejord 22 td. land a 1 daler er 22 daler, Engebund 14 læs a 1 daler er 14 daler., i alt 48 slettedaler i alt 93 daler.

Skov tilliggender er af und bygningstømmer og gavntømmer af eg og ask samt underskov, såvel som al gården herligheder med Gårdsrum, Vindebrønd, trægård i alt sat til 50 sdr.

I alt 143 sdr.

Hans Mortensen som er Didrich Mortensens broder erkendte på aastedsforretningen at han havde  fået sin arvedel af Didrich i alt 26 rigsdaler og 1 rdr. i skødegave og dermed tilfreds.

Peder Rasmussen såvel som hans broder ? erkendte at have fået på deres moders vegne deres andel af den 21. gaard i alt 15 daler.

Thor Pedersen i Rutsker på sin hustrumoders vegne bekendte at havde fået den tilfaldne arv i alt 15 daler og skødegave efter Didrichs hustrus.

Jens Mortensen og Hans Pedersen samt værgerne var tilstede på aastedsforretningen da den resterende jordepenge skulle findes. Alt i alt var det 30 daler.

Dommen: Parterne var Hans Pedersen udi Ullefals i Rutsker sogn på sin hustrus vegne, Morten Diderichsen på sine egne og medsøskendes vegne. Gårdens værdi afkortes med Jens Mortensens del på 31 daler 2 mark og til Hans Mortensen 32 daler 1 mark, samt omkostninger 6 sdr. og samfrænderne på 4 daler+ 4 daler. Tilbage er 65 sdr. 1 mark til deling mellem 4 sønner og 4 døtre. En broderlod er så 10 sld. 3 mark 8 sk.

Gården tilkendes den yngste søn Henrich Didrichsen, når han bliver myndig og af øvrigheden kendes "dygtig". Hans ældre broder Morten Didrichsen, som nu boede på gården, blev af øvrigheden valgt til at være værge for sin yngre broder.

Ridefoged August Dechner ville sagsøge de vaarneder som havde store restancer. Den første sag, han ville føre, var mod beboeren på 12. vaarnedegård, Tårnbygård - i Klemensker, Hans Rasmussen, på grund af hans restancer og manglende vedligeholdelse af bygninger og ulovlig skovhugst. En 8 mands forretning skulle gennemføres for at afgøre, hvilke ulovligheder der var sket. Hans Knudsen valgtes som formand og synsforretningen skulle allerede finde sted mandag den 19. januar.

Ridefoged August Dechner stævnede et "løst kvindemenneske" ved navn Boell, tidligere tjent hos Morten Hansen i Olsker, for Lejermaal. Hun var ikke mødt. Endvidere blev det pålagt Vefst Pedersen fra Maegaarden og Morten Hansen i Olsker at møde til næste ting.

Amtsskriveren August Dechner stævnede på sidste ting Peder Ibsen på Hallegaarden i Olsker. Han var mødt og bekendte, at han og hans søn havde haft et slagsmål med Margrethe Mogens Jørgensen i Olsker. Som vidner var indkaldt Mads Smed, Hans Andersen i Myregaarden og Hans Jensen. De implicerede parter skulle møde til næste ting.

Christen Herlufsen i Klemensker blev "sat i rette" af Hans Christensen i Pilegården og ønskede en tolvmands dom og taksering af Marevadgaarden (58. sg.) i Klemensker. Christen Herlufsen ville svare på næste ting.

12 mandsforretningen på den 64. gård i Klemensker blev ført til doms efter recessen.

Oluf Nielsen fra Rønne fik læst sin skriftlige missive om gældsspørgsmål - han kunne ikke møde på næste ting pga andre vigtigere sager.

Amtsskriver og ridefoged August Dechner stævnede Morten Jacobsen i Klemensker for lejermål, som han havde begået på den 15. gård. Sagen skulle føres på næste ting.

August Dechner anmodede retten - på landsdommerens vegne - om en 8te mands forretning på vandmølle og dets løsøre, der ligger på 60. gård i Klemensker. Anledningen var henrettelsen af et kvindfolk ved navn Signe Peder Munchs i Aaker sogn. Vandmøllen tilfaldt kongen og skulle derfor opgøres i penge. 8 navngivne mænd valgtes og fik pålagt, at de torsdag den 12. februar skulle syne vandmøllen og dets løsøregods.

De otte mænd, der var valgt til at syne den 12. vaarnede gård  i Klemensker, hvor Hans Rasmussen boede, afgav deres forretning. amtsskriveren havde desuden stævnet Hans Rasmussen, da han havde sået rug uden kongelig tilladelse, samt, at han ikke havde betalt de kgl. contributioner, skat og landgilde. Amtsskriveren ville have Hans Rasmussen dømt til at miste sin disposition over gården, samt til at betale den forringelse, som de 8te mænd havde konstateret. Hans Rasmussen ville forsvare sig på næste ting.

Mads Hansen i Scharpeskou i Klemensker havde stævnet Knud Sørensen, som boede i Klemensker, for en hest han havde købt for 7½ sdr.. Han havde betalt noget af heste med høstearbejde, men resten var ubetalt. Knud Sørensen blev pålagt at møde til næste ting.

Hans Kofod Hansen i Rønne stævnede, på vegne af hans moder Karen sal. Willum Clausen, Peder Andersen  i Klingegaarden i Rutsker. I følge skiftet fra 9. oktober 1679 (Willum Clausens), drejede det sig om leje af gården. Lejebrevet var udstedt til Morten Sørensen, som var Peder Andersen stedfader (?).

Oluf Nielsen fra Rønne fremførte sine fordringer på Ægter: Det var 10 mark fra Klemensker: Degnen Hans Jensen, Elsebe Peder Lauridsen 10 daler, Rasmus Abrahamsen i Onsbjerggaard for 3 mark 4 skilling, Morten Hansen  for 3½ daler , Hans Rasmussen 4 daler 1 mark 8 sk.. I Rutsker: Hans Hansen, førhen i Splidsgaardshuset for 4½ daler, Jep Hansen for 2 mark, Mogens Hansen 4 daler, Niels Marcher 3 daler, Ambrus Jensen på Friigaardsgrunden for 8 mark, Laurids Lauridsen i Kierkegaarden, Peder Nielsen i Schouven 15½ mark, Hans Pedersen 2 daler, Hans Mangels soldat 2 mark, Jens Andersen, udi præstegaarden, hans formand Peder Hansen af den 9 gaard i Klemensker skyldig til Hans von Møllergraff for året 1676 14 daler 12 sk.. Ægter er årligt ydet i "otting smør". Olsker: Mads Hansen 3 mark 6 sk., Mads Hansen var mødt og aftalte en ydelse i korn. Laurids Olsen tingbud skyldte 3 mark, Jørgen Nielsen 7 daler 1 mark, Laurits Væver 14 mark, Anders Jørgensen 6 daler 2 mark 4 sk., Degnen Hans Jensen 7 daler 1 mark 11 sk.. Rø sogn: Hans Tysks enke 18 mark 15 sk.. Oluf Nielsen ønskede dom over skyldnerne.

Christopher Hansen i Rønne (?) stævnede Hans Rasmussen i Klemensker for gæld på 3 daler 3 mark 9 sk.. Hans Rasmussen var ikke mødt.

Christopher Hansen stævnede Michel Andersen i Rutsker for 2 daler 10 sk.s gæld og Jens Hansen for 2 daler 3 mark 14 sk.

Rådmand Hans Pers (?) i Rønne stævnede Hans Rasmussen på 12. vaarnedegaard i Klemensker for 1 dalers gæld. Han mødte ikke, men blev dømt til at betale gælden og 4 marks omkostninger.

Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Jens Hansen i Rutsker for 3 tønder byg for i alt 2 mark 12 sk.. Han stævnede desuden Michel Andersen for 4½ mark. Og Laurids Jørgensen Møller på Baggegaards møllen for 9 mark 3 sk. Hans Esbersen på ? for ?. Claus Jensen stævnede desuden Peder R? og Hans Esbersen begge boende på Duebjerg i Klemensker, som havde lånt korn til avlen. De to stævnede ville svare på næste ting.

Hermand B.. Mortensen i Rønne stævnede Hans Esbersen på Duebjerg for lånte 1 dalers penge. Hvis han betalte inden næste ting, ville han undgå sagsanlæg.

Amtsskriver August Dechner bevilgede Hans Andersen i Krashave at fire mand skal syne den 25. gård i Rø sogn.

Hans Andersen stævnede Hans Friderichsen i Rø for et læs Q..(?) for 2 mark.

Christen Herlufsen i Marevadgaard i rette lagde et skriftligt indlæg i sagen som Hans Christensen havde startet mod ham. Hans Christensen mente at hans modparts påstandene ikke var beviste efter recessen. Christen Herlufsen mente, at han på sin moders vegne kunne kræve, at få sine penge. Begge parter ønskede nu dom i sagen,

Mads Ibsen fra Rutsker stævnede Laurids Væver i Olsker sogn for 6½ daler for den gård som Mads væver boede i.

Hans Jensen i Rutsker stævnede Anders Væbo i Rutsker for 2 sølvkander, 26 sølvknapper som han havde i pant og en forgyldt fingerring, som han havde i pant for 7 daler. Hans Jensen ville betale de 7 daler, men kunne ikke få de pantsatte genstande tilbage. Anders Væver ville svare på næste ting.

Herredsfoged ønskede dom i sagen mod dem der skyldte for "byg skæpper" for året 1679.

DOM (pag. 068a) - "Tolv mænds taksering og afsigt paa den 64. Gaard i Clemmedsker Sogen". Sagen blev startet den 13. november. Gården ligger på Duebjerg og beboedes af Hans Esbersen, som er arving til gården tillige med sin søster Signe, der er gift med Christen Pedersen Møller i Rutsker. Der var en mistanke om at Hans Esbersen havde forringet gården efter at han havde overtaget den efter sin stedfader Peder Nielsen. Der fandtes en 12 mands dom på gården fra den 27. maj 1659.

Af bygningsbeskrivelsen læses bl.a. at stuehuset bestod af 13 stolperum, de østre 4 stolperum er med bageovn og sættes til 5 daler. Stue på 2 stolperum med 5 vinduer, kakkelovn i alt 6 daler, Krobbehuset 2 stolperum for 5 daler, 5 stolperum vest for krobbehuset er billig god ladehus 6 daler 1 mark.

Den vester længe er på 7 stolperum, hvoraf tre gamle fag med gammelt tag 2 daler 1 mark samt fire stolperum med tag 1½ daler

Den søndre længe på 4 fag for ? daler 2 mark

Sædsjord til rug og byg til 16 tønderland 16 daler, Havre jord på 20 tønder er 20 daler, Engebund 14 læs er 14 daler.

Skoven, gårdsrum og plads, brønd og vandsted regnes til værdi i alt 60 daler,

I alt summa 152 daler 2 mark. Hertil kommer at Peder Nielsen havde overladt 30 daler til sin steddatters mand Christen Pedersen Møller. Jørgen Torsen (?) krævede for at have haft ejendommen i pant for 63 sdr.

Dommen: Gården blev vurderet til 150 sdr. ved 12mandsdommen i 1659. Ved skiftet efter Esber Laursen den 4 september 1657 blev gården tilkendt Hans Esbersen. Gælden var 101 daler, som Peder Nielsen (der giftede sig med Esber Laursens enke) havde nedbragt ved at betale 30 daler til Christen Pedersen Møller på nær de 63 daler som stod i pant til fenrik Jørgen Torsen. Når gælden er betalt er der 53 sdr. 2 mark tilbage. Hans Esbersen skal have 34 sdr. 2 mark 8 sk. og søsteren Signe får 17 daler 1½ mark 2 sk. Hans Esbersen tildeles gården, hvis han var interesseret i at indløse gården og hvis slotsherren godkender dette.

DOM (pag. 068b) otte mands "afsigt på den 12. vaarnede i Klemensker" (Tårnbygård), som Hans Rasmussen boede på. Det var ridefoged og amtsskriver August Dechner der ønskede vurderingen, da han mente at gården var blevet forsømt: Stuelængens østre ende 3 stolperum til krobbehuset og 1 stolperum til kammers, dernæst stuens tre stolperum med 6 vinduer og rør teglkakkeloun, 1 stolperum til en forstue, til stegers hus 4 stolperum og 2 stolperum til herbergshus - til sammen 2 daler [det er rigtigt!]

Den vester længe 10 stolperum, gl. tømmer og tag og rygning  for i alt 8 daler

Den nørre længe 13 stolperum, gl. tømmer,  foruden tag og vægge kan ikke repareres, værdi  20 daler.

Den østre længe havde været på 4 stolperum var nu ganske borte, kan ikke repareres, værdi 6 daler - resten vurderede til 4 mark.

I alt 37 daler

I skoven fandtes mange egestubbe - over 100 og ca 40 andre træstubbe. Noget skulle gå til gårdens fornødenheder. resten måtte skovridderen og andre måske kunne gære rede for. Hans Rasmussen kunne ikke.

Sognepræst Poul Ancher til Hasle og Rutsker havde den 9. februar 1680 haft en firemands forretning på Skovgaard i Rutsker sogn, som Jens Hansen havde boet og endnu boede, men som han skal aflevere ryddelig først kommende midfaste 1680. Gårdens bygninger, mark, skov og enge blev takseret til 126 daler 2½ mark. Herefter blev akkorderet med Jens Hansen, som "var vel fornøjet".

Amtsskriver og ridefoged August Dechner stævnede samtlige restanter af kongens jordebogsskatter for året 1679. De fik 15 dage til at betale, derefter ville de blive sagsøgt og udpantet..

Endvidere bad amtsskriveren tingbudede at meddele alle herredes mænd om de på nogen måde havde leveret mere end der var angivet i hver enkelts regnskab, så skulle dette meldes på tinget. Endvidere oplystes den almindelige taksering for kornsorterne for året 1679: 1 tønde rug var  sat til 8 mark, en tønde byg 6 mark, havre til 3 mark. Amtsskriveren ville have et tingsvidne at alt var blevet angivet og afregnet efter rige mål etc.

En fattig udbygger i Klemensker på den 29. gårds grund ved navn Rasmus Hansen beklagede sig over at under en bededags prædiken den 14. januar 1680 var sket en ulovlig randsagning sted hos ham. De, der havde gjort det, var: Anders Gregersen, Jens Jensen og hans søn Anders Jensen, Niels Jørgensen, Knud Sørensen, Peder Behr..?, Jens Jensen Kay - alle fra Klemensker. De ledte efter en stjålen kvart mark, som skulle være blevet stålet fra den 29. gård. Udbyggeren stævnede nu de 7 "randsagningsmænd". Ridefoged spurgte de syv stævnede om de havde haft sandemanden eller tingbudet med sig, således som en gammel lov sagde de skulle? Anders Gregersen svarede at de havde tingbudets tilladelse inden randsagningen, hvilket ridefoged modbeviste ved en erklæring fra sandemand om ,at det ikke var sket. Anders Gregersen henholdte sig til at udbyggeren havde erkendt at han havde tyvekoster. De syv mand erklærede, at de havde fundet et ?, et tørvejern, en pude og en lyngrive, som skulle være tyvekoster. Udbyggeren benægtede dette og ville sagsøge de syv for randsagning uden tilladelse, for husfred og gårdsfred. Sagen skulle behandles på næste ting.

Westerwalt beklagede sig over en del mennesker som ager, rider og kører over hans enge og avlsjord. Han anklagede særdeles Hans Aristen, Mogens Larsen og Laurits Hansen i Rutsker. Hvis det ikke stoppede ville han sagsøge dem.

Peder Rasmussen i Rutsker stævnede Hans Esbersen på Duebjerg i Klemensker for en lejekontrakt på den gård som han boede på. og som han havde fået lejekontrakt på fra 1680 til midfaste 1681. Sagen skulle udredes på næste ting.

Imod Oluf Nielsens tiltale mødte Jens Andersen i retten og fortalte at skiftet, efter salig Peder Hansen i Præstegården, skete fjorten dage før han flyttede til gården. Da han kom, var alt borte undtagen nogle gamle varer. Det var først ½ år efter, at han havde fået skiftet at se vedr. den 9. gård i Klemensker. Her så han, at det var tillagt mons. Møllengraff. Oluf Nielsen fortalte om at enken havde blevet pålagt skatter, som han havde betalt for hende. Nu var enken død og Oluf Nielsen ville kræve Jens Andersen for sine udlæg. Erich Pedersen, som havde været vurderingsmand på skiftet, hørte enken sige at de to stude var til Oluf Nielsen for de udlagte skatter. Overværende var Hr. Poul (Ancher) og Jens Pedersen. Der var flere genstande (listes op) som Jens Andersen havde overtaget da han flyttede ind på gården. Afdøde Peder Hansens datter var gift med Jens Andersen og som sådan var han arving og derfor var det også hans pligt at betale de forbundne skatter af gården. Jens Andersen ville svare på næste ting og han ville desuden fremlægge det originale skiftebrev.

Rasmus Hansen på den 29. gård i Klemensker var stævnet af Anders Gregersen i Klemensker, men da Anders Gregersen ikke var mødt for at føre sagen, dømtes hans anklage "død og magtesløs".

Peder Nielsen og Hans Esbersen i rettelagde et skriftligt indlæg mod rådmand Claus Jensen i Hasle. Claus Jensen vil føre et vidne til næste ting.

Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Henrich Pedersen Hjulmager i Rutsker for gæld 2 daler 13 skilling. Da hjulmageren ikke var mødt, dømtes han til at betale gælden og omkostningerne inden 15 dage.

Rådmand Claus Jensen stævnede sal. Per Mogensens arvinger i Rutsker: Thor Pedersen og Mogens Nielsen på Hyldegaard for gæld (4 skilling!) som deres afdøde fader havde skyldt ham.

Jens Abrahamsen i Klemensker havde, med otte mands bekræftelse, stævnet Claus Hansen på den 68. gård i Klemensker. Jens Abrahamsen var ejer af den 68. gård, men Claus Hansen havde i nogle år tid boet på gården. Nu havde Jens Abrahamsen fået sin "Hosbondes erlig oc Gudsfrygtige Matronis Barbara sal. Hermand Bone tilladelses seddel" dat. 13 febr. 1680 at Jens Abrahamsen måtte opmelde 8te uvildige mænd til at taksere den 68. gård og at angive hvor meget "brøstfældigheden" kunne sættes i penge. 8 mand blev valgt, som dog også skulle vurdere de forbedringer, der måtte være sket i Claus Hansens tid.

Claus Hansen i Klemensker stævnede Mogens Ibsen i Klemensker. Sagen skulle føres på næste ting.

Bent Pedersen i Rønne på Rasmus Jensens vegne i Rutsker sogn, stævnede Laurids Clausen i Rutsker for gæld på 6½ sdr. for en hest, som han havde købt i 1679. Laurids Clausen skulle møde på næste ting, hvis han ikke skulle blive dømt på forhånd.

Holger Pedersen på Tingsted i Vestermarie sogn stævnede Peder Hansen i Klemensker for værdien af et pantebrev, som han havde på Tyndekuldegaarden, hvor Peder Hansen boede.

Jens Andersen i Præstegaarden i Rutsker sogn stævnede Niels Nielsen sandemand i Rutsker for gæld på 4½ sdr. Niels Nielsen var ikke mødt.

Sognepræst Jacob Jensen Sode i Allinge stævnede Anders Olsen i Olsker for tre års tiende.

Morten Boen i Hasle mødte på sin moder Barbara sal. Hermand Boens vegne og stævnede Jens Skomager på Duebjerg for 2 daler 3½ mark.

Endvidere ønskede Morten Boen dom over Hans Esbersen på Duebjerg for gæld på 1 daler, hvilket herredsfogeden afsagde med det samme, da han ikke var mødt.

Barbara Hermand Mortensen i Rønne stævnede Christen Hansen i Rø, hvilken sag skulle føres på næste ting.

Hans Kofod Hansen i Rønne på Karen sal. Willum Clausens vegne stævnede Michel Andersen i Rutsker for 5t mark 4 sk., Rasmus Hansens enke i Vang for 4 mark 3 sk, Sidselle Hans Ibsen 7 mark og 12 sk., Hans Jensen 6 mark og Peder Beches i Pellegaarden 8 daler 2 mark 4 sk. Ligeledes stævnede i Olsker: Hans Hansen 5 mark 10 sk., Laurids Hendrichsen 2 mark. Samtlige gældsposter skulle behandles på næste ting, hvis ikke de var betalt forinden.

Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker lod læse en kontrakt udgivet 27. februar 1680 mellem ham og Christen Herlufsen om betaling af jordepenge, som hans moder Karen sal. Christen ? havde til gode. Begge parter var indforstået og Hans Christensen ønskede at få udarbejdet en tingsvidne derpå.

Jens Ibsen, som er den 14. bonde i Rø sogn, beklagede sig over en ildebrand der var sket for 3 uger siden. En ladelænge var brændt med korn, foder, kvæg og alt hvad der var deri til grunden. Ildebranden blev bekræftet af tingbudene.

Herefter Nørre herreds retancer for 1679. I Klemensker sogn:

1. Hans Mogensen, 10 daler 13½ sk.

2. Hans Mogensen - 6 daler 2 sk.

3. Ole Lauridsen 6 daler 2 mark

4. Per Hyldebrands enke - al skat resterer

5. Laurids Andersen - 11 daler 3 mark 15 sk.

6. Per Hansen - 2½ daler 1 skilling

7. Bent Aagesen - al skat resterer

8. Rasmus Abrahamsen - 15 daler 2 mark

9. Laurids Hansen - 1 mark

10. Hans Hermandsen - 4 daler

11. Hans Knudsen - 9 daler 1 mark 10 sk.

12. Morten Hansen - 16 daler 1 mark 4 sk.

13 Jens Mogensen - 8 daler 15 sk.

14. Peder Hansen

15. -

16. Major Westerwalt - 19 daler 1 mark 1 sk.

17. Per Nielsen - 10 daler 9 sk.

18. Abraham Hansen - al skat resterer

19. M. Westerwalt - al skat resterer

20. Jørgen Andersen - 13 daler 3 mark 4 sk.

21. afgangne Anders Mogensen - al skat resterer

22. Christian Smidts enke - al skat resterer

23. Laurids Persen - 6 daler 3 mark 10 sk.

24. Arist Persen - 7 daler 10 sk.

25. Mads Persen - 18½ daler 8 sk.

26. Hans Jensen - 13 daler 10 sk.

27. Ole Jensen - 12 daler 5½ sk,

28. Simen Hansen - al skat resterer

30. Rasmus Mahs (?) - 15 daler 10 sk.

31. Jens Jensen - al skat resterer

32. Anders Svensen - al skat resterer

33. Jens Erichsen - 1 mark

34. Per Bentsen - 5½ daler 1 sk.

35. Hans Køller - 10 sk.

36. Per Trolsen - 5 daler

37. Munkegaard øde

38. øde

39. Bølestedgaard - øde

40. Jens Mortensen - al skat resterer

41. Laurs Andersen - 7 daler 3 mark 10 sk.

42. Mads Olsen Væver - 18 daler 1 mark

43. Thor hansen - 1 mark

45. Carlsgaarden øde

46. Laurids Hansen - 5 daler 3 mark 10 sk.

47. Abraham Rasmussen - 6 daler 2 mark

48. Aage Madsen - 6 daler 10 sk.

49. Jep Jørgensen - 4 daler 1 mark

51. Jens Svendsen - 10 daler 2 mark 3 sk.

52. øde

53.  drives under Simblegaard - al skat resterer

54. Hans Aristsen - 5 daler 1 mark 12 sk.

55. laurs Hans - 2 daler 3 mark 2 sk.

56. Mogens Olsen - 5 daler 2 mark 10 sk.

57. Per Jørgensen - 3 daler 3 mark

58. Christen Herlufsen - 6 daler 1 mark

59. Al skat resterer

64. Hans Esbersen - 6 daler 7 sk.

65. Jens Abrahamsen - 1 mark

68. Claus Hansen 1 mark

69. Hans Christensen - 6 daler 2 mark 10 sk.

Vaaneder:

1. Per Christensen - 5 daler 1 mark

2. Hans Zander - 22 daler 1 mark 1 sk.

3. Toftegaard Claus Hartvig - 1 daler 3 mark

4. Mads Hansen Scharpeskade - 6 daler 3 mark

5. Niels Persens enke - 15 daler 2 mark 8 sk.

6. Jens Persen - 7 daler 2 mark

7. Jørgen Persen - 4 daler 14 sk.

8. Laurids Michelsen - 3 daler 2 mark 8 sk.

11. Niels (?) Jensen - 9 daler 3 mark 3 sk.

12. Hans Rasmussen - 16 daler

14. Niels Ambrusen - 3 daler 2 mark 9 sk.

15. Michel pedersen - 15 daler 3 mark 7 sk.

Smaa Vaaninger

Peder Nielsen 2 lispund smør

Laurs Hansen - 2 pd. smør

Rutsker:

3. Mons Nielsen i Kaaseby - 10 daler 4 mark

4. Jep Hansen - 12 daler 10 sk.

5. Peder Rasmussen - 6 daler 2 mark 10 sk.

10. Michel Rasmussen - rester al skat

11. Laurs Monsen - al skat resterer

12. Per Laursen - al skat resterer

15. Christen Pedersen - 6 daler 3 mark 10 sk.

16. Borregaard ligger under slottets auling og bekommer intet ag landgilde, men tillige med slottets auling er under aarlig forpagtning

17. Peder Bendtsen - al skat resterer

18. Anders Pedersen - 17 daler 1 mark 10 ½ sk.

19. Mons Nielsen - 13 daler 3 marj 10 sk.

20. Hans Pedersen - 6 daler

22. hans Pedersen - 1 mark

23. Peder Nielsen - 8 daler 3 mark

24. Per Nielsen - 13 daler1 mark 10 sk.

25. Jens Andersen præstegaard - 14 daler 3 mark 4 sk.

26. Jep Jørgensen - 10 daler 12½ sk.

30. Daniel Zachariasen - 14 daler 2 mark

31. Anders Hansen - 7 daler 10 sk.

32. Hr. Poul Ancher - ?

33. Jørgen Hansen Høeg - 6 daler 1 mark 5 sk.

34. Hans Jensen - 8 daler 1 sk.

35. Hans Persen - 9 daler 1 mark 13 sk.

36. Anders Rasmussen - 1 mark

37. Loftegaarden - 1 mark

38. Hans Hansen - 6 daler 1 mark 5 sk.

39. Aniche Gumeløs - 1 mark

40. Laurs Laursen - 14 daler 4 sk.

41. Morten Sørensen - 8 daler 2 mark

42. Jens Andersen - 10 daler 3 mark 15½ sk.

43. Knud Olsen - 7 daler 1 mark 2 sk.

44. Magdalene sal. Hans Laursen - 16 daler 1 mark 11 sk.

45. Jens Hansen - 1 mark

46. Per Jørgensen - 3 daler 8 sk.

47. Anders Hansen - 11 daler 1 mark 4 sk.

48. Jørgen Persen - 2 daler

Vorneder

4. Erich Persen - 9 daler

4. Laurs Larsen - 10 daler 1 mark

6 Ole Rasmussen - 2 daler

7. Berild Hansen - 1 daler 14 sk.

Sandemand - 1 seek 3 mark

Vangebo rester folk et hundrede tørre torsk og dagsværk til slottet når det behøves.

I Kaas og Helligpeder rester folk årlig 100 tørre torsk

Olsker Sogn

1. Hans Jensen -

2. Mads hansen - 12 daler 1 mark 4½ sk.

3. Vefst Persen - 9½ daler

6. Morten Hansen - al skat resterer

7. Hans Larsen (?) - al skat resterer

8. Per Nielsen - 15 daler 12½ sk.

9. Niels Nielsen - 1 daler 1 mark 12 sk. forudi Egebech (?)

10. Morten Olsen (?) for Siellegaard - 17 daler 1 mark

12. Hans Hansen - 11 daler 3 mark 12 sk.

13. Hans Mortensen - 1 mark

14. Jens Monsen - 11 daler13 sk.

18. Anders Jørgensen - 7 daler 1 mark

19. Hans Persen - 10 daler 14½ sk.

20. Anders Olsen - 12 daler 3 mark 11½ sk.

21. Morten Didrichsen - 7½ daler

22. Jens Mortensen - 6 daler 12 sk.

23. Per Rasmussen - 6 daler 12 sk.

24. Jens Olsen - 2 daler

25. Jørgen Rasmussen - 12 daler 3 mark 5 sk.

26. Hans Jensen - 10 daler 1 mark 11 sk.

28. Didrich Laurichsen - 7 daler 2 mark 4½ sk.

29. Hans Hansen

31. Laurich Olsen - 10 daler 1 mark 3 sk

32. Mons Jørgensen - 12 daler 3 mark 4 sk.

33. Rasmus Jensen - 5 daler 2 mark 12 sk

34. Jens Mortensen og Laurids Hendrichsen - 8 daler 2 mark 3 sk

35. Jens Michelsen - 6 daler 14½ sk-

Vaarneder

1. Jørgen Nielsen - 3 mark 8 sk.

4. Tor Hansen - 2 daler 12 sk.

6. mads Smid i Lille Myregaard - 6 daler

Tejnboer hver pr folk 7 dagsværk

Allinge og Sandvig Jørg Larsen og Jacob Marchers jord - 1 td. byg - deres kvægskat af begge byer 1½ daler 10 sk. for Engeholdt 24 daler.

Rø sogn:

1. Per Rasmussen - 18 daler 1 mark 2 sk.

2. Jep Kiøller - 17½ dale ½ sk.

3. Hans Fridrichsen - 10 daler 7½ sk.

4. Marches Hansen - 2 daler 1 mark 14 sk.

5. Laurids Olsen - 4½ daler

6. Erich Rasmussen - alle skatter resterer

7. Anders Persen - 14 daæler 2½ sk.

10. Anders Christensen - 4 daler 2½ sk.

11. Hans Fridrichsen - al skat resterer

12. Laurids Hansen 1 td. byg

13. Hans Persen - 4½ daler 14 sk.

14. Jens Ibsen - 11 daler 3 mark 14 sk.

15 Henrich Albertsen - 3 daler 2 mark 6 sk.

16. Sander Mogensen - 15 daler 2 mark 2 sk.

17. Rasmus Jørgensen - 41 daler 14 sk.

18. Hans Hansen - 3½ daler 6 sk.

19.  rester alle skatter, men Christen Lind rester for kvartalskat

20. Laurs Hansen - al skat resterer

21. Laurids Jørgensen - al skat resterer

22. Arrist Bachhuus - rester alle skatter, og nyder han det for kvartalskatte

23. Ole Mortensen - 4 daler 2 mark

24. Hartvig Andersen - 3 daler 1 mark 14 sk.

25. Esper Esbersens enke - al skat resterer

26. Mads Jørgensen - alle skatter resterer

27. Christen Hansen - 9 mark 9½ sk.

Vaarneder

1. Per Espersen - 3 mark

2. Jep Andersen i Spellinge - 1 daler 11 sk. og 1 td. meel for Spellingemøllen

5. Jens Skomager - 2 daler 1 mark 2 sk.

6. Morten Persens qvinde - 2½ daler 4 sk.

7. Laurids Jensen - 1 daler 2 sk.

8. Esper Olsen - rester al landgilde, 1 pund: 3 mark smør

Alt er forfaldet for perioden Philip Jacobi 1679 til årsdagen 1680

Datum Rønne den 24. febr. 1680

Formanden for 8 mandsforretningen efterlyste oplysninger fra Claus Hansen og Jens Abrahamsen vedr. den 68. gård i Klemensker. parterne ville til næste ting fremlægge deres oplysninger.

Hans Esbersen mødte ikke i sagen mellem ham og Per Rasmussen vedr. Duebjerggaard. Sagen blev optaget til doms.

Amtsskriver og ridefoged August Dechner ville have at Herredsfoged forfulgte de 7 randsagningsmænd i sagen som startede på sidste ting. Kun Jens Jensen var mødt og erklærede, at han intet havde at tilføje. Herredsfogeden ville tage sagen til doms på næste ting.

Kvartermester Oluf Staale stævnede Elsebe Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker (61. gård) for slagsmål. Sagen skulle føres på næste ting.

Sognepræst Christen Lind i Rø sogn stævnede Sander Mogensen for manglende betaling af tiende (1 td. byg og 3 skæpper) i 1679 hvilket i penge var 10½ mark samt sagens omkostninger. Han var ikke mødt og dømtes til at betale inden 15 dage.

Jens Andersen i Rutsker ville have dom over sandemand Niels Nielsen i Olsker. Eftersom sandemanden ikke var mødt blev han umiddelbart dømt til at betale de 4½ daler til Jens Andersen.

Hans Christensen Madvig i Pilegaarden Klemensker (69. gård) stævnede Michel Andersen i Rutsker for en tønde byg. Michel Andersen var ikke mødt og herredsfoged afsagde straks domme om at betale. til Hans Madvig straks inden 15 dage.

Jens Andersen i Rutsker fremlagde skiftebrevet efter den afdøde Per Hansen fra 5. marts 1678 vedr. den post som Oluf Nielsen i Rønne  fordrede. Oluf Nielsen ville svare til næste ting.

Skriver: Laurids Hansen fra Rønne i den kgl. skrivers sted.

Amtskriver og ridefoged August Dechner læste kongeligt brev af 19. febr. 1680 angående Herredag og om oprettelse af Det vestindiske Kompagni.

August Dechner stævnede Michel Pedersen, som bor på en af kongens vaarnedgaarden Duebjerg. Sagen skulle forklares på næste ting.

Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen stævnede Jørgen Ibsen, som boede på Frigaarden i Rutsker vedr. en dom han fik den 1. marts 1678.

Klemenskers sognepræst Oluf Jensen stævnede Niels Ambrusen i Klemensker sogn  for gæld på 6 sdr. Niels Ambrusen ville svare på næste ting.

Ligeledes stævnede sognepræsten i Klemensker Niels Pedersens efterleverske i Skarpskoff for 4 sdr. 4 sk. Hendes broder Ødbern Hansen lovede at klarere inden næste ting.

Oluf Staale lyste sin sag mod Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker.

Laurs Hansen irettelagde sit indlæg i sagen imod Jens Abrahamsen, som ville svare til næste ting.

Hans Svendsen i Rutsker stævnede Peder Rasmussen i Rutsker - sagen ville blive forklaret på næste ting.

Pouel Hansen i Rø sogn stævnede Anders Jørgensen i Olsker sogn for to tønder byg. Anders Jørgensen havde meddelt, at han ville svare på næste ting.

Jens Andersen i Rutsker i rette lagde sin skriftlige påstand i sagen imod Oluf Nielsen i Rønne.

Laurids Hansen i Rønne ønskede dom på vegne af Karen sal. Willum Clausen. Dommen blev afsagt og der skulle betales inden 15 dage.

DOM - 8 mands forretningen på den 60. gaards vandmølle i Klemensker 12. februar 1680 (se 6. februar). Efter en landstingsdom mod Signe Peder Munches begåede forseelse i Aaker sogn var vandmøllen og løsøre tilfaldet kongen.  Hele møllen blev vurderet til 40 daler.

DOM - 4 mands forretning på den 25. gaard i Rø sogn (Maegaard, hvor Jørgen Andersen bor og er tilflyttet. Stuelænge: en lille forstue med et lille køkken på et stolperum 3½ mark, Stuen 2 stolperum med gl. loft på og ingen vinduer eller kakkelovn i 2 daler, 1 stolperum til krobbehus for 1 daler, 2 stolperum østen for krobbehuset 1 daler 3 mark. Ladelængen på 6 stolperum meget gammelt og hænger på støtter 2 daler 1 mark., dernæst findes nogle gamle tømmerstumper 1 daler . I stuen findes to gamle døre sat til 2 mark og 1 meget gammel forstuedør 8 sk.. For hele gården i alt 9 daler 2 mark

Oluf Nielsen i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jens Andersen i Rutsker. Jens Andersen mødte og fortalte, at han ville "tinge" med Oluf Nielsen om at betale 9 sdr. for gælden, som den afdøde Peder Hansen skyldte. Men Oluf Nielsen var ikke tilfreds og ville have dom i sagen.

Laurids Nielsen i Rø sogn lovede at betale ridefogd de 4 rdr, som han havde lånt og derudover holde ridefogeden skadesløs.

Jens Abrahamsen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg i den kommende 8-mand forretning. Sagen blev optaget til doms.

Esbern Jensen i Klemensker stævnede Laurids Persen i Klemensker for en tønde korn (?) som stod til opbevaring, men som Laurids Persen havde "op aadet". Videre til næste ting.

Hans Svendsen i Rutsker stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for i al 106 sdr. 13 sk samt renter fra 14. februar 1677.

Kongl Tolder Mads Olsen stævnede Ambrus Jensen på Frigaardsgrunden i Rutsker .. Skovshøj..

Amtskriver og tjenestefoged August Dechner bekendtgjorde registrering og skifte af Claus Hartvigs boeslod på Baggegaard i Klemensker. Registreringen skete efter hans lejermål med hans tjenestekvinde Carne Mortensdatter for nogle år siden. Lejermålet var sket i hans ægteskab og som først i sommeren 79 var blevet åbenbaret. Boeslodden var så ringe at den ikke kunne indbringe mere end 70 slettedaler.

Jep Jørgensen i Klemensker bekendte at han havde betalt amtskriver August Dechner 16 sdr i Stedsmaal for 5 vaarnedegaard i Klemensker, som var den gård som sal. Niels Pedersen i Skarpeskade havde boet på. August Dechner spurgte samtlige herreds mænd i Nørre Herred om de havde flere uvisse indtægter at angive for året 1679. Da de ikke kunne angive mere, fik amtskriveren et uvilligt tingsvidne derpå.

Michel Pedersen på Duebjerg havde ikke betalt sin landgilde og efter amtskriverens mening burde han fraflytte sig gård inden midfaste.

Amtskriveren læste General Admiralitetets missive til Amtmand Christian Gedde dat. 9. april 1680 om at alle skibsredskaber, sejl, lavetter mv. der stammede fra den sidste svenske stranding skulle afleveres til de svenske myndigheder mod behørig bjergeløn.

Anders Gregersen i rette lagde sit skriftlig indlæg mod ridefoged. Både Anders Gregersen og amtskriveren ønskede dom i sagen.

I ottemandsforretningen på den 68. gaard i Klemensker skulle gå til doms. Formanden Hans Hermandsen beholdte samtlige dokumenter i sagen.

Amtskriver August Dechner stævnede Hans Pedersen i Olsker for at han påskedag skal have svirret og horet, så han skulle dømmes efter lovene og lide dom som et eksempel for andre. Hans Pedersen ville give sit skriftlige svar på næste ting.

Amtskriveren ønskede dom over Michel Pedersen på Duebjerg.

Amtskriveren lyste endvidere sin del "in seqvistro" mellem Anders Gregersen og sine medfølgere i den tidligere førte sag vedr. randsagningen. Hvilken beslutning skulle indføres i tingbogen.

Esber Jensen i Hasle stævnede Hans Hansen og Peder Hansen i Klemensker for en ødelæggelse af afgrøde, som Laurids Pedersens kvæg havde forvoldt. Hans Hansen vedkendte, at han havde set afgrøden, som var blevet ødelagt, men han bedyrede, at han ikke havde været årsag dertil. Sagen skulle føres videre på næste ting.

Herredsfogeden bad Hans Svendsen, at føre bevis for sine fordringer til Hans Lauridsens skifte. Anders Rasmussen var ikke mødt for at gøre sin mening tilkende.

Hans Svendsen mødte i sagen hvor landsdommer Peder Olsen havde stævnet ham. Da der ingen tiltale var sket, mente han at den måtte ske på ny.

Der var sket et forlig mellem Jens Abrahamsen som jorddrot til 68 gård, Risegaard i Klemensker og Claus Hansen, som beboer. Dette blev  meddelt ottemandgruppen, således at deres forretning ikke længere var nødvendigt. Claus Hansen skulle betale 3 slettedaler til Jens Abrahamsen for al forringelse på husbygningerne.

Amtskriveren Augiust Dechner havde stævnet Michel Pedersen på Duebjerg for manglende betaling af skat for året 1679 for kongelig majestæts vaarnedgaard, hvor han boede. Da han ikke havde betalt ville amtskriveren gøre udlæg i den sæd, som han havde sået. Michel Pedersen forsvarede sig med, at han ikke havde noget at betale med. Amtskriveren mente, at han ville miste sit fæste på gården, hvis ikke han kunne tage det skyldige landgilde i den såede rug.

Sognepræst Poul Ancher havde stævnet Jens Hansen, som tidligere havde boet på gården Hanskovgaard i Rutsker sogn (45. gård) Poul Ancher mente, at gården tilhørte ham "af slægt og byrd" og ville indløse gården med "sølv og penge". Poul Ancher ville fremlægge dokumenter herfor. Jens Hansen var ikke mødt.

Sognepræst til Olsker og Allinge Jens Jacob Jensen Sode havde stævnet Jørgen Pedersen, som boede i Olsker Kirkes præstegaard, til fraflyttelse af gården i førstkommende midfaste 1681. Efter landets skik og bruge ville to tingbude lyse dette tre gange inden Sankt Hans dag.

Hans Pedersen i Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod amtskriveren.

Berild Hansen i Rutsker havde fået amtskriver August Dechners tilladelse til at få en 4mands oprettet til at syne og værdisætte  Kirkebo i Rutsker, som Anders Væbe tidligere havde beboet på.

Jep Kiøller i Rø sogn stævnede Hans Hansen i Olsker sogn - nærmere på næste ting.

Sognepræsten Poul Ancher fordrede penge for Haneskovgaard i Rutsker af Jens Hansen eller at overtage hele gården.

Fridrich Hansen i Rø sogn ønskede, på egen, hans moder og søskendes vegne, at få 12 "med- og samfrænder" til at vurdere den 11. gård i Rø sogn, (Pilegaard), hvor afdøde Hans Frederichsen tidligere boede. Amtskriver August Dechner havde givet sin tilladelsesseddel, så herredsfogeden valgte de tolv mænd til opgaven.

Fridrich Hansen i Rø sogn opbød den 9. gård i Rø, som han havde boet på. Han ville overlade gården til sin stedsøn Hans Svendsen. Han ville først flytte i 1681, men herefter ikke svare skatter mv.

Niels Nielsen sandemand i Olsker stævnede på sal. Hans Trudsens  børns vegne Margrethe Hans Trudsen (børnenes mor), for at høre hvad hun havde at sige til Hans Hansens anklage mht gårdens brøstfældighed (7. sg. Blåholtsgaard i Olsker). Med Amtskriverens tilladelse blev der nedsat er 12 mands forretning til at vurdere og skønne gården tilstand.

Anders Nielsen i Klemensker stævnede Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker på den 61. gaard til 8 mands forretning angående noget jord, som de begge gør krav på.

Claus Hartvig den yngre vedstod en obligation og pantebrev som han havde udgivet til Claus Bohn i Rønne lydende på 100 sdr.. Der var sat pant i Baggegaarden med dato 28. august 1679.

Erich Rasmussen i Rø sogn, som er Hans Fridrichsens sal. hustrus broder og formynder (?) bekræftede en panteobligation på 40 sdr. til Claus Bohn i Rønne. der stod sikerhed i 3. gård i Rø sogn indtil kapitalen var betalt

Laurids Michelsen i Klemensker sogn og Mogens Jensen i Habbedam fremstod og erklærede at de var forliget i deres tvistligheder.

Morten Sørensen i Rutsker beviste med tingbude at han havde udsat Peder Andersen på den 41. gård i Rutsker. Gården skulle være ryddet inden ?.

Forrige landsdommer Peder Olsen i Bjergegaard (Vestermarie) stævnede Michel Persen i Klemensker fo r 5 daler og et lam. Michel ville svare til næste ting.

Jacob Martinsen (Mortensen ?) i Rutsker sogn havde tre gange udsat Frederick Pedersen fra den gård som han boede på senest midfaste 1681.

Sal. Christian Smeds enke boende på den 22. gård i Klemensker opsagde gården som hun boede på. Gården var fattig og jorden kunne ikke bringe hende nok penge, således at hun kunne betale skatterne, hvilket blev bekræftet af tingbudene.

Hr Cresten (Lind) i Rø sogn opsagde den 19. gård i Rø, som han havde haft i avl nogle år.

På samme møde opsagde Jens Ibsen (Eller også er det Christen Lind der opsiger og Jens Ibsen blot bebor?) den 14. gård til amtskriveren, da han ikke kunne udrede skatter af gården.

Erich Rasmussen i Rø sogn på sin søster Berette sal. Hans Fredrichsen stævnede Laurids Persen på Mure (?) i Klemensker. Sagen skal føres på næste ting.

Laurids Jensen i Olsker, der boede på den 30. gård i Olsker, ønskede at fraflytte gården, hvilket han meddelte Mads Ibsen, der ejede gården.

Hans Svendsen ønskede dom i sagen mellem ham og Anders Rasmussen, Olsker - dom afsagt.

Christen Herlufsen i Klemensker stævnede Hans Christensen i anledning til den kontrakt, der var blevet oprettet imellem dem.

Hans Knudsen oplyste at Hans Christensen ikke kunne komme på tinge, da han var syg, men ville møde til næste ting.

DOM (pag. 079a) afsagt mellem Oluf Nielsen i Rønne og Jens Andersen i  Ruts kirkes Præstegaard i Rutsker sogn. Oluf Nielsen ville indkræve manglende jordebogsskat for 1676 efter afdøde Peder Hansen på i alt 14 sdr. 12 sk. af den 9. gård i Klemensker. Oluf Nielsen havde udfriet den afdødes landgilde, som han nu mente skulle betales af den nye beboer Jens Andersen, som flyttede ind umiddelbart efter dødsfaldet. Jens Andersen var senere flyttet til præstegaarden i Rutsker og havde taget en del af godset med til sin nye bolig, selv om det egentlig ikke tilhørte ham, mente Oluf Nielsen. Mads Ibsen i Rutsker og Hans Hansen i Rø sogn som var arvinger efter Peder Hansen. Jens Andersen blev dømt, men ikke at skulle betale det hele, noget skulle betales af medarvingerne.

DOM (pag 079b) Hans Svendsen havde sagsøgt Anders Rasmussen for 106 sdr. 13 sk.. Anders Rasmussen skulle være blevet pengene skyldigt efter skiftet efter Thor Larsen dat. 14. februar 1677. Dommeren dømte Anders Rasmussen til at betale de 106 sdr. eller lade gården og hans bo indgå som betaling.

Jep Jørgensen i Rutsker havde tre gange opsagt den 26. gaard i Rutsker, som han ikke længere beboede. Han opsagde gården til ejeren Hans Svendsen, der så måtte skaffe en anden til at bo og drive gården, til næstkommende midfaste.

Anders Hansen i "fattiges Gaard" i Rutsker opsagde sin gård (Den 47. gård i Rutsker) til fattigforstander Oluf Nielsen i Rønne. Han kunne ikke længere klare gården og opgav derfor at drive den efter midfaste. Oluf Nielsen måtte finde en nu mand til at drive gården.

Hans Jensen kirkeværge i Nylarsker sogn vedstod at Aagge Pedersen i Olsker sogn havde indløst et pantebrev fra 1661.

Amtskriveren svarede mod Jacob Fisker og Hendrich Bacher  i anledning af en otte mands forretningen fra 25. oktober 1679. Selv om huset ligger på slottets grund, skal de levere skatter til kongen.

Amtskriver August Dechner stævnede Anders Veyboe (Væbo) i Rutsker ang. lejebrevet, som han havde haft Kirkebo på og som han nu ville fraflytte. Amtskriveren mente, at han ikke kunne flytte og dermed påføre kirken skade. Anders Veyboe ville svare på næste ting.

Hans Hansen på sin egen og Ødber Hansen på sal. Niels Pedersen hustrus vegne opsagde de penge, som Hans Hansen havde lånt af Peder Jensen i Østerlars sogn mod pant i den 49. gård i Klemensker. (?)

Michel Pedersen fremlagde sit indlæg mod Peder Olsen på Bjergegaard. Hans Rasmussen svarede på landsdommer Peder Olsen vegne.

Hans Svendsen i Rutsker var blevet stævnet af den tidligere landsdommer Peder Olsen for 2 bøgetræer til 4 sdr. værdi. Hans Svendsen mente, at træerne tilhørte afdøde Thor Larsen efter en skovdom (?)

Niels Ambrusen i Klemensker stævnede Niels Joensen (?) til en sag, som vil blive forelagt på næste ting.

Rasmussen i Rø sogn til rette lagde sit indlæg mod Laurs Pedersen i Klemensker.

Hans Pedersen og Jens Pedersen i Olsker fik amtskriver August Dechners tilladelse tila t 12 mand skulle syne og værdisætte den 17. gaard (Lille Bakkegaard) og 16. gaard (Bækkegaard) i Olsker. Således at en hver af deres søkende kunne få en del af gårdene. sogn.

Amtskriver August Dechner eskede dom over alle som pløjede påskedag. Dommen skal indføres.

Hr. Pouel (Ancher) opbød for tredje gang den 45. gaard i Rutsker.

Jens Mogensen i Rutsker på sin fader Mogens Jensens vegne  udsatte Daniel Zachariassen fra den 30. gaard som han boede på inden midfaste.

DOM (pag. 80b) i sagen hvor amtskriver August Dechner havde stævnet Hans Pedersen fordi han havde harvet på sin ager anden påskedag og altså forbrudt sig mod kongens lov om at komme helligdagen i hu og begået helligdagsbrøde. Selv om at harvningen var sket af hans tjenestepige blev han dømt 3 mark i bøde.

Hans Christensen i Klemensker stævnede Laurids Jensen på den 30. gaard i Olsker sogn for 13 sdr. 3 mark. Herredsfogeden dømte straks i sagen, da beviserne var klare og Laurids Jensen var ikke mødt til forsvar.

Hans Rasmussen, Niels Nielsen og Mogens Jensen i Olsker sogn fremlagde deres sag for de 12 mand, som skal syne den 7. gård i Olsker sogn. Hans Hansen på den 7. gård lovede at svare skriftligt på næste ting.

Formanden for de 12 mand som skal syne den 17 gård i Olsker ville have sagen ført til doms på næste ting.

Anders Nielsen i Klemensker og Niels Ambrosen i Klemensker vedstod den kontrakt der var oprettet mellem dem og Laurids Pedersen vedr. noget jord, som de ikke kunne blive enige om tidligere - tilsyneladende efter at otte mand havde afgivet deres mening på åstedet.

Niels Hansen (?) i Klemensker betaler til Niels Anbrusen (?) 3 mark (?)

De 4 mænd på Kirkeboe i Rutsker afsagde deres forretning som ville blive indført i tingbogen.

Laurids Hendrichsen (?) i Olsker stævnede Bodell Jens Rasmussen i Olsker for gæld 6 mark. Beviser skulle fremlægges på næste ting.

Oluf Svendsen (?) i Rønne stævnede Jes Pedersen (?) i Præstegaarden, Laurs Larsen i P.. gaarden, Anders Rasmussen, Rasmus Hansens enke i Vang for gæld på 4 daler 3 mark 8 sk.

Oluf Svendsen i Rønne stævnede endvidere Hans Hansen og Hans Jensen i Olsker til næste ting.

Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker stævnede kongens tolder Mads Olsen - tolderen mødte med vedkendte sig sagens indhold.

Oluf Laursen i Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3. gård i Rø sogn

16. juli 1680 DOM (pag. 081b) 4 mands forretningen afsagde sin kendelse over Kirkeboet i Rutsker som er den 8de vaarnedegaard, som Berild Hansen boede på nu og som tidligere var beboet af Anders Hansen Væbo. Stuelængen i den vestre ende 2 stolperum til Stegerhus, ”næst vesten til er næsten halv nedreved”  ganske udygtig bageovne op til ”Røde gafl” [dvs ”Rødder” gavle, som var af flettet kvikrod] på ophængte træstøtter (?) vurderet til 1 Daler. Derfra en dør på ”brøste” (?) til en lille forstue med to gamle halv døre 2½ mark og til reparering 2 mark, Dernæst Stue med gamle døre til Krobhus, stuen har 4 vinduer i alt vurderes til  2 daler 10 sk. Og det vurderedes at reparationer af stuen ikke kunne bekostes for under 3 daler 1 mark. Krobhuset er meget gammelt og hænger på stølter (?) vurderedes til bare 1 mark, men man skulle bruge 6 mark til reparation.
Den søndre Laalænge, som er 10 stolperum, der udi lå et stykke sparre, løsholter, sex støchjern …

 Et 10 stolperum længe nordøsten ud 7½ daler samt træ til reparation 5 daler. Det kostede mere at reparere (13 daler 1 mark) end det tilsammen er blvet vurderet til 11 daler 1 mark 8 sk. Forretningen blev skriftligt overbragt til sognepræsten Poul Ancher og kirkeværgen Mads Ibsen.

DOM (pag. 082a) 8 Mands forretning om det omtvistede stykke jord på Hoglebjerg i Klemensker, der lå mellem Gadeleddet mod Anders Nielsen og til Hoglebjerggård tilhørende Peder Lauridsen. Ved de 8 mands mellemkost blev der indgået forlig mellem de to mænd. Forliget er meddelt og kontrakt oprettet.

Læst biskoppens brev til Oluf Svendsen i Rønne (Røe?) og som var tilsigtet alle præster og kirkeværger i Nørre og Vester Herred at de skulle have leveret vin og brød.

Oluf Svendsen i Rønne lyste sine sager til udsættelse, da han befandt sig på rejse.

Sognepræst Poul Ancher lyste den 45. gård i Rutsker, som kaldtes Hanneskovgaarden, til salg for penge. Han efterlyste om noget havde krav i gården.

Hans Hansen i Nyker havde fået den 49. gaard i Klemensker i pant efter et lån til Peder Jensen i Østermarie sogn - i lige måde skal Hans Hansen betale 100 sdr. til Laurids Michelsen i Kirkegaarden i Klemensker (?) Peder Jensen og hans børn havde arvet den 49. gård og der havde været en 12 mands dom (?)

Fru Mallers Sibelle (?) stævnede Peder Nielsen i Rutsker for 5 daler 1 mark 10 sk.. Peer Nielsen ville svare til næste ting.

Hans Hansen i Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12mænd, hvorefter sagen gik til doms.

Jens Pedersen i Olsker sogn fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12 mænd, der skulle syne den 17. gård i Olsker sogn.

Erich Rasmussen i Rø sogn tilrettelagde sin søsters indlæg for de 12 mænd, der skulle syne den 7. og 11. gård i Rø. Oluf Laurssen (?) vil svare imod dette indlæg på næste ting.

Poul Hansen i Olsker stævnede Peder Ibsen på Hollegaard (Hullegrd?) i Olsker sogn for gæld på 7 mark. Herredsfoged dømte "uden ophold" Peder Ibsen at betale inden 15 dage.

Morten Bohn i Hasle stævnede Oluf Jensen på Kroe gaarden (Eller Kure gaard ?) i Klemensker for gæld på 3 mark. Desuden stævnede Oluf Jensen Morten Bohn på sin søster Barbro sal. Jens Hansens vegne i Rønne for en Ko som han havde pantet ham for. Omkostningerne på 3 mark mente han derfor ikke var hans sag at betale (?)

Laurs Hansen på sin fru moders Sibelles vegne ønskede dom over Peder Nielsen. Peder Nielsen ville svare på næste ting og gøre regnskab.

Kapellan Anders Jensen i Rønne stævnede Peder Nielsen i Klemensker i Trebens Gaard (40 sg.)

Præsten Poul Ancher efterlyste et rødbæltet stud og et rødstjernet kvie i tredje år.

Fredrich Hansen i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12 mænd, som skulle syne den 3. og 11 gård i Rø sogn.

Hans Pedersen i Olsker sogn fremlagde sit indlæg for de 12 mænd der skulle syne den 16. og 17. gaardd i Olsker.

Hans Svendsen i Rutsker sogn lovede at svare og føre vidnesbyrd  mod landsdommer Peder Olsen til næste ting.

Niels Nielsen i Olsker sogn i rette lagde en 4 mands dom af 21. marts 1679 over den 7de gård i Olsker sogn. Niels Nielsen ville se skiftebrevet efter den afd. Hans Trudsen skrevet af amtskriver og ridefoged Rasmus Larsen (?)

Bodell Jens Rasmussen i  ? sogn stævnede  xx Pedersen i Rutsker sogn ???

Amtskriver og Ridefoged August Dechners fuldmægtige Rasmus Lauridsen fremlagde en missive fra slotsherren Christian Gedde, dat. Hasle 30. Aug. 1680 om at der tæt ved Kirkeboet i Rutsker sogn, der hvor Berild Hansen bor, var fundet en grav med et menneske med adskillige håndværksredskaber. Ingen kendte til anledningen og årsagen til denne begravelse. Rasmus Lauridsen var blevet pålagt at forfølge sagen og få nedsat en 15 mands nævningegruppe, som skal granske, skønne og dømme i sagen. De 15 mand var: Formand Peder Nielsen i Brogaard i Olsker, fra Rutsker: Anders Hansen nord i sognet, Laurids Mogensen, Mogens Nielsen i Kaasbye, Mogens Pedersen i Rosendale, Fra Klemensker: Mogens Mogensen, Oluf Lauridsen, Bent Hansen, Jørgen Hansen i Kuregaarden, Fra Olsker: Vefst Pedersen, Jes Michelsen, Didrich Lauridsen, Fra Rø: Anders Pedersen, Hans Hansen forrige kirkeværge og Hans Pedersen i Dalbye.

De 15 nævninge skulle næste dag kl. 8 formiddag begive sig det sted hvor den døde ligger. Grandske den afdøde og bestemme, hvad han døde af og om muligt finde den dødes banemand. Endvidere blev det pålagt følgende mænd at møde til afhøring for de 15 mand.: Laurids Lauridsen tingbud, Jens Hansen før boende Haneskovgaarden (?), Laurids Hansen i Riisbye og Mogens Olsen  i Riisby, Hans Pedersen i Ullehalst (?), Oluf Rasmussen og hans søn Rasmus Olsen, Peder Hansen i Knudegaarden. Disse mænd skulle møde på på åstedet og fremsige deres sandfærdige forklaring for de 15 mand.

Morten Sørensen i Rutsker stævnede Jens Mogensen i Aaker sogn for noget børnegods efter sal. Anders Lassen i Rutsker. Det var gods der tilhørte den afdøde mands børn, der boede i Vestermarie sogn og som han var værge for.

Alt Oluf Svendsens gældssager i Olsker og Rutsker sogne skulle dømmes snarest.. Alle der havde noget at indvende skulle senest svare på næste ting.

Pouel Hansen i Rø sogn forelagde sit indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3. og 11 gård i sognet. Erich Rasmussen i Rø sogn mødte på sin søster Birgitte sal. Hans Friderichsens vegne i tiltalen fra Oluf Lauridsen vedr. adkomsten ptil den 3. gård i sognet. Erich Rasmussen fremlagde skrift  fra 15. september 1656 og skiftebrev fra 18. juni 1657 på den 3. gård. samt udskrift fra Nørre Herreds tingbog 22 april 1658. Oluf Lauridsen ville føre skriftligt indlæg for de 12 mand på næste ting.

Hans Hansen fra Nyker førte sit tredje "laubiudelse" på den 49. gård i Klemensker. Laurids Hansen i Rønne på fr. Magdalene Sybille Ecsteins vegne eskede dom i sagen mod Peder Nielsen i Rutsker for manglende landgilde i alt 3 daler. Dom afsagt umiddelbart herefter.

Hans Svendsen førte vidnet Mogens Pedersen fra Rosendale i sagen mod forhenværende landsdommer Peder Olsen. (Mogens Pedersen skulle have været i arbejde hos sal. Thor Lauridsen i Rutsker sogn, og at han mente at Thor havde haft regnskab med landsdommeren og at der intet var mellem dem.

Sognepræst Poul Ancher førte forhørene i den formodede drabsag ved det Søndre Kirkebogård i Rutsker, hvor Berild Hansen nu boede. (=8. vg. Maegaard)

Graven fandtes 32 skridt fra Kirkeboets nordre længe lige vest for gårdsleddet. Graven var ca 1 alen dyb. Liget var kastet i graven på ryggen og liget havde støvlerne på. Lædderet på støvlerne så friske ud, men det var skørt, så de fire skønningsmænd mente, at liget havde ligget der i 2-3 års tid. Under og ved liget lå der 30 stykker håndværktøj, som enten tilhørte en snedker eller drejer eller begge dele. Pandeskallen var knust og da de frigjorde liget flød hjernemassen ud. Ovenpå liget lå stene, som de mente stammede fra det nærliggende gærde, da der var mos på. Gærdet var ikke repareret og man mente, at det ikke havde været vedligeholdt længe.

Anders Væbo blev afhørt og mistænkt for at kende til sagen. Han vedkendte at han havde sat stengærdet det andet år han boede på Kirkebogården sammen med Hans Hansen, som nu boede på Hans Truds Gaard. Anders Væbo mente, at gærden var blevet ødelagt for 5 år siden og det var på grund af ufreden, at han ikke havde fået repareret det.

Der blev fundet halm mellem benene på det døde legeme, hvilket de tolkede, att den døde var blevet kørt til stedet i en vogn med halm og læsset af.

Poul Ancher ville have de fire skønningsmænd til at fortælle, hvordan Anders Væbo havde opført sig, da han blev kaldt til graven den 31. august. Anders Væbo havde stået "sydvest for hovedet, oc der Anders Væbo stod saa stille oc saa i graffuen till liget, daa shiltes hoffuets pande oc shallen aff, oc der aff udlød Hiernen". Og det blev pointeret at de ikke havde rørt ved liget.  Anders Væbo blev spurgt om hvorfra han havde fået et langjern, som han havde i sin gård. Han havde fundet det i stegershuset i vinters kort før han flyttede. Anders Væbo ville føre et vidne til næste ting, nemlig Kirsten Laurs.

Oluf Nielsen i Aacher sogn havde stævnet Hans Jensen i Olsker for ulovlig skovhugst. Oluf Nielsen var fuldmægtig for Didrich Pedersen. Der blev fremlagt et lejebrev fra 20 juli 1676, samt en 8mands skønsforretning fra 7. nov. 1679.

De 12 mand der var valgt til at syne den 17. gård i Olsker afsagde deres dom - hvilken skal indskrives i protokollen.

Oluf Lauridsen aflagde sit skriftlige indlæg for de 12 mand som skulle syne den 9. (?) gård i Rø sogn.

Laurids Henrichsen ønskede dom i hans sag mod Bodell Jeans Rasmussen for de 6 mark, som hun skyldte for at har havde gjort en ligkiste til hendes afdøde mand.

Hans Hansen gjorde krav på den 49. gård i Klemensker. Ingen fra hans slægt var mødt eller andre, som vil give sin mening til kende.

Imod sal. Hans Friderichsens arvinger lovede Laurs Persen i Klemensker at svare til næste ting.

Herredsfogeden efterlyste en en sølvdupske og sølvh..(?) som blev tabt under transport fra Kirkeboet i Rutsker, hvor man havde fundet et dødt menneske, og Rønne.

DOM (pag. 87b) 12 mands forretningen vedr. den 17. gård i Olsker Sogn, hvor Jens Pedersen nu bor. Han havde en ældre bror Hans Pedersen, der boede i Rutsker sogn, Den ældste søster var Ølder (?) Pedersdatter og den yngste søster Lisebet Pedersdatter. Stuelængen bestod af 3 stolperum stue med 2 gamle vinduer og med meget gamle spær, der hænger. Ingen dygtig kakkelovn. alt vurderet til 3 daler, Vester stuen et krobhus og 2 andre stolperum ladehus pr. stolperum 2 mark er 1 daler 2 mark. Østen for stuen var ingen rum, ej heller forstue, ingen bageovn eller kælder.

Der fandtes en del tømmer, men en del var råddent, vurderet for 1 daler 2 mark.

Nørre længe på 8 stolperum a 3 mark er 6 daler.

Huset i alt blev således vurderet til 12 daler.

Rug  og bygjord blev vurderet til 12 tønderland a 1 daler er 12 daler. Havrejord i alt 19 tønder a 1 daler er 19 daler. 16 læs enge er 16 daler. Ialt 47 daler, der tillagde gården herligheder til penge i alt 74 daler.

Da Jens Pedersen var yngste søn skulle han have gården, så hun kunne blive boende. Da den ældre broder havde boet i 6 år på denne gård, skulle han betale Jens Pedersen for leje hvert år 14 mark. Hans Pedersen havde i de sidste år boet på nabogården 16. sg. Arven blev delt mellem de fire søskende.

Amtskriverens fuldmægtig Rasmus Lauridsen kunne ikke komme på tinget, da han var optaget med at betale kvartalspenge til garnisionen. Men Slotsherren bemyndigede herredsfogeden Daniel Barch at føre sagen. Herredsfogeden havde været på åstedet ved Det søndre Kirkebo i Rutsker og kunne sammen med de 15 nævninge for sagen. Præsten Poul Ancher blev valgt til at føre afhøringerne. Et af de opgaver som nævningen havde var, at undersøge om den afdøde kunne være sin egen banemand.

Hans Jensen i Olsker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Didrich Pedersen i Aacher sogn. Hans Jensen ville på næste ting føre følgende vidner: Didrich Hollænder, Jørgen Mogensen kirkeværge og Mads Smed.

Laurids Pedersen i Klemensker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Frideriksens arvinger i Rø sogn. Herefter forlagte han dom i sagen. Sal. Peder Hyldebrands skrift fra 25 juni 1677 blev læst. Erich Rasmussen ville svare for arvingerne på næste ting.

De 15 nævninge ville have udskrevet alt hvad der var sket i sagen vedr. det makabre ligfund, her efter ville de have afhørt vidner.

De 12 mand fremlagde deres kendelse på den 7. gård i Olsker sogn, hvorefter Hans Hansen ønskede udskrift således at han kunne føre sagen til landstinget.

Anders Væbo i Rutsker sogn stævnede Kirsten Anders Nielsen i Rutsker sogn, således at hun kunne fortælle om en begivenhed, der var sket for ca. 15 år siden. Hendes mand Anders Nielsen havde fortalt hende, at sal. Aage Fendrich havde skudt et dyr. Og for at han kunne flå det fik han en .. ?,. Det hele var lidt fordulgt, da øvrigheden ikke måtte opdage det.

DOM (pag. 089a) de 12 mands kendelse af den 7. gård i Olsker. Sagen var startet af de umyndiges formyndere med sandemand Niels Nielsen som en af dem. Arvingerne var bl.a. sal. Hans Trudss stedbørn. Gården og dets tilliggende jord, enge og anden herligheder beløb sig til 150 sdr. Med Hans Hansens mellemkomst blev skovenes brøstfældighed bedømt til 10 dalers værdi. Hans Christensen i Klemensker havde også gjort krav på gården. Dommen tilkendte Hans Trudsens yngste søn Rasmus Hansen sæde og lejerskabet til gården når han blev blev sin egen værge.

Rasmus Lauridsen kunne ikke være tilstede proklamerede Peder Pedersen, på sin husbonds vegne, at de 15 nævninge på tinget skulle føre deres vidner i mordsagen til næste ting og derefter gøre deres "toug".

De 12 mand afsagde kendelse over den 3 og den 11 gård i Rø sogn. Erich Rasmussen bad om at få dommen beskrevet.

Hans Jensen i Olsker førte vidnerne Didrich Lauridsen, jens Mogensen og Mads smed alle fra Olsker sogn, der fortalte, at den gård som Hans Jensen overtog var ganske forfalden.

Hans Jensen, sognedegn i Olsker og Allinge menigheder stævnede  Esber Laurids i Tegn for løn og tiende for de tvende øde gårde (stelle) som han i 14 år havde dyrket. Han skulle desuden sammen med sine naboer betale tiendesild efter gammel sædvane.

DOM (pag. 090b) 12mands kendelsen afsagt for den 3. og den 11. gård i Rø sogn. Den 3. gårds værdi blev sat til 152 sdr. og den 11. gård til 81 sdr. 1 mark. Oluf Lauridsen i Klemensker, hvis fader havde ejet den 3. gård, mente, at gården tilhørte ham. Erich Rasmussen af Rø sogn udtalte sig som værge til Birgitte, enke efter afdøde Hans Friderichsen. Birgitte mente sig berettiget til afgifter både af den 3. gård og den 6. som hendes mand havde drevet og opbygget. Fridrich Hansen af Rø sogn udtalte sig som værge for den yngste broder Anders Hansen, at yngsteretten burde tilgodese Anders Hansen. En anden broder Poul Hansen mente, som den næstyngste, skulle havde det ringeste sæde (11. gård). 12mands kendelsen delte arven: Den tredje gård skulle fradrages et pantebrev å 40 sdr. til Claus Bohn i Rønne. Dernæst deltes summe til 5 drenge og 1 pige. Den 11 gård ligeså. Dommen tilkendte enken at beholde begge gårde på hendes livstid.

Ridefoged August Dechners fuldmægtige Rasmus Lauridsen og tingbudet  Hans Pedersen stævnede Anders Væbo til vidners påhør i drabsagen.

Det første vidne var Jens Rasmussen i Rutsker, der fortalte at han for tre år siden var hos Anders Væbo for at tærske rug. Dengang havde han set det nu fremlagte stykke staal på Anders Væbos bord. Han havde ønsket at købe noget af det. Anders Væbo ville svare skriftligt på næste ting.

Hans Jensen af Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Didrich Persen i Aaker og ønskede nu at sagen gik til doms.

Ødber Lauridsen svarede for sig selv og Karen sal. Niels Nielsen imod Hans Degn af Olskers anklage. Hans Degn fremlagde forhenværende skånske biskop Niels Gude (?)s udgivne forordning fra 1579 omhandlende de Bornholmske degnes indtægter og rettigheder. Hvilke rettigheder var konfirmeret i 1664 og igen konfirmeret af biskop Hans Bagger. Sagen blev optaget til doms.

Jens Abrahamsen i Klemensker stævnede Berild Hansen i Rutsker vedr. en dom fra 4 juli 1679 og den manglende efterkommelse af dommen.

Svend Hansen i Nyker sogn på sine børns og medarvingers vegne stævnede Mads Hansen i Skarpeskade. Sagen var at få 12 mænd til at skønne den 33. gård i Klemensker, for at få dem til at vurdere, hvad de skulle arve, samt fortælle hvem der er den rette arving af gården. De 12 mand blev opremset.

Rasmus JENSEN i Rø tilrettelagde et skriftligt indlæg mod Laurs Pedersen i Klemensker. Sagen blev optaget til doms.

Niels Ambrusen i Klemensker stævnede Jens Abrahamsen for tvende sølfstober, som Niels i sin fraværelse for 17 år siden (1663? Rejse?) havde leveret til Jens. De var 10 dalers værdi.

Anders Nielsen i Klemensker stævnede Poul Andersen i Rutsker for gæld 2 sdr.. Poul Andersen var ikke mødt og sagen skulle fortsætte på næste ting.

Mads Andersen i Klemensker mødte på sin fader Anders Nielsens vegne i sagen mod Poul Andersen..? Sagen skulle føres på næste ting.

Anders Væbo nægtede at sagen mod ham var lovligt begyndt og stævnet, så han ville ikke lade sig udspørge. Sagen udsattes til næste ting.

Oluf Nielsen i Aacher sogn på vegne af Diderich Pedersen i Aaker æskede dom i sagen mod Hans Jensen i Olsker sogn.

Dom afsagt mellem Hans Jensen degn i Olsker og Ødber Lauridsen. Degnen bad dommen beskrevet.

Dom afsagt imellem sal. Hans Friderichsens arvinger i Rø sogn og Laurs Pedersen i Klemensker.

Anders Væbo i Rutsker havde med kald og varsel "for Hammershus Port" stævnet amtskriver August Dechner og i hans fravær, fuldmægtige Rasmus Lauridsen. Første vidne var tingbuddet Hans Pedersen i Rutsker, som fortalte, at Anders Kofoed (?) for 15 eller 16 år siden havde nogle køer, der var faldet ned fra klippen i dammen. derfor havde han lavet gærdet for at forhindre, at det gentog sig. Han mente ikke, at vide om stenene havde ligget i gærdet eller var nedbrudt inden liget var blevet nedgravet og gemt under stenene.
Dernæst afhørtes Hans Andersen i Rutsker, som fortalte, at panden på ligets hoved allerede var skilt af inden Anders Væbo kom til stede. Altså det skete ikke da Anders Væbo kom, som tidligere var fortalt af skønningsmanden. Ej hellere var det løbet hjernemasse ud af hovedskallen.

Anders Væbo fremlagde sit skriftlige indlæg for de 15 mand. Rasmus Lauridsen ville på amtskriverens vegne, svare på næste ting. Formanden for de 15 mand ville fremføre alt hvad de kunne fremlægge i sagen på næste ting og derefter afgive dom i sagen.

Svend Hansen i Nyker sogn fremlagde sit skriftlige irettesættelse for de 12 mand der skulle syne den 33. gård i Klemensker. Herefter ville han have dom i sagen.

Mads Hansen ønskede at få besigtelsesdommen beskrevet. Men formanden Jens Nielsen måtte erklære, at der ikke var skrevet noget skriftligt på sagen. (Det drejer sig om 8mands dommen over grænserne mellem to gårdens jord i Klemensker)

Niels Ambrusen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Hans Abrahamsen og ønskede herefter dom.

Rasmus Lauridsen på amtskriverens vegne stævnede Niel Ambrusen for gæld til Hans Hansen i Rosendale.

DOM (pag. 094a) mellem degnen Hans Jensen i Olsker og Ødbern Lauridsen i Tejn. I Dommen gentages  Skånebispens forordning om fiskerlejernes betaling til degnen, samt de fornyede forordninger fra biskop Johan Wandel og senest Johan Bager fra den 17 juni 1680. Ødbern Lauridsen havde boet 20 år i Tejn og var ikke krævet af degnen før. Han ejede 2 steder og som sådan skulle han betale 2 ol sild hvert år og både manden og hustruen levere ½ dags arbejde til degnen. Herredsfoged dømte Ødbern til at betale for indeværende år og fremefter. Det måtte være degnen egen fejl, at han ikke havde krævet tiende af Ødbern tidligere.

DON (pag. 094b) Rasmus Hansen i Rø havde stævnet Laurs Pedersen i Klemensker for et hus og noget jord i Løsebæk. Huset skulle være købt af Rasmus Hansens afdøde fader Hans Fridrichsen i Rø. Det er en indviklet historie med en Jens Lauridsen, som skulle have været jorddrot til det omtalte hus i Løsebæk. Jens Lauridsen var udenlands og det var et rygte, at han skulle have været afgået ved døde i udlandet. Imidlertid dukkede han op og levede i sit hus indtil 1679, hvor han døde i Allinge. Hans Friderichsen skulle have betalt 19 sdr. til degn og præst for at få ham begravet. Laurs Pedersens "formand" skulle have nået at overtage huset i Løsebæk, da Jens Laursen var savnet og formentlig død. Rasmus Hansen fik ikke medhold hos herredsfogeden om at hans faders udlæg kunne kræves af Laus Pedersen, da det ikke var angivet i skifterne og at Rasmus Hansens broder Friderich Hansen havde indgået forlig med Laurs Pedersens formand.

Rasmus Lauridsen aflagde sit skriftlige vidnesbyrd i sagen. De 15 mands formand spurgt Anders Væbo om han havde noget at tilføje i sagen om det fundne døde legeme i Rutsker. Da hverken Anders Væbo eller fuldmægtigen havde noget at tilføje gik sagen til doms.

Jens Abrahamsen aflagde sin skriftlige vidnesbyrd mod Niels Ambrusen hvorefter sagen gik til doms.

Laurids Pedersen i Klemensker stævnede Friderich Hansen for de 6 daler, som han havde oppebåret af hans formand.

Desuden stævnede Laurids Pedersen  Anders Nielsen på Bjergegaard i Klemensker for at have stjålet en eng, som tilhørte ham. En af vidnerne var Peder Olsen i Rutsker, som havde tjent sandemand Mogens Ibsen i Klemensker for 20 år siden,. Han havde mejet engen som var ejet af sal. Jens Mogensens som dengang boede på Hylde Bjergsgaarden.

Mads Hansen i Klemensker stævnede Svend Hansen i Nyker for et stykke jord, som han påstod at have købt for 17 år siden. Han ville fremføre sine påstande for de 12 mænd, som skulle syne den 33. gård i Klemensker.

Major Westerwalt stævnede Poul Andersen for husleje på 8 daler af den 52. gård i Klemensker.

DOM (pag. 095b) Didrich Pedersen i Aacher sogn stævnede Hans Jensen for at han skulle have tilført skade for skoven til den 26. gård i Olsker. En 8te mand forretning fra 7. november 1679 dømte Hans Jensen til at betale 21 daler for denne skade. Didrich Pedersen ville have at Hans Jensen også skulle betale for den manglende vedligeholdese af gårdens 24 stolperums stuehus og de 6 stolperums østre længe. Hans Jensen ville ikke betale for alle træstubbene, da han påviste at fire stubbe stammede fra tiden før han overtog gården. Hans Jensen var flyttet over på den 26. gård, hvor han havde lejekontraks fra samme Didrich Pedersen.  [Dommen beskrives nøje på tre sider og er ikke læst i detaljer]

tre tingbude blev idømt 3 rigs-ort i bøde for udeblivelse for retten.

Læst et kgl. brev til slotsherren.

Med amtskriverens tilladelse til at nedsætte en 8 mands forretning til at undersøges jordede på den 61. gård og den 63. gård i Klemensker for at finde ud af ejerforholdene.

Anders Nielsen i rettelagde den kontrakt, som var lavet imellem ham og Peder Laursen vedr. 192 rdr.

Laurids Pedersen i Klemensker i rette lagde sit indlæg mod Fredrich Hansen i Rø sogn. Fredrich Hansen ville svare på næste ting. Skiftet efter sal. Peder Hyldebrand blev læst og påskrevet.

Laurids Nielsen i Rø sogn stævnede Anders Nielsen Væbo i Rutsker sogn for børnegods 12 daler 11 sk.. Laurids Nielsen ville fremlægge dokumenter i sagen på næste ting.

Mads Hansen i Klemensker i rette lagde sit indlæg for de 12 mand  der skulle syne den 33. gaard i Klemensker, samt fremlagde et ? fra 1655 vedr. gods og løsøre. Mads Hansen i Klemensker stævnede Karen sal. Niels Mogensen i Vestermarie sogn, ang. den kontrakt, som er oprettet paa skiftet efter Mads Hansens sal. hustru Signe Jørgensdatter.  Endvidere var Jørgen Hansen i Nyker, Svend Hansen og en lang række personer der skulle have kendskab til skiftekontraktens oprettelse. (her er godt 2½ siders beskrivelse af sagen)

DOM (Pag. 098b) mellem Niels Ambrusen i Klemensker og Jens Abrahamsen. 2 sølvstober havde Niels Ambrusens hustru pantsat for 10 daler til Jens Abrahamsen for ca 17 år siden. Dommen lød at Jens Abrahamsen var pligtigt til at levere de to sølvstober tilbage mod 10 daler og behøring rente. (ca. 2 sider)

Kongelig brev om ansættelse af værdien af en tønde hartkort pr. 1. maj 1680 end tre mark danske. Læst rentekammerets skrivelse til amtmanden om at lade bortforpagte alle lede gårde. Om benådningers ophævelse. Kongelig ordre om at udfærdige et inventarium på slottets ammunition , støkker og geværer.

Laurids Hansen i Rønne på vegne af Karen sal. Willum Clausen, stævnede Hans Rasmussen i Klemensker for gæld efter hendes regnskabsbog 5 mark 3 skilling. Desuden stævnedes Oluf Andersen, førhen boede på Duebjerg, for 4 dalers gæld. I samme omgang stævnedes Hans Hansen, boende på Hans Trudsens gård for en gæld på 4 mark 4 skilling. Dommeren lod straks sagerne gå til doms og pålagde at skyldnerne skulle betale inden 15 dage, hvis ikke at de havde noget bevis for at de havde betalt.

Annicha sal. Morten L..? i Rønne stævnede Mads Jørgensen i Rø sogn for gæld.

Jens Sadelmager i Splidsgaards huset i Klemensker stævnede Niels Sørensen i Klemensker for 1 daler 1 sk.. Niels Sørensen ville svare til næste ting.

Sognepræsten Poul Ancher stævnede Anders Nielsens søn ved navn Niels Andersen i Klemensker for en ung ko, eller 17½ mark.

Hans Svendsen i Rutsker sogn stævnede Hans Pedersen i Skovgaarden i Rutsker sogn. Sagen skulle forklares på næste ting.

Anders Nielsen i Klemensker svarede med et indlæg i sagen imod Peder Lauridsen.

Peder Hansen i Hogge gaarden i Klemensker stævnede Peder Lauridsen "under Hoglebjerg" [60. sg. Møllegaard] for rester for en stud 4 daler 2 mark.

De 15 mand afsagde deres kendelse og dom som i tingbogen skulle indføres.

"Eftersom Anders Nielsen Væbo i Rutsker, er tiltalt for nogen tid siden, ved Kirkeboet sammesteds, som Berild Hansen nu paabor, er fundet nedgravet ved gaarden et dødt menneskelegeme, hvorfor kgl. maj. Amtskriver og Ridefoged August Dechners fuldmægtig Rasmus Lauridsen i sin husbonds lovlige absents, havde saggivet Anders Nielsen Væboe ham tilforn havde besiddet bemelte Kirkebo, at han skal være fornævnte dødfundne menneskes banemand, og derfor havde sat udi rette om Anders Væbo ikke jo bør for sådan morderisk gerning at lide, eller vægre sig med "neffn" skøn (?) efter loven, som bemeldte fuldmægtig skriftlige indlæg for dette ting melder". De femten mands beretning gennemgik sagsforløbet:

Anders Væbo, havde erklæret sig uskyldig  og i rette lagde en skriftlig forklaring, at de som havde anklaget ham måtte bevise dette eller selv blive dømt efter recessen og dermed blive befriet for sigtelserne.

De lovlige syns og skønsmænd, som havde besigtiget det døde legeme, der var lagt i en grav 32 skridt eller et pistolskud vest for Kirkeboet ved en dam. Ligget var nedkastet på ryggen i en grav, som var en alen dyb og lå tæt ved en klippe. De berettede, at ligets isse og hjerneskal var kvæstet og slået i stykker, medens pandeskallen var helt. De bedømte at han var slået ihjel med en stor kæp. I graven var kastet adskillige håndværksjern og andre redskaber, som var fremlagt i retten. Liget var dækket af tre lag stene fra et gammelt stengærde, som havde stået ved en høj klippe og som gik hen mod graven. Anders Væbo og Hans Hansen havde selv opsat gærdet, som var blevet ødelagt under sidste krigstid og ikke blevet repareret. I mellem stenene over liget var lagt tørvejord. Mellem ligets ben lå der strå, som enten var kommet fra en vogn, hvormed liget var transporteret eller er blevet kastet i graven, men stammede fra en lade eller plads, hvor liget havde ligget. Ved at syne stenenes mos, mente mændene, at liget have ligget der i to eller tre års tid. De fire skønningsmænd fortalte om da Anders Væbo kom til graven og så ned på legemet, da skiltes hovedpanden af og ud flød hjernemassen. De fire mænd svor, at de ikke havde rørt ved den døde. Anders Væbo beviste derefter med vidner, hvordan den døde var blevet fundet i jorden og var blevet berørt og at den dødes hjerneskal var blevet konstateret flækken forinden. Skønsmændene skønnede, at den døde ikke kunne have været sin egen banemand, men var blevet myrdet og lagt ned i graven.

De 15 mænds vurdering vil bekræftede skønsmændenes datering af mordet og de konstaterede, at det måtte have været dengang Anders Væbo boede på gården. Han havde "næst forgangne forår" flyttede fra gården og efter at han havde boet der en 13 års tid. De 15 mænd mente, at ingen fremmed havde turdet nedgrave et dødt legeme bare 32 skidt fra Anders Væbo gård. Det ville tage så lang tid, at bondemanden ville have opdaget det. De mente, at Anders Væbo enten var den afdødes banemand eller også havde en fremmed, med Anders Væbos vidende, nedgravet liget. De 15 mand kunne ikke  fri Anders Væbo for anklagen om, at han var den dødes banemand. Der var heller ingen beviser på at Anders Væbo var morderen, så han kunne med 12 mands ed om sin uskyld blive befriet for anklagen (Chr. 4s reces anden bog, 6. kapitel 21 artikel) inden seks ugers forløb. Hvis ikke han kunne det, skulle han miste sit liv.

Anders Væbo bad dommen beskrevet og ville anke sagen til landstinget.

Hans Knudsen i Klemensker, Mons Pedersen i Rosendale, Peder Jensen Vest, Jens Hansen, Pouel Andersen af Rutsker vedstod deres vidnesbyrd.

Boe Jensen i Hasle oplyste en rød hjelmet ko.

Poul Ancher førte vidnesbyrd mod Niels Andersen i Klemensker. Sagen om koen som præsten mente han skulle have er en indviklet sag om pantsættelse mv. (1 side)

Sander Andersen i Hasle på Claus Bohns vegne stævnede Anders Jørgensen for gæld på 11½ daler. Tingbudene berettede at Anders Jørgensen erkendte sin gæld og at han lovede at betale. Herredsfogeden dømte Anders Jørgensen uanset han ikke var mødt i retten.

Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede følgende for gæld: I Klemensker: Oluf Jensen i Kuregaarden for 14 mark, Mads Jensen i Gildesboet 11 mark 2 sk, Christen Herlufsen for 2½ mark, Hans Esbernsen på Duebjerg 8 mark 15 sk., Anders Nielsen på Aagaard for 4½ mark, Peder Nielsen i Toebernsgaard (sandsynligvis den 17. vaarnedegaard) 2 mark 10 sk. De stævnede mødte men kunne ikke vise noget der var lovig som kvittering af gælden. Herredsfogeden dømte dem til at betale inden 15 dage.

De 12 mand som skulle syne den 33. gaard i Klemensker ville afsige dom på næste ting.

Hans Hermandsen i Klemensker mødte med fuldmagt fra Oluf Jensen Aalborg, sognepræst til Klemensker. Hans Aristen fra Riisby bekræftede, at han havde solgt til sognepræsten Krashave, vejrmølle og jord, Møllehus for i alt 280 sdr. Pengene skulle betales inden jul. Med i købet var alt mølleinventar.

Peder Lauridsen "under Hoglebjerg" i Klemensker lod udføre sit regnskab med Peder Hansen i Høgegaard i Klemensker. Han havde tjent Peder Hansen 2 dage om ugen i 6 år er 3 daler og 7 par sko mm i alt  i penge i alt 4 daler 2 mark 10 sk.

Hans Svendsen i Rutsker fordrede af Hans Pedersen i Skovgaarden i alt 98 sdr. og renter. Hans Pedersen ville svare på næste ting.

DOM (pag. 102a) Laurids Pedersen af Klemensker havde stævnet Frederich Hansen i Rø sogn for gæld på 6 daler. Hvilken gæld stammer fra henh. Larids Pedersens formand Hyldebrand og Frederich Hansens fader Hans Friderichsen i Rø. herredsfogeden dømte Frederich Hansen til at betale. (1 side)

DOM -(pag. 102b) 12 mandsforretningen på den 33. gård i Klemensker. Stuelængen på 14 stolperum var den eneste længe på gården, heraf var den vestre ende 3 stolperum med en gavlbageovn er 9 mark. Stuen er 2 stolperum og et stolperum næst op til, som før havde været brugt til stue, med døre og vinduer og en gulv kakkelovn som ikke duer, nok et stolperum næst op til stuen som er Krobhus som tilsammen er 4 daler og 7 stolperum looehus (?) og en gavl. pr. stolperum 3 mark er 5 daler 1 mark. Alt i alt 10 daler. Dertil 13½ tønde bygjord, og havrejord 33 tønder land, samt engebund 11 læs, vurderedes i alt til 70 sdr. 2 mark. Gård og haverum og damsted  i alt 6 sdr. Alt i alt vurderedes værdien til 88 sdr.

Dommen over denne gård, som havde tilhørt sal. Anders Pedersen og hans hustru Signe Jørgensdatter. De havde en datter Karen Andersdatter, som var død. Hun havde en datter ved navn Karen Olufsdatter, ved hendes to mænd som begge gjorde krav på moderens gods. Enken Signe Jørgensdatter var gift anden gang med Mads Hansen, som havde pantsat den 33. gård til Hindrich Ibsen for 100 sdr. efter et pantebrev dateret 1653, altså mindre end den nu var vurderet til på grund af manglende vedligeholdelse. Arvingerne efter Karen Andersdatter skulle fordele arven på 44 sdr.. Datteren Karen Olufsdatter tilkommer 22 sdr. Herefter skulle så moderens arvepart fordeles. Efter bornholmsk arveret skal Signe Jørgensdatters ældste datters søn Mads Hansen have gården. Han skal dermed også udrede den difference der var mellem pantet og gårdens vurdering. De 12 samfrænder kunne ikke fritage ham for ansvaret og de mente at Mads Hansen burde havde kendt til disse regler.

Major Westerwalt stævnede Peder Hansen, sandemand i Klemensker ang.  "en forligning og forskienning" (?) på Store Krashavegaard. Sagen skulle forklares på næste ting.

Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede efterfølgende mænd i Klemensker for gæld: Hans Drejer 6 daler 12 sk. Peder Christensen i Kirkeboet for 6 mark, Toer Jensen for 4 mark 12 sk., Jens Mortensen i Skindebye 11 daler 2 mark 11 sk.

Ligeledes stævnede borgmesteren folk i Rutsker: Anders Rasmussen for restance, sal. Tor Ludvigsens arvinger 12½ sdr. 2 mark 4 sk. Laurids Lauridsen i Kæregaard for 11 mark 8 sk. og Jens Hansen til doms fornyelse.

De otte mænds afsagte dom om en eng, blev  afskrevet, da parterne Anders Nielsen og Peder Lauridsen i Klemensker blev enige.

Fendrich Jørgen Joensen fra Klemensker stævnede Jens Hansen i Kaasby i Rutsker sogn for gæld 14 mark 12 sk.

Peder Hansen i Høggegaarden (Høgegaard) i Klemensker ville føre vidner imod Peder Hansen i Hoglebjerg til næste ting.

Peder Christensen i Klemensker stævnede Laurids Hansen i Risbye for brøstfældighed på det Nørre Kirkebo på 18 daler, i følge et skiftebrev (eller skriftligt brev?) der skal fremlægges på næste ting. Sognepræst Oluf Jensen til Klemensker kirke attesterer, hvordan det er gået med det omtalte kirkebo. Laurids Hansen vil svare på næste ting.

Hans Jensen i Rutsker og Per Rasmussen i Klemensker blev enige om den udgivne kontrakt og lejebrev på gården, som Hans Jensen boede og som han til Peder Rasmuseen udlejer til. "Læst og påskrevet".

Laurids Hansen i Bedegaden i Klemensker stævnede Laurids Hansen i Riisbye for en hoppe som han havde købt for 6½ daler og ikke betalt fuldt ud.

Laurids Hansen i Riisbye stævnede Laurids Hansen i Bedegaden for en sav, som han havde tilegnet sig.

Hans Pedersen i Rutsker stævnede Oluf Andersen i Olsker i en sag som han ville forklare på næste ting. Hans Pedersen var mødt.

Amtskriver og ridefoged August Dechner stævnede cornet Caspar Westerwalt. Sagen ville blive ført på næste ting.

DOM (pag. 104b) 8.mands forretning på 61. og 63. gård i Klemensker som blev holdt den 4. december. I følge en tjenestedreng på gården ved navn Gifver Hansen, gik han på den omtvistede eng for 12 år siden og mejede for Anders Nielsen. Under hans mejearbejde kom Esbern Jørgensen og fortalte at engen tilhørte Hoglebjerggaarden og at der var tre stene som angav engens udstrækning. Anders Hansen førte vidnet Claus Hansen i Rutsker som for 32 år siden boede på 12. vaarnedegaard i Klemensker. Han kunne fortælle, at engen dengang tilhørte sal. Anders Nielsen, som boede på 63. gaard. Han gav en beskrivelse af engens beliggenhed. Et andet vidne var Hans Hansen i Olsker, der boede på Hoglebjerg for 13 eller 14 år siden.  Flere flere vidner var afhørt, derefter kunne de otte mand afgive en kendelse om at engen tilhørte  den 63. gaard i Klemensker, som tidligere var ejet af Anders Nielsen.

Læst kgl. missive  til amtmanden ang. 5 tilsendte forordninger (om manufakturer, købmandshandling, om regnskaber)

Major Westerwalt lyser sin sag mod Peder Hansen i Klemensker "in seqvestro" (det vil sige under arrest).

Amtsforvalter og ridefoged August Dechner anmeldte sag mod kornet Casper Westerwalt, der havde krævet landgilde-adkomst til den 43. gård i Klemensker. Amtskriveren ville med en rentemesterskrivelse nu kræve landgildet tilbagebetalt til ham.

Jacob Mathisen i Rutsker lyste sin sag "In seqvistro" indtil han kunne få landsdommerens dom. (?)

Peder Hansen i Høgegaard i Klemensker havde stævnet Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker. Bent Aagesen i Klemensker fortalte, at han havde overværet et køb af en stud. Peder Lauridsen var køber og Peder Hansen sælger, men kun den halve betalingen inden jul og den anden til midfaste. Mogens Olsen i Rø havde overværet Peder Hansen - medens han var i Røstad og fiske - at Peder Lauridsen, der kom forbi, havde vedkendt sig en gæld på 18 mark af en stud. Peder Lauridsen ville svare skriftligt på næste ting.

Laurids Hansen første sit skriftlige indlæg i sagen mod Peder Christensen. Hernæst fremstod Mogens Olsen (?) i Klemensker og fortalte, at Laurids Hansen og Peder Christensen var blevet enige om Kirkeboet og at Han (Mogens Olsen ?) skulle betale skatter, ægter kvartalskat og andet. Hvordan de to var blevet forenet, vidste Mogens Olsen ikke, men Laurids Hansens tjenestedreng bekræftede aftalen og fortalte, at Laurids Hansen ville betale 4 rdr. til kirkeværgen for Peder Christensen. (?) Sagen ville fortsætte til næste ting.

Laurids Hansen læste sit skriftlige indlæg i sagen mod Laurs Hansen i Bedegade. Laurs Hansen i Bedegade ville give skriftligt svar på næste ting.

"Velfornemme mand" Claus Jensen, rådmand i Hasle stævnede Hans Rasmussen i Olsker og hans svoger Niels Nielsen for gæld med bevis i regnskabsbogen. Hvis de ikke bliver forliget, ville han føre sagen på næste ting.

Sognepræst Jacob Jensen Sode af Olsker og Allinge stævnede Anders Olsen for syv års tiende og Hans Hansen for 2 års tienden.

Anders Hansen i Rutsker fortalte under ed, at han otte dage før st. Mikkels dag, da han var til mønstring ved Olsker kirke, var blevet slået ned af Hans Pedersen, Han var kvæstet på ben, arme og hånd. Det skete, da han var kommet hen til ham ved Olsker kirkegårdsmur. Først da han var kommet hjem på sin hest opdagede han, at han var ilde tilredt. Fik skønningsmænd til at de på sine sår og ville nu sagsøge Hans Pedersen for vold.

Hermand Olsen fra Hasle stævnede Ole Andersen i Klemensker for 2 sdr.

Herredsfogeden stævnede alle i herredet, som manglede at betale sin bygskæpper.

Peder Troudsen (?) og Hans Mortensen i Rutsker vedstod deres kaution for Anders Væbo med deres liv og gods.

Slotsherren bekendtgjorde at alle bønder og tjenere ikke skulle slippe for at betale resterende afgifter fra den afdøde amtskriver og ridefoged Hans Christensen tid.

Philip Rasch i Rønne stævnede Oluf Andersen og hans fader Anders Olsen i Olsker for gæld, De stævnede var ikke mødt, men beviserne var der og herredsfogeden dømte straks gælden til indfrielse. Samme stævnede Jens Hansen i Rutsker for 2 dalers 8 sk. og da han heller ikke var mødt, blev hans straks dømt til at betale.

Hans Pedersen i Rutsker forsvarede sig mod Oluf Andersens anklage om vold. Oluf Andersen protesterede. Hans Pedersen ville føre skriftligt forsvar på næste ting.

Claus Jensen i Hasle ønskede dom over Hans Rasmussen. Niels Nielsen sandemand i Olsker sagde, at han ville svare skriftligt på næste ting.

Major Westervalt i rette lagde en skriftligt indlæg mod sandemand Peder Hansen i Klemensker og fremlagde en 8-mands skønning af St. Krashavegaard (20. sg.) fra den 7. juli 1679. Peder Hansen ville fremlægge en skriftlig redegørelse på næste ting.

Svend Hansen i Nyker stævnede på egne og medarvingers vegne Mads Hansen i Skarpeskade i Klemensker. Mads Hansen ville svare på næste ting.

Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker i rette lagde et indlæg mod Laurids Hansen i Riisby. Laurids Hansen i Risby stævnede Anders Lauridsen for gæld 5 sdr.

Hans Jensen i Knudsker sogn stævnede Anders Rasmussen i Rutsker ang. noget børnegods i flg. et skiftebrev af 28. nov. 1673. Hans yngling var Jens Hansen.

Laurids Hansen i Risby og Peder Christensen i Kirkeboet i Klemensker mødte i retten og erklærede, at de var blevet enige.

Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede  major Caspar Henrich Westervalt på Simblegaard ang. et pantebrev på den 36. gård i Rutsker, som sal. oberst Michel Exstein havde transporteret til Svendsen. Det lød på 146 sdr. 3½ mark og dateret 3 juli 1672.

Jacob Fisker i Rutsker i rette lagde et landstingsslutning ang. det udhus på Slotsmarken, dat. 5. marts 1679. Herefter ønskede han dom i sagen.

Mogens Olsen i Boelsker sogn stævnede Hans Rasmussen i Olsker. Niels Nielsen mødte på Hans Rasmussens vegne og erklærede, at der ville blive svaret på næste ting.

Jens Mortensen, tingbud i Olsker mødte på hæderlige Jacob Jensens Sodes vegne. Han ville nu have, at sagen mod Anders Olsen vedr.14 daler 2½ mark og Hans Hansen gæld på 8 sdr. skulle gå til doms.

Thor Hansen i Klemensker stævnede samtlige herredsmænd for rejsepenge. Herredsmændene lovede at akkordere med Thor Hansen på næste ting.

Amtskriver August Dechner stævnede Jørgen Jensen, Hans Rasmussen, Anders Nielsen og Peder Lauridsen i Klemensker og Hans Jacobsen i Dalegaarden i Rutsker og Jørgen Nielsen i Olsker, Peder Ibsen på Hallegaarden.

Morten Bohn i Hasle stævend Jørgen Nielsen i Olsker for nogle resterende rentepenge på obligationer og pantebrev.

Morten Bohn stævnede Anders Olsen for gæld på 8 mark 1 sk.

Amtskriver og ridefoged stævnede Anders Væbo til vidnesbyrd. Hans Pedersen blev udspurgt om, hvad han havde set. Han havde set Anders Væbo, for ca 3½ år siden, skrabe muld på det sted, hvor det myrdede skikkelse var blevet fundet. Stedet kaldte han for Damgaarden og Anders Væbo forklarede at han ville grave sig en lille kildevig til sine kreaturer, men at han måtte opgive, da der var sten. Han jævnede igen det han havde opkastet.

Berild Hansen havde for ca 3½ år siden kommet ridende og ville vande sine heste i dammen. Da havde han set at der var opkastet dynd. Og da Anders Væbo forklarede, at han havde været i gang med at lave en lille kildevig, men havde opgivet.

Claus Hansen i Rutsker var indkaldt som vidne. Han afgav skriftlig vidnesbyrd overbragt af hans søn Berild Clausen, der var mødt. Berild Clausen fortalte, at hans fader for 4 år siden havde en af General Admiral Tromps skibsfolk ved navn Christopher Sørensen, som var en skomager og han havde en kammerat, som fortalte at han havde logi hos Anders Væbo og Laurs Hansen i Rutsker.  De to kammerater havde aftalt at de ville følges ad, når de hver og sær blev sendt bud efter dem. Imidlertid forsvandt kammerater til stor forundring for Christopher.

[Cornelis Martenz Tromp (1629-1691) hollandsk admiral, som i 1676 bliver øverstkommanderende i den danske flåde, der som chef for den dansk-hollandsk flåde besejrede svenskerne ved Öland]

Herefter følger Claus Hansens skriftlige beretning: en af Kgl. Mayst, Baadsmend, af Admiral Trompis Schib, ved Nafn Christopher, laae til Logement hos mig Claus Hansen, som da boede i Clemmersker sogn, imidlertid hafde  bemeldte Christopher en Cammerat, som kom ofte og besøgte ham og hafde sit qvarter hos Laurids Hansen og Anders Veboe i Rydshersogn, og samme Karl kunde med adskillige slags arbeid, og som foreshrefen Christopher for mig bekiende hafde hans Cammerat adshillige slags Haandverks tøy, og formedelst hans behendighed, i alle slags arbeider vaar hand paa Schibet forshonnet for vagt, og touge i medens Christopher vaar Syg, saa som ad ham var blefuen til pas igien. Kom samme hans Cammerat ofte og besøgte hannem, og var han ridenes på Laurids Hansens hest, mens som bemelte Christopher noget derefter vilde besøge sin Cammerat til Anders Vebe, der hans spurde efter hannem, suarede Anders Vebo och hans Qvinde, et paar gange, at hand var udgangen, men endlig paa det sidste, suarede Anders Vebo, som bemelte Christopher igien for mig bekiende, at hand var alt borte, huor for Christopher kan bedrøfuet hiem til mig igien og ofte søkkede og Sørgede, at hans Cammerat saaledes var belfuen borte fra hannem. Dette ieg Claus Hansøn paa min egen og min hustrues vegne erinner og ved staar, sandfærdigt at vehre, som forshrefuet Staar, Saa sant hielpe mig Gud og hans hellige ord, Datum Hasle d. 11. Fabr. Ao. 1681, Claus Hansen."

Amtskriver og ridefoged Augus Dechner krævede svar fra cornet Caspar Hendrichs Westervalt og adkomstbrev for den 43. gaard i Klemensker. Caspar Westervalt fremlagde en transport udgivet af kaptajn Jacob Andersen, dat. 30 august 1651, udgivet til hans underlagte corporal, stabsridere og knægte. Desuden fremlagde han et attest udgivet af Laurids Brorsen (?), dat. Hasle 7. september 1680, som viste at han havde lodtegn på den 43. gård for 128 sdr.. Han havde afstået gården til kongen. Dernæst foregav Westervalt, at sal. Henrik Trolles sal. kærestes sal. fader havde udkøbt de andre officerer, knægte og ridepenge.

Amtskriver August Dechner tiltalte Jørgen Nielsen i Olsker for en transporteret obligation  efter sal. Hans Friderichsens skifte i Rø. Da Jørgen Nielsen ikke var mødt dømte herredsfogeden straks i sagen. Obligationens værdi skulle betales inden 20 dage.

Morten Bohn i Hasle krævede de resterende renter på pantebrevet af Jørgen Nielsen i Olsker.

Barbra sal. Hermands i Rønne stævnede Laurids Hansen i Risby i Klemensker,  og Hans Hansen i sal. Hans Svends gaard i Olsker. Begge personer for gæld.

Bent Andersen i Hasle på Claus Jensens vegne fremlagde et skriftligt indlæg mod Hans Rasmussen i Olsker sogn.

Major Westervalt "eskede" Peder Hansens svar, men Peder Hansen var ikke mødt i retten ang. Krashavegaard. Westervalt ville føre Peder Ibsen fra Hallegaard som vidne på næste ting.

Niels Nielsen fremlagde sit svar til Mogens Olsen af Bodilsker, som havde stævnet ham til retten.

Mads Hansen i Klemensker i rette lagde sit indlæg mod Svend Hansen i Nyker. Et pantebrev på den 33. gård fra 31. august 1663 blev fremlagt og et tingsvidne fra Nørre herred den 19 nov. 1680. Sagen blev optaget til doms.

Laurs Hansen i Risby i rettelagde et skiftebrev efter sin sal. hustru Kiersten (?) fra 1677 den 28. febr. og ville herefter have sagen til doms.

Anders Lauridsen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Hansen i Risby og ville føre Peder Christensen i Kirkeboet, som vidne på næste ting.

Hans Pedersen i Rutsker i rette lagde sit indlæg mod Anders Olsen i Olsker. Sagen optages til doms.

Amtskriver og ridefoged August Dechner stævnede Anders Væboe for at høre et af ham indkaldt vidne Laurs Laursen i i Kirkegaarden i Rutsker. Laurs Laursen havde kørt to af kongens bådsmænd til byfogeden i Neksø. På turen havde han mødt Anders Væbo, der kom ridende med en af kongens folk. Om det var en bådsmand eller soldat, vidste han ikke. Ej heller vidste han, hvad han hed. Men han mente, at det var Mikkelsdag for fire eller fem år siden. Anders Væbo forklarede, at han kun denne ene gang havde være i Neksø med en mand, som hed Giert, som var hollænder og han vidste ikke om han havde haft en kammerat. Anders Væbo nægtede, at have en mand, som han delte med Lausr Hansen. de havde haft hver sin mand den sommer. Amtskriveren førte dernæst Berild Hansen som vidne. Berild fortalte at den mand som var hos Laurs Hansen havde en kammerat hos Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard), som var ungkarl og som Laurs Hansen selv havde kørt til Neksø. Den mand som Anders Væbo og Laurs Hansen havde sammen, var en middel tyk ældre karl med brun krøllet hår og havde en kortskaftet klædeskjol på med hvide lærredsbukser. Samme karl havde berettet for Laurs Hansen og Berild Hansen, at han havde sit tøj og redskaber hos Anders Væbo og han kunne både snedker- og skomagerhåndværket. Laurs Hansen havde lånt ham en hest til Rønne et par gange. Berild Hansen havde set at han ejede to skomagersyle og en skomagertang, som han lånte til sin kammerat, der boede hos Claus Hansen i Klemensker. Anders Væbo ønskede ikke, at få et tingsvidne af dagens afhøringer.

Thor Hansen i Klemensker tilrettelage et indlæg og ønskede nu dom over herredsmændene for rejsepenge. Herredsmændene ville vælge to fuldmægtigede til at svare på anklagen på næste ting.

Amtskriveren ville have Anders Nielsen og Peder Lauritsens hjemmel til indtage jord på Klemensker Kirkes udmark. Peder Lauridsen ville svare på næste ting.

Hermand Olsen i Hasle i rette lagde imod Oluf Andersen i Klemensker  et skriftligt indlæg.

DOM (pag. 112a). Efter sædvane skulle hver af herredets gårdmænd betale herredsfogeden 1 skæppe byg. Dem der endnu ikke havde betalt, blev hermed dømt til det, samt til at deles om omkostningerne.

Major Westerwalt stævnede Peder Ibsen på Hallegaard i Olsker til at vidne sit kendskab til Krashavegaarden. Peder Ibsen fortalte at han havde boet nogle år på Krashavegaard og da han flyttede var der otte mand det skønnede gården og da var der ikke en brøstfældig kælder over to stolperum, men tre deeller (?) var ved magt og en dygtig dør for. Og på den østre gavl i stuelængen var på den tid 2 stykker smaa deller i det ene hjørne ca 2 alen lang (? meningen var at der ikke var nogle mangler på hans tid. Kun køkkenet var fordærvet (Herefter nøjere beskrivelse af stuelængen)

Hans Knudsen på Peder Hansens vegne fortalte at Peder Hansen havde lovligt forfald, men ville forsvare sig på næste ting mod Westerwalt.

Amtskriver og ridefoged August Dechner fremviste matrikelbogen fra 1671, hvori det ses, at den 43. gaard i Klemensker sattes til 11 tønder, 1 skp., 2 fjerdingkar, 2 album, 1 54/65 kvadratalen hartkorn.

Monsieur Jørgen Bohn svarede på sin moders vegne og eskede dom over Laurs Hansen i Risby for 19 sdr. 2 mark efter skiftebrevet bestemmelse. Laurs Hansen mødte er erklærede at han ville betale. Endvidere ville Jørgen Bohn have dom i sagen mod Hans Hansen i Olsker for en kapital på 30 sdr. og 20 daler 1 mark rente i 11 3/4 år.

Ander Væbo ønskede at føre sin svoger Laurids Hansen i Rutsker som vidner. Han boede tidligere i Klemensker. Han havde intet at tilføje til sidste tings afhøring, men fortalte, at han havde kørt en af kongens bådmænd, ved navn Hans Jacobsen, til Neksø. Hans Jacobsen havde en kammerat, der boede hos Hans Pedersen i Ullehals (Aahalsegaard). Hans Jacobsen havde to trompeter i hans skrin. Anders Væbo fortalte at der havde været mange bådsmænd som de alle sammen skulle underholde indtil flere personer. Dernæst blev Hans Pedersen fra Ullehals afhørt og bekræftede Laurids Hansens vidnesbyrd om at hans baadsmand havde to trompeter. Laurids Hansen "foregav omsider" at han sammen med Jørgen Høy på Kuure Møllen og Anders Væbo, underholdt en karl.

Amtskriveren fik derefter udskrift af afhøringerne til senere brug.

Mogens Olsen i Bodilsker stævnede Peder Nielsen i Brogaarden i Olsker for arv efter hans hustru. Han fremlagde et skriftligt indlæg  og ønskede at dom i sagen skulle afsiges umiddelbart. Jørgen Pedersen på sin faders vegne gav sit vidnesbyrd i sagen.

Claus Jensen Rådmand i Hasle i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Rasmussen i Olsker. Niels Nielsen lovede at forsvare Hans Rasmussen på næste ting.

Amtskriver August Dechner læste et brev fra amtmanden, dateret Hammershus 19. februar 1681 om at herredsfogden for Nørre og Vester Herred Daniel Barch havde ret til en skæppe byg af samtlige gaardmænd og at herredsfogeden var i sin gode ret til at sagsøge dem der ikke betalte.

Amtskriveren efterliste Anders Nielsen og hans medfølgeres hjemmel til  adkomst af jord i udmarken.

Hans Pedersen i Ullehals stævnede Morten Sørensen i Rutsker til domsfornyelse.

Morten Bohn i Hasle ønskede dom over Jørgen Nielsen i Olsker fro renter 18 daler 2 mark 12 sk. Jørgen Nielsen var ikke mødt, så herredsfogeden dømte ham umiddelbart til at betale.

Der blev læst amtamdens ordre, dat. Hammershus 22. februar 1681 om betaling af gæld og restancer der stammede fra den forrige afdøde amtskriver Hans Christensen.

Hans Christensen i Klemensker på sin moder Karen sal. Chresten Pedersens vegne opsagde et lån 1. 2. 3  og 4. gang, som hun havde tilgode hos Christen Herlufsen med påløbne renter.

Laurids Hansen i Bedegade stævnede Christen Herlufsen i Marevad.

Laurids Hansen i Risby stævnede Jep Andersen i Klemensker for en sav (?)

Claus Hartvig på Bakkegaard efterlyste en brun hoppe.

Hermand Zimmers (?) i Rønne stævnede sine skyldnere i Klemensker: Chresten Herlufsen, Jens Mortensen i Skinderby, Oluf Jensen i Kuregaarden. Fra Rutsker Bertil Mogensen i Vang.

Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker stævnede på sin moders og medarvingers vegne Niels Ambrusen vedr. adkomsten til den gård som Niels Ambrusen bor på. Johan Bendixen kom i retten som fuldmægtig for den afdøde amtskriver og ridefoged Hans Christensen. Han fortalte at da tolder Mads Olsen kom til landet havde han en kongelig ordre til reparationer på kongens gaarden. Til at udføre tilsynet valgtes amtskriveren og ridefoged Hans Christensen. En af gårdene var vaarnedgården som Niels Ambrusen havde (skovhugning? opbygning af ny gård ?)

Major Westervalt eskede dom over sandemand Peder hansen i Klemensker. Peder Hansen ville komme med nye oplysninger til næste ting.

Major Westerwalt foreslog på sin søn vegne at der nedsattes en firemands gruppe - 2 på hver side, der skulle vurdere hans søn cornet Westerwalts sag vedr. den 43. gård i Klemensker.

Hans Christensen lyste for anden gang sin sag vedr. Marevadgaarden..

Anders Væbo ville føre Jørgen Høg i Hasle som vidne. Jørgen Høg fortalte at han underholdt en soldat der hed Niels, sammen med Laurs Hansen og Anders Væbo. Da soldaten skulle bort, sørgede hans hustru at bringe soldaten til Laurs Hansen, hvor han så blev af huskede han ikke.

Peder Jørgensen, sandemand i Rutsker, kunne ikke huske meget om kongens søfolk, som boede rundt omkring i sognet. Dt var ham der havde beordret søfolkene indkvarteret og at det også var ham, der fik besked om, hvor de indkvarterede skulle bringes hen.

Amtskriveren havde indkaldt major Westerwalt og hans søn til at berette deres historie. De to havde hørt fra en tjenestekarl ved navn Mogens Mogensen, at han for et år siden havde været på besøg hos Hans Mortensen, der berettede at deres tjenestepige havde  tjent Anders Væbo før end hun kom til dem. Tjenestpigen havde fortalt om en aften da en bådsmand var kommet fordrukken tilbage fra Rønne. Hun var gået til seng, da hun hørte et skrig. Da hun ville se hvad det var, havde hun opdaget, at døren til hendes rum var spærret, så hun ikke kunne slippe ud. Næste dag havde hun set en stokøkse ved stegersdøren, som var blodig. Anders Væbos hustru havde tørret den af for blod. Hun kunne ikke finde karlen nogensteds.

Anders Væbo kendte tjenestepigen, som var kæreste med  Ole Væboe sidste høst (?) og som tidligere havde tjent hos kaptajn Peder Kofoed i Nyker sogn. Anders Væbo kunne ikke sige noget "til befrielse" i denne sag.

Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker i rettelagde sit indlæg mod Christen Herlufsen i Maravad, samt fremlagde en landstingsdom af dato 17. december 1679.

Dom afsagt imellem Hans Pedersen i Rutsker og Oluf Andersen i Olsker.

Dom afsagt mellem Peder Hansen i Høegaard og Peder Lauridsen.

Dom afsagt  mellem Hermand Olsen i Hasle og Ole Andersen i Rutsker.

Dom afsagt mellem Hans Jensen i Knudsker sogn og Anders Rasmussen i Rutsker.

Laurids Hansen i Risby  og Anders Luuridsen ønskede dom afsagt imellem dem.

Hans Rasmussen i Olske ville skaffe en 12mands dom vedr. den 7. gård i Olsker og Peder Nielsen på Brogaard ville føre flere vidner og fremvise et skifte efter Hans Trudsen.

Laurids Ibsen Hougaard i Rønne stævnede Jens Mortensen i Klemensker for 1½ daler, Mads Hansen i Vedby for 11 marks gæld, Jens Mogensen i Olsker for 3 mark 6 sk. gæld. Da ingen var mødt blev de dømt til at betale inden 15 dage.

DOM (pag. 116a) mellem Peder Hansen i Klemensker Peder Lauridsen "under Hoklebjerg" for gæld på 4 daler 2 mark 4 sk.. Da parterne førte regnskab mod regnskab dømte dommeren at der på tinget, skulle ske en likvidere deres regnskaber mod hinanden.

DOM (pag. 116a) Hans Knudsen havde anmeldt Anders Rasmussen i Rutsker sogn vedr. 14 dalers børnegods. Anders Rasmussen ville have afkortning for 9 ugers skolegang, som han havde betalt til Niels Kastensen 11 mark, hvilket dommeren mente var acceptabelt.

DOM  (pag. 116a) Hermand Olufsen i Hasle havde stævnet Oluf Andersen i Klemensker, hvis hustru efter sin forrige mand skyldte ham 2 daler. Dommeren dømte til betaling.

DOM (Pag. 116b) Hans Pedersen i Skovgaarden i Rutsker stævnede Oluf Andersen i Olsker for klammeri og slagsmål ved herredsmønstringen ved Olsker kirke. Hans Pedersen skulle have været uarbejdsdygtig i 13 uger. Dommeren dømte efter jyske lov 3. bog 32 kapitel 1 rigsdaler og bartskærerløn og desuden 12 marks efter lovens indhold (3x9 lod sølv)

Afsagt dom i sagen mellem Toer i Klemensker og Nørre Herreds mænd vedr. rejsepenge.

Dom afsagt mellem Laurids Hansen i Bedegade og Laurids Hansen i Risby.

Dom afsagt mellem Mads Hansen i Skarpeskov (Skapeskade?) i Klemensker og Svend Hansen i Nyker sogn.

Amtskriver og Ridefoged August Dechner eskede svar af  cornet Westerwalt i sagen ellers ville han kræve dom. Herredsfogeden ville forelægge sagen for kornetten.

Anders Nielsen svarede imod amtskriveren, at han havde dyrket og brugt udmarkens jord i flere år. Anders Nielsen ville svare skriftligt til næste ting. Amtskriveren ville have dom i sagen.

Jørgen Jørgensen i Knudsker stævnede Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker til domsfornyelse.

Hans Hermandsen og Jens Nielsen i Klemensker gjorde deres regnskabslikvidation mellem parterne Peder Hansen i Høgegaard og Peder Lauridsen under Hoglebjerg

Christen Herlufsen i Marevad i Klemensker fremlagde et skiftebrev efter sal. Herluf Hansen fra den 24. marts 1671.

Amtskriver August Dechner fortsatte med at føre vidner mod Anders Væbo: Poul Andersen i Rutsker fortalte at han for nogen tid side havde mødt Anders Væbos broderdatter på vej til kirken. Hun havde tjent Anders Væbo. Hun fortalte at hun nu tjente Hans Mortensen i Nørre Kirkebogaard og årsagen at hun ikke ville tjene Anders Væbo længere var, at hun en nat havde hørt skrig, men hun havde ikke kunne komme ud af sit rum, da døren var tilbunden. Næste morgen havde hun fundet en stokøkse med blod. Anders Væbos hustru Bente havde  tørret blodet af. På forespørgsel om hvor blodet kom fra, havde hun blevet blevet bedt om at blande sig uden om. Anders Væbo havde intet at svare til denne historie.

[Om mordet, se Landstingsdom den 20. april 1681 og læs artikel på http://jespervanghansen.wordpress.com ]

Hermand Simons  i Rønne ønskede dom i sagen mod Hans Hansen i Olsker for gæld på 5 daler 1 mark 10 sk.

Hans Christensen lovbød for tredje gang kravet på Marevadgaard.

DOM (Pag. 118a) Svend Hansen havde stævnet Mads Hansen i Skarpeskade for forringelse af den 33. gård i Klemensker i alt 19 daler 2 mark 8 sk. og 12 daler for 5% rente af 50 daler siden sal. Anders Pedersen forlod gården for 31½ år siden (heri mange familieoplysninger. Via en landstingsdom dømmes Mads Hansen til at betale omkostningerne.

Amtskriveren August Dechner ville nu indkræve alle restancer for året 1680. Alle som ikke ville vedkende sig sin gæld skulle melde det på tinget, efterfølgende ville de blive sagsøgt og dømmes til betaling.

Tingbudene i Klemensker oplyste at indtil 1. maaj havde Caspar Hendrich Westerwald Simblegaard i "benaadning". Sidste 25. maj havde der været en otte mands forretning for at syne gårdens gygninger og skoves tilstand og fundet den brøstfældig. der skulle nu nedsættes en ny gruppe med sandemand Niels Nielsen som formand og atter syne skovene og sætte forringelsen i penge.

Amtskriveren stævnede Hans Rasmussen har at han ikke alene for 1680 med for tidligere år ikke havde betalt sit landgolde 16 sdr. til rette tid. Amtskriveren ville nu hav ham dømt til at miste sin vaarnedegaard. Amtskriveren ville have indsat en "dygtig" bonde i hans sted. Has Rasmussen svarede at godt nok havde han ikke betalt til tide, men han havde  betalt senere. Han henviste til at gårdene betalte på denne måde. Han ville forsvare sig skriftligt til næste ting. Hans Rasmussen mente at "han blev efterstræbt" af amtsskriveren, som beskyldte ham for "opsætsighed". Hans Rasmussen erklærede at han havde betalt sit stedsmaal, hvilket amtskriveren påstod han ikke havde gjort.

Cornet Westerwalt i rette lagde sit skriftlige forsvar mod amtskriveren, som tillige fremlagde kvitteringer udgivet af Chresten Pedersen i Pilegaarden for årene 1664, 65 osv

Capellan Hans Predbjørn i Olsker stævnede sognepræsten Jacob Jensen Sode og Jørgen Pedersen førhen boende på Præstegaarden til ottemand dom vedr. præstegaardens tilstand og til fastsættelse hvormeget forringelsen kan sættes til i penge.

Hans Christensen eskede for 4. gang pengene fra den 58. gård i Klemensker.

Morten Sørensen i Rutsker stævnede Jens Andersen og Peder Andersen  for noget korn, der skulle være hos Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard) og som var tillag Morten Sørensen på et skifte efter sal. Anders Larsen.

Peder Hansen på Høgegaard i Klemensker stævnede Peder Lauridsen under Hoglebjerg. Endvidere indkaldtes vidnerne Abraham Hansen  og Laurids Hansen. De bevidnede at de havde mødt Peder Lauridsen, som fortalte at han havde 14 mark til Peder hansen, som skulle bruges tril en stud, der skulle leveres til Bodil Jens Pedersen i Allinge (?)

DOM (pag. 120b) August Dechner havde stævnet Jacob Fisker  i Rutsker, som havde påstået at hans hus lå på Slottets grund. Frederik Bødker nu bor i huset. Huset var bygget af Jacob Mathiasen, som var Jacob Fiskers farfar.  Landstingsdom den 5. marts 1679.

Dom (pag. 121a) Thor Hansen (43. gaard) i Klemensker havde sagsøgt Nørre Herreds mænd for rejsepenge for en rejse han havde gjort til kongen i København med en skrivelse om bornholmernes armod med henblik på lettelse i kvartalsskatten. Rejsen havde trukket ud og han havde miste indtægter og havde bragt ham og hans familie i økonomisk uføre. Fuldmagten blev givet til rejsen og dateret den 15. maj 1680.

DOM (pag. 121b) i sagen mellem Laurits Hansen i Bedegade og Laurits Hansen i Riisby for 6 daler 1 mark mv.

Herefter liste over restancerne:

Klemensker:

3. Ole Lauridsen - 6 daler

4. Laurids Pedersen - 16 daler 1 mark 5 sk.

5. Laurids Andersen -17 daler 1 mark 15 sk.

6. Peder Hansen - 4 - 2-  11

7. Bendt Aagesen - 19-2-5

8. Oufes Bieregaard - 17-2-9

9. Laurits Hansen, Meulengrabs bonde - 7-3-10

10. Hans Hermandsen - 5-1-12

11. Hans Knudsen - 13-0-12

12. Morten Hansen - 16-1-5½

13. Jens Manussøn (Mogensen) - 6-0-6

14. og 15. Peder Hansen Sandemand 32-1-2 for 79 og 80

16. Valdberg gaard - 21-0-0

17. Peder Nielsen - 11-2-4

18. Abraham Hansen - 23-2-8

19. Lille Krashavegaard - 17-3-3

20. Westwewald den yngre - 19-0-5

21. Anders Mogensens gaard - 22-0-3

22. Øde steel - 17-3-11

23. Mads Pedersen - 29-2-11

24. Arist Pedersen - 1-2-14

25. Mads Pedersen - 29-2-11

26. Hans Jensen - 15-0-24

27. Ole Jensen - 5-2-7  Karne Clemmids - 3-0-0

28. Simon Hansen - 19-1-13

30. Lasse Hansen - 21-0-14

31. Hans Jensen - 16-2-5

32. Anders Gregersen - 22-2-0

33. Jens Jensen, Meulensgrafs bonde - 30-0-6 til Amtmanden 1 daler

34. Peder Bendtsen - 14-0-6

35. Hans Kiøller 0-0-10

36. Peder Troelsen - 6-1-15

37. Munkegaard er øde - 19-1-3

38. Øde Oluf Svendsen - 24-1-6

39. Bødelsgaard øde - 23-1-14

40. Jens Morten Træbeen - 21-3-0

41. Laurits Andersen - 9-3-7

42. Mats Væver - 22 -0-3

43. Thor Hansen dette år 12-3-0, forrige år rester siden 1651 (?)

45. Claus Gaard øde - 20-2-5

46. Laurits Hansen - 6-0-6

48. Aage Madsen - 5-0-13

49. Hans Hansen - 4-2-15

51. Jens Svendsen - 7-0-5

52. Ritmester Wester Walt - 20-3-7

53. Smedegaard ligger under Simblegaard - 23-3-1

54. Laurits Hansen - 6-0-11

55. Hans Aristesen - 8-3-14

57. Niels Jørgensen - 4-0-14

58. Christian Herlufsen - 2-3-11

59. Joen Skomager - øde - 25-3-5

64. Hans Esbersen - 9-1-7

65. Jens Abrahamsen - 0-1-0

68. Claus Hansen - 1-0-0

69. Hans Christensen - 7-2-14

Vorneder

1. Peder Christensen - 5-2-7

2. Hans Sæder - 25-0-12

3. Toftegaarden - 1-0-13

4. Mats Hansen - 8-2-11

5. Jep Jørgensen - 7-0-0

6. Jens Pedersen - 8-1-12

7. Jørgen Pedersen - 4-0-14

8. Laurits Mikelsen - 6-2-0

10. Jørgen Hansen - 34-2-10

11. Niels Jensen - 11-2-5

12. Hans Rasmussen - 1-0-0

14. Niels Ambrusen - 2-0-0

15. Michel Pedersen - 1-0-0

17. Laurits Hansen - 3-1-

18. Peder Nielsen - 3-2-0

Rutsker sogn

1 og 2. Hans Svendsen - 10-1-4

4. Jep Hansen - 13-3-13

5. Jens Andersen - 9-0-6

9. Christian Rasmussen - 10-2-4

10. Mikkel Madsen - 7-2-5

11. Laurits Mogensen - 21-0-6

12. Peder Lauritsen - 19-2-5

13. Jaco Mathiasen - 2-3-6

14. David Mortensen - 4-1-6

15. Christian Pedersen - 7-1-2

16. Borregaard ligger under slottets aufling - 24-3-0

17. Peder Bendtsen . 9-0?

18. Anders Pedersen - 17-1-13

19. Mogens Nielsen - 16-2-1

20. Hans Pedersen - 5-2-2

22. Hans Pedersen - 0-1-0

23. Peder Nielsen - 4-2-6

24. Peder Nielsen - 17-0-13

25. Jens Andersen - 10-1-6

26. Jep Jørgensen - 16-1-15

28. Jens Mogensen - Herredsfogeds bonde

30. Daniel Zachariasen - 18-0-13

31. Anders Hansen - 7-0-0

32. Hr. Poul Ancher - 18-2-5

33. Morten Hansen - 16-1-11

34. Hans Jensen - 8-0-8

35. Hans Pedersen - 9-1-1

36. Claus Hansen - 0-1-0

37. Laurits Lauritsen - 0-1-0 noch Kg.May. anpart 3-1-3 ligesaa forrige år siden 1651

38. Hans Hansen - 8-0-13

39. Anniche Gummeløs 0-1-0

40. Laurits Lauritsen - 13-3-1

41. Morten Søærensen - 7-3-6

42. Rasmus Abrahamsen - 16-3-11

43. Knud Olufsen - 5-2-14

44. Michel Hansen - 18-1-15

45. Ander Nielsen Væbo - 0-1-0

46. Peder Jørgensen Sandemand - 1-2-12

47. Anders Hansen 9-1-12

48. Jørgen Pedersen - 6-3-6

vaarneder

2. Hans Jensen i Dalegaarden - 13-0-3

3. Erich Pedersen - 12-3-4

4. Laurits Lauritsen - 13-1-0

5. Hans Mortensen - 1-0-10

6. Ole Rasmussen -  2-0-0

7. Berild Hansen - 0-1-12

8. Berild Hansen - 5-0-5

Vangebo, Kaas og Helligpeder, hver 100 tørrede torsk

Hasle Købstad - 63-3-15

Olsker Sogn

1. Hans Jensen - 24-0-7

2. Mats Hansen - 10-3-9

3. Vefst Pedersen - 4-1-8

6. Niels Hansen - 15-0-12

7. Hans Hansen - 18-2-12.

8. Peder Nielsen - 12-2-10

9. Niels Nielsen sandemand - 1-3-12 noch for eg og bæk 1-2-8

10. Niels Jørgensen - 19-0-5

11. Hans Andersen - 7-3-11

12. Hans Hansen - 10-0-15

13. Hans Mortensen - 7-1-0

14. Hans Mogensen - 10-2-7½

16. Laurits Nielsen - 7-1-0

17. Hans Pedersen - 12-1-2

18. Anders Jørgensen - 12-1-0

19. Hans Pedersen - 11-2-3

20. Anders Olufsen - 16-0-11

21. Morten Didrichsen - 9-2-8

22. Jens Mortensen - 2-3-0

23. Peder Rasmussen - 6-1-15

24. Jens Olufsen - 3-3-4

25. Jørgen Rasmussen - 10-0-7½

26. Hans Jensen - 7-3-6

28. Didrich Lauritsen - 7-1-8

29. Laurits Hendrichsen og Hans Hansen - 17-2-1

31. Laurits Olufsen - 7-3-11

32. Mogens Jørgensen - 12-2-3

34. Laurits Hendriksen og Jens Mortensen - resterer 0-1-3½

vaarneder

1. Jørgen Nielsen - 0-3-5

3. Niels Lauritsen - 1-3-0

4. Bohne Hansen - 2-1-13

6. Mats Svend - 7-3-4

Tegneboe - 1 fjerding smør = 5 5-2-8 og hver mand dagsværk

Allinge og Sandvigboe - for qvægskatten - 1-2-10, nok for færgeholdet 24 daler.

Rø sogn

1. Peder Rasmussen - 22-2-4½

2. Jep Kiøller - 12-0-1

3. Mogens Fredrichsen - 17-3-9

4. Markus Hansen - 4-2-5

5. Laurts Olufsen - 1-3-10

6. Erik Rasmuseen - 18-1-14

7. Anders Pedersen, sandemand - nyder

8. Hans Hansen - 17-3-15½

9. Hans Svendsen - 5-0-4 eller Fendrik Hansen

10. Hans Svendsen - 8-2-14

11. Hans Fredrichsen - 20-0-10

12. Laurits Hansen - 2-1-13

13. Hans Pedersen - 4-3-2

14. Rasmus Jørgensen - 19-0-8½

18. Hans Hansen - 3-2-10

19. Øde. Præsten for kvartalsskatten, der have haft 21-3-12½

20. Lurits Hansen - 17-1-7½

21. Laurits Jørgensen øde - 17-3-2

22. Sherpinge stod øde - 17-2-15½

23. Ole Mogensen - 6-1-0

24. Hartvig Andersen - 3-2-1

25. Jørgen Andersen - 18-2-7½

26. Mats Jørgensen - 10-1-2

27. Christen Hansen - 16-1-7½

Vaaneder

1. Peder Esbersen - 3-0-2

2. Jep Andersen i Spellinge - 1-0-4

 noch en tønde meel

5. Joen Skomager - 2-1-13

8. Brømann - 8-3-2

Ovenskrevne restance dækker perioden jacobi dag 1680 til årsdagen 1681. Alle gårdmænd var således stævnet, hvis ikke de inden 15 dage havde betalt. Dat. 18. marts 1681.

Amtskriver August Dechner bad alle, der mente sig ansat for lidt eller for meget, at de skulle melde sig og fremføre sine påstande.

DOM (pag. 124a) Følgende var taget i forhør: Peder Hansen i Højegaard i Klemensker, Peder Lauridsen under Hoglebjerg fremlagde deres regnskab på et møde i Hasle. Sammenligningerne førte til dommerens beslutning om, at Peder Lauritsen skulle betale Peder Hansen 4 daler 2 mark 4 sk.

DOM (pag. 124b) Anders Lauritsen i Bedegade blev tiltalt af Laurits Hansen i Riigsbye i Klemensker for 5 daler for en vogn, som han skulle have købt. Dommeren mente ikke, at han skulle slippe med 3 daler, men skulle betale det fulde beløb.

Læst kgl. forordning dat. 19/2 1681 vedr. jagt

Laurids Michelsen i Kierkegaarden i Klemensker stævnede Hans Kofoed på Ladegaarden i Klemensker til dommens fornyelse, dat 9. juli 1675. Kofoed ville møde på næste ting.

Amtskriver og ridefoged August Dechner eskede Hans Rasmussen for et skiftebrev dat. 15 november 1670, som han straks fremlagde.  Dernæst præsenterede han en ottemands dom fra 20. marts 1671 læst og påskrevet. Amtskriveren mente, at uanset om Hans Rasmussen kunne fremlægge bevis for at have betalt stedsmaal, så skulle han betale sine jordebogsskatter.

Jens Lauritsen boende i Stre Krashavegaard, som er nr. 20. i tallet, tinglyset salget af gården til cornet Caspar Hendrich Westerwalt

Major Westerwalt stævnede sine assignerede bønder for afgifter, nemlig Mogens Ibsen for ægter 5 mark og Anders Nielsen for Bogclaring (?) og ægter 15 mark. Begge ville fremlægge deres skriftlige svar på næste ting.

August Dechner stævnede Jens Mortensen i Skinderby for tyveri. Laurits Hansen var vurderingsmand på den afdøde Hans Hermandsens gods. Men da han lå syg mødte hans bror Peder Hansen Sandemand i Klemensker i hans sted. Der var indkaldt flere vidner. Den første var Laurits Andersen, der vidnede at han havde set en tyrenød (tyrekalv) i blandt Jens Mortensens andre dyr, som tilhøre Hans Rømer. Laurits Hansen fortalte at den afdøde Hans Hermandsen havde fortalt ham det samme som Laurits Andersen havde vidnet. Hans Kjøller og Jens Jensen havde set det samme og det var på tredje påskedag og efter Hans Rømers ønske. (Det er ikke klart hvorfor amtskriveren var blandet ind i sagen) Sagen fortsatte til næste ting.

Amtskriveren ville have 8 mand til at vurdere hvilken landgilde Ladegaarden og Borregaard skulle betale. Sagen var beordret af Rentekammeret.

Amtskriveren opbød Slotsavlingen på Borregaarden om nogen ville forpagte eller leje.

Ludvig Michelsen ville have dom i sagen mod Hans Kofoed på Ladegaarden. Hans Kofoed var ikke til stede. Dommen afsagt umiddelbart og den tidligere dom blev "renoveret" (?) og fornyet.

DOM (pag. 126b) afsagt imellem Laurits Hansen, Bedegade og Christen Herlufsen. Laurits Hansen fik dommeren medhold i, at Herlufsen skulle betale  omkostningerne 6 daler 2 mark 11 skilling efter en landstingsdom der blev afsagt den 17. dec. 1679, samt omkostningerne ved den fornyede dom på 4 daler.

Læst kgl. brev om højesterets administration.

Major Westerwalt bekendtgjorde at han, såvel som hans arvinger, havde solgt og skødet Krashavegaard i Klemensker med al tilliggende herligheder til sin søn cornet Casper Hendrich Westerwalt og hans kæreste Alhaidt (?) Hendrichsdatter og deres arvinger.

Dom afsagt mellem amtskriver August Dechner og Hans Rasmussen i Klemensker.

Hans Aristsen i Riisby i Klemensker stævnede major Westerwalt og hans søn cornet Westerwalt og Hans Lauridsen i Klemensker ang. Krashavegaard. Hans Lauridsen var værge til Jens Lauridsens søskendebørn der havde krav på Krashavegaard. Han tilbød at lægge de penge, som der skulle til, for at overtage gården. men mente ikke at gården var blevet "lovbudt". Hans Aristsen ville fremlægge et skriftligt indlæg på næste ting.

Hans Laurichsen Kastrup i Rønne stævnede Hans Drejer på Bolby grund i Klemensker til domsfornyelse dat. 27. april 1677 for 15½ mark.

Hans Jensen Degn i Klemensker stævnede Jens Lauridsen i Riisby for gæld på 2 mark og 6 skilling. Jens Lauridsen vedgik gælden, samt erkendte, at han havde lånt et tørvejern til værdi 2 mark. Han lovede at betale inden 10 dage.

DOM (pag. 127b) August Dechner havde stævnet Hans Rasmussen på 12. vornede gård i Klemensker for ikke at have betalt sin skat og at have ladet sin går forfalde år efter år. Hans Rasmussen havde fremlagt en 8. mands skønning fra 18. marts 1671, hvor gården var blevet vurderet til 35 daler 1 mark. Desuden havde han fremlagt et stedmaalsbrev af 16. september 1670, der viste at han havde betalt 50 rdr. til Peder Olsen. Hvis August Dechner ville betale de 50 rdr. tilbage, så ville han gerne afstå gården. Da han ikke havde svaret sine skatter, lød dommen, at han inden midfaste 1682 skulle flytte fra gården, således at den kunne bortfæstes til en vederhæftig bonde.

Cornet Westerwalt i rette lagde et skiftebrev efter salig Mats Jensen i Klemensker fra den 14. marts 1674 og  ønskede derefter dom i sagen. Amtskriveren meddelte at skiftet fra 1674 intet havde med regnskabet at gøre, men accepterede at sagen gik til doms.

På vegne af Slotsherren pålagde amtskriver August Dechner alle og enhver i herredet at broer og veje at forfærdige, samt efter kongelig forordning at afskaffe den små ugildede heste. Denne ordre skulle tingbudede forkynde på hvert sognestævne. Desuden blev alle ødegårde budt ud til den, der ville betale skatterne. Desuden skulle forkyndes en kongelig forordning om at folks kulle "lemme deres hunde" [dvs. at hundenes ene forben skulle hugges over knæet, således at hunden ikke kunne gøre skade på vildtet].

Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker og Laurids Rasmussen i Klemensker gjorde ed på sandfærdigheden i deres vidnesbrev. (?)

Jens Mortensen vedstod forand samtlige stokkemænd sin påstand om sin uskyld. Amtskriveren mente at Jens Mortensen havde talt i mod retten og at han stod til påtale.

Hans Remmer (Rømer) ville føre vidner på næste ting.

Mester Christopher Lubshes  (Lübech ?) bartskærer stævnede Indvard Tolsen for gæld og bartskærerløn, i alt 6 daler. Hans Knudsen bekræftede sagens sammenhæng. Indvard Tolsen var ikke tilstede. Dom afgivet at gælden skulle betales inden 15 dage.

Peder Andersen i Rutsker fremstillede en lille dreng ved navn Laurs, som skulle have været til alter i søndags. Han henviste til skifte efter Laurs Larsen og ??? Jens Andersen lovede at svare til næste ting.

Laurids Jensen i Rø sogn på sin hustrus vegne stævnede sin svoger Mads Ibsen i Rutsker ang. jordepenge fra det 6. og 7. vornedegaarde som tilkom hans hustru efter hendes salige fader og moder. Han ville ikke forlange renter på grund af den "besværlige tid".

Sognepræsten Christen Lind fra Rø sogn opbød den 19. gård i sogne til kommende midfaste, da han ikke længere ville bruge gården.

Amtskriver August Dechner opbød for anden gang den 10. gård i Rutsker sogn for den resterende jordebogsskat.

Hans Rømer i Vestermarie ville føre Laurids Andersen  i Klemensker som vidne i sagen om den omtvistede nød han førte mod Jens Mortensen i Skinderbye.  Laurids Andersen fortalte at Hans Rømer kom til han søndag efter kristi himmelfartssøndag over middag. Hans Rømer ville have Jens Mortensen med til Almindingen, for at se en kalv, der var blevet stjålet fra ham. Jens Mortensen fulgtes med Hans Rasmussen til Almindingen i et Ellekær (?). Der fandt de den omtalte kalv slået ihjel. Kalven var Hans Rømers. Laurids Rasmussen bekræftede denne historie. Brødrene Hans og Herluf Hansen i Klemensker havde kendskab til denne omtvistede kalv, da den gik på Bedegade hos Hans Hermansen, som er Hans Rømers stedfader. I pinsedagene gik denne kalv sammen med det øvrige kvæg på lyngen. De bekræftede at det var den selv samme kalv de nu havde set død hos Hans Rømer. Hans Kjøller og Jens Jensen i Klemensker havde været hos Hans Rømer dagen efter at de havde fundet kalven i almindingen. De bekræftede at det var den kalv, som han havde fået af stedfaderen. Jens Mortensen var ikke mødt.

De otte mand afgav deres forretning for Frigaarden i Rutsker. Den skal blive indført senere i tingbogen.

Jens Andersen fra Rutsker stævnede Peder Andersen i Rutsker. Sagen udsat til næste ting, da Peder Andersen havde lovligt forfald.

Niels Andersen i Klemensker stævnede Aage Madsen. Sagen skulle føres til næste ting.

DOM (pag. 130a) Otte mands forretning den 13. maj 1681 på Frigaarden i Rutsker var ønsket af gårdens ejer kongens tolder Mads Olufsen. På gården boede Jørgen Ibsen. Det var ønsket at vurdere gårdens bygninger og skove og vurdere dens brøstfældighed. Jørgen Ibsen var tilstede ved vurderingen.

Stuelængen: I den vester ende 2 stolperum med gamle brædder på gavlen - vurderet til 6 sdr., men måtte afkortes med 6 mark for 2 ødelagte vinduer og 2 mark for ødelagt tag på søndre side. Dernæst 5 stolperum med lovligt gamle vægge og tag, dernæst tilde, stue på 3 stolperum med 6 vinduer og en kakkelovn med stene, dør og behør, næst op til stuen kommer 3 stolperum, hvor halvdelen er forsømt og sat til 6 mark. Dørene til disse 13 stolperum stuehus er ved magt undtagen een, som sammen med en manglende bjælke vurderedes til 1 sdr.. Dernæst1 stolperum Gaasehus (?)med to lergavle, som var ved magt. 7 stolperum stalde med tømmer og vægge ved magt. 2 Stolperum Høgulv ved magt, 1 stolperum "som henger et led for" (?) tømmer og vægge ved magt. "Hodde i gaarden" [udbygning på længe] på 3 stolperum ved magt. På den østre side findes fire stolperum lyngtag, 18 stolperums tag på begge sider findes ikke god nok og derfor vurderedes forringelsen til 4 sdr. På stuelængen (osv gennemgåes sprosser mv)

Med hensyn til skoven fandtes 27 stubbe, men det kunne ikke bevises, at det var sket i Jørgen Ibsens tid. - ellers vurderedes skoven ved magt.

Mads Ibsen fra Rutsker mødte og svarede på anklager fra Laurids Jensen i Rø sogn. Han mente, at 12mands forretningen på den 6. og 7. gård burde svare på deres uenighed. Laurids Jensen ville fremlægge 12mandsforretningen på næste ting.

Hans Rømer i Vestermarie sogn påstod, at han havde bevist sin sag mod Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker og bad derfor amtskriver og ridefoged at "sætte i rette". August Dechner mente, at Jens Mortensen var skyldig i tyveri af kalven og efterfølgende slået det ihjel. Han havde desuden "vanhelliget amtskriverens rygte". Han burde dømmes til fængsel  og arbejde i jern på Bremerholm på livstid og miste sin hovedlod til kongen. Herredsfogede bad de otte stokkemænd at dømme i sagen. Jens Mortensen ønskde sagen beskrevet og svare på anklagen på næste ting.

Sognepræst til Aakirkebys menighed Didrich Svendsen stævnede Jørgen Nielsen i Olsker for 120 sdr pantebrev, dat. 22. april 1672, og resterende renter. der var betalt i alt 23 daler 2 mark til sognepræsten. Nu ville sognepræsten have heler pantet indløst og renterne betalt.

Jens Andersen ville føre vidner i sag mod sin broder Peder Andersen. Første vidne var Jens Hansen, der fortalte at han havde været hos sin hustrus moder på salig Anders Larsens gård. Han så at det omtvistede korn, som Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard) skulle have, var lagt på en slæde. Det var dette korn, der (uretmæssigt ?) blev kørt ud til tolder Mads Olsen. Kirsten Morten Sørensens i Rutsker vedstod hvad hun havde udtalt i sagen. Jens Andersen påstod at Peder Andersen var skyldig i (?) og burde betale. Morten Sørensen, som havde skrevet skiftet fra den 20. maj 1679, som han nu fremlagde. Her stod der at Hans Pedersen i Ullehals skulle have de 2 tønder korn. Han mente også at Peder Andersen havde handlet forkert. Sagen gik til doms.

Jørgen Hansen i Bjørnegaarden i Klemensker opsiger sin vornedegaard, som han boede i og som han havde fæstet af kl. amtskriver og ridefoged August Dechner. Han ville fraflytte senest næstkommende midfaste 1682.

Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede Johan Trompeter i Klemensker. Sagen ville blive forklaret på næste ting.

Herredsfoged efterlyser en "blaghielmet Stud" som var kommet bort for ham.

Niels Ambrusen kom for retten i en sag der var varslet. Sagen drejede sig om Aage Madsens arv efter hans fader Mads Aagesen. Det blev pålagt Aage Madsen at fremlægge det originale skiftebrev.

Kirsten sal. Rasmus Andersen i Rønne lod læse et pantebrev på 100 sdr. og rente på 40 sdr. som Peder Rasmussen i Olsker havde udstedt den 2. februar 1681 med pant i den 23. gård

Jørgen Bohn i Rønne mødte på vegne af sin moder Barbara sal. borgmester Herman Bohns og erklærede, at hun ville have den 10. gård i Klemensker (Vestre Bedegadegaard) vurderet af otte uvildige mænd. Gården havde været beboet af den nu afdøde Hans Hermandsen. Årsagen til ønsket var, at hun havde en del penge stående i gården og at hun ville vide, om der var sikkerhed for dem i gården huse, mark og skov.

Sognepræst Chresten Lind til Rø kirke bekendtgjorde at han tre gange havde opsagt Anders Castensen på den 17. gård i Rø til fraflytning senest midfaste 1682. Anders Castensen var ikke mødt og derved frasagde sig retten til at protestere over opsigelsen.

Laurits Pedersen i Klemensker opsagde Anders Væbo på den 23. gaard i Klemensker (Lille Dammegaard) til fraflyttelse  og "tilsvar" til næstkommende "fare dag" 1682.  Laurits Pedersen mente hermed ikke, at skulle gøre mere ved den sag. (?)

Borgmester Oluf Svendsen i Rønne ønskede dom over Johan Trompeter under major Henrich Casper Westerwalt for gæld på 15 sdr. 12 sk.. Johan Trompeter var ikke mødt, så dommen faldt umiddelbart, da der blev fremlagt et skriftligt regnskab: Gælde og omkostningerne skulle betales inden 15 dage.

Laurits Lauritsen i Rutsker stævnede Mons Hansen i Rutsker, som ejer af den 43. gård i Rutsker, hvor Knud Olsen boede. Laurits Lauritsens ønske var at 4 mand skulle syne gården bygninger og gøre en prisfastsætte. Hvilket bevilgedes af August Dechner.

Niels Ambrusen i Klemensker ønskede at et skiftebrev efter sal. Mads Aagesen af 8. maj 1679 blev fremvist i retten. Hans Bendsen fremlagde skiftebrevet. Herefter krævede Niels Ambrusen på sin myndling Margrethe Madsdatters vegne hendes arv på 8 daler 2 mark 2½ sk. Dom ønskedes herefter afsagt, men Aage Madsen protesterede og ville føre indlæg herimod på næste ting.

Jens Mortensen mødte, men da amtskriveren ikke var tilstede blev hans sag udsat til næste ting.

Poul Andersen i Rutsker havde opsagt Jens Andersen, som boede på den 5. gård i Rutsker, til fraflytning senest næstkommende "fara" dag i 1682. Jens Andersen mødte i retten og protesterede mod opsigelsen.

Morten (?) Jørgensen, Landstingsskriver, stævnede Anders Gregersen i Klemensker. Sagen skulle føres på næste ting.

Amtskriver August Dechner stævnede Chresten Pedersen i en sag, som skal forklares på næste ting.

Jørgen Nielsen i Olsker i rette lagde sit indlæg mod sognepræsten Didrich Svendsen, sognepræst i Aakirke. Præsten var ikke mødt og sagen blev udsat til næste ting.

Kgl. tolder Mads Olsen stævnede sin bonde Jørgen Ibsen til 12 mands "opkrævelse" på Frigården i Rutsker. Tolder var ikke tilfreds med de otte mands vurdering. Herredsfogeden udnævnte de tolv mand.

Dom afsagt mellem amtskriveren og cornet Casper Henrich Westerwalt.

Dom afsagt mellem Morten Sørensen og Peder Andersen i Rutsker sogn.

DOM (pag. 133a) Mellem August Dechner og cornet Caspar Hendrich Westerwalt ang. de. 43. gård i Klemensker (Skindemyregaard), hvilken gård som kong Frederik 3 havde tildelt kaptajn Poul Andersen, til aflønning af sine underordnede officerer. Amtskriverens påstand var at der fra 1651 til 1674 intet var betalt til kongen og som sådan skyldte gården  et anseeligt beløb. Cornetten mente, at der var betalt kongen andels af gårdens beboere og at han i det mindste havde styr på betalingerne. Hans hustrus afdøde fader havde været jorddrot og havde betalt til den daværende amtsskriver Hans Christensen. (Dommen fylder knapt 3 sider)

Amtskriver August Dechner læste amtmanden skriftlige ordre til tingbudene, at de på sognestævnerne skulle "anbefale" samtlige bønder i herredet, at de torsdag den 7. juli skulle begive sig til Hammershus med "dygtige heste og vogne" , da slottet skulle repareres. de skulle medbringe en frisk mand og tørveredskaber. Tørvene skulle bruges til slottets brøstværn.

Mads Ibsen i Rutsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Laurits Jensen i Rø sogn. Herredsfogeden pålagde Laurits Jensen at følge ordlyden i den afsagte 12 mands dom.

Formanden Jørgen Hansen for de otte mand, der skal syne og vurdere den 10. gård i Klemensker - Vestre Bedegadegaard - bad om at blive forelagt alt materiale vedr. gården.

Aage Madsen i Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Niels Ambrusen i Klemensker. Han ville føre vidner på næste ting.

Jens Pedersen i Skarpeskov (Skarpeskade) i Klemensker og opsagde sin fæste af den 6. vornedegaard, hvor han boede. Han ville afstå gården til Peder Nielsen i Klemensker med øvrighedens vilje og beslutning.

De fire skønningsmænd afsagde deres forretning af den 43. gård i Rutsker.

Anders Olsen i Olsker vedstod sit udgivne lejebrev dat. 2. februar 1681 udstedt til  Laurits Jensen Væver i Olsker (20. sg. ?) August Dechner forbød denne aftale, så længe det gården skyldte kongen skatter og landgilde.

Amtskriver August Dechner stævnede Mads Pedersen i Splidsgaard og Thor Hansen i Skindemyre. Sagen skulle føres på næste ting.

DOM (pag. 135a) i sagen mellem Morten Sørensen i Rutsker og brødrene Jens og Peder Andersen ang. 2 tønder korn, som var blevet tillagt Hans Pedersen i Ullehals (Aahalsegaard), men som i stedet var kørt ud til tolderen Mads Olsen. Morten Sørensen var gift med enken efter den afdøde Anders Larsen, hvis to sønner var årsagen til forviklingerne med de to tønder korn. Efter afhøringer kunne herredsfoged lægge ansvaret for de to tønder korn på den ene af sønnerne Peder Andersen, som blev dømt til at betale 5 daler og 4 skilling til sin stedfader Morten Sørensen tillige med omkostningerne.

DOM (pag. 135b) Fire mands "afsigt" på den 43. gård i Rutsker. På gården boede Laurits Lauritsen.

Stuelængens vestre del havde to stolperum krobhus med bageovn - "brøst" 2 daler, dernæst 1 stolperum krobhus - brøst 2 mark, 2 stolperum til stue med tre vinduer og en kakkelovn og en gammel halv dør og vindue er temmelig ved magt - Brøstfældighed for 1 sdr. - 3 stolperum øst for stuen som forstue med "nogle gamle flage" over (?). Dernæst andre 2 stolperum uden noget over og uden mellemdør. For disse rum kunne repareres for 2 sdr.

Lohusets 9 stolperum er alle så godt som gode på nær et. Over alt var der lyngtag, der er gammelt. Hvert fag skulle repareres for 3 mark, der blev i alt 6 daler 3 mark.

I alt vurderedes at der skulle repareres for 12 daler 3 mark.

Læst kgl. brev  af 11. juni 1681 til amtmand Christian Gedde angående Herredsfoged Daniel Barchs klage over at gårdmændene i Vester og Nørre herred ikke vil betale ham den lovpligtige skæppe korn skatterne i følge forordningen af 29. maj 167?. Chr. Gedde pålagde herredernes mænd at levere en skæppe korn til herredsfogeden for arbejdet at være herredsfoged. Dem der ikke betalte ville blive dømt.

Hendrich Brüchman lod læse kgl befaling af 18. juni 1681 om at han skulle være skifteskriver på landet Bornholm. Herefter (pag. 136a) er forklaringen på at der er ansat en skrifteskriver. Indtil dato havde det været tolder Mads Olsen, der har været tingskriver i Vester og Nørre herred og dermed også skifteskriver. Men det havde ikke være ham der skrev, men oftest lejede skrivere til opgaven. Ofte var disse ikke i hans brød og havde ikke de fornødne kundskaber. Amtskriver August Dechner havde påpeget, at landet ikke kunne være tjent med hans forsømmelser og sagen var derfor været behandlet på landstinget, der havde afgivet dom, der fastholdt Mads Olsen som herredsskriver og at det var hans egen udgift at betalte en lejeskriver.

Amtskriver August Dechner læste rentekammerets ordre og befaling vedr. Regitse Grubbes restance.

Sognepræst Diderich Svendsen i Aakirke ville føre sag mod Jørgen Nielsen i Olsker på næste ting.

Amtskriveren August Dechner havde på Hans Rømers vegne fået udstedt et tingsvidne mod Jens Mortensen. Jørgen Jørgensen i Knudsker sogn mødte på Jens Mortensens vegne og fremlagde et skriftligt forsvar. August Dechner fremførte 11 påstande, der burde føre til at Jens Mortensen skulle dømmes til Bremerholm og at arbejde i jern på livstid. Begge parter ville nu have dom i sagen.

Anders Væbo og hans hustru Bente Jensdatter og deres børn afhændede og solgte den 27. gård i Rutsker sogn til Peder Nielsen, som for øvrigt allerede boede på gården.

Chresten Herlufsen på Marevad i Klemensker stævnede Hans Mogensen i Skrubbe og hans dreng ? Olsen for de havde taget en hoppe ved nattetide og ført til Lensgaard.

Jørgen Clausen fra Nyker tilbyder den 33. gård i Klemensker til den, der vil leje og flytte ind, og betale kongelige skatter og kontributioner. Med sig havde Jørgen Clausen de 8te mænd der havde synes den 33. gård.

Dom afsagt mellem Laurids Jensen i Rø sogn og Mats Ibsen.

Amtskriver August Dechner stævnede cornet Casper H. Westerwalt såvel som Else (?) sal. Christian Smeds med sin lauværge.

Berild Hansen boende på det søndre Kirkebo i Rutsker stævnede Anders Væbo, der tidligere havde boet på gården og som i følge fire mænds skønning havde forsømt gården. Anders Væbo ville afgive en skriftligt forsvar for anklagen.

DOM (pag. 137b) i sagen mellem Laurits Jensen i Rø sogn og Mats Ibsens i Rutsker. Sagen omhandler Mats Ibsens afdøde hustru Christinas arvinger. Det oprindelige problem er fordelingen af arven efter forældrene til Laurits Jensen, Christina Jensdatter og en broder Rasmus Jensen, som var rejst fra landet. Forældrene havde boet på 7. vornedegaard i Rø og i følge en samfrændedom var der fordelt. (1 side)

DOM (pag. 138a) 8mands taksering af den 10. gaard i Klemensker (Vestre Bedegadegaard) onsdagen den 22. juni 1681.

Stuelænge.

Mod vest to stolperum med loft med egeplanker til tijllet [dvs loftsrum]og dellegavl og nogle egebrædder slaget på vægge og to sengesteder, med en vindovn og har dør med lås, sat tillsammen for penge 8 daler. Dernæst et stolperum til en lille stue, sat til 4 mark. Dernæst 2 stolperum for 1 daler, nok 2 stolperum til stegers hus [kombineret køkken og bryggers] sat til 8 mark, Dernæst en lille forstue på 1 stolperum med døre, sat tilsammen for 5 mark. Dernæst en stue i sig selv 3 stolperum med kakkelovn, tijlle [dvs loft over stuen], vinduer og døre, sat tilsammen for 10 daler. Endnu et krobhus på 1 stolperum med et kammer i og en dør for  sat til ?, nok et gammelt herberghus 2 stolperum, med dør og lås for sat til i alt 7 mark.

Den østre ladelænge 7 stolperum som er  gl. og meget fordærvet og brøstfældig både i tømmer og tag, sat til i alt 10 mark.

På den søndre længe i den østre ende var 2 stolperum, som er stald med hæk og krybbe, en dør, det andet er vognskjul sat tilsammen for 6 mark. Nok på samme længe fandtes endnu 12 stolperum med 5 døre. Pr. stolperum for 3 mark  er 9 slettedaler.

Dernæst den vestre længe som er 6 stolperum med en port og 2 døre, sat i alt til 10 daler. I alt beløber husene til i alt 50 daler 8 sk.

Ager og eng: 13 tønderland rug- og bygjord, sat til 13 daler,  30 tønderland havrejord, sat til 30 daler, Engebund var beregnet til 15 læs, sat er 15 daler værd.

Herlighed som hører til gården er skov, skovbund i indmark og udmark, gårdsrum, have og haverum med nogle få gårdstræer, brønd og brøndsted, dam og damsted i alt sat til 26 daler.

Gården er således vurderet til i alt 134. slettedaler 8 skilling.

For retten kom Anders Væbo nu boende på den 45. gaard i Rutsker og bekræftede sit udgivne pantebrev med pant på den 42. gård i Rutsker. Pantebrevet på 100 sdr. blev nu transporteret i sognepræst Poul Ancher med pant i den 45. gård.

Sognepræst Poul Ancher bekræftede, at han efter lovligt tilbud til arvinger, nu havde solgt den 45. gård i Rutsker til Anders Væbo til evig eje for 126 sdr. Anders Væbo omtales som den hæderlige mand.

Sognepræst Didrich Svendsen i Aakirke protesterede over at Jørgen Nielsen, kunne slippe væk med ikke at komme på tinget trods det, at han var stævnet via de lokale tingbude. Han burde betale faldsmålsbøden. Jørgen Nielsen blev pålagt at møde på tinget om 8 dage.

Aage Madsen i Klemensker stævnede Niels Ambrusen i Klemensker. Han havde indkaldt to vidner. Den første var Hans Madsen, der fortalte at det var en rød kalv som Niels Ambrusen var blevet tildelt på skiftet efter sal. Mads ?. Niels Ambrusen havde taget en rødspættet kalv, som var tildelt Aage Madsen. Det andet vidne Niels Lauritsen fortalte, at hans hustru Margrethe Mads ? havde modtaget sin mødrene og fædrene arv på 3 får af Aage Madsen. Desuden havde hun fået en arv på 1 rdr. af Niels Ambrusen. Herredsfogden mente at have oplysninger nok [?] således at han kunne afgive dom.

Jørgen Andersen i Klemensker stævnede Else, Christian Smeds enke i Klemensker for at have lån et Kartau (?), som hun ikke ville levere tilbage. Hun mødte ikke i retten og herredsfogeden dømte hente til straks at levere den tilbage eller erstatte den med 3 mark. og betale rettens omkostninger.

Jørgen Clausen i Nyker sogn opbød for anden gang gården i Klemensker.

Laurits Hansen i Rønne havde fået amtmandens ordre til at skrive i sagen mellem tolder Mads Olsen og Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker, samt i de sager på Nørre og Vestre herredsting hvor tolderen havde interesser.

Jørgen Ibsen på Frigård i Rutsker stævnede tolde Mads Olsen. Som vidner havde han indkaldt Erich Pedersen, Mogens Pedersen, Peder Nielsen og Oluf Rasmussen alle fra Rutsker, som skulle fortælle om Frigårdens tilstand inden Jørgen Ibsen flyttede til frigaarden. Erich Pedersen kunne huske 40 år tilbage i tiden og dengang var gården meget forfalden, ligesåvel som dengang Jørgen Ibsen overtog den. Taget var itu og højen manglede (rygning?) Jørgen Ibsen fik gården sat pænt i stand. De tre andre vidne bekræftede dette. Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen påstod at Jørgen Ibsen havde valgt vidner, der ikke vidnede korrekt. Han påstod, at det var enhver bondes pligt at forbedre og ikke forringe gården, som blev ham betroet. Han ville fremlægge beviser for de 12 mand på næste ting.

Jørgen Clausen i Nyker opbød for tredje gang den 33. gård i Klemensker til den der ville udrede kongeliges skatter og kontributioner.

Major Westerwalt stævnede Hans Svendsen i Rutsker sogn for resterende jordebogsskatter 6 sdr. 3 mark af den 36. gaard, som han er jordejer til. Hans Svendsen var ikke mødt, men havde sendt besked om at han ville svare på næste ting.

Major Westerwalt havde også stævnet Poul Andersen for lignende gæld på 8 sdr. af den 52. gaard i Klemensker. Poul Andersen var heller ikke mødt, men fik pålæg om at møde eller blive dømt uden forsvar.

Sognepræst i Aakirke Didrich Svendsen var  mødt i sagen mod Jørgen Nielsen i Olsker. Jørgen Nielsen var ikke mødt, men havde sendt sin dattermand Didrich Lauritsen, der undskyldte hans fravær. To heste "havde voldløbet med ham" i foregående dag. Didrich Svendsen mente, at Jørgen Nielsen kunne have sendt en mand, der ville svare for ham, derfor ønskede han at Herredsfogeden skulle afgive dom.

Anders Nielsen Væbo afgav et skriftligt indlæg mod Berild Hansen, som derefter lod sagen gå til doms.

Dom afsagt mellem amtskriveren August Dechner på Hans Rømers vegne og Jens Mortensen i Klemensker. Bo (?) Skomager fra Nylarsker sogn bad på Jens Mortensens vegne dommen beskrevet.

Barbra sal. borgmester Herman Bohn Mortensen i Rønne stævnede Kirsten sal. Hermand Andersen med sin lauværge, såvel som Valborg sal. Hans Hermandsen med sin lauværge, samt Laurits Pedersen til 1., 2. 3 og 4. lovbydelse på den 10. gaard i Klemensker som han havde i pant.  (Meningen var at panthaveren først skulle tilbyde arvingerne gården, inden den kunne tilbydes andre). Mogens Mogensen lauværge til Kirsten tilbød at ville give det beløb som de 12 mænd (det var en 8. mands vurdering!) havde vurderet gården til.

Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen afgav sit indlæg mod Jørgen Ibsen på Frigaard. Jørgen Ibsen vil svare på næste ting.

DOM (pag. 140b) mellem amtskriveren August Dechner på Hans Rømers vegne og Jens Mortensen i Klemensker. Herredsfogeden fandt det bevist at Jens Mortensen havde begået tyveri af en tyrekalv og som var fundet død i Almindingen. En af beviserne var, at Jens Mortensen havde forsøgt at aftinge tyveriet med Hans Rømer. Han blev dømt for simpelt tyveri første gang og det gav efter C4 Reces 1 års arbejde på Bremerholm i jern.

Amtskriveren og ridefoged August Dechner meddelte, at alle der skyldte i skat for årene 1679 og 1680 eller i kvartalsskatten for tidligere år, ville de blive sagsøgt, hvis ikke de var betalt inden den 13. august.

August Dechner spurgte samtlige tingbude og de tilstedeværende herredsmænd om de kunne angive uvisse indtægter, der til hørte kongen for året 1680. Alle svarede nej og August Dechner fik et uvildigt tingsvidne til regnskabet.

Major Westerwalt ville have dom over Hans Svendsen i Rutsker for en gæld på 6 sdr. 3 mark for jordebogsskat af den 36. gaard som Westerwalt er proprietær til. Hans Svendsen mødte ikke og dom blev afsagt.

Sognedegn Hans Jensen til St. Klemens kirke stævnede Jens Jensen på den 31. gård i Klemensker for tiende og gæld 1 daler 2 mark 5 sk. og 1 skæppe byg og en paasker... (?) sat til 2 mark er i alt 2 daler 5 sk.. Jens Jensen.

Barbra sal. Brg. Hermand Bohn Mortensen 2. lovbydelse af den 10. gård i Klemensker.

Jørgen Clausen fra Nyker lovbød den 33. gaard.

Dom afsagt mellem Anders Væbo og Berild Hansen.

Jørgen Ibsen i Rutsker i rette lagde et indlæg for de 12 mand, der var valgt til at syne Frigaard i Rutsker. Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen kunne ikke se, at de 12 mand kunne komme til andet resultat end tidligere og accepterede derfor, at de kunne gøre deres forretning.

Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen stævnede Anders Castensen i Rø sogn ang. en 12 mands kendelse og om den er rigtig skrevet.

Dom afsagt i sag mellem Hr. Didrich i Aaker sogn og Jørgen Nielsen i Olsker.

Knægtepenge Anno 1680 som landets indbyggere plejer at give havde været umuligt at inddrive, oplyste amtskriver August Dechner. Tingbudene fra hvert sogn afgav ed og fortalte hvilke gårde, der ikke havde betalt.

For Klemensker: Den 4. gård, som Laurit Pedersen havde boet på, var nu ganske øde, det samme med den 6. gård kaldet Onsbjerggaard. Den 13. og 14. er uden midler og uden bygninger. Den 16. gård er ganske øde og uden bygning. Den 18, hvor Abraham Hansen nu har antaget er "mesten" øde. Den 19. er næste øde. Den 21. er ganske øde uden nogen brug eller bygning. Den 22 som Christian Smeds enke efterlod er ganske øde. Den 31. uden hus eller bygning ganske øde, så derfra intet landgilde eller knægtepenge. 37. , 38. og 39. er alle ganske øde uden folk, husbrug eller bygning i i ringeste måder. 42. Mats Vævers er meget fattig og "aarmand", som ikke kan betale. 45. Carlsgaard er ganske øde og bruges ikke af nogen. 5? er næsten ganske øde, 53. kaldes Smedegaard og bruges under Simblegaard og ej betaler knægtepenge. 59.  som Joen ? havde lige overtaget gården og er endnu ikke fået gang i bruget. 3. vornedgaard er endnu en øde toft. 15. vornedgaard som Michel Pedersen forlod er øde er endnu ikke overtaget af andre.

For Rutsker. Den 16. kaldet for Boregaarden bruges under Slotte og har i mands minde aldrig betalt knægtepenge. Den 23. og 24. havde ikke betalt formedelst deres armod skyld og kunne kun betale det halve.. Den 25. som Jens Andersen har forladt, havde altid kun betalt det halve, men nu intet. 32. som Poul Ancher bruger plejer at give halv afgift. Den 37. er ganske øde uden bygninger. Den 39. er øde. Den 44. er ganske ringe, som aldrig før.

For Olsker. Den 1. gaard som Hans Jensen for nogen tid siden havde antaget er det ikke muligt at få penge fra. 10. er ganske øde. Den 21. Jens Olufsen  er selv herredskaptajn og har altid været fri for at betale knægtepenge. 29. Hans Hansens er ganske øde efterladt.

For Rø sogn. en 14. gård kunne ikke betale for "sin armods skyld". Den 19. og 22. ligger begge ganske øde uden nogen brug eller dyrkning på nogen måder. 8. vornedgaard er ganske øde.

Dernæst bad amtskriveren August Dechner tingbudene at forklare hvilke gårde der var øde og forarmede, således at det ikke var muligt at betale landgilde for 1680.

For Klemensker:

4. Som Laurit Pedersen tidligere havde boet på, var nu ganske øde, og intet landgilde

5. Hans Hansen, havde lige overtaget gården og kunne endnu ikke betale noget.

7. Bendt Aagesen påpeget at det var så ringe et brug.

8. gård kaldet Onsbjerggaard stod ganske øde ingen kvartalsskat 12. Morten Hansen er en ganske fattig mand.

13. og 14. er uden midler og uden bygninger.

16. gård er ganske øde og uden bygning.

18, Abraham Hansen nu lige overtaget gården som er ganske ringe og ikke muligt at yde landgilde.

19. Kaldes Nørre Krashave er ganske uden brug og dyrkning - næste øde.

21. er ganske øde uden nogen brug eller bygning.

22. Christian Smeds enke efterlod er ganske øde. Den 31. uden hus eller bygning ganske øde, så derfra intet landgilde.

26. Hans Jensen er en fattig mand og hvis han skal beholde gården, skal han ikke betale landgilde.

28. Simon Hansen er så fattig og forarmet, at han dette år intet kan betale

30. Som Lasse Hansen det år havde i brug og nu er ganske øde.

31. Jens Jensen, næsten øde og hvis de skal forbedre deres bygninger, kan de ikke betale

32. Anders Gregersen, ganske øde og uden bygning. Hvis han skal forbedre deres bygninger, kan de ikke betale

37. Munkegaard stod dette år uden dyrkning, Engebund blev taget af kvartalskatten

38. Lars Pedersen er død og ingen har endnu overtaget gården og er ganske øde

39. kaldes Badelstgaarder alle ganske øde uden folk, husbrug eller bygning i i ringeste måder. Ingen knegtepange eller landgilde, men engebund er taget for kvartalsskatten

42. Mats Vævers er meget fattig og "aarmond", som ikke kan betale.

45. Carlsgaard er ganske øde og bruges ikke af nogen. Engebunden er taget for kontribution

52 er næsten ganske øde

53. kaldes Smedegaard og er næsten øde, men jorden drives af Simblegaard og ej betaler knegtepenge.

59.  Joen Skomager førhen havde og nu øde, Ingen har endnu overtaget gårdeni bruget.

2. vornedgaard  Hans Sæder er endnu en øde toft og han havde ikke overtaget gården af en formand, og kan ikke betale mere end halv landgilde.

15. vornedgaard som Michel Pedersen forlod i armod og fattigdom - er øde og endnu ikke overtaget af andre.

Endnu findes en gård udenfor jordebogen, hvor Per Nielsen havde boet, skyldte 8 pund smør

Endnu findes en gård uden nummer, hvor Lars Hansen havde boet, den skylder 2 pund smør. Begge disse mænd er forsvundet, hverken de eller deres efterkommere kan findes i sognet og derfor er disse tilgodehavender ikke muligt at inddrive.

For Rutsker.

4. Jens Hansen var for nyligt antaget til at opbygge gården og derfor kun betalt halv landgilde

10. Michel Madsen havde forladt gården uden ringeste formue. Ingen mulighed for at inddrive kvartalsskat eller landgilde.

11. Lars Mogensen og nr.

12. Peder Larsen er begge forarmede, men kunne måske blive på gårdenen, hvis de kunne slippe med den halve landgilde

16. kaldet for Boregaarden bruges under Slotte og har i mands minde aldrig betalt knægtepenge. Gården er i de sidste år blevet ødelagt, således at ingen landgilde blev betalt.

17. Per Bendsen er en meget arm og fattig mand og tilmed er der ingen gård, så intet var at inddrive.

23. og 24. Peder Nielsen, havde ikke betalt formedelst deres armod skyld og kunne kun betale det halve knægtepenge.

25. Jens Andersen har forladt, havde altid kun betalt det halve, men nu intet.  23.,24. og 25 er ganske ringe steder uden nyttig brug og havde altid blevet pålagt halv landgilde

26. Jens Jørgensen var for kort tid siden antaget og var igang med at forbedre den ellers øde gård, skal helst fritages for kvartalskat og nøjes med den halve skat, hvis han skal klare det.

30. Daniel Zageritsen er ganske forarmet og måtte forlade gården.

32. som Poul Ancher bruger plejer at give halv knægtepenge afgift. var ganske øde sted uden bygning, men mod halv landgilde brugte præsten Poul Ancher jorden.

37. er ganske øde uden bygninger. Den 39. er øde.

44. Magdalene sal. Hans Larsens enker ganske ringe, og har halv landgilde.

For Olsker.

1. Hans Jensen er en meget arm og fattig mand, der næppe kan betale noget.

Den ? Jes Hansen er en meget fattig mand, der næppe kan betale noget

6. Niels Hansen er fattig og arm, så hvis kvartalsskatten skal udredes, må landgildet sættes til det halve.

10. er ganske øde og uden bygning og jorden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig og da jorden er ringe kan der ikke betales mere end halv landgilde. Ingen vil antage jorden mod huld skat.

19. Hans Pedersen har for nylig antaget denne gaard som næsten er øde og kan dette år ikke betale.

20. Anders Olufsen er en "arm, fattig og bedaged mand" kan ikke betale

29. Hans Hansen boede her og er for 1680 forladt og ganske øde.

For Rø sogn.

6. Erich Rasmussen er arm og kunne ikke betale

11. Hans Friderichsens enke og arvinger bruger gården. Gården engebunds bruges til fædrift og skal udregnes til kvartalsskatten. Landgilde var umuligt at inddrive.

14. Jens Ibsen har lige antaget denne gård og kunne endnu ikke betale fuld landgildet.

16. Mogens Jørgensen havde også lige antaget gården som et stervbo og da han var en fattig mand, kan kun betale den halve landgilde.

19. øde, som ej i mands minde havde været i brug

20. Laurits Hansen er arm og fattig, kan næppe betale kvartalsskat, landgilde eller jordebogsskat

21. stod dette år uden brug og dyrkning og der kunne næppe fås kvartalskat for engebunden

22. Arendt Borkus måtte forlade denne gård og lade den ligger ganske øde uden nogen brug eller dyrkning på nogen måder.

25. som kaldes Stennegaarden og som Jørgen Andersen nu har overtaget, men endnu ikke i fuld brug. Han kan kun betale halv landgilde.

26. Mads Jørgensen er nu meget fattig og kan næppe betale mere end halv landgilde

2. vornedgaard, som kaldes Spidlemølle, som har været ganske øde og kan ikke krævhes for nogen afgift.

Bromme Mølle er også ganske øde uden brug af hverken mølle eller brug.

DOM (pag. 146a) Sognepræst til Aakirke menighed Didrich Svendsen havde stævnet Jørgen Nielsen i Olsker for gæld på 120 sdr. som stod på en obligation fra 1673 samt renter på 26 sdr. præsten ville have dette beløb som "rede penge". Hvilket Jørgen Nielsen ikke kunne skaffe. Han nægtede at præsten så skulle overtage hans gård, da han var rede til at betale fortløbende renter. Obligationen. Jørgen Nielsens gård var et frivornedgaard og måtte med arvingerne indgå en aftale med kreditor.

DOM (pag. 146b)  Berild Hansen havde stævnet Anders Nielsen Væbo for at have forringet den 8. vornedgaard i Rutsker sogn, som Berild hansen nu bor på og som Ander Væbo havde flyttet fra. De fire skønningsmænd havde vurderet forringelsen til 13 sdr. 1 mark. Anders Væbo havde forsvaret sig med, at da han var flyttet til gården havde en vurdering af fire mænd fundet "brøstfældigheden" til 4 sdr. 3 mark . Dommeren dømte Anders Væbo til at betale de omtalte 13 sdr. og af Berild Hansen skulle bruge disse penge til reparationer. Anders Væbo måtte søges sine 4 sdr. 3 mark af den tidligere beboer, hvis han mente, at han var blevet uretmæssigt behandlet.

DOM (pag. 147a) mellem ritmester Casper Henrich Westerwalt og Hans Svendsen i Rutsker for resterende jordebogsskat af den 3. gård, hvorfra Anders Rasmussen formedelst sin armod havde flyttet fra. Casper Westerwalt er husbonde og Hans Svendsen er jordejer til gården. Westerwalt forlangte den resterende jordebogsskat på 6. sdr. 3 mark. Dommen lød at Hans Svendsen skulle betale og han måtte efterfølgende forsøge at få pengene ud af sin lejer Anders Rasmussen.

Mogens Mogensen i Skrubbe i Klemensker mødte som fuldmægtig for Kirstine sal. Hermand Frendesen og havde stævnet Barbara sal. borgmester Hermand Bohne Mortensen i Rønne til 12 mands "opkrævelse" på den 10. gaard (Vester Bedegadegaard i Klemensker, hvor Hans Hermandsen førhen boede og døde. Kirstine var moder til den afdøde Hans Hermandsen og var enke efter Hermand Frendesen på 16.Slg. Bolbygaard i Klemensker. Hendes værge Mogens Mogensen krævede at moderen skulle arve gården og i det mindste at samtlige kreditorer og arvinger skulle tilgodeses. 12 samfrænder blev udvalgt af herredsfogeden, der skulle tage stilling til gårdens arv og fremtid. De tolv valgte dannermænd stulle møde på åstedet allerede den 21. august.

Peder Koefoed ved Jørgen Jonsen fendrich opbyder alle pantestykker, som underofficererne havde inddrevet hos de bønder, der ikke havde betalt knægtepenge. De skal indløses inden 8 dage.

Joen Skomager stævnede Jens Lauritsen i Riisby i Klemensker for 1/3 skat af den anden gård i Nyker, hvor han havde boet år 1680.

Tolderen ønskede dom i sagen om frigården i Rutsker. Formanden for de 12 mænd erklærede at der ville falde dom om 8te dage.

DOM (pag. 147b) mellem Niels Ambrusen og Aage Madsen i Klemensker. Sagen drejede sig om arven efter Mads Aagesen og Niels Ambrusen var værge for Margrethe Madsdatter, som skulle have 13 sdr. 2 mark af arven. (sagen fylder 1 side)

Amtskriveren August Dechner "befalede" at Lasse Hansen skulle fraflytte den 59. (?) gård i Klemensker, da han ikke selv vil dyrke jorden og at der er bekostet opbyggelse af gården. Han skulle flytte fra gården på næstkommende "faredag".

Amtskriveren stævnede Anders Jørgensen i Olsker for slagsmål, som han skulle have forøvet mod Anders Olsens kvinde. Anders Jørgensen var ikke mødt.

Hans Gregersen i Klemensker stævnede Chresten Herlufsen på den 58. gård i Klemensker til en "ejendoms dom" vedr. den 58. gård.

Joen Skomager fra Nyker lyste sig sag mod Jens Lauritsen i Klemensker til at foregå på næste ting.

DOM (pag. 148b) 12 mand afsagde deres forretning vedr. Frigaarden i Rutsker, som tilhørte tolder Mads Olsen. Gårdens beboer Jørgen Ibsen ville ikke acceptere den tidligere vurdering af gårdens forsømmelse til 27 daler 3 mark 8 sk. og havde fået lov til at prøve afgørelsen ved en ny vurdering, som skulle tage højde for gårdens tilstand, da han selv havde overtaget gården. Tolderen påstod at Jørgen Ibsen burde have fornyet gården med nybygning, hvilket hørte til en almindelig fæsteaftale. Jørgen Ibsen havde ført flere vidner, der dels fortalte at gården var forsømt allerede da Jørgen Ibsen flyttede til gården, samt at han havde udført flere forbedringer i hans tid.  De 12 mænd modsagde den tidligere kendelse om brøstfældighed og frifandt Jørgen Ibsen at betale til tolderen Mads Olsen.

Amtskriver August Dechner læste rentekammerets ordre fra 13. august 1681 om at bønderne skulle betale ægtepenge, gøre ægter eller levere arbejde. Dernæst forelagdes kopi af rentekammerets  forordning (om ægter?) fra 23. december 1650.

Anders Jørgensen i Olsker blev efterlyst, men var ikke mødt i voldsagen som amtskriveren ville føre mod ham. Han blev pålagt at møde til næste ting. Sognepræst Poul Ancher stævnede Anders Jørgensen fra Olsker.

Hans Christensen i Klemensker fremlagde sin "lovbydelse" fra 25. februar på den 58. gård, hvor Chresten Herlufsen boede. Hans Christensen gjorde krav på gården på sin mødres vegne. Hans længere indlæg afsluttedes med at ønske dommen afsagt. Karen sal. Chresten Pedersen havde penge stående i gården (?)- I sagen fremlagdes afdøde Herluf Hansens skrift fra 18. juni 1652 til afdøde sandemand Chresten Pedersen  ang. udlæg på 150 sdr. Chresten Herlufsen ville svare på næste ting.

Sognepræst Jacob Jensen Sode til Olsker og Allinge stævnede Peder Ibsen på Hallegaard i Olsker for to studes græsgang. Endvidere stævnede præsten  M. Jensen (?) til næste ting.

Degnen Hans Jensen i Olsker stævnede Ødber Larsen i Tejn  for manglende tiende af to øde steder, som han dyrkede.

Barbra sal. borgmester Hermand Bohne Mortensen i Rønne mødte i 12 mands sagen vedr. den 10. gaard i Klemensker. Hun fremlagde et pantebrev fra 30 sept. 1669 og som blev læst på Nørre Herredsting den 31. januar 1679. Mons Monsen i Skrubbe fuldmægtig for Kirstine sal. Hermand Frendsen i rette lagde sit skriftlige indlæg. Hans Rømer på Hans Knudsens vegne, som er fuldmægtig for Walborg sal. Hans Hermandsens vegne fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen.

Peder Ibsen i Smørenge i Olsker havde udsat Laurits Lauritsen af den 40. gård i Rutsker til første "faredag".

Hans Olsen, Rådmand i Rønne stævnede Jens Jensen i den 30. gård i Klemensker for en ko. Sagen bliver ført på næste ting.

Peder Lauridsen i Klemensker tilbød at rette imod Oluf Stralle (?) på Bjergegaard, som ikke var mødt.

Amtskriver August Dechner stævnede alle menige herredsmænd i Nørre Herred, som endnu rester fra forrige ridefoged Hans Christensen.

Hans Olsen, rådmand i Rønne ønskede dom over Jens Jensen i Klemensker, der havde fået fået en ko til 6½ sdr. Han forlagte desuden foder pr. år 3 mark. Dvs for 2 år 6 mark.

Poul Rasmussen i Nyker sogn stævnede Chresten Rasmussen i Rutsker med 12 mands dom på den 9. gård i Rutsker sogn, hvor Poul Rasmussen boede. Poul Rasmussen lovede at at gøre regning til næste ting (?).

Ødber Lauridsen i Tejn i rette lagde sit indlæg i sagen som Hans Jensen Degn havde startet mod ham. Ødber Lauridsen fremlagde sit ::ebbe (?) brev.

Laurids Pedersen i Klemensker sogn i rette lagde sit indlæg for de 12 mand som skulle vurdere den 10. gaard i Klemensker.

Mogens Mogensen i Klemensker fuldmægtig for Kierstine sal. Hermand Frendis vegne irettelagde sit indlæg, samt fremlagde en dom fra Nørre Herred den 8. maj 1657.

Chresten Herlufsen vil svare imod Hans Christensen på næste ting.

Peder Andersen i Rutsker stævnede kgl. tolder Mads Olsen til vidnesbyrd og påhør. Som vidne indkaldtes Jens Andersen, hvor skiftet blev holdt. Han fortalte, at Hans Pedersen i Ullehull (Aahalsegaard) i Rutsker var tillagt 2 stænger jern og 2 tønder byg. Byggen var endt ved en fejl hos tolderen. Peder Andersen ville have at tolderen nu betalte Hans Pedersen for kornet, som han mente uretmæssigt var ført til ham. Peder Michelsen på tolderens vegne nægtede kravet.

Peder Ibsen i Sevs (?) Eng i Vestermarie sogn stævnede Laurits Lauritsen på den 40. gaard i Rutsker  til 4 mands "opkrævelse" af den forringelse af gården, han boede på.  På næste ting skulle lejebrevet forelægges for Laurits Lauritsen og kravet til at betale forringelsen ville blive formuleres.

Mandhaftig mand fenrik Jørgen Jensen (Joensen?) under mandhaftig kaptajn Peder Kofoeds kompagni, som er lavværge for Anders Nielsens efterladte hustru Ane. Han kvitterede for modtagelse for enkens arvepart efter sin fader og moder, der boede på 3. gård i Rutsker Kaaseby. Pengene havde stået i gården, hvor Mogens Nielsen nu boede. [?]

Restancer fra Klemensker sogn (det må være restancer tilbage fra Hans Christensen tid som amtskriver):

3. Ole Lauritsen for 1678- 3-5-10

9. Laurits Hansen for 1678 - 1 mark

14. Per Hansen for 1678 - 9 rdr-0-14

15. Morten Jacobsen for 1678 - 3 mark-0-10

20. Per Ibsen for 1673 - 2 rdr.-0-6. Peder Hansens efetkommere for 1678 4 rdr.-0-2-

24. Arist Persen for 1676 - 0-4-10

25. Mads Persen i Splidsgaard for 1678 - 15-4-8

34. Per Bensen for 1676 og 78 - 12-2-0

41. Laurs Andersen for 1678 2-4-0

55. Hans Aristsen for 1678 - 6-2-14

57. Jørgen Hansen i Biørnegaard (Riisby ?) for 1675,76,77 - 11-2-0 Per Jørgensen for 78 1-2-0

Vornedgaarde:

8. Laurits Michelsen for 1678 - 2-0-0

14. Niels Ambrusen for1674,75,76,77 og 78 - 3-2-0

Rutsker sogn

19. Mons Nielsen for 1676,77 og 78 - 3-4-6

20. Hans Persen for 1677 og 78 - 1-0-12

23 og 24. Peder Nielsen for 1678 - 3-4-10

47. Anders Hansen for 1678 - 3-4-9

Vorneder

7. Hans Hansen nu i Olsker sogn på den12. gård for 1675 og 76 - 3-1-6

Olsker sogn

2. Mads Hansen for 1676 og 78 - 8-1-0

11. Hans Andersen for 1674 og 78 - 5-0-0

25. Jørgen Rasmussen for 1677 og 78 - 7-3-3

34. Jens Mortensen for 1678 - 2-0-12

Vorneder

1. Jørgen Nielsen - 1-2-0

Rø sogn

2. Jep Kiøller for 1674,75,76 og 77 - 5-0-3 for år 1678 - 7-3-2

4. Jep Kiøller for 1674, 75, 76 og 77 - 3-4-9 tilsammen 16 rdr 1 mark 14 sk.

15. Henning Albertsen for 1678 - 12-1-12

17. Rasmus Jørgensen for 1678 - 2-4-12

23. Ole Monsen for 1674,75,76,77 og 78 - 1-0-14

27. Chresten Hansen for 1678 - 1--0-0

Summa summarum for hele Nørre Herred 145 rigsdaler 4 mark 7 skilling

Uvisse restancer som ikke kan efterkommes på grund af fattigdom:

Klemensker sogn:

1. Jørgen Pedersen for år 1673 - 2 rdr. 1 mark

4. Lars Pedersen for 1678 - 8 rdr.-4-7

5. Niels Madsen stod ganske øde for 1678 - ingen landgilde

7. Bent Aagesen for 1675 - 6 rdr. 3 mark 10 sk. for år 1678 11 rdr 1 mark 18 sk.

8. Rasmus Abrahamsen for 1676, 77 og 78 - 15-5-1

9. Per Hansen for 1671,72 og 73 3 mark nok for 75,76 og 77 3 mark

12. Morten Hansen for 1676,77 og 78 - 16 rdr. 5 mark 12 sk-

12. Torben Olsen for 1665, 66, 72 og 73 - 27 rdr., Per Nielsen for 1678 5 rdr. 5 mark 8 sk.

18. Abraham Hansen stod øde for året 1678 og i 1674 kunne heller ikke betale landgilde, for 1675 stod den øde, ligesåvel som i 1666. Altså har den stået øde i mange år.

21. Anders Monsen for 1671, 72 og 73 - 16 rdr. 4 mark 1 sk

22. Christian Smeds enke er den magreste sted i hele sognet og har i mange år været øde, for 1673 2 rdr. 4 mark 1 sk. For 1674, 75, 76, 77 og 78 - 22 rdr - 13 sk

23. Anders Nielsen Væbo for 1673 2 mark Laurich Persen for 1675, 76,77 ig 78 - 2 mark

26. Hans Jensen for 1672, 76, 77 og 78 er 24 rdr 2 mark 12 sk.

28. Jens Skomager for 1671 - 2 mark. Simon Hansen for 1675 og 78 "Hans middel af Ildebrand afbrændt og er nu saa godt som øde" - 15 rdr 1 mark 3 sk

30. Lasse Hansen for 1672 - 4 rdr. 4 mark 2 sk. For 1673 øde - for 1678 stod den også øde så ingen landgilde kunne inddrives.

31. Jens Jensen for 1672 næsten øde 4 rdr 4 mark 10 sk, for 1678 heller ingen jordebogsskat kunne indkræves og vurderedes som øde.

32. Anders Gregersen havde denne gård for kvartalsskatten, jordebogsskatten kunne ikke inddrives.

33. Ladegaarden for 1671, 72 og 73 3 mark, For 1674,75, 76 og 77 4 mark

34. Morten Hansen for 1671 4 rdr. 12 sk. Niels Persen og Per Bensen for 1673 4 rdr 2 mark 4 sk

37. Munkegaarden stod ganske øde for året 1671

Laurits Persen for 1673 - 8 rdr 1 mk 6 sk. For året 1678 ingen jordebogsskat da den stod øde.

40. Jens Mortensen for 1673 - 3 rdr. 2 mark nok for 1674 og 1675 10 rdr. 6 sk. For 1678 stod den ganske øde ingen jordebogsskat

41. Lauricg Andersen for 1672 1 rdr 7 sk

42. Mads Væver al skat for 1678 til Risegaarden ganske øde i 1678

43. Karen Mads Jensen 1671, 72 og 73 3 mark

45. Carlsgaarden stod ganske øde i 1678

46. Laurits Nielsens enke for 1673 så godt som øde og kunne intet hos hende bekommes - 7 rdr. 2 mark

47. stod for året 1672 så godt som øde har ikke kunnet bekomme 5 rdr 1 mark 9 sk

48. Mads Aagesen for 1673 - 1 rdr 2 mk 14 sk.

49. Poul Terchelsen blev forarmet, så for 1673 var ikke t få 4 rdrl 10 sk.

51. Jens Svendsen for 1678 - 8 rdr

52. Per Rasmussen for 1679 - 9 rdr 4 mk 15 sk. For 1671 var ikke at få 2 rdr 1 mk 10 sk.

54. Hans Johansen og Per Hansen 1674 - 1 rdl 8 sk.

58. Chresten Herlufsen 1675, 76, 77 og 78 - 14 rdl 11 sk.

59. Var et øde stelle som Joen Skomagers enke antog og som for armods skyld igen forlod og for 1675, 76 og 78 umuligt at få i alt 26 rdl. 4 mark.

64. Per Nielsen for 1671 og 73 - 4 rdl 3 mk 1 sk. efterkommere Hans Esbersen og for Per Nielsen for 1677 og 78 - 7 rdl 1 mk 12 sk

68. Laurs Lauritsen for 1671 og 72 2 mark, Claus Hansen for 1673 - 1 mark, Nok for 1674, 75, 76 og 77 - 4 mark

Vorneder

1. Peder Christensen for 1678 - 3 rdl 4 mk

2. Hans Zeder for 1671, 72 og 73 - 11 rdl 3 mk, Nok for 1674,75,76 og 77 - 3 rdl 5 sk.

5. Niels Pedersen blev forarmet ogkunne ikke betale for 1678 3 rdl

7. Ole Olsen bor nu i Nyker sogn 1674 - 1 rdl 13 sk., Jørgen Persen for 1677 - 5 rdl 2 mk.

9. Per Persens efterkommere og arving Anders Nielsen for 1671, 72 og 73 er dette og den 28. gård, er dog heel fattig og ganske umulig at bekomme 5 rdl 1 mk 12 sk

11. Niels Jensen for 1678 6 rdl 4 mk 2 sk

?. Hans Rasmussen for 1676, 77 og 78 - 22 rdl 4 mk

15. Mikkel Pedersen for 1671, 72 og 73 - 3 rdl 5 mk 9 sk. for 1677 og 78 12 rdl 2 mk 6 sk.

Rutsker sogn

3. Mons Nielsen for 1676 - 1 rdl 6 sk.

4. Jep Hansen for 1674, 75, 76, 77 og 78 - 12 rdl 3 sk.

6. Niels Madsen forarmet umuligt at inddrive for 1672 og 73 9 rdl.2 mark for 1677 Anders Hansen 2 rdl 3 mk7 sk

10. Michel Monsen for 1676, 77 og 78 er ingen landgilde betalt for "ringhed skyld"

11. Laurs Monsen for 1674, 75, 76, 77 og 78 - 21 rdl 4 mk 6 sk

12. Peder lauridsen for 1672 og 73 2 rdl 1 mk 5 sk nok for 74,75,76,77 og 78 - 24 rdl 5 mk 6 sk "Denne forskrevne mand er næsten øde formedelst ildebrand.

17. PerBendsen for 1675, 76 og 78 - 27 rdl 3 mk 3 sk

18. Anders Persen for 1678 - 7 rdl 3 mk

19. Mons Nielsen for 1673 - 8 rdl.

24. Per Nielsen havde givet halv landgilde for dette øde stelle, men i regnskabet er der ført fuld landgilde. Det vi ikke være muligt at inddrive dette. Den 23 og 24 for 1678 har Per Nielsen givet halv jordebogsskat på grund af "ejendommens ringhed"

25. Jens Andersen udi Præstegaarden for denne øde stelles jord, som førhen har givet ½ jordbogsskat år 1678

26. Niels Hansen for 1674, 75, 76, 77 og 78 - 23 rdl 1 mk 3 sk

30. Daniell Sachrisen for 1677 og 78 - 14 rdl 1 mk 1 sk

31. Hans Lauritsens enke for 1674, 75 og 76 7 rdl 5 mk 4 sk

32.. er et øde stelle og kan kun fordres halv jordebogskat for 1678

34. Laurits Hansen for 1676 3 rdl 5r mk 10 sk., Hans Jensen for 1678 4 rdl 4 mk 10 sk

36. 5 mk.

37. Toftegaarden for 1674, 75, 76, 77 og 78 - 5 mk.

38. Hans Hansen for 1671, 72 og 73 - 10 rdl 5 mk 11 sk. Nok for 1676 9 rdl 4 mk 4 sk

39. Anniche Gummeløs 1671, 71, 72, 73 - 3 mark  nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 - 5 mark

41. Andris Larsen for 72 og 73 5 rdl. 2 mk 2 sk

42. David Mortensen for 1675  5 rdl 2 mk

43. Knud Olsen for 1674, 75, 776, 77 og 78 5 rdl 5 mk 5 sk

44. Jep Nielsen har betalt ½ skat for den meget ringheds skyld. Skyldig år 1678 og for år 1673 11 sk.

45. Jens Hansen for 1671, 72 og 73 - 3 mk, Nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 5 mk.

48. Mads Lang forlod gården for armod skyld og ikke muligt at få for 1671 8 rdl 3 mk 11 sk.

Vorneder

4. Laurids Lauritsen for 1672 og 73 11 rdl 4 mk 8 sk nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 11 rdl 1 mk

5. Morten Aritsen for 1671 og 72 2 rdl 5 sk

7. Niels Jensen "løb for armod fra Boligen" for 1671 og 72 1 rdl 5 mk 13 sk. Efterkommeren Hans Hansen 1673 3 rdl.

8. Anders Nielsen Væbo for 1671 1 rdl 2 mk

Olsker sogn

1. Hans Jensen for 1675, 76 og 1678 25 rdl 4 mk 3 sk

6. Morten Hansen for 1674, 76, 77 og 78 16 rdl 3 mk 11 sk.

7. Hans Hansen for 1677 og 78 - 16 rdl 6 sk.

10. Løssebech stelle er et øde brug ligger under Forefod (Fåreavl?) og ingen hus paa, kunde ikke betale mere end halv jordebogsskat for 1678, deraf bekommes, og derfor blev forundt Niels Jørgensen i Sandvig.

13. Hans Mortensen for 1671, 72 og 73 3 mark, nokfor 1674, 75, 76, 77 og 78 - 5 mark

14. Jens Monsen for 1672 og 73 1 rdl 4 mk 1 sk

17. Ole Jensen af landet bortrømbte og for armod ej kunde betale sin rest for år 1671 og 1672 4 rdl 10 sk

18. Poul Jørgensen for 1672 1 rdl 3 mk 12 sk. Laurits Tysk hans efterkommere for 1676 3 rdl 6 sk

19. Laurits Tydsk for 1674 og 75 10 rdl 1 mk Nok er denne Laurits Tydsk skyldig for den 34. gaard Aar 1673 6 rdl. 2 mk 3 sk

20. Anders Olsen for 1673 5 rdl. 2 mk Nok for 1675, 76 og 78 18 rdl. 3 mk 10 sk.

23. Per Rasmussen lidt stor skade af Ildebrand, hvorfor han han ikke kunne betale hans rest for anno 1674, 75, 76, 77 og 78 24 rdl 1 mk 11 sk

25. Jørgen Rasmussen for 1673 2 rdl 2 sk

26. Hans Jensen degn for 1671 og 72 6 rdl. 2 mk. Hans Jensen efterkommere Jens Olsens søn for 1673 4 rdl. 5 mk 4 sk

29. Christen Hansen for 1676 4 rdl. 12 sk, Hans Hansen for 1678 10 rdl 2 mk 14 sk.

31. Laurits Olsen for 1673 1 rdl 1 mk 4 sk, noch for 1674, 76, 77 og 78 5 rdl. 2 mk 9 sk.

32. Mons Jørgensen for 1671 og 73 8 rdl.

Vorneder

4. Boe Hansen for 1671, 72 og 73 3 rdl 4 mk 1 sk, Nok fra 1674, 76, 77 og 78 5 rdl 2 mk 9 sk

6. Mads Smid for 1674, 75, 76, 77 og 78 4 rdl. 5 mk 2 sk

Rø sogn

1. Hans Jensen for 672, som siden kom til den 26. gård i Olsker sogn 7 rdl. 2 mk 6 sk. For år 1673 Per Rasmussen 7 rdl 4 mk 4 sk. Anders Pedersen for 1678 stod ganske øde og ingen landgilde kunne indkræves.

6. Erich Rasmussen for 1671 og 73 5 rdl 5 mk 3 sk. Nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 27 rdl 3 mk 3 sk

11. Hans Friderichsen arvinger for 1678 11 rdl 5 mk, Nok for 1675 og 76 som Rasmus Madsen ingen middel havde at betale 8 daer 2 mk 12 sk

14 Esber Nielsen for 1672 og 73 6 rdl 5 mk 13 sk. Esber Nielsens efterkommere 1677 og 78 9 rdl 14 sk

16. Hans Tydsk enke for 1671, 72 og 73 11 rdl 3 mk 12 sk, nok for 1674, 75, 76, 76, 77 og 78 18 sdl 4 mk 12 sk

18. Hans Hansen for 1671 2 rdl 2 mk

19. er øde for 1678 alle skatter resterer

20. Laurits Hansen for 1676, 77 og 78 - 20 rdl 4 mk

21. Svend Mogensen for 1671 2 rdl. 2 mk 10 sk År 1672 Ole Jensen bortrømt for armmod og umulig at inddrive af ham 3 rdl. 4 mk 8 sk, nok for 1674 og 75 4 rdl 2 mk 10 sk, Laurits Jørgensen for 1677 5 rdl 3 mk 1 sk, for 1678 stod gården ganske øde

22. Skærpinge stod ganske øde for 1678

25. Esper Esbersen for år 1674, 75, 76 og 77 i stor armod ej betalt 12 rd 3 mk 10 sk, nok for 1678 gården stod ganske øde.

26. Mads Jørgensen for 1674, 75, 76, 77 og 78 25 rdl 4 mk 2 sk

27. Hans Hansen for 1672 og 73 - 10 rdl 5 mk for 1674 og 75 4 rdl 2 mk

vorneder

1. Christen Hansen for 1675 4 mark 7 sk.

2. Jep Andersen for 1676, 77 og 78 er 4 rdl 4 mk 1 sk

3. Laurids Michelsen Kirkeboe for 1672 3 mark, noch for 1674, 75 og 76 3 rdl 4 mk 2 sk

8. Esper Olsen udi Bromme for 1674 2 rdl for 1678 stod ganske øde og aldeles ingen landgilde eller jordebogsskat at få