Fra 1691 virkede Henrich Johansen Pop som herredsfoged og byfoged i Hasle. Han omkom på en rejse til København i juni 1692. Som afløser for Pop virkede Rønne byfoged Hans Olufsen Schou.

Amtmand Wetberg indsætter d. 26. august 1692 herredsfoged Jens Andersen Stege.

fra 1690 fungerede sorenskriver Hans Poulsen Busk

Tingmøderne afholdtes i Hasle om fredagen.

Nørre Herreds omfatter sognene Rutsker, Olsker, Klemensker og Rø. Hvert sogn stillede 2 "tingbude", som kan sammenlignes med stokkemænd i Hammershus birk. De havde funktion som lægdommeren, men havde også kommunikationsopgave, da de fik pålagt at informere på sognenes kirkestævne, eller - hvis det var nødvendigt - at indkalde samtlige "herredsmænd", dvs. samtlige gårdmænd, der enten ejede eller lejede gårdene i de respektive sogne.

Herredsfoged Henrich Johansen Pop og skriver Hans Poulsen Busk.

Læst kgl. forordning om misbrug af ind- og udførsel og kongens told ikke betalt.

Berild Clausen mødte på sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede Aage Bendsen på den 5. gård i Klemensker for resterende  tiende fra 1690. Bendsen mødte og fremviste en erklæring om, at han skulle være fri for både kirkens, degnens og præstens tiende.

Berild Clausen stævnede på præstens vegne Lars Larsen for gæld efter sal. ? s skiftebrev., sagen skulle føres på næste ting.

Endvidere stævnede Niels Jørgensen på den 57. gård for afgifter fra 1690, samt Laurids Andersen og hans moder på den 64. gård, samt Esper Jensen på den 28. gård alle for gæld for året 1690.

Amtsforvalteren Anders Mogensens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn stævnede Oluf Andersen, som siges at have opholdt sig i længere tid i Olsker sogn. Han skulle være udbrudt af fængslet og igen pågrebet af Niels Jørgensen og Hans Hansen i Sandvig, samt Niels Nielsen i Olsker. Oluf Andersen var blevet beskyldt af Rønne borgere for ??. Efter han af frygt for borgernes hævn, havde brudt ud af fængslet i Rønne havde han opholdt sig hos sin fader Anders Olufsen i Olsker. Oluf Andersen blev afhørt om hvor han havde klædevarer fra, som han havde solgt til forskellige i Hasle, samt om han havde fået tyvekoster fra den hængte tyv Hendrich Pedersen, som sidst boede i Vestermarie sogn (?). Denne tyv skulle også havde boet sammen med Oluf Andersen og hans kvinde. Der var mistanke om, at Oluf Andersen havde stjålet fra Hans Svendsen i Rutsker. En attest fra præsten i Olsker sogn blev læst og påskrevet. Næste søndag ville der fra kirken i Olsker blive udstedt et skudmål (?), hvilket Oluf Andersens fader Anders Olsen lovede at overhøre. (?) Sagen skulle fortsætte næste ting, hvor Oluf Andersen også ville føre vidner.

Anders Fyn, amtsforvalterens fuldmægtig, ville have den forrige byfoged i Hasle Daniel Barch stillet for retten for Hasles kontribution for 1689 i alt 12 rd. 3 mark 13 sk.. Daniel Bach var ikke mødt. Da han ikke var mødt blev han umiddelbart dømt til at betale inden 15 dage.

Amtsforvalteren Anders Mogensens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn stævnede Lars Didrichsen i Olsker for manglende betaling af  kendelsespenge af den 15. gård i Olsker i alt 5 rdr.. Han var ikke mødt og sagen blev henvist til næste ting.

Amtsforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn henviste til forrige tings sag om manglende landgildebetaling for 1690. Berild Clausen, fra den 10. vornedgård, svarede, at da landgildeprotokollen var fuldskreven, kunne der ære fejl i restanceindkrævningen, hvilket skyldtes forrige amtsforvalter August Dechner. Flere var indstævnet for at få oplysninger i restancesagerne:

Fra Klemensker,

11. vornedgård Niels Jensen - ej mødt, 14. Niels Ambrusen - ej mødt. 15. Jens Andersen, som skyldte for 15 rd. 4 mark 5 sk, hvilket han modsagde og beviste at han havde betalt mere end det ansatte i naturalier.

Jens Monsen fra Rutsker fremlagde kvitteringer for at have betalt for  den 13. gård i Klemensker som Joen Skomager boede på. Jens Monsen fremlagde også beviser på, at han havde betalt for den 28. gård i Rutsker. 

Den 28. gård Esper Jensen i Klemensker vedstod at hans restance var korrekt og fortalte at han ikke kunne betale på grund af gårdens ringe avl.

Den 26. gård i Klemensker Hans Jensen fremlagde beviser for at han havde en soldat i forplejning og kunne derfor trække 6 mark 6 skilling fra landgildet.

Den 23. Hans Wallentinsen havde haft en konstabel boende og kunne trække 10 mark fra sit landgilde.

Den 47. gård Mads Nielsen vedgik sin gæld.

I Rutsker sogn.

3. gård fremlagde Mons Nielsen kvittering for godtgørelse for landgildet. Hans Hansen var død og hans fader Hans Hansen i Rø sogn vedgik restancen, men da gården var ganske ringe, ville han ikke kunne betale.

6. Oluf Andersens gård havde  restancer, som faderen Anders Hansen ønskede nedsat og kun betale halv ægtepenge.

7. Mads Ibsen vedgik sine restancer.

9. Christen Rasmussen fremlagde kvittering for soldats forplejning af 8. juli 1691. Restancen på 10 rdr. ville Christen Rasmussen have nedsat inden han kunne betale.

10. Lars Monsen var mødt og vedkendte sig restancen, men bad om "forlindring",

12. mødte ikke men har tidligere angivet at være forarmet.

14 David Mortensen ikke mødt.

15. Niels Albertsen vedgik restancen,

18. Hans Svendsen ikke mødt,

19. Mons Nielsen havde ydet en skæppe korn (som han havde kvittering for) Men ellers var han fattig.

20. Peder Hansen vedkendte sig ægtepengene.

23. Michel Hansen vedkendte sig restancerne, men ville have hjælp.

26. Mons Olsen ikke mødt,

30. Claus Clausen mødte og beviste at han havde en soldat i forplejning til 2 mark 8 sk.

31. Lars Hansen mødte og ville have 2 rdr. udbetalt da han var rytter

33. Anders Hansen fremlagde en soldats seddel på 1 rdr. 2 mark 8 sk. som skulle godtgøres.

34. Hans Jensen fremlagde kvittering på 1 rdr 2 mark og 8 skilling som han havde betalt til en soldats ophold

35. Hans Pedersen vedgik restancen, men ville søge hjælp.

36. Daniel Barch, mødte ikke

38. Hans Hansen fremviste en soldaterkvittering.

39. Anniche Gomløse ikke mødt

40. Anders Jørgensen mødte og vedgik restancen

41. Morten Sørensen ikke mødt

46. Peder Jørgensen ikke mødt

47. Peder Arvedsen vedgik restancen men bad om hjælp.

Vorneder:

4. Lars Larsen vedgik restancen men bad om hjælp.

5. Peder Hansen mødte og vedgik sin gæld

8. Berild Hansen mødte og fremlagde en kvittering

Boboerne Hans Ingelsen og Michel Madsen i Hellig Peder og Vang klagede over at de havde måtte betale ekstra skat oveni de 100 tørre torsk som de havde betalt i amtskriverne Peder Jensens eller i Hans Christensens tid.  Hans Ingelsen fortalte, at han boede i det hus der blev kaldt for Hellig Peder. Michel Madsen fortalte, at hans hus hed Kaaes. Anders Pedersen beviste med jordebogen, at hvert par folk i Kaas skal give 100 tørre torsk. I følge jordebogen skulle Hellig Peder, Kaas og Vang betale 100 tørre torsk, samt fiskerne, som også kunne kaldes husmænd i Vang også skulle betale kvartalsskatter. I August Dechners tid måtte Kaas og Helligpeder også betale kvartalsskat, men dette var forkert og det skulle refunderes.

I Olsker sogn:

1. Hans Pedersens enke mødte og afgav en seddel om at hun hverken pløjede eller såede, men kun brugte engen. Hun skulle nøjes med at betale kvartalsskat for året 1690.

4. Niels Nielsen som ej mødte

5. Mogens Jensen - mødte ikke

6. Laurids Hendrichsen vedstod restancen men bad om hjælp.

7. Peder Andersen vedgik restancen men bad om hjælp

13. Anders Larsen mødte sammen med sin husbond Hans Olsen i Rønne og ville have en aftale om at betale de resterende brødbagningspenge på 1 mark og 11 skilling uden at blive dømt.

14. Jens Monsens kvinde mødte og vedgik restancen, men da hendes mand var vanfør og lå for det meste i sin seng, kunne hun ikke betale og bad om lindring i skatterne.

17. Jens Pedersen mødte og fortalte at han ikke kunne betale.

22. Mons Jensen mødte ikke

23. Peder Rasmussen vedgik restancen, men da han var gammel og havde lidt skade på sit kvæg, bad han om  hjælp.

25. Rasmus Erichsen mødte og vedgik restancen, men ville have hjælp.

26. Morten Larsen, for hvem Lars Monsen svarede fo, vedgik restancen, men ønskede hjælp, da han havde lidt skade på sit kvæg.

28. Diderich Larsens enkes nuværende mand Jens Hansen svarede og vedgik restancen.

31. Anders Jørgensen mødte

34. Morten Jensen mødte ikke.

vorneder

1. Jørgen Nielsen mødte ikke

2. Hans Hansen mødte og vedgik restancen

3. Niels Hansen mente, at han skulle slippe for ægtepenge, da han som kirkebolig udførte ægter for kirken.

4. Lars Ødbersen var af samme mening som nr. 3.

6. Jens Hansen mødte og fremlagde en seddel der fritog ham for kvartalskatten.

Tejn - Ødber Larsen svarede for egne og andres vegne og bad om at de måtte betale penge i stedet for at yde dagsværk.

Rø sogn

1. Hans Pedersen mødte og mente at han burde slippe med halv skat.

3. Fridrich Hansen fortalte at han havde lidt stor skade på sit kvæg og bad om hjælp.

5. Peder Olsen vedgik restancen, men bad om hjælp.

6. Esper Ibsen vedgik restancen, men bad om hjælp på grund af alderdom og svaghed.

10. Hans Carstensen vedgik restancen men bad om hjælp

11. Niels Hansen vedgik restancen og bad om hjælp, da han havde lidt skade på sine bæster.

13. Peder Hansen mødte og ville have afkortning for en soldat, som han havde betalt for.

14. Jep Jensen havde haft skade på sit kvæg og ville have hjælp

20. Jens Rasmussen ville have afkortning, da han havde overtaget en ødegård.

26. Monsen Olsen (?) vedgik restancen, men ville have hjælp.

27. Poul Hansen havde haft misvækst og mistet sine øg, så han ikke kunne betale landgildet.

Vorneder

1. Peder Espersen lovede at svare på næste ting.

2. Jep Andersen fortalte, at de 9 mark, som han skulle betale for en ikke eksisterende mølle. Ingen kunne huske møllen havde ligget der.

3. Monsen Joen Knegt mente, at han ikke burde betale ægtepenge, da han udførte ægter for kirken

4. Oluf Pedersen ville være fri for avlspenge, da han brug var meget ringe og at han gør ægter til kirken.

6. og 7. Henrich Jensen ville forklare på næste ting

8. Hans Hendrichsen fremlagde en kvittering på 13½ pund smør

På vegne af oberstløjtnant Bugenhagen stævnede kvartermester Laurids Jensen Markus Hansen for gæld. Sagen skulle føres på næste ting. Mannassens Trompeter skulle føres som vidne.

Laurids Jensen stævnede på oberstløjtnantens vegne  Mons Ibsen i Klemensker for gæld.

Peder Ibsen af Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker for ulovlig skovhugst. Vidne var Peder Ibsens fader Jep Nielsen. Han var ikke mødt på tinget, men var blevet afhørt af Lasse Pedersen og Lars Hansen, der ville aflægge vidnesbyrd på tinget. Herredsfogeden var  ikke tilfreds med måden de havde taget den afhørte i ed. De to afhøringsmænd kunne hverken læse "print eller skrift", så de kunne ikke læse edserklæringen for ham. Vidnesbyrdet blev derfor afvist.  Andre vidner var indkaldt: Hans Pedersen fra Ugle Hals (Åhalsegaard, Anders Jørgensen, Hans Pedersen i Jydegården og Hans hustru af Rutsker sogn, Anne sal. Anders Nielsen i Klemensker. Hans Pedersen fortalte om et stengærde, som lå mellem Peder Andersens og for 10 år siden Peder Ibs gaard (40. gård) som går øst til vest, hvor der var torn på begge sider, som Peder Andersen skulle have hugget. Der var desuden tvivl om hvem der ejede skoven mellem den 40. og 41. gård. Anders Jørgensen boede nu på den 40. gård og han havde ikke hugget noget skov uden til sit eget brug. Morten Sørensen havde boet 9 år på den 41. gård [det er svært at finde hoved og hale på denne historie - kræver nok udskrivning, hvis sammenhængene skal afdækkes].

Mons Nielsen fra den 19. gård i Rutsker fremlagde 2 kvitteringer på landgilde på 1690.

Hans Pedersen på den 1. gård i Rø sogn fremlagde Anders Mogensens fæstebrev, som siger at han skal betale halv skat.

Laurids Hendrichsen i Olskers 7. gård fremlagde sit skriftlige indlæg i skattesagen.

Aage Bendsen fremlagde sit skriftlige indlæg, men amtsforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen, mente ikke, at han var i restance, men at det var Lars Larsen, der havde gården det år, som sagen drejer sig om.

Hans Hendrichsen på den 8. vornedegaard i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtsforvalteren, der fritog ham for restance, da han betalte en soldat. Men påstanden ville Anders Pedersen ikke godkende, da i hans papirer, havde han ikke holdt soldat efter at hans moder døde.

Berild Clausen og flere andre klagede over at de ikke kunne nå til Rønne for at købe stempelpapir og så få tid til at forsvare sig i retten hver ottende dag. derfor bad de om udsættelse i 14 dage, inden de ville svare på deres restancesag. Herredsfogeden udsatte sagerne, men ikke længere, da han agtede at afsige dom efter 14 dage.

Den i Rønne arrest arresterede Oluf Andersen blev fremstillet "løs og ledig" og blev af Anders Pedersen  spurgt om han i dag kunne komme med en forklaring på sine anklager. Det havde han ikke. Han forklarede dog, at han siden han var brudt ud af arresten sidst, var han blevet  pågrebet af Peder Ibsen, medens han lå og sov på gulvet i et kammer i sit eget hus. Han blev slået af Peder Ibsens sabel. Han blev fulgt af Peder Ibsen, Lars Hendrichsen, Hans Jørgensen til Brogaard, hvor han blev bundet med en kabelline, som lå i forstuen. Oluf Andersen kvinde var med på Brogaard, hvor hun fik en kjol på sin mand og derved fik ham løsnet og at hun selv bandt ham igen (?). Da de var på vej til Rønne, slap de Oluf Andersen fri ved Habedams Mølle. Oluf Andersen kunne ikke forklare hvorfor han kommet løs. De øvrige, der havde været med ved denne arrestation og som havde været på vej med ham til Rønne, ville først udtale sig i sagen, hvis de blev stævnet dertil.

Anders Pedersen sagsøgte Lars Didrichsen i Olsker for kendelsespenge og ville have dom - Lars Didrichsen ville svar på næste ting.

Jørgen Clausen af ? sogn vedstod, at han havde solgt den 33. gård i Klemensker til Morten Jensen i Rønne.

Hans Hendrichsen i Rø fremlagde en attest udgivet af landsdommer Mathias Rask i sagen mellem ham og Anna sal. Anders Pedersen. Hermed mente han at dommeren skulle frikende ham i anklagen.

Peder Ibsen i Vestermarie sogn som var i sag imod Peder Ibsen på den 41. gård i Rutsker. Han ville fremføre to vidner i sagen: Hans Pedersen på den 42. gård i Rutsker og Anna sal. Peder Ibsen i Klemensker. Hans Pedersen ville fortælle, hvad hans kvinde havde fortalt ham om jorden, som sagen drejede sig om. Peder Ibsen protesterede, da han mente, at Hans Pedersens hustru selv kunne fortælle det i retten.

Anders Gregersen i Klemensker stævnede de to tingbude Mads Olsen og Peder Nielsen for deres udtalelse de var kammet med, da de for Lars Andersen havde stævnet (?).

Dom afsagt mellem Ole Jensen og Aage Bentsen, som skulle blive indført i bogen.

Endvidere afsagt dom mellem Lars Larsen og Lars Andersen.

Følgende personer fik læst deres skriftlige indlæg mod skatterestancerne, som Anders Pedersen på amtskriverens vegne, havde beskyldt dem for ikke at have betalt: Fra Rutsker Anders Hansen, Kirkebønderne i Rø: Joen Monsen, Oluf Pedersen og Jens Pedersen, Kirkebønderne i Klemensker: Peder Pedersen og Jørgen Pedersen, Kirkebønderne i Olsker: Niels Hansen og Laurids Ødbersen, Laurids Olsen og Berild Clausen i Klemensker. Berild  Clausen fremlagde en forplejningsseddel på en soldat Oluf Stub, som han havde betalt for og som han ville have refunderet i landgildet.

Derefter fremlagde følgende deres skriftlige forsvar i sagen om restancerne: Vornedbønderne i Rø Laurids Jensen, Peder Espersen og fra Olsker Jørgen Nielsen  Ligeså Anders Jørgensen i Olsker, Hans Hendrichsen, Jens Monsen og Anders Pedersen i Olsker. Lars Didrichsen i Olsker, Anders Pedersen.

Anders Pedersen ønskede beviser af Lars ? om at den 15. gård i Olsker virkelig ikke er hans, eller fortælle hvorfor Jørgen K? skal drages ind i sagen.

Den fængslede Oluf Andersen skulle fremstilles i retten, men han mødte ikke og heller ingen på hans vegne. På vegne af amtsskriveren anklagede Anders Pedersen Oluf Pedersen to gange at være brudt ud af fængslet i Rønne, hvor han var indsat for tyveri. Anklageren henstillede til herredsfogeden og hans otte tingsvidner, at Oluf Andersen skulle dømmes til Bremerholm. Sagen blev optaget til doms.

Amtforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen stævnede Anders Hansen 43. gård i Klemensker for restancer. En gæld som rentekammeren ikke kunne se var forkert i August Dechners angivelser. Samme angivelse førte fuldmægtigen mod Mads Ibsen og Hans Pedersen i Rutsker og Jørgen Pedersen på 1. vornedgaard.

Peder Espersen i Rø sogn i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jep Kjøller i Rø sogn og ville have en ottemands kendelse oplæst. Men hverken Jep Kjøller eller de otte mænd var mødte.

Hans Svendsen fra Rutsker kom i retten på sin myndling Peder Andersens vegne og vedgik, at de havde modtaget den andel af myndlingens afdøde fader havde efterladt ham i den 7. (?) går i Rø sogn, det samme gjorde Hans Andersen og Peder bentsen på sin hustrus vegne.

Vefst Pedersen kom nu til retten og fremlagde den ottemands forretning som tidligere blev efterlyst.

Sagen mellem Peder Ibsen fra Vestermarie og grænsestridighederne mellem den 40. og 41. gård i Rutsker blev behandlet [desværre er siden beskadiget] Sagen omfatter Peder Andersen på den 40. gård og gærdet ind mod den 41. gård hvor Barbara Hans Pedersen boede - også kaldet Klingegaarden. Barbara fortale, at hun for 25 år siden - inden hun blev gift - havde vogtet kvæg på gården i den såkaldte Vestre løkke. Denne jord tilhørte hendes fader og ikke den 40. gård.

Mads Olsen i Klemensker afsagde sin skriftlige udsagn imod Anders Gregersen.

DOM (pag. 011b - 14. august 1691) afsagt i sag mellem Anna s. Anders Pedersen med hendes lauværge Hans Olsen Skou og Hans Hendrichsen angående en Skvat (Suadt) Vandmølle som står ved "Brømmer" i Rø. Møllen havde tidligere stået ved Splitsgaard og var købt af Peder Kuure, som flyttede den til en ny plads på vorned som kaldtes Brømme, som daværende amtmand Holger Rosenkrandt [lensmand 1627-45] ejede. Peder Kuure have købt møllestedet for 24 slettedaler. Men da han ikke kunne klare sine økonomiske forpligtelse, var møllen senere lagt til Hans Hansen på den 18. gård i Rø sogn. Hans Hansen havde overdraget brugen af møllen til Esper Olsen for 10 sdr. Esper Olsen boede nu (1691) i Klemensker. Møllen overdrog Esper Olsen derefter til Svend Buch, som nu boede i Rø sogn mod at han betalte ham 10 sdr., som han selv havde givet til Hans Hansen. Amtsforvalter August Dechner havde drevet Svend Buch fra møllen og Hans Hendrichsen Lylou havde fæstet møllen af August Dechner. Den oprindelige ejer Hans Hansen på den 18. gård var stadig den retmæssige ejer og hans datter Anna, sal. Anders Pedersen gjorde nu krav på møllen. Herredsfogeden synes, at det var bevist, at møllen var i privat eje og ikke tilhørte det vorned, som kaldtes Brømme, hvor møllen stod. Herredfogeden dømte August Dechners fæstebrev til Hendrichsen som død og magtesløs. Møllepladsen tilhørte Anna sal. Anders Pedersen som den rette arving efter Hans Hansen. Brugsretten tilhørte stadig Svend Buch. Hans Hendrichsen måtte søge rettens vej for at få de 10 sdr. som han havde betalt som stedsmål for møllen.

DOM (pag. 012b) Hans Marchmand blev stævnet af Anne sal. Anders Pedersen med sin lauværge Hans Olsen Skou for et lån som han oprindeligt havde lånt af Anders Pedersen. Med renterne 5% var gælden vokset til 183 sdr. Marchmand havde pantsat en sølvkande, 2 sølvstubbe og 18 sølvskeer, som han selv havde ansat til 114 sdr. dernæst 5 store tinfade 12 sk. og udgivet et pantebrev udgivet af Poul Rasmussen i Nyker på hans gård til Barbra sal. Hermand Bohne Mortensen i Rønne fra den 24. maj 1673. De resterende 90 sdr. blev reserverede til gælden. Herredsfogeden dømte Hans Marchmand til at indfri sit pantebrev således at han kunne betale enken de penge, der lå ud over værdien af sølv- og tin-varerne, som hun kunne tage i brug.

Albert Hartvig på Wellingsgaard i Nyker stævnede Anders Hansen i Klemensker for skade på Albert Hartvigs korn forøvet af Anders Hansens kvæg. Albert Hartvig fik Anders Kuure i Skarpesskade og Jep Jørgensen til at vidne, hvad der var sket med hans sæd. Sagen skulle føres på næste ting.

Peder Hansen, Berild Hansen og Hans Jensen fra Rutsker aflagde deres skriftlige indlæg mod restancesagerne.

Svend Trøgelsen svarede på restancekravet, at han havde en meget ringe våning og var fattig. Desuden havde han måttet forlade Blekinge under krigstiden i 1658. Han havde tjent den danske konge som soldat, sidst på Christiansø. Han havde nu en meget ringe vaaning, som han betalte ½ pund smør og kvartalsskat. Han arbejde lidt for andre, men havde svært ved at forsørge sin fattige hustru og børn. Han ville ønske at han kunne blive fritaget for dagsværk.

Michel Hansen 23. gård i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod restancerne, som påstod, at han fra arilds tid kun skulle betale halv skat.

Michel Madsen på den 3 gårds grund i Rutsker bevist at han som udbygger i Rutsker ikke skulle give kvartalsskat, men som de andre fiskere kun betale med tørrede torsk.

Anders Jørgensen i Rutsker fremlagde, på sin moder Jørgen Ibsens enkes vegne, en kvittering, der viste at der var betalt ægter og knægtepenge for året 89

Amtsforvalteren var ikke mødt.

Laurids Jensen i Rø mødte på oberstløjtnant Bugenhagens vegne og stævnede Mons Ibsen i Klemensker for restance for året 1690.

Wefst Pedersen i Olsker stævnede Mons Madsen i Dalegaarden i Olsker. Wefst Pedersen mente, at være berettiget til en kirkevej og grøft fra Magegården til Olsker kirke. Som vidner havde Wefst Pedersen indkaldt følgende: Hans Jensen Skomager i Allinge, Bonne (?) Torsen som tjener hos Niels Jørgensen i Sandvig, Morten Hansen, Birte Peder Olsens, Oluf Larsen Houbye (?), Niels Snedker. Desuden Jens Pedersen på Bakken i Olsker, Hans Hansen, Troud Hansen, Aluf Nielsen, Peder Andersen, ? Jensen, Mads Jensen, Anders Olsen, Anders Poulsen, Boe Andersen alle fra Olsker, samt Erich Pedersen fra Rutsker, Margrethe Hans Pedersen fra Uglefals (Åhalsegård). [Sagen har været ført før denne tingbogs start og der er i sagen problemer med hvem der fører sag for hvem. Samme fuldmægtig fra Hasle havde drukket (lid) først med den ene så med den anden] Mons Madsen første som vidne var Jens Pedersen fra Olsker, som fortalte at han havde hjulpet Wefst Pedersen lidt efter Michels dag med at rive lyng. Da de kørte hjem - i alt fire vogne, kørte de på vejen mellem Mons Madsen og Wefst Pedersen - den vej der går gennem Dalegaarden og over stenbroen. Ved vejen er der det gammelt dige "og der ligger tre gamle hulveje som løber ned til Steenbroen" . Han, som boede syd i sognet, kunne ikke sige om andre havde benyttet vejen eller om det var Wefst Pedersens kirkevej, de havde kørt på. Han havde i hvert fald ikke båret lig på vejen.

Næste vidne var Hans Hansen, den 7. gård i Olsker (Blåholdtsgaard). Som også havde kørt for Wefst Pedersen efter lyng-rivning i Øster Lyng ved Lærreds Myr. De havde kørt imellem Mons Madsen og Magegaarden på den omtvistede vej igennem Daleskoven. Der var ingen grøft, der forhindrede deres kørsel. Han havde ikke set andre køre den vej.

Trud Hansen, der tjente på Hallegaarden i Olsker, svarede som hans broder Hans Hansen. Han havde også redet samme vej og havde lagt mærke til grøften.

Oluf Nielsen havde også været med til at rive lyngen i Lærreds Myr. De havde kørt ad vejen gennem Daleskoven. Han mente ikke, at der kunne være tvivl om, at vejen gik hvor der var et stengærde på den ene side og en klippe på den anden.

Niels Jensen fra den 1. gård i Olsker fortalte den samme historie og nævnte også de tre gamle hulveje som også førte ned til stenbroen. Han havde i de otte år, som han havde kendskab til, ikke set nogen grav, der kunne forhindre at bruge vejen.

Niels Jensen fortalte, at der var en gangsti fra Maegaard til kirken, men om vinteren måtte de bruge den omtvistede vej. Han fortalte også om en vej der lå norden om den omtvistede vej, som de kunne finde på at bruge om vinteren. den gik over en klippe. Hans havde kørt Wefst Pedersens børn til degnen ad denne vej.

Retten sluttede da det var ved at blive nat.

Kvartermester Laurids Jensen kom på oberst løjtnant Buggenhagen og stævnede Mons Ibsen for resterende ægter på 9 sdr. for året 1690.

Mads Pedersen Viborg mødte som politimesterens fuldmægtig stævnede Hans Hansen i Hallegaarden i Olsker for at havde ladet sit barn ligge udøbt i 8 dage, inden det blev døbt i kirken. Som vidner var indkaldt Marte Laurids Jensen på Myregaard. Hun havde båret barnet til dåben i kirken og fadderne: Wefst Pedersen i Maegaard, Mons Madsen i Dalegaarden, Anders Poulsen i Hallegaardshuset, Catrine degnens kone, Marte Hansdatter i Olsker. Desuden var følgende stævnet som vidner: Peder Hansen i Dalbye, Poul Hansen i Lychegaaarden og Jens skrædder i Rø sogn, samt en studiosus eller skolemester ved navn Oluf Gundersen, Birte Bendt Ladefoged i Rutsker og Mads Trommers søn i Klemensker. Barnet blev døbt Malene. Alle blev indkaldt som vidner på nær skolemesteren Oluf Gundersen, som var rejst fra landet.

Hans Hansen fremstod inden vidners afhøring og erkendte, at han havde døbt sig barn Malene den 29. marts 1691 og at hans hustrus moder Marte Lars Jensen bar det. Han betegnede sig selv som en enfoldig mand, der ikke vidste, at det var ulovligt at først døbe sit bar otte dage efter fødslen. Han barn havde været svagt, men havde ikke kunnet få præsten tilkaldt til hjemmedåb, da præsten var i Rønne. Mads Pedersen Viborg ville have dom i sagen.

Sagen om skovdelen som enten tilhørte den 40. eller den 41. gård i Rutsker fortsatte. der var talt stubbe og antallet af stubbe var blevet talte. Peder Ibsen ville føre flere vidner på næste ting.

Albert Hartvig fra Vellingsgaard i Nyker fortsatte sagen mod Anders Hansen i Klemensker som med sine heste, få og får havde ødelagt noget af afgrøden på Hartvigs grund. Poul Rasmussen fra Nyker var bedt om at syne skaderne på sin havre, der var ødelagt af kvæg. Sammen med andre blev det bedømt til at være til 6 tønder. Jep Jørgensen bedømte det samme. Albert Hartvig ville have 12 tønder i erstatning, men Anders Hansen ville kun gå med til 10 sdr. Anders Andersen Kuure blev afhørt ligesom Ellen Hansdatter, som var Hans Muncks hustru og hendes som Jens Hansen. Der var forhandlet forlig, men Anders Hansen ville ikke erkende skadens omfang.

Peder Bendtsen af Klemensker sagsøgte en del af Klemensker sogns gårdmænd for kirkeskat for året 1688 og 89, som de skyldte da hans formand sal. Jens Abrahamsen var kirkeværge. I følge Jens Abrahamsens skiftebrev fra den 7. og 8. juli 1690. Den eneste der protesterede var Berild Clausen for restancer for året 89.

Peder Larsen fra Rutsker aflagde sin skriftlige indlæg mod amtsforvalteren.

Kirkebønderne i Rø fremlagde præsten Christen Linds attest angående avlspenge (Landgilde)

Mogens Olufsen af Klemensker ville have undersøg et købebrevs ægthed. Hans Michelsen i Østerlars kunne ikke genkende eller godkende sin egen hånd på dokumentet. Han nægtede at han havde skrevet under. Anders Gregersen ville på næste ting fremlægge flere dokumenter i sagen.

Oplæst en ottemand DOM fra 14. august i sagen mellem Jep Kiøller og Peder Espersen.

Laurids Dirchsen tilrettelade en samfrændedom for den 15. gård i Olsker fra den 30. september 1687 i sagen med amtsforvalteren, der havde påstået manglende kendelsespenge.

Herredsfogeden ville have Wefst Pedersen til at føre sine vidner, hvilket Wefst Pedersen ikke kunne eftersom han på hele tre tingmøder havde ventet med sine vidner, men ikke blevet fremkaldt til afhøring. Han kunne ikke fastholde sine vidner gang efter gang.

Formanden Wefst Pedersen fremlagde forretningen i sagen mellem Jep Kjøller og Peder Espersen i Rø sogn - denne forretningen skulle indføres i protokollen.

Mads Pedersen Viborg stævnede Peder Arridtsen af Rutsker sogn for helligbrøde. Peder Arridtsen ville ikke nægte, men ville have udsat sagen til næste ting, hvor han ville svare på anklagen.

Endvidere stævnede Mads Pedersen Viborg Peder Andersen af Rutsker for helligbrøde for sidste høst.

Endvidere stævnede han Anders Væbo i Rutsker for helligbrøde.

Amtsforvalter Anders Mogensens forvalter Anders Pedersen meddelte at der var truffet foranstaltninger til restancekravene: I Klemensker havde Aage Bendtsen fæstet den 5. gård, som havde ligget øde i lang tid. Men Bendtsen ville ikke bo på gården, der for blev der indsat en ny i 1690, nemlig Lars Thorsen.

4. gård, hvor Laurids Olsen boede (Rutsker?), men han havde aldrig fået et fæstebrev af August Dechner.

Beboerne i fiskerlejerne Kaas og Hellig Peder kunne ikke slíppe for kvartalsskatten, da Rentekammeret betragtede dem som andre udbyggere.

Hans Hendrichsen i Rø sogn havde ønsket at blive afkortet for udgifter til at holde en soldat. Fuldmægtig kunne ikke give det, da dokumentet ikke var dateret.

Mads Pedersen Viborgs - Politimesterens fuldmægtig - sigtede Peder Andersen af Rutsker sogn for helligbrøde. Mads Hansen Rødbye havde angivet Peder Andersen for at udføre høstarbejde på en søndag under sidste høst. Peder Andersen nægtede, at der var nogen sag. Mads Hansen Rødbye havde startet sagen på tinget ved at angive flere for høstarbejde, hvilket blev bevidnet af stokkemændene. Nu blev der tvivl om anklagen var sand.

Mads Pedersen Viborgs - Politimesterens fuldmægtig stævnede desuden Laurs Nielsen fra Olsker, samt Wefst Pedersen for at have arbejdet på en helligdag sidste høst. Sagerne skulle føres på næste ting.

Mads Hansen på vegne af Albert Hartvig i Nyker ville afhøre vidner i sagen mod Anders Hansen af Klemensker. Første vidne var Albert Hartvigs tjenestedreng Lasse Pedersen, der fortalte om Anders Hansens heste, fæ og får havde ædt havre-sæden. Dernæst hans Munch som sammen med Jep Jørgensen, Poul Rasmussen og Anders Kure var tilsagt til at skønne over skaderne på sæden.

Hans Muncks søn Jens Hansen og Lasse Pedersen havde siddet på marken og set, at omkring 20 af Anders Hansens får var ude i kornmarken havde udtalt sig om hvad der var sket, hvilket Anders Hansen ikke ville acceptere, da Jens Hansen ikke havde været til alters og faderen oplyste "at hans søn var ungefær 16 eller 17 aar gammel". Lasse Pedersen havde heller ikke været til alters, han var 16 år gammel og kom fra Ibsker sogn. Albert Hartvig ville have Anders Hansens for hærværk.

Mads Hansen kom på vegne af Jørgen Bohne i Rønnes for at stævne Thor Pedersen i Rutsker. Thor Pedersen havde lovet at betale 50 sdr.+ 20 sdr. som var Mogens Nielsen gæld til Jørgen Bohne. Derudover skulle der lægge 6% rente i 3½ år oveni. Thor Pedersen ville svare på næste ting.

Peder Andersen af Rutsker og hans fuldmægtig Mads Hansen stævnede Peder Ibsen af Vestermarie sogn og hans fader Jep Nielsen til at vidne i sagen om skovstykket mellem den 40. og 41. gård. De øvrige vidner var mødt, sammen med nyindkaldte vidner, som var: Wefst Pedersen fra Olsker, Claus Jensen af Habedam, Laurids Hansen af Klemensker. [Sagen er ret omfattende 3 sider - her kan man følge de to gårdes ejere gennem de sidste 30 år]

Ekstrakt af restancelisten for 1690:

Klemensker (rigsdaler-mark-skilling)

3. Laurids Rasmussen - 8-0-15

4. Lars Olsen - 15-0-8

5. Laurids Lauridsen -  14-5-3

6. Peder Hansen - 2-4-10

7. Bendt Aagesen - 6-2-4

8. Onsbjerggaard Niels Abrahamsen - 5-1-0

11. Hans Knudsen -6-2-5

12. Hans Hansen - 11-2-15

13. Joen Skomager - 13-2-4

14 og 15. Peder Hansen - 8-3-10

21. Jørgen espersen - 3-4-11

23. Hans Vallentinsen - 2-1-2

25. Peder Madsen - 10-4-13

26. Hans Jensen - 3-1-8

25. Peder madsen - 3-0-3

28. Esper Jensen 5-1-4

30. Hans Madsen - 5-5-9

32. Anders Gregersen - 10-4-11

34. Anders Pedersen - 8-1-10

40. Peder Hansen  - er clar (?)

41. Laurids Anders - 3-4-12

42. Mads Vævers enke - 3-4-11

46. Laurids Hansen - 3-0-11

47. Mads Nielsen - 1-0-10

49. Hans Jensen - 6-0-15

51. Jens Svendsen - 14-2-14

54. Niels Larsen - 7-1-2

55. Laurids Jensen - 7-1-2

56. Niels Jacobsen - 11-1-9

57. Jørgen Hansens enke for 90 - 7-1-1

62. Jørgen Joensen - 0-1-11

64. Laurids Andersen, 11-4-11

vorneder

1. Peder Pedersen - 4-4-3

5. Jørgen Pedersen - 3-5-14

10. Berild Clausen - 10-2-6 - godtgørelse for 1 pund smør

14. Niels Ambrusen - 2-5-0

15. Jens Andersen - 15-4-5

Rutsker sogn

3. Mons Nielsen - 9-0-8

4. Hans Hansen - 8-0-11

6. Oluf Andersen - 1.-5-4

7. Mads Ibsen - 10-3-0

8. Anders Hansen - 0-1-15

9. Christen Rasmussen - 10-5-14

10. Lars Moursen - 8-5-15

12. Peder Larsen - 16-2-2

14. David Mortensen - 4-2-10

15. Niels Albertsen - 4-2--1

18. Hans Svendsen - 9-3-4

19. Mons Nielsen - 18-1-7

20. Peder Hansen - 1-4-9

23. Michel Hansen - 11-1-9

30. Claus Clausen - 5-5-8

33. Anders Hansen -3-3-9

34. Hans Jensen -5-5-5 dicourteres 12½ mark smør

35. Hans Pedersen - 11-1-8

36. Daniel Barch - 5-3-1

38. Hans Hansen - 5-1-9

40. Anders Jørgensen - 8-3-9

41. Morten Søfrensen - 4-5-12

46. Peder Jørgensen - 9-0-4

47. Peder Arridtsen - 3-0-10

Vorneder

2. Hans Jacobsen - 1-0-14

3. Erich Smed - 2-4-4

4. Lars Larsen - 12-4-6

5. Peder Hansen - 1-5-7

6. Hans Jensen - 1-5-12

8. Berild Hansen - 0-4-11

Olsker sogn

1. Niels Jensen - 9-5-3

4. Niels Nielsen - 9-0-0

6. Laurids Hendrichsen - 6-4-13

7. Peder Andersen - 8-4-0

8. Jørgen Pedersen - 2-3-13

13. Anders Lauridsen - 0-2-11

14. Jens Monsen - 4-5-1

17. Jens Pedersen - 3-4-2

22. Mons Jensen - 3-4-6

23. Peder Rasmussen - 4-2-9

25. Peder Erichsen - 5-3-7

26. Morten Lauridsen - 8-5-6

28. Jens Hansen - 6-2-7

31. Anders Jørgensen - 8-5-15

34. Morten Jensen - 3-3-11

vorneder

1. Jørgen Nielsen - 1-5-0

2. Hans Hansen - 1-2-1

3. Niels hansen - 2-00

4. Laurids Ødsersen - 4-2-0

6. Jens Hansen - 8-0-12

Tejn - 5 par folk rester dagsværkspenge 7-1-12

Rø sogn

1. Hans Pedersen - 2-3-3

3. Friderich hansen - 11-2-15

5. Peder Olsen - 4-4-5

6. Peder Ibsen - 7-1-15

8. Hans Hansen - 10-3-13

10. Hans Carstensen - 5-2-12

11. Niels Hansen - 4-1-10

13. Peder Hansen - 2-3-0

14. Peder Jensen -6-2-5

16. RasmusJørgensens Enke -2-0-8

17. Hr. Christen Lind ruge 0-1-11

20. Hans Rasmussen - 4-2-11

26. Mons Olsen - 9-2-4

27. Poul Hansen - 7-5-12

vorneder

1. Peder Espersen 1-2-7

3. Jørn Knegt 0-2-9

4. Oluf Pedersen -2-0-1

5. Jens Sadelmager 2-3-1

6. Laurids Jensen - 5-1-15

7. Laurids Jensen 6-3-5

8. Hans Hendrichsen - 8-1-0

Sorenskriver Hans Poulsen Busch.

Nye otte stokkemænd afgav ed på opgaven "aar og dag" - eden er afskrevet.

Anders Gregersen på den 17. gård i Klemensker blev bedt om at fremlægge alle sine dokumenter vedr. gården. Han fremlagde et købebrev på slet papir udg. af Peder Torbensen og Laurids Andersen af Ibsker sogn. Arvingerne fik tilladelse til at føre en ottemands forretning, for at afgøre hvem der er den retmæssige arving af gården, samt at vurdere gården i penge.

Bendt Hansen i Klemensker lod en landstingsdom af 9. september oplæse om den vej, som Wefst Pedersen og Mons Madsen var blevet uenige om. Der var stadig uafhørte vidner, og sagen skulle endelig løse ved en ottemandsundersøgelse. Esper Bonne blev afhørt. Han var 26 år gammel og født på Kirkeboet i Olsker og tjente nu Mester Simon i Rønne. Tidligere havde han tjent Jens Michelsen på Dalegaarden. Han fortalte, at der dengang allerede var en gærde over vejen og at vejen ikke blev benyttet længere. han havde også tjent Wefst Pedersen et halt år. Wefst Pedersen brugte at køber op ad Krobedal og Kroghøj til kirke. Karen Jens Michelsen boede på Dalegaarden. Hun kørte også om Kroghøj og ikke gennem Krobbedal. Mons Madsen ville føre sin sag på næste ting.

Peder Ibsen fra Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker i sagen om skovdelen, som der var uenighed om hørte til den 4. eller den 41. gård i sognet. Sagen skulle føres videre på næste tingdag.

Wefst Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg mod byskriveren i Rønne Mads Pedersen i hans anklage om helligbrøde. Byskriveren kunne ikke se nogen undskyldning. Wefst Pedersens fuldmægtig Mads Hansen mente at anklagen skulle angive eksakt tidspunkt for forbrydelsen, hvis det skulle være en lovlig anklage. Tidligere indførsel i tingbogen vist at Wefst Pedersen have beordret landarbejde påskedag. Påstand mod påstand endte med at begge parter lod sagen gå til doms.

Peder Andersen forsøgte også at forsvare sig mod Mads Pedersens anklage om helligbrøde. Endvidere blev Laurids Lauridsen, berild Clausen, Major Westenwalt og Peder Rasmussen blev efterlyst men ikke fremmødt. Sagerne blev optaget til doms.

Herredsfogeden efterlyste en fuldmægtig fra amtskriveren, der kunne føre den verserende sag om skatterestancer.

Kgl. forordning om at der ikke må handles med "priser" de nu i krig værende parter.

Kgl. forordning om toldfrihed for skibsladninger med brænde.

Læst kgl. Politiens Instruction, om Politimester forretning i almindelighed, Om Politimesters Embede i særdeleshed: 1. Gejstlige sager. 2. om hellig fest- og bededage angaaende, 3. om ærbarhed og gode Sæder. 4. om fremmede og Løsgængere, 5. om skik og orden, 6. om torve, 7. om gaderne, 8. om vandvæsenet, 9. om køb og salg, 10. om laugene, 11. om vægter, lygte- og brandvæsenet, 12. om rejsende etc, af dato den 5. september 1691.

Derefter læst Mads Pedersen Viborg samme forordning nok engang - sandsynligvis da han mente, at det var ham, der skulle forvalte loven. Endvidere læste han Politimester Claus Rasch fuldmagt til ham dat. 11. november 1690 om at han kunne føre vidnesbyrd i sager.

Herredsfogeden blev vred over at Mads Pedersen læste samme forordning, som han lige havde oplæst. Han forstod ikke i hvilket ærinde han blandede sig i tingets dagsorden.

Amtskriverens fuldmægtig Pelle Pedersen eskede dom over restancerne fra 1690.

Jens Kieldsen på Pelle Sverkers (?) vegne (fra Gudhjem) stævnede Kiersten sal. Mads Hansen med sin mand og lauværge fra Klemensker for elleve mark som rester på en ½ tønde ild. Anders Kuure som er Kiersten nuværende mand blev på råbt, men ikke til stede. Sagen udsat til næste ting.

Laurids Olufsen på den 4. gård i Klemensker læste amtsskriverens stedsmålsbrev af 30. september 1691.

Bendt Hansen formand for 8 mands forretning mellem ??

Peder Ibsen af Vestermarie sogn krævede nu 8mands forretningens afgørelse om skovstykket tilhørte den 40. eller den 41. gård i Rutsker. De 8te mænd skulle vurdere sagen på åstedet den 16. oktober og med sig ville de have nogle af vidnerne, der kunne udpege deres opfattelse af ejerforholdene.

Anders Hansen af Klemensker sogn stævnede Albert Hartvig af Nyker sogn og Hans Munch og Ellen Hans Nielsen. Anders Hansens påstand var, at det ikke var hans kvæg, der havde forårsaget ødelæggelserne på Hartvigs havre, men de andre naboers kvæg. Dette ville han bevise ved at føre nye vidner, såvel som gamle.

Jens Monsen fra Rosendale i Rutsker stævnede Berild Clausen i Klemensker for 10 sdr. som han havde lånt Berilds hustru for 7 år siden, da Berild Clausen var indsat i Blåtårn i København. Berild var ikke mødt.

Dom afsagt mellem Peder Bendtsen  og Berild Clausen, Peder Rasmussen og Lars Larsen. Bendtsen ville have domme beskrevet.

Læst rentekammerets resolution fra 1. oktober 1684, samt missive af 13. august 1681, samt missive fra 27. maj 1684. Herredsfogeden brugte disse missiver til sagen mellem Albert Hartvig i Nyker og Anders Hansen i Klemensker. Herredsfogeden var af den mening, at Anders Hansen kunne føre sine vidner i sagen, men Anders Hansen var ikke mødt på tinget. Hartvigs fuldmægtig Mads Hansen fortalte at Anders Hansen havde indgivet landstingsstævning mod Albert Hartvig. Mads Hansen mente, at det var uhørt af Anders Hansen han fører sagen til landstinget før den var færdigbehandlet på hjemtinget.

Sognepræst Rasmus Jensen fra Vestermarie vedstod en transport af et panteobligation fra Peder Arristsen til Tor Rasmussen (?).

Formanden Jens Monsen for de otte mand, der skulle vurdere ejerforholdet til en skovdel mellem den 40. og 41. gård i Rutsker, efterlyste oplysninger.

Jens Kjeldsen på Pelle Sverkers vegne fra Gudhjem ville have Anders Kuures svar på gælden, som der blev angivet i sal. Mads Hansens skifte. - Anders Kuure ville svare skriftligt på næste ting.

Berild Clausen ville have Jens Monsen til at bevise, at han skyldte ham 10 sdr. Jens Monsen ville svare på næste ting.

Anders Gregersen bad om at der blev nedsat otte mænd til at vurdere den 17. gård i Klemensker og til at beslutte hvem der er den rette til at overtage gården.

Dom i sagen mellem amtskriveren og Lars Dirichsen i Olsker sogn.

Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Wefst Pedersen i Olsker sogn.

Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Laurids Nielsen i Olsker sogn.

Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Peder Andersen i Rutsker sogn

DOM (pag. 035a) Mellem amtskriveren og Laurids Dirichsen vedr. kendelsespenge for den 15. gård. Han blev frikendt på grund af samfrændedommen.

DOM (pag. 035a) Mellem Mads Pedersen og Wefst Pedersen, der var blevet beskyldt for helligbrøde. Da det var påstand mod påstand og manglende beviser frikendte Herredsfogeden Wefst Pedersen.

De to andre anklagede for helligbrøde blev også frikendt.

Anders Kuure fremlagde sit skriftlige indlæg mod Peder Sverker af Gudhjem. Desuden fremlagde han sin formands  sal. Mads Hansens skiftebrev. Formanden Bendt Hansen og de otte mænd afsagde deres kendelse mellem Wefst Pedersen og Mons Madsen af Olsker. Jens Kieldsen ville have dom på Peder Sverkers vegne.

Formanden Jens Monsen i Rosendall og hans medfølgere afsagde kendelse mellem Peder Ibsen og Peder Andersen af Rutsker.

Peder Ibsen fra Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker for den skade på skoven, som ottemands forretningen havde vist. Som vidne blev indkaldt Kirsten Morten Søfrensen, der på grund af sygdom ikke tidligere havde vidnet.

Anders Kuure fremlagde det lovede skiftebrev efter hans formand.

Hans Michelsen af Østerlars sogn fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 17. gård i Klemensker.

Jens Monsen tilkendegav, at han ville føre skriftligt indlæg mod Berild Clausen på næste ting.

Dom (pag. 037a) afsagt mellem oberstløjtnant Buggenhagen i Aaker sogn og Mons Ibsen i Klemensker ang. manglende betaling for ægte i alt 4 rdl. Mons Ibsen sparede de 2 rdr. da han red som rytter for sin egen gård, de øvrige 2 rdl. skulle han betale ligesom de andre gårde til slottet for ægter.

Dom afsagt mellem Hr. Jørgen Bohne og Thor Pedersen i Rutsker. Isac Pedersen blev dømt til at betale 85 sdr.

Anders Kuure irettelagde et skriftligt indlæg i sagen, som supplement til sin formands skiftebrev fra den 10. november 1690. Sagen blev optaget til doms.

Peder Torbensen af Ibsker sogn i rette lagde sit skriftlige indlæg vedr. den 17. gård i Klemensker.

Sagen mellem Peder Ibsen ønskede dom i sagen mod Peder Andersen.

Herredsfogeden kunne ikke afgive dom i restancesagerne, dels fordi han ikke havde modtaget udskrifter af protokollerne og dels fordi der ikke var udskrevet vidnesbyrd i sagen. Han anklagede Hans Poulsen Busch for ikke at have leveret sit arbejde og derfor.

Jens Mogensen på Rosendale 28. grd. i Rutsker stævnede Berild Clausen for de 10 sdr. som hans hustru havde fået medens han sad i Blåtårn. Berild Clausen fordrede, at han førte beviser herfor. Jens Mortensen førte følgende vidner: Hans Svendsen af Rutsker, Erich Pedersen, Andes Hansen, Morten Sørensen, Berild Hansen alle fra Rutsker, Hans Mortensen af Knudsker sogn.

Jens Mogensen ville have Erich Pedersen til at fortælle, at han havde leveret 10 sdr. i en potte grød, som han skulle levere i Blåtårn. Erich Pedersen ville svare til næste ting. Erich Pedersen ville stævnes til at fortælle sin historie.

Hans Svendsen bekræftede at Berild Clausen flere gange havde fortalt at Jens Mogensen havde sendt ham 10 sdr. i Blåtårn, som Erich Pedersen havde bragt i en potte grød. Berild Clausen havde mange gange takket Erich for sit mod.

Anders Hansen fra den 33. gård i Rutsker fortalte, at han havde betalt Berild Clausen 1½ mark for samme rejse.

Morten Sørensen og Berild Hansen havde betalt Berild Clausen hver en rigsort på samme rejse.

Hans Mortensen fra Knudsker tjente Jens Mortensen dengang Berild Clausen sad i Blåtårn og han kunne fortælle hvordan Berild Clausens kvínde kom for at bede Jens Mogensen og 10 daler, som de kunne sende til ham i Blåtårn.

Herefter stævnede Jens Mogensen Erich Pedersen smed i Rutsker om de 7 sdr. som han havde lånt ham til rejsen i 1684 til København. Erich Pedersen ville svare til næste ting. Jens Mogensens vidne Hans Mogensen fortalte, at han havde været tilstede i stuen, da Erich havde lånt de 7 sdr. Gundel Jensdatter bekræftede lånet og at erich Pedersen havde lovet at holde Jens Mogensen skadesløs. Anders Hansen, Jens Monsen og Peder Monsen bekræftede at Erich havde fået de 7 sdr. som lån for at føre de ti sdr. over til Berild Clausen i sit fængsel i København. Dette blev bekræftet af Hans Svendsen og Claus Clausen.

Jep Kjøller i Rø sogn stævnede Peder Espersen i Rø for den omtvistede jord og indtagne udmark. Følgende vidner var indkaldte:  Henrich Albertsen, Laurids Dirichsen og Erich Madsen. Henrich Albertsen fortalte, at han for over 20 år siden havde set Arridt Pedersen, som boede på den anden gård i sognet, havde tilegnet sig jord så langt mod syd som til "Rodes Kier" og derfra skråt op til udgærdet. Laurids Dirichsens fader Dirichs Lauridsen havde for 4-5 år siden fortalt, da de gik fra Baasted, at denne jord engang havde tilhørt Arredt Pedersens gaard, som nu tilhører Peder Espersens udhus.

Erich Pedersen af Rutsker stævnede efterfølgende bønder i Rutsker for rejsepenge.

Konstabel Peder Michelsen kom på amtsskriverens vegne og erklærede, at eftersom Oluf Andersen, der opholdte sig host sin fader i Olsker sogn, havde brudt ud af fængslet i Rønne to gange og begået tyveri, skal han dømmes til galgen.

Claus Krøger, kgl. tolder Mons Pedersen og Oluf Nielsen af fra Rønne havde ordre til at møde i sagen mod August Dechner den 23. november.

Kaptajn Caspar Hendrich Westerwalt(?) af Lensgaarden i Østerlars sogn stævnede kaptajn Daniel Barch i Rutsker for en obligation udstedt til Peder Bl..? i København, som efter hans død er tilfaldt hans arvinger.

Peder Andersen af Rutsker kunne ikke svare mod anklagen, da hans fuldmægtig Mads Hansen Rødbye have lovligt forfald.

Erich Pedersen af Rutsker havde stævnet en del bønder for rejsepenge i August Dechner-sagen. Han rejste for at repræsentere bønderne fra vestre og nørre herreder i følge en fuldmagt fra 28. april 1690.

Berild Clausen svarede nu på Jens Mogensens fordring ved at henvise til lovens ordlyd, der omhandler skifter og fordringer på gæld til ham og Erich pedersen. Jens Mogensen ville svare på næste ting.

Anders Andersen Kuure fra Klemensker angav at han var kommet til enighed med Jens Kieldsen vedr. sag med Pelle Sverkar i Gudhjem om en ½ tønde sild. Anders Kuure lovede at betale 11 mark.

Formanden Laurids Jensen af Rø sogn ville have alle oplysninger om den 17. gård i Klemensker inden han afgav dom på næste ting.

DOM (pag. 040b) afsagt mellem amtsforvalteren og Oluf Andersen som er udbrudt af kongens jern. Han dømmes til Bremerholm på livstid og hans gods forbrudt til kongen.

DOM (pag. 040b) mellem Peder Bendtsen som kirkeværge og Berild Clausen på den anden ang. resterende kirketiende. Sagen drejede sig om tiende fra 1689 i alt 1 td. byg med rente. Berild Clausen blev dømt til at betale.

DOM (pag. 041a) Mellem kirkeværge Peder Bendtsen og Peder Rasmussen på den 52. gård i Klemensker for manglende kirketiende

DOM (pag. 041a) ligeledes sag mod den 15. vornedgaard for manglende kirketiende.

Begge blev dømt til at betale.

Læst forordning om det kgl. akademis indretning i København.

Læst kgl. patent om højesterets afholdelse for året 1692.

Peder Michelsens kom på Peder Olufsen fra Svanekes hustru Margrete Løbertsdatters vegne. Hun var arving efter Løberts, der havde 18½ daler i arvepart i den 17. gård i Klemensker. Som bevis fremlagdes en dom fra Nørre Herred den 5. juni 1674. Berild Clausen mødte på Mons Olufsens vegne og gjorde krav gældende på den 17. gård i Klemensker. Sagen blev optaget til doms.

En del bønder fra Klemensker opponerede mod Erich Pedersens krav om rejsepenge.

Albert Hartvig lyste en offentlig auktion over løsøre den 28. november.

Morten Sørensen fra Rutsker fremstod og erklærede, at han havde betalt rejsepenge til Erich Pedersen som var pålagt den 41. gård i Rutsker. Erich Pedersen mente ikke, at der var betalt for hans udgifter, da han som bøndernes fuldmægtig var rejst til København. han kunne ikke ud af de 2 mark fra hver gård dække omkostningerne og det afsagn han havde lidt ved at være væk fra sin gård.

Jens Mogensen fra Rosendall fremførte at han på næste ting ville afhøre vidner i sagen mod Erich Pedersen om de 7 daler i rejsepenge.

Jens Mogensens sag mod Berild Clausen måtte også vente til næste ting.

Kaptajn Caspar Hendrich Westerwalt sag mod Daniel Bach om en obligation fra 4. oktober 1675 på 28 rdr. tilkommer Virchen Dencher Med renter beløber obligationen sig nu til 53 rdr.

Sagen mellem Peder Andersen og Peder Ibsen atter udsat til næste ting.

Herredsfogeden refererede sig til tidligere forsøg på at få sagen om de kongelige restancer til doms.

Mogens Madsen mødte og erklærede at han ikke havde noget udestående med nogen, da han først for nyligt var blevet "sin egen mand" (myndig). Derfor mente han at være fri for Erich Pedersens tiltale.

Holtsførster Hans Christensen anklagede Jens Larsen for at have fældet et egetræ på Østre Myregaard uden tilladelse. Det stod på markskellet til den 5. vornedgaards grund, hvor Laurids Jensen boede. Hans Christensen ville have otte mand til at syne sagen. Jens Larsen mente, at det tilhørte hans 28. gård i Olsker.

Jens Mogensen i Rosendale stævnede atter Berild Clausen  og hans hustru til sagen om de 10 sdr. Jep Jørgensen fra Skarpeskov i Klemensker og Erich Pedersen var indkaldt som vidner. De havde først været hos Hr. Oluf - sognepræsten, men han havde afslået at give 10 sdr. til Berild Clausen, derfor havde Jens Mogensen lagt pengene ud. Jep Jørgensen var ikke mødt så sagen blev udsat.

Erich Pedersen erkendte denne gang at han var lovligt stævnet i sagen om de 7 daler - sagen udsat, da vidnerne ikke var mødt.

Peder andersen i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen med Peder Ibsen i Vestermarie sogn.

I Erich Pedersens sag mod sognets bønder skulle gå til doms og alle der havde noget at fremsige skulle gøre det senest på næste ting.

Claus Terkelsen i Nyker Albert Hendrichsen til næste ting.

Bo-registreringen efter den forrige ridefoged August Dechner ved generalfiscalen Krøjer ville have en 4-mands forretning der skulle syne den 45. gård i Rutsker mandag den 7. december. Samt tillige syne den 1. vornedgård i Rutsker og den 43. gård i Klemensker i samme sag.

DOM (pag 044b) i restancer i Nørre herred for 1690 (ca. 3½ side med restancer - der svare til forrige indførsel)

Anders  Andersen i Nyker sogn opbød arvekapital for Valborg Anders Nielsen i alt 64 daler.

Karen salig Jens Jacobsen i Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld på 10 daler 1 mark 12 sk.

Hans Jørgensen i Rutsker efterlyste en bortløben kviekalv.

Erich Pedersens sag mod alle gårde i herredet blev ikke imod sagt af andre end Peder Mogensen i Klemensker. Erich Pedersen eskede dom i sagen.

Claus Terkelsen i Nyker stævnede på sidste ting Albert Hendrichsen, som boede på den 30. gårds grund i Olsker sogn, angående hans dagsværk, som han skulle yde Claus Terkelsen fra 1. januar 1689 og fremefter. [Claus Terkelsen ejer altså gården].

Jens Kieldsen af Hasle mødte på Henning Bohne i Rønnes vegne og stævnede Peder Hansen i Rutsker på den 5. vornedgaard for gæld. Peder Hansen var ikke mødt.

Samme stævnede Jacob Andersen af Klemensker for gæld på en slettedaler.

Mads Hansen, som var fuldmægtig for Lisbet Claus Bohne, stævnede Arrist Lauridsen af Klemensker for skændig tale mod hende den 22. august. Mads Hansen fremlagde et tingsvidne fra Vester Herredsting den 17. september. Ligeledes stævnede han Morten Lauridsen fra Rø sogn for samme forseelse samme tid.

Jens Mogensen fra Rutsker fremsagde sit skriftlige indlæg mod Berild Clausen. Berild ville svare på næste ting.

Daniel Barch forsvarede sig mod beskyldningen om 25 rdr gæld for en obligation, som var transporteret til Viechen Dencker i København. Obligationen tilhørte oprindeligt Peter Blisach i København og i 1677 leverede Daniel Barch varer (smør, lammekød, byggryn) til Peter Blisach og han mente derfor at denne gældspost var udlignet. Daniel Bach havde sendt sin hustru til København for at hente obligationen, men det havde ikke lykkedes hende at få den udleveret. Barch ville nu have herredsfogeden til at lyse obligationen som død og magtesløs.

Formanden for det ottemands udvalgt afsagde sin dom om hvem der ejede det store egetræ, som var blevet fældet mellem den 28. gård og kongens vornedgård i Olsker.  Sagen skulle indskrives i protokollen.

Wefst Pedersen kom på Maren sal. Rasmus Jensens vegne og bad om at der blev opsat otte mand til at syne og vurdere den 19. gård i Olsker. Hvilket skete.

Holtsførsten Hans Christensen stævnede Jens Hansen i Olsker for at have fældet et egetræ uden tilladelse. Holtsførsten henholdte sig til kongelig befaling fra den 18. december 1688. De otte mænd havde ellers tilkendt Jens Hansen egetræet, da det stod på hans grund, men nu havde holtsførsten altså fundet en kongelig ordre om at selv egne egetræer kunne dømmes som ulovlig skovhugst. Sagen skulle han sende til  overjægermesterens og Rentekammerets behandling.

Peder Michelsen - konstabel - mødte efter amtmand og oberst Johan Didrich von Vetbergs ordre og stævnede Anna sal. Anders Pedersen i Rø sogn og hendes lavværge. Sagen drejede sig om et par stude, som hun skulle havde leveret amtmanden med de gængse brændemærker, men som hun også havde solgt til anden side.

Mads Hansen på Lisbet sal. Claus Bohns vegne i Rønne fremlagde beskyldningerne mod Arrist Lauridsen fra Klemensker og Morten lauridsen fra Rø sogn. De to skulle have kommet med blamerende udsagn "et Seemiste ting" (?) mod hende på den åbne gade i Rønne efter at hun havde været i kirken og brugt alterets sakramente. Et tingsvidne fra Vester Herred den 17. september 1691 blev læst og påskrevet. Lisbet Claus Bohne havde kongelig privilegium og havde desuden kongens papir på at hun ikke måtte kaldes sligt, som de to havde gjort [omtalt flere gange uden at nævne hvilket ærekrænkende ord der var blevet anvendt eller hvad hun var blevet beskyldt for]

Peder Bendtsen af Klemensker stævnede Berild Clausen i Klemensker til doms fornyelse. Det drejede sig om en dom den 20. juni 1679. Berild Clausen mente, at han ikke var lovligt stævnet, da det skete i helligdagene og at stævningsmændene ikke vidste hvad de foretog sig.

Jens Mogensen af Rutsker ville have dom i sagen om de 10 sdr. som han skulle have lånt Berild Clausen for 7 år siden. Berild Clausen nægte at han skulle have lånt penge. Han henviste til loven om "villige vidner" ikke måtte bruges i sager, samt at det var lagt tid siden. Jens Mogensen mente, at det var helt bevist at Berild Clausens hustru havde bedt om hjælp, da han "lå i Blåtårn" for sin grove forbrydelse. Berild Clausen ville nu stævne Jens Mogensen for usande beskyldninger.

Anders Gregersen var ikke mødt i sagen og fik derfor ikke flere muligheder for at forsvare sig. Sagen gik til doms.

Hans Monsen af Olsker stævnede Laurids Olsen i Klemensker for 4 mark og 24 skilling. Laurids Olsen var ikke mødt.

Hans Henrich Lylou af Rø sogn stævnede Anna sal. Anders Peders om den tidligere nævnte mølle, som August Dechner havde bortfæstet. Peder Jørgensen refererede en samtale mellem Hans Hansen og August Dechner uden for amtskriverens dør i hans gård. August Dechner havde fortalt at han havde bortfæstet mølle da Svend Bech ikke havde betalt skat i to år. Hvis dette skulle omgøres, måtte hans Hansen svare de to års skat. Hans Hansen havde givet udtryk for at han ikke ønskede at gøre noget som helt for møllen. Jep Jensen havde også overværet denne samtale, der skulle have fundet sted for 6 eller 7 år siden. 

Enken Anna sal. Anders Pedersen, som var tildømt ejerskabet af mølle, var til stede. Hendes lavværge mente ikke at det kunne være aktuelt i retten, da sagen var blevet afgjort i Landstinget og de forskellige vidners udsagn ikke stemmer overens. Endvidere kunne det ikke passe, at amtskriveren kunne kræve mølle afsat til anden side, da den hverken findes nævnt i jordebogen eller i matriklen. Møllen er en lille skavtmølle som ikke kunne sammenlignes med andre møller, der var opgivet til at betale skat. Lavværgen tvivlede på de to nye vidners troværdighed.

Peder Hansen mødte ikke på tinget i sagen, som Jens Kieldsen ført på vegne af Henning Bohne og hans sal. moder (?). Sagen gik til doms.

Willum Jacobsen kirkeværge i Rønne stævnede Hans Hansen i Pilegården i Olsker sogn for et lispund smør efter gammel vægt for året 1691. et lispund er 21 skålpund. hans Hansen var ikke mødt.

Willum Jacobsen stævnte Anders Gregersen i Klemensker for 6 daler 2 mark. Desuden stævnede Hans Pedersen i Uglefals for gæld.

Dom afgivet mellem Erich Pedersen og indbyggerne ang. rejsepengene.

Afsagt dom mellem Peder Ibsen i Vestermarie og Peder Andersen i Rutsker.

DOM - Otte mands forretning på den 17. gård i Klemensker. Stuelænger er på 11 stolperum med vinduer og døre og tvende gamle paneler. Der var ikke meget der duede, gammelt tiele og bageovn. Alt sat til 8 sdr.  ladelænger på 7 stolperum, med lyngtag på begge sider og som står østen for gården er sat til 5 sdr.

På samme gårds grund findes et udhus på 6 stolperum med et stolperum vesten til for 3 mark med dør og flager over. Stue på 2 stolperum med små vinduer a 1 daler stykket er 2 daler. Noch et stolperum forstue, dernæst to stolperum laderum  til 1 daler.

Mons Olufsen var født og levet på gården hele sin levetid. Til gården hører 8 td. havrejord - 16 td. bygjord, 16 læs engebund. Desuden findes dam og damsted, kålhave og en øde brønd. Al herlighed sat til 20 daler. Alt i alt 71 sdr. 2 mark.

De otte mand tildømmer Anders Gregersen  6 daler. dernæst har Anders Gregersen betalt brevpenge 4 sdr. Rest er så 61 daler 2 mark som skulle deles mellem de to brødre Mons og Torben Olufsen (Olsen) og to søstre Sidsele og Ellen Olufsdatter gården. Torben Olufsens havde et pant på 17 daler i gården efter en dom fra 5 juni 1674 til Løbert Døtting, hvilken sum skulle fratrækkes hans arv på 20 daler 2 mark. Resten skal deles mellem Torbens børn.

Gården skulle gå til Maren afdøde Torben Olufsens enke på vegne af hendes afdøde søn Michel Torbensens vegne. Marens lauværge var Anders Gregersen. Hvis ikke at alt gæld og kongelige skatter ikke blev betalt indenfor 2 år, skal gården tilkende den anden søn Peder Torbensen.

Gården lejeværdi blev sat til 2 sdr.

Herredsfogeden henstillede til alle, der betjente sig af tinget, at give skriftlige svar på tiltale og ikke ved mundhuggeri på tinget.

Peder Michelsen på amtmandens vegne i sagen mod Anne sal. Anders Pedersen blev udsat til næste ting.

Laurids Hald af Rønne stævnede Hans Andersen fra Klemensker for gæld på 1 mark og 12 skilling. Hans Andersen var ikke mødt.

Niels Hansen som boede på 11. gård i Rø sogn fremviste en obligation på 22 sdr. udgivet 30/12 1691 af Anna sal. Anders Pedersen fra Rø.

Berild Clausen på sognepræsten Oluf Jensen Aalborg vegne stævnet Jep Jørgensen fra Skarpeskov for "præsteting" for 1691. Desuden stævnede han - også på præstens vegne - Anders Hansen på den 19 gård, som årligt skal give 1 td. byg, 1 td. havre, samt lam og gås til påske.

Desuden stævnedes Peder Madsen på Splidsgaard for resterende præsteting for 4½ mark.

Berild Clausen mødte på Mogens Olufsen i sagen mod Anders Gregersen (?)

Amtmand von Vetberg havde beordret Jens Pedersen til at føre sag for Arrist Larsen og Morten Larsen i sagen mellem dem og Lisbet sal. Claus Bohne i Rønne. Jens Pedersen lovede at føre vidner på næste ting. Lisbets sagfører var Mads Hansen og han lovede at føre nye vidner. Det var Maren Fridrich Trompeter af Rønne, hendes to døtre og en af Barbra Jocum Ziverts tjenestepiger, som han ikke helt kender af navne. Jens Pedersen mente, at hvad man gør i drukkenskab, skal ikke føre til arres,  ej heller bør man stille borgen for sin ærekrænkende udtalelser.

Berild Clausen blev efterlyst, således han kunne svare i sagen mellem ham og Peder Bendtsen. Da han ikke var tilstede, gik sagen til doms.

Jens Mogensen ville have Berild Clausen til at svare i sagen mod ham og de 10 sdr. Berild var ikke tilstede - sagen gik derfor til doms.

Anders Larsen Smed i Olsker sogn kom som formand for de otte mand, der skulle behandle den 19. gård i Olsker sogn og efterlyste oplysninger fra arvingerne. Ingen arvinger var mødt.

Jens Hansen lovede at svare holtsførsten på næste ting.

DOM (pag. 056b) i sagen om skovdelen der lå mellem den 40. og 41. gård i Rutsker sogn. Dommeren dømte skoven at tilhøre den 41. gård. Sagens omstændigheder var således, at der ikke kunne dømmes nogen mult eller omkostninger

Sagen mellem Wilchen Dencher af København og Daniel Barch om obligationsgæld. Barch mente, at han havde betalt og ikke kunne være i gæld. Sagen skulle fortsætte på næste ting.

Den dydige matrone Lisbet sal. Claus Bohne var tilstede i retten sammen med sin fuldmægtig Mads Hansen. de havde stævnet Laurids Andersen i Klemensker til vidnesbyrd. Laurids er Anders Jørgensens søn. Han skulle fortælle hvad han hørte på gaden en lørdag i Rønne da Lisbet havde været til skrifte i Rønne kirke. Han havde fortalt om de ærekrænkende ord til Dorte og Elsebet Hendrichsdatter.

Dorte Hendrichsdatter berettede, at da de tre var på vej ud til Almegaard, fortalte Laurids Andersen om den store alarm uden for Peder Rasmussens i Rønne samme dag. Arrest Larsen og Morten Larsen havde beskyldt Lisbet sal. Claus Bohne for en Hore. Dette bekræftede Lisbet Hendrichsdatter. Jens Pedersen ville svare her imod på næste ting.

Laurids Hansen havde mødt Lisbet Claus Bohne om lørdagen efter middag. Hun havde en muffe og en bog under armen. Lisbet beklagede sig over, at der var to mand der sad i Peder Rosmans blislaug (?) og som havde råbt efter hende.  Laurids Hansen kom tilbage og fortalte, at det var Arrest Larsen fra Klemensker og Morten Larsen af Rø sogn og Morten Olufsen af Knudsker (?) og samt Jens Pedersen i Vestermarie sogn.

Jens Pedersen ønskede dom over Hans Pedersen i Uglefals i Rutsker.

Berild Clausen på sognepræst Hr. Olufs vegne foreslog forlig med Peder Madsen på Splidsgaard. Hvis ikke der blev forlig, ville han lade sagen gå til doms på næste ting.

Herredsfogden efterlyste vidneafhøring som Berild Clausen havde anmeldt han ville føre i sagen mellem ham og Jens Mogensen ang. de 10 sdr. Berild Clausen fortalte at han var blevet overfaldt af Jens Mogensen på sidste ting, så han ikke kunne føre sagen. Herredfogeden mente ikke at det var den samme sag, så den måtte han angive skriftligt som en selvstændig sag. Berild Clausen ville have Hans og Jens Mogensen stævnet til næste ting.

Jens Hansen af Olsker i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen som holtsførster Hans Christensen havde anlagt mod ham.

Hans Pedersen fra Uglehals (Åhalsegård) blev efterlyst om han ville svare på anklagen fra Willum Jacobsen i Rønne. Ikke mødt. Jacob Andersen af Klemensker blev også efterlyst, men heller ikke mødt.

Dom (pag. 58a) afsagt mellem Willum Jacobsen og Hans Pedersen ang. 3 daler 3 mark og 13 skilling. Hans Pedersen blev dømt, da han ikke havde forsvaret sig mod anklagen

Dom (pag. 58b) afsagt mellem Henning Bohne og Peder Hansen i Rutsker. Ligeledes blev Peder Hansen dømt da han ikke engang var mødt på tinget.

Dom (pag. 58b) afsagt mellem Karen Willums af Rønne og Anders  Gregersen i Klemensker Gregersen var ikke mødt og blev dømt til at betale de skyldige 11 daler 1 mark 8 sk.

Dom  (pag. 59a) afsagt mellem Lars Hald og Jacob Andersen for gæld på 1 daler 1 mark. Jacob Andersen blev dømt til at betale..

Dom  (pag. 58b) afsagt mellem Peder Bendtsen og Berild Clausen vedr. Domsfornyelse efter dom i 1679. Berild Clausen blev dømt til at betale.

To tingbude var ikke mødt og de blev hver idømt 2 lod sølv i bøde.

Mads Hansen af Hasle mødte på vegne af Maren Marchmands af Rønne og stævnede Mogens Madsen i Dalegaard i Olsker for gæld som stammede fra Mons Madsens hustru fader sal. Jens Michelsen til Hans Marchmand. Mons Marchman mente ikke at han skyldte noget nogen, men på næste ting ville han bevise det med vidneafhøring.

Mads Hansen på Vilken Denchers vegne af København ville have sagen "lyst" sagen mellem Vilken og Daniel Barch.

Arrist Lauridsen og Morten Lauridsen  fremstod i retten sammen med deres fuldmægtig Jens Pedersen. De havde stævnet Lisbeth sal. Claus Bohnes i Rønne for falsk vidnesbyrd. Sagen går i hårdknude, og der føres argumenter for ulovlig stævning. Udsat til næste ting.

Samsing Monsen i Nyker mødte på sin hustrus fader Peder Ibsens vegne og stævnede Peder Andersen i Rutsker for den overlast som Peder Ibsen var blevet udsat for i ottemandssagen på den 40. gård. Endvidere blev Peder Andersen stævnet for ikke at have betalt sine bøde på 6 sdr.

Jacob Michelsen af Rønne havde stævnet følgende: Marte Jørgen Hansen, Niels Mogensen, Lars Hansen i Boesgaard, Niels Larsen i Skarpeshou, Anders Gregersen, Bendt Aagesen for gæld. Videre til næste ting.

Willum Jacobsen af Rønne stævnede Niels Larsen i Skarpesskov til næste ting.

Jacob Michelsen stævnede følgende personer i Olsker for Gæld: Morten Mortensen, Laurids Hendrichsen, Laurids Jørgensen, Svend Monsen.

DOM (pag. 60b) Jens Pedersen som fuldmægtig for Arrest og Morten Lauridsen havde stævnet Lisbeth Claus Bohne for ulovlige vidnesafhøringer i vester og Nørre herredsting - hvilket han fik ret i, men det kan ikke få indflydelse på den egentlige sag.

DOM (pag 061a) Mellem Jens Mogensen af Rosendale og Berild Clausen for 10 sdr. som skulle være lånt og leveret ham på Blåtårn. Under afhøringen fortaltes, at Erich Pedersen havde været sammen med Berild hustru hos hendes stedfader sognepræst Oluf Jensen, som ikke ville hjælpe hende med penge til sin mand. Dernæst havde de gået til Jens Mogensen i Rosendale. Berild Clausen havde flere gange nævnt at han i sit fængsel havde fået leveret 10 sdr. af Erich Pedersen i en pot grød. Berild Clausen mente at han ikke kunne være ansvarlig for sin hustrus gerning, medens han sad i fængsel, selv om disse penge var lånt til hans eget bedste. Berild Clausen mente derimod, at han havde rejsepenge til gode hos bønderne i Rutsker, da han var rejst over i deres sag.  Jens Mogensen mente ikke at han havde fortjent rejsepenge, da det måtte være hans egen sag, at han havde sat sig op mod øvrigheden. Herredsfogeden mente ikke, at der var tvivl om lånesagen og han dømte derfor Berild Clausen til at betale 10 daler + rente i 7 år til Jens Mogensen, som med renter og omkostninger beløber sig til 17 daler 2 mark.

Hans Svendsen i Rutsker opbød en del børnegods, som han havde fået efter sal. Anders Pedersen. Arven var tilfaldet den afdødes søn Oluf Andersen. Arven kunne tilbydes den højstbydende.

Peder og Mogens Mogensen i Klemensker opbød en del løsøregods som sal. Anders Pedersens sønner  Esper og Mons Andersen havde arvet.

Arrist Lauritsen af Klemensker sogn og Morten Lauridsen af Rø sogn tilrettelagde deres skriftlige indlæg i sagen mellem dem og Lisbeth sal. Claus Bohne. Mads Hansen på vegne af enken Lisbet modsagde indlægget og ville have sagen til doms.

Peder Michelsen på amtmanden von Vetbergs vegne stævnede Anne sal. Anders Pedersen (18. gård i Rø sogn) sammen med hendes lavværge velfornemme hr. Hans Olufsen i Rønne. Sagen drejede sig om to stude, som amtmanden skulle have efter skiftet efter Anders Pedersen. Øvrige arvinger til Anders Pedersen var indkaldte: Hans Svendsen i Rutsker, Peder Monsen og Mons Monsen i Bedegade. Peder Andersen havde vedkendte gælden på sin moders vegne og de øvrige arvinger i december 1691. Mads Hansen var fuldmægtig for enken.

Peder Michelsen på amtmandens vegne stævnede Laurids Monsen i Rutsker for restance for 1690 i alt 8 rdr. 5 mark 15 sk. Laurids var ikke mødt.

Peder Ibsen  ønskede dom i sin sag.

Lige før retten skulle hæves kom Mads Hansen og forlangte at sagen mellem Sr. Wilchen Dechner af København og Daniel Barch. Barch nægtede ikke eksistensen af obligationen, men tilbød stadig at ville aflægge ed på at han havde betalt, men havde ikke modtaget obligationen.

Herredsfogeden lod Daniel Barch afgive "sin højeste saligheds ed" om at han havde via sin hustru betalt obligationsgælden til Wilchen Dechner.

Berild Clausen på præsten Hr. Olufs vegne ville have dom i provstetiende sagen mod Anders Hansen i Klemensker.

Mads Hansen på Albert Hartvigs vegne ville have dom i sagen mod Anders Hansen, hvis kvæg skulle have ødelagt hans korn. Anders Hansen ville svare mundtligt på næste ting.

Peder og Mons Monsen samt Hans Svendsen opbød for anden gang noget børnegods.

Oluf Nielsen stævnede Peder Høj af Klemensker for husgæld.

Oluf Nielsen stævnede Jep Jørgen i Skarpeshou i Klemensker for gæld.

Oluf Nielsen stævnede Anders Gregersen i Olsker, Hans Pedersen i Uglehals i Rutsker.

Mads Pedersen Viborg af Rønne på amtmand von Weetbergs vegne ophævede sagen mod Anna salig Anders Pedersen af Rø sogn. Herredsfogeden forstod ikke denne udvikling, men bad om at den skriftlige amtmanderklæring skulle indskrives i protokollen. Erklæringen er herefter indskrevet.

Herredsfogeden Hendrich Johansen Pop stævnede Oluf Madsen.

Dom afsagt mellem Caspar Henrich Westerwalt og Daniel Barch.

Do afsagt mellem holtsførster Hans Christensen og Jens Hansen af Rø sogn.

Leveret en skovrulle over Bornholm af dato 29. december 1688, samt en skovforordning fra 13. september 1687.

Herredsfogeden leverede den attest til Mads Pedersen, som skulle have været brugt i sagen mod Anna sal. Anders Pedersen i Rø sogn.

DOM (pag. 065b) afsagt mellem holtsførster Hans Christensen og Jens Hansen af Rø sogn vedr. egestubbe i skellet mellem den 28. gård og 5 vornedgård i Olsker. I flg forordningen fra 13. september 1687, 32. post, måtte selv privatejede egetræer ikke fælles uden tilladelse, hvis der er tvivl om ejerforholdene. Men da træet helt sikkert stod på Jens Hansens grund, måtte herredsfogeden fri kende Jens Hansen for tiltale.

Oluf Nielsens debitorer fra sidste ting var blevet indstævnet og skulle føres på næste ting.

Herredsfoged Henrich Pop ville føre sin sag mod Oluf Madsen i Klemensker. Oluf Madsen var ikke mødt. Vidnerne blev alligevel afhørt af herredsfogeden. Den første var Erich Pedersen (Erik Smed) af Rutsker sogn, som sammen med herredsfogeden var rundt i sognet for at pante for manglende rejsepengebetaling. Hos Oluf Madsen pantede de korn - som Oluf Madsens sønner havde hjulpet at bære ud.

Hr. Oluf Nielsens memorial angav at Hans Pedersen i Uglehals skyldte ham 48 sdr. 1 mark hvor for Hans Pedersen havde pantsat en del af sine husdyr (6 køer, 8 hvide får) Oluf Nielsen ville have første prioritet i pantet før alle andre kreditorer.

Oluf Nielsen sagsøgte tillige Anders Jørgensen af Olsker  for 2 daler 2 mark 8 sk., samt Jep Jørgensen af Klemensker for 6 daler 1 mark 9 sk. Desuden skyldte Anders Jensen i Kørsegården 3 daler 1 mark 4 sk.

Jens Pedersen stævnede Laurids Andersen på Duebjerg til domsfornyelse på penge som han skyldte på et pantebrev. Laurids Andersen var ikke mødt.

Peder Bendsen af Klemensker på sin myndling Oluf Andersens vegne læste en kvittering udgivet af Hans Svendsen, Dynegaarden i Rutsker på 50 sdr. Pengene stod nu i den 65. gård i Klemensker, hvor Peder Bendsen boede. Endvidere havde Peder Bendsen på vegne af Mons Andersen modtaget 50 sdr. af Mons Monsen den yngre.

Peder Bendsen til rette lagde et 26 skillingspapir om en gæld til Jacob Michelsen, som hans formand på gården Jens Abrahamsen skyldte.

Hans Svendsen, Mons Monsen og Peder Monsen opbød for tredje gang deres myndlings arvegods, men ingen tilbød at overtage og forrente godset.

DOM (67b) mellem Lisbet Claus Bohne og Arrist Lauridsen og Morten Lauridsen. Arrist og Morten Lauridsen skulle den 22. august 1691 udi Peder Raasmans Bislag i Rønne havde råbt "hore" efter Lisbet sal. Claus Bohne, der havde været i kirken. Den 17. august 1687 havde hun fået et frihedsbrev af kongen oplæst på tinget, at hun skulle være fri for åbenbar skrifte og at hendes lejermål i enkestanden ikke skulle blive hende til last, hverken på ære, navn eller rygte. Dette frihedsbrev blev læst på Bornholms landsting den 7. december 1687. Arrest Larsen var blevet advaret at tale mod kongens brev, men han havde sagt, at han var og bliver en hore. De blev dømt til at betale 3x 40 lod sølv for selve handlingen og at gå i jern på Bremerholm i et år for at have handlet mod kongens brev.

DOM (68b) mellem Peder Ibsen og Peder Andersen havde tidligere ført sag mod hinanden. Her blev Peder Andersen dømt til at betale til Peder Ibsen. Denne gang anklager Peder Ibsen Peder Andersen for ikke at have fulgt dommen. Men da Peder Ibsen aldrig havde fået den tidligere dom beskrevet og derved ikke havde styr på sagens endelige udfald, dømmes han til at betale kontra og for at føre en unødvendig sag, alle sagens omkostninger.

Læst kgl. forordning om politiforretningerne, dat. kbh. 19/1 1692.

Læst kgl. forordning om rettens betjentes salario ved sager hvor arv og gæld fragås.

Landsdommer Mathias Rasch læste et købebrev af 11. marts 1692 udgivet af Peder Madsen vedr. den 25. gård Splidsgaard i Klemensker. Landsdommeren havde købt Splidsgaard for 500 sdr. Peder Madsen var til stede og lovede at han på det næstfølgende ting ville møde med de "fædrende frænder", der kunne bekræfte salget.

Eske Hartvig ville sælge noget løsøre tilhørende sal. Claus Hartvigs yngste datter på en offentlig auktion den 13. april.

Anders Hansen af Klemensker blev efterlyst om han ville udtale sig i sagen som Albert Hartvig havde startet mod ham. Det var blevet pålagt af Landstinget at herredsfogeden skulle dømme i denne sag.

I sagen mellem Oluf Madsen og herredsfogeden erklærede Hendrich Pop (Herredsfogeden) ville have dom i sagen straks. Sættedommeren ville udsætte sagen til næste ting så Oluf Madsen kunne svare på anklagen.

Herefter herredsfogedens betragtning over salget af Splidsgaard til landsdommer Mathias Rasch. I følge loven kan ingen bonde sælge sin selvejergård til andre før end han på tre af hinanden følgende tingdage har tilbud gården til sine "næst" frænder (lovens 5-3-1)

Hans Christensen lod læse kgl. befaling og skovrulle om at ingen selvejere måtte hugge eller lade hugge deres skovparter. Han pålagde tingbudene at meddele dette på sognestævnerne. Hver af stokkemændene udbad sig en kopi af befalingen.

Laurids Andersen af Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Jens Pedersen af Klemensker.

Peder Madsen lovbød Splidsgaard til sine arvinger første gang. Det drejede sig om Morten Jacobsen på sin myndlings vegne, Sidselle Hans Peders med sine to arvinger, Anders Monsen, Hans Mortensen og Arrist Pedersen på samtlige myndlinges vegne.

Hans Christensen angav at Hans Mortensen i Klemensker havde hugget noget af sin skovparts træer uden udvisning. Hans Christensen ville på oberjægermesterens vegne stævne ham til næste ting.

Sagen mellem herredsfogeden og Oluf Madsen af Klemensker. Sagen skulle føres på tinget otte dag. Men da det var den ekstraordinære bededag, så holdes tinget dagen efter den 23/4

Peder Madsen af Spidsgaard afgav sin anden lovbydelse af gården til sine "næstfrænder".

Mons Madsen i Dalegaard i Olsker sogn stævnede Mons Jensen, på egne vegne og Mons Jensen, på den 5. gård, på sin myndlings vegne. Han ønskede en otte mands vurdering af den 35. gård i Olsker. Som formand blev valgt Anders Carstensen. Vurderingen skulle foregå den 25. april

Herredsfoged Hans Olufsen Skou i rette lagde oberst og amtmand von Veetbergs ordre om at han skulle træde i stedet for herredsfoged Henrich Pops i hans fravær. Han skulle fungere både som byfoged i Hasle og Herredsfoged i Nørre herred medens Pop var på rejse til København.

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen stævnede forskellige gårdmænd i herredet til at bevidne hvilke gårde, der havde stået øde i 1690 (og i 89), og således ikke har kunne betale landgilde, ægter eller knægtepenge.

For Klemensker:

3. Lars Rasmussen havde mistet næste hele sit kvæg. Har ikke kunnet betale halvdelen af landgildet og måtte forlade sin gård - 7 rd-0-1

4. Har Lars Olufsen overtaget som ødegård og har fået frihed for landgilde mod at opbygge gården i tre år. 1690 var det sidste år i skattefrihed. Gården var stadigvæk ikke kommet på fode.

5. Aage Bendsen havde ligeledes gården til opbygning og derfor skattefrihed.

7. Bendt Aagesen er fattig og gården som ligger mod lyngen og hans korn bliver spist af dyrene og kan derfor ikke betale sin restance på 4 rd.

8. Niels Bendsen havde overtaget denne gård mod halv landgilde, men rester stadig 5 rd.

12. Hans Hansen har lidt skade på sit kvæg og høsten for 90 var slået fejl, rester 5 rd 4 mark 8 sk.

13. Joen Skomager havde i sin armod forladt gården, som nu i 92 var overladt til en anden for halv landgilde.

14. er et øde "steel" som bruges fa Peder Hansen på den 15. gård hvorfor han betale ægtepenge 2 rd.

19. Anders Hansen havde overtaget stdet til opbygning mod at få frihed for skatterne i et år, men stadig ikke kunne betale noget - rester 1 rd 3½ sk.

22. Anders Aristsen havde antaget gården mod halv landgilde

28. Esper Jensen havde overtaget gården for nogen tid siden mod at betale ægter 2 rd.

30. Hans Madsen er en fattig mand som kun kun kan betale halvdelen af sine restancer.

31. øde i 90

32. Anders Gregersen er fattig og gården ligger ved lyngen og hans korn ædes af dyrene. Kan ikke betale de 4 rd. som han skylder.

33. øde, udlagt for brødbagnings- og spindepenge samt knægtepenge, som ikke er betalt 2 mark 15 sk.

37. øde - intet landgilde for 90.

38. øde - ingen betaling

39. øde

40. Peder Hansen overtog gården da den var øde for nogle år siden og kan ikke betale mere en halv landgilde

45. øde

49. Hans Hansen havde lidt skade på sit kvæg og som er døde og da han desuden er fattig og kan derfor ikke betale sin halve landgilde 4 rd 3 mark 4 sk.

51. Jens Svendsen kan pgra sin fattigdom og er i "slet tilligelse" ej betale de 4 rd. han skylder.

52. øde

53. øde

54. Niels Larsen er i samme situation som nr. 51.

56. Niels Jacobsens kvæg er næste bortdøde og kan ikke betale sin restance 5 rd. 13 sk.

59. Peder Michelsen har overtaget gården, men i 90 var den øde.

Vorneder.

1. Peder Pedersen er kirkebonde som gør sine ægter til kirken.

2. Peder Jørgensen - hans gård er brændt og kan ikke betale de 24 rd. 5 mark 14 sk. for året 90.

5. Jep Jørgensens alle bæster og kvæg er døde og gården er meget ringe og kan derfor ikke betale den halve landgilde.

6. Niels Larsen er fattig og forarmet og har derfor måttet forlade gården.

7. Jørgen Pedersen er en ringe kirkebolig, som gør ægter til kirken.

10. Berild Clausen har ikke formået at give ægtepenge fordi gården er højt sat i Landgilde - rester 4 rd.

12. Anders Carstensens gård er brændt og er derfor af rentekammeret bevilget tre års skattefrihed for at genopbygge gården og 1690 er det første år

15. Jens Andersen er fattig og forarmet og kan ikke betale 3 rdr i arbejdspenge af "Graaborgodset" og kan derfor ikke betale 10 rd. som han skyder (?)

Derudover står der i jordebogen tvende huse som begge skylder 5 lispund 5 skaalpund 1 pund smør.

I Rutsker (efter følgende gårdmænds udsagn: Hans Svendsen, Peder Andersen, Lars Monsen den yngre og Anders Væbo).

4. Hans Hansen er død og i skiftet kunne 2 rd. ikke inddrives.

9. Christen Rasmussen har en ringe gård og har ikke kunne betale  de sidste 2 rdr.

11. var i 1690 øde uden brug og dyrkning efter at Mons Larsen var rømt fra landet - resterede 22 rd. 7 sk.

12. var også øde - resterede 16 rd. 1 mark 3 sk.

16. Borregaard lå øde - 20 rd 0-7½ sk.

17. Øde - 16-0-5½

19. Mons Nielsen - hans kvæg døde. Hvis han skal blive på gården kan kan ikke betale de resterende 10 rd.

23. Michel Hansen havde for nogle år siden overtaget en særdeles ringe og øde gård, så han kan ikke betale de resterende 14 rd. som han skylder.

24. øde - 15-1-½

25. Øde - 14-2-1

30. Claus Clausen havde mistet alt kvæg og "plagbæster", hvorfor han umuligt kunne betale de resterende 5-5-8

34. Hans Jensen er i samme situation som 30 og kan ikke betale de skyldige 5 rd 5 mark 5 sk.

35. Hans Pedersen er i samme situation som 30. og 34. kan ej betale 2 rdr.

43. Øde  - 16-1-3

44. Øde - 15-2-7½

Vorneder

4. Lars Larsen er forarmet og gården er ringe, kan ej betale 6 rd

5. Peder Hansen, kírkebo gør ægter til kirken, samt betaler dagsværk til kongen. kan ikke betale ægter til kongen for 1-5-2

6. Hans Jensen er i samme situation som nr. 5, rester 1-5-12

Olsker

1. Hvor Hans Pedersen tidligere boede og i armod døde. I 90 stod gården øde - 19-4-8½

6. Lars hendrichsen er fattig og gården "fordervet af klipper og Steen" - 2rd

7. Peder Andersen i samme beskaffenhed. Kan ikke betlae den halve ægtepenge.

10. Øde - 15-5-5

14. Jens Monsen er vanfør og har ligget i sengen i mange år, hvorfor gården er ringe - 4-5-1

20. øde - 14-1-6

23. Peder Rasmussen er vanfør og sengeliggende i et år. Er forarmet og skylder 4-2-9

26. Morten Larsen har lidt stor skade på sit kvæg og kan ikke betale 2-2-6

29. Øde - 14-4-8½

31. Anders Jørgensen forarmet fordi hans kvæg og bæster er døde. Han har haft misvækst og gården er slet og ringe - 10rd i restance, samt 10-4-4

33. øde i 90 - ingen landgilde, ægt eller knægtepenge.

vorneder

1. Jørgen Nielsen beboer et frivorned som giver størstedelen af sin landgilde til "proprietarien". Hvorfor han kun rester 1 -5-0 i ægtepenge.

2. Hans Hansen er på samme måde "proprietarie-bonde" og skylder ægtepenge 1 rd 2 mark 1 sk.

3. Niels Hansen kirkebonde giver ægter og landgilde til kirken. Yderligere ægter er 2 rd. som han skylder.

4. Lars Ødbersen er af samme beskaffenhed og skylder 2 rd.

6. øde i 1690.

Rø sogn

1. Hans Pedersen havde overtaget denne øde gaard for halv landgilde - 9-2-2

3. Fridrich Hansen havde mistet sit kvæg og haft misvækst og blevet forarmet - 6-5-1

6. Esper Ibsen ligesom nr. 1 antaget dette øde sted i 1685 til opbygning. Kan ikke betale 2 rd. ægtepenge.

10. Hans Carstensen er fattig og hans gård er ringe, kan ikke betale restance 4 rd.

11. Niels Hansen er ligesom nr. 10 fattig og har ringe gård, kan ikke betale 2 rd i ægter

14. Jep Jensen forarmet og fattig - 10-5-10

19. Øde  - rester 18-3-12½

20. Jens Rasmussen er fattig og gården så ringe, således at han ikke kan give ægtepenge  2 rd.

22. Øde - rester alt landgilde 15 rd.

26. Mons Olsen er i samme situation som nr. 6

27. Pouell Hansen "bor på en hel ringe gaard og dens tilliggende  sædes gaard, med store klipper, og Steen bemænget" - 8 rd.

vorneder

2. Jep Andersen rester for en tønde mel af en mølle og mølleplads, hvilken ikke i mands minde har været at finde, ansat til 9 mark.

3. Joen Knegt, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.

4. Oluf Peders, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.

5. Jens Sadelmager, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.

6.og 7. begge drevet af Lars Jensen, og som er frivorneder og yder ægter til "proprietarien".

For retten kom Bornholms amtsskriver og ridefoged Hans Hendrichsen Schors fuldmægtig Anders Pedersen i den hensigt at være med til at undersøge hvilke af herredets mænd der uretmæssigt var indkrævet landgilde eller andet af amtskriver August Dechner indtil 1688. Dechners fuldmægtig var Anders Wognsen. Amtmandens fuldmægtig Lars Hansen skulle eksaminere de implicerede gårdmænd. Der var beviser for at Dechner havde ved "militari Excertion haardelig" indkrævet de skyldige beløb.

For Klemensker mødte følgende mænd Arrist Pedersen, Peder Monsen, Morten Jacobsen og Niels Monsen for at vidne i sagerne for Klemensker:

4. som havde ligge øde i nogle år, var der ikke betalt noget og resterer 40 rd 2 mark 9 sk.

5. Øde for 1685, men beboet af Jørgen Giertsen for 86, 87 og 88, men kan intet betale - 30-3-2

7. Bendt Aagesen var fattig rester 8-3-4-. Han berettede at have ydet sin restance til August Dechner, men havde intet bevis. Han havde ikke betalt noget til Anders Wognsen siden Dechners aftrædelse.

8. Niels Bendsens gård var øde i 85, 86 og 87 og rester nu 5-5-1½

13. Joen Skomagers er ganske forarmet - 58 rd.

19. øde - 57 rd. 3 mark 7 sk.

22. Anders Arristsen er fattig - 21-1-2

23. Simon Hansen ganske forarmet - 39-1-8

31. øde - 53-1-14½

33. øde

34. Anders Pedersen vanfør og forarmet - 15-5-10

37., 38., og 39 alle øde - rester i alt 208-4-5½

40. Jep Mortensen er gået fra gården og kan intet betale. Peder Hansen rester på den halve gård - 23. rd.

45. Carlsgaard er ganske øde - 65 rd. 4. 15

51. Jens Svendsen påstod at have betalt sin restance og han havde ført sagen til landstinget, men ikke endnu fået bevis herfor. han havde intet betalt til Wognsen.

52. Øde intet betalt

53. øde

54. øde

55. Rasmus Bertelsen er en "half Mand og gaar paa en Kiep" (overtreget "et træben") - 29-4-3

58. Christen Herlufsen - 4 rd.

59. Øde -  21-1-12

64. Jens Pedersen er "bortløben fra gaarden" - 14-1-7½

vorneder

2. Hans Sæder døde i største armod i almissehuset i Rønne - 27 rd. 4 mark 9 sk.. Michel Sæder Soldat rejser af samme gaard - 29. rd Er soldat i kongens tjeneste. Peder Jørgensen betalte halv landgilde -23-2-8

5. Jep Jørgensen forarmet - 9-3-3

6. Niels Larsen - 8-0-11

10. Berild Clausen har gjort krav hos kommissionen for uretmæssig landgildeopkrævning. Sagen var behandlet i landstinget og Berild Clausen gjorde krav på 2 rd. i rejsepenge. Berild Clausen havde betalt 15 rd. til Wognsen, som han havde kvittering for. han ville gøre krav på disse penge i kommissionen i Hasle.

15. Lars Larsen er forarmet og løbet fra gården. 60-4-10

Rutsker

5. Anders Pedersen var forarmet, fordi gården var blevet afbrændt.

10. Lars Monsen rester for 85 og kan ej betale da gåden blev da afbrændt 14-0-11

11. Mons Larsen bort rømt 74-4-13

12. Peder Larsen er ligeså forarmet - 37-2-2

16. Borregaarden er øde - 75-3-3

17. Peder Bendtsen er soldat i kongens tjeneste - 64-4-0

24. øde

25. øde

43. Lars Larsens kvæg bortdøde og er ganske forarmet

44. Løbet fra gaarden i armod

Olsker

1. Hans Pedersen havde taget gården mod halv skat - 26-2-11

2. Mads Hansen fattig - 9-0-5

7. Peder Andersen forarmet - 4-4-0

10. Niels Jørgensen, som nr. 1

20 Anders Olsen er ganske forarmet og gården er forfalden til kongen

29. Hans Hansen soldat og blev i August Dechners tid blev han i kongens tjeneste  56-1-10

31. Anders Jørgensen forarmet - 4-0-6

32. Mons Jørgensen død i armod og gården hjemfalden til kongen. Esper Espersen rester for samme gård 11-1-13 er forarmet og fraløbet gården

33. Rasmus Pedersen er soldat på Christiansø - 14-3-10 - kan heller ikke betale af den 1. gård i Rø sogn

vorneder

6 Hans Jensen betler sit brød - 29-3-2 Mads Svendsen enke af samme vorned skylder 7-2-2

Rø

6. Esper Ibsen havde overtaget gården øde og kunne ikke give mere end halv landgilde - 36-1-15

19. øde - 68-5-2

22. øde - 57-2-1

26. øde for 85 15-1-0 - Mons Olufsen antog derefter gården til bygning på samme betingelser som nr. 6.

27. Rasmus Hansen forarmet og er soldat, kan ikke betale restancen på 17-1-6 - Poul Hansen som er fattig og kan intet betale for denne gård - 3-3-11

Vorned

2. skylder en tønde mel af en mølleplads som ej er at finde - 6 rd

9. Lars forst løber fra sin gaard og tigger sit brød - 4-1-9. Jep Hansen rester af samme gård, som ikke er at få 4-1-9

Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen mødte og tog en række af herredets mænd i ed for at høre om de kendte noget til "forfaldne sagefald i året 1690 enten for mord, manddrab, slagsmål, tyveri eller i andre maader" eller lejermåls bøder, som ikke i forvejen var angivet af præsternes kundskabssedler, som var fremlagt. Vidnerne angav, at de ikke havde kendskab til sådanne sagefaldsbøder.

Holstførster Hans Christensen mødte og angav Hans Mortensen i Klemensker for at have fældet træer på sin bondegaard og solgt det. Han ville til næste ting indkalde Hans Mortensen og lade fire mand vurdere træernes værdi.

Splidsgaard blev for tredje gang tilbud de nærmeste arvinger/familie til Peder Madsen.. Da der ingen arvinger som ville indløse gården, så kunne Mathias Rasch overtage gården.

Holtsførster Hans Christensen havde stævnet Hans Mortensen af Klemensker for ulovlig træfældning på sin gård. Hans Mortensen var ikke mødt. De fire mænd blev valgt at syne skoven og vurdere hvor mange træer der var fældet og hvilken værdi de havde. De skulle vurdere om træerne var plantet af Kongens penge.

På Støkjunkernens vegne stævnede Peder Michelsen Laurids Hansen smed som sidste år boede på den 21. gaard i Rutsker for restance for året 1691.

Mons Jensen af 5. gård i Olsker sogn ønskede udsættelse til næste ting, da han ville orientere sig i skiftebrevet, hvis indhold han ikke kendte.

Herredsfogeden producerede en af landstingsskriver Morten Joensen Klou udgivne seddel ang. at landstinget skulle holdes den 18. maj og at her skulle en kgl. befaling kundgøres. Oplysningerne skulle meddelelse på alle kirkestævner den 18. maj.

Amtskriver Hans Hendrichsen Schor stævnede Mons Svendsen i Olsker for lejermål sammen med Bodil Madsdater. Mons Svendsen skulle møde i gen person og ikke sende en fuldmægtig på næste ting.

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Mons Svendsen 2. vornedgård i Olsker for lejermål begået i ægteskab. Som vidner var indkaldt Morten Jensen og Lars Ødbersen i Olsker. Mons Svendsens bo var blevet registreret og værdisat. De to vidner var ikke mødt og ville derfor blive straffet for udeblivelse. Mons Svendsen havde begået lejermål med Boel Madsdatter.

Peder Michelsen mødte på vegne af støkhaubtmand Haagen Michelsen af Rønne og havde stævnet Lars Hansen Smed, tidligere bosat på den 29. gård i Olsker nu boende i Klemensker sogn. Lars Hansen skyldte haubtmanden for landgilde, ægtepenge af gården i Olsker for året 1691 i alt 12 rdr 1 mark 2 sk. Lars Smed ville svare på næste ting.

Peder Arridsen i Rutsker havde udsat med lovlig varsel Peder Rasmussen på den 23. gård i Olsker til senest fraflytning til næste midfaste med mindre at hans obligation straks blev indfriet.

Anders Karsten af Klemensker, som var formand for de folk der skulle vurdere 35. gård kaldet Dalegaarden i Olsker spurgte arvingerne om der var nogen der ville indløse gården inden de skulle fremlægge deres dom på næste ting. Mons Jensen tilbød at lægge 180 sdr. Han var i nær slægt til den afdøde Jens Michelsens datter Kirsten, på hvis vegne han nu ville hjælpe med udlæg. Kirsten Jensdatter var ugift og den ældste af to døtre.

Berild Clausen stævnede Anders Tuesen (?), som boede på Hans Kofoeds grund i Klemensker sogn. Anders havde sammen med Peder Jørgensen af Rønne (?) tærsket i sidste vinter. Nu var 20 traver langhalm borte og han mistænkte dem for at have forsømt deres arbejde så langhalmen er blevet ødelagt. Peder Tuesen var syg og i stedet var hans hustru Johanne mødt på tinget. Berild Clausen havde haft andre tærskemænd. To skønsmænd, Peder Hansen og Jens Svendsen turde ikke lægge ansvaret for skaden på tærskefolkene, men de havde fundet fordærvet korn, halm og rug. Måske var langhalmen ikke været tærsket ordentligt.

Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Anders Pedersen advarede alle at føre øl og brændevin til Helligdomskilden i Rø Sogn Sankt Hans Aften.

Den forordnede dommer erindrede samtlige herredsmænd og den 8-mands forretning der var nedsat i Vester Herred vedr. broen over Baggeåen. Claus Terkelsen - for egen regning - havde tilbudt at tage broen ned og flytte overgangen til en dæmning på til et andet sted og hvor der kunne ages, gås og køres over. Han ville udnytte vand til at drive en vandmølle. Om nogen kunne have noget imod dette, skulle de henvende sig til ottemandsudvalget på næste herredsting den 23. juni.

Peder Michelsen på støk-kaptajn Haagen Michelsens vegne ønskede dom over Laurids Hansen i Klemensker, som boede på den 3. gård. Laurids Hansen aflagde sit skriftlige indlæg mod kaptajnen.

Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig havde stævnet Berild Clausen, Bjørnegaard i Klemensker. Amtsskriveren ville have Bjrønegaardens huse, skov og alt tilliggende jord, samt de to enge Bolleriis og Fogeddalen, som Berild Clausen skulle uberettiget havde tilegnet sig. De to engen havde tidligere tilhørt Slottet. Sagen om de to enge var ført som en tingsvidnesag i Rønne Byting, hvor forrige sandemand i Klemensker sogn Peder Hansen, Hans Monsen, Hans Johansen og Anders Tuesen fra Klemensker og Erich Pedersen i Rudsker sogn, Michel Pedersen og Jens Pedersen fra Rønne. Desuden havde fuldmægtigen Anders Pedersen følgende vidner: Mons Monsen 2. gård, Peder Hansen 6., Bendt Aagesen 7.., Hans Knudsen 11., Arist Pedersen 24. gård, Hans Jensen 26., Hans Lassen 27., Anders Gregersen 32., Hans Kiøller 35. alle fra Klemensker, samt Anders Pedersen og Niels Monsen af Rutsker og følgende gårdmænd: Mons Nielsen 3., Mads Ibsen 7., Anders Hansen 8., Thor Pedersen 21., Mons Olsen 26., Hans Pedersen 35., Peder Jørgensen 46. af Rutsker sogn. Vidnerne skulle udtale sig om de ikke kunne huske, at avlen tilhørte Slottet og blev høstet af Hammershus Ladegaard.

Mons Monsen fra 2.  gaard i Klemensker kunne huske henimod 60 år. Han havde selv aget hø til slottet fra de to enge og at han mente at engene tilhørte Slotte så langt tilbage som i Holger Rosenkrands tid. Han vidste ikke om ridefogden eller amtmanden var modtageren. Berild Clausen spurgte vidnet om han ville navngive hvem af øvrigheden, der havde befalet at høet skulle køres til Slotte, samt om den forrige amtsskriver Hans Christensen havde høstet høet og kørt det til Almegaard i Knudsker. Berild Clausen mente at Hans Christensen endda havde bortlejet engene. Oplysningerne blev bekræftet af Mons Monsen, som havde hørt at skoven ved Bolleris vist havde tilhørt Bjørnegaarden, men var ikke sikker.

Bendt Aagesen var kommet til landet fra Skaane og huskede 50 år tilbage i tiden. Han mente, at engene altid var blevet høstet af øvrigheden og af ridefogederne, sådan som Mons Monsen havde berettet om. Skoven på Bollerisengen måtte have tilhørt Bjørnegaarden, da gården uhindret havde benyttet skoven.

Hans Knudsen fra 11. gård var ikke mødt.

Arrist Pedersen fra 24. gård havde været i sognet i 33 år fortalte at øvrigheden og ridefogederne altid havde høstet engene.

Hans Jensen fra 26. gård sagde, at han huskede 36 år tilbage og da blev engene høstet af slottet. I Holger Rosenkrand slotsherres tid havde ridefogeden kun en hest, så slotsherren brugte selv høet.

Hans Lassen fra den 27. gård huskede 40 år tilbage hvor Slottet høstede de to enge. han kunne ikke huske at Bjørnegaarden havde høstet engene.

Anders Gregersen fra 32. gård huskede 60 år tilbage og var barnefødt i Klemensker. Han vidste at Holger Rosenkrands høstede enge og sidenhen var det ridefogederne og øvrigheden, de høstede der.

Hans Kiøller fra 35. gård havde altid hørt at det var øvrigheden der høstede de to enge.

Mons Nielsen fra den 3. gård i Rutsker mødte ikke

Mads Ibsen fra den 7, gård huskede 40 år tilbage. Han mente, at øvrigheden altid høstede engene.

Anders Hansen fra den 8. gård i Rutsker svarede som Mads Ibsen.

Peder Jørgensen fra den 46. gård i Rutsker kunne "mindes i 40 år" at det var slottet der høstede engene.

Thor Pedersen fra den 21. gård huskede 30 år tilbage, da han var hos sin salige fader. som dengang havde en høstekarl tre dage om ugen. "Imidlertid bad han sig lov at hjelpe de andre Haslebo at meje Bolle Riis og Fogde Dallen"

Mons Olsen på den 26. gård huskede 40 år tilbage at de to enge "undertiden" blev høstet af Slottet og "undertiden" af øvrigheden og ridefogden. Han havde aget høet til slottet, men også til Rønne og Almegaard hvor ridefogden havde boet. Skoven i Bolleriis havde Bjørnegaard brugt.

Anders Pedersen spurgte Christen Herlufsen, der kunne huske hen ved 60 år, hvor han for sin fader havde været med til at høste eges hø til Slottet i Holger Rosenkrans tid. Han havde aldrig fra sin fader, der blev 93 år gammel, at engene skulle have tilhørt Bjørnegaarden. Han havde dog ikke spurgt sin fader om disse forhold.

Anders Pedersen fik herefter et tingsvidne af forhørene. Berild Clausen udbad sig også en kopi.

Amtsskriverens fuldmægtigt Anders Pedersen udbad sig derefter fire dannemænd til at syne den 10. Kgl. Majestæts gård i Klemensker. De fire blev: formand Laurids Hansen i Marevad, Anders Hansen i Skindermyre, Laurids Andersen og Hans Kiøller alle fra Klemensker. Besigtigelsen skulle finde sted den 27. juni.

Amtskiver Schors fuldmægtig stævnede Laurids Jensen på den 5. vorned og Jens Hansen på den 28. vornedgård i Klemensker fordi de ikke havde fulgt sandemand Jørgen Pedersens ordre til at udføre ægter i Sandvig med nogle "stoche Hjul" i kgl. majestæts tjeneste og landets defension. Laurids Jensen var mødt og forklarede at han ikke havde været hjemme da sandemandens bud havde været hos ham. End videre var han ikke vandt til at gøre ægter.

Amtskriverens fuldmægtig udbad sig dom i sagerne mod flere af Rutskers bønder der ikke havde betalt ægter i 1692. Bønderne mente ikke at de var forpligtigede dertil, da de betalt for at holde en rytter, Beboerne i Vang fremlagde deres skriftlige indlæg ang. deres restance på 100 tørre torsk. Niels Monsen i Kaasbye fremlagde sit skriftlige indlæg for at slippe for at betale sin restance.

Mons Nielsen i Rutsker mødte og tilkendegav at han var blevet "vel forenet" med Jørgen Hansen. De havde været i "ret lidet slagsmål" sammen.

Peder Arristsen fremlagde til sagens oplysning en genpart udgivet 9. oktober 1691 af hæderlige og vellærde mand Rasmus Jensen i Vestermarie, som lyder på 100 sdr. og som har pant i den 23. gård i Olsker, hvor Peder Rasmussen bor på. Endvidere fremlagde Peder Arristsens Peer Rasmussens transporterede obligation og pantebreve på 100 sdr. daterede 2. februar 1681.

Mons Jensen i Habedam i Olsker stævnede Mons Madsen på den på 35. gård i Olsker, på vegne af sin myndling Kirsten Jensdatter. Han opsagde Mons Madsen til fraflyttelse af gården eller at indfrie det beløb som hans myndling havde stående i gården. Mons Madsen erklærede at der var nedsat en otte mænd og samfrænder til at afgøre tilhørsforholdet til gården. Formanden Anders Christensen måtte have alle argumenter til at afgøre denne sag. Mons Jensen og hans hustru fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen.

Morten Bohn i Hasle beviste, at han tre gange før Sankt Hans havde opsagt Hans Pedersen på den 42. gård i Rutsker til fra flytning inden midfaste 1693.

Desuden havde Morten Bohne i Hasle advaret Jørgen Nielsen i Olsker, at han skulle betale sine skatter og rædsler ellers ville han have at Jørgen Nielsens søn Anders Jørgensen skulle fraflytte den 32. gård i Olsker inden midfaste 1693.

Morten Bohne havde med Bendt Aagesen og Niels Bendtsen i Klemensker til at opsige Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker til fraflytning inden midfaste 1693, med mindre at han kunne betale Bohnes indestående i gården.

Hans Bendsen i Klemensker stævnede Hans Hansen på den 38. gård i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1693, hvis ikke han straks betalte ham de indestående midler i gården i alt 385 sdr. Hans Hansen var mødt og beklagede, da han havde hustru og børn, ikke at kunne indfri gården, men at han ville levere et skøde på gården inden næste ting ti Hans Bendsen.

Kaptajn Morten Bohne i Hasle meddelte at han ville bortauktionere gods i Rønne og bondegård i Knudsker sogn som tilhørte sal. Claus Hartvig på Baggegaard og afdøde borgmester Oluf Svendsen i Rønne. Alt sammen gods som var tillagt Morten Bohne som betalinger. Auktionen skulle finde sted i afdøde borgmester Svendsens bolig i Rønne, hvor du Laurids Lauridsen boede - herefter gennemgået de forskellige bygninger og deres vurderinger

Morrich Marchmand af Rønne havde stævnet Daniel Barch i Rutsker sogn for gæld, en sag han ville føre på næste ting.

Erich Pedersen Smed i Rutsker kom på Peder Rasmussens vegne som boede på den 23. gård i Olsker og erklærede, at Peder Rasmussen var blevet enig med Peder Arristsen på den 47. gård i Rutsker. Peder Arristsen overtager gården og Peder Rasmussen får lov til at blive boende mod at betale ham 100 sdr. som var det beregnede skyldige beløb. Der var stadig mulighed for at indløse gården - (sagen omtaler familieforbindelser!)

Formand Anders Carstensen fremlagde forretningen for Dalegaard (35. gård i Olsker)

Formanden Laurids Hansen i Klemensker fremlagde sin og sine otte mænds syn af Bjørnegaarden i Klemensker efter deres besigtigelse den 27. juni 1692.

Hans Hansen af Rutsker som er beboer på den 38. gård i sognet, fremlagde for sig og sine arvinger et skødebrev på 380 slettedaler i gangbar mønt til Hans Bendsen på den 68. gård i Klemensker. Skødet var dateret 28. juni 1692.

Amtskriver Hans Henrich Schors fuldmægtig Anders Pedersen stævnede fændrik Hans Jørgensen i Rutsker for et nød, som han skulle have taget fra Laurids Hansen på den 31. gård. Sagen skulle føres på næste ting.

Endvidere stævnede Anders Pedersen på amtskriverens vegne udbygger Hans Jensen på Hans Smeds 18. gårds grund i Rutsker for lejermål med kvinden Meytele [Mægtele] Olufsdatter, som nu skulle opholde sig hos udbygger Bend Ladefoged på Hattens Grund. Hans Jensen var ikke mødt, men det var Mægtele Olufsdatter, der vedkendte sig lejermålet og angav Hans Jensen som barnefaderen. Hvilket hun tidligere have erkendt ved barnedåben for Poul Ancher og ved den senere disciplinære straf. Amtskriverens fuldmægtig ville der efter have begge personer dømt.

Anders Pedersen  på amtskriverens vegne stævnede ? Hansen på den 28. gård i Olkser for ikke at have givet ægter på støkkaptajnens ordre på Slottet. Sagen skulle føres på næste ting.

Jens Kjeldsen fra Hasle mødte på landsdommer Matthias Raschs vegne og forlangte at Laurids Monsen og Christen Pedersen straks betalte deres gæld fra 1689 i flg. en dom.

Anders Pedersen fremlagde rentekammerordre dat. 26. november 1689 hvordan frivorneder og kirkevorneders bønder sammenlignes med andre kongens gårdes bønder. de skal betale deres ægtepenge. Endvidere fremlagdes kancelliråd Christian Geddes brev, der sammenligner fæstebønder med de jordegne bønders rettigheder, som ligeledes pådømmer alle at betale ægter.

Dom afsagt over dem der havde restancer.

Der blev lyst at der den først kommende onsdag den 6. juli ville blive holdt skifte efter den tidl. byfoged og herredsfoged i Hasle [Henrich Johansen Pop], som skulle være omkommet sammen med adskillige andre mennesker på en rejse til København.

DOM (pag. 93b) over restanterne for 1691 af ægter af fæstegårde, vorneder, frivorneder og kirkeboligen. Ingen havde kunnet fremlægge noget, der kunne fritage dem for afgiften. De skulle betale ligesom de jordegne bønder betalte ægter. Alle blev dømt til at betale inden 15 dage. Fritaget blev dem der kunne fremlægge frihedsbrev fordi de betalte for en hel rytter ud over den som gården var pligtige til at betale for. For Vangeboerne blev det pålagt at afløse de 100 tørrede torsk med 1 sdr. og ikke de 20 skilling som beboerne havde argumenteret for (der blev henvist til en landstingsdom den 21. august 1689)

Boboerne i Helligpeder og i Tegn blev idømt samme afgift foruden dagsværk. Endvidere var der tvivl om et udhus, som tilhørte den tredje gård i Rutsker, som lå op til udgærdet mod Kaas (Teglkås). Dommeren udsatte afgørelsen til en nærmere undersøgelser.

Hvad angår Berild Clausens brug af de to enge Bolleris og Daleengen, så kunne amtskriveren ikke andet end at forlange 1 td. smør for hvert år Berild Clausen havde brugt engene i amtskriver Schors tid og hans forgænger.

Amtskriveren ville ikke acceptere at fattige bønder ikke kunne betale den af kongen pålagte landgilde, hvis ikke beboerne betalte skulle ejerne være pligtige til at yde det i jordebogen angivne beløb.

Ottemands taksering og dom på Dalegaarden i Olsker sogn (pag. 95b): Stuelængen på 16 stolperum. Fra øst 4 stolperum på fod og to døre som hænger i jern med en gl. lås for den ene, et vindue og nyt tag på begge sider. (3 daler). derefter et stolperum næst op til med to halvdøre i jern og en heldør i og et godt tille og godt tag over (1 daler). derefter tre stolperum til stegershus med bageovn og kælder, " og en Svinxxx (?) opbygget paa den søndre side, med en liden Cammer med et windue paa", en gammel dør i jern og to halvdøre i jern med gl. flags og godt tag (3 daler 12 sk.) Dernæst et stolperum, som er forstue og fyrsted og to halvdøre (1 daler) Stuen som er på tre stolperum med gamle vinduer og tre dellebænke samt krobhus og stuedør i jern, med et tegl kakkelovn og gl. "tille" (5 daler). Krobhuset på 2 stolperum med gl. flage over med et lille vindue (1 daler 8 sk). derefter et lille herbergshus på et stolperum med en dør i jern og en gammel lås i og med gamle brædder til tillet (3 mark). Dernæst et stort stolperum som er et faarehus og med en gammelt dør i jern (1 daler)

De 15 stolperum af samme Stuelænge er meget forbrændt af den skadelige ildebrand.

Den nørre længe på 13 stolperum med en port og fire døre og godt tag (19 daler 2 mark)

Ladelænge på 6 stolperum er kun lige opsat med nyt tømmer og ikke endnu klinet og tækket (7 daler 2 mark)

Husene sat i alt til 43 daler 2 mark 4 sk..

Sædsjord til rug og byg - 9 td. land (9 daler). Havrejord 17 td.land (17 daler) samt eng på 16 læs (16 daler)

Der findes et udhus på grunden på tre stolperum med tre døre (2 daler 2 mark 8 sk,)

Gårdens herlighed blev sat til 51 daler. Gårdens værdi blev sammenregnet til 139 daler 12 sk. Herfra fradrages omkostningerne og en behæftelse fra en af Mons Madsen fremlagte samfrændedom for den 35. gård af dato 17. juli 1674.

Rest værdien på 124 sld. 12 sk. skulle deles i tre søsterparter a 42 daler 1 mark 9 sk.

Gården bebos af Mons Madsen som havde den salige Jens Michelsens datter Margrete Jensdatter til ægte. Den anden datter Karen Jensdatter var gift med Mons Jensen. Den yngste datter Kirsten Jensdatter havde Mons Jensen i Habedam som værge.

Alle tre søstres mænd/værge gjorde krav på gården. Mons madsen blev  beskyld for at have forhugget skoven i det ene års tid han havde boet på gården.

Gården tildømtes Mons Madsen, som var gift med den ældste datter. Han skulle udrede de to andre søstre med deres part af arven inden et år. Hvis han ikke kunne det, ville gården dernæst gå til den næste datter, som så havde et år til udredningen. Hvis heller ikke hendes mand kunne udrede beløbet gik gården til den tredje datter.

Anders Pedersen på amtskriverens vegne ville høre Lars Hansen forklaring på det blakkede kvienød som han mistede ved 2 a 3 dage før "Hellemiise tider" (allehelgens dag) 1691. Han havde efterlyst det på kirkestævnet Allehelgens dag og havde oplyst sit kvægmærke. Selv om fændrik Hans Jørgensen havde været til stede, havde hn ikke givet sig tilkende. Året efter ved pinsetider havde han set sit nød bladt Hans Jørgensens kvæg. Efter lang tid havde fændrikken erkendt at det ikke var hans kalv og han måtte give det fra sig. Men dagen efter havde vidner set at kalvens ejermærke var blevet forsynet med et rette ejermærke, således at man kunne tro, at det ikke var Lars Hansens kvie. Sagen var nu at det var en af kongens mænd der var beskyldt for forfalskning af mærker.  Sagen skulle fortsætte på næste ting.

Marved Marchmand af Rønne kom og angav sin fordring til Daniel Barch til i alt 77 daler 1 mark 10 sk. plus renter fra 1687, hvilket blev i alt 80 rd. 1 mark 10 sk. Daniel Barch var ikke mødt.

Rasmus Erichsen af Vestermarie sogn havde stævnet Laurids Andersen på den 64. gård i Klemensker for ikke at have respekteret et lejebrev på gården. Laurids Andersen var ikke mødt.

Berild Clausen af Klemensker kom som sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede Anders Arristsen for resterende tiende.

Anders Pedersen på amtskriverens vegne ville have dom over Hans Jensen på den 18. gårds grund for begået lejermål. Hans Jensen var ikke mødt. Anders Pedersen ville indkalde Jens Møller på Dynemøllen og Niels Nielsens pige som vidner.

Mogens Clausen [Torn] på Vallegaard i Nyker sogn kom på egne og på vegne af en af Christians ø's artilleri betjente Hans Andersen stævnede Peder Jørgensen og hans medfølgere, som var indkaldt, nemlig Hermand Andersen med sin broder Lars Andersen, Peder Gregersen og (degnens ?) stedsøn Jacob Andersen og Hans Rasmussen Frost alle fra Klemensker.  Sagen drejede sig om overfald og slagsmål uden "given aarsag" søndag den 26. juni mod aften da Mogens Clausen og Hans Andersen sad på deres heste ved Duebjerg, da de kom Ridendes paa deris Retfærdige Vey, og til Nødtørft kiøbte for 2 skilling Øell af en quinde som var der ved haanden og havde Oel at sælge og imidlertid gribe disse forn., nemlig Peder Jørgensen og hans Medhjælgere, Mons Clausen og artilleribetienten ned fra deris Hæste, og med stor hug og slag" De blev slået til blods og Hans Andersens sabel brød de i stykker.

Som vidner var indkaldt: Laurids Hansen Smed paa Muure, Jørn Jørgensen, Anders Rasmussen, Claus Kofoed, Hans Johansen, Margrete Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Hans Jensen, Claus Ibsen og Jacob Hansen alle fra Klemensker.

Da ingen af vidnerne var mødt på tinget, derfor måtte herredsfogeden udsætte sagen til næste ting, om en han håbede, at de ville blive forliget inden da. Mogens Clausen sagde, at om han blev imødekommet med al satisfaktion og undskyldninger, ville han gerne forliges, men han agtede at opretholde indstævningen af vidner til næste ting.  Derefter blev det aftalt at Mogens Clausen og hans kontrapart skulle møde førstkommende tirsdag ved Rønne Godbæk (?) kl. 8 formiddag og forsøge at komme til forlig.

Peder Arristsen på Peder Rasmussens vegne gør den anden lovbydelse på den 23. gård i Olsker.

DOM (pag. 100a) afsagt imellem landsdommer Mathias Rasch og Lars Monsen og Christen Pedersen i Rutsker. Landsdommeren havde stævnet de to for 10 rigsdaler kost og tæring for at have ført en sag til højesteret, som endte med at idømme dem til at betale de 10 rdr. Højesteretsdommen var blevet afsagt den 9. oktober 1689. De to havde en sag mod den tidligere landsdommer Niels Nielsen den ældre. Sagen var vedrørende Lars Monsens søn Mons Lauridsen, som senere var rømt fra landet, og Christen Pedersens søn Peder Christensen, som ligeledes er rømt fra landet. Begge forældre blev dømt til at betale "en for alle og alle for en". Hvis de ville have regres, så måtte de søge den i deres sønners bo og ejendele.

DOM (pag. 101a) i sagen om lejermålsagen mod udbygger Hans Jensen, der boede på den 18. gårds grund i Rutsker. Han havde i sit ægteskab begået lejermål med Mægtele Olufsdatter. Da det er sket i hans ægteskab og at han ikke var mødt for at forklare sig, måtte dommen blive at han straffes med sin boeslod og hvis han intet havde at betale mbøderne med, så skulle han straffes på sin krop efter lovens 6 bog 13 kap. 1 og 24 art. (Om ægtefolks horeri)

DOM (pag. 101a) Over Mægele Olufsdatter der havde begået lejermål med en gift mand Hans Jensen på Hans Svendsens 18. gårds grund i Rutsker. Hun boede nu hos Bendt Ladefoged på Slotsgrunden i Rutsker. Hun havde frivilligt bekendt sin gerning og blev dømt den lovpligtige bøde på 6 rigsdaler

Amtsskriveren havde med sin fuldmægtig Anders Pedersen stævnet Berild Clausen fra Bjørnegaard i Klemensker til en ottemands forretning, der skulle syne og vurdere hans fæstegaard og i særdeleshed de enge og tørveskær som ligger til gården. De valgte otte mænd skulle møde på gården den 4. august.

Amtskriverens fuldmægtig stævnede Erich Skomager og Peder Tæegelsen i Klemensker sogn for "begået slagsmål mod" Christen Herlufsen, som var sket for nogen tid siden. Sagen var tidligere ført af amtsskriver Anders Vognsen og dømt af Matthias Rasch på landstinget, men den var aldrig ført ved hjemtinget og der tilendebragt. Anders Wognsen var død den 12. december 1691 og efterfulgt af hans svigersøn Hans Hendrich Schor og han ville nu føre sagen således at kongen kunne få sin del af bøden for dette begåede slagsmål. Som vidner var indkaldt Jens Andersen og Niels Madsen fra Klemensker og som begge skulle have overværet slagsmålet. Desuden var Chresten Herlufsens tjenestekarl Peder Hansen indkaldt som vidne. Jens Andersen kunne ikke fortælle mere end hvad han allerede havde fortalt i landstinget. Niels Madsen var sengeliggende og sagen måtte derfor udskydes til næste ting.

Anders Pedersen - amtskriverens fuldmægtig - stævnede Lars Larsen og Peder Arridsen fra Rutsker for at vidne om den blakkede kalv, som Hans Jørgensen og Lars Hansen tvister om. Lars Larsen huskede at Lars Hansen havde efterlyst kalven på et kirkestævne, men han huskede ikke hvilket mærke han havde på kalven. Peder Arridsen havde haft besøg af Christen Herlufsen og talen gik om Lars Hansens mistede kalv. På Arridsens mark gik en kalv, der var lige som denne mistede kalv. Jens Monsen i Rosendale var blevet opsøgt af Lars Hansen om den mistede kalv. Der var usikkerhed om hvilket mærke som han havde sagt kalven skulle have haft i det venstre øre. Claus Clausen var blevet hente efter kirketid af Lars Hansen, der viste ham det nye mærke i kalvens øre. Et mærke der for nyligt var blevet brændt ind i øret fordi der stadig var blod at se. Han vidste ikke hvorfra det var kommet. Dommeren var i vildrede om kalven, som først var borte og dernæst var kommet tilbage og om det var den samme kalv som var blevet ommærket i det venstre øre, hvis øre som senere var blevet skåret af. Amtskriveren og Hans Jensen ville have sagen til doms. Hans Jørgensen ville svare på næste ting.

Mons Nielsen i Kaasby i Rutsker stævnede amtskriver Schor til at høre om et hus i Rutsker som kaldtes Kaas. Huset stod på Kaasbys indmark og var blevet bygget af Mons Nielsen for næsten 20 år siden. Hvilket blev vidnet af husets beboer Anders Hansen. Han fortalte, at der på selv samme sted havde stået et gammel faldefærdigt hus, som stod øde i flere år inden det blev nedbrudt og igen opbygget. Huset kaldtes for Kaas og stod på Mons Nielsens grund. Anders Hansen vidste ikke, at der skulle betales 100 tørre torsk i skat. Dernæst Niels Albretsen, som havde boet på Mads Ibsens grund i 22 år og han kendte intet til afgiften på 100 tørre torsk. Han bekræftede Anders Hansens beretning. Laurids Henriksen og Hans Hansen i Olsker bekræftede historien. Amtskriveren spurgte vidnerne om der var andre huse der blev kaldt for "Kaas". Dette benægtede vidnerne, men fortalt at der i gammel tid fandtes et hus der lå på kongens mark og som kaldtes for Teglkaas, som nu var borte og øde. Hans Svendsen fra den 2. gård fortalte, at hans formand for 20 år siden havde opsat huset, men igen nedbrudt det. Anders Pedersen vil på næste ting fremlægge jordebogen, hvor det fremgik et fiskerhus i Rutsker som kaldtes for Kaas og at det skulle betale 100 tørre torsk.

Holtsførsten Hans Christensen bekendtgjorde, at han havde fundet 8te stykker ris ege ved Peder Pedersen den gamles hus, samt en ris eg hos Peder Pedersen den unge - begge boende på den 25. gårds grund i Klemensker. Disse 9 ris var hugget uden tilladelse. Begge to var stævnet til tinget for at fortælle hvor de havde skaffet sig træet og til eventuelt at blive straffes for ulovligheder.

Bendt Hansen i Klemensker stævnede Martha sal. Jørgen Hansen i Riisby for en eng som kaldes Kraag-engen, som hun høstede, men som blev tilkendt Bendt Hansen for fire år siden. Han ville nu have årligt 1 daler for leje - i alt 4 daler i de fire år.

Erich Pedersen fra Rutsker lovbød den 23. gård i Olsker sogn i sagen på Peder Rasmussens vegne. Imidlertid mødt Peder Arridsen og bekendtgjorde at hans forlig med Peder Rasmussen om gården synes ikke at blive holdt, hvilket han ville have dommeren til at vurdere ved at stævne Peder Rasmussen til næste ting.

Laurids Hansen i Klemensker stævnede Lars Larsen i Rutsker til "lovbydelse og pengeskønning" af den 14. gård i Klemensker, som Laurids Hansen havde pant i da han havde lånt 80 daler til Lars Hansens (Det må være Larsen) salige fader Hans Jensen. Laurids Hansen stævnede desuden sin broder Peder Hansen og ville have ham til at fremlægge fuldmagt fra sine andre søskende.

Peder Jørgensen, Laurids Andersen og Hermand Andersen stod frem på tinget og erklærede at de var blevet vel forenede med Mons Clausen fra Nyker i den tvistighed de havde - i drukkenskab -med ham. Der var adskillige godtfolk, der havde opfordret dertil og de kunne kun vedstå deres gerninger, som var aldeles grundløse. De var blevet enige om at betale Mogens Clausen 10 rdr. for sagens omkostninger. Anders Gregersen ville stille borgen for disse omkostninger og holde Mogens Clausen skadesløs. Desuden ville alle betale to tønder byg til Mogens Clausen. Endvidere lovede alle at de hverken på vej eller sti i hus eller by måtte være voldelig eller øver overlast på nogen måde mod Mogens Clausen. Og de lovede at leve fredelig og fredsom i alle måder og være venner med hinanden.

For retten kom Hans Rasmussen Frost og bekendte at have ødelagt Mogens Clausens kårde og at han ville betale 10 mark i erstatning. Anders Hansen fra Kørsegaard i Klemensker gik i kaution for at disse 10 mark blev betalt .

Peder Degn på sin stedsøn Jacob Andersens vegne lovede Mogens Clausen 2 tønder havre til næste høst, hvorefter Mogens Clausen ville ophæve sagen mellem ham og Jacob.

Hans Jensen som boede på Truesgaarden i Klemensker gav en tønde havre til Mogens Clausen for Peder Gregersen.

Jens Svendsen af Klemensker stævnede Peder Nielsen i Klemensker for betaling for en hoppe. Sagen skulle føres på næste ting.

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen fremlagde kongens jordebog, hvor der stod at Mickel Madsen, der boede i Kaas og før ham en mand ved navn Søren Skomager. De skulle betale 100 tørre torsk eller omregnet 1 slettedaler. Anders Pedersen mente dermed at sagen var bevist. Mons Nielsen svarede,  at han refererede sig til sine tidligere udtalelser. Herredsfogden måtte, efter at jordebogen klart viste, at der var pålagt jordebogstakst på huset, at dømme husets beboer til at betale 1 slettedaler for den pålignede 100 tørre Torsks afgift.

Kgl. holtsførster Hans Christensen kom for at føre sag mod Peder Pedersen den ældre og Peder Pedersen den yngre vedr. egetræsbrændet. Som vidne førtes Peder Madsen fra Splidsgaard, som ejede jorden hvor de to udbyggere boede. Han udtalte at risene tilhørte ham. Dette førte til at holtsførsten ville stævne ham for brud på skovforordningen.

Holtsførster Hans Christensen stævnede Peder Gregersen, som nu boede på ritmester Westerwalts vandmølle, for to tønder rugmel a fire daler tønden, som han skyldte for et halvt års leje for Hans Christensens vandmølle. Peder Gregersen havde beboet og brugt i et halvt år fra mikkelsdag 1691 til påske 1692. Desuden skyldte han  1 slettedaler til Hans Christensen for et læs halm

Berild Clausen stævnede amtskriver Hans Hendrich Schor ang. Bolleris og Daleengens tilhørsforhold til den 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker. Han havde indkaldt to vidner: Peder Monsen i Bedegade og Niels Madsen i Klemensker. Da de to vidner ikke kunne komme, blev sagen udsat til næste ting.

Lars Hansen i Marevads gaard i Klemensker lovbød den 14. gård og "eskede firpenge paa egen og arvingers vegne" Lars Larsen i Rutsker ville gøre krav på gården.

Laurids Andersen, som var ugift og boede sammen med sin moder Anne sal. Peder Ibsen på den 64. gård i Klemensker fremlagde en lejekontrakt på samme 64. gård til Rasmus Erichsen, dateret den 5. juli 1692. Rasmus Erichsen boede i Vestermarie sogn på den 49. gård. Rasmus Erichsen skal flytte til den 64. gård først kommende midfaste 1693.

Hans Jørgensen i Rutsker annoncerede, at han ville komme med en skriftlig redegørelse på næste ting ang. kalven, som tidligere er sagsøgt af Lars hansen.

Peder Rasmussen i Olsker lovbød den 23. gård for tredje gang. Peder Rasmussen erkendte nu, at han ville give Peder Arrestsen et fuldstændigt skøde på den 23. gård i Olsker og som Peder Rasmussen så vil fraflytte inden midfaste 1693. Peder Arredsen ville betale Peder Rasmussen 10 slettedaler i rede penge og derefter ville alle gældsfordringer være slettede mellem Peder Rasmussen og Peder Arredsen.

Holtsførsten Hans Christensen havde stævnet Peder Madsen, som opholdte sig på Splitsgaard i Klemensker, og som havde forsynet de to Peder Pedersen med ris fra egetræer. Sagen skulle føres på næste ting.

Mons Monsen og Hans Monsen havde på vegne af Esper Andersen indstævnet Esper Andersens værge Peder Monsen for uregelmæssigheder vedr. arv efter sin fader Anders Pedersen i Rø, som værgen havde haft.

Anders Pedersen - amtskriverens fuldmægtig - stævnede Jep Monsen på den 27. gård i Olsker (Risegaard) for en vig som han havde sat et gærde omkring. Vigen går ned til Tegn og han skal hermed have afspærret en alfarvej, som har eksisteret fra arilds tid. Både og vejfarende måtte nu bruge agerjord til at færdes på. Anders Pedersen ville have Jep Monsen til at fremvise hvilken rettighed han havde til at indhegne denne vig. Jep Monsens søn Lars Ibsen svarede at han ej havde fornemmet nogen vej.

Anders Pedersen på amtskriverens vegne skævnede Erich Skomager og Peder Tærgelsen angående det slagsmaal som de havde øvet mod Christen Herlufsen. Som vidner var indkaldt Jens Kieldsen i Hasle og Jens ?sen i Rutsker. Jens Kieldsen fortalte, at han for to uger siden havde været hos Erich Skomager, der fortalte, at han gerne ville forliges med Christen Herlufsen. Jens Kjeldsen fortalte at Erich Skomager og Peder Tærgelsen havde tilbudt amtskriveren 12 td. havre for at kongen ikke skulle tabe på sagen, men at de ikke havde ønsket at betale noget til Christen Herlufsen. De to skadevoldere var ikke mødt.

Kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker stævnede Hans Monsen i Klemensker for 3 års ægtepenge  (1689, 90 og 91) for den 1. gård.

Mads Ibsen, som var formand for den forretning, der skulle vurdere Bjørnegaard, bad om udsættelse da ikke alle mand var mødt på åstedet til vurderingen.

Peder Gregersen svarede på Hans Christensens tiltale vedr. 2 tønder mel i afgift for møllen. Han mente ikke, at han skulle betale noget og ej heller en hel slettedaler for den slette læs hø, som han havde modtaget.

Berild Clausen bad om udsættelse af sin sag, da han i denne høstens tid ikke kunne få vidner til at møde på tinget.

Mons Jørgensen i Rutsker mødte i sagen om den forsvundne kalv, der havde fået et andet ejermærke i løbet af den periode, som den var forsvundet [jeg kan ikke følge sagens forløb, hvem og hvor sagen ligger]

Lars Hansen lovbød den 14. gård i Klemensker for tredje gang. Dette foranledigede, at arvinger til gården fremlagde sit krav. Laurids Lauridsen på Kirkegård i Rutsker fremviste et pantebrev fra 1. oktober 1673 ......

Peder Rasmussen fremlagde et fuldstændigt skøde på den 23. gård til Peder Arridsen på den 47. gård i Rutsker....

Amtmand Wettberg indsætter d. 26. august 1692 herredsfoged Jens Andersen Stege

Der blev bekendtgjort auktion over forrige amtskriver Augustus Deckners løsøre gods og mobilier i Rønne den 29. august 1692

Der blev læst et testamente, som testamenterede al gods og jordlod på den 16. gårds grund i Olsker til Bendt Andersen. Testamentet var udgivet af Birgitte Olufsdatter, som ingen livsarvinger havde og da hun nu lå syg, mente, at ville overdrage sit gods til sin mand Bendt Andersen, da han havde været hende "hørig og lydig". Testamentet blev bevidnet af Vefst Pedersen og Niels Albertsen, der afgav ed på, at hun havde været bevidst i ord.

Anders Pedersen - amtskriverens fuldmægtig . førte sagen om slagsmålet mellem Christen Herlufsen og De to slagsbrødre Erich Skomager og Peder Tærgelsen. Christen Herlufsen var mødt og klagede over sidste vidnesbyrd og den behandling han havde fået. Sagen var opstået ved at Herlufsen havde glemt at komme til en vagt. og at Erich Skomager og Peder Tærgelsen skulle pante ham for udeblivelsen. De ville tage en hud som pant, men Herlufsen havde lagt sig på huden i sin seng. Erich Skomager havde væltet ham af sengen og slået ham. Tærgelsen havde slået hans hustru som var gravid. Efter sigende havde det bevirket, at hun havde født et dødfødt barn. Sagen skulle fortsætte på næste ting.

Anders Pedersen ville komme med yderligere oplysninger om Jep Monsens vej i Olsker.

Anders Pedersen på kaptajn Jørgen Pedersens vegne forlangte dom over Hans Monsen i Klemensker.  Hans Monsen var syg og sengeliggende og havde lovligt forfald.

Den forordnede dommer efterlyste Peder Madsen på Splidsgaard i den sag, som holtsførsten Hans Christensen havde rejst vedr. at de to Peder Pedersen'er, som boede på Splidsgaardsgrunden, havde fået egeriis af Peder Madsen. Hans Christensen fremførste sin sag uanset at Peder Madsen ikke var mødt frem. Holtsførsten havde konstateret at Peder Madsen havde givet tilladelse til at hugge de 9 stykker risege - egetræer på Splidsgaardsskoven uden holtsførstens tilladelse. Skovforordningen sagde, at der for hvert træ, der blev fældet, skulle plantes 6 nye. Dette havde Peder Madsen ikke kunne bevise, så holtsførsten ville have ham dømt efter forordningens femte artikel.

Hans Jørgensen i Rutsker stævnede en række mænd i kviesagen med Laurids Hansen. Hans Jørgensens formål med vidneafhøringerne var at bevise, at han sagtens kunne have en fremmed kvie i sin flok, uden at han ville have lagt mærke til det før de kom ind. Ambrus Jensen havde besøgt ham en sen vinterdag mod foråret, hvor kvæget gik på hans gårdsplads. Hans Jørgensen havde sagt,at han havde en  fremmed kviekalv, men at han ikke havde hørt, at nogen havde efterlyst det. Han havde ikke skjult, at han havde et fremmed dyr i sin flok. Han forlagte, at han skulle være fri for tiltale og at Laurids Hansen skulle betale ham for føde til kalven. Dommen blev afsagt.

Formanden Mads Ibsen i Rutsker og hans mænd afsagde deres dom i synsforretningen vedr. Bjørnegaarden i Klemensker.

DOM (pag. 113b) mellem Hans Jørgensen og Laurids Hansen ang kvien. Sættedommeren synes ikke at det var bevist, at Hans Jørgensen havde skjult, at han havde et fremmed dyr gående i sin flok, derfor frikendte han Hans Jørgensen for anklagen og at han dømte Laurids Hansen til at betale foderet. Men omkostningerne skulle de dele, da det begge havde forsømt at ordne sagen i almindelighed.

Pag. 114 - Ottemandforretning på Bjørnegaard i Klemensker den 4. august 1692. Herefter synsforretning med vurdering af manglerne: "Stuelængen i den østre ende fire stolperum fantes billig ved magt brøst paa en Vindske - 1 mark, 2 stolperum næst op til, med gl. Tag og en bielche i stykker sadt udi brøst 3 mark. Dernæst tre stolperum sternhus og forstue fandtes ved magt. Stue 4 stolperum fandtes og i ligemaade ved magt, Krubhuset med tre camre som er tre stolperum, som er temmelig ved magt. Nest op til 5 stolperum leehuse, med ny Tag norden til, men sønder til fantes lyngtag ofuer to stolperum, hvilket Berild Clausen lofuede og for os berettede at vilde lade læge et loulig tag paa når der bliver høstet. Fantes en biælke brøst 2 mark. Den Nørre Ladelænge 13 stolperum brøst paa det tømmer som henger paa - sættes til 9 daler. Sædes jord til rug og biug norden gaarden 6 td. land iord kaldes Kierkebachen a 1 daler er 6 daler. Noch Norden for Gaarden 7 td. land hafrue Jord hvor udi er saaet endeel i sand jord Rug. Østre Byvang 4 skp.land er 4 daler, Søndre Vang 4 td. til 4 daler. Huuse Luchen 1 td. er 1 daler. I samme stykke 3 td. haure, Sydøst gaarden 4 td.aar (?). Noch et styche øster bedre kaldes Kuldagger - 6 td. som siunes at være Lyng. Aspes Vangen nordost fra Kirchen 16 td.. Noch en gl. agertorp som kan være ungefær 12 td. land som ligger sønden Aspernes. Noch to smaa agre som Berild Clausen hafuer oppløyet af Engetorp ungefær 2 td. land.  Engsbaand: Huus Engen 2 læs.  Engeskrænten og halfengen 2 læs enges, Preste Myren med R? og engen 2 læs enges, Gammeldam 1 læs enges, og Synes biug Jorden at verre ganske vog til Korn, huad sig tørveskiær angaaende suines den grund at være dygtig til andet, eftersom der voxer iche andet end Muus (?) og Lyng, og ligger samme tørveskærn norden for Biørnegaard ved nogen Asper."

Formanden Mads Ibsen med tilstedeværende mænd havde haft Niels Jørgensen med til at vise sig jordene. Han vedstod at han havde vist alt, hvad han mente hørte til gården.

Med den nye herredsfoged Jens Andersen Stege.

Amtmanden havde bemyndiget amtskriver Schor at få et tingsvidne over forarmede bønder og øde garde i de fire sogn i Nørre Herred. For Klemensker var det følgende 4 mænd fra Klemensker, der skulle angive de gårde, der for 1691 efter deres mening, ikke kunne betale skatterne: Mons Monsen den yngre, Laurids Hansen, Peder Hansen Sandemand, Peder Hansen i Høgegaarden.

Klemensker øde og forarmede gårde:

3. Laurids Rasmussen er forarmet fordi han havde mistet sit kvæg og gården var ringe, så han måtte forlade gården og ikke yde den halve landgilde, ægtepenge og knægtepenge.

4. Laurids Olsen havde fæstet denne gaard den 30. september 1691 mod halv landgilde mm. Han havde ikke kunnet betale den halve del.

5. Aage Bendsen havde overtaget gården øde og mod halv landgilde, men kunne ikke betale

7. Bendt Aagesen er forarmet og gården ligger mod lyngen, så hans korn bliver ædt af dyrene og derfor kunne han ikke betale den halve landgilde mm.

8. Niels Bendsen overtog gården den 24. september 1691 til opbygning for halv landgilde, ægt og knægtepenge

10. Mons Monsen skal være fattig efter vidnesbudenes skøn

13. Torpegaarden har for dette år stået øde, thi Joen Skomager er løbet fra gården. Ingen afgifter

14. Øde - gårdstelen bruges af Peder Hansen på den 15. gård mod halv landgilde mv.

17. Niels Monsen er forarmet

18. Blev forladt øde en en tyv Laurids Olsen, som er rømt fra Landet.

19. Øde for 1691. Blev antaget den 4. oktober 1689 mod fritagelse for landgilde i tre år

21. Jørgen Espersen er fattig og kan ikke betale knægtepenge 2 rd.

22. Andersen Arridsen havde antaget denne gård for halv landgilde mod at opbygge gården.

23. Hans Valentinsen er fattig og kan ej betale ægtepenge

28. Esper Jensen er forarmet og havde antaget denne øde gaard mod at betale en tredjedel landgilde.

30. Hans Madsen er fattig og kan ikke betale ægtepenge.

31. øde

32. Anders Gregersen er fattig og gården ligger mod lyngen og dyrene æder afgrøden og kan ikke betale den tredjedel, som han er blevet nedsat til.

34. Anders Pedersen er i samme situation som 32. og kan kun betale halv landgilde.

37. øde, men som Hans Monsen har antaget maj 1692 for halv landgilde

38. Oluf Madsen er også antaget til gården maj 1692 for halv landgilde

39. Øde

40. Peder Hansen havde antaget denne gaard den 30. august 1690 for halv landgilde

42. Mads Vævers enke er fattig og kan ikke betale ægtepenge

45. øde

51. Jens Svendsen er forarmet da jorden er ringe og han kan kun betale halv landgilde.

52. øde

53. øde

54. Niels Lauridsen er fattig kan ej betale ægtepenge.

55. Laurids Jensen er som 54.

57. Jørgen Hansens enke er fattig kan ikke betale ægtepenge

59. Peder Michelsen har antaget denne gaard for halv landgilde mm

64. Peder Ibsens enke er ganske forarmet og går rundt i landet og tigger, kan hverken landgilde eller andre afgifter betale

vorneder

1. Peder Pedersen er kirkebonde som giver ægter til kirken.

2. Peder Jørgensens gård  er brændt og han er fritaget for afgifter.

3. Mons Pedersen er en ugedags bonde til Baggegaard, hvor han giver dagligt arbejde, kan ikke betale ægtepenge.

5. Jep Jørgensen skal være forarmet på grund af gårdens ringhed og fordi hans kvæg er døde.

6. Niels Lauridsen er i samme situation som 5.

7. Jørgen Pedersen kirkebonde som giver ægter til kirken og kan derfor ikke betale flere ægtepenge.

8. Anders Hansen er fattig og forarmet og mistet sit kvæg og plovbæster. Gården jord er ringe og kan ikke give mere end halv landgilde.

12. Anders Christensens gård er afbrændt og kan ikke betale andet end at forsøge at opbygge gården igen.

15. Jens Andersen som beboer gården, som fra gammel tid har været ansat alt for højt

Dernæst er der 2 huse som skylder hver 2 lispund 10 skålpund 2 pund smør, men man kan ikke finde de to huse

For Rutsker fremstod Mads Ibsen, Erich Pedersen, Hans Svendsen og Jens Monsen for at viden om øde gårde i sognet.

4. Anders Pedersen er fattig for forarmet og har haft misvækst og en del af hans kvæg døde. Kan ikke betale den halve landgilde.

6. Joen Pedersen har kun en ringe bolig med ringe sædesjord og kan ikke betale ægtepenge.

9. Christen Rasmussen er også fattig som ikke kan betale ægtepenge.

10. Laurids Monsen er ganske forarmet og fattig, fordi hans jord og ejendom er fordrevet af sten og klipper, og kan ikke betale landgilde.

11. Morten Søfrensen har fæstet denne gård den 10. maj 1690 som øde og fået tre års frihed for at betale landgilde.

12. som Peder Lauridsen tidligere havde boet på og i største armod havde forladt øde. En ung mand ved navn Jørgen Hansen havde antaget til opbygning i 1692. Ingen landgilde for 1691 da den lå øde.

16. øde sted som har været uden brug og opbygning.

17. øde sted som har været uden brug og opbygning.

19. Mons Nielsen er fattig og kan ikke betale ægtepenge

23. Michel Hansen har nu antaget gården som ikke tidliger har været dyrket - derfor ingen landgilde for 91.

24. øde

25. øde

30. Claus Clausen er fattig og gården er ringe - kan ikke betale ægtepenge.

32. Skovbo Hr. Pouel Hansen Ancher, hvis beboer kun skal nøjes med at betale halv skat, da jorden er ringe

35. Hans Pedersen er fattig og hans gård ligger ud mod lyngsiden og ringe sædesjord.

42. Hans Pedersen har nyligt antaget gården, som bliver hjulpet med halv landgilde mv.

43. Øde

44. Øde.

Vorneder

4. Laurids Lauridsen er forarmet, fordi næsten hele hans kvæg bortdøde. Desuden var gården for højt sat i landgilde

5. Peder Hansen er kirkebonde og giver ægter til kirken

6. Hans Jensen er kirkebonde og giver ægter til kirken

8. Berild Hansen er kirkebonde og giver ægter til kirken - ingen af de tre kunne betale mere i ægter.

7. Niels Hansen er et fri vornedgaard af Baggegaardens, hvor han leverer ugentligt arbejde

Olsker

1. Niels Jensen havde den 17. september 1691 overtaget gården i modhalv landgilde "da gården lå under fæfod for sin ringheds skyld"

7. Hans Hansen er i samme situation og kan ikke betale  2rd i ægtepenge

10. øde uden bygning, men grunden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig mod halv landgilde.

14. Jens Monsen er en gammel vanfør sengeliggende mand, som i mange år har ligge i sengen. Kan intet betale.

20. Peder Hansen har fæstet gården for halv landgilde.

23. Peder Rasmussen er en fattig mand og har måttet forlade gården.

29. Øde

32. Peder Madsen havde antaget denne gård for halv landgilde til opbygning

33. Øde

vorneder

1. Jørgen Nielsen er et frivorned og giver ægter til proprietæren og kan ikke give flere ægter.

2. Laurids Hansen er også et frivorned af Zivart Koefoeds gods i Ydstad, til hvem han gør ægter og kan ikke give mere.

3. Niels Hansen er kirkeboliger og som leverer ægter til kirken og ej kan betale flere ægter

4. Laurids Ødbersen er kirkeboliger og som leverer ægter til kirken og ej kan betale flere ægter

6. Hans Hansen er antaget for halv landgilde

Rø

1. Hans Pedersen havde antaget gården mod halv landgilde

3. Frederich Hansen har gennem flere år haft misvækst og hans kvæg og plovbæster døde, så han dette år ikke kunne betale den halv landgilde mv.

9. Hans Jensen er fattig og kan ikke betale ægtepenge

10. Hans Carstensen er fattig og kan ikke betale ægtepenge

11. Niels Hansen er fattig og kan ikke betale ægtepenge

13. Peder Hansen er fattig og kan ikke betale ægtepenge

14. Jep Jensen bor på en særdeles ringe bolig og er så fattig, at han kun kan betale den halve landgilde.

16. Rasmus Jørgensens enke er fattig at hun ikke kan betale sin halve landgilde.

19. øde

20. Jens Rasmussen er fattig  fordi denne gård skal være meget ringe og udygtig og kan ikke betale ægtepenge.

22. øde

26. Mons Olufsen har antaget denne øde gård for nogle år siden. Han er nu så fattig, at han kun kan betale halv landgilde.

27. Poul Hansen  er forarmet og kan kun betale en tredjedel.

Vorneder

2. Jep Andersen findes i jordebogen med en tønde mel for en mølleplads, som ej er at finde.

3. Joen Knegt svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen

4. Oluf Pedersen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen

5. Jens Pedersen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen

6. og 7. Laurids Jensen bruger begge to frivorneder og som giver ægter til proprietæren

8. Hans Lylou er forarmet og fattig og kan intet betale

9. Morten Lauridsen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen

................

Hans Monsen af Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker. Kaptajnen ville svare på næste ting.

Peder Madsen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod holtsførsten Hans Christensen. Holtsførsten svarede direkte og oplæste forordningen fra 1688, der også forbød selv frie bønder at hugge træer uden at plante seks nye træer for hvert træ man hugger. Straffen var to lod sølv for hvert træ.

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen ville have at Berild Clausen fremlagde sine adkomster på Bjørnegaard, men Berild Clausen var ikke mødt. Fuldmægtigen ville have at der straks blev afsagt dom. Herredsfogeden ville have at Berild mødte på næste ting med den ønskede dokumentation.

Dommersædet blev overtaget af den forordnede dommer Hans Olufsen Schou for at føre de sager, som han tidligere havde begyndt. Laurids Lauridsen fra Rutsker havde stævnet Lars Hansen i Marevad om at fremkomme med det skønningsbrev som fire mænd havde udfærdiget på den 14. gård i Klemensker, den gård som tidligere havde været beboet af Peder Svendsen (?) og hvor Hans Jensen havde gården i pant. Tidligere havde Lars Hansens fader haft gården.  [Sagen handler om hvornår bygningerne på jorden forsvandt og at det pant der stod i huset blev uden værdi] Lars Hansen var ikke mødt og sættedommeren pålagde ham at komme til næste ting.

Kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Monsen i Klemensker af dato 23 sept. 1692. Kaptajnen fremlagde amtmand Vetbergs resolution at alle bønder, selv de der var ryttere, skulle betale ægter. Kaptajnen ønskede dom.

Peder Tæegelsen og Erich Skomager begge boende i Klemensker stævnede Niels Madsen i Klemensker som vidne i deres sag om slagsmål. De havde endvidere stævnet Christen Herlufsen som også boede i Klemensker. Niels Madsen var ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting, hvor sættedommeren også ville have indkaldt de tidligere vidner.

Sættedommer efterlyste de to Peder Pedersen fra Splidsgaardsgrunden. Den gamle Peder Pedersen var mødt og angav at Peder Madsen tidligere have tilstået at det var ham der havde fældet træerne og at han ikke ville anklages for det, som holtsførsten påstår.

Holtsførsten Hans Christensens sag mod Peder Gregersen om de to sække mel i leje for en mølle Gregersen boede i. Peder Gregersen ville give en benægtelsesed på, at han aldrig havde lovet de to sække melle men at han skulle arbejde tilsvarende for holtsførsten, som betaling for at bo og benytte hans mølle.

Hendrich Albretsen af Rø sogn stævnede Markus Hansen i Rø for gæld til Rø kirke - 20 slettedaler havde i 10 år stået uforrentet hos ham. Marker Hansen var ikke mødt.

Kirkeværge Laurids Hansen i Rø stævnede Markus Hansen for rente til nogle kapitaler tilhørende kirken. Sagen skulle føres på næste ting, hvor Markus Hansen blev tilsagt til at møde.

Berild Clausen mødte for at redegøre for sine adkomster til Bjørnegaarden i Klemensker. Berild fortalte at han siden 1682 havde betalt KMs skatter og contributioner og han erindrede om loven 5. bog 5. kapitels 3. artikel. Han henviste til en indførsel i tingbogen den 25. august 1682 og den 16. marts 1683, hvor der står at han havde adgang til 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker, men da gården var øde, da han overtog den, ikke havde betalt de to første år i følge en aftale med den forrige amtmand Christian Gedde. Det første år med betaling af kvartalskatten alene og først fuld betaling efter to år. Han havde blevet fritaget for at  betale stedsmålspenge. Alt sammen skulle fremgå at en amtmandsskrivelse fra den 2. marts 1682. Brevet var skrevet med amtmandens egen hånd og underskrevet. Brevet skulle være hos herredsfogeden. Berild Clausen fortalte at gården havde stået øde før han overtog den og i følge ødegaardsforordningen havde han fået visse fordele ved at påtage sig at få gården i drift.

Sættedommer Hans Oluf Schou - byfoged i Rønne - nedsatte sig i dommersædet. Erich Andersen kom på egne og den sengeliggende Peder Terchelsens vegne og stævnede vidnerne Niels Madsen og Jens Andersen.  Jens Andersen fortalte at han var blevet stævnet til landstinget i samme sag, men at hans vidnesbyrd ikke var blevet indført i tingbogen. Han havde overhørt at kaptajn Jørgen Pedersen havde sendt Erich Andersen og Peder Tæegelsen til Christian Herlufsen for at pante ham for forsømmelsen af at passe sin vagt i længere tid. Da de var kommet op til Christian Herlufsen, som dengang var frisk og sund, sad han og lavede koste. De ville først tage en spinderok i pant, men da Herlufsen ikke ville lade dem tage den, havde de i stedet taget en blakket kalveskind, som lå på en stol i stuen. Herlufsen rev skindet fra dem. På vej ud af stuen tog de så en håndkværn i forstuen. Jens Andersen havde ikke set slagsmål, hverken med Herlufsen eller hans hustru. Niels Madsen havde været i stuen medens Herlufsen blev pantet. Erich Andersen og Peder Tæegelsen ville give deres skriftlige forklaring på næste ting.

Laurids Hansen i Marevad i Klemensker og Laurids Larsen i Rutsker mødte i sagen ang. den 14. gård i Klemensker sogn. De var blevet enige og sagen blev herefter frafaldet.

Dom (pag. 125a) mellem kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker og Jens Monsen på den 1. gård i Klemensker for manglende betaling af ægter i 89, 90 og 91. Kaptajnen kunne fremlægge en del skrivelser om at gården skulle yde ægter til kaptajnen, hvorimod Jens Monsen forklarede, at han kunne yder betaling for en rytter og give bolig og dermed slippe for ægtepengebetalingen. Dommeren dømte til fordel for kaptajnen. 12 rd. at betale samt 2 sdr. 2 mark 4 sk. i omkostninger.

Jens Kjeldsen fremlagde på amtskriverens vegne et skriftligt indlæg mod Berild Clausen. Berild Clausen svarede at amtskriveren burde bevise sine påstande.

Sættedommeren Hans Olufsen Schou nedsatte sig i dommersædet for at dømme i voldsagen mellem Erich Andersen og Christen Herlufsen. Anders Pedersen - amtskriverens fuldmægtig fungerede som anklager på vegne af Christen Herlufsen. Sagen gik til doms.

DOM (pag. 126a) Den forordnede dommer afsagde dom i sagen mellem holtsførsten og Peder Madsen på Splidsgaard, samt mod de to Peder Pedersen'er på samme gårds grund. Dommeren fulgte skovforordningen om, at der skulle plantes seks nye træer for hvert træ, der blev fældet. Dommer er to lod sølv for hvert træ der ikke blev plantet - Peder Pedersen den ældre skulle derfor havde plantet 8x6 træer i alt 48 - dommen var så 96 lod sølv. Den yngre Pedersen skulle betale 12 lod sølv. Gårdejeren Peder Madsen blev dømt til at betale 2 lod sølv for hvert anvist træ til fældning i alt 18 lod sølv.

Læst kgl. forordning om told og konsumption mellem øerne.

Peder Michelsen af Klemensker på Birgit sal. Mads Olsens vegne stævnede Karen Anders Hansens vegne med hendes mand Anders Hansen boende på Skindermyregaarden i Klemensker angående en overlast begået på Birgits tjenestedreng Hans Larsen i høst. Hans Larsen og hans fader havde klaget over at han var blevet "jordslagen og gjort ham blodvidie". Som vidne var indkaldt Karen Hendrich Bertils i Klemensker. Først fremstod Lars Hansen (Faderen til Hans Larsen) og fremlagde en skriftlig redegørelses seddel. Vidnet Lars Madsen forklarede:

" da kom Anders Hansens quinde ved naun Karen og gav sig i Clammeri med Birte sl. Mads Olsens fæpag Hans Larsen om nogle ord hand skulle hafue sagt paa Karen Anders Hansens at hun skulle hafue Spøttet i Haanden tre gange og tog om Patterne paa toe kiøer, og dedn tredie tog hun om Hornene af Birte sl. Mads Olses kiøer, hvor paa Karen Anders Hansens sagde til samme dreng at det er sant, ia sagde drengen, der er sant. Da sagde Karen Anders igen, du skal faa skam heller, og idet samme vente hun sig om et trin eller to tilbage, til hendes Mand, da sagde Anders Hansen til hans Qvinde, han burde iche gaa saa uplochet baart. Dermed slog hun drengen paa Munden med Haanden, og tog saa en Rifue og slog hannem et hull pa Kieften saa blodet rendt ud".

Dernæst Karen Hendrich Bertels forklarede at drengen havde brugt "en ugudelig skarns mund" mod Karen ved at sige at hun "vædede patterne på en ko". Hun bekræftede ovenstående forklaring med slag med næverne og med riven. Per, Hans og Lars Madsen gik på vejen på vej på arbejde. de kom og hjælp fæ-drengen. De havde sagt, at de skulle redde ham, men at han måtte ikke lyve. Karen havde svoret, at hun ikke havde rørt køerne.

Hans Madsen var næste vidne og hans historie var, at Karen var kommet hen til fæ-drengen, og spurgte ham om han mente, at hun havde rørt ved deres køer. Dette havde drengen sagt ja til. Hun havde taget to køer om patterne og taget den tredje om hornene. Og så havde hun slået drengen med hånden og med en rive.

Hans Madsen havde lægt flæsk på drengens sår, så det kunne holde op med at bløde.

Anders Hansen nægtede at han kvinde havde slået fædrengen.

Berild Clausen meldte sig som fuldmægtig for Birgit sl. Mads Olsen og hendes søn Esper Madsen, da han mente, at Peder Michelsen ikke kunne være fuldmægtig fordi han hørte under krigsretten. Men Peder Michelsen kunne ikke acceptere det, da han ikke havde set fuldmagt på dette.

Anders Hansen stævnede Esper Madsen på Strangegaarden fordi han skulle have beskyldt hans hustru Karen for at have øvet trolddom over hans moders kvæg og hans egne kvier. Peder Michelsen beskyldte Anders Hansen for at have udtænkt denne modstævning for at modgå hans sag mod hans hustru Karen. Første vidne var Johan Hansen Skomager, som boede hos hans fader Hans Johansen i Klemensker, som er rytter. Han fortalte at han og Giertrud Nielsdatter stod øst for Stangegaard og læste hø. Så kom Esper Madsen til dem og Pigen spurgte hvorfor Anders Hansens folk var så uvenlige mod dem. Esper Madsen sagde "de giør os fortræd noch, og sagde Esper Madsen, at Karen Anders Hansen gich og vædede Patterne paa deris Kiør, og en af dem skulle hauve mistet Melchen der foe, som var Esper Madsens egen ko" Det havde været Oluf Madsens grund at det var sket.

Dernæst Lars Hansen og Hans Larsen begge af Klemensker vidnede at Giertrud Nielsdatter var syg og kunne ikke komme. De fortalte at Giertrud Nielsdatter havde fortalt at hendes vidnesbyrd skulle være aftalt med Anders Hansen.

Anders Pedersen ønskede dom over Berild Clausen ang. hans fæste af Bjørnegaarden, men Berild Clausen ville komme med et indlæg på næste ting.

Anders Hansen i Skieringergaard  i Klemensker fremstillede et vidne i sagen mod Esper Madsen, nemlig Esper Pedersen, der tjente Hans Rømer i Vestermarie. Esper Madsen havde fortalt Esper Pedersen at Anders Hansens hustru Karen havde taget deres køer om patterne og at en ko siden havde mistet sin mælk. Peder Michelsen fik at vide, at Esper Pedersen havde været alene medens Esper Madsen havde fortalt ham historien. Anders Hansen på den nærmeste opfordrede Esper Hansen at anlægge sag mod ham og hans hustrus gerninger [Det er lidt usikkert om trolddomssager ville være muligt - Jeg fornemmer at Anders Hansen måske ville prøve at lokke Esper Madsen i en fælde. Var trolddomssager muligt i 1692?]

Mogens Clausen af Allegaard i Nyker stævnede Anders Gregersen af Klemenskerfor den borgen og kaution, som han havde givet sin dattermand Peder Jørgensen og sine to sønner Laurids og Hermand på nørre herreds ting den 22. juli. Han var blevet lovet 12 sdr. og 5 tønder havre inden den 31. august eller 3 mark for hver tønde. De var ikke blevet betalt og nu krævede Mogens Clausen dem af Anders Gregersen.

Peder Lauridsen af Klemensker stævnede Anne sl. Peder  Ibsen med sin lauværge tillige med hendes søn Laurids Andersen til 8 mands opkrævelse efter amtskriverens tilladelse. Synsforretningen omfattede et stykke jord og skovdel, der lå mellem den 61. og 64. gård.

Jacob Pedersen Skrædder fra Rønne stævnede Laurids Andersen på den 17. gård i Klemensker ang. en nød (et stykke kvæg) som han havde tilhandlet sig. Laurids Andersen var ikke mødt.

Sættedommeren Hans Olufsen Schou nedsatte sig i dommersædet og afsagde DOM (pag. 131b) i sagen som var startet af amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen mod Erich Andersen Skomager og Peder Tærgelsen i at have startet et slagsmål imod Christen Herlufsen. Der var forsøgt at indgå forlig med amtskriveren ved at tilbyde 12 tønder havre som bøde til kongen for slagsmålet. Garnisons barberen mester Simon Holst havde skrevet en attest på Herlufsens svaghed. Dommeren betragtede Jens Skomager og Peder Tærchelsens vidner som villige vidner og kunne ikke være sandværdige, men de andre vidner havde heller ikke angivet at det var Jens Andersen Skomager og Peder Tærchelsen der havde forvoldt de skader som Garnisonbarberen havde beskrevet og at de havde vidnet at Herlufsen dagen efter havde kunne gå hvor som helst. Sættedommeren frikendte de to  for vold, derimod idømte han Christen Gregersen for falsk angivelse for amtskriveren og at han derfor skulle dække alle omkostninger. Herlufsen kunne ikke idømmes erstatning hverken til de to pantemænd eller for falsk vidnesbyrd, da han ikke var blevet stævnet til retten.

Berild Clausen fremlagde et skriftligt indlæg mod amtskriver.

Peder Michelsen mødte på Birgite Mads Olsens vegne og fremlagde et skriftligt indlæg imod Anders Hansens kvinde i Skinnermyre i Klemensker. Peder Michelsen opponerer mod Berild Clausen, som havde skaffet øvrighedens tilladelse til at være fuldmægtig for Birgit Mads Olsen og hendes søn. Når dette ikke kunne lade sig gøre ville han så repræsentere modparten Anders Hansen. Berild Clausen henviste til forordningen om prokuratorer og at han ikke var pligtig til at aflægge ed på at det var en rigtig sag han lod sig bruge i. [Her udspiller sig en diskussion om hvad Berild Clausen er - om han er prokurator eller en bosat "oprigtig" mand - se bog 1 kap. 9 artikel 15.]

Esper Madsen fremsagde, at han aldrig havde sagt, at Anders Hansens hustru Karen havde gået rundt på marken og rørt ved deres køers patter og at en af køerne havde mistet sin mælk deraf. Han mente, at man ikke kunne føre "ubosatte" mænd som vidner. Berild Clausen svarede på Anders Hansens vegne, at ordene om hustruen Karens omløben blandt kvæget havde Peder Michelsen sagt og fået indskrevet i protokollen.

Mogens Clausen af Nyker ville have sagen mod Anders Gregersen afsluttet, men Anders Gregersen var ikke mødt, så sagen måtte udsættes.

Claus Terkelsen ved Jens Pedersen stævnede Hans Madsen (?) på den 30. gård i Olsker for at skylde landgilde for 1691.

Kirkeværgen Vefst Pedersen stævnede på Ols kirkes vegne den forrige kirkeværge Jep Monsen for underslæb. Vefst Pedersen ville fremlægge kirkeregnskaberne og ville have Jep Monsen til at forklare hvor poster, som havde været hos hans forgænger Jørgen Nielsen som kirkeværge havde indført. Som vidner var indkaldt Niels Nielsen i Bredsensgaard, Mons Jensen i Habedam, løjtnant Anders Larsen, Lars Nielsen i Bechegaarden, Jens Pedersen, Morten Dirichsen, Anders Jørgensen, Peder Aagesen og Lars Nielsen i Tæyng (Tejn). Jep Monsen var ikke mødt.  Vefst Pedersen førte Niels Nielsen fra Bredsensgaard, der fortalte, at de havde været sammen flere mænd i stuen hos Vefst Pedersen, hvor der havde været en "discurs" mellem Vefst Pedersen og Jens Monsen om St. Oluf kirkes regnskaber. Vefst Pedersen var blevet krævet en rigsdaler til sl. Lars Svendsens enke i Bolsker sogn, et beløb som Jens Monsen skulle have betalt. Monsen havde sagt, at han havde betalt dem til Claus Krøger i Rønne. Han lovede, at skaffe en kvittering herpå til næste søndag. Dernæst havde Vefst Pedersen spurgt efter de 7 pund smør fra 1681, da de arbejdede på Klokketårnet, eftersom de ikke var blevet bogført. Jep Monsen bad Vefst Pedersen om at tie stille med det, da det nu var så længe siden. Vefst Pedersen havde videre spurgt Jep Monsen om at han havde betalt tømmermanden som byggede klokketårnet alle de penge som han fik for den smørtønde som årligt ydedes til Ols kirke. Jep Monsen havde sagt at han havde betalt alle penge, men han bad Vefst Pedersen om at tie, da det var så længe siden. Vefst Pedersen spurgte ham hvorfor han ikke havde ført regnskab over smørret som sin forgænger Jørgen Nielsen havde gjort. Svaret var, at smørret kom udi "Klik, Klak" så det havde været svært at holde styr på. Kun i det første år havde han fået det på en gang og derfor var de indført i regnskabet. Senere var det svært, da der var så mange ødegaarde. Vefst Pedersen sagde, at der kun var en ødegaard og det var Sjælegaarden. Vefst Pedersen spurgte hvorfor Hallegaardens kirkeskyld ikke var ført ind. er var fordi han ikke havde fået de 3 mark årligt af dem, da Løvenhielm havde gården i alle årene. Atter bad Jeppe om at Vefst skulle tie stille. Vefst Pedersen var fortsat med at spørge om den slettedaler som Nørre Kirkebo havde betalt. Jep Monsen bad om tre uger, så ville han gøre rede for sit regnskab til den nye kirkeværge.

Dernæst Mons Jensen fra Habedam, der bekræftede Niels Nielsens beretning.

Løjtnant Anders Larsen fra Olsker fortalte at det var i 1681 hvor samtlige sognemænd havde betalt tiendesmør med 4 skilling for hver march smør gl. vægt (?) til arbejdet med kirkens klokketaarn. Så mange som havde skov gav bjælker, såvel som kost til Ols Kirkes klokketårns reparation. der blev givet 12 bjælker. Dette blev bekræftet af Laurids Nielsen og Jens Pedersen. Vefst Pedersen mente også at der var blevet leveret mange tylte deller, således at hele tårnet skulle dækkes. De mente, at der nok skulle have blevet leveret seks tylter.

Peder Aagesen havde arbejdet i Ols Kirke med at døunche (?) den inden i og at han derfor fik mad og øl af Jep Monsen. Lars Nielsen havde arbejdet med at slå klak til kirken. Han havde fået øl, men ikke mad. Ingen af vidnerne vidste om at der var nogen der arbejdede på lagløn med at skå kalk til kirken. det var udbyggernes arbejde.

Niels Hansen fra Nørre Kirkebo fortalte at han for 10 eller 11 år siden havde betalt 1 slettedaler i stedsmål til Hans Pedersen i Rø sogn på Jep Monsens vegne.

Dernæst Jens Pedersen i Rønne fortalte, at han i Hans Predbjørns tid som kapellan i Ols kirke. Hans Predbjørn havde foræret en tylt deeller i år 1681 til kirkens reparation. De kostede tre daler tyltet, som han havde købt af Oluf Svendsen i Rønne.

Vefst Pedersen fremlagde en kirkebog af dato 27. juni 1667 og viste at år 70 havde den tidligere kirkeværge Jørgen Nielsen indført regnskab for overløbssmør (?) til  17 mark pr. lispund. I alt 2 daler 8 sk. han påviser indtægter for andre år, men ikke efter Jep Monsen bliver kirkeværge, dog er der udgifter til en tønde til smørret. I 1680 for en kirkestige på 13½ alen til 5 mark, en stige der ikke findes ved kirken.

I 1681 havde Jep Monsen gjort regnskab for kirketiendesmør for 23 daler 2 mark 8 sk, men Vefst Pedersen havde beregnet at sognemændene havde givet 24 daler 3 mak 4 sk., Kirkeboligerne havde givet 7 pund smør mere end Jep Monsen havde givet regnskab for. I alt skulle der kunne ses at for et år være 24 daler 3 mark 4 sk uden den 10. gårds øde grund. I 1684 kunne man se at Jep Monsen havde ført regnskab for leje af to karle og slaget kalk for i alt 6 daler 3 mark, hvilket ikke kunne passe, da udbyggerne ikke skulle have penge. Endvidere påviste Wefst Pedersen, at der var bygningsmaterialer for 15 sk. som ikke vedrørte kirken i året 1692, en udgift som først blev udgift i Vefst Pedersens tid selvom det skulle være betalt for 10 eller 11 år siden. Desuden påstod Vefst Pedersen, at Hallegaarden burde have betalt 3 mark årligt i kirketiende.

Peder Michelsen stævnede, på vegne af støkhauptmanden, Anders Gregersen for gæld 5 rdr 2 mk 15 sk. Anders Gregersen vedgik sin gæld.

Mons Jensen i Habedam i Olsker opbød en del jord til købs, som hans myndling havde arvet efter Niels Jacobsens sl. hustru i Knudsker sogn. Hans myndling var Kirstine, der var datter af den afdøde Auge Mands (?) Skiftet var fra 20. juni 1692 og en kapital på 13 mark 4 skilling stod i løsøre (bl.a  flamsk agedyne bla.)

Peder Lauridsen i Klemensker oplæste 8 mands kendelse over jordstykket mellem den 61. og 64. gård.

Berild Clausen mødte på Anders Hansens vegne og fremlagde et skriftligt indlæg i sagen hvor hans hustru var anklaget for vold mod fædreng. Peder Michelsen ville svare på indlægget på næste ting.

Vefst Pedersen i Olsker mødte i retten, hvor også Poul Anchers søn Jens Ancher mødte i samme sag den mod den gamle kirkeværge. Jens Ancher læste et skriftligt indlæg i sagen, hvilket indlæg, som Vefst Pedersen bad om at få i udskrift.

Herredsfogeden pålagde tingbudene at sørge for at Anders Gregersen mødte på næste ting og at han skulle svare på den stævning, som Mogens Clausen havde startet mod ham. Sagen ville blive taget til doms uanset om han mødte eller ej.

Claus Terkelsen i Nyker mødte i sag mod Hans Madsen på den 30. gård i Olsker om gæld på 13 sdr. 2 mk 9 sk. Hans Madsen var ikke mødt.

Meddelelse om at højesteret afholdes den 3. maj 1693 i København.

Dommen vedr. jordstykket mellem den 61. og 64. gård i Klemensker blev afsagt. Peder Larsen bad dommen beskrevet.

Peder Michelsen undskyldte, at han ikke havde Esper Madsen og hans moders forklaring af sagen og beder om udsættelse til næste ting.

Mogens Clausen forlangte nu svar af Anders Gregersen. Og da han ikke var mødt forlangte han dom i sagen. Hvilket skete.

Mons Jensen i Olsker opbød for tredje gang hans myndlings arvegods. Der var ingen der ville købe det. Han fik derefter tingsvidne på sagen. (Så kunne han slippe med at forrente arven)

Ottemandsforretningen (pag. 138b) på den 61. og 64. gård i Klemensker. Forretningen referer afhøringer af ældre beboere i områder, der huskede 40 år tilbage i tiden. Området var meget bevokset af bregner. Lars Larsen tjente på den 64. går for 48. år siden da Esper Larsen boede på gården. Hans Hansen i Olsker havde for 22 år siden boet på den 61, gård. Mogens Clausen fra Nyker fortalte, at for 20 år siden ejede hans fader Claus Hansen Hoglebjerggård, da skar han bregner på grunden efter at hans fader havde forlagt det. Ingen synes at have noget imod dette. Der var 13 vidner der blev afhørt og dommeren dømte jorden til den 61. gård. Det drejer sig om et lille stykke jord mellem de to gården, som tager sin begyndelse ved møllediget ved det nordvester hjørne. Møllen kaldes Hans Jensens Mølle med en løkke.

DOM (pag. 141a) Mellem Støkhauptmand Haagen Michelsen og Anders Gregersen for gæld 5 rd 2 mk 15 sk : Som han blev dømt til at betale inden 15 dage.

Esper Madsen erklærede offentligt at han aldrig havde sagt de samme ord som hans moders fædreng havde sagt om Anders Hansens hustru Karen. Og han erklærede at han kun kendte Anders Hansen og hans hustru som ærlige  og kristelige mennesker, som han kun vidst godt om. Ligeledes fremstod Anders Hansen og erklærede det samme om Esper Madsen. Sagen mellem Birte sl. Mads Olsens fædreng og Anders Hansens hustru Karen blev herefter ophævet og dømt død og magtesløs.

Jens Terkelsen, kirkeværge i Nylars, stævnede Hans Mortensen og Abraham Rasmussen, som var kirkeværger til St. Klemens kirke for 70 daler, som Klemensker kirke skulle give til Nylars kirkes reparation. Terkelsen fremlagde Nylars kirkes regnskab dat. 21. sept. 1681 og von Kørbis, stiftsbefalingsmande og biskoppens ordre om at andre kirkers midler skulle tilgår Nylars kirkes reparation. Landets provst Poul Ancher havde ved et brev fra den 23. november 1691 pålagt. Abraham Rasmussen ville svare på næste ting, hvorimod Hans Mortensen ville skaffe de 70 daler uden at der skulle føres sag herom. Hans Mortensen ville ikke betale renter eller omkostninger. Terkelsen mente at da der var gået et helt år siden de havde fået ordre om at betale, så kunne de ikke slippe for renter, hvilket han mente Abraham Rasmussen burde dømmes til  at betale.

DOM (Pag 142b) afsagt mellem amtskriveren og Berild Clausen fra Bjørnegaard i Klemensker. Amtskriveren mente ikke, at Berild Clausen havde lovlig adkomst til gården, samt at han havde tiltaget sig mere jord end han havde lov til og uden at betale landgilde. Amtskriveren mente at Berild Clausen havde mistet sin rettighed til gården. Berild Clausen havde efter dommerens mening fået gården af amtmand Gedde uden stedsmål, men Berild Clausen burde have søgt amtskriveren om gården efter amtmand Geddes bortrejse, således at han kunne få lovligt adkomst til gården. Han havde desuden ikke betalt landgilde som han burde. Derfor dømte dommeren Berild Clausen til at miste sin fæstegaard.

Holtsførsten Hans Christensen mindede om skovforordningens 13. artikel og bad om at få udvalgt otte uvillige mænd til at foretage et skovsyn af herredets skove. Der skulle også synes, hvad der var plantet og hvad der er fældet i selvejerskovene. De otte mænd skulle mødes den 17. januar på Myregaard i Klemensker.

De nye stokkemænd blev valgt: Fra Klemensker: 3. Lars Hansen og 4. Lars Olufsen. Rutsker: 5. Lars Svendsen, 9. Christen Rasmussen. Olsker: 15. Laurids Dedrichsen, 16. Lars Nielsen. Rø sogn: 13. Peder Hansen og den 14. Fr. Jensen.

Abraham Rasmussen forsvarede sig mod kirkeværgen fra Nylars krav om at Klemensker Kirke skal betale 70 daler. Abraham Rasmussen fortalte, at han ej er eller var kirkeværge for Klemensker kirke og at han derfor ikke kunne være ansvarlig for pengenes betaling.

Claus Terkelsen ønskede dom over Hans Madsen på den 30. bonde i Olsker. Sagen blev optaget til doms.

Borgmester Morten Bohn fra Hasle stævnede Svend Tuesen i Rø sogn. Sagen skulle føres til næste ting.

Dom (pag. 144a) afsagt mellem Mogens Clausen på Vallegaarden i Nyker sogn og Anders Gregersen i Klemensker vedr. den kaution, som han havde stillet for sin dattermand Peder Jørgensen, og for sine sønner Laurids og Herman Andersen. Anders Gregersen mødte på det første ting og erkendte, at han var lovligt stævnet. Herefter viste han sig ikke i retten. Dommeren dømte ham til at betale de unge mænds lovede erstatning til Mogens Clausen for overlast.

Morten Bohn i Hasle havde indkaldt Svend Truesen i Rø sogn for gæld på 2 sd. 1 mark 8 skilling efter hans morbror. Gælden var 8 år gammel og gælden skal derfor tilføjes rente 4 mark og 8 skilling i samme periode.

De otte skovskønsmænd aflagde deres forretning - som senere skal indføres i protokollen.

Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn efterlyste "en blak grimmet studnød".

Peder Michelsen af Klemensker efterlyste en stud.

Jens Monsen i Rosendale i Rutsker stævnede Peder Arridsen i Rutsker. Jens Monsen havde fået "tillagt som betaling" i form af en sengedyne for 10 år siden i skiftet efter Peder Nielsen. Sengedynen blev hos Peder Arridsen og da Jens Monsen ville hente dynen, ville Peder Arridsens hustru ikke af med den og der blev aftalt, at de i steder skulle betale dynens værdi på 5 mark. Denne betaling var ikke sket og der var uenighed om, at  en rulle var indgået i stedet for betaling af sengedynens værdi.

Ottemands skøn af Nørre Herreds skove (Pag. 146a) Efter ordre mødte de på KMs fæstegaardes skove og siden på selvejergårdenes skove i det ærinde, at syne hvor mange unge træer er blevet plantet og hvor mange fældede træer der var.

Olsker Sogn:

5. vornedgaard Store Myregaard hvor Laurids Jensen bor. Skoven består af gamle egetræer, skoven er "opegnet" og plantet en temmelig del med unge Risege, avnbøg ("avindbøg") og birke. Alt ved magt og vækst. Der var ingen andre af kongens fæstegaarden, hvor der var skov og der fandtes heller ingen velegnet skovbund på fæstegårdene, hvor man kunne plante skov.

Rø sogn:

På 2. vornedgaard findes en del gamle aske, men der findes ingen velegnet skovbund, som kunne benyttes med fordel. Den første gaards vorned, som er et kirkebo, findes nogle gamle ege og asketræer, såvel som underskov af avnbøg. Det var godt indhegnet og der var en del risege.

Præstegaardens tilliggende skov er "selvholden" og består af egetræer, som alle sammen bruges til bygningstræ. Det er godt ophegnet og der findes en del Risege og asketræer såvel som underskov af hassel. Alt ved magt.

Klemensker:

På den 10. vornedgaard Bjørnegaard står af gamle egetræer og skoven er ophegnet med en del risege og asketræer, som alle er beskåret og findes  som efter forordningen.

Præstegaardens tilliggende skov har nogle gamle egetræer og er nu ophegnet med med nogle unge risege. Som underskov findes kun hassel.

Til den 11. fæstegaard findes ej mere end et "bredfuld" skov med en del asketræer. Der er ingen underskov eller opplantninger og ingen skovbund.

Til den 12. vornedgaard findes en skov med nogle gamle egetræer og den er indhegnet og der er opelsket en del risege og risaske alt efter holtsførstens opsyn.

Til den 14. vorned findes ikke andet end nogle gamle gårdsege og asketræer og underskov af elle og hassel.

Simlegaards skovtilliggende er af ritmester Westerwalt vel indhegnet og består af en del egetræer. Ud over skoven findes en skov der kaldes Askehaven som er indhegnet med 1000 unge aske, som i rette tid blev "besmittede oc beSchorne"

Rutsker sogn:

3. vornedgaard findes nu ophegnet en del risege og aske, som efter ordre skal "beskåret og besmittet". Desuden findes nogle elletræer ved gården.

De otte mænd havde også gransket selvejergårdene. Trods ivrig opfordring til at hegne, plante, beskære unge træer på kirkestævnerne, fandt de otte mand ingen skove som de skulle syne efter deres opgaves beskrivelse.

Dateret 3. februar 1693 Underskrevet af seks af de otte skønsmænd.

DOM (pag. 147a) mellem Claus Terkelsen af Nyker og Hans Madsen på den 30. gård i Olsker. Sagen drejede sig om gæld på 13 sdr. 2 mark 9 sk. Hans Madsen var ikke mødt på tinget, så uden argumentation, blev Hans Madsen dømt til at betale.

Caspar Henrich Westerwalt ønskede fire uvildige dannermænd til at besigtige Simlegaards brøstfældighed. Han ønskede, at der skulle efterses hustømmer og beregne hvor meget træ, der skulle bruges til at reparere gården. De fire mænd blev valgt.

Hans Svendsen på Dynnegaard i Rutsker læste en obligation på 100 sdr. udgivet til Hans Jensen i Rø sogn, hvilket Hans Svendsen vedstod i alle måder.

Løjtnant Hans Jensen Bidstrup af Vestermarie sogn udbød for første gang hans myndling Mons Christensens gods, som han havde arvet af Bendt Andersens sl. hustru Birgite Olufsdatter.

Kaptajn Jens Kieldsen i Hasle stævnede Jep Jørgensen i Rutsker for skadesgæld på den 44. gårds avling. Jep Jørgensen var ikke mødt.

De fire synsmænd på Simlegaard afleverer deres syn og skønsforretning.

Morten Bohn ønskede dom over Svend Tuesen i Rø sogn.

Mogens Clausen af Nyker stævnede Anders Gregersen i Klemensker, der havde kautioneret for sin dattermand, Peder Jørgensen, samt begge sønnerne Herman og Lars Andersen for den overlast de havde øvet mod Mogens Clausen og  konstabel Hans Andersen fra Christiansø. Mogens Clausen manglede konsekvenser efter forliget, som de havde gjort i Rønne. Han mente at sagen nu skulle føres på tinget som en straffesag.

Mogens Clausen indkaldte byfogeden i Rønne og flere af vidnerne fra den 26. juli, hvor voldsagen blev ført på tinget. Vidnerne gennemgik hændelserne på Duebjerg, hvor de havde standset for at få en pot øl af Bente og hvor Mogens Clausen var blevet trukket af hesten og slået så blodet flød. Det var sket søndagen efter Sankt Hans 1692. På vejen fra Hans Christensen mod Duebjerg gjorde de holdt ved en kvinde lidt fra vejen der solgte øl. Konstabel Hans Andersen havde draget sin kårde.

Joen Jørgensen fra Klemensker fortalte, at han huskede episoden da det var norden "gildesvalden", da der var gilde den dag.

Der efterfølgende forlig var sket på Vallegaard i Nyker sogn den 17. juli, og Michel Lauridsen havde været tilstede. Peder Jørgensen havde sagt at han hellere ville forlige sig end at gå på tinge midt i høsten.

Mogens Clausen havde desuden stævnet alle otte stokkemænd om at fortælle, hvad der var sket på tinget den 8. og 22 juli og hvad der blev oplyst om det indgåede forlig.

Bendt Andersen sl. hustrus søn Mons Christensen fik arv på 21 daler 2 mark 5 sk. i form af en rødskjoldet ko, et svin,  en hvid gris, en kobber kedel på en spand, et bøsseløb gjort til en jernstang, buesav, 2 bøsse piber, en gl. harve, en stråbåndstønde med flere dyner, puder, sengeklæder, bænkedyner mm samt en tønde rug og moderens ifareklæder.

Fire mands forretning på Simblegaard i Klemensker den 16. febr. 1693 (pag. 152a). De fire mand skulle syne hvad tømmer der behøvedes til reparation af Simblegaards bygninger, samt at undersøge hvad major Caspar Henrich Vestervalt havde udført af vedligeholdelsesarbejder siden han overtog gården.

Den østre længe på tolv stolperum var faldet sammen forleden år, da der var meget råddent tømmer, som var af ask og "havde standet i Nogle til hundrede Aar".

Den søndre ende af den vestre længe var fem fag nedfaldet.

Gården behøvede tømmer til reparation, hvis den skulle blive som tidligere.

Majoren havde opsat en ny stald med tre døre og fire vinduer i otte stolperum. Og den søndre ladelænge havde majoren også opsat i 1691 med i alt atten stolperum og med to nye porte beslaget med jern.

Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen bad om at 4 dannemænd ville syne den 14. vornedgaard i Klemensker, hvor Niels Ambrusen tidligere boede og som nu var død. Som formand valgtes Peder Hansen på Tyndekulle. Synet skulle finde sted den 21. marts. [Anders Pedersen overtog selv gården]

Hans Knudsen af Klemensker stævnede degn Peder Jacobsens stedsøn Jacob Andersen. Sagen drejede sig om gæld. Jacob Andersen var ikke mødt.

Kirkeværgen Hans Mortensen kom på sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede folk for resterende præstetiende:

Esper Espersen for en tønde byg 1 rdr, en tønde havre 2½ mark, helgene skæppe 19 skilling, påskerettighed  1 mark, et lam 2 mark, en gås 1 mark.

Jep Jørgensen på den 5. vornedgaard for 1 tønde byg, 1 td. aar og helgene-skæppe som ikke var betalt. I alt 9 mark 11 sk.

Peder Høy 1 vornedgaard skyldte for 90 1 skp. rug 2 mark og for 91 1 skp. rug 2 mark og for 92 1 skp. rug og der resterer for 92 2 tønder havre 5 mark og 1 skp. byg 24 sk. og for 91 og 92 2 gæs 2 mark i alt 14 mark.

Kirkeværgen Hans Mortensen stævnede den afgåede kirkeværge Abraham Rasmussen for kirkebeholdningen  til år 91s udgang i alt 246 sdr. og 16 sk.. Abraham Rasmussen var til stede i retten og sagde, at han intet havde med Hans Mortensen at bestille og at han aldrig havde været kirkeværge. Hans Mortensen spurgte om han ikke havde set oberstens (amtmandens) ordre til ham om at være kirkeværge?. Han svarede at han hverken kunne læse eller skrive. Da ingen videre havde noget at tilføje, optag herredsfogeden sagen til doms.

Hans Svendsen på Dynnegaarden i Rutsker læste en obligation udgivet af Niels Nielsen på Skovgaard i Olsker på 27 rdr. som Hans Svendsen havde lånt.

Hans Jensen af Vestermarie sogn udbød for tredje gang noget børnegods.

Esper Espersen i Klemensker fremlagde sit stedsmaalsbrev undgivet af kommissær Clemens Succow og amtsforvalter Anders Vognsen. Tidligere beboer på den 6. vornedgaard Niels Lauridsen havde på grund at stor fattigdom opsagt gården. Den Kongelige anbefalede kommission, som holdtes i Hasle den 2. september 1691, havde annonceret gården til den, der ville give fuld landgilde. Der var ingen der tilbød sig, men flere der ville overtage gårde for halv landgilde og halv ægtepenge. I alt otte mænd blev taget i ed på, at de ikke kunne betale mere end halv landgilde. Esper Espersen fik ord for at overtage den 6. vornedgaard for halv landgilde mod fuld kontribution. Hvis han overholdt aftalen, ville kunne beholde gården på livstid. Aftalen skulle begynde den 1. maj 1692 og kontributionens betaling fra den 1. januar 1692. Gården var meget ringe, derfor denne aftale om halv gilde. Kirken, præsten og degnen skulle tilsvarende blive betalt. Fæstebrevet blev udfærdiget i Rønne den 21. september 1691, konfirmeret af  Succow dagen efter. Esper Espersen mente dermed at han skulle være fri for præstens tiltale [han mente altså at han kunne slippe for ½-præsteskat] - Kirkeværgen ville svare på næste ting. For øvrigt lod han de øvrige sager gå til doms.

Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Berild Clausen fra den 10. vornedgaard i Klemensker til doms for de restancer, der stammer fra den tidligere amtsskriver August Dechners tid til 1. maj 1689 og så for årene 89, 90, 91 og 92. Restancen, som blev opgjort af Anders Wognsen - fuldmægtig for August Dechner, beløb sig til 15 rdr.  5 mark 1 sk. - herfra blev fratrukket udgifter for 2 soldater 14 rd. 2 mark 8 sk.  (Den ene hed Laurids Andersen Svaneke) Dernæst kom kommissionen fra 1691 der opgjorde restgæld bl.a 8 skålpund smør med meget mere. I alt var restancen opgjort til 19 rdr, 4 mark 4 sk. for 1692. Restancerne for alle årene blev til sammen 80 rdr. 11 sk.. Anders Pedersen mente, at han sagtens kunne betale, da han var "vederhæftig". Berild Clausen var ikke mødt.

Anders Arridsen tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod sognepræstens stævning for manglende tiendeafgifter.

DOM (pag. 156a) mellem nuværende kirkeværge Hans Mortensen i Klemensker og den tidligere kirkeværge Abraham Rasmussen. Sagen drejede sig om kirkens beholdning pr. 1691 på i lat 246 sdr. 1 mark og 6 sk., samt rente for et år. Dokumenter i original om kirkens bestående kapitaler var også blevet borte. Dommeren mente helt klart at der ifølge kirkens regnskabsbog fremgik, at kirkens forsvarer amtmand Veetberg  og provsten Poul Ancher havde betroet kirkeværgeopgaven til Abraham Rasmussen. Abraham Rasmussen var således forpligtet til at gøre rigtig regnskab til Hans Mortensen, aflevere dokumenter og indestå for kirkens inventarium.  Dommen var klar. Abraham Rasmussen skulle inden 15 dage aflevere alle midler, dokumenter og inventarium til den nye kirkeværge.

Hans Jørgensen af Rø sogn stævnede på sin broder Jørgen Jørgensens vegne kvartermester Lars Jensen i Rø sogn for en brændevinspande med al tilbehør og piber. Lars Jensen var ikke mødt på tinget.

Læst kgl. forordning om betleri, dat. 5. maj 1683, samt amtmand Veetbergs ordre om, at denne forordning skulle læses på tinge.

Berild Clausen mødte og forsøgte at bevise, at han ikke var stævnet til tinget på en lovlig måde. Han læste kaldsedlen skrevet af Anders Pedersen dat. 16. marts 1693 og som ikke stemmer overens med det som Anders Pedersen fik skrevet i tingbogen på sidste ting. Berild Clausen formodede, at stævningen dommes som fejlagtig og at han skulle stævnes på ny. Anders Pedersen forholdte sig til kaldssedlen fra 31. marts, som han mente var lovligt og at Berild Clausen nu burde dømmes for udeblivelse og for de ekstra retsomkostninger, han hermed var skyld i. Dommeren mente, at kaldsmændene skulle kunne bevise deres stævnings ordlyd, derfor måtte Anders Pedersen Fyn stævne igen og først derefter kunne han afgive dom i sagen.

Mons Madsen fra Olsker læste et af ham udstedt skødebrev til Jens Jørgensen, dat. 10. april 1693.

Hans Jørgensen af Rutsker ønskede dom over Laurids Jensen i Rø sogn

Herefter er kgl. forordning om betleri, dat. 5. maj 1683 indskrevet (tre en halv sider)

Maurids Markmand af Rønne stævnede major Caspar Westerwalt i Klemensker til domsfornyelse af fordring efter sl. rådmand i Rønne Jens Jacobsens arving i København Hendrich Dreier. Den oprindelige fordring er sket mod majorens fader den 12. oktober 1683  i flg en dom fra 28. april 1683. Majoren mente at der var indløst en obligation på fordringen, men forøvrigt vedrørte hans fader kaptajn Westerwalt og ikke ham.

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen beviste med tingbudene, at han havde lovligt stævnet Berild Clausen til tinget vedr. hans restancer indtil 1. maj 1689 på 15 sdr. 5 mark 1 sk.- for 89 14 sdr., for 90 4 rd 4 mk 14 sk., for 91 25 rd 2 mark og for 92 19 rd 4 mk 4 sk, sum 80 rdr 11 sk. Berild Clausen erkendte at være lovligt stævnet og at han ville svare på næste ting.

Hans Svendsen fra Rutsker stævnede kaptajn Daniel Barch, som boede på 36. gård i Rutsker til fire mand "opkrævelse", dvs syn af den 36. gårds bygninger, skov og tilliggender. Den nørre ladelænges østre del er nedfaldet og skaderne skal vurderes.

Anders Pedersen Fyn ønskede dom over Berild Clausen og hans gæld på den 10. vornedgaard i Klemensker. Berild Clausen ville have at Anders Pedersen skulle bevise hans skyld lovligt. Anders Pedersen svarede at den kommission, der havde undersøgt August Dechners embedsgerninger, havde konkluderet, at gælden på 10. vornedgaard var således beregnet. Den senere gæld var beregnet af kommissærerne i 1691. Den øvrige gæld er konstateret ved regnskabet. Men om Berild Clausen kunne fremlægge lovlige kvitteringer på betalingerne, skulle det fratrækkes. Alle kvitteringer fra August Dechners tid var oversendt til København til kommissionsdomstolen. Anders Pedersen havde været i tjeneste hos kommissari Succow. Disse 16 kvittering blev overleveret til Berild Clausen. Berild Clausen påstod at de øvrige kvitteringer var overleveret til landsdommer Rasch og så senere var overført til kommissær Succow. Ved sidste kommissariat mente Berild Clausen at skyldte mere til August Dechner. Berild Clausen mente også, at han havde mistet kvitteringer i tiden efter Dechner, samt at han var den højest beskattede fæstebonde på Bornholm og at han aarligt stod for en tønde smør af rædsel om året og det selv om han ikke havde nogen ko. Endvidere mente han, at han blev beskattet af enge, som amtskriveren selv høstede. Berild Clausen bad om at denne dom om restancerne måtte  henligge til at Højesteretsdommen i den tidligere sag var afsagt. Herredsfogeden kunne ikke udsætte sagen, men bad Berild Clausen at fremlægge alle beviser og kvitteringer på næste ting og derefter ville han afgive dom.

Moreds Marchmand af Rønne stævnede major Westerwalt til at møde i egen person og forklare hvordan han var kommet i besiddelse af obligationen som på sidste ting blev fremlagt af kaptajn Westerwalt. Majoren var ikke mødt.

Peder Jacobsen Vejer, sognedegn til Sankt Klemens kirke, stævnede Anders Gregersen for 1 skp. byg, Esper Espersen for påskerettighed 10 sk., stævningspenge 8 sk.. Aage Bendsen en skp. byg 22 sk., Hans Jensen skylder 14 sk, Mons Ibsen Hullegaard skylder 22 sk,, stævningspenge, 8 sk, påskerettighed 10 sk. Ingen af de stævnede var mødt.

Landsdommer Mathias Rasch stævnede ritmester Westenvalt for at have slået landsdommerens tjener Peder Madsen i kirken påskedag. majoren var ikke mødt.

Læst kongens forordning om arrestation af personer for gæld.

Holtsførster Hans Christensen fremlagde kongens befaling til amtmand Vetberg, at han skulle sørge for at kongelige skovforordning 17. artikel fra 13. september skulle overholdes. Hans Christensen beordrede at tingbudene skulle lade dette meddele på samtlige kirkestævner.

De fire mand, der havde synet den 36. gård i Rutsker fremlagde deres forretning. Hans Svendsen bad om at få denne forretning beskrevet.

Sergent Michel Hartvig af Knudsker sogn præsenterede en fuldmagt fra major Casper Westerwalt til at føre hans sag imod Morids Marchmand. Obligationen var i den afdøde Jens Jacobsens besiddelse og da han døde sammen med andre på en rejse til Lybeck (1683) , så var hans nu afdøde enke Karen ikke klar over, at hendes mand havde kommissionssalg for kommissær Drejer i København. Obligationen var derved kommet i arvingernes hænder, selv om den tilhørte Drejer i København. det var derfor vigtigt at få Westerwalt egen beretning om obligationens transport. (Det er lidt uklart hvordan sagen hænger sammen)

Maureds Marchmand stævnede Hans Christensen holtsførster for overlast, da Maureds havde været på hjem fra Nørre Herredsting, hvor han havde ført sag mod Westerwalt. Hans Christensen ville ikke acceptere sagen og slet ikke med Andersen Stege som dommer, da konflikten mellem dem var begyndt på herredsfogedens kammer (Ting?). Holtsførsten  fortalte, at han på kongens vegne havde forbudt Maureds Marchmand at føre en torsk (?) gennem kongens vildtbane, hvilket var forbudt i følge jagtforordningen nr. 24. og 25. artikel (?). Marchmand mente ikke, at han skulle føre herredsfogeden som vidne, så derfor kunne han sagtens dømme i sagen.. Sagen udsat til næste ting.

Fire mands skønsforretning (pag. 164a) af den 36. gård i Rutsker. Den nørre ladelænge østre ende var nedfaldet og der lå 3 bjælker på stedet. Resten af bjælkerne fandtes rundt omkring: I den søndre ladelænge på stænget fandtes 1 bjælke som er i støkker og den halve del var "slenget ned" og en del lå på jorden. 2 bjælker lå under Røsten (?) i den østre ende. Stolper fandtes på åstedet og andet var brugt til en "Hodda", 2 stolper lå i krobhuset, en lå under øltønderne,1½ lå i den søndre længe og en lå ude i møget bag hesten. Løsholter, spær, brædder blev fundet rundt omkring i husene.

Hans Svendsen efterlyste to døre med jern og beslag. Daniel Barch fremviste en dør uden beslag, som havde siddet i den nedfaldne længe. den anden dør var blevet slået til kvas.

Alt i alt blev skaderne opgjort til 12 daler 3 mark.

Skader på skoven kunne ikke bevises.

Landsdommer Raschs fuldmægtig Jens Pedersen kom og ophævede landsdommerens sag mod major Westerwalt.

Berild Clausen svarede i sagen som amtskriveren havde startet imod ham vedr. restancer. Berild Clausen mente, at amtskriveren skulle bevise restancerne. Endvidere fremviste Berild Clausen en ekstrakt over de kvitteringer, som han havde afleveret til København og som han ikke havde modtaget tilbage. Desuden fremviste han en kommissionsattest. Han forlangte endvidere en udskrift af tingbogen fra "ungefær" 16. januar 1691, Han benægtede flere af amtskriverens poster og han henviste til lovens 5-14-37, der satte en grænse på et halvt år for at opkræve skyldige skatter efter en afdød amtskriver.

Anders Pedersen Fyn svarede benægtende og fremlagde et chartek med regning, som - efter Berild Clausens mening - skulle kunne fritage ham for denne regning. Anders Pedersen sagde, at det ikke kunne passe, da han på den tid var i Succows tjeneste i København.

Maurids Marchmand af Rønne aflagde sit skriftlige indlæg mod. Michel Hartvig på Westerwalt vegne svarede at obligationen var betalt. (...) Sagen gik til doms...

Jens Pedersen i Rønne på Hr. Claus Krøyers vegne stævnede major Westerwalt på Simblegaard i Klemensker for 30 sdr. 2 mark 15 sk.

Bobestyrer efter Peder Jørgensen på den 46. gård i Rutsker stævnede Laurids Svendsen i Rutsker. Desuden indkaldtes Peder Arridsen i Olsker til otte mands "opkrævelse". En af kaldsmændene Anders Pedersen fra Rutsker fortalte, at det var Hans Svendsen og Mons Pedersens vilje (ønske?) at samfrænder til den 46. og den 48. gård i Rutsker skulle indkaldes. Dermed skulle de otte mand både syne den 46. og den 48. gård og at de skulle udregne hvad børn og børnebørn skulle arve i afdøde Peder Jørgensens bo.

Hans Svendsen af Rutsker stævnede kaptajn Daniel Barch for 5 års leje af den gård som han havde boet i - i alt 35 sdr. Samt kirketiende 2 daler 12 sk. samt for misligholdelse af gårdens tømmer i alt 12 daler 3 mark. Dertil skal lægges det forlig, der den 8. januar skete mellem Hans Svendsen og Claus Jensen, hvor Daniel Barch stillede pant for 47 sdr. 2 mark 14 sk.. Alt i alt skyldte Daniel Barch Hans Svendsen 98 sdr. 2 mark 10 sk, samt 1 tønde rugmel som Barch lånte i juli 1688. Hans Svendsen modregnede en stud, en tønde salt. Til rest var 82 sdr. 2 mk 10 sk. samt melet. Daniel Barch var ikke mødt.

Oluf Andersen mødte på sin faders vegne for at bevise, at han lovligt havde udsat Peder Hansen på den 20. gård i Olsker sogn.

Anders Pedersen mødte på amtskriverens vegne og beviste, at han havde udsat Aage Bendsen fra 5. gård i Klemensker. Han havde i sin tid overtaget gården og havde lovet at sætte bygning på det øde sted. Det havde han ikke "syndelig gjort" og efter hans tre frihedår, havde han ikke betalt sine skatter og for 1692 intet landgildesmør. Forvalteren havde endvidere stævnet Aage Bendsen for pligtforsømmelse. Aage Bendsen erkendte sig lovligt udsat, men han bad om at få lov til at betale sig fra forsømmelserne. Anders Pedersen fastholdt sin opsigelse til fraflytning senest midfaste 1694.

Anders Pedersen på amtskriverens vegne stævnede fire mand i Klemensker til at angive hvilke kontributioner der var pålignet gårdene og af hvilke gårde og jord som ikke var betalte for 1691. Det øde hartkorn var på 3 td. 4 skp. 1 alb. 3 5/13 d og for 1691 var skatten sat pr. hartkorn til 1 rd 1 mark 6½ skilling.

Fire mand fra Rø sogn vidnede, at den 22. gård stod øde i alt hartkorn 9 td. 4 skp. 2 fk 1 album 1 32/65 d .

Fire mænd fra Klemensker fremstod og afgav ed på hvem i Klemensker sogn, der ikke havde betalt sine lejermaalsbøder for 1691: Karen Michelsdatter og Jens Pedersen på Duebjerg havde intet at betale med. Desuden havde Tomas Andersen og Ingeborg Rasmusdatter ikke betalt sin bøde, trods præstens attest om at deres barn var kommet elleve uger for tidligt. De havde intet at betale med, thi manden var død og kvinden levede i armod.

I Rutsker vidnede fire mand, at Michel Møllers datter Kirstine havde begået lejermål med  en ægtemand Anders Andersen, som intet havde at betale med. Imidlertid havde de to flygtet til Kolberg. Kvindens fader var møller og boede ved Nexø og er en fattig mand som ikke kan betale datterens lejermål.

Fire mand fra Olsker bevidnede om en lejermålsbøde fra 1690, som ikke var betalt: Sidsele Anders Andersdatter og Jens Andersen soldat på Christiansø. De havde intet at betale med.

I Rø var det Anne Christophers datter som for 1690 begik lejermål med en kgl. bådsmand Jens, som intet har at betale med.

Anders Pedersen ville på amtskriverens vegne havde dom over Berild Clausen fra Klemensker. Berild Clausen mente stadig at sagen ikke var fuldt oplyst, men havde selv ikke mere at sige. Herredsfogeden lod sagen til doms.

Anders Pedersen beviste med kaldsmænd, at han lovligt før Sankt Hans havde opsagt Berild Clausen  til fraflytning af den 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker inden midfaste 1694. Trods Anders Pedersen fik kaldsmændenes ed på, at de havde trende gange forkyndt udsættelsen af Berild Clausen, påstod Berild Clausen, at det havde fundet sted på ulovlig måde.  Berild Clausen mente, at kaldsmændene var partiske. Der var faldet dom ved landstinget, som underbyggede Berild Clausens restancer, men han ville anke dommen til højesteret og ville derfor have udsættelse med afgørelsen til højesteret havde afsagt sin kendelse.

Michel Hartvig ønskede dom i sagen mellem hans principal Westerwalt og Maurids Markmand. Maurids Marchmand fremlagde forklaring om at sal. Jens Jacobsenss afdøde kvinde Karen ikke havde haft nogen obligation. Samt nogle betragtninger om obligationens vej Hr. Drejer i København i 1682 til ritmester Westerwalt. (ca 2½ sides forklaring!) Sagen gik til doms.

Anders Olsen af Olsker sogn stævnede Peder Hansen til udsigelse (?) og til at møde med sit stedsmaalsbrev. Peder Hansen var til stede og fremviste sit fæstebrev udstedt af amtskriver Anders Wognsen den 23. februar 1691. Peder Hansen havde fået tre frihedsår med halv skat, men fuld landgilde til at betale Kgl.M.. Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen erklærede at Peder Hansen havde begyndt at forbedre bygningerne og havde betalt sin landgilde, men da gården havde været halvt nedfalden og at der var restancer, var gården hjemlandet til kongen og var at betragte som vornedgaard og intet havde, som kunne tilhøre Anders Olsen.

Daniel Barch svarede på Hans Svendsens beskyldninger. Han mente ikke at han var skyld i tømmeret ødelæggelse, samt at han via regnskab kunne skylde Hans Svendsen så megtet som de nævnte 47 daler.

Hans Svendsen opsagde Daniel Barchs lejemål af gården i Rutsker.

Erich Pedersen ønskede at folk, der havde noget på den 46. og 47. gård i Rutsker skulle henvende sig. Lars Svendsen var en af børnebørnenes værger og han ville på næste ting give sin vurdering.

Jens Pedersen i rette lagde Claus Krøyers regnskab af dato 16. juni 1693, som indeholder gældsposter, at major Westerwalt skylder Krøyer 30 sdr.

Anders Nielsen Væbo af Rutsker stævnede Hans Fallentin i Klemensker efter at han tre gange før Sankt Hans  var blevet udsat [intet hus var nævnt]

Løjtnant Jørgen Jensen havde udsat Niels Larsen af den 54. gård i Klemensker.

Jens Pedersen på Lisbet sal. Claus Bohns vegne stævnede Jep Jørgensen i Klemensker for gæld.

Amtskriver og ridefoged Hans Henrich Schors fuldmægtig havde stævnet Mons Monsen, Per Hansen og Arrist Pedersen i Klemensker til at vidne om, hvor mange øde gårde eller jorde, der findes i Klemensker og som ikke har betalt kontribution for 1692. De benægtede ved ed, at de to huse, som var sat til 3 td. 4 skp. 1 alb 3 5/13 ikke eksisterede i sognet og derfor intet kunne kontribuere.

For retten kom Laurids Monsen fra Aakirkeby og Peder Willumsen også fra Aakirkeby, Hindtje Hansen, Jens Jacobsen og Mads Pedersen i Vestermarie på Laurids Monsen mellemste kulds børns vegne og læste en kontrakt mellem dem og Laurids Monsens kuld børn om den 15. gård i Rutsker sogn.

Niels Albrectsen af Rutsker læste et til ham af Laurids Monsens i Aakirkeby udgivne pantebrev på den 15. gård.

Jacob Hansen på Peder Ibsens vegne fra Vestermarie opsagde Hans Jørgensen på den 40. gård i Rutsker sogn. Hans Jørgensen mødte og erklærede, at han var tilfreds med opsigelsen (?).

Christen Lind, sognepræst i Rø stævnede Sønne Pedersen boende på den 22. gård i Rø for manglende præstetienden for 1692 - Sønne Pedersen var ikke mødt.

Dom afsagt mellem amtskriveren og Berild Clausen fra Klemensker. Dommen skulle indskrives senere i protokollen.

Formanden for synsforretninger vedr. den 46. og 48. gård i Rutsker bad om oplysninger. Laurids Svendsen aflagde et skriftligt indlæg, som formanden modtog. Peder Jørgensen ville aflevere sit skriftlige indlæg næste gang, der var ting.

Hans Svendsen fremlagde de fire mænds skønsforretning og fik den påskrevet. Hans Svendsen anklagede Daniel Barch for ikke at føre noget special-regnskab. Daniel Barch beklagede, at der ikke havde været et eksakt regnskab, men han ville næste gang give en forklaring.

Sergent Michel Hartvig af Knudsker på Westerwalts vegne ønskede nu dom i sagen mellem Westerwalt og Maurids Marchmand.

Sønne Pedersen fremlagde sit faldsmålsbrev af 18. september 1691 udstedt af Anders Wognsen. Fæstebrevet, mente Sønne, at frigøre ham for præstetiende.

DOM (pag. 173b) mellem amtskriveren og Berild Clausen på den 10. vornedgaard i Klemensker. Dommeren opremsede Anders Pedersens angivne beløb, som Berild Clausen skyldte. Dommeren kunne ikke se at Berild Clausen havde kunnet modbevise noget, så han blev dømt inden 15 dage, at betale 80 rdr 11 sk. samt sagens omkostninger.

Sognedegn Peder Mejer i st. Clemens kirke stævnede Peder Høy boende på 1. vorned gaard i Klemensker for gæld.

Daniel Barch fremlagde et skriftligt indlæg mod Hans Svendsen. Desuden fremviste han attester fra borgmester Morten Bohn i Hasle og kaptajn Jens Kieldsen af dato 4. juli 1693. Desuden fremviste han en skønsforretning på den 36. gård i Rutsker  fra den 3. april 1688, samt en lejekontrakt  udstedt den 6. juni 1684. Hans Svendsen mente, at han havde beordret Daniel Barch at reparere gården, hvilket Daniel Barch ville benægte ved ed. Han mente derimod, at han kunne lægge tildet over krobhuset og kammerets 4 stolperum mod fradrag i lejen til Hans Svendsen. Hans Svendsen ville tage pant i Daniel Bachs gods, som sikkerhed for hans dispositioner. Daniel Barch vilde aldrig i "levende live" lade foretage skifte i sit gods.

Laurids Svendsen i Rutsker meddelte, at han var kommet til bedre vidende ang. de 20 daler i den 48. gård i Rutsker - stærkt tilskyndet af Peder Jørgensen.

Hans Svendsen i Rutsker kom på vegne af Niels Hansen i Hasle og fremlagde et pantebrev udgivet af Niels Jørgensen til Niels Hansen lydende på 110 daler dateret den 10. juni 1690. Pantebrevet blev overdraget til formanden for ottemandsforretningen Erich Pedersen. Dernæst fremlagde Peder Jørgensen sit skriftlige indlæg. Ingen af Peder Jørgensens arvinger var mødt.

Evert Olufsen i Aaker sogn stævnede Simon Hansen på den 2. gård i Olsker sogn for sidste års restance. Simon Hansen ville svare til næste ting og han ville fremvise alle kvitteringer på betalte skatter.

Anders Olufsen i Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg i sagen, som herredsfogeden derefter ville optage til doms.

Sognedegn Peder Jacobsen Vejer i Klemensker angav sit krav til Peder Høy på den 1. vorned gård i Klemensker - 3 skp. byg i tre år. Peder Høy var ikke mødt.

DOM afsagt mellem sognepræst Chresten Lind i Rø og Sønne Pedersen (Pag. 175b) på den 22. gård i Rø sogn ang. manglende præstetiende. Herredsfogeden lod sig ikke overbevise af Sønne Pedersens argumenter, at der i hans fæstebrev blev givet skattefrihed på nær kvartalsskatten. Han blev dømt til at betale for præstetiende år 1692, som bestod af 1 td. rug, 1 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås og påskerettighed inden 15 dage.

Hans Markman af Rønne stævnede Peder Bendsen i Klemensker for forskelligt gæld, først og fremmest kendelsespenge for gården, hvor Bendsen boede, 5 rd. Dernæst ægtepenge årligt 4 rd.. Markman er den rette proprietær af den gård som beboet af Peder Bendsen. I alt fordrede Marchmand 30 daler 1 mark 8 sk. heri også de skatter som Bendsen skyldte kongen, men som Markman hæftede for.

Hans Svendsen af Rutsker fremlagde et specielt regnskab mod Daniel Barch, samt fik indført i tingbogen, at Daniel Barch desuden skyldte 4 års kirketiende.

Peder Jacobsen Vejer ønskede dom over Peder Høy. Da Peder Høy ikke var til stede, ville herredsfogeden afsige dom uden videre sag.

DOM afsagt mellem major Casper Henrichsen Westerwalt og Monsieur Marchmann i Rønne. Hermand Bohn ønskede denne dom beskrevet til brug for arvingerne.

Dom afsagt mellem majoren og Klaus Krøyer i Rønne.

Formanden Erich Pedersen afsagde forretningen for den 46. og 48. gård i Rutsker.

DOM (pag. 176b) mellem Maurids Marchmand fra Rønne på egne og samtlige arvingers vegne og Major Westerwalt. Sagen drejede sig om en obligation som Westerwalt havde udgivet til Henrich Drejer Didrichsen i København på 33 rd. dat. 8. oktober 1680. Obligationen var blevet overdraget til Jens Jacobsen, der nu var død. Westerwalt påstod at han havde indfriet obligationen for længst og at han kunne fremvise den gennemskårede obligation, som bevis for at den ikke længere var gældig. Dommeren kunne ikke andet end at frikende Westerwalt for anklagen om gæld til arvingerne.

DOM (pag. 177a) Claus Krøyer i Rønne stævnede major Westerwalt for gæld på 30 daler 3 mark 11 sk efter et regnskab. Da majoren ikke mødte op kunne herredsfoged ikke andet end at dømme ham til at betale med renter og omkostninger.

Samfrændeforretning (pag. 177a) på den 46. og 48. gård i Rutsker.

På den 46. gårds østre ende af stuelænge fandtes et stolperum med gl. tille og et nyt dellegavl for 1 daler 2 mark, dernæst to stolperum som er en lille stue med fire vinduer og fire døre som hænger i jern er tre daler. Stegerset på 3 stolperum med bageovn og et godt tille, fire halvdøre i jern 4 daler 2 mark. Forstue 1 stolperum med tille og to døre der hænger i jern, samt et mellemdør er 1 daler 2 mark. Stue på 3 stolperum, med tille døre, panel, Bænke, Seng, kakkelovn og 6 temmelig gode vinduer sat tilsammen til 9 daler. Krubhuset 2 stolperum med 1 dør sat for 2 daler. To stolperum en dør og gammelt lo og flagetille sat til 1 daler 2 mark. Udi gården fandtes en lille længe, hvor den søndre ende havde 2 stolperum med en gavl og tille, seng vinduer, døre og bænk sat til 6 daler. dernæst et stolperum traphus med en dør sat for 1 daler, Et stolperum nyt drengehus med vinduer, døre og sengestæder sat for 1 daler 2 mark. Den vestre ladelænge 10 stolperum med fire døre og 1 gl. port for 8 daler 1 mark.

Nørre ladelænge, hvor den vester ladelænge havde dellegavl. Heri findes tre stolperum som er høgulv for 3 daler. Dernæst 11 stolperum med fire døre og en gl. ladeport er 8 daler.

Den østre længe 10 stolperum med 4 døre sat for 10 daler. På samme længe findes en port til 1 daler 2 sk. Der fandtes to låger, en på den østre og en på den vester op til stuelængem 2 mark.

Dernæst findes et udhus i Hellig Peder på 5 stolperum sat til 2 daler 2 mark.

Alt i alt 65 daler 2 mark.

Sædesjorden og eng: Først den sydøster vang på 8 td. 8 daler, den søndre vang 6 t. er  6 daler og den østre vang 6 td. som er 6 daler. Derneæst findes 4 td. bygjord i hasle Byvang for 4 daler. I Østervang 5 td. havre vang til 5 daler. Sydvest for gården 7 td. havrejord som er 7 daler. 2 td. land ved Hammerskov er 2 daler. Tre tdl. land ved alvejen og Hasle reen (?) er 3 daler. Sønden kolhave (Kul ?) 5 td. land er 5 daler. Norden kolhaven 1 td. land er 1 daler. Ved Alstierne 1 td. land er 1 daler. Ved Kæmpeagerne er 4 td. er 4 daler. En 4 td. næst op til er 4 daler. Norden Baunehøj 1 td. land er 1 daler. Smedeageren 1 td 1 sk er 1 daler 12 sk.. Oven for Berild Hansens 1 td. er 1 daler. ved ellehøj er 6 td. er 6 daler. Ved Kømble høj 8 skpl. er  2 mr 6 sk. Engbund Haune skov engen 4 læs er 4 daler. Hus engen er en ved den søndre vang 1 læs er 1 daler. Ved Grødehullet 3 stykker er tilsammen 1 læs er 1 daler. Ved alvejen og halnede engen et ½ læs er 2 mk.. Vester i Kolhaven 1 læs er 1 daler. Norden kolhaven ½ læs er 2 mark. Krogengen og Hans Jørgensens eng 2 læs 2 daler. Kroengen og Bandstølpe 2 læs er 2 daler. Smedengen og Berchengen og Vire engen 1 læs 1 daler. Kiep-engen 2 læs 2 daler. Krackengen et stykke sønden i Kirkedalen og Vibetorpet 1 læs 1 daer. Engen over Berild Hansens og Mureskaftet 2 læs er 2 daler. Sønden Ellehøj 2 læs 2 daler. Aufvel engen 8 læs er 8 daler. Riisengen 4 læs 4 daler. I Maanen 1½ læs 1 daler 2 mark. Summa 32½ læs. Skovbund og tilhørende løkker, damsteder, frugttræer, gårdstræer, Brønd, kaalhave og klovgang, som kan regnes til herlighed, sat tilsammen for 55 daler 1 mark 14 sk. Alt sammen beregnet til 220 daler.

Den 48. gård: Stuelængen fra den nordre ende 2 stolperum laahus 1 daler 1 mark. Dernæst 2 stolperum med en dør er 1 daler 1 mark. Dernæst 1 stolperum med 2 a 3 flager på 2 mark 8 sk. En stolperum forstue med to halvdøre og en mellemdør 3 mk 8 sk. Stue på 2 stolperum med tille og 4 vinduer noget brøstfældig, noget panel, en bænk, to døre og kakkelovn i alt 4 daler. Et stolperum op til krobhuset 1 daler 2 mark. Et stolperum op til en delle gavl i søndre ende 1 daler 1 mark.

Den vestre længe 5 stolperum med fire over ? et ligger på jorden 1 daler 3 mark 8 sk.

Nørre længe 13 stolperum med billig tag og to døre der hænger i jern mangler en stabel og en løs dør uden jern er i alt 11 daler 1 mk 8 sk.

Dernæst findes et bo med en bageovn og en dør med 2 hængsler 2 mark. dernæst fandtes noglet udygtigt tømmer og leider til tre stolperum, 1 bjælpe, 9 stolper 7 sparre,

sum 24 daler 2 mark.

Sædesjord og enge. Til rug og byg opgave Hans Jørgensen og Laurids Svendsen Hammerskovløkken 5 td. 5 daler, Vesten alvejen 4 skpl. avlsager 8 skpl. 2 daler 1 mark 8 sk.. Østen dammen og vesten dammen syd for gården og østen for gården i alt 13 td. 3½ skpl- er 13 daler2 mk 12 sk. Havrejord: Østre løkke 5 td. Ved alvejen 4 td, Vesten Uglestien 4 skpl. østen Uglestien, Østre Kolhaven ved Baunehøj 2 td. I kirkedal vesten Myren 4 skpl. Imellem kalvehøj og Myre 3 skp, Hårdklædet 4 skpl, Østen Grydehullet 6 skpl, Hammerskovløkken 7 td., Østen Hammerskov Reen 4 skpl, Nørre Hane bæk 4 skp. Haurejord i alt 21 td. 3 skp for i alt 21 daler 1 mark 6 k.

Engebånd: Husengen. Øster Gildesjorden, søndre skindeløkken, Vesten Riishøj, Vesten Hanebæk, Krogen, Sønden østre vang, Ved Mandalsageren, sønden Uglestien, kulhavet (eller kolhauet?) en vest for, Sydvest for Kolhave en dal, Østen Grydehullet Ved Torpet, I Kirkedalen, ved Åræstegaards ageren sønden for Kirkedalen, Myreengen,V. i Kirkedal, Halledalen øst Frigaardsskoven, Breengen, Maan og Vardam, Østen Møllehøj, en Haldned eng øst for Hammerskoven og en Halned eng ved Baunehøj, summa 27½ læs er 27 daler 2 mark

Skov, skovbaand, dam og damsted, brønd, kåhave i alt for herlighederne 20 daler 2 mark 14 sk.

I alt for 48. gård 108 daler.

Peder Jørgensen boede på den 46. gård og Hans Jørgensen boede på den 48. gård.

Af gæld i gårdene nævnes Niels Hansen i Hasle at have 119 daler til gode i den 46. gård. Dernæst er der efter Peder Jørgensens salige hustru et skifte fra 11. november 1690, hvor den yngste søn Mons Pedersen skulle have 30 daler i løsøre stående, da der ikke var penge nok til at betale efter de to andre brødre sl. Jørgen Pedersen og Anders Pedersen fik deres. Peder Jørgensen beholder desuden 6 daler til at betale samfrændedommen og 5 daler til stempelpapir. Peder Jørgensen havde betalt penge på sin afdøde søn Anders Pedersen. (Herefter opregnes arvedelene til de forskellige - kræver en nøjere transskription og undersøgelse) Peder Jørgensen frikendes for at betale til Laurids Svendsens stedbørn.

Af den 48. gård fratrækkes ført 30 daler som går til den afdøde Peder Pedersens arvinger. Derefter arver faderen halvdelen af resten af gården. Den anden halvdel 39 daler deles i fem broderlodder. Her er en af brødrene død, hvorfor hustruen arver halvdelen og børnebørnene resten.

De to stokkemænd fra Rø sogn var ikke kommet, da de var på kongens dyrejagt som holdes. Og da der heller ikke var kommet andre bønder tilstede, turde herredsfogeden ikke afholde tinget med kun seks stokkemænd fra de øvrige sogne.

Denne gang var der kun kommet fem stokkemænd på grund af den kongeligt forordnede jagt på øen. Tinget udsattes en uge.

Peder Bendsen mødte og svarede mod beskyldningerne fra Hans Markmand i Rønne. Bendsens formand Jens Abrahamsen havde betalt for alt til den forrige amtskriver Wognsen. Derfor burde Markman søge ham om pengene, hvis han mente, at de tilkom ham at modtage kendelsespenge og afgifter. Markman lovede til næaste ting af skaffe alle relevante skiftepapirer efter Jens Abrahamsen og udskrifter af tingbøger til næste ting.

Herredsfogeden efterlyste tre gange ? Olsen om han havde noget at sige i sagem mellem ham og Simon Hansen i Olsker. Olsen var ikke mødt.

Kaptajn Daniels Barck i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Svendsen. Hans Svendsen mente ikke, at han havde fået en stud i pant for de manglenden betalinger for gården. I fald dette var rigtigt, burde han kunne bevise det. Hans Svendsen fremlagde derimod Barchs eget udgivne erklæring fra 3. april, at han med egen underskrift havde lån 14 sdr. mod to stude indtil mikkelsdag 1693. Ligeledes fik Hans Svendsen indskrevet et regnskab fra 8. januar 1693 udgivet af Barch, hvor han sætter sin underskrift på at han skyldte Hans Svendsen 33 sdr 2 mk og 14 sk. I pant for denne gæld havde han sat kedel, en tin "paastægpande med laag paa", 1 tin "beken", 4 tin tallerkner, en lille sølvske, en bryggerkedel, 1 morter, et par pistoler,, 2 messing ?, og en sort ko. Derudover havde han klart bevis for misligholdelsen af gården for 12 sdr. i følge firemandsforretningen. Endvidere fremviste Hans Svendsen den af Barch omtalte landstingsdom fra 19. januar 1681 (eller 87?) og Hans Svendsen udregnede hvilke udgifter han havde haft herved.

Dom (pag. 181b) afsagt mellem Anders Olsen i Olsker og Peder Hansen på den 20. gård i samme sogn. Peder Hansen beviste ved sit fæstebrev udstedt af Anders Wognsen, at han havde fået fæstet på livstid, hvis han betalte sine skatter og afgifter, samt byggede hus på grunden. Anders Olsen påstod at han var jordejer af samme gård i 50 år "men det sl. Anders Wognsen hafde fæstet gaarden bort til en anden skyldtes at en misgierningsmand ved navn Hendrich Pedersen, som for sine misgierninger er blefuen henrettet, hvorpaa han havde draget sig en del Restancer, hvorfor gaarden var taget til Kongen, hvilket han formeener icke kan prejuricere ham" Herredsfogeden mente ikke at Anders Olsen havde bevist, at han havde betalt sine skatter og afgifter og at det var hans ansvar at gøre det, hvorfor det var rimeligt at kongen havde overtaget gården for gælden. Peder hansens fæstebrev blev kendt lovligt og at han kunne beholde gården på livstid.

DOM (pag. 182a) Mellem Peder Jacobsen degn i Klemensker og Peder Høj i Klemensker. Da Peder Høj ikke var mødt på tinget kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme ham til at betale degnens krav.

Daniel Barch og Hans Svendsen mødte i retten og fortalte, at de var "venligt" blevet enige om deres sag, således at Barch skulle betale Svendsen 47 sdr. og levere ham 1 td. rug og et læs halm. Desuden havde Svendsen allerede modtaget 40 sdr. og de sidste 7 og rugen skulle leveres inden Mikkeldag. Pantet skulle blive stående indtil alt var betalt, samt til Barch havde fraflyttet gården inden midfaste.

Edvard Olufsen fremlagde en skriftligt indlæg i sagen mod Simon Hansen ang. hvor meget han skyldte. Jens Pedersen svarede på Simon Hansens vegne og lovede at afleverede et regnskab til næste ting, hvis ikke at den kongelige jagt forhindrede ham i det.

Mons Nielsen i Rutsker læste et af ham udstedt pantebrev på 28 daler 2 mark til hans Svendsen i Dyndegaarden.

Jens Pedersen i Hasle, på Hans Markmands vegne,læste et adkomstbrev på den 65. gård i Klemensker, der hvor Peder Bendsen bor. Adkomstbrevet var fra 15. november 1673, hvor nu sal. landsdommer Mathias Rasch for 375 cdr. havde købt gården avl af sl. Brabra Borgmester Hermand Bohn Mortensen. Herredsfogeden lovede en udskrift af skatteprotokollen udfærdiget af Hendrich Brugmann.

På amtskriverens vegne mødte Anders Pedersen og stævnede alle bønder, der havde restancer for 1692.

I Klemensker:

1. Hans Monsen - knægtepenge 1 mark 15 sk.

3. Lars Hansen - 7 rdr 2 mark

4. Laurids Olsen - rester halv rettighed i flg. hans fæstebrev tilsvarer 3 rdr 5 mark 14 sk.

5. Aage Bendsen - ligesaa 6 rd 1 mk 4 sk

6. Peder hansen - 7 rd 1 mk 2 sk

7 Bendt Aagesen - 17-2-5

8. Niels Bendsen - rester halv skat i flg. fæstebrevet 3 rd 1 mk 13 sk

12. Hans Hansens enke - 9 rd 1 mk 7 sk

13. Jens Monsen - halv skat 3 rd 1 mk 9 sk

17. Laurids Andersen - 14-1-1

18. Niels Monsen - 4-3-13

21. Jørgen Espersen - 5-0-14

23. Hans Wallentinsen - 6-1-2

26. Hans Jensen - 5-4-8

28. Esper Jensen - 8-2-15

30. Hans madsen - 10-5-10

31. Hans madsen - halv skat 5-4-15

32. Anders Gregersen - 14-0-13

34. Anders Pedersen - 9-4-6

36. Hans Andersen - 3-0-9

37. Hans Monsen - rester på den halve jordebogsskat - 3-4-0

38. Oluf Madsen  - rester halv jordebogsskat  8-2-15

40. Peder Hansen - 3-2-9

41. Laurids Andersen - 8-0-13

42. Esper Madsen - 16-1-9

47. Mads Nielsen - 5-2-0

48. Hans Mortensen - 6-1-5

49. Hans Hansen - 8-1-6

51. Jens Svendsen - 12-3-5

52. Mons Ibsen - 7-2-13

54. Niels Larsen - 7-1-2

55. Hans rasmussen - 12-5-7

57. Hans Jørgensen - 8-4-6

58. Laurids Hansen - 5-4-0

64. Laurids Andersen - 13-0-14

Vorneder

1. Peder Pedersen - 6-2-9

2. Peder Jørgensen - 24-1-9 hans gård er brændt.

3. Ole Pedersen - 2-4-6

5. Jep Jørgensen - 7-2-1

6. Esper Espersen - 3-3-5

7. Jørgen Pedersen - 4-3-9

8. Anders Hansen - 3-3-8

9. Arrist Lauridsen - 1-1-7

11. Niels Jensen - 4-0-8

15. Jens Andersen - 13-1-2

Rutsker sogn

3. Mons Nielsen - 0-1-15

4. Anders Pedersen - 8-1-9

6. Jon Pedersen - 4-0-7

9. Christen Rasmussen - 10-1-10

10. Lars Monsen - 11-3-11

12. Jørgen Hansen - 4-1-2

14. David Mortensen - 5-4-12

15. Niels Albertsen - 5-5-1

17. Hans Svendsen - 3-5-8

18. Hans Svendsen - 10-4-9½

19. Mons Nielsen - 14-5-4

21. Tor Pedersen . 0-1-15

23. Michel Hansen - 3-0-3

26. Mons Olsen - 7-0----0

31. Laurids Hansen - 6-0-10

33. Anders Hansen - 6-2-11

34. Hans Jensen - 7-1-9

35. Hans Pedersen - 6-2-9

36. Daniel Barch - 0-2-11

37. Morten Bohn - 0-2-3

38. Hans Hansen - 1-0-1. Han var mødt og aflagde ed på t han havde ydet den tønde havre

41. Peder Andersen - 2-1-1

42. Peder Hansen - 11-2-1

43. Jep Jørgensen - 5-4-6

47. Peder Arridsen - 6-1-8

48. Hans Jørgensen - 5-4-6

vorneder

3. Erich Pedersen - 9-0-10

4. Lars Larsen - 10-5-2

5. Peder Hansen - 6-2-14

6. Hans Jensen - 2-0-0

7. Niels Hansen - 3-5-4

8. Berild Hansen - 2-0-0

Olsker Sogn

2. Simon Hansen - 0-1-15

5. Mons Jensen - 0-1-11

6. Laurids Hendrichsen - 6-5-13

7. Hans Hansen - 4-4-6

9. Niels Nielsen - 7-2-2

14. Jens Monsen - 8-3-11

15. Laurids Henrichsen (?) - 6-2-11

16. Lars Nielsen - 3-1-11

17. Jens Pedersen - 6-3-2

19. Rasmus Jens Enke - 7-1-10

23. Peder Rasmussen - 6-3-3

25. Jacob Pedersen - 7-2-2

26. Lars Monsen - 12-0-12

28. Jens Hansen - 13-1-9

30. Hans Monsen - 0-1-15

31. Anders Jørgensen - 12-4-14

32. Peder Madsen - 3-3-13

33. Ole jensen - 5-2-6

34. Morten Jensen - 6-3-9

35. Mons Madsen - 6-3-3

Vorneder

2. Lars hansen - 2-2-10

3. Niels Hansen - 2-0-0

4. Lars Ødbersen - 5-2-0

5. Lars Jensen - 0-2-0

Tejn et fiskerleje der yder 7 dagsværk som er 8 mark 12 sk.

Rø sogn

3. Friderich Hansen - 15- 2-11

5. Peder Olsen - 5-3-11

6. Esper Ibsen - 8-1-14

8. Hans Hansen - 9-1-12

9. Jens Jensen - 4-5-0

10. Hans Carstensen - 5-3-5

13. Peder Hansen - 6-4-12

14. Jep Jensen - 12-414

16. Rasmus Jørgens enke - 9-1-12

20. Jens Rasmussen - 9-1-11

24. Hartung Andersen 4 rd- 4 ?

25. Niels Hartung - 4-

26. Mons Olsen - 13-1-5

27. Poul Hansen - 11-3-4

Vorneder

1. Peder Espersen - 2-0-0

2. Jep Andersen - 3-5-13

3. Jon Knegt - 3-3-13

4. Ole Pedersen - 2-0-0

5. Jens Sadelmager - 3-3-11

6. og 7. Lars Jensen 3 rd. i ægtepenge, som er 4 rd.

8. Hans Hendrichseny-0-11

9. Morten Larsen - 3-3-11

I Vang under Rutsker sogn 7 mænd, hver par folk 100 tørrede torsk 4 mark.

Hellig Peder - 100 tørre torsk

Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Berild Clausen, men da de to kaldsmænd ikke vidste om de havde stævnet Berild før eller efter solnedgang, fik de pålæg om at stævne igen til næste ting.

Jens Pedersen på Hans Marchmands vegne bad om at sagen mod Peder Bendsen blev udsat indtil videre.

Sagen mellem Edvard Olsen i Aaker sogn og Simon Hansen i Olsker blev udsat på grund af den kongelige jagt.

Mons Monsen kom på vegne af sin broder Peder Monsen i Bedegade og havde stævnet Laurids Andersen på den 17. gård i Klemensker. Sagen drejede sig om en hoppe med føl, der tilhørte Peder Monsen, men hoppen var blevet fundet død udenfor Laurids Andersens stuedør. Laurids Andersen havde ladet natmanden aftrække huden inden han  fjernede hesten. Sagen skulle føres på næste ting.

Tinget kunne ikke holdes da både herredsfogeden og landfolket skulle være tilstede ved den kongelige jagt.

Thor Pedersen af Rutsker beviste med en kvittering at have betalt knægtepenge af den 21. gård for 1692.

Den 5. gård i Olsker Mons Jensen beviste med kvittering fra kaptajn Westerwalt at have betalt knægtepenge. Gården var "assigneret paa Tambours vegne"

Hans Madsen i Olsker fremlagde en kvittering af knægtepenge for den 30. gård, som var blevet assigneret til sergent Trussels. For modtagelse af knægtepenge kvitterede sergenten selv.

Anders Pedersen svarede at knægtepengene der vedkommer officererne, burde være betalt til amtskriveren, som så derefter udbetaler dem til de rette nydere af gårdene.

Laurids Jensen betalte for det 6. og 7. vorned i Rø sogn, men han mente at havde fået eftergivet ægtepengene. Det samme mente Peder Esbersen for den 1. frivorned, fordi gårdene aldrig tidligere have betalt ægter til slottet.

De to kaldsmænd fra Nyker afgav ed på at de nu havde stævnet Berild Clausen til første, anden og tredje ting, vedrørerne de skældsord som han havde råbt efter Sandemand Albert Hartvig. Sandemanden med de to tingbude havde pantet Berild Clausen for udeblive fra jagten den 3+4. august for en jagt, beordret af Oberjæger Hans Georg Seit. Den 5. august havde oberjægeren klaget til amtsskriveren over Berild Clausens udeblivelse. Amtsskriveren havde dermed bedt sandemanden om at pante Berild Clausen for udeblivelsen, for at statuere et eksempel for andre.

Berild Clausen klagede over sandemandens opførsel ved hans hus den 14. august. Albert Hartvig havde brugt "Skiældserrørige ord" og dragne pistoler og trusler om at "skyde ham ihjel". Hemmelig havde de taget en jernstang, som stod i hans forstue. BC nægtede at han havde forsømt en jagt og han klagede over at Anders Pedersen  "som en prokurator" og uden fuldmagt, hvilket BC påstod at man skulle have i følge jagtforordningen. Anders Pedersen henviste til at han handlede som Amtskriverens fuldmægtig og ikke som "en prokurator"

Anders Pedersen på vegne af sandemand Alberth Hartvig i Nyker sogn stævnede Berild Clausen på Bjørnegaard for "nogle Ærrørige Ord" han havde sagt til Albert den 14. august, da han som forordnet sandemand for Klemensker ville pante Berild Clausen for at have forsømt jagten. BC nægtede at han havde forsøgt en jagt og påpegede, at Albert Hartvig ikke viste en skriftlig dom eller ærindebevis på deres forehavende.

Anders Pedersen ville fremstille tre vidner, som havde været tilstede under pantningen. Det var Peder Hansen, Laurids Olsen og Laurids Hansen fra Klemensker. Laurids Hansen fremstod først og fremviste en skriftligt vidne af dato 17. august 1693.  Laurids Hansen kunne selv læse og skrive, og de to andre også vedstod indholdet af sedlen. Amtskriverens tjener Hans ? havde skrevet den og de tre havde underskrevet. Peder Hansen og Laurids Olsen kunne ikke læse.

Berild Clausen ville have bevis for at Anders Pedersen måtte føre sag for Albert Hartvig. Anders Pedersen fremvist en fuldmagt dat. 8. september og underskrevet Vellingsgaard (Vellensgaard) i Nyker.

Berild Clausen mente, at de tre var villige vidner og som sådan ulovlige i sagen mod ham. De havde ikke været med til jagten. BC nægtede at han med ord eller gerninger havde overfaldet Albert Hartvig. Det var løgn at han Berild Clausen var drukken og det det var derfor, at han ikke havde opdaget af de havde taget jernstangen som pant. De tre havde på vejen spurgt Hans Johansen om Berild Clausen var hjemme, hvilket han mente ikke at han var, men at BC var i Hasle hos Hans Mortensen. Da de kom ind til Berild Clausen, lå han i sin seng. De mente, at han var drukken og havde derfor ikke forkyndt deres ærinde. De var klar over, at BC skulle pantes for at have undladt at komme til jagten i Almindingen. Berild Clausen ville have at Albert Hartvig og hans medfølgere skulle bevise hvilken jagt han havde forsømt og hvilken dato. Anders Pedersen ville svare på næste ting.

Peder Bendsen kom og fremviste et købebrev som sl. landsdommer Matthias Rasch havde fået af matrone Barbra sl. borgmester Herman Bohn Mortensen i Rønne og hvor ægt og arbejdspenge var omtalt. Bendsen mente derfor ikke at han skulle yder flere ægter og arbejde end andre bønder skulle yde. Endvidere rider han som rytter med egen mundering og egen hest, hvilket der ikke er omtal nogle steder i dokumenterne. Hans Markmand ville ikke acceptere bendsens tilbud at betale et mindre beløb for at undgå sag. Sagen blev optaget til doms.

Jens Pedersen af Rønne fremlagde på vegne af Simon Hansen i Olsker et skriftligt indlæg i sagen mod Edvart Olufsen fra Aaker. Sagen blev optaget til doms.

Læst en kaldsseddel af Peder Monsen fra Knudsker til Peder Bendsen i Rutsker for hans hustrus arvekapital på 21 daler-1mk -6 sk.

På amtmandens vegne kom hans fuldmægtig Laurids Hansen og ønskede tingsvidne på dem, der ikke kunne betale skatterne på grund af fattigdom og på hvilke gårde, som stod øde og hvorfra ingen betalinger blev betalt. Fire mand fra hvert sogn afgav en på deres oplysningers rigtighed. For Klemensker sogn mødte den unge Mons Monsen fra Bedegade, Laurids Andersen i Skinderby, Peder Hansen "undersandemand" og gl. Mons Monsen på Muure.

Klemensker sogn:

3. Lars Hansen - kan ikke betale knægtepenge 2 sdr.

4. Lars Olsen - har fæstet gården for halv landgilde og den anden halve part kunne han ikke betale da gården var ringe.

5. Aage Bendsen har fæstet gården for halv landgilde og knægtepenge

7. Bendt Aagesen er en gammel mand og syg og tilmed boende på et meget ringe bo kan ikke betale 7 rd 2 mk 5 sk.

8. Niels Bendsen havde taget gården som var øde for halv landgilde, men da jorden er meget ringe kan den anden halve part heller ikke betales.

13. Jens Monsen har taget gården for halv landgilde, men kan ikke betale pgra den ringe jord

14. Øde, jorden bruges af Peder hansen, som ej kan betale ægtepenge 2 rd.

17. Laurids Andersen er forarmet kan ej betaæe ægtepenge

18. Forladt af en tyv, men som nu er antaget af Niels Monsen, men da jorden er "udygtig" har han gården for halv landgilde.

19. øde for året 1692,men er nu antaget af Anders Hansen for halv landgilde fra den 1. maj 1693

22. Anders Aristsen havde gården for halv landgilde og den anden halve kunne han ikke betaæe

23. Hans Vallentinsen, har en ringe gård og kan ikke betale ægter for 2 sdr.

26. Sl. Hans Jensens enke er fattig og forarmet og kan ikke betale hendes restancer på 3 rd,

28. Esper Jensen bor på en ringe bo og kan ikke betale 2 rd

31. er øde, men antaget af Hans Madsen for halv rettighed, men kan ikke betale

32. Anders Gregersen  kan ikke betale 2 rd. i ægter

34. Anders Pedersen er vanfør og syg mand kan ikke betale 4 rd.

37. har i mange år stået øde og som nu er antaget af Hans Monsen, som for 92 kun skal betale halv landgilde.

38. Ole Madsen har fæste gården for halv landgilde, da den var øde og havde ligget ubrugt hen i mange år.

39. ganske øde

40. Peder Hansen fæstet for halv landgilde efter at den havde stået øde i mange år.

45. Carlsgaard havde i dette år ligget øde, men nu antaget af Hans Larsen mod halv landgilde fra 1. maj 1683.

49. Hans Hansen, hans kvæg er bortdøde og "gaaet til agters" (?) kan ikke betale 3 rd.

51. Jens Svendsen er en forarmet mand, og kun fået lidt korn af hans sæd, kan ikke betale 3 rd.

52. Fæstet af Mons Ibsen for halv landgilde, men kan ikke betae de sidste 4 rd.

53. Smedegaard ??

54. Niels Lauridsen er forarmet og kan ikke betale ægtepenge

57. Martha sl. Jørgen Hansens er også fattig og kan ej betale ægtepenge 2 rd.

59. Antagen af Peder Michelsen for halv landgilde, men kan intet betale da det var et øde steel og havde i mange år ligget udyrket hen.

64. Peder Ibsen enke  er fra gaarden (Flyttet?) kan ikke betale 13 rd 13½ sk., da hun lever i armod og elendighed.

Vornedgaarden

1. Peder Pedersen er kirkebonde og kan ikke betale ægter til amtstuen 2 rd. fordi han betaler til kirken.

2. Peder Jørgensen - gården er brændt og behøver "Skaansel for landgilde mv.

3. Hans Pedersen er et frivorned til Baggegaarden hvor han gør ugentlige arbejder og derfor ikke har råd til at betale ægter 2 rd.

5. Jep Jørgensen  er kommet i armod fordi hans kvæg er dødt kan ikke betale 6 rd.

6. Esper Espersen er antaget for halv landgilde og hans fogænger måtte flytte fra gården i fattigdom.

7. Jørgen Pedersen er kirkebonde og betaler ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter 2 rd.

8. Anders Hansen - på grund af gården ringhed og mandens fattigdom kan han ikke betale ægtepenge 2 rd.

11. Niels Jensen er i armod og kan ikke betale 2 rd.

12. Anders Cartensen har kommerkollegiets ordre til frihed endnu et år på grund af gården var brændt.

15. Hans Andersen giver en høj landgilde selv om gården er ringe - kan ikke betale 6 rd 1 mk 2 sk. og har en restance for 91 på 12 rd.

Rutsker sogn

4. Anders Pedersen - forarmet, kan ikk ebetale ægtepenge

6. Joen Pedersen bor på et ganske ringe bo - kan ej betale ægtepenge

9. Christen Rasmussen bor på et meget ringe bo -kan ej betale ægter

11. øde uden dyrkning

12. Jørgen Hansen har overtaget gården øde og slipper med halv landgilde mm

16. Kaldes Borregaarden har ligget øde, men nu overtaget af Engelbertsen fra 1. maj 1693 for halv landgilde

17. Hans Svendsen har overtaget gården øde og har det for halv landgilde, da den har ligget øde og udyrket i mange år.

19. Mons Nielsen er kommet i armod kan ikke betale 4 rd.

23. Michel Hansen er ganske fattig kan ikke betale halv landgilde.

24. Øde

25. øde

30. Claus Clausen er i armod og kan ikke betale restancen 3 rd.

32. som Hr. Poul Ancher bruger, kan ej give ægtepenge 2 rd. såfremt gården ikke skal forlades øde.

35. Hans Pedersen er kommet i armod og kan ikke betale ægtepenge

42. Hans Pedersen har måttet forlade gården i armod og kan ikke betale ægter 2 rd.

43. Jep Jørgensen har fæstet for halv landgilde, men behøver hjælp. Kan ikke betale 3 rd.

44. har længe stået øde, men nu antaget af Jens Kieldsen som efter fæstebrevet i 92 skal betale 1 td. 12 skålpund smør

vorned

4. Lars Larsen for armods skyld kan ikke betale 4 rd.

5. Peder Hansen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen

6. Hans Jensen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen

8. Berild Hansen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen.

Olsker sogn

1. Niels Jensen - skal kun betale halv landgilde

6. Laurids Hendrichsen er en forarmet mand kan ej betale 4 rd.

10. øde

14. Jens Monsen er en gammel vanfør mand og ligger i sengen og derfor ikk ebetale 5 rd.

15. Laurids Dirichsen er fattig skal hjælpes med ikke at betale  ægter 2 rd.

17. Jens Pedersen er vanfør og kan ikke betale ægter 2 rd.

20. Peder hansen er fæstet med halv landgilde, men kan ikke betale da jorden er "udygtig"

26. Laurids Mortensen, nu Hemming Kiøller er fattig og forarmet og kan ikke betale ægtepenge

29. øde

31. Anders Jørgensen fattig og kan ikke betale den halve landgilde.

32. Peder Madsen betaler halv landgilde

33. Ole Jensen er fæstet på 2/3 landgilde efter den sidste afholdte kommission i 91.

34.Morten Jensen bor på et ringe bo og kan ikke betale ægtepenge 2 rd.

vorneder

1. Jørgen Nielsen er et frivorned og betaler ægter til proprietæren

2. Lars Hansen er ligeså etfrivorned

3. Niels Hansen er kirkebolig og betaler ægter til kirken

4. Laurids Ødbersen er kirkebolig og betaler ægter til kirken

6. Jens Hansen kan ikke give halv landgilde og ikke betale ægter 2 rd. i følge fæstebrevet.

Rø sogn

1. Hans Pedersen - halv landgilde da det er et ringe bo

3. Friderich Hansen er fattig og hans høst er slået fejl - skylder 5 rd.

6. Esper Ibsen har overtaget gården øde og har ringe jord og kan ikke betale 4 rd.

8. Hans Hansen bor på ringe grund - ingen ægter 2 rd.

9. Hans Jensen sidder på et meget lille trangt bo og kan ikke betale ægter 2 rd.

14. Jep Jensen bor på et ganske ringe gård kan kun betale halv landgilde

16. Rasmus Jørgensens enke, er fattig og armod kan ikke betale ægtepenge 2 rd.

19. øde uden bygning men antaget af Hans Pedersens enke (?) i 92

20. Jens Rasmussen er fattig og kan ikke betale ægtepenge 2 rd.

22. Kaldes Skierpinge har i mange år ligget øde og uden dyrkning

26. Mons Olufsen er meget fattig og jorden er dårlig kan ikke betale 6 rd.

27. Poul Hansen bor på et meget ringe bo kan kun betale 1/3 jordepenge mm

vorneder

2. Jep Andersen er antaget for 1 td. mel af en mølleplads, men som i mands minde ikke har kunnet findes.

3. Joen Knegt er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen

4. Ole Pedersen er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen

5. Jens Sadelmager er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen

7. Laurids Jensen er frivorned og gør ægter til proprietæren.

8. Hans Hendrich Lylou er ganske kommet i armod og kan intet betale

9. Morten Larsen er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen

Endvidere bad amtskriveren om et tingsvidne på alle uvisse indtægter for året 1692 - der blev intet angivet.

Kaptajn Phillip Rasch af Rønne stævnede Major Westerwalt, Simblegaard I Klemensker for obligation - og boggæld. Sagen skal føres på næste ting.

Laurids Lauridsen farver af Rønne stævnede Mads Vævers enke for gæld 7 daler 1 mark 10 sk., som hun var skyldig til sl. Oluf Svendsens bo. Laurids Lauridsens væver var nu gift med enken og søgte nu at inddrive gælden i flg. skiftet. Sagen skulle beskrives på næste ting. Laurids Madsen mødte på sin moders vegne og han ville svarer på næste ting.

Kvartermester Laurids Jensen af Rø sogn bad om at få separeret kravet på hans gården den 6. og 7 . vorned i Rø sogn. Han krævede fritagelse for landgilde.

Anders Pedersen fra Rutsker stævnede Laurids Monsen for den 11. september at begynde at bryde og pløje på den 11. gård i Rutsker. Anders Pedersen boede på gården og mente, at have adkomst til gården. Poul Rasmussen af Nyker sogn ejede den 4. gård og han kunne bevise, at han havde opsagt Anders Pedersen til fraflytning inden Sankt Hans 1693.

Anders Pedersen Fyn undskyldte, at han ikke kunne møde på næste ting i sagen mellem Hartvig og Berild Clausen, da han var ude i andet lovligt ærinde.

Dom afsagt mellem Poul Rasmussen i Nyker og Anders Pedersen fra Rutsker.

Kaptajn Philip Rasch af Rønne fremlagde en obligation på 50 sdr., der med sine 9 års rente a 3 rdr i alt 27 rd.., en obligation som major Westerwalt udgav den 1. oktober til kaptajn Philip Rasch. Amtskriveren havde indbetalt 20 rd og Westerwalt skylder nu 57 rd.. Westerwalt havde betalt nogle udgifter og rest var nede på 32 rdr., som Philip Rasch nu forlangte, at han skulle betale.

Laurids Madsen mødte på sin moder Birte Mads Olsens vegne og beviste at hun ikke skyldte Lars Larsen noget, da hun havde betalt gælden til Maurids Markmand. Og at Lars Larsen måtte søge sine penge hos Markmand og ikke hende. Lars Larsen fremviste et skifte efter borgmester Oluf Svendsen som boede og døde samme sted. (?)

Amtskriver Hans Henrich Schor med sin fuldmægtig Anders Pedersen stævnede 1 vorned i Rutsker Jørgens Ibsens enke for gammel gæld i alt 10 rd 4 mark samt smør og ægter i alt 18 rd 5 mk 4 sk.

Anders Pedersen på Amtskriverens vegne udbad sig en afskrift af Peder Hansens, Lars Hansens og Lars Olsens vidnesbyrd i sagen mod Berild Clausen.. Herredsfogeden skulle have en udskrift.

Dom (pag. 193b) mellem Oluf Olsen af Aaker sogn og Simon Hansen i Olsker sogn.

Dom (pag. 193b) Da ingen af bønderne var mødt på tinget og kunne bevise at de havde betalt alle skatter pålagt gårdene, blev samtlige stævnede bønder dømt til at betale inden 15 dage. Der var ingen skattefrihed for frivorneder, kirkebønder eller huse i fiskerlejerne. de skulle betale inden 15 dage.

Dom (pag. 194a) mellem Anders Pedersen på den 4. gård og Poul Rasmussen, som havde begyndt at pløje og dyrke gårdens jord. Herredsfogeden mente ikke at han var blevet lovligt opsagt, så han måtte blive boende indtil han blev lovligt opsagt af amtskriveren. Poul Rasmussen blev dømt til at betale sagens omkostninger.

DOM (pag. 194a) mellem korporal Evert Olsen af Aaker sogn og Simon Hansen boende på den 2. gård i Olsker sogn. Evert Olsen mente at Simon Hansen skyldte for landgilde 2 år 91 og 92 i alt 27 daler 3 mark 3 sk. Simon Hansen påstod at havde betalt landgildet til amtskriveren, men han kunne ikke bevise dette med kvitteringer og amtskriveren kunne j hellere se at de var betalt. derfor dømtes Simon Hansen at betale 27 daler til sin proprietær Evert Olsen. inden 15 dage.

Kongens befaling til kammerkollegiet om forbud af korns indførelse fra udlandet. Hele befaling er indskrevet ord for ord.

Major Westerwalt tilbød kaptajn Philip Raschs forlig, hvilket ikke blev modtaget. Philip Rasch vil have dom i sagen.

Philip Rasch ville ikke acceptere amtskriverens pålæg om landgilde af Dreiers gaard i Rutsker. Egentlig tilhørte gården Tolder Mads Olsens arvinger. Da amtskriveren ikke var tilstede, blev sagen udsat til næste ting.

Anders Pedersen Fyn stævnede Hans Jacobsen i Rutsker for gæld til Laurids Drejer i København på 2 daler 1 mark 12 sk. efter fordring i Hans Jacobsens hustrus bo

Anders Pedersen fra Aaker sogn vedstod en af ham udgivne pantebrev lydende på den 20. gård i Rø Sogn til Svend Tuesen.

Sognepræst Christen Lind i Rø sogn stævnede Laurids Olsen i Klemensker for manglende betaling for en obligation fra dengang han boede i Rø sogn, der dækkede manglende tiende og anden gæld.

Amtskriver og ridefoged Hans Hendrik Schor ønskede dom over sl. Jørgen Ibsens enke i Rutsker for restance for 18 rdr 5 mk 4 sk. Amtskriveren ville ikke anderkende Philip Rasch krav på gården, med mindre at der fandtes dokumentation på frigården. Uanset skulle kongens tilgodeses med landgilde. Gården havde tidligere været drevet af kgl. tolder Mads Olsen.

Hans Jacobsen i Dalegaarden i Rutsker mødte i sagen om gæld på 2 daler 1 mark 1 skilling til Henrik Drejer i København. Drejer havde fået pengene efter skiftet efter Karen Jens Jacobsen. Hans Jacobsen aflagde sin saligheds ed, hvorefter dommeren frikendte ham i sagen.

Amtskriveren og Albert Hartvig havde stævnet Berild Clausen, men stævningsmændene var uden årsag ikke mødt, så de kunne bekræfte stævningen. Berild Clausen kunne ikke acceptere den manglende dokumentation på stævningen og han ville have besked om amtskriveren nu ville føre sagerne og ikke hans fuldmægtig Anders Pedersen. Sagen drejede sig om at bevise, at Berild Clausen var udeblevet to dage fra den kongelige jagt. Vidnerne var Jens Bonesen, Hans Pedersen, Boe Jensen og Mons Pedersen alle fra Nyker.  Herredsfogeden måtte følge Berild Clausens påstand og udsætte afhøringerne til stævningsmændene kunne give deres ed på at de havde stævnet Berild Clausen til sagen.

Dom (pag. 196b) afsagt mellem Hans Marchmand af Rønne og Peder Bendsen i Klemensker. Peder Bendsen skulle skylde 5 rd. i kendelsespenge og ægter 4 rd årligt, samt gæld efter sin formand Jens Abrahamsen 8 sdr., samt ægtepenge, som Bendsen havde betalt til markmands svoger Peder Hansen på Blykoppegaard i Nyker sogn. Desuden var der en post som Bendsens broder Hans Bendsen skyldte. Akt i alt en gæld på 30 sdr. 1 mk 8 sk. Dommeren kunne ikke se bevis for kendelsespengene, så her blev Peder Bendsen frikendt. Endvidere kunne Bendsen bevise at der efter skiftebrevet den 13. juli 1690 var sket udlægt til skifteomkostningerne på 8 sdr., så denne post blev han også frikendt for. De manglende ægtepenge blev Bendsen også frikendt for, da der manglede præcise angivelser af hvilke år det drejede sig om.

I sagen mellem Lars Larsen og Birte sl. Mads Olsen Væver mødte Marchman og benægtede, at han skulle have modtaget de 6 sdr. som sagen drejede sig om. Han henviste til skiftet efter borgmester Oluf Svendsen, hvor der skulle fremgå, at han ikke skyldte nogle penge (?)

Philip Rasch henviste til den jordebog, som var udfærdiget efter kommissarierne, hvori det skulle stå, at han disponerede over frigåden.

Albert Hartvig fra Vallensgaard i Nykerbeviste med de to kaldsmænd, at han havde stævnet Berild Clausen til at møde i retten for at høre vidner fortælle, at BC var udeblevet 2 dage fra den kongelige jagt den 3. og 4. august i Almindingen. Oberjæger Hans Georg Seitz og amtstuen havde pålagt Hartvig at pante for udeblivelse i følge jagtforordningen. Første vidne Jens Bonesen fortalte, at han havde hørt ved navneopråb, at Berild Clausen eller nogen for ham, var kommet til jagten. Hans Pedersen i Nyker fortalte at der ved opråbet af Mandtallet ikke var nogen der svarede på Berild Clausens navn, hverken ham selv eller et bud fra ham. På Berilds forespørgsel kunne begge vidner ikke angive dagen nærmere end at det var to dage efter at Albert Hartvig havde slået Berild Clausen. Mons Pedersen fortalte at Albert Hartvig havde oplæst navnene på en rulle af papir, men hvilken rulle der var, vidste han ikke. Dernæst afhørtes Boe Joensen fra Nyker, som heller ikke havde ser hverken Berild Clausen eller hans dreng. Hen kunne ikke fortælle hvor mange folk, der var kommet til jagten.

Berild Clausen ville se den originale rulle, som Hartvig havde læst op fra og desuden mente han, at det ikke var mere end end halv dag efter af Hartvig havde slået Berild Clausen. Hartvig ville svare på næste ting.

Amtskriveren krævede atter den manglende landgildebetaling af Jørgen Ibsens enke i Rutsker og han bad kaptajn Philip Rasch om at søge sit værneting, hvis han mente sig uretfærdig behandlet.

Anders Pedersen af Rutsker bad om at sagen mod Lars Monsen ang. hans pløjning mm på den 4. gårds grund blev frafaldt, da han ikke længere ønskede dom i sagen - parterne var blevet forliget.

Jacob Larsen fra Rønne på sin moders vegne stævnede Laurids Olsen i Klemensker sogn for gæld på 3 daler1 mark 4 sk. Laurids Olsen var tilstede og erkendte denne gæld, hvorfor dommeren straks dømte ham til at betale tillige med sagens omkostninger.

Sagen mellem amtskriveren og Philip Rasch, der er fuldmægtig for Jørgen Ibsens enke optages til doms.

Jens Kieldsen på Albert Hartvigs vegne undskyldte at han ikke kunne komme og svare på de spørgsmål som Berild Clausen havde stillet. Berild Clausen mente ikke at Albert Clausen havde lovlig grund til at udeblive. Han antydede, at der nok slet ikke fandtes en rulle på jagterne, som BC ønskede at se.

Anders Pedersen kom på vegne af Albert Hartvig i sagen om ære "skielderi" af dato 24. november. Han læste højesteretsdommen af 1. september 1686. Desuden læste han amtmandens ordre fra 5. august til Albert Hartvig, som var sandemand for Nyker og Klemensker. Ordren lød på pantning for udeblivelse fra jagten den 1. og 2. jagt i almindingen, hvori blandt Berild Clausen med flere er indført. Berild Clausen var ikke mødt.

Anders Pedersen mødte på justits og kammerråd Evert Krusses vegne og stævnede Markus Hansen i Rø sogn for et vrag eller tømmer med jernbolte, som han og hans medhjælpere skulle have fjernet til sig selv.

Anders Pedersen på justits- og kammerråd Evart Krusses vegne stævnede Peder Monsen fra Riisby i Klemensker og Jens Monsen i Rosendale i Rutsker for at have taget brædder fra et skib, der strandede ved Sandvig og var ført af skipper Svend Hansen Stabech. Henrich Nielsen og Hans Nielsen fra Sandvig blev fremstillet som vidner. De fremlagde sin forklaring på et stykke stemplet papir, som blev læst og påskrevet. Dernæst Hans Hansen i Sandvig, men som havde givet lovligt afbud.

Peder Monsen og Jens Monsen fortalte at de havde hentet dellerne hos Christopher Hansen i Sandvig. De havde købt dem af ham. (Det var ikke alt som blev opbevaret hos byfogeden Hans Jørgensen i Sandvig) Dommeren spurgte de to, hvorfor de havde hentet brædderne om natten og hvorfor de ikke tog den almindelige Rønnevejen tilbage.  De havde taget den direkte vej, men kunne ikke svare på, hvorfor det kørte om natten.

Anders Nielsen fra Østerlars tinglyste et pantebrev udgivet af Esper Jensen i Klemensker med sikkerhed i den 28. gård, dat. 22. november 1693.

Læst et afkald udgivet af Laurids Dirchsen til Jens Hansen på den 28. gård i Olsker. Endvidere var afkaldet underskrevet af Hans og Peder Dirchsen, samt Laurids Nielsen i Beckegaarden i Olsker på sin hustru Bodel Dichsdatters vegne, Bendt Andersens i Rutsker på sin hustru Ellene Dirchsdatters vegne og Niels Hansen i Sandvig på sin hustru Karen Dirchsdatters vegne.

Hans Svendsen i Rutsker læste et pantebrev på 100 sdr. udgivet af Peder Jørgensen i Rutsker.

Jens Monsen på den 29. gård i Rutsker stævnede Peder Monsen i Risby i Klemensker for det som han havde fortalt Henrik Nielsen og Hans Nielsen i Sandvig. Han havde fået at vide, at de to deller havde Peder Monsen købt for egne penge af Christopher Hansen i Sandvig. Jens Monsen fortalte at de havde en seddel med angivelse af fyrre deller og da de var blevet antastet af Henrik og Hans Nielsen samt Hans Hansen, havde de fortalt, at de fire deller havde de selv købt. Dommeren afsagde dom og frifandt Jens og Peder Monsen for at have begået noget galt.

Amtmanden ville have nærmere undersøgelser om strandingsgodsets håndtering og ville derfor have Anders Pedersen - på den strandede skipper Svend Andersen Stabechs vegne - skulle afhøre Henrik og Hans Nielsen, samt Hans Hansen. hans Hansen fremlagde en skriftlig vidnesbyrd, som han selv læste op på tinget. Hans Nielsen ville ikke anerkende dette (uden årsag!)

Laurids Lauridsen af Rønne lod læse en missive i hans sag mod sl. Mads Vævers enke i Klemensker.

Dom afsagt mellem amtskriver Schor og sl. Jørgen Ibsens enke på frigården i Rutsker sogn.

Peder Michelsen var blevet anordnet fuldmægtig for Peder Monsen i Risby i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker i den sag, som de vil føre mod Anders Pedersen Fyn. Peder Michelsens udnævnelse af amtmanden skal nok mest ses i forhold til at kongens interesser, som ikke synes at være blevet tilgodeset. Skipper Svend Hansen fuldmagt til Anders Pedersen om at føre hans sag, stred mod loven. Men da herredsfogeden havde dømt de to Peder og Jens Monsen for fri for tiltale, så måtte han også mene, at Peder Michelsens sag ikke var relevant. Anders Pedersen Fyn ville svare på Michelsens anklager på næste ting.

Mads Nielsen på den 47. gård i Klemensker og efterlyste en brunbleget kvie. Der blev udlovet findeløn.

Berild Clausen ønskede at føre vidner i sagen som Albert Hartvig havde startet mod ham.

DOM (pag. 203a) mellem amtskriveren Schor og Jørgen Ibsens enke på første vornedgaard i Rutsker sogn, som kaldes Frigaarden, var der startet en sag om, at enken skylder kongen 18 rd. 5 mk 4 sk for 1691 og 92. Philip Rasch førte sag for at få gården hen til de retmæssige ejere, nemlig afdøde tolder Mads Olsens arvinger. Amtskriveren mente at gården i sin tid havde tilhørt August Dechner. Dommeren dømte enken til at betale og dermed afviste den tidligere tolder Mads Olsens arvinger, at de havde del i gården. Herom måtte de søge særskilt sag på tinget.

Laurids Hansen i Rø sogn stævnede Oluf Bone i Rø sogn for overfald og "hug og slag med en øxe" den 23. december 1693 på Laurids Hansens søn Hans Larsen. Hans Larsen havde været hos smeden på kvartermester Lars Jensens grund for at "lade beslaa" en hest hos Jens Larsen. Oluf Bone var ikke mødt.

Smeden Jens Larsen fortalte at Oluf Bone var kommet ind i smedjen og slog Hans Larsen i ryggen tre gange med en økse, medens han stod og holdt hestens fod for smeden, der var i gang med at beslå.

Dernæst Hans Hendrich Lylou, der fortalte den samme historie som Jens Larsen smed. Oluf Bone blev tilsagt til at møde på næste ting.

Berild Clausen af Klemensker sogn stævnede Albert Hartvig på Vellensgaard i Nyker for at høre vidner i jagtsagen fra august måned, samt om de usandfærdige ord, som Hartvig var kommet med. Det gjaldt særligt den anden jagt i almindingen, hvor Berild Clausen ville påvise, at vidnerne fra den 3. november talte usandt. Sagen skulle føres til næste ting.

Anders Pedersen mødte på Albert Hartvigs vegne og ville have dom over Berild Clausen vedr. det æreskrænkende ord, samt hans beskyldninger om ulovlig udpantning. Berild Clausen mente stadig at sagen var uden sandhed, da der ikke blev bevist, at han havde udeblevet fra jagten, og an han ikke havde skældt Albert Hartvig ud. Desuden ville han føre sag mod de ti vidner, samt han mente havde vidnet falsk. Berild Clausen ankede mod Anders Pedersen, som havde omtalt højesteretsdommen mellem Berild Clausens og sl. Peder Zandersen. Højesteretsdommen var blevet ophævet af kongen og lyst død og magtesløst.

Berild Clausen fremstillede et uvildigt vidne, nemlig Jens Andersen, der skulle have været mødt i almindingen, men som havde mødt i Vestermarcher sogn med flere bl.a. også berild Clausen. deres opgave var at drive dyrene ind i almindingen. Berild Clausen var der også på andendagen indtil middag. Om eftermiddagen da der var mandtal, svarede Berild Clausens broder Mogens Clausen på vegne af Berild. BC var redet hjem på grund af "hiemlof". Om torsdagen var BC ikke mødt, med i stedet for mødte Mons Hansens dreng i hans sted. Dette mente vidnet at Albert Hartvig godt nok vidste.

Dernæst endnu et vidne, Mons Ibsen i Klemensker sogn, som bekræftede Jens Andersen i alt. Lars Hansen i Marevad i Klemensker uden stævning. Han fortalte at han mødte ved Hakkeled i vestermarie sogn og der var Berild Clausen, for at drive dyrene sammen. Næste dag - om onsdagen - mødte han Berild Clausen ved Haldekilde. Senere blev Lars Hansen kommanderet til Rønne. Da han var kommet til Knuds kirkes mark, mødte han igen Berild Clausen, der fortalte at han havde fået sin broder til at overtage sin jagt for ham.

Anders Pedersen bemærkede, at hvad Berild Clausen havde ført vidner om, havde intet med de ærekrænkende ord at gøre. Herredsfogeden ville have alt, hvad der burde siges i denne sag på næste ting, således at han kunne afsige dom.

Anders Pedersen på Evert Kruses vegne ville have Markus Hansen fra Rø sogn til at svare i anklagen om at han og hans medskyldige, skulle have bemægtiget sig gods fra et vrag, der var strandet ud for Rø sogn. I alt 64 små og store jernbolte. Markus Hansen skulle svare på næste ting - uanset ville der blive afgivet dom.

Anders Pedersen på Evert Kruses og skipper Svend Hansen Stabechs vegne ønskede at der skulle afsiges dom i sagen mod Peder Monsen i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker. De brædder som de var kørt bort med skulle tilhøre skipper Stabech. Sidste dag for at afgive forklaring vil være på næste ting.

Bendt Hansen på 67. gård Siesgaard i Klemensker læste et skøde og købebrev udgivet til Hans Bendtsen i Rutsker, dat. 26. januar 1694.

Mads Ibs søn Jep Madsen i Rutsker efterlyste en sort vædder, som han havde mistet en måned før jul.

Dom (pag. 206b) afsagt i sag mellem Phillip Rasch i Rønne og major Caspar Heinrich Westerwalt på Simlegaard. Sagen drejede sig om en æld på 50 rd i 9 år. Med en årlig rente på 3 rd. beløb renten til 27 rd. Altså ialt 87 rd.. Amtskriveren Schor havde betalt 30 rd. Tilbage var gælden 57 rd. Der var i følge regnskab betalt noget og herredsfogeden dømte Westerwalt til at betale 48 rd. 1 mark 1 sk. inden 15 dage.

For retten kom amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort (Jort) stævnede følgende i Klemensker sogn for jordebogsrestancer: 7. Bendt Aagesen (19 rd 1 mk 4 sk), 17. Lars Andresen (27 rd. 10 sk), 51. Jens Svendsen (30 rd. 2 mk 1 sk) Og i Rutsker sogn: 19. Mons Nielsen (24 rd 1 mk 5 sk). Rø sogn: 27. Poul Hansen (23 rd 5 mk 3 sk). Samtlige gårdmænd blev advaret og de fik respit til næste ting til at betale, ellers ville der ske udlæg i gårdene og at de så reelt ville overgå til kongen.

Anders Pedersen svarede, på Berild Clausen anklage om, at Albert Hartvig havde omtalt en højesteretsdom, som intet havde med den nuværende sag at gøre. Anders Pedersen sagde, at højesteretsdommen mellem Berild Clausen og nu afdøde leutnant Peder Sanderen den 10. december 1687 i høj grad havde noget med Berild Clausens troværdighed at gøre. Berild Clausen havde påstået, at kongen havde tilgivet ham og derved blevet frikendt i sagen, men Anders Pedersens påviste, at omkostningerne på 30 sdr. blev krævet af herredsfogeden og to navngivne mænd og at løjtnantens også havde modtaget frikendelse., men altså Berild Clausen var blevet dømt til at betale omkostningerne. [det er ikke helt forståeligt for mig, da det er svært at følge Anders Pedersens argumenter] Albert Hartvig havde lånt dommen af afdøde leutnant Sandersens dattermand Hans Erichsen på Kyndegaard. Anders Pedersen siger:

"Ogsom Berild Clausen iche allenist dette endog Meget andet meere har ladet i tingbogen indføre, og Særdelis i andre Samlinger lader ord falde, gotfolck til Spot og for haanelse, og allerhelst at saa mangfoldige ord og Spødske glodser af hannam, gifves for Retten, med ulyd og andet tvært imod Lofven som højlig er at beklage, at Mand ej kand faa ført hverken vidner, eller andet I sagen saa udførlig som fornøden var, huilke alle got folk, baade Inden og uden Retten kand hørre, see, og er agte, huor fore Anders Pedersen alleniste  efter de vidnesbiyrd, som om skielderiet af Albert Hartvig ført er, begierer dom ...."

AP nævnte at Albert Hartvig ville lade sagen høre på højere steder, da han jo var blevet beordret til at udføre øvrighedens ordre. Broderen Mogens Clausen var mødt for hans faders gård og ikke for Berild Clausen. Vidnerne Jens Bonesen, Mons Pedersen, hans Pedersen og Boe Jonsen i rettelagde et skriftligt indlæg mod Berild Clausen.

Berild Clausen mente, at Anders Pedersen skulle fremlægge dokumentation for, hvor han havde kongens højesteretsdom og øvrige dokumenter. Han mente ikke, som Anders Pedersen havde sagt, at de to vitterlighedsvidner to bogstaver kunne kaldes for underskrifter. Berild Clausen fremlagde en  udskrift af Vester herreds ting den 23. november 1693. BC vil fortsætte på næste ting.

Anders Pedersen forsvarer sig mod Berild Clausen. I tingbogen læses herefter:

"Mældede Imod Berild Clausens Indlæg, hvor udi Berild Clausen skriver at Anders Pedersen er en løes person, og hverken hafver givet regnskab til Augustus Dechner, for Amtskriver, eller endsige amptskrifver Hans Hendrich Schor, da som K:M: Byfoget Hr. Hans Olsen Schov"

Anders Pedersen spurgte Berild Clausen om han ikke vidste, at han boede i Rønne og der holder "dug og disk" og betalt byens skatter. Berild Clausen spurgte Hans Olsen hvor længe siden at han havde betalt skat?.

Peder Michelsen bad om udsættelse af sagen vedr. skipper Peder Hansen Stabech.

Anders Pedersen stævnede Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker for ikke at have betalt skatter for 1692 og 93 sin husbond, der er korporal Hans Pedersen i Aaker sogn. Gården var lagt til korporalens gage.

Hernæst et aftalebrev mellem brødrene Peder og Hans Bendtsen om den 57. gård i Klemensker. Peder Bendtsen boede på den 65. gård i Klemensker og Hans Bendtsen, der boede i Rutsker. Deres fader Bendt Hansen blev boende og Hans Bendtsen betalte Peder 99 sdr. og dermed overtog den 57. gård, mod at pleje faderen så længe han levede, at Peders kvæg måtte græsse i gården enge. Hvis der skete uheld med at kvæget løb ud i Hans Bendsens korn, skulle det løses økonomisk og ikke føres som retssag. Denne kontrakt blev underskrevet af begge brødre med egen hånd.

Rasmus Jensen af Olsker sogn erklærede sig lovlig stævnet af justitsraad Evert Kruses fuldmægtig Anders Pedersen. Men ingen af de indkaldte vidner var mødt til at fortælle om Rasmus Jensen havde modtaget ulovligt vraggods.

Borgmester Morten Bohn af Hasle havde stævnet en ungkarl i Rutsker for gæld (intet navn). Ingen var mødt.

Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort "opbød" følgende selvejergårde: 7. hvor Bendt Aagesen bor, 17. Lars Andersen, 51. Jens Svendsen alle. I Rø sogn 27. Poul Hansen i Klemensker. Den 19. gård i Rutsker har Mons Nielsen betalt sine restancer "i går", så han er slettet af listen.

Berild Clausen tilbød at betale restancen for den 17. gård i Klemensker, hvis han måtte få adkomst til gården. Han ville garantere kongens skatter.

Amtskriveren stævnede Esper Espersen på den 6. vornedgaard i Klemensker for restance for 1692 for en ½ tønde torsk eller 2 rd. Der havde været tvivl om skatten på ½ tønde torsk, men amtskriveren ville nu have domstolen til at afgøre sagen. Hans påstand var at der i det mindste skulle betales et tilsvarende pengebeløb.

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede sl. Anders Væboes enke og lauværge. Anklagen lød på at Anders Væbo i 5 års tid havde tilegnet sig den 23. gård i Klemensker, men havde påstået, at han intet havde med gården at gøre i August Dechners tid. Imidlertid viser det sig at han havde udlejet gården i 5 år til Simon Hansen. Derfor ville amtskriveren nu kræve de manglende skatter for perioden i Anders Væbos bo.

Peder Nielsen, på Peder Monsen i Klemensker og Jens Monsen i Rutskers vegne, stævnede strandridder Anders Pedersen Fyn og skipper Svend Hansen Stabel. Sagen drejede sig om de fire fyrrebrædder, som de to var blevet beskyldt for at have stjålet fra et vrag. Jens Monsen fortalte at han og flere andre red til Tejn i Olsker sogn og fulgtes derfra med flere op til Sandvig. Jens og Peder Monsen gik derefter til Christopher Hansen for at købe deller, som han skulle have som sin bjergepart af det strandede skib.  Peder Monsen bekræftede forklaringen.

Herredsfogeden efterlyste Markus Hansen til næste ting, således at han kunne "vedgå eller fragå" om han havde taget 64 jernbolte fra et vrag, der var strandet ud for Rø sogn.

Villum Jacobsen fra Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker sogn for gæld.

Laurids Dichsen i Olsker mødte på herredsfogedens foranledning og fortalte, at han aldrig havde set eller vidst at Rasmus Jensen havde noget med vraget at gøre.

Borgmester Morten Bohn lod ved hjælp af Hans Clausen i Hasle fremvise sin regnskabsbog, således det var ønsket på sidste ting i gældssagen mod Jens Larsen og hans broder.

Albert Hartvig erklærede ved hjælp af Anders Pedersen ønsket om at der skulle afsiges dom i sagen mellem ham og Berild Clausen. Berild Clausen udbad for tredje gang Albert Hartvigs hjemmel til at benytte højesteretsdommen i sagen, hvis dette ikke skete ville han mene, at dommen ikke kunne bruges i denne sag.

Kongens patent op afholdelse af den almindelige højesteret i 1694 blev oplæst.

Amtskriver Schor lod for tredje gang opbyde de gårde i Klemensker og Rø sogne, der var i restance. Dernæst modtog amtskriveren lud på gårdene og om der er nogen der ville betale restancerne. Berild Clausen lod ved sin broder Mogens Clausen byde på den 17. gård. Berild Clausen ville betale med rede penge.

Jens Svendsen i Klemensker ville betale en del af de resterende skatter på den 51. gård.

Jep Kjøller i Rø sogn stævnede landsdommer Matthias Rasch for hans dom mellem Jep Kjøller og Peder Esbersen i Rø. Hans Clausen i Hasle havde fået oberstens tilladelse at føre sagen for landsdommeren. Hans Clausen påstod at Jep Kjøller ikke havde stævnet landsdommeren korrekt ved ikke at angive hvilken sag han var stævnet til. Hans Clausen forlagt rejsepenge, da han var rejst unødvendig til denne sag.

Borgmester Morten Bohns sag mod Jens Larsen kunne ikke føres, da Jens Larsen ikke var mødt.

Maurids Markmand af Rønne stævnede Jep Jørgensen i Skarpeskade i Klemensker  for 4 daler og 4 marks gæld. Jep Kjøller Jørgensen var ikke mødt.

Mogens Clausen mødte på Willum Jacobsens vegne af Rønne og ønskede at Anders Gregersen skulle gøre regnskab med Willum Jacobsen på næste ting.

Berild Clausen lod ved hjælp af sin broder Mogens Clausen bede om udsættelse, da han havde lovligt forfald.

Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede den 43. gårds beboer Anders Hansen i Klemensker for ægter af gården for årene 90,  91, 92 og 93 - i alt 8 rd. Vurderingen er fremkommen efter kommissionen (af 1691) havde vurderet samtlige gårde og udfærdiget en nu jordebog. Anders Hansen lovede at svare på næste ting.

Hans Hjort ønskede dom over Esper Espersen. Esper Espersen var ikke mødt på tinget.

Peder Michelsen på Peder Monsen i Klemensker og unge Jens Monsen på Rutsker vegne, læste en skriftligt indlæg i sagen mellem dem og Anders Pedersens Fyn og skipper Svend Hansen Stabech.

Hans Hjort på amtskriverens vegne lyser sag "in seqventio" mellem ham og Anders Væbos enke.

Læst kgl. M. forordning om uklarerede regnskaber. Desuden kongens forordning om ægteskabs løfter. Samt KM forordning om afværgelse af overlast og drab. Samt forordning om auktioner og markeder i Danmark og Norge.

Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Pedersen (Hjort?) stævnede Anders Hansen fra den 43. gård Skindermyre i Klemensker for ægte-pengerestancer 1690, 91 og 92 i alt 8 rd. Anders Hansen aflagde et skriftligt indlæg i sagen.

Anders Pedersen Fyn ønskede dom afsagt over Markus Hansen i Rø sogn. Endvidere fremlagde Anders Pedersen kammerråd Kruses missive til ham om at forfølge sagen om vrag, samt at der for fremtiden skulle gøres noget ved KMs rettigheder ved strandinger. Markus Hansen var aldrig mødt frem trods talrige stævninger og sagen skulle nu afsiges i sagen.

Peder Espersen fra Rø sogn fik et brev oplæst og indskrevet i tingbogen. Et enslydende brev var overdraget til Jep Kjøller. Det drejede sig om at han og Jep Kjøller var blevet indstævnet for højesteret den 21. oktober 1693. Jep Kjøller havde anklaget Peder Espersen for at have påvirket vidnerne i sagen, der skulle finde sted under Kommissions virke den 13. juni 1692. Peder Espersen skulle have anrettet vidnerne (Svend Tuesen og Niels Brun) et "herligt gæstebud" i hans stue om Femmor Engen, Strandskoven og havegærdet. Således ville Peder Espersen have en fordel under sagen, da han vidste hvad vidnerne ville sige om Jep Kjøllers bosted på den 2. gaards grund, samt Peder Espersens fortorv på den 1 vornedsgaard grund (Baadstedsgard). Han vidste derfor, at vidnerne ville sige, at de to grunde altid havde ligget "tilfælligs". Peder Espersen undskylder og meddeler at han og Jep Kjøller var kommet til enighed, hvilket de på tinget gav hinanden hænder på.

Mathias Rasch, landsdommer mødte for at forsvare landstingsdommen den 14. december 1692 mellem Jep Kjøller og Peder Espersen vedr. "5 Mor engen" og markskel mellem de to gårde. Sagen sluttede i enighed og det besluttedes, at der først kommende mandag skulle afsættes markskel mellem de to gårde, som skulle respekteres af arvingerne og nye ejere af gårdene.

Amtskriverens fuldmægtig havde stævnet Esper Espersen på den 6. vornedgaard i Klemensker for restancer. Det samme skete mod den 5. og den 17. gård og den 51. gård. Endvidere den 27. gård i Rø sogn.

Willum Jacobsen i Rønne fremlagde et specificeret regnskab, der viste at Anders gregersen i Klemensker skyldte forskellige varer (øl og brændevin, brød og fæstensøl, carton) Han havde modtaget en ko som betaling og Anders Gregersen mente også at han havde fået et læs hø. Sagen skulle fortsætte på næste ting.

Herredsfoged optog sagen mod Peder Monsen i Risby i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker.

Albert Hartvig erkendte, at han havde fået højesteretsdommen mellem Sandersen og Berild Clausen af den afdøde Peders Sandersens dattermans skovridder Hans Erichsen

Amtskriveren læste amtmandens bevilling til By- og herredsfoged Jens Andersen Stege, efter ansøgning, må rejse 8- til 14 dages tid til København og at Hans Olufsen Skov skulle være by-, herreds og Birkefoged i Jens Andersens sted.

Esper Andersen i Rø sogn gav sin broder Peder Andersen en fuldstændig kvittering og afkald på den arv, som stod i den 7. gård, hvor Peder Andersen nu bor.

Landsdommer Mathias Rasch stævnede amtmand og kommandant Johan Didrich von Weetberg med det formål at føre vidner og bevise, at amtmanden havde forsøgt at afsætte landsdommeren. Landsdommerens påstand var, at amtmanden havde forsøgt at miskreditere landsdommerens evner med at støtte sager, der kunne vise dette. Landsdommeren ville nu have at herredets mænd ville stå frem på næste ting og give landsdommerens hans skudsmål. De to stævningsmænd Poul Rasmussen og Hans Monsen  havde, på landsdommerens vegne, ud for oberstens/amtmandens dør, råbt stævningen, men obersten ville ikke vide noget deraf, men havde sagt "Landsdommeren hand Flyer i Luften".

Anders Hansen i Skindermyre i Klemensker forelagde på sin egen og andres vegne, at de som andre kongens bønder ikke skulle yde ægter til amtstuen.

Berild Clausen påstod at Albert Hartvig i Nyker ulovligt havde bragt en højesteretsdom ind i sagen. BC havde betalt alt, hvad der var blevet pålagt ham og han krævede nu, at Albert Hartvigs påstande skulle dømmes som "uhjelmelt". Dermed ønskede BC dommen afsagt.

[Pag. 216b - 7 ud af 8 stokkemænds bogstaver sat under tingbogens referatet]

Peder Andersen i Rø sogn [7. gård] stævnede ritmester Caspar Hendrich Westerwalt for gæld 35 rd og renter fra den 3. januar 1690. For lånet blev fremvist på tinget to sølvbægre - den ene på 17 lod 1 qvint og den anden på 13 lod og 1 qvint. Peder Andersen ville ikke betale mere end 2 mark 12 sk. for dem (?), Endvidere havde ritmesteren sat en emaljeret guldring med en rød sten, som synes at være af glas. Peder Andersen mente, at denne ring kunne være 2 sdr. værd. Peder Andersen ville nu have pantet tildømt, hvis ikke ritmesteren betalt ham med rede penge, samt sagen omkostninger.

Willum Jacobsen af Rønne ville nu have dom i gældsagen mod Anders Gregersen i Klemensker.

Landsdommer Mathias Rasch mødte for at høre herredets mænd om det var rigtigt,  "hvorledes hand sig iche alleniste imod dennem, mens end og imod forige Oberster, Amtmænd oc Commendanter her har verit paa landet forholdet, om de kunde sige, at hand skulde hafue op Sat sig imod Nogen af dem, oc Søgt at giøre Devertion til nogen Revolution eller nogen til u-Rolighed har for Aarsaget, og huordan Landsdommer haffuer skuffet sig i sit Embede siden kand blef Landsdommer, Eftersom velædle og Velbaarne Hr. Obersten, Commandant og Amtmand Johan Diderich von Weetberg, hafuer I sin Underdanigste Memorial for hans kongl. Majst. hannem vrangeligen angifuet Som Hr. Landsdommer for meener Oberst Weetberg aldrig kunde forsvare, Begierte derfor af Nørre Herreds Mænd, de ville foruden afskye eller nogen Persons anseelse, lige som hans forhold hafr verret, givue deres Sandheds Vidnesbyrd, Saa vidt dennem der om Vitterligt er;"

De fremmødte dannermænd "entdregteligen Vandt at saalenge som de hafuer kient Hr. Landsdommer, saa hafues de iche hørdt, seet eller fornemmet, at hand nogen tid, huerken imedens hand var Byens Øfrighed, Raadmand oc Lieutenant, ey heller siden hand er vorden Landsdommers Embede betroed at hafue opsadt sig imod nogen Øfrighed som hafuer verret Landet betroedt, oberster Commendanter eller Amtmænd, eller haft noget med dennem at bestrille uden alt huis goot var, uden alleeniste at dend tid Oberste Martan [Marschall ?] da hand var Commendant, at Hr. Landsdommer, saa og andre de fornemmeste af Landsens Folch giestlig oc verslige hafde nogen Sær tanke til hannem oc sligt Underdanigst angaff for hans kgl. Majst. efter Pligt oc skyldighed huor ofver samme Oberst kom her fra, og ellers om Hr. Landsdommer og her oberster Weetbeerg kunde hafue noget med hin anden at udførre, vistede Indtet om huor udi det kunde bestaa"

Alle kunne "med god samvittighed" siger at landsdommeren havde gjort nogen "Devartion til oprør", men passet sin opgave som løjtnant i Rønne mv. De kunne give ham et godt Testimonium.

"Ti da dend Svendske stranding skede Anno 1678 imellem den 4. og 5 december om Natten. stod Hr. Landsdommer med det bemeldte Borgerlige Compagnie paa Stranden, Imod alle de Svenske og alt huis der forrettet, skede alt ved Hr. Landsdommers anordning og før enten Commandanten eller nogen anden officer kom til Stranden"

og således forhindrede at de svenske skulle bruge magt som man frygtede. Således var Landsdommeren med i alt der blev gjort ved denne svenske stranding "altid aarvaagen, vinskibelig og oprigtig". Således var det også med hans eget skib uden betaling ført nogle af de svenske officerer til København, som om det var streng vinter. Og således blev kongen underrettet om svenskernes stranding.

Anders Larsen Smed mødte med folk, der havde interesse i den 19. gård i Olsker. Rasmus Jensen og hans stedbørn i Olsker var blevet enige om kontrakten, som også blev accepteret af Hans og Lars Rasmussen.

Hans Svendsen i Rutsker sogn læste et afkaldsbrev skrevet af Peder Thorsen af Østermarie sogn, Hans Thorsen af Nyker sogn, Jens Monsen den ældre i Rosendale. Samtidigt blev læst et skøde udgivet af hans Torsen i Nyker til Lars Thorsen i Rutsker på den 1. gård i Rutsker. Herredsfogeden ville ikke godkende skødet, da der ikke blev opgivet nogen sum. Dette blev opgivet til 107 sdr. 10 sk. Hans Svendsen kunne ikke godkende skødet og ville have det lyst "død og magtesløs".

Lars Thorsen stævnede Hans Svendsen i Rutsker med ønske om at den 36. gård i Rutsker skulle synes og vurderes. Det var denne gård som Daniel Barch nu til midfaste skulle fraflytte. Hans Svendsen mente, at det ikke kunne passe at Lars Torsen havde lovlig adkomst til denne gård og at han derfor ikke havde hjemmel til at begære syn af gården. De få penge som Hans Svendsen mente at Torsen havde stående i gården (17 daler 2 mk 15 sk) tilbød han at betale.

Major Westerwalt kom til retten og erklærede at han ville betale sin gæld til Peder Andersen i Rø sogn. Peder Andersen skulle beholde pantet til de sidste penge var betalt.