Om Ankers forældre Anne og Peter Hansen, "Rosenly", som jeg mindes.

Judiths brev til mig fra den 14. september 1992:

Kære Jesper og Eva!

Jeg har læst det skrevne igennem - men det skulle jo kun dreje sig om Ankers Far og Mor - men jeg ser at der er sneget sig meget "udenom" - som på en måde ikke kommer nogen ved - eller hvad? -

I må selv "trække ud" det der har - eller kan have interesse - når Børnebørnene bliver voksne. -

Jeg mangler stadig at få begyndt at skrive om Klemensker Kølehus - Navnet står stadig på Bygningen - hvad der er indeni ved jeg ikke. Det blev købt at militæet - de skulle jo holde "krudtet tørt" - men nu når "Murene mod øst" er væk - og der er nok ikke brug for "krudt" foreløbig.

 

Jeg har efterhånden fået mor til at skrive flere forskellige erindringshistorier. Her hendes beretning om fars forældre. Jeg har tilføjet billeder, der på nogen måde illustrerer hendes historie.

Jeg har valgt at gengive al skrevet tekst, selv om hun forlader temaet - som hun siger: "Der er sneget sin meget "udenom"".

Dette skrift egner sig ikke til offentliggørelse, da der er mange stærkt personlige udtalelser om familiemedlemmer.

Jeg har tilføjet billedoplysninger med småt.

Jesper 7. april 2004

 

 

 
 

Om Ankers forældre Anne og Peter Hansen, "Rosenly",

som jeg mindes.

(Skrevet af Judith Hansen den 10. september 1992)
Jeg blev godt modtaget som svigerdatter, af både farmor og farfar, derimod var Hans Andreas' (Ankers brors) Kone Ragnhild meget ond på mig - og udbredte rygtet om: "hvad ville sådan en bytøs på landet efter - hun kan vel ikke engang gøre en høne istand og koger den nok med alle indvoldene i". Der gik en del år - så blev vi de bedste venner - og hun havde stor respekt for mig. Hun var ikke afholdt af sin svigermor og denne talte altid dårligt om hende. Da Ankers Mor lå på dødslejet ( på De gamles Hjem) ville hun (Farmor) ikke hverken se eller tale med hende - og det var synd for dem begge.

Hans Andreas har altid været meget rar imod mig.

I hjemmet hos Ankers Far og Mor var det hans Mor der bestemte og førte ordet. Farfar var mild og stille, han røg sin pibe og lod Mor og Børn snakke. Farmor sad gerne i sin høje stol med en fodskammel og denne stol var placeret under vægtelefonen. Hun snakkede meget i telefon - og vidste besked om alt hvad der foregik i nabolaget. Hun havde fra sin stol god udsigt over landevejen, selvom hun i sin vindueskarm havde mange store potteplanter - det var især myrter, og det var hende en stor glæde, når unge giftefærdige piger kom og fik klippet myrter til deres hvide slør. Men uha - da hendes egen datter Marie (enke) skulle giftes anden gang (10. januar, og den 22. Jan. fødte hun Gunvor) og alt dette uden det kunne opdages eller ses på Marie - da var Farmor slået helt ud. senere blev der aldrig drøftet om "den rene brud med myrter i slør". Før denne tid var Farmor meget streng om at en brud kun måtte bære Myrter, om hun aldrig havde haft noget med en mand at gøre.. Marie har fortalt at det var forbudt hende at komme sammen med unge gravide Piger - det kunne smitte, sa' Farmor.

Her lige en indskudt bemærkning om min søster Bodil og hendes svar til vores Far og Mor. Bodil spør: har I to aldrig været sammen før I blev gift? Far og Mor svarede nej - hvortil Bodil svarer (især til Far) Vor Herre bevares. Så har du jo købt Katten i sækken. Mor blev gal (Bodil og Mor var altid på kant) Far har nok bare sagt: Nå.

herover et billede fra 1944: Mor vasker tøj sammen med Gerhard Hansens datter. Annie er med. Herover: Billedet er taget på Vestre Bedegadegård 1934. Ragnhild har Inger på armen. Hans Andreas står i arbejdstøjet i midten omgivet af tjenestefolk.
Når Anker og jeg kom en smut ind hos Farfar og Farmor - måske en søndag formiddag, sad de og hørte Radiogudstjeneste, de sad med hver sin salmebog og fulgte med. Der blev til os fortalt hvad Præsten havde sagt i sin Prædiken og hvad han havde bedt om. De gik aldrig i Kirke - kun hvis det var til Bryllup - Barnedåb - Begravelse. Det var svært at få Farmor overtalt til at tage med til Familiefester. Der var en "fæl hakkeorden" imellem fruerne - de store gårde - Husmandssteder - Arbejdsfolk. Jeg tror Farmors undskyldning til ikke at tage med var, at hun "var syg", havde dårlig mave, kunne ikke tåle den mad, der blev serveret o.s.v. - men - jeg tror at hun følte sig underlegen, kunne ikke hamle op med de store gårdmandsfruer, der var så fine i tøjet, og som kunne snakke om deres dårlige og gode tjenestefolk.
Der var nogle stede Farmor tog med - hvor hun følte sig som frue - det var hun Onkel Martin og Tanta Anna. Martin ræbede - "slappade sovs på sig" - Anna bare fniste - og det kunne man ikke - og - ude i køkkenet, der kun var adskilt med en tynd væg ud til Kostalden kunne man lugte og høre når Køerne sked, Farmor sa' at de stod med Enden ind i Køkkenet - Men her var maden god nok - og der var nok af den.
Billedet th. er af familien på Damskov. Martin og Anna Hansen med tre af deres i alt 5 børn. Hvis den ældste dreng er Thomas, som er født i 1909, er de to andre børn Anton og Hans - (Det var almindeligt at give små drenge kjole på - det var praktisk)
 Så var der Jens og Anina, her var onkel Jens nok lidt ualmindelig (glemte at vaske sig), men Anina var en klog dame, der kom overfra, blev husbestyrinde hos Onkel Jens, gift ret hurtigt med Jens, men kun efter et halvt år efter tiltrædelsen fødte en datter.- Jens kunne umuligt være faderen - men det rørte ikke Jens, det tror jeg ikke han har tænkt så nøje over. Senere kom Kaj - der er en ualmindelig pæn, klog og dygtig person. Anina og Farmor kunne godt sammen

 

Herunder: Jens og Anine Hansen

 

 
  Mor med feriebarnet Annie i Rosenvænges have sommeren 1941.  Den første sommer med Dansk Folkeferie havde far og mor 3 feriepar - det første var mand og kone, der vist var lidt snobbede. Anden gruppe at en enlig mor med datteren Annie. Tredie par var Gerhard og Ellen Hansen.
Herunder Karoline og Hans Peter Skovgaard.
 
Farfar derimod, nød at komme ud - efter Middagen blev der spillet kort til langt ud på natten, og det var lige ham - han tog aldrig del i discutioner - han lyttede, ofte med et lille smil.

 

 

Så var der Kuregårds Karoline og H.P.Skovgårds som ingen børn havde, men som var meget glad for Børn og især Anker. (Jesper du har gulduret som Anker fik af Onkel Skovgårds i Konfirmationsgave).

Hos Skovgårds familiegilder måtte Farmor døje for her kom Dammegårdsfamilien som bag Farmors ryg grinede ad hende - og med bemærkninger: Nå, stakkes dig, at du ikke kan tåle den gode mad - + mange bemærkninger om sygdomstendenser, som udslyngede med smørede grin (Jeg kunne ikke lide dem, falske var de - og de snød i kortspil, hviskede om udspil - Onkel Skovgård hørte dårligt - og Onkel Jenus var en dum rad). Jesper du kender sønnerne + deres sønner som er på din alder + du kender "dem du besøgte i Åkirkeby" (Kristian Weinrich, som er gift med Karen Frigaards datter , dvs Johannes søsterdatter) Johannes går jeg sammen med til Gymnastik, og jeg ser noget af det samme i ham - gøren nar - eller mon det er mig - min usikkerhed overfor ham? Netop i dag sa' han - nå Judith, jeg troede aldrig vi skulle se dig til gymnastik mere, jeg troede du var holdt op, og så det smørede grin. Hans Kone Else er al-right, vi kan tale godt sammen.

Farmor har heller aldrig følt sig tilpas på Bedegade - der var for herskabeligt og fint. Anker har heller aldrig fundet sig tilpas her. Til Andreas og Ranghilds bryllup måtte Anker sidde i folkestuen med Børn, Karle, Chauffører - dette kan han ikke glemme - og tog mange gange hævn med at sige grumme bemærkninger til dem.
Billedet th. må være taget tidligt i 1930'erne og damen tv. kan være en af far 32 kærester. I samlingerne af negativer findes mange billeder at piger, bl.a. af Ruth, som jeg kan huske far har talt om. Hun arbejdede på DLGs kontor i København. Omkring 1936 besøgte far hende i København. Herover: Fars "vognmandsbil"  med Marie på trinbrædtet. Måske er der Maries første mand Johannes, der sidder ved siden af hende.

 

 

 

Farfar gjore ingen forskel på sin 3 Børn. Han havde 18.000 som skulle væk, gav dem hver 6.000 som de kunne bruge til hvad de ville. Marie og Andreas til at købe gård og ejendom. Anker købte Bil - og kørte for sine mange venner til baller - selvfølgelig mod betaling. Når jeg spurgte, hvor mange kærester han havde haft før mig, fik jeg svaret 32 (det synes jeg ikke rigtigt om) og det var nok også løgn.
Farfar og jeg kunne godt sammen. Vi slyngede Honning ud - og alt hvad dertil hører. Vi gik sammen til Rø (1940-41?) i snevejr - hvor vi hjalp Marie med at ruske Gæs. Hvordan vi kom hjem igen, husker jeg ikke, men da gik vi ikke, men blev nok kørt hjem i Kane eller slæde af Maries Mand Andreas (Nr. 2 mand).

Til Jul var der altid Julefest. ". 2. Juledag på Bedegade, hos Ragnhild og Hans Andreas Hansen, 3. Juledag hos Marie, og de næste Juledage var det så hos Farfar eller Rosenvænge. Farmor bagte nogle store, store Hvedebrød før jul. De holdt til hele Julen og næsten hele Januar, der var bare til sidst temmelig med mug, der skulle skrabes af.

Da de boede på Rosenvænge,  fra 1920 til 1936/7,  var Anker som 13-årig med til i den store murede ovn, at bage brød til Jul. Først Rug, så sigtebrød, så Hvedebrød - sandkager - sukkerbrød og lagkagebunde tilsidst. Der blev fyret med Torn. Men nabokonerne kom og hjalp til med æltning. Et par dage før blev Julegrisen slagtet. Der blev lavet forskellige pølser - der blev røget flæsk - der blev saltet flæsk i store tønder (puh-ha- ofte var det grønt, og ikke til at få vandet ud). Jeg tror nok at jeg var meget ivrig dengang at få et fælles Frysehus sat igang 1948-49 .(dette blev en realitet 1949 indtil 1976, hvor vi får hver sin fryser).

herover: Fars 2. bil som han fik umiddelbart før han mødte mor. "387" var nummeret. Det var en mindre bil end den første. Her fotograferet ved D.D.P.A. benzinstanderen, som lå på den bare mark lige før bedegadekøbmanden
Alle gilderne skulle så foregå mens vi havde de fine stege af grisen. Der var Blodpølsegilde, det var nu nærmest at naboer og nærfamilie "løb sammen" og skulle smage hinandens blodpølse (bagefter kunne man så gå hjem og "kritisere hinandens" måde at lave pølser på.).

 Anna og Peter hansen i centrum med børn, svigerbørn og børnebørn. Sandsynligvis taget i forbindelse med Peters Hansens 70-års fødselsdag den 27. oktober 1941

 

Der blev gjort rent til jul - Marie stod for dette. Gulvene skulle ferniseres, men før den sidste "stribe" blev Farmor og Farfar lagt i seng med en streng besked, at de ikke måtte stå op om natten. Farmor "Sjeskede" altid rundt med sine Lappesko (Sina-bekkera - blev de kaldt efter en gammel kone der hed Signe Bech, som syede dem af gamle Klude, de var varme og gode, men de slæbte "møj og spåner" rundt hvor de gik.

Der var Komfur i Køkkenet - Kakkelovn i stuen - ved siden af Komfuret stod der en stor kasse med kvas, småkviste - grannåle, som flød overalt på Køkkengulvet, og når telefonen ringede fes Farmor ind med masser af småkviste under sine sko. Det at snakke i telefon var vigtigere end at lave mad og feje gulv.

Farmors stadige omkvæd: Lâ vos nu snakka mens vi hâr hverandra - for det ka snårt varra slut. Jeg husker da Farfar døde (ude på sygehuset) og Farmor fik besked - sa' hun til mig - ring nu hen til Nielsens og sig han er død. Ca. 5 min. efter sa' Farmor til mig - gå hen til vinduet og se om Nielsens har "Flaggan på hal" - og det havde de - og Farmor var beæret og tilfreds.

Forårsrengøring - igen Marie - gardiner vaskes - om lysekronerne bindes et fluenet om, så fluemøj blev forhindret på selve lamperne. Kakkelovn pusset - og så var der ikke noget med at fyre op før Efteråret kom, men Farmor der jo sad meget stille i sin stol fik en elektrisk varmeovn og ellers et sjal og et tæppe om sig. Der blev skuret - ferniseret - dyner skulle ud og luftes, og var der kommet hul på de gamle hjemmevævede Bolster skulle de lappes. Farmor og Farfar havde en stor dobbeltseng - en stor dobbeloverdyne, men ellers var underdyner - hoved- og lændepuder var der dobbelt af. I "benenden" - der kunne jo komme træk - var der gerne flere "uldne klokker", som fyldte godt op. Forårsrengøringen var en meget vigtig del - alt fra ende til anden i hele huset - køkken - spisekammer - vaskerhus - lokum blev der fejet ned for spindelvæv og kalkes hvor der var hvide vægge. En regel var gerne at alt skulle kalkes eller males og være rent og færdiggjort til Pinse. (Her må jeg indskyde at børnene på Rosenvænge skulle have nyt pinsetøj - Flaget skulle hejses- Pinsetur med madpakker - morgenkaffe i Rø. Jeg kan ikke huske om Ankers forældre nogensinde var med på disse ture - nej, det var for anstrængende for dem).
Klokken 14.: Bodil og jeg kørte til Maria i Rø for at få oplysninger om "deres" Far og Mor - men det blev nu mest til noget "udenoms" snak - og det blev til sjov og grin om hele den gamle familie, som, efter hvad Marie huskede, helt havde udelukket hende og hendes Mand (det var begge hendes Mænd) fra gilder og sammenkomster, de var ikke "fine" nok. Jeg prøvede flere gange at komme ind på at det var hendes Mor og Far + deres liv + børnene, men nej - snakken endte i det rene "sjov" - om hvordan Onkel Skovgård drak sig fuld, da han skulle hente læggesild hos fiskehandler Olsen i Klemensker. Han (Olsen) var gift med Jordemoder Olsen og gik derfor altid under betegnelser "Jorafâr" (der godt kunne li' de våde sager) så gik hele dagen med dette - indtil Hesten kom hjem til Karoline på Kuregård med kun 2 sild tilbage i kassen - 1 skaggel (den anden var knækket) + en skidefuld Gårdmand i Vognen.
  Herover: Marie vasker mælkejunger. Det siges at det er Hans Andreas der poserer i ridestøvler og guldkæde, men jeg tror at det er far. Der findes et andet billede af far i samme mondering. Jeg tror at det var hans vognmandskostume - støvler var almindelige for chauffører i 20'erne og 30'erne.
Noget fik jeg da ud af Marie - og det var ved Julen, hvor naboer fik deres Flæskesteg - ænder og gæs stegt i den åbne brændeovn. Brød blev kun bagt til dem selv på Rosenvænge.

Hun fortalte også at hendes Far - da de boede på Ll. Dammegård - stod på Torvet i Rønne og solgte Kød - det være sig Kalvekød - grisekød - ja også okser slagtede han. Han blev kaldt for Slagteren fra Klemensker, og de fine Rønnedamer var meget glade for ham. Kødet lå på rene lagner i hans fjedervogn. Hjemme på gården havde de to "Kâra" = medhjælpere + en voksen pige. Når Faderen kom hjem var der gerne Ben og Kalve-slaske-kød - og så stod den på Kalvefrikasé + suppe - intet måtte gå til spilde.

Og så fortalte hun om Jens (Onkel Jens) der gik på arb. hos sin bror Niels, der ejede Hotel Salene i Rø. Jens kom gerne gående til Dammegård - han havde altid en taske med sig - og Marie mente at han skiftede til pænt tøj og gik derefter til Rønne (hvor han traf ungdom). Marie og Johannes (hendes første mand) drillede ham altid - og mente han nok aldrig fandt en pige der ville gifte sig med ham - de foreslog at han skulle advertere i ugebladet "Tempo", som var et meget kendt ugeblad. Marie siger at det gjorde han så og derfor traf han Anina, (hun var en bornholmerpige fra Habbedam i Olsker) hun havde rejst hjemmefra til København - men det var nok ikke gået hende så godt - så det var sikkert en redning både for hende og Jens; men hvor er pigen som hun fik? Det har Marie ikke rede på - og det er galt - Marie vil helst have rede på alt.

Marie fortæller at hun som barn altid blev tilsidesat - at det var Hans Andreas, der altid blev den foretrukne - deres Morfar Christensen, som også boede på gården, gik altid med ham - de gik til Helmerhus og købte bolcher. Anker var den lille - og blev altid forkælet af sin Mor - Marie måtte meget tidligt ud - hun lavede mad til selskaber - hun var på Hoteller og hjalp til - hun blev sat til meget groft arbejde - det var hende der måtte skure og skrubbe - vaske mælkejunger. Drengene fik alt - og især Andreas - legetøj fik hun aldrig. Maries bitterhed kommer let til overfladen når vi snakker om hendes forældre, onkler, tanter, hun har følt at hun ikke blev regnet for noget.

Jeg har fornemmelsen af at Marie er stolt - kan selv - ingen skal kommandere med hende - hun er nu snart 85 år bor på sin ejendom - udlejer sin jord - tager del i alt hvad der rører sig omkring hende. Ved meget - gør nar - ved bedre - hun er bare helt fantastisk - jeg beundrer hende - vil ikke fra sin gamle ejendom - hvor der er mus og rotter.

th.: Andreas og Anker på cykel i Rosenvænges have. Sandsynligvis tidligt i 1930'erne

11/9 92

Da vi var der i går lå der to pakker Rottegift på Bordet - hvor har du rotter, spurgte jeg - fik svar - det ved jeg ikke rigtig endnu - men tiden er nu til de kommer undenhus, så der skal noget op på loftet - noget i hendes kælder - og noget i staldene, så håber hun på at de vil tage til takke med det og lade hendes grøntsager og kartofler være i fred.

 

13/9 92

Jeg er kommet ud af skriveriet, hver gang jeg har tænkt at fortsætte, bliver jeg afbrudt - og så har jeg svært at komme i gang igen.

 

 

Marie fortalte at Tante Karoline (Kuregård) var meget nærig med mad - ja alt - så hun en Høne der stod og nikkede ude på Møddingen (var ved at dø!) om Morgenen, så vidste hun, at de skulle have suppe til middag. Marie gik også her til hånde med arbejdet på Kuregård. Anker har også tit fortalt mig om de "halvdøde" dyr - ja selv en gris der så ud til at ville kradse af, skar hun Halsen over på.

 

Ingen Børn - mange penge - oprettede et Legat der hedder Karoline og H.P.Skovgaards Leget til unge fremadstræbende Mennesker, der vil dygtiggøre sig til et håndværk ell. deslige. Dette skulle især komme Klemenskers ungdom til gode. Anni fik en portion 110 kr - dengang mange penge. Ib Mogensen fik legatet, hvis nok to gange - og jeg skal love for at Maler Mogensens Ib har nået langt - skylder 75 millioner til Bornholmerbanken ( der måtte have Bikuben til at overtage). Bøje Andersen der røg med i svinget - hans installationsforretning gik fallit + mange, mange flere - nu er Ib i Østtyskland, hvor han er en stor Bygherre, retter huse op - bygger nye - så han er "fremadstræbende" uden spor af samvittighed.

 

Tilbage til Onkel Skovgårds - Anker kørte meget for dem i sin bil uden betaling for benzin eller andet - fordi - som de sa' - han skulle arve dem. Han arvede 1000 kr - og de penge købte vi de møbler som endnu står i min stue, sofa - 2 stole - Bord. På Rosenvænge blev de ikke meget brugt - men det gør de her.

Marie og Hans Andreas arvede intet.

Legatet skulle stå som "et varigt minde" men da det nu er "meget lille" er det gået ind under andre "smålegater".

 

th.: Anna der fodrer gæssene. Det er taget i 1930'erne på Rosenvænge

(indskrevet 22/9 1992 - Til html februar/april 2004)