Transskribering af Hammershus birketingbog 21. og 22. januar 1704

……

For retten fremkom  Pouel Sørensen af Allinge og beviste med kaldsmend Lorens Pettersen og Rasmus Pedersen af Sandvig loulig til i dag at hafue indstefnt Kierstine Pouel Hartuigs, tillige med hendis mand Pouel Hartvig til spørgsmaal at suare og vidnedsbuird at paahøre, og dom at lide angaaende den ofuerlast med støden og Roben og førde Margrete Pouel Sørensen af sit sede med videre usømelig ord inden og uden Kierken. Iligemaade afhielmede samme kaldsmend og til i dag at haufe hidstefnet Elisabet Jacob Madsens i Kochelycken tillige med hendis Mand Jacob Madsen angaaende blamering og schielderi scharn folches og med tuetulleri schilden, som schede sist afuigte Nytaarsdag udenfor kierchen, da de der afgich, spørgsmaal at suare, Vidnesbiurd at paahøre og dom at lide.

Pouel Sørensen tilspurte Pouel Hartvig og saa Jacob Madsen, af huad aarsag at de i dag hafde ladet deris hustruer pareret her for retten i dag for at suare i egen personer efter indstefning at de schall hafuer begaaed, med volderig og schienden afvigte Nyt aarsdag inden og uden Allinge Kirche i mod Pouel Sørensens hustru Margrete Clausdatter, der om till spørsmaal at suare-

Pouel Hartvig som her for Retten suarede, Meldede at hans hustru Kierstine Hansdatter ingen tid hafr veret til tings langt mindre viste sig noget at hafde begaaed enten inden kierchen eller uden kirchen i mod Pouel Sørensen af Allinge eller hans hustru, huorfore huilken proces schulle søges, og som Pouel Hartvig er hendis hofuet og hosband, og ey af Pouel Sørensen for denne sag eller noget andet beschyldig, formoder Pouel Hartvig at vere nermist at suare for sin hustru. I det øfrige sees noch, at Pouel Hartvigs hustru er grof suanger som ingen sted kand reyse. Saa og formeener Jacob Madsen som er og stefnet af Poul Sørensen, end dog hand ey veed at hafue forseet sig eller hans hustru imod Pouel Sørensen eller hans hustru. Icke heller pleyer Elisabet Jacob Madsen at søge ting og rettergang huor fore Jacob Madsen formoder og at suare for sin hustru.

Herpaa fremeskede Pouel Sørensens kaldsmend Lorens Pettersen af Sandvig og Michel Sørensen af Allinge huilke med ed loulig til i dag et hidstefne Anne Cathrine Joen Jørgensen til at vidne sin sandhed hvad som hun saa er at passerede afvigte aarsdag i Kirchen, medens Poul Hartvigsen og Pouel Sørensens hustruer og huad hun siden hørte uden kirchen af Lisabet Jacob Madsen og Kierstine Pouel Hartvigs med blamering og schilderi, og saa at giøre forklaring om hun hafr afhendet sit stollestaade til Kierstine Pouel Hartvigs. Saa og er indstefnet Anders Nielsen i Allinge, Karen Hans Smids, Lisabet Hans Rasmusen alle af Allinge, af Sandvig Hendrich Persen, Knud Michelsen og Mari Christopher Hans, alle till at vidne deris Sandhed huad som de hafue set i Kierchen Nytaarsdag passerede imellem Pouel Hartvig og Pouel Sørensens hustruer og huad de hørte samme dag uden for Kirchen af Elisabet Jacob Madsen og Kirstine Poul Hartvigs med blamering og schilderi.

Saa efter edens oplæsning af loubogen fremstod først Inselerede Anders Nielsen af Allinge som ved ed med opragte finger vandt, at sist afvigte Nytaarsdag da Kiersten Poul Hartvigs kom i Allinge Kierche og till den stoll, som Elisabet Mons Clausen og Margrethe Poul Sørensen saad udi, saa vidnet at Kierstine Pouel Hartvig gich ind i samme stoll og som Margrete Pouel Sørensen holt sig tet till Lisabet Mons Clausen som sad yderst i Stollen, Men Kierstine Pouel Hartvig tog Margrete Pouel Sørensen ved armen og førde hende inden for sig i bemelte stoll og satte sig i Margrete Pouel Sørensen steed og saa vednet at en liden pige kom og blef hiulpen af den stol, og i neste stoll bag ved, ellers hørte vidnet af Lisbet Mons Clausen og di andre som saad hos hende som melt er, tallede till sammen. Men huad det var viste hand iche. Men da Lisabet Mons Clausen stod op af sedet og satte sig tuert i stollen, da tyctes vidnet at Lisabet Mons Clausen støtte med kropen till Kirstine Pouel Hartvig. Da hun vende sig om at see paa Præsten. Ellers hørte Vidnet som hand gick fra Kirchen og var ved laagen, at Elisabet Jacob Madsen sagde en tuetule og sagde end meere de ord: Mand schulle ære hende for de store barsels senge hun har veret i og derfor gaa inden for hende, men Lisabet Jacob Madsens nafn gaf ingen. Men imidlertid de omvundne ord passerde stod en hell deel af Menigheden og i blant var Margrete Pouel Sørensen.

Pouel Hartvig tilspurde vidnedsbiurdet Anders Nielsen hand med god samvittighed her for retten kand vidne at Kirstine Pouel Hartvig med vred hue kom i sin stoel, eller og med vrede tog Margrete Pouel Sørensen ved Armen uden alleneste at forschafe sig Rum udi det stolsted som hendis mand af kierchen til hende hafr kiøbt. Anders Nielsen suarede af hand iche ved, enten hun var vred eller iche.

Pouel Sørensen tilspurde vidnedsbiurdet Anders Nielsen om hannem er bevist at Pouel Hartvigs quinde hafuer nogen rettighed til indtrenge sig i den anden quindfolchstolle, nest de øfuerste eftersom at der iche er flere quinder indschrefen at hafue deris stolsteder end som Lisabet Mons Clausen – Anne Cathrine Joen Jørgensen  hans quinde – Margrete Pouel Sørrensen og Elisabet Hans Rasmusen  som er indsatte af fire Mend, som varre der til beschrifede af Øfrigheden, huor en huer mands og quinde personer shulle verre. Anders Nielsen forblifuer ved sit vidnesbiurd.

Dernest fremkom Elisabet Hans Rasmussen af Allinge som i lige maade ved ed med opragte fingre vandt, at sist afvigte Nytaarsdag, som Kirstine Pofuel Hartvigs kom i Allinge Kirche, og tillige med sin søster som ere liden lige, kom till den stoel nest ved den øfverst, Da stod Elisabet Mons Clausen op, lugte stoeldørren op, og lod Kirstine Pouel gaa sig forbi, og da sad Margrete Poul Sørensen nest hos Elisabet som sad yderst i samme stoel. Men Kirstine Pouel Hartvigs tog Margrete Pouel Sørensen ved sin arm og førde hende ind i stollen til vidnet Elisabet Hans Rasmussen og hørte vidnet at Margrete Pouel Sørensen sagde: Jeg tencher hun tager …(?) og kaster mig hen som er Van..(?). Imidlertid satte Elisabet Mons Clausen sig need i stolle paa en schammel og da hialp Kirstine Pouel Hartvig hendis lidensøster i den neste stoel bag ved. Saa saae og hørte vidnet, at Elisabet Mons Clausen vred sit hofued om og sagde ”huis”, huilche ord blef talt da Kirstine Pouel Hartvigs hafde taget Margrete Pouel Sørensens ved armen. Men huem Elisabet Mons Clausen talte ord til, huis huis, ved Vidnet iche.

Pouel Hartvig tilspurde vidnet Lisabet Hans Rasmussen, om hende vel bevist at Kirsine Pouel Hartvigs tilspurte Margrete Pouel Sørensen nogen schade, eller ofuerlast, der ved at Kirstine Pouel Hartvig tog hende ved armen og satte hende inden for sig i stollen. Og om vidnet iche saae at Kirstine Pouel Hartvigs mindede Margrete Pouel Sørensen om hun ville gifue Rum udi stollen.

Vidnet suarede hun iche viste at Margrete Pouel Sørensen der af hafde nogen schade. Vidnet vidner end som omvundet er. Pouel Sørensen tilspurde vidnet, eftersom hun er self stolsøster i omtuiste stoll. Huem der er stolesøtre i samme stoel, huor mange og huem de ere, og huilkes af dem der lengst saad i samme stoel. Ydermere blef vidnet tilspurt om Margrete Pouel Sørensen eller Lisabet Mons Clausen giorde Pouel Hartvigs quinde noget til schade enten med ord eller gierninger om rørte Nye aarsdag.

Vidnet suarede at Elisabet Mons Clausen staar yderst i stollen og dernest Anne Catrine Joen Jørgensen og saa Margrete Pouel Sørensen, den allersiste Elisabeth Hans Rasmussen. I det øfrige forblef vidnet ved huis hun har vundet, og iche saae at Mons Clausens hustru giorde nogen u-fred,

Saa fremstillede Pouel Sørensen videre vidnesbuird først Karen Hans Smids i Allinge som vant efter lougen ved eed at sist afvigte Nyt Aarsdag, som vidnet gick af kirchen og som hun kom ved kirchelaagen hørte hun at Lisabet Jacob Madsen sagde du er en tuetulle, Men nafn gaf ingen, men da de ord blef talt stod Elisabet Mons Clausen og Pouel Sørensens quinde, og kom flere folck af kirchen. Videre er iche vidnet bevist.

Ellers blef vidnet tilspurt af Jacob Madsen, om hende er bevist at hans hustru Lisabet tilsagde Margrete Pouel Sørrensen nogen ofuerlast paa hendis kirchevey enten med æresschenden eller i andre u-tillbørlige maader. Vidnesbuirden viste ey videre end hun har omvundet.

Endnu fremstod Knud Michelsen af Sandvig som ved lige suorren ed vandt efter louen, at sist afvigte Nytaars dag om trent som presten gich i predikestoelen, da kom Kirstine Pouel Hartvig …. Og hafde sin lidensøster med sig og som hun gick ind af stollen, som Elisabet Mons Clausen sider, da reyste Lisabet Mons Clausen op og Pouel Sørensens quinde sad nest hinder da reyste Kirstine Pouel Hartvigs ad Pouel Sørensens quinde at hun shulle gifue rum. Da blef Margrete Pouel Sørensen stille sidendes, da stod Kirstine Pouel Hartvigs, og saa hen ad di andre quindfolchestolle, og imidlertid schichede iche Pouel Sørensens quinde rom, saa tog Kierstine Pouel Hartvig Margrete Pouel Sørensen under begge sine arme, og løfte hende lit til siden, og satte sig saa ned imellem Elisabet Mons Clausen og Margrete Pouel Sørensen. Da tog Lisabet Mons Clausen en liden schamel, og satte sig tuers i stollen, og imidlertid knobet hun tilbage til Kirsten Pouel Hartvigs med røfuen, Da sprang stoeldørren op. Da huiskede Major Bruno til vidnet, og spurde huad det var for en quinde som kom der i stollen. Da suarede vidnet at det var Pouel Hartvigs hustru. Da suarede Majoren, at der giør de forargelse i kierchen. Da imidlertid taltes der nogle ord mellem Margrete Pouel Sørensen og Kierstine Pouel Hartvigs.  Men huad de talte ved vidnet iche. Da vende Lisabet Mons Clausen sig om i stollen, og slog saa ad dem med fingeren og satte sig saa ned igien. Videre i denne sag er vidnet iche bevist.

Pouel Hartvig tilspurde vidnet Knud Michelsen om han formercht, at Kirstine Pouel Hartvigs da hun kom udi kierchen gick med vred hue ind i sin stoel. Hertil suarede vidnet at Kierstine Pouel Hartvigs kom erbar som andre christne menischer i Kirchen. Pouel Sørensen tilspurte vidnet om han iche jo var med at indsette enhver baade quinder og Mend en huer i den stolde shulle nyde i Allinge Kierche. Og om han iche er vidende huem og huor mange quinder der blef indsat i den anden stol nest øfuerst og huem hand hafde med sig, at sette i sit stoelsted, og om der var videre Rum indtil 4 Personer, og at forclare huor mange Personer han saae Nyt Aarsdag at verre i den anden quindfolckstoel nest den øfuerste.  Der til suarede vidnet at hand var med, den tid stollestederne i kierchen blef deelt till en huer som ey hafde stollested. Som stolle bref i sig self udviser, og huor mange som er ordinerede til huer stoel forclarer ermelte bref. Men Nytaarsdag da var der i ermelte stoel som Lisabet Mons Clausen sider 4re personer før ind Kirstine Pouel Hartvigs kom med sin liden søster som Anne Mari siden tog til sig i sin stoel.

Bierhefogden for medelst er sildig og langt paa natten sluttet. Tinget igien at holdis i morgen klochen 8te. Imidlertid foresiges stockemendene da samptlig at møde paa Vall og de til i dag indstefnet vidnesbyrd deris sandhed saa mange som allerede iche har vundet deris vednesbyrd i denne sag – da at aflægge.

Anno 1704 den 22 januar holtes igien Hammerhus bierketing mødte birkefoged Eskild Nielsen, skriefueren Peder  Ofuesen sampt efterfølgende otte stockemend Michel Sørensen,  Hans Jespersen, Jørgen Rasmussen af Sandvig Jørgen Aretsen, Christopher Hansen, Jørgen Jørgensen for ham Henrich Pedersen, Niels Hansen,….