Dom om svigt ved bjærgningsforsøg af mindre båd

  retur hovedside

 

Hammershus tingbog, II, 1702-1715. Pag. 295b-297a

 

  Den 30. september 1710 mistede orlogsskibet Tumleren en vandbåd (en mindre båd, der kunne sættes i vandet og fragte gods til og fra land). Den 1. oktober forsøgte 4 fiskere fra Sandvig, at bjærge båden ud for Kragkaasvigen. Den sank lidt sydvestlig for Kragkaasvig. Første gang den nævntes i tingbogen var den 13. oktober 1710. Der skulle gå et helt år inden dom blev afsagt.

 

Domb 26.oktober 1711  
 

Eftersom høyædle og Velbaarne her general Major ober Commendant og Amptmand Valdemar Reeds hafder beordret mig at Dømme i én sag som Peter Thiesen af Svaneke er beordret af højædle hr. Generall at udføre paa hans Kongl. Mayst, veigne til Hammershus Bierketing angaaende Orlogsskibet Tumlingens vandbaad som blef sunchen her under landet Borringholm udfor Hammeren med dens indehafvende Gods undtagen noget af Godset som blef bierget og kand sees af Capitain Jørgen Dones bref af dato 1. Juli 1711 oc forn. Skibsbaads indehavende søefolch i nødsfald har maatte forladt bemelte baad d. 30. September 1710, og hafver den siden endt som et vrag, Indtil den er kommen under bemelte Hammeren, som kand sees af de førde vidne at den laa Dagen nest efter om Morgenen paa nogle faune nær Klipperne og laa som før én Dag hvor Daa 4re fiskere nemlig Mads Hartvig, Bastian Michelsen, Peder Hansen og Mads Nielsen med deres tvende firkerebaade er kommet der til og hafver buxeret derfra her under Hammeren som Mons Clausen kom til dem, som de 4re fiskere foregivelse, at de den ey var mægtig noch i én hast at boxere den længer, huor daa Mans Clausen, som daa var deris Bierkefoged Torsens fuldmægtig, bad dennem at de ville giøre deris bæste at boxere baaden hen til Sæne, Mens da de kom efter Mons Clausen begier noget længer frem, hen mod Sæne, sanch baaden, huor daa Mons Clausen og de fire fiskere hafver bierget noget af samme baad indehuerende Gods som Mons Clausen efter sin Memorials udvisning og egen bekiendelse som fuldmægtig paa Bierkefogdens veigne hafver til sig taget.

Sagføreren Peter Thiesen i sit indlæg formene efter de i  denne sags førde vidnesbiurd og de 4re opmelte Skippere, nemlig Christian Valleriesen, Niels Monsen, Anders Hansen og Jørgen Andersens forretning af Dato 4de August 1711, at Mons Clausen haver værit Aarsage til bemelte Baads med Indehafvende godses undergang som blef sencht, saa og dult én deel af samme baads biergede gods indtil hand blef stefnt der for til bemelte bierketing, og at Mans Clausen derfor bør at lide efter di i hans indlæg lovens og Vragforordningens alligerede Artikler med meere hans indlæg og i denne sag giorde prætention udviiser og om formelder.

Mons Clausen her imod ved sit schriftlige indlæg sampt i protocollen giordepaastand formene at de 4re fiskeres vidne og udsagn, som er ført, er villige vidne, og hans 2de Vidne Herman Clausen og Jens Hansen af Rutscher Sogn at være U-partiske, og Peter Thiesen at være (?) samme som hand sigter ham for, og erbyder sig at ville giøre en eed at have giort sin yderste flid at conservere bemelte baad og indehavende gods og iche at have fordult noget af forn. Biergede gods, og der om føres til vidne Hans Poulsen Busk byskriver i Hasle og herredsskrifver i Nørreherred, som vidner at Mons Clausen andgaf det biergede gods huor iblandt var én kaarde, kiep og hue, for by, herreds og bierkefogden Thorsen i hans huus ungefær 1 dag efter at baaden sanch, mens de andre som har vidnet der om hafr vidnet enten det blef den anvist før eller efter det forhør som blef holt inden bierkeretten den 13. October 1710 om Orlogsschibet Tumlingens Baad og dens indehavende gods, Saa og formene Mons Clausen, at de 4re fiskere som buxerede baaden bør at straffes for Deris vidne som løgne. Med meere samme hans indlæg om formelder, her imod haver de 4re fiskere i rettelagt deris schriftlige suar  og forklaring om deris vidne af Dato d. 7. September 1711, huori de formene, at Mons Clausen giør u-sandfærdige beskyldninger paa dem i det hand siger at de er ustadige i deris vidne, og nu vidne ret, og nu siger derimod, thi ded at de vidner først at de iche var baaden mægtig at buxere, huilket alt deris vidne de vedstaar, for daa de var ichun 4re var de iche saa mægtig i én hast at buxere baaden som daa Mons Clausen kom til dem, om hand ville huilpe og tilladt at boxere baaden mod deris villie af Kragkaas, og daa Mons Clausen kom til stranden som deris bierkedommers fuldmægtig, torde di iche andet, end tage ham ud med, og efter han begierte buxere baaden til Sæne, huor den under vejis sanch og daa de klagede sig der ofver, sagde Mons Clausen huad er det saa meere, vi kand iche staa for vort eget lif, vi hafver bierget saa meget af kongens goeds tilforn og intet faat derfor. Huad sig de tuende Mons Clausens fornt. Vidne ere andgaaende, nemlig Herman Clasuen og JensHhansen, daa hafr de først udvist for de 4re skippere med én viege huor baaden laa, Saa Mons Clausen til de 4re fiskere hos bemelte kongl. Baad. Dagen derefter de forn. Skippere hafde gifvet deris forretning fra dem, inden tinge, kendis iche forvist om baaden laa, nærmere end paa 10faune dernær huor de udviistedagen tilforn, forbemelte skippere med forn. Vahre der baaden laa. Mons Clausen forregifver i sit indlæg at hand iche hafr sagt sig at være bierkefogdens fuldmægtig , som bemelte 4re fiskere hafver vidnet, mens dog kand sees af et tingsvidne, dateret den 3.  Novembr. 1710 at Mons Clausen hafr andgifvet sig daa for at hafve været Deris bierchefogeds fuldmægtig og derfore haver til sig taget det biergede goeds som kom i land fra baaden som sanch med meere. Parterne paastand og foregifvende kand hafve værit som agten skal udvise. Daa som sagføreren Peter Thiesen formene at Mons Clausen haver værit aarsag til bemelte baads undergang og fordult én deel af forml. Biergede goeds. I ded hand iche ved forhøret inden tinge d. 3. Nbr. 1710 iche hellere sat forhør som Capiatin lieutnant Ørch: hafver holdt d. 17. Octbr 1710 efter ordre, haver villet mødt, huor om Mons Clausen dog siden haver bevist med et u-partisk vidne forbemelte Hans Pouelsen Busk at Mons Clausen haver det andgifvet for Bierchefogden Hr. Johan Torsen ungefær paa 3diedagen efter at baaden var suinchen, huorpaa Mons Clausen endog haver erbødet sig at vilde giøre sin eed. Saa derfor frikiendis Mons Clausen, men eftersom Mons Clausen iche har kundet negtedt at de 4re fiskere jo haver giort at hand som var deris Bierchefogeds fuldmægtig schulde skaffe dem hielp som Mons Clausen kunde befalet af Bierchets Indbygere til at buxeret bemelte baad at kunde blefven conserverit med indehafvende goeds som kunde giort deris yderste flid om det kunde være mueligt at goedset hafde kundet bierget og vandet udpumpet eller ødst af samme baad. Men Mons Clausen haver ichun self alene draget ud med til dem, og saa dumdristeligt ladet buxere baaden hen til den sanch. Huorfor bemelte Mons Clausen bør at betalle til hans kongl. Mayst. Bemelte vandbaad med dens indehafvende gods som iche blef bierget efter som  de høye herre paa Siøe  General commisoratet ved mænd som der til anordnes at blifve vurderet som vraggods vurdere for, og det inden 15 dage efter at bemelte vurdering bliver Mons Clausen forkyndet. Saa og at betalle alt denne process bekostning, sampt kost og tæring med reyser og forsømmelse inden 15 dage alt understaar i hans boe og gods huor det findis, Og det i landbiergede gods fra bemelte Vandbaad, bør Mons Clausen uden biergeløn strax at fra sig at lehvere til den anordnede Hammerhuses Bierkefoged Niels Hansen i Sandvig. Ses  til vidnesbiurd under voris hænder og zignet. Actum Anno die et loco ut supra.

Gregers Christensen,

Peder PIS Hyldebrand, Hans HS Laursen, Knud KNS Nielsen, Bertil BIS Johansen, Svend SJS Jensen, Holger HPS Pedersen, Jørgen Tomesen, Mads Jacobsen