|
|
Eftersom høyædle og Velbaarne her
general Major ober Commendant og Amptmand Valdemar
Reeds hafder beordret mig at Dømme i én sag som
Peter Thiesen af Svaneke er beordret af højædle hr.
Generall at udføre paa hans Kongl. Mayst, veigne til
Hammershus Bierketing angaaende Orlogsskibet
Tumlingens vandbaad som blef sunchen her under
landet Borringholm udfor Hammeren med dens
indehafvende Gods undtagen noget af Godset som blef
bierget og kand sees af Capitain Jørgen Dones bref
af dato 1. Juli 1711 oc forn. Skibsbaads indehavende
søefolch i nødsfald har maatte forladt bemelte baad
d. 30. September 1710, og hafver den siden endt som
et vrag, Indtil den er kommen under bemelte
Hammeren, som kand sees af de førde vidne at den laa
Dagen nest efter om Morgenen paa nogle faune nær
Klipperne og laa som før én Dag hvor Daa 4re fiskere
nemlig Mads Hartvig, Bastian Michelsen, Peder Hansen
og Mads Nielsen med deres tvende firkerebaade er
kommet der til og hafver buxeret derfra her under
Hammeren som Mons Clausen kom til dem, som de 4re
fiskere foregivelse, at de den ey var mægtig noch i
én hast at boxere den længer, huor daa Mans Clausen,
som daa var deris Bierkefoged Torsens fuldmægtig,
bad dennem at de ville giøre deris bæste at boxere
baaden hen til Sæne, Mens da de kom efter Mons
Clausen begier noget længer frem, hen mod Sæne,
sanch baaden, huor daa Mons Clausen og de fire
fiskere hafver bierget noget af samme baad
indehuerende Gods som Mons Clausen efter sin
Memorials udvisning og egen bekiendelse som
fuldmægtig paa Bierkefogdens veigne hafver til sig
taget.
Sagføreren Peter Thiesen i sit indlæg
formene efter de i denne sags førde vidnesbiurd og
de 4re opmelte Skippere, nemlig Christian
Valleriesen, Niels Monsen, Anders Hansen og Jørgen
Andersens forretning af Dato 4de August 1711, at
Mons Clausen haver værit Aarsage til bemelte Baads
med Indehafvende godses undergang som blef sencht,
saa og dult én deel af samme baads biergede gods
indtil hand blef stefnt der for til bemelte
bierketing, og at Mans Clausen derfor bør at lide
efter di i hans indlæg lovens og Vragforordningens
alligerede Artikler med meere hans indlæg og i denne
sag giorde prætention udviiser og om formelder.
Mons Clausen her imod ved sit
schriftlige indlæg sampt i protocollen
giordepaastand formene at de 4re fiskeres vidne og
udsagn, som er ført, er villige vidne, og hans 2de
Vidne Herman Clausen og Jens Hansen af Rutscher Sogn
at være U-partiske, og Peter Thiesen at være (?)
samme som hand sigter ham for, og erbyder sig at
ville giøre en eed at have giort sin yderste flid at
conservere bemelte baad og indehavende gods og iche
at have fordult noget af forn. Biergede gods, og der
om føres til vidne Hans Poulsen Busk byskriver i
Hasle og herredsskrifver i Nørreherred, som vidner
at Mons Clausen andgaf det biergede gods huor
iblandt var én kaarde, kiep og hue, for by, herreds
og bierkefogden Thorsen i hans huus ungefær 1 dag
efter at baaden sanch, mens de andre som har vidnet
der om hafr vidnet enten det blef den anvist før
eller efter det forhør som blef holt inden
bierkeretten den 13. October 1710 om Orlogsschibet
Tumlingens Baad og dens indehavende gods, Saa og
formene Mons Clausen, at de 4re fiskere som buxerede
baaden bør at straffes for Deris vidne som løgne.
Med meere samme hans indlæg om formelder, her imod
haver de 4re fiskere i rettelagt deris schriftlige
suar og forklaring om deris vidne af Dato d. 7.
September 1711, huori de formene, at Mons Clausen
giør u-sandfærdige beskyldninger paa dem i det hand
siger at de er ustadige i deris vidne, og nu vidne
ret, og nu siger derimod, thi ded at de vidner først
at de iche var baaden mægtig at buxere, huilket alt
deris vidne de vedstaar, for daa de var ichun 4re
var de iche saa mægtig i én hast at buxere baaden
som daa Mons Clausen kom til dem, om hand ville
huilpe og tilladt at boxere baaden mod deris villie
af Kragkaas, og daa Mons Clausen kom til stranden
som deris bierkedommers fuldmægtig, torde di iche
andet, end tage ham ud med, og efter han begierte
buxere baaden til Sæne, huor den under vejis sanch
og daa de klagede sig der ofver, sagde Mons Clausen
huad er det saa meere, vi kand iche staa for vort
eget lif, vi hafver bierget saa meget af kongens
goeds tilforn og intet faat derfor. Huad sig de
tuende Mons Clausens fornt. Vidne ere andgaaende,
nemlig Herman Clasuen og JensHhansen, daa hafr de
først udvist for de 4re skippere med én viege huor
baaden laa, Saa Mons Clausen til de 4re fiskere hos
bemelte kongl. Baad. Dagen derefter de forn.
Skippere hafde gifvet deris forretning fra dem,
inden tinge, kendis iche forvist om baaden laa,
nærmere end paa 10faune dernær huor de udviistedagen
tilforn, forbemelte skippere med forn. Vahre der
baaden laa. Mons Clausen forregifver i sit indlæg at
hand iche hafr sagt sig at være bierkefogdens
fuldmægtig , som bemelte 4re fiskere hafver vidnet,
mens dog kand sees af et tingsvidne, dateret den 3.
Novembr. 1710 at Mons Clausen hafr andgifvet sig
daa for at hafve været Deris bierchefogeds
fuldmægtig og derfore haver til sig taget det
biergede goeds som kom i land fra baaden som sanch
med meere. Parterne paastand og foregifvende kand
hafve værit som agten skal udvise. Daa som
sagføreren Peter Thiesen formene at Mons Clausen
haver værit aarsag til bemelte baads undergang og
fordult én deel af forml. Biergede goeds. I ded hand
iche ved forhøret inden tinge d. 3. Nbr. 1710 iche
hellere sat forhør som Capiatin lieutnant Ørch:
hafver holdt d. 17. Octbr 1710 efter ordre, haver
villet mødt, huor om Mons Clausen dog siden haver
bevist med et u-partisk vidne forbemelte Hans
Pouelsen Busk at Mons Clausen haver det andgifvet
for Bierchefogden Hr. Johan Torsen ungefær paa
3diedagen efter at baaden var suinchen, huorpaa Mons
Clausen endog haver erbødet sig at vilde giøre sin
eed. Saa derfor frikiendis Mons Clausen, men
eftersom Mons Clausen iche har kundet negtedt at de
4re fiskere jo haver giort at hand som var deris
Bierchefogeds fuldmægtig schulde skaffe dem hielp
som Mons Clausen kunde befalet af Bierchets
Indbygere til at buxeret bemelte baad at kunde
blefven conserverit med indehafvende goeds som kunde
giort deris yderste flid om det kunde være mueligt
at goedset hafde kundet bierget og vandet udpumpet
eller ødst af samme baad. Men Mons Clausen haver
ichun self alene draget ud med til dem, og saa
dumdristeligt ladet buxere baaden hen til den sanch.
Huorfor bemelte Mons Clausen bør at betalle til hans
kongl. Mayst. Bemelte vandbaad med dens indehafvende
gods som iche blef bierget efter som de høye herre
paa Siøe General commisoratet ved mænd som der til
anordnes at blifve vurderet som vraggods vurdere
for, og det inden 15 dage efter at bemelte vurdering
bliver Mons Clausen forkyndet. Saa og at betalle alt
denne process bekostning, sampt kost og tæring med
reyser og forsømmelse inden 15 dage alt understaar i
hans boe og gods huor det findis, Og det i
landbiergede gods fra bemelte Vandbaad, bør Mons
Clausen uden biergeløn strax at fra sig at lehvere
til den anordnede Hammerhuses Bierkefoged Niels
Hansen i Sandvig. Ses til vidnesbiurd under voris
hænder og zignet. Actum Anno die et loco ut supra.
Gregers Christensen,
Peder PIS Hyldebrand, Hans HS
Laursen, Knud KNS Nielsen, Bertil BIS Johansen,
Svend SJS Jensen, Holger HPS Pedersen, Jørgen
Tomesen, Mads Jacobsen
|