Kilde:

Rentekammeret, Dokumenter vedrørende kommissionen af 1738 (361-64). Bilag til kommissionsbetænkningen.

Henvisning: sognepræsten_i_Olsker_og_Allinge_Hans_Mahler

1. Om der er skoler, udenfor købstæderne og om hvem der har stiftet dem.

2. Om der er skoler på Christiansø.

3. Hvor mange skoler, det var nødvendigt at anlægge.

4. Hvor mange der skulle søge skolerne og hvor langt der skulle være mellem dem.

5. Og om der findes bygninger, der kunne anvendes til skole.

6. Hvor man kunne bygge nye skolebygninger.

7. Hvordan skoleholderen kunne aflønnes og med hvor meget.

Alle præster, undtagen Gerlach i Vestermarie, besvarede spørgsmålene og amtmanden kunne herefter konstatere at:

ad. 1 Der fandtes ingen skoler på landet og det havde der aldrig været.

ad. 2. Der var ingen skole på Christiansø, men ungdommen var blevet undervist af degnen, og senere af den "reducerede" præst ved navn Piper.

ad. 3. I de fleste sogne ville en skole være nok. Men det var nødvendigt med en ekstra i Østerlars, som skulle ligge  i Gudhjem, samt en skole nr. 2 i sognene Østermarie, Klemensker og Vestermarie.

ad 4. Børnene ville derved ikke have længere en højst en fjerdingvej til skolen.

ad. 5. Efter amtmandens mening fandtes ingen ledige huse til skoler, men nye måtte opbygges

ad. 6. I alt 16 sogne indberegnet Gudhjem mangler huse.

ad. 7 Hvis almuen skulle bebyrdes med udgifter til skolerne, mente amtmanden, at der aldrig ville blive bygget skoler. Amtmanden kunne tilslutte sig forslaget fra flere præster, at gildeshusene bliver nedlagt og solgt på auktioner, for at skaffe midler til skolerne. Som amtmanden skriver" at det var langt bedre for Ungdommen, end at forældrene i sliige Gildeshuuse, aarlig sider og fylder dem, hvorved ofte store excesser med Slagsmaal og andet begaaes". Hvis ikke gildeshusene var nok til at bekoste skolerne, foreslog amtmanden, at kongen skulle forære indtægterne af den indtagne udmarksjord. Indtægterne fra udmarken mente han, ville dække de løbende omkostningerne til at holde skolebygningerne ved lige.

 

[Vedlagt i denne samling af rapporter findes et originalt klagebrev over oldermanden for Vestre Gildeslav Esber Nielsen, der havde tvunget Lars Esbersen og Hans Clausen til at bøde for udeblivelse på årets første samling og ikke havde leveret det kvantum øl, som de skulle efter gildesskråens regler - hjælpepræsten Christen Opdal attesterede, at klagen var berettiget og at Esber Nielsen burde bøde for sine ugerninger og for øvrigt tilskønne til at gildeshusene skulle nedlægges, da det førte til ungdommens fordærv]

For dette højpriiselige og Christelige Verch, hans kongl. Mayestet agter at oprette her paa Bornholm skal jeg aldrig lade af at tache Gud og bede inderligen for Kongen; thi efter dette har jeg nu i 12 Aar hierteligen suchet og bedet Gud, dertil engang vilde bevæge Kongens hierte, for de mange dyre kiøbte og unge Menischer, der er i begge mine Meenigheder, at de kunde blive i Christo, i hvilchen de ere indpodede i Daaben, og iche af Satan og Verden lade sig saa bedrage og forføre, som /: Gud bedre det:/ mange af de gamle, hvilche er aarsagen, til den slette Christendom her findes iblandt os.

Jeg har hidtildags ved Guds Naade saa inderligen stræbt efter, af ald formue, at holde de unge, som er i tallet hos mig over 300, fra 8te Aar og derover, til læsning og Catechezationen, at de kunde faae den rette grund i deres Christendom, paa det Gud kunde have sin til boelig Ære, Jeg selv i sin tid, /: om Gud vil spare mig :/ kunde dog engang af vankundige og selvraadige Meenigheder faar oplyste og kierlige Meenigheder, Men i hvor meget jeg har giort mig umage derfor, og hvad Mojenger jeg har brugt dertil, har jeg dog maatt finde, at det hos de fleste, i sær i Allinge Meenighed har været forgiæves; thi de fleeste, Forældre og Hosbonde har hverchen villet agte Guds eller hans Mayst. Loves truseler, hvorfor Jeg frygter det vil gaae liigesaa med denne hans kongl. Mayst. Christelige og gudelige intention, med mindre der kommer straf for de uvillige og Modtvillige: Og hvad vil jeg tale om straf, naar alle andre hans Mayst. forordninger, som truer med straf, saasom om Faltige (?) og Sabbats helligholdelse intet iblandt disse mine selfraadige tilhørere estimeres; Vil Jeg efter mit Embedes Pligt angive deres Forseelser, geraader jeg ichun derfor i Avind hos dem og Proces. Og om jeg skal giøre mit Embedes Pligt ved denne Hans kongl. Mayest. høypriiselige Verch, som jeg agter at svare for Gud paa sin dag, bliver Jeg derudi iche lycheligere end ved de andre hans kongl. Øfrighed verches Haand og assisteris.

I Olsker Sogn er der intet hus eller gildes boe, men gildes jord, som kand emplyeres dertil, men dig ichun til liden hielp og stæden hvor Skolen kand sættes, er den beqvemeste stæd ved Kirchen eller Præstegaarden, som er midt i Sognet, hvor jeg og des nøyere kand have opsigt med den hvorleedes til gaar;

Allinge, enten det skal agtes for et Kiøbstad eller Fischeleye veed jeg iche, men det ved Jeg, de iche i 11 Aar har haft nogen Skolemester, men ladet de Unge leve som vilde Creature, hvorfor mangen af dem er opvoxene i synd og Sicherhed, og træder i deres forældres onde fodspoer; Skulde der oprettes en Skole, kand den best sættes mit imellem Allinge og Sandvig paa Udmarchen. Gud lade eenhver, som skal fremme denne gudelige Verch, som hans Kongl. Mayst. indstifter, forrette det med saadan nidkierhed, at det maae sigte til den ende og maal hans kongl. Mayst. ordinerer det til, at Guds Ære, og Meenighedernes forfremmelse i Guds frygt til Salighed kunde befordres.

St. Ols Præstegaard d. 28. november 1735

H. Mahler

Præsten mente, at skoleholderen ikke skulle leve af sin jord, men underholdes af sognes selvejere. For hvert barn skulle der betales 1 skilling om ugen for at lære at læse, 2 skilling hvis det skulle lære at skrive og regne. Skolerne skulle opbygges af sognene og siden vedligeholdes af kirken. De fattige børn skulle have gratis undervisning.

De to gildeshuse var bortsolgte til kirkens reparation.

I Svaneke var der flere enker med arme børn end borgere, der havde råd til at bekoste deres børns undervisning. Præsten foreslog at kongen gav byen en skole og pålægge skolen at de ti fattige børn fik gratis undervisning. Skole skulle ligge ved kirken og hver anden uge skulle bækkenet gå rundt til skolen. Og der skulle betales 1 sk, for at læse og 2 sk. for at skrive og regne. Præsten selv ville give bøger til begge skoler.

Med Snogebæk lå så langt værk fra degneboligen, så han foreslog tillige at der opbyggedes en skole der og at der ansattes en lægmand til at undervise.

Siden reformationen har der ikke været noget student som degn, men det mente præsten at kunne ændre ved at tillægge degnen en løn på 20 rdr årligt.

Præsten Poul Matthias Schor mente at det var nødvendigt med to skoler i sognet. Det ene kunne opbygges syd for kirken, være 6 stolperum stor og have kålhave. En gudsfrygtig vel oplyst bondesøn kunne være skoleholder med en løn på 20 rdr. 16 af de fattigste børn skulle nyde fri undervisning. Den ende skole skulle ligge i fiskerlejet Arnager, som skulle passes af en fiskersøn, der kunne læse og skrive og have en løn af 20 rdr. Skolen skulle være et 4 stolpes hus. Han skulle frit undervise 10 fattige børn.

Præsten mente at der aldrig har været skole i sognet, men da sognet var et af de største, ville 4 skoler være ønskelig: Et vesten for degnegården, et vesten for nørre gildeshus, den tredje østen for kirken på Gregers Ipsens grund og den fjerde på den almindelige gade syd for kirken.

De to gildeshuse brugtes kun 2 a 3 gange om året til ugudelige og kunne bekvemt tillægges skolerne. Men bønderne, der boede i dem, skulle beholde deres huse, men afgiften skulle tillægges skolemestrene i rede penge. desuden syntes præsten at sandemændenes gårde kunne yde noget til skolerne. resten skulle ydes gennem skatter. Skolemestrene skulle ikke dyrke deres jord, da de derved kunne forliges til at interessere sig mere for avlen end for børnenes lærdom. Skolemesteren skulle betales 2 skilling for dem der staver, 4 skilling for dem der læser og 6 skilling for dem der læser, skriver og regner. de fattige skulle ikke betale.

Han mente, at der i hvert af de 15 sogne behøvedes en skole. Visse store sogne to og i en enkelt tre skoler. Han mente at skolerne kunne følge den kgl. forordning af 28. marts 1721, men at lønnen på 24 rdr, var for meget til de fattige bønder

Læs også om skolegang i Allinge og Sandvig