Foranlediget Stiftsamtmanden skrev provst Jens Buchhave til samtlige sognepræster på Bornholm og bad dem meddele, hvordan skolerne kunne indrettes på landet Bornholm. Der var allerede udgået en forordning den 2. maj 1739 om at degnene skulle være sognets skoleholder. Nogle af præsterne forholdt sig til denne forordningen og tilsyneladende var der ingen sogne, hvor degnen havde etableret en skole. Kun i Østerlars var planen nær forestående, hvilket vist skyldtes, at de har en meget duelig degn Jacob Hansen Steenberg op til hvis degnebolig var planlag opbyggelse af et 4 stolpers skolehus. De skulle også forholde sig til finansieringen af skoleholderens løn. De skulle tage stilling til om kirkens lysepenge (voxpenge), sognets gildesbo og kirkebo kunne anvendes, eller om de kunne foreslå andre muligheder for indtægter.

Ikke alle sogne havde gildesbo, men der var bred enighed at disse druksteder skulle nedlægges, enten sælges eller tillægges til fordel for skoleholderens løn. Den eneste der ikke talte for denne ordning var sognepræsten i Rø, der argumenterede minutiøst mod at nedlægge Lindeskoven, der var fælleseje og havde øvrighedens opmærksomhed. Præsten Posscholan i Hasle og Rutsker mente ikke at man med succes kunne oprette skoler og pålægge bønderne ekstra udgifter, da de med ”medfødt næsvished og genstridighed” ville opfatte dette pålæg som endnu en tyngende skat.

Præsterne i Klemensker, Rutsker, Bodilsker, Aaker, Ibsker og Olsker henviser til æld gammel sædvane, at bønderne, der havde råd til det, delte udgiften til en ”løbende skolemester”, som flyttede fra det ene sted til det næste i perioder på en eller to uger. Skolemesteren modtog ophold og kost for sit besvær og vel også en ugentlig betaling for hver enkelt elev.  Langt de fleste mente at dette system skulle bibeholdes, men organiseres, således at også de fattiges børn kunne modtage undervisning. Agertoft i Klemensker fortalte, at da han kom til sognet havde han lavet en undersøgelse af børnenes kundskaber og havde fundet ud af at der var mange børn der end ikke kendte et eneste bogstav. Han havde inddelt sognet i i alt 25 distrikter og udnævnt forstandere, der skulle påse om undervisningen var gavnlig. Hver søndag eftermiddag havde han overhørt børnene og at han nu havde konstateret en væsentlig forbedring. Præsten Hjorth i Aaker mente, at du hvor skolen i Aakirkeby var ved at blive bygget, kunne ”Literaten”, der skulle være skoleholder, uddanne 5-6 ”voksne” drenge, der kunne varetage undervisningen i de opdelte distrikter og modtage 2 a 4 skilling om ugen fra de formuende folk, hvad enten børnene modtog undervisning i 3 eller 4 dage om ugen. I Bodilsker kunne børnene søge skolen i Nexø, men man kunne forbedre forholdene ved at dele sognet i fire distrikter, hvor 4 unge duelige drenge kunne undervise efter en instruks, der skulle håndhæves af sognepræsten.

Der var enighed om, at undervisningen kun skulle finde stede i vinterperioden fra Mikkelsdag til påske. Børnenes arbejdskraft kunne ikke undværes i sommerperioden.

Mahler i Olsker mente som de øvrige, at der ikke kunne oprettes skolebygninger, da der var for langt mellem børnene, så også han foreslog sognet opdelt i et antal ”ruder”, hvor en ustuderet skolemester kunne gå fra sted til sted og undervise i en eller to uger mod kost og logi og en passende betaling. Desuden kunne lønnen til skolemesteren tages fra lysepengene, gildeshusene og byfoged kunne afgive en del af sin betaling dertil. Han havde beregnet, at der i det sidste år, havde været så store indtægter ved skibsvragene, alene det sidste år for  3000 rdr., at man passende kunne indføre afgifter på 1,2, 3 eller 4 sdr. af hver bjærger. Aakerpræsten nævnte også denne mulighed, hvorimod præsten i Nylars, så denne mulighed for hans område for umulig, da sognet ikke havde andel i vrag.

De fleste præster var tilfreds med en ustuderet skolemester, blot han kunne læse, skrive og regne lidt. Enkelte var mere ambitiøse. I Ibsker var ønsket at få en student og et 7 fags skolehus. Studenten kunne virke som degnevikar med fast sæde i kirken.