kilde:

I Rentekammeret, Bornholmiania 1700-1800, Vol. 7 ligger 2 eksemplarer af amtmand Thorkel Fieldsteds beskrivelse af Bornholm, dateret den 29. april 1780.

Fieldsteds ærinde er ikke at komme med forslag til forbedringer, men udelukkende at komme med egne nøgterne forklaringer og vurdering af de faktiske forhold.

Fieldsted var en berejst embedsmand, der sammenligner bornholmske forhold med sin viden om forholdene i det øvrige land. Han drager sammenligning og forklarer bornholmernes særegne status. Hans hovedforklaring på øens fordærv henfører han primært til den omsiggribende drukkenskab, men undrer sig også over, at bonden ikke ville lade sig vejlede af nye dyrkningsmetoder.

Han savner orden i købstædernes organisering. Håndværkerne, er ikke særligt bevendte og forklaringen skyldes de manglende laug. Endvidere harcelerede han over den manglende lyst til at følge kongens forordninger vedrørende brandredskaber og vægtere.

Han beskriver "Den bestandige Kommission", som kommandantens værk og den derved minimerede betydning for amtmandsembedet, "der end ikke kunne udstede pas til den fattigste tjenestepige". Man kan læse hans relation, som en opfordring til at styrke Amtmandens rolle, i stedet for at tolke det som et råd til at nedlægge embedet.

Han har et kritisk øje på Bornholmernes mistolkninger at de privilegier, som de mente de havde. De fleste var selvgjorte og misbrugte friheder, som ikke havde bund i noget kongeligt brev. Han var ganske uimponeret af bornholmernes bedrift i 1658, som han skriver, "fandt lejlighed til at slå den svenske oberst ihjel".

Han antyder, at bornholmerne ikke ønskede at bekoste fyrvæsen eller anden landkending for de søfarende, da de ikke ville miste den gode indtægt ved de mange strandinger. Alt for mange bjærgere havde deres udkomme ved disse ulykker.

Bornholms_opmåling_og_overordnede_beskrivelse

Manglende_hartkornsangivelse_

Gårdenes_værdi_og_gammeldags_avling_

Vurdering_af_korn,_heste-_og_kreaturavl_

Lervarer_og_sandsten_

Dyrkning_af_korn_er_ikke_nok_til_at_dække_behovet_

Hver_gård_sin_brændevinspande_og_50_kroer_i_Rønne_

Brændevin_til_alle,_som_ingen_andre_steder_i_kongens_riger_

Brændevinens_økonomiske_pris_og_vejen_til_betleri_

Det_påståede_brændevinsprivilegium_

Bøndernes_afgifter_og_friheder_

Jordebogsafgifter_

6._selvejergård_i_Bodilsker_

27._selvejergård_i_Nylars_

36._selvejergård_i_Vestermarie_

de_3_gårders_sammenligning_

Alle_gårdes_jordebogs_ligning

Udmarksjorden_og_udbyggernes_skat_

Striden_om_udmarksjordene_

Valget_mellem_opdyrkning_eller_udvandring_

Bøndernes_krav_på_udmarken_som_overdrev_

Bøndernes_selvbestaltede_inddragelse_af_udmarken_

Præsterne_og_degnes_indkomster_

Kongetiende_opkræves_ikke_

Bønderne_som_dragoner_og_landssoldater_mm_

Forholdet_land_og_købstad_

Fattigvæsen_

Skolevæsenet_

Vejenes_tilstand_

Jagten_

Allinge_og_Sandvig_

Købstædernes_erhverv_

Købstædernes_huse_og_gårde_samt_brandforsikring_

Manglende_laugsvæsen_

Betleri_

Købstædernes_tilflyttere_

31_skibe_og_deres_transport_

Købstædernes_særlige_fordele_

Toldvæsenets_indtægter_

Befolkningstal_og_10_års_udvikling_

Bornholms_øverste_myndighed_

Amtmandens_vigende_indflydelse_

Sandemændene_

De_bornholmske_privilegier_og_deres_historie_

Privilegierne_fra_1658_

Privilegierne_af_21._september_1770

Hvordan_privilegierne_blev_misbrugte_

Misbrug_ved_strandinger_

Misbrug_af_undertagskontrakter_

Misbrug_af_skifteretten_

Misbrug_ved_salg_af_rottekrudt_

Afslutning_

----

Om Fieldsted i Biografisk Leksikon

Pro Memoria

Ved at forfatte denne Pro Memoria, har jeg alleene haft til Øjemed at afgive en kort Fortælning om Bornholms nærværende Tilstand i hensigt til det Politiske og derhos forestille de Misligheder, som ved en eller anden Indretning synes at forekomme og som Tidens Leylighed, Vane og Misbrug har indført; og da det er mig ikke bekiendt at der til nogen af Hans Mayestæts-Høye – Regierings Collegier er indsendt i forrige Tider nogen saadan Beretning, som tilkiendegiver Landets almindelige Forfatning betragtet i sin hele Sammenhæng, saa vil ieg forsøge herved at give al den Oplysning som mig har været muelig at erhverve, dog uden derved at være vidtløftig.

Landet haver indtet samlet Herregaards Gods, ikke heller nogen privilegeret Proprietair Gaard; thi endskiøndt der findes nogle Gaarde, der enten lidet eller indtet skatte af Gaarden, saa ere de dog i sig selv ikke andet end Selveyerbønder Gaard, som enten har tilkiøbt sig Skatten eller ved serdeles Benaadning i forrige Tider faaet den eftergivned.

Gaardenes Størrelse i Almindelighed er fra 3 Tønder Hartkorn til 20, men da Hartkorns Beregningen i hensigt til Jordbrugets Fordeele er eftersom ieg har erindret, ofte uforholdsmæssig og uliige, saa taxeres Gaardene i Kiøb og Salg, samt Arveskifter, meest efter Udsæden.

I Sammenliigning med den Priis, som Bøndergaarde og Jordegods i forrige Tider, endog for 30 a 40 Aar siden, have staaet udi, saa ere de nu blevne næsten 3 gange dyrere, da en Gaard som før den Tiid betaltes med 6 a 800 Slettedaler, nu stiger til 1800 a 2400 og ofte meere, naar de enten paa Auction eller til Fremmede uden for Odels Linien bortselges. Aarsagen til denne Forandring maae for en stor deel være Folketallets Tiltagelse i Landet; thi omen sckiøndt Producterne som Korn og andre Landevare ere stegne i Priis fra den Tiid, saa er dog forskiællen derpaa og forrige Tider ikke saa overhaands stor og ikke heller i den samme Forhold som Jordegodsets Priis, hvilket synes at kunde beviises af de aarlige Capitals Taxter, som for 30 a 40 Aar siden ikke have været serdeles betydelig lavere end i denne Tiid og næst foregaaende Aaringer, ikke heller kand Jordebruget Forbedring eller Udvidelse her paa Landet være nogen Aarsag til Jordegodsets Priis; thi Agerbruget drives her paa meget Gammeldags endog paa en ufordeelagtig og tilbageholdende Maade med Jordenes Hvile-Tid; afdeeling til Udsæd og Qvæg-Græsning og foruden adskillige andre særegne Brug, saa bindes ikke noget Korn paa Ageren, ikke heller bruges Meyereede ved afmeyningen, men ellene den blotte Lee til alt Korn i Høste-Tiden, hvorover det meget adspredes og da det derhos ikke bindes, eftersom ingen Trende gives, men slænges løst paa Vognen under Indhøstningen, saa gaaer utroelig meget til Spilde; ej at tale om Jordens Anvendelse til den mueligste Nytte, som her til Lands endnu langt fra ikke skeer med den Ordentlighed og Kundskab, som i de andre Danske Provincer, endog hvor Landbruget mindst er for bedret.

Hvad Landet angaaer, saa kand noget nær regnes en fuldkommen Brændeviins Pande til hver Bondegaard og da her er 1000 Bønder, 15 Præster, 15 Degne paa Landbøygden, saa udgiør det 1030 Brændeviins Redskaber; Formuende Udbyggere eller Huusmænd have ligeledes anskaffet sig Brændeviins Kjedler, foruden Kroeholdere, som boe paa Landet. Dette er elleene sagt om Landboer, Kiøbstæderne, som ansaa denne drift for sin Næring, mangle heller ikke i at drive den saa vidt som skee kand. Her i Rønne Bye er over 50 Kroer, foruden andre som brænde og selge, hvis Antal ikke er ringe. I Aaret 1768 angav da værende Bye og Herreds Foged, at her i Byen vare 200 fuldberustede Brændeviins redskaber, foruden Destilleer Kiedler og derhos i Vester Herred samme Aar paa Landet 200 Brændeviins Pander, altsaa udi et Herred bestaaende af 4 Kirkesogne, 400 Brændeviins redskaber, hvorunder Rønne Bye er indbefatted; De andre Herreder staae i samme Forhold. Siden bemeldte Aar 1768 er denne Brændeviins drift meget tiltagen og, i sær efter at Regieringen i Sverrig forbød ald Brændeviins Brænden udi det heele Rige. I førstningen bemeldte Svenske Forbud blev bekiendt, fortiente Bornholms Indbyggere endeel ved at inpractisere i Schaane det her brændte Brændeviin, i sær da Bønderne der paa Landet ombyttede Kaabberet af deres Casserede Brændeviins redskaber for Bornholmsk Brændeviin, men siden Kroebrænderiet blev oprettet ved alle de Svenske Kiøbstæder, er denne Contrabande-Handel bleven meere farlig og mindre fordeelagtig, da adskilligt Qvantum er bleven der confiskeret og Overbringerne satte paa Marstrands Fæstning. Imidlertid har denne handel ikke hiulpet til andet end at formeere denne fordervelige handtering til Landets Skade, da den ringe Gevindst (naar den end med alle de Viderverdigheder Contrabanders ere underkastede kand opnaaes) ikke kand veye op imod den høye Priis, som Kornvarerne derved bringes udi og i haarde Aaringer foraarsage den virkelige Mangel, ey at tale om ald den Uorden der følger af, naar enhver vil handle dermed, hvad enten han er Bonde eller Borger.

Men det allerverste her ved er, at udi Landets nerværende Forfatning kand denne uorden ikke uden serdeles Omstændigheder hindres eller afskaffes; thi baade Bønder og Borgere regne den iblandt Landets Privilegier, endskiøndt dertil vides ingen Grund.

Jeg forefindes en Memorial fra Nexø Borgere, i Anledning af den forespørgsel her har været giort fra det Kongelige Rente Kammer i Aaret 1768, om ikke visse Folk i Kiøbstæderne kunde mod aarlig Afgift bevilges, at brænde Brændeviin, hvorudi der skrives saaledes: ”At indskrænke Brændeviins Brænderiet her paa Landet til visse Personer i Kiøbstæderne er fast ugiørligt nu det overalt baade i Byerne og paa Landet er kommen i saa sterk drift, formedelst det store Antall Brændeviins Pander, et der ikke under voldsomme Midler og almindelig Opstand kunde nedlægges og ja endda neppe, og hvem skulde vel da tilkiøbe sig den Friehed at brænde for at staa alle imod”.

Det er ikke med denne Leylighed ellene her paaberaabes ubekiendte Privilegier og tales om almindelig Opstand naar noget almindeligt Nytt skal foretages. Jeg kand ikke beskrive denne Landødende Misbrug videre, uden at blive alt for vidtløftig, nok er det at denne Sag er af yderlig Betydenhed.

6te Selveyer Bonde i Bodilsker Sogn

(Margin ud for angivelsen: Hartkorn 12 td, 1 skp, 1 fk, 2 alb, 1 69/130 ds)

5½ Pund 8 mark Smør  - 7lispund 12 pund ½ fpund

1 td Biug   - 1 Tønde

2 td 1 skp Havre - 2 td 1 skp 2 fpund 1 ot 1 p  (De to sidste:) 1  1 fjerding, havre 3 fjerding  (?)

1 koefjerding     - 1 rd. 3 mk

1 Svinefjerding -  3 mk

1 Faar    - 4 mk 8 sk

1 gaas   - 1 mk

12 høns   - 4 mk 8 sk.

1 læs Ved     - 1 rd. 1 mk 14 sk.

1 læs Limsten    - 10 sk

Negelt    -  5 sk. 7½ alb.

Skrivepenge    - 3 mk 2 sk

Brødbagning og Æg   - 1 mk

Knegtepenge    - 1 mk 15 sk-

Ægtepenge      - 2 rd

                                  I alt 8 rd 1 mk 1½ alb.

Ovenmeldte: 7 lispund 12 pund ½ fjerding smør Beregnet til Penge a 7 fjerding lispund er 9 rd 1 mk 2 sk

1 td. Byg beregnet til penge 1 rd 4 mk

2 td 1 skp 2 f. 1 Ot 1 p havre a 4 mk tønden er beregnet til 1 rd 2 mk 13½ sk.

Hvilket lægges Quartals skatten 2 mk af hver td. Hartkarn, som Indbyggerne paa Bornholm fra Anno 1650 have svaret er 4 rd 8 sk.

Samt Hartkorns skatten 1/8 procent af hver td. Hartkorn ifølge forordningen 24. sep. 1779 er 1 rd 3 mk 3 sk

Summa Gaardens Afgift 26 rd. 10½ sk

(I margin: Hartkorn 10 td.  – 2 fk, 2 alb. 31/130 d)

3½ Pund 1 f. Smør   - 4 lispund 11 pund 1½ fpund

1 td. Byg    - 1 Tønde    opmaal byg  1 fd

1 td. 4 skp. Havre- 1 td. 6 skp. 2 fr, 1 ot. 1½ P  opmaal Havre 1½ fd

Smaaredsler som i Jordebogener specificeret  8 rd, 3 mark 14 sk 1½ alb.

Ovenmeldte Afgift i Penge beregnet: 4 lispund, 11 pund 1½ fpund

Smør a 7 mark lispundet er 5 rd 3 mk

Byg        -     1 rd, 4 mark

Havre    -    1 rd 1 mk 5 ¾ sk

Hertil lægges Quartalskatten 2 mk td. Hartkorn   3 rd 2 mk 4 sk.

Samt hartkorns Skatten 1/8 proc.  1 rd 1 mk 92/3 sk

Summa Gaardens afgift            21 rd 4 mark 1 5/12 sk.

I margin: Hartkorn 7 tdl 4 skp 2 fl 2 alb 2 22/65 dl

3 pund Smør          - 3 lispund 15 pund 3½ fd

1 tønde Rug         - 1 tønde   Opmål Rug 1 fl

1 td 1 skp byg     - 1 tdl 1 skp 2 fl 1 ot. ½ st         opmaal Byg 1 fl

4 skp havre       - 6 skp 2 fl 1 ot 1½ sp

Smaaredsler som i Jordebogenspecificeres     5 rd – 1 sk 2 alb

Overmeldte Afgift til Penge beregnet 3 lispund 15 pund 3½ fl Smør a 7 mk lispundet= 4 rd 3 mk 14 sk.

Rug                    4-3-14

Byg                     2-0-0

Havre                 0-3-5 ¾

Hertil lægges Quartal Skatten 2 mk a td. Hartkorn    2-3-9

Samt Hartkornskatten 0-5-13½

Summa Gaardens Afgift 17 rd. 4 mk 12 3/8 sk

Videre ydes af de allereede indtagne og bortfæstede Udmarks Jorde, efter den derover for sig selv forfattede Udmarks Jordebog, havre og Smør, alt til Penge beregnet efter ommeldte Capitals Taxt, som udgiør den Summa omtrent …. 900 rd.

Hertil lægges Udbyggernes Hielpeskat, som vel varierer men udgiør aarlig omtrent hen ved…. 80 rd.

Ved de fleste Bøndergaarde findes Huusmænd, som her i Landet kaldes Udbyggere, at være needsatte, disse boe enten paa Bøndernes Grunde eller paa Livs Tiid fæstede Udmarker, som tilhører hans Mayestet, hvilke for endeel til Sædeland ere opryddede og ere alle dertil ved god Anvendelse brugelige. Da Udbyggernes Vilkaar, som boe paa Proprietairenes Grunde ere meget maadelige og langt verre end deres, som have fæstet Kongens Marker; thi sielden faar hiine ordentlige Fæstebreve og jages ofte fra Huuset i Utide, maa derhos betale dobbelte Afgifter og giøre meget Hoverie til Huusbonden, frem for Kongens Fæste-Udbygger. En Fæste Huusmand paa Kongens Mark betaler aarlig af en Tønde Sædsjord 6 skp. Havre, af en tønde kløvgang 2 pund Smør og i Hielpeskat 4 sk. Af 3 tønder Kløvgang eller en Tønde Sædsjord.

Det var en af de her i Landet nødvendige Indretninger at fastsætte de Rettigheder, som en Selveyerbonde har at fordre hos en Udbygger, som boer paa hans Grund.

Det tilkommer mig ikke at bestride disse brave Mænds Meeninger, allermindst at indveende noget imod deres approberede Forestillinger; Men saa meget er dog vist, at nu i disse Tider er man ved kundskab og Erfarenhed bleven saa oplyst, at man anseer Jordens Dyrkning og Forbedring, besynderlig udi et frugtbart Land, at være Hovedgrunden til Folkemængden; Landets Velfærd og alle Menneskets Nærings Veye; I det mindste falder alt nu i denne Tiid, da Ryddninger, nye optagne Agerlande og ald anden merkelig Jord Forbedring opmuntres og belønnes ved Præmier, sælsomt at man skal tilbyde Folket Udvandringer, alleene i den Hensigt at dets Land Jord skal henligge uden dyrkning.

At Bønderne ikke skatte noget af Udmarkerne, men aleene yder deres Smør, Korn og Penge af deres egne dyrkede Bøndergaarders Hartkorn, udviiser Landets Jordebog. At omtrent 1000de Bøndergaarde vel forsynede med hiemme Marker, skulle behøve den fierdedeel af landet til Overdrev synes strax med første Betragtning at være urimeligt; og den Brug, som der af giøres paa samme stæder til Brændsel, end at slaae Jordens Overflade, for der ved at naae noget usselt Græs- og Lyng-Tørv, er for Agerdyrkende Folk i disse oplyste Tider saa uanstændig og forkeert, at man maae undre sig over at saadant brug skal paaberaabes som nødvendig i et Land, hvor den ey alleene er temmelig Skov, moser og Tørveskier, maa endog Leylighed til Piile, Elle og andre Træers Plantning overalt.

Det er bekiendt at her paa Landet er hver Mand Soldat altsaa ere Bønderne, enten Dragoner, Landsoldater eller en Art af Reserva Soldater, som her kaldes Herreds Soldater. Landsfolket inddeeles altsaa efter den Militaire Indretning udi Dragon Compagnier, hvor af ere 2de, 4re National Compagnier og 4re Herreds Compagnier, 1 Commando Artellerister med dertil hørende 200 Handtlangere, hvilke ere enten Bønder eller Udbyggere og nyde 1 rd. aarlig af Kongen. Jeg anfører denne Militaire Indretning meest for at erindre hvorvidt Bønderne, betragtede som Bønder, contribuere i Almindelighed til Landevernen og da ere alle Gaarder, som ere 8te Tønder Hartkorn og derover, tilligemed Præstegaardens skyldige til at holde en Dragon med Hest, Sadel og Klæder, som er blaae Vadmels Kiole med røde Rabatle Læder-Vest og Beenklæder, den øvrige Armatur, som Side- og SkydeGevær med Carabin Kammer, Patron Tasker og Krudt til Münstringe, faae de af Kongens Ammunitions Huus. De øvrige Bønder og Bønderkarle, Thi alle ere fra den Tiid af de er kommen til Confirmation, enroulleredes ere Land-Soldater indtil deres 45 a 50 Aar, da komme de til Herreds Compagnierne. Infanteriet bekommer den samme Armatur paa sin Maade som Dragonerne.  Herreds Compagnierne bestaae af aldrende Folk til 60ne Aar, da de skal udgaae af Rullen, de ere som et slags Invalider, blive dog aarlig münstrede. Deres Officerer bærer ikke Feldttegn og Capitainerne nyder 50 rd. Aarlig Gage. Folket anskaffer sig selv Side- og Skydegevær og øvrige simple Rustning. Borger Compagnierne bestaae af Byernes Mandskab unge og gamle, bliver aarlig münstrede og anskaffe sig selv Gevær og Ammunition.

Jagten er efter Kongelig-Resolution af 23. October 1772 bortpagtet til Bønderne paa 20 Aar for 200 rd aarlig, men den indvortes Liigning og Afgiftens Betalning foraarsage uendelige Bryderier imellem Bønderne og Cautionisterne. Bønder som arve eller kiøbe en Gaard vægrer sig for at betale, paa Grund de ikke have søgt om at have Deel i Jagten, hvor af mange Tretter og Processer opkomme. Cautionisterne dør og ingen vil træde i deres Stæd, hvorudover man har Vanskelighed med at conservere den engang af Bønderne for Jagten udlovede Summa til Kongens Indtægt: Ey at tale om, at alt Vildt uden skaansel ødelegges, da hver Bonde søger at nyde fyldest for den Deel han svarer af Afgiften.

Disse Foregaaende Efterretninger ere egentlige Landbøygden angaaende. Hvad Kiøbstæderne vedkommer saa ere de 5 deraf nemlig Rønne, Nexø Aakirke, Suannike og Hasle, hvis municipal Rettigheder ere uomtvistede. Byerne Sandvig og Allinge have længe tilegnet sig samme Rettighed, endskiøndt de aldrig have været andet end et Færgestæd imellem Schaane og Bornholm og, ved sit Naboskab med det fordum anseelige Hamershuus Slott, har givet Anleedning til at adskillige Folk har needsat sig der. Ikke desto mindre have de indrettet Borgerskab, som i hensigt til det Militaire udgiør et Compagnie. Men da Landets og Kiøbstædernes Næringsveye og Fordeele løbe for det meeste her i Landet ud paa et og det samme, har ingen villet giøre disse Byer deres formeente Kiøbstad-Rettigheder stridige.

Alt hvad man i Korthed kand sige om disse Kiøbstæder er, at de ere en Samling af Huuse sat uden Orden eller noget regelmæssig Anlæg. Disse Huuse og Gaarde beboes af Dagleyere, Jordbrugere, Søefolk som er alleeneste hiemme om Vinteren, tilligemed Handverksfolk, folk som fusske paa alle Slags Professioner, hvor af enhver kand være Snedker, og Sadelmager, maler og Uhrmager, Tømmermand og Smed og foreene i én Person endnu fleere Haandverker, Ingen Haandverk har noget Laug og hver nærer sig som han kand best. Udi hver Bye ere nogle Handelsmænd, som forsyne Bonden med Grove Vahre. Skippere handle for det meeste ligesaa vel som Kiøbmænd og foruden disse Næringer brænder enhver, som dertil have Redskaber, saa meget Brændeviin som han kand, foruden de mangfoldige Kroersker, som brænde og udsælge denne Drikkevare som sin Hoved Næring; Og da her er ingen Consumtion eller Accise følgelig ingen Orden eller Opsigt med Maaler-Væsenet, saa kand enhver desto lettere, endskiøndt paa det almindeliges Bekostning, drive denne handtering uden Controle. Vel er Forordningen af 2. sept: 1773 bleven her forkyndet, men uden mindste Virkning, da den gemene mand anseer Brændeviins Brænden, som et af Landet Privilegier.

Kiøbstædernes Huuse og Gaarde bestaae, som i de fleste Danske Kiøbstæder, af Bindingsverk, en Etage høy, de ringere Slags Huuse ere tækkede med Straae: Alle Kiøbstæd Bygninger er efter fastsat Taxation assurerede udi Siællands Stifts Kiøbstæders Brandkasse, men som denne Indretning er nye og her allereede foraarsaget endeel Omstændigheder, med Udbetalning naar Brandskade nogenstæds er forefaldne, saa ere og alle Brand Anstalter og forsigtigheds Regler meget forsømte, endog paa nye bygte Huuse legge Straae-Tage og udi ingen af Kiøbstæderne findes én eneste Brand-Sprøjte, og ingenstæds Nattevægter, uden i Rønne, hvor der efter en af Stiftsmændenes Anordning burde være 3, men er ikkuns en og denne eene maae finde paa Konster for at faae incasseret det ham tilkommer.

Da Kiøbstædernes Handverks Folk ikke har noget Laug saa arbeyder hver som han kand og hvad hand vil, Vel tage de undertiden en Dreng til Hielp, men naar denne har været 1 a 2 Aar hos Hosbonden uden at have lært noget, ikke engang halv saa meget som hans Mester, som selv er Fusker, gifter drengen sig og avler Børn, som strax gaae at tigge, saasnart de kan komme ud.

Betlerie og der af kommende ubændig Selvraadighed og Lediggang er magesløs i disse Kiøbstæder, i Serdeleshed her i Rønne, hvormed unge og gamle, friske og svage søge sin Næring og her i Rigerne skal der ikke findes saa stor Uorden i denne Deel af Politie Anstalter, som her. Det er mig fortalt, thi Specification derpaa er mig ikke forevist og kan ikke heller lettelig haves, at her i Rønne ere 2 a 300 Betlere. De falde de øvrige Kiøbstæderes Beboere meget til Last, da man blot i Betlerpenge er under denne Uorden nødsaget til at udgive aarlig over 30 rd. Saa meget er vist, at ikke 10de deelen der af behøvede at tigge, naar der holdtes Orden og gaves Leylighed til Arbeyde. Det er desforuden et meget nedslaaende Syn og Menneskeligheden uanstændig, at saa mange Selskabs Lemmer skal ey alleene være til Byrde, da de, i ser den blomstrende Ungdom, som her løber med Tigger-Posen, kunde bruges paa mange Maader, dem selv og det almindelige til beste.

Kiøbstædernes egentlige Næringsveye kand, naar de sættes i Separate Classe med Landsbøygden hvormed de have Jordbrug, Brændeviins Brænden og Haandverk tilfælles, ikke henføres til andet end den liden Søefart, som haves fra de 3 Byer Rønne, Suannike og Nexø, tillige med nogen Handel med Havre og Korn, Pottemager arbeyde og vævede ulden og linede Stoffer, hvoraf her forarbeydes eendeel og udsælges. Disse hiemmegiorte Stoffer ere for de flittige et gott Opholds Middel og kunde med Opmüntring blive endnu bedre.

Foruden Kiøbstædernes og Landets almindelige Nærings veye, indkommer her ofte en god Deel Penge ved de aarlig forefaldende Strandinger og endskiøndt ald Misbrug i slige Tilfælde ikke endnu er ophævet, saa skeer dog ikke saa store Uorden derved som tilforn.

Landets Toldvæsen er i den Forfatning, som det altiid har været, og som det paa en omflydt Øe, som umuelig kand bevogtes af Toldbetiente, fremdeles vel under denne Indretning forblive, nemlig under kastet mange Contrabande Indsnigelser.

Toldens Intrader variere aarlig her som andenstæds og er undertiiden 1200 rd, undertiiden mindre. Det maae dog merkes, at da de fra Landet udgaaende Vare bringes for det allermeeste til Kiøbenhavn, saa bliver Tolden der svaret, følgelig regnes den ikke iblandt denne Summa. Naar de Bornholmske Kiøbmænd kunde faae 1 Aars Credit i Kiøbenhavn, som i Lübek, vilde de vist forlade den sidstes handel, som er dem selv ikke til stor Fordeel, men til megen Afbrek udi Hans Mayestæts Toldrettigheder

Efter at have kortelig erindret Landets og Kiøbstædernes Nærings veye, vil ieg melde saa meget om dens Population, som ieg veed. Folkets egentlige Tal siden den sidste Optælling i Aaret 1769 ere ikke bekiendt, men det kand nogenledes sluttes af denne Tabell som viiser

Antallet paa fødde og døde i 10 aar

Er altsaa i ovenstreven 10 Aar = 1518 flere fødde end døde og endda er her ved at merke at i Aaret 1770 borttrykkedes blot af Børnekopper 636 Mennesker.

Den Kongelige Undersøgelses Commission, som her blev indskikket i Aaret 1739 giorde Forslag til, at disse Embeder skulle adskilles og er min Formand den første, som i dette Seculum har været Amtmand. I forrige Seculum var her vel nogle Aar Amtmænd og Commandanter tilsammen, men denne Indretning har altiid været ophævet lige indtil Aaret 1740, da den gamle Commandant og Amtmand Vest afgik og nu levende Conference Raad Urne kom her som amtmand til Landet tilligemed Commandant Kruse og da den Militaire Indretning prædominerer uden i de aller egentligste Civile Process-Sager, som dømmes ved Bye- og Herreds-Fogderne og dernæst ved landstinget, saa har Amtmands Embedet aldrig kommet til nogen Embedsmæssig Virksomhed. Og efterat Commandanterne udvirkede den saakaldede bestandige Commission, der skulde, ved Comandanternes Sammenkaldelse og under deres Præsidium, foretage sig Landets almindelige Sager, saavel Civile som Militaire til Deliberation og forestilling, ere Amtmændenes Embeds Indflydelse endog Forestillings Ret dermed meget svækket, om ikke aldeeles tilintetgiort. Amtmanden her til Lands har ikke det mindste (efter indført Skik) ikke engang som Sessions Deputered, eller Münstrings Commissarius, hvorom dog Landeverns Forordningen melder, med den Militaire Enroullering, Udskrivning eller Ammunition at giøre, ikke heller med Marinen; thi her er ingen Lægd eller Søe-Enroullering. Fælledskabets Ophævelse paa Land-Bøndernes egne Marker har ikke Stæd, Hoverie-Reglement ikke heller.

Skifte Forvaltningen over alle i Gage staaende Ober og Andre Officerer ved Landfolket til Hest og Fods have Commandanterne faaet tilfælles med Amtmanden. Skifteskriveriet har Amtmanden indtet med at giøre, endskiøndt han hos de fleste Bønder har Skifte-Forvaltningen og alle Byrder og Ansvar af Oberformynderiet; thi dette Skriverie er for nogle Aar siden henlagt til de 4 Herreds- og Byefogder, som nu ere Skifteskrivere hver i sit Herred. Opsigt med Amtsforvalterens Regnskaber og Kongens Indtægter, har Praxis giort meget ringe, da Amtmanden har ikkuns nogle faae Attester at meddeele, som paa andre stæder plejer ved Tingsvidner at afgiøres.

Amtmands Embedet her paa Landet er altsaa det mindst betydeligste, som i Kongens Riger er til, da dets Hoved Forretning er at holde Formynder Bog for Bønderne og udstæde Passer til de Reysende og endda kand Amtmanden ikke meddeele den ringeste Tieneste-Pige Pas, uden Commandantens Tilladelse. Jeg er derfor, efter at være bleven bekiendt med Sagerne, gandske overbevist om, at Amtmands Embedet er her ikke fornødent og at de faae Forretninger det tilkommer, kand let bestrides af Commandanten og den bestandige Commission, og Bye- og Herredsfogderne, som ere Skifteskrivere kand allerbeqvemmeligst være Skifteforvaltere og til Beviis om denne dags Sandhed har ieg til eende udførlig Plan og Demonstartion:

Rettergangen fra Herreds og Byeretterne er som paa øvrige Stæder til Landstinget, dog maae ingen, som ved Milicen har den mindste Gage, aflægge Vidne ved de Civile Retter uden Commandantens Tilladelse.

Den saa kaldede Bestandige Commission hvorom fraværende Folk giøre sig adskillige Begrebe, skulde man efter dens Navn Ansee som en Art af Landregierings Commission, som bestandig vedblev sine Forretninger og havde følgelig noget bestandigt at foretage, Ligesom det Secrete Raad paa de Vestindiske Øer eller det nye indrettede Raad i Tranquebar; Men denne Commission er ikke af den Beskaffenhed. Den er i Aaret 1742 strax efter det nye Amtmands Embede her paa Landet blev indført, foreslagen af da værende vice-Commandant Kronenberg og igiennem Krigs Cancelliet udvirket af Commandant Oberste Kruse. Commissionens Menbra ere 1. Commandanten som præsiderer og som den ansees for at være Militair, kand altiid sammenkalde Commissionen, 2. Amtmanden, 3. Amtsforvalteren, 4. Provsten paa Landet.

Ifølge den kongelige Ordre af 6. Juli 1742 hvor paa denne Commission grunder sig er dens Forretninger:

1. Efter Land Etatens General Commissariats dertil givende Anleedning forfatte et faststaaende Reglement, hvorledes i en og anden Tilfælde der paa Landet skal forholdes. Dette Reglement er endnu ikke giort.

2. Skal den forsamles 2 gange om Aaret, Høst og Vaar, for at ventilere og overlægge, saavel heele Landets beste i Almindelighed, som hver Stands Opkomst i Serdeleshed og hvad Comissionen de conjunctum eller efter fleeste Stemmer i saa Maader finder nyttigt og tienligt, skal den derom giøre Forstilling til vedkommende Collegier.

3. Er Commandanten authoriseret til udi forekommende tvivlraadige Tilfælde, som ere af Betydenhed, at sammenkalde Commissionen, for at overlægge hvad som er forefaldet og enten conjunction eller efter fleste Stemmer, at tage en Resolution derudi, hvilken dog med allerførste Leylighed til allernaadigst Approbation skal indsendes. Hvad som ingen Ophold taaler, kand vel imidlertiid exequeres dog maae ingen Sag, være sig Civil eller Militair, drages under denne Commission, som a parte er inddeelt under Lands Lov og Rett.

Disse ere altsaa efter forbemeldte Kongelig- Ordres eller Instructions Ord og Befalning Comissionens Forretninger, hvorved Commandanten egentlig endnu haver, tilligemed denne Comission, Landets almindelige Opsyn at beopagte, hvorved Amtmands Embedet i alle vigtige Poster tilsidesættes.

Videre er ved seenere Rescripter allernaadigst befalet, at Indbyggerne, naar de have noget at andrage i Anledning af nye Indretninger i landet, skulde de under vedbørlig Straf, derom først melde sig ved den bestandige Commission, saa Commissionen har saavel Civile som Militaire Tilfælde at iagttage og forestille; og befindes det af den Protocoll, som Commissionen i sine Sessioner fra dens Indretning af i 38 Aar har holdet, at man har henvendt sig dertil saavel med Particulaire, som Publique Angelegenheder, og allermeest i det Civile, hvorudover adskillege Debatter om Embedernes og Jurisdictionernes Grændser ere forefaldne.

Førend ieg kom her til Landet, hørte ieg adskilligt fortælle om de Bornholmske Privilegier, hvorudover ieg, for at kiende de sande fra de formeente, har ladet det være mig angelegent derom at have fuldkommen Kundskab, og Beskaffenheden dermed er, efter de Oplysninger ieg har kundet erhverve, saaledes:

Et Land, som Bornholm, der ligger for sig selv, adskilt fra andre Provincers Samqvem, maae nødvendig have nogen særegen Beskaffenhed, saavel i hensigt til den Naturlige, som Civile forfatning, hvilket har foraarsaget, af adskillige Indretninger som findes i de Danske Provincer, forefindes her ikke; Adskilligt derimod er indrettet, som ikke er andre Stæder i brug, som Odelsretten, National Landvern, visse Skatte-Friheder med meere. Hvortil kommer Landets gamle Regierings Bestyrelse, da det snart var Biskopperne i Schaane, snart Kongerne i Danmark tilhørende, Bortpandtet engang over et halvt Seculum til de Lubscke og igien henlagt som Patrimonial Eyendom til det Kongelige Huus; alle disse Forandringer have givet anleedning til visse bestemmelser udi Indbyggernes Vilkaar, som deels ved offentlige Anordninger, deels og formedelst Vane og overseete Vedtægter ere blevne giældende og vedvarende. Alt hvad, saaledes har været Landfolket til Fordeel meer her end andre Stæder, har man belagt med det Navn af Privilegier, endskiønt adskilligt deraf hverken har haft sin tienlige Grund i Land-Forfatningen og ikke heller bekræftet ved Regieringens serdeles Benaadninger.

Videre henhører til Landets anthentique Privilegier, den Kongelige Forklaring derover, udstædt og trykt som Forordning, endskiøndt den ikke udi Samlingerne haves, af Dato 21. September 1770. Udi denne Forklaring meldes:

At Indbyggerne svare ikke Konge Tiende og ikkuns 2 mark ag hver Tønde Hartkort, Quartal Skatt.

Ere aldeeles frie for Folke- og Famile Skat.

Ere frie fra udskrivning.

Derudi formeldes videre, at naar Omstændighederne maatte udfordre, at paalegge Undersaatterne nogen Extra Skat eller Paabud, saa, endskiøndt Indbyggerne paa Bornholm ikke kand frietages for i saa Maade at bære Byrden, vil dog hans Mayestæt end og i slige Tilfælde see dem paa det lemfældigste behandlede.

Udi disse anførte Benaadninger bestaae de egentlige Bornholmske Privilegier, alle andre selvgiorte Vedtægter og indsnegne Misbruge kand altsaa aldrig med saadant Navn belegges.

Da man ved Privilegier ofte forledes til Misbruge, saa veyledes ieg til at melde noget derom, i Anledning af næst anførte. Foruden Brændeviins Brænden og alle dermed følgende Fordervelser, hvorom ieg allerede har erindret, ere her adskillige indsnegne Uordener, hvoraf ieg ikkuns, for kortheds Skyld, vil erindre de meest betydelige:

En anden i landet meget overhaandstagende Misbrug ee de saa kaldede Undentags Contracter, der ere som en Art af Fledførings Pagt dog uden Lovbydelse og bestaaer derudi:

En Gaardeyer eller Huuseyer i Kiøbstæderne og paa Landet, naar han enten er bleven gammel eller og kied af arbeyde, bortselger sin Gaard til en anden paa Vilkaar han deraf, foruden den accorderede Kiøbe Summa skal til sin og Konens Dødsdag, nyde Undentag, det er: den tilkommende Eyer skal overlade den sælgende nogle Værelser paa Gaarden, skaffe ham Brændsel til Fornødenhed, yde ham aarlig vist bestemt Quantum af ald Slags Korn, Smør, Flesk, Faar, Grise eller Sviin, Foring til nogle Creature, Brændeviin og Tobak efter bestemt Accord, samt desuden holde han Ride-Hest eller giøre Ægter til hans Tieneste. Disse Betingelser drives ved Gaarde-Kiøb ofte urimelig høyt, saa at den tiltrædende Eyer, naar han skal føde sig og sine, bestride Gaardens Avling og udreede dens Skatter, maae nødvendig geraade i Gield og tabe Lysten til sin Handtering. Heraf følger: 1. da slige Contracter skee mellem Frældre og Børn eller ved Svogerskab, at naar enten Forældrene overleve Børnene, eller naar Forældrene ere vanskelige, opkomme mange Familie Stridigheder der udbryde til Processer, som fortære lettelig heele Familiens Eyendomme. 2. Eyeren maae ofte nødes til at sælge Gaarden igien og da den er beladt med Undentags Byrde, maae kiøbet indrettes derefetr, hvorved han oftest taber. Undentags eller Fledføringsmanden bliver som et Inventarium ved Gaarden, saa længe han og Kone lever og den nye Gaardeyer, som ingen forbindtligheder har med Undentagsmanden uden den Tyngde han aarlig liider af den engang giorte Contract, unddrager sig det beste han kand for at yde til Fledføringen, hvoraf uendelige Besværinger reyse sig.

Saa længe og naarsomheldst Undentags Folk er gamle eller svage Mennesker, som ikke længer kand vedblive Bonde-Arbeydet, saa kand saadan Indretning have Medhold, men da den alt for meget nu begynder at misbruges til Magelighed og Ørkesløshed er den skadelig for Landet, eftersom unge og friske Folk, som undertiden ikke ere 40 Aar, ligge sig ind paa Undentag elle fløtte fra Landet for af de tilaccorderede varer at leve i Kiøbstæderne, saa foraarsager denne Misbrug saavel Ladhed som Tretter.

Blandt Misbruge kan man sikkert henføre den ugrundede Rettighed adskillige Bønder og andre Folk, endskiøndt de ingen Privilegier have, tilegne sig at være Skifteforvaltere, deels efter deres Huusmænd, deels efter visse Bønder, naar de som tilegne sig Skifterettigheden, have kiøbt Skatten af Gaardene. Dette formeente Privilegium grunder sig hverken paa Skiøde eller Kongelig Concession og da saadanne Folk ingen Jurisdiction haver, saa kand de ikke sætte Værge eller bestyre Boets Midlervedbørlig, men, uagtet Skifteforvalteren indtet oppebær for Skifte, vil de dog at Vergemaals Omsorg og Oberformynderiet skal være hans Byrde.

Endelig vil ieg anføre en Misbrug, som synes liden, men dog foraarsager adskillige Ulykker, nemlig denne, at hver Mand, som har nogen Handel, selger og forhandler Rottekrud uden Indskrænkelse eller fornøden Caution.

Disse Beretninger ere under Haanden blevne meer vidtløftige end ieg formodede, ieg slutter dem derfor, formeenende alt derudi er sandfærdig anført. Jeg har ikke indstrøet nogle forslage eller saa kaldede Projecter; men Berettet Tilstanden efter mit ringe Begreb, deels fordi at alle Forbedrings Forslage udfordre en serdeles demonstration, som her vilde være for vidtløftig, deels og allerheldst fordi ieg anseer nye Indretninger i dette Land for det meeste enten unødvendige eller ugiørlige, blo alleene vil ieg ønske, at Indbyggerne lærte at benytte sit gode Land og dets øde Jord vedbørlig, og at det vanærende Trygleri, ved tiltagende Arbeydsomhed, kunde afskaffes.

29. april 1780

Thorkel Fieldsted

 --------------------------------------------------

Fjeldsted, Thorkel Jonsson, 1741-96, Stiftamtmand,
var født 30. Nov. 1741 paa Island, hvor Faderen var Præst, blev Student 1762 fra Roskilde Skole og Cand. jur. 1766. 1767 blev han
Højesteretsadvokat og 1769 Lagmand paa Færøerne, hvorhen han dog næppe synes at være kommen, og s. A. Medlem af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. 1772 udnævntes han til Amtmand i Finmarken, hvor hans Virksomhed bedømmes strængt i et Brev fra Professor L. Smith til Joh. Bülow, og forflyttedes 1778 i samme Egenskab til Bornholm, om hvilket Embede han selv siger i sin Afhandling om Bornholm, at det er unyttigt og godt kan overtages af Kommandanten. 1780 blev han Lagmand i Christianssand og 1786 Stiftamtmand i Throndhjem, hvorfra han 1795 drog til Kjøbenhavn.
Her opnaaede han 13. Febr. 1796 at blive Meddirektør i Postamtet, men døde allerede 19. Nov. s. A., 55 Aar gammel. Det hedder i «Lærde Efterretninger» ved hans Død, at man af hans levende Geni, lyse Hoved og driftige Aand kunde, om han havde levet længere, ventet Gavn for Litteraturen, især for den gamle islandske.
1774 var han bleven Medlem af det kgl. danske Videnskabsselskab.
P. F. Suhm, der kalder sig hans Ven, skrev en latinsk Gravskrift
over ham. Hans lille Skrift om en ny Handelsindretning i Island,
hvori han foreslaar Oprettelsen af nogle frie Handelskolonier til
Ophjælpning af Fiskerierne, Handelen m. m., skaffede ham 1783
Landhusholdningsselskabets 2. Guldmedaille og udkom i 2 Oplag.
Som Amtmand i Throndhjem skrev han 1792 et Forslag til
Bygdemagasiners Oprettelse i Throndhjems Amt (til Hjælp under Uaar), der modtoges velvillig af Kritikken. 1772 blev han gift med Anna Birgitte Wildenrath (døbt i Kjøbenhavn 2. April 1751, d. 3. Juli 1810), Datter af Oberst Joh. W. og Cathrine Malene f. Kaas.

Nyerup, Lit. Lex.
Richter, Juridisk og statsvidskbl. Stat.  Wille, Saml. af Mindetaler S. 290 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas.