DANMARKS STEDNAVNE NR.10

HOFBOGTRYKKERI 1950

Allinges_bebyggelsesnavne

Allinge_og_Sandvigs_landdistrikts_naturnavne

FORELØBIG_FORKORTELSESLISTE

643. ALLINGE KØBSTAD. BEBYGGELSESNAVNE.

Allinge [a•linya]. 2/5 1392 (Afskr.) Hanserec. 1. Rk. VIII 622 zeu Aland; 28/3 1393 Meeklenburg. Urkundenb. Bd. 22 Nr. 12507 to Alande; 30/3 1393 sst. Nr. 12509 to Allande; 10/6 1545 Hiib 156 thor Alandt; c. 1553 Hiib 194 tør Alandt; Lb 1569 Alende; K 1585 Danm. Kortlægn. I 35 Alant; Jb 1598 Allingge; LR 1598 Allend; 1599 Hiib 550 Allende; Visitatsb. 1616, 13/7 1621 Hiib 602 Alling; Mejer Allinge, Allming; Jb 1664 Allinge; Ravn 1^671 Aldinge; BWK 1676 Alinge, Alinge Bierk; BW Rap Allinge, Allinge Bierk; ResenK Allinge; K 17. Aarh. Alling; K c. 1700 Allinge; K 1746-50 Alling; DAtI, K c. 1770 Allinge; Bugge 1771 Alling; M 1844, Gst Allinge. - Da glda. nd kun optræder som [nr] i bh. Dial. efter glda. i, y og u (Esp Indl § 100), er Navnet antagelig et glda. *Alund; jfr. i saa Fald Overgangen Borghund- > Borring- i Navnet Bornholm. I de nty. Kilder fra Middel-alderen og det 16. Aarh. kan Endelsen være omtydet under Indflydelse af de velkendte_. Ønavne paa -land i Østersøen : Langeland, Lolland, Åland, Gotland og land. Det glda. *Alund maa sammenstilles med de sjællandske Stednavne Allindemagle og Allindelille i Ringsted H. (8/7 1257 Alande paruum), som Hj. Lindroth i NoB 1918 p. 48, sikkert med Rette, tolker som en und-Afledning af Trænavnet Al ,,El". Jfr. DS IX 206 u. Alskov. M. H. t. Udtalens [-a] jfr. u. Sylte, Ibsker S., 674.

Aahus. Postadr. Aahuset. - Jfr. Ved Aaen ndfr.

Aamindet,. Hs. Postadr9, Guide 1945 Aamindet. - Se Aamindet u. Naturnavne.

Andeburet, Hs [a•nabii•rinr]. - Ordet Bur er i Bh. Masculinum. Udtalen er forvansket for [*a°na-]. Her boede en gammel Dame, der hed Ane (Opt. 1945), og Navnet beror paa et Ordspil med Subst. Andebur. Huset kaldes nu Skadereden.

Baadsmandsstræde. Se u. Vangevej.

Brandløkkehus, Hs. Th Brandløkkehus. - Naturnavnet Brandløkke . Brinkevej [brerlkavæ•ry]. Postadr 1948 Brinkevej.. -- Naturnavnet Brin­ken.

Brogade [bro•ga•da, før bro•an]. Trap³, Postadr 1943 Brogade. Bryggeristræde [bry4a'ri•strØ•d9]. Postadr 1943 Bryggeristræde. Brøndstræde [brå•nstræ'da]. Trap³ Brøndstr.; Postadr 1943 Brønd‑

stræde.

Byerne [by•ana]. Panum 1830 p. 46 Byerne; Esp p. 41 byanes; Trap⁴ Byerne. - Fællesbetegnelse for Allinge og Sandvig. Jfr. Mellem Byerne ndfr.

Egesløkke, Gd. Sk&P 1717 Eegesløchen, Eegesløche Huset; Sk&P 1728 Egisløehen; Skiftepr 1731 Engesløeken; K 1746-50 (Kopi 1796) Ege Lyke Gd; Bugge 1771 Egelykke; FT 1801 Engeslykken; 1808 Thaarups Pap Nr.17 Engesløkken; Saichow 1813 Egelykkegd; Mansa 1851 Egeløkkegd; Trap'^. Egesløkkegd; Gst 1888 Egelykke Gd.; Gst Egeslykke Gd. Forekommer ogsaa som Marknavn; se u. Naturnavne. Prbv 1888 oplyser, at Gaarden i ældre Kirkebøger skrives Islykken. Forleddet er Gen. af Subst. glda. e k i , n. ,,Egebevoksning".

Elmevej [eelmavaj]. Postadr 1943 Elmevej.

Englehus, Hs. Postadr Englehus. - Vel Slægtsn. Engel.

Fuglesangen [fawlasåni'ry]. FT 1801 Fuglesangen; Trap'^. Fuglesang; Postadr 1943 Fuglesangen. - Gade. Se u. Fuglesangsgaard i Ibsker S., 674.

Grummeløkkegade [gråmalyaga•da]. Postadr 1943 Grummeløkkegade. - Naturnavnet Grummeløkke,

Grønnedal, Hs [gro•na da•l]. Bh. Vejv. 1944 Grøndal. - Naturnavnet Grønnedal.

Hammershus, Hs. Opt. 1945 Hammershus. - Opkaldelse efter Hammers-hus, foranlediget ved, at en Ejer hed Hammer.

Havnegade [ha•wnaga•dan, før pco^. ha•wn]. Trap³, Postadr 1943 Havne-gade.

Hundedalen, Gade. Opt. 1949 Hundedalen [hon_'ada•lin_,,].

Jons Kapel, Hs. Opt. 1945 Johns Kapel. - Opkaldelse efter Klippen Jons Kapel i Rutsker S., 662.

Kajbjerg, Mejeri, Gd. Guide 1914, Gst, Postadr 1943 Kajbjerg; I 1945 Kajbjerggd.                  Efter Naturn. Kajbjerg .

Kattedalsstræde. ThKattedalsgade, Kattedalstræde; Postadr1943 Katte-dalstræde; Opt. 1945 Kattedalsstræde. - Efter Naturnavnet Kattedal.

Kirkegade Wærkaga^.da]. Tax 1761 Kierkegaden; Trap³, Postadr 1943 Kirkegade.

Kirkepladsen Werkapla•siry]. Tax 1781 Kierke Pladsens; FT 1801, FT 1840, Trap', Postadr 1943 Kirkepladsen. - Nu Anlæg, tidligere laa her en jendom.

Kirkestræde [ ccerkastres da]. Tax 1761 Kierke Strædet; FT 1787 Kirke Strædet; FT ..1801, Postadr 1943 Kirkestræde.

Kokkeløkke, Gd [kåkalyl~agco•rana, kåkalyl~an]. Sk&P 1711 Koche Lychen; Skiftepr .1733 Koeke Løchegd; Skiftepr 1734 Kocke Løche gd; K 1746-50 (Kopi 1796) Kokke Lyke Gd; FT 1801 Kokkelykken; Salchow 1813 Kokke­lykkegd; Trap'^. Kokkesløkkegd; Gst Kokkelykke Gd; Postadr 1943 Kokke-løkke. - Efter. Naturnavnet Kokkeløkke.

Kærhytten. (Her ?) Johan Hansen, En bornholmsk Haandværkers Erin­dringer p. 12 (i) Kjæret.; Guide 1945 Kærhytten; Jul paa Bh. 1947 p. 25 Kjærahused. = Jfr. Kæret u. Naturnavne.

Lavendelstræde [la!vændal_lstræ•da]. Postadr 1943 Lavendel, stræde. - Nyt Navn. Opkaldelse efter det københavnske Lavendelstræde.

Lindeplads [linapla•s]. Postadr 1943 Lindepladsen.

Lundegaard, Gd. Postadr 1943, Guide 1945 Lundegd.

Løsebækgade [lo•s9b4ga•da]. Trap³ Løsebækgade; Trap⁴ Løsebæksgade; Postadr 1943 Løsebækgade. - Efter Løsebækshuse. Udtalen med [s]- i_. Stedet for [z]^. er moderne.

Løsebækshuse, Hse [lo eab4]. 1714 i Komm 1715-21 Løsbeck, LøBe­be^gik; Sk&P 1716 Løsbech; Skiftepr 1720. løsebech; Skiftepr 1725 løssbebech; Skiftepr 1727 løssebech; Skiftepr 1729 LøsBe. Bech;' FT 1801 Løsebek; Trap' Løsebæk,. Løsebækshusene ; Postadr - 1943 Løsebækshuse. - Se Løsebæk u. Naturnavne.

Mellem Byerne, Ilse [mcs dm 'by`ana]. Postadr _.1943 Mellembyerne (Vippebakken) ; Guide 1945 Mellembyerne. - Jfr. Byerne ovfr.

Møllestræde [mølastræ•da]. Th Møllestræde; Postadr 1943 Møllegade.

Nygaard, Gd. Postadr 1943, Guide 1945 Nygd.

Nygade [ny•ga•da]. Trap³ Nygade. .

Nymølle [ny•mølan]. Trap3 Nymølle.

Nystræde. Tax 1761 Nye Strædet; UrneAdd Nye Stræde; FT 1840 Nye-strædet Trap' Nystræde.

'Nørregade [nåraga•da]. Trap³, Postadr 1943 Nørregade.

Nørremølle [nåramøla]. BhFisk 1933 Norre Mylla.

Ostekarret, Hs [o.staka•rad]. AL 1912 Ostekarret [Ostakåred]_.; I 1923 Ostekarret. - Kaldes nu Solvang. Ifl..Opt. 1945 efter Beliggenheden i en Lavning, der altsa a maa være, sammenlignet med et Ostekar ,,større kar, hvori ostemælken løbes, røres og skæres; mindre kar ell. forme, hvori man presser og former ost" (ODS). Jfr. m. H. t. Bet. det almindelige Sammenlig­ningsnavn Dejnetrug.

Paa Bakken. Trap' Paa Bakken.

Paltheste, Hs. Th Paltæstan. - Bh. P a l t.h ~s t , m. ,,Navn paa en liden Pandekage" (Esp). Om Suffikset -a se u. Sylte, Ibsker S., 674.

Pilebrovej. Trap'^. Pileveien; Postadr 1943 Pilebrovejen. -- Efter Naturn. Pilebro.

Pilegade [pi•laga•dan]. FT 1801 Pilegaden; Postadr 1943 Pilegade. Ogsaa som Naturnavn.

- Pileplads. Tax 1761 Piile-Pladsen, Allinge Piile Pladsens; UrneAdd Pule, Pladsen ; FT 1787 Piile Pladsen ; FT 1840 Pilepladsen.

Pilestræde [pi•lastræ•da]. Trap³, Postadr 1943 Pilestræde.

Rejnholt, Gd [ra jnhålt]. Guide 1945 Raenholt. - Navnet er formentlig dannet paa Grundlag af Naturnavnet -R e j n h o l t s løkke (s. d.), der med Urette er opfattet som sammensat med et Stednavn *Rejnholt.

Rosengade [ro•sanga^.da]. Postadr 1943 Rosengade.

Rønnevej. Postadr 1943 Rønnevej. - Efter Rønne Kbst., 641.

Savlehus [sa^.wlahic•zad]. Postadr9 Savlan (Saulan) ; I 1923 Savlahuset. - Efter Naturnavnet Savle.

Skadehus [skadahu•zad]. - Vel af Slægtsn. Skade. Samme Hus som Skadereden ndfr.?

Skadereden, Hs [skadarødary]. -- Jfr. Andeburet ovfr.

Skolegade [sko-laga•da]. Trap³, Postadr 1943 Skolegade.

Skomagerstræde [sko•ma.garastræ•då]. Postadr 1943 Skomagerstræde. Smedestræde [smedastræ•da]. Trap³ Smedestr; Postadr- 1943 Smede‑

stræde.

Smutten, Hs. Postadr9, Th Smutten. -- Hus paa Søndergade. Jfr. Smutten i Gundslev S., Falsters Nørre-H., Navn paa et Hus med en lille Købmandsforretning. Subst. Smutte „skjulested; smuthul; krog^", ogsaa ,,smal passage ml. bygninger (der bruges som smutvej)^" (ODS)..

Stationsvej. Postadr 1943 Stationsvej.

Storegade [sto•raga•da]. Postadr 1943 Storegade. - 'Samme -Gade som Nygade og Nystræde.

Strandgade. UrneAdd Strand Gaden.

Strandstræde. Tax 1761 UrneAdd Strand Strædet.

Strandvej [stra.nvæ•^yy]. Postadr 1943 Strandvejen.

Søndergade [sønarga•da, sønraga•da]. Trap³, Postadr 1943 Søndergade. Søndermølle. BhFisk 1933 Sønre Mylla.              '

Teaterstræde [te ^la•tar1stræ•da]. Postadr 1943 Teaterstræde.

Tejnvej [ta jnavæ•^yy]: Th Tejnvejen; Postadr 1943 Tejnevej.- Efter
Fiskerlejet Tejn i Olsker S., 663.

Toldbodstræde [tålbostræ•da]. Postadr 1943 Toldbodstræde.

Tyvebakke Mølle. Th Tyvebakkemøllen. - Stubmølle, der blev ødelagt under Stormfloden 1872 (Th). Jfr. Naturnavnet Tyvehø j

Under Bakken, Hs. 1714 i Komm 1715-21 Hans Jensen Ynder Backen. Vangevej [vårlavaj]. Postadr 1943 Vangevej. - Hed tidligere Baads­mandsstræde (Opt. 1945).

Ved Aaen [ve•d ¹Ø-nj. FT 1801 Ved Aaen; Tax 1801 Ved Aaen Norden Allinge; 1828 (Th) Ved Aaen. - Kvarter i den nordvestlige Del af Allinge. Jfr. Aaen u. Naturnavne. ,

Vestergade [væ8targa•da]. Tax 1761 Westergade; FT 1787 Vester Gade; FT 1840 Westergade; Westre Gade; "Postadr 1943 Vestergade.    .

Vinkelstræde [venkalstræ•da]. Trap³ Vinkelstr.; Postadr 1943 Vinkel-stræde.

Vippebakke, Ilse. Postadr 1943 Mellembyerne (Vippebakken). -- Natur-navnet Vippebakke i Sandvig, 644.

Vippeled, Hs. Postadr9; Bh. Vejv. 1944 Vippeled. - Naturnavnet
Vippebed i Sandvig, 644.

Østergade [o^.etarga^,da]. Tax 1761 Allinge Østergades, Allinge Østre Gades; FT 1787 Øster Gade, Østre Gade; Postadr 1943 Østergade.

Nyere Navne paa Gde og Hse: Brejdablik, Højklint, Højvang, Hørsholm, Kastaniegaarden, Lærkehøj, Norskehus, Solvang, Solvænge, Østervang.

NATURNAVNE.

Aabakke [ca•bakary]. Sk&P 1714 Oo brinchen; RegAS 1834 Aaebakken; Jb e.1850 Aabakken. - Subst. Aabakke ,,høj, brat aabred" (ODS). || Aaen. Skiftepr 1708 den westre Aaepart; Skiftepr 1713 den store sehouparten som kaldis Aaen, den store Aapart; Skiftepr 1721 aaen, Den store aae, den liden aae, den liden aapart ; RegAS 1834 Aaen ; Jb c. 1850 Aaen, Aan. - Areal, antagelig ved Kampeløkke Aa. Aa, se Indl. ||Aaknald. BhFisk 1933 Aaknajln. - Fiskeplads.       Aamindet [cw•milyad]. Trap' Aamindet; I 1923

Aamindet el. Gildesaaen.               Subst. Aa og Minde ,,Munding", eller snarere et Appellativ *A a m i n de , svarende til oldn. årminni, n. ,,Aamunding".

Aasbakke [eo•zbakayy]. Trap', I 1923 Aasbakken ; Gst Aasbakke ; Vejfort 1942 Aasbakken. - A as , se Indl.

. Allinge Aa. K c. 1700 Alling Aae. -- Se Allinge ovfr. under Bebyggelses-navne.

Almestykke [almastyllFad]. Skiftepr 1720 almestøched; Sk&P 1727 allme­støchet; RegAS 1834, I 1923. Almestykket. - Trænavnet Alma

Assereng [asarace ]. Sk&P 1708 Assers Eengs Reenen; RegAS 1834 Assereng ; Jb c. 1850 Assereng, Asser. Eng. - Mandsn. Asser, gida. Azur.

Bageraa. Jul paa Bornholm 1947 p.:25 Bågara-Aaen. - Samme Vandløb som Gildesaa ndfr. Bagerens Skov. BhS XIII 142 Bagerens Skov. - Skovkløft lige udenfor Byen. || Bagerløkke [ba•garalyan]. Sk&P. 1715 bagersløchestøchet; Skiftepr 1'715 Bagere lychen, bagerløchen; Sk&P 1724 bagere løche; Sk&P 1734 Bager lyehen; RegAS 1834 Bagerlykken; Jb c. 1850 Bagerløkken.

Bakken. Jb e. 1850 Bakken eller Udlykken.

Balren [balran]. I 1923, Th Baldran. - Hulvej, hvor Undergrundens Klipper ifl. Opt. 1945 naar helt op til Overfladen, saa det larmer, naar man kører der. Navnet er en Substantivering af Vb. bh. b a i l r a ,,buldre^"; der bl. a. bruges om Vognens Lyd (se Esp p. 17) ; saaledes opfattes det ogsaa i I 1923.

Birkebjerg [bårtabå4asbjæ•r]. MK 1818 Birkes Bjerg; RegAS 1834, Jb c. 1850 Birkebierg; Mansa 1851 Birkes Bg;Trap' Birkes Bjerg; Gst 1888 Birkesbjerg; Gst Birkebjerg. - Ved Birkeløkke ndfr. Den oprindelige Form er maaske Birkes-, Gen. af Kollektivet gida. birk i , n. (i Stednavne) ,,Birke-bevoksning". || Birkeløkke [bå4alyl~an]. Skiftepr 1719 birehelychen; Skiftepr 1729 børehe løchen; Sk&P 1741 Børcheløchen; RegAS 1834 Birkelykken; Jb c. 1850 Birkelykken, Birkeløkken; I 1923 Birkes Løkke [bå'rkjes løkja].

Birrestub [børaståbiry, bc raståbiry, bceralylcan]. Skiftepr 1708 Birre stubben, birre stub^gin; Skiftepr 1713 Birrestuben, birestuben; Skiftepr 1721 berre­stubben, bergestuben; RegAS 1834, Jb c. 1850, Trap', I 1923 Berrestubben.

Agerjord. || Birrevad [børava'd, børåva'dsstØ'ry, bæra-]. I 1923 Berrevad.

Ved Birrestub. Forleddet i dette Navn kan være Gen. af Mandsn. gida. Birgir, og Birrevad maa i saa Fald være en sekundær Dannelse i Forhold til Birre(s)stub. Man skulde dog i saa Fald snarest vente en Udtale med å-Lyd, jfr. Kvinden. Birgitte, bh. [^Ibårita] (R). En anden Mulighed er vel et Subst. svarende til skaansk-smålandsk Dial. birra ,,Kvinde" (Rietz) (R).

Blak [blak]. Saichow 1813, MK 1818, Mansa 1851, Gst Blak. - Stor isoleret Klippe midt ud for Havnen. Blak forekommer oftere som Stednavn; se u. Blak i V.-Marie S., 653.

Blindtarmen. Guide 1945 Blindtarmen. -= Mole paa Skæret Stangemølle.

Bondelyngen [lønir,]. UrneAdd den saa kaldede Bonde Lyng; RegAS 1834, M 1844 Vestermarken eller Bondelyngen. - Støder op til Bondelyngen i Olsker S., 663; s. d.

Bosejord [bo•slyar, bo ajo•-rn, bco^.sa-]. AL 1912 Bo(e)slyjkkjer. - Se u. Bosestæl i Allinge-Sandvig Landdistr., 644 a.

Brandløkke. Th Brandløkken.

?Brevager. Sk&P 1716 bref ageren.

Brinken [brenkiry, on_ba ^Ibrenkiry]. Skiftepr 1713 Under Brinchen, ofuen Brinchen, udj under brinchen, ouer brinchen; Sk&P 1721 brinchen; RegAS 1834 Jb c. 1850, Brinken, Underbrinken; Trap'^. Brinken. - Subst. Brink „Bakkeskraaning, Skrænt^". Bh. har ellers kun Tostavelsesformen Brinka, m. (R).

Britannien [bre'ta•nian]. RegAS 1834 Brittanien; Jb c. 1850 Bretanien. -. Mark ved Storbritannien ndfr. Spøgende Opkaldelsesnavne.             -

Brogaard Aa. BWK Brugaards Aa; Guide 1914 Brogaard Aa.- Et andet Navn paa Kampeløkke Aa; Navnet Kampeløkke Aa er ifl. Guide 1914 ukendt. Efter Brogaard i Olsker S., 663; jfr. Brusaa ndfr.

Brusaa. ResenK Brusaa; K e. 1700 Brusaae; Thurah Brus-aae; Skougaard 1804_, p. 233 Brus-Aa. - Navnet er snarest Ellipse for *Brogaardsaa. Jfr. Brogaard Aa ovfr., paa BWK 1676 skrevet Brugaards Aa. Der maa dog ogsaa nævnes den Mulighed, at Navnet kunde hænge sammen med Subst. Brus ; jfr. Bruseng i Ibsker S., 674 (R). . .

Byggehalle. Skiftepr 1711 Byggehallene, byge hallene. || Byggehøj [byra'håj, bylahdj]. Skiftepr 1683 Bøgge Høystøchet; Sk&P 1715 bøgge Høy støchet; Skiftepr 1719 bøghøy, synder bøggehøy, bygehøyBstyched, byge­høystyched; Skiftepr 1729 Bøge Høy; Sk&P 1733 bøgge høy; Skiftepr .1736 biigge høy3 stk. ; K 1746-50 bigge-høy; VSK Byggehøj ; RegAS 1834 Byggehøi, Byggehøisjord; Mansa 1851 Byggehøi; Gst Byghøj. - Af .Subst. bh. Byggj e, n. ,,noget bygget" (R), glda. byggi, n. ,,Hus, Bygning, Bolig"; se herom DS III p. XXII. Gen. af samme Ord indgaar i Navnet paa den nærliggende Byggesløkke. || Byggesløkke [bWaslyan, bycarslyan]. Sk&P 1707 Byggis løcke gaden, bygge løeke gaden; Sk&P 1708 Bygge Lyeken, Bygges Løche holdene; Skiftepr 1711 bygelychen;. Skiftepr 1719 bygers lychen; Skiftepr 1725 bøggersløchen, bøggerBløehen; Sk&P 1726 WibøggenB= løchen; Sk&P 1733 bøggerB løchen; RegAS 1834 Byggerslykke, Byggers­lykken, Bygersløkken ; I 1923 Byggersløkken. - Se u. Byggehøj. M. H. t. Indskuddet af r jfr. Stenersløkke ndfr.

Bækager [bceca•gar]. Skiftepr 1689 Beehe Aggeren; Skiftepr 1711 Bech­ageren,. bech Aageren; Skiftepr 1.731 Beckageren; RegAS ^.1834 Bekager; Jb e. 1850 Bechager, Beekager. II Bækfald. Skiftepr 1711 bechfald; Skiftepr 1733 et lidet bechfald. Appellativet bh. B æ kk j f a j l „Bæk; Bækløb; oftest om kortere Bækløb i skraanende Terræn" (R). Jfr.. m. H. t. Sammensætningen ænyda. Sigefald, der bruges i s. Bet. som det usammensatte Sig (Kalkar V 896). II Bækken [ba iyy]. Sk&P 1722, Sk&P 1739 bechen; RegAS 1834 Bakken; Jb c. 1850 Beckken, Bekken. - Areal

nær Løsebæk. Bæk, se Indl.. . .     _

Bøjsenskov. Sk&P 1738 Bøysen Skoueen; Sk&P . 1742 bøysen Skous Jorden; Sk&P 1743 boxere Skouen. - Ifl. Sk&P 1743 „it Lidet Tom Ryde^". Forleddet kan være Slægtsn. B o j sen. Stedet ligger ifl. Sk&P 1738 ved Byggehøj. .

Damstedbæk [dam(a)sta•bc4iry]. RegAS 1834 Damsterbekken^.; Jb- c. 1850 Damstadbeeken.; I 1923 Damstedbæk el. Vilhelms Bæk [Damsta•bajkj el. Villemsa Båjkj]. || Damstedeng. Sk&P 1722 Damstad Engen; Sk&P 1732 Damstængen; Skiftepr 1738 Damstad Engen. || Damstedgade [damasta(•.)-ga•dan]. Sk.&P 1709 Dam steds Gaden; Skiftepr 1711 damstagaden; Sk&P 1722 Damstadgaden; Th Damstagaden. - Markvej til Damstedbæk. Subst. Damsted forekommer i.. Urne Ords i Bet. „Dam, Park". Bet. ;,Dam" har. Ordet ogsaa i sønderjy. Marknavne.

Damstykke. Th Damstykket. - Dam, se Indl.

Danchellsløkke. Trap⁴ Danchells Løkke; Th Dankels Løkke, Doktor Danchels Løkke. - Lystanlæg; anlagt paa Distriktslæge D a n c h e l l s af Kommunen 1907 købte =Have (Tra,p⁴ III 559).

?Dierager. Sk&P 1742 [d ?]ier ageren.

Dybemyr [di^vva my`rn]. I 1923 Dybe Myr [diva myr].

Egesløkke [Ø^.jalyan]. Sk&P 1697 EgeB Lychen; RegAS 1834 Eeges­lykken; Jb c. 1850 Egersløkken, Egesløkken; AL 1912 Egeslykke [ÆEije(s)-lyjkkja]; I 1923 Egersløkken [æjersløkjan]. - Ved Gaarden Egesløkke; s.d.

Ellesager [celasa•gar]. Sk&P 1727 Elle ageren; RegAS 1734 Elleseeng og Ager; I 1923 Ellesager. || Elleseng [celasæi n]. RegAS 1834 Elleseeng, Ellesengen; Jb c. 1850 Ellesengen. Elles Eengen; I 1923 Ellesengen. II Ellestykke. Sk&P 1734 elle støchet. li Ellet. Skiftepr 1717 ellet; Sk&P 1727 Ellet. - Kollektivet Elle, n. ,,Ellebevoksning".

Engmyr. Sk&P 1727 eng Myerren.

Flademyr [ fla•da'my•r].

Fodstieng• [fo•dstæ•ry; fo•dstajærpn]. Sk&P 1707 foedstie, fodstie støeket; Skiftepr 1711 et Styche Tord som kaldis fodstien, foedstieiorden, fodstie Engen; RegAS 1834 Fodstien, Fodstieengen; Jb c. 1^.850 Fodstien, Fodsengen; I 1923 Fodstien [fo^.dstæ^.nj], Fodsti-Engen [fo•dstajænjan].

Føledal [fålada'liry]. Skiftepr 1725 Folle Dallen; RegAS 1834 Folledalen; Udm Jb 1846 Foledalen; Jb c. 1850 Folledalen, Følledalen; Trap'^. Folledalen; AL 1912 Folladalijn.=- Subst. Fole, bh. [fåla] (Esp Indl 18) „ung Hest".

Gaasesiden. RegAS 1834 Gaasesiden; Jb e. 1850 Gaassiden, Gaassesiden; I 1923 Gaasesiderne [gå•zasiarna]. Smalle Jordstrimler, muligt benyttet til at tøjre Gæs paa (I 1923). Hvis Udtalebetegnelsen i I 1923 er rigtig, er sidste Led snarest Ordet Side.

Gaden [ga•dan]. RegAS 1834, Jb c. 1850 Gaden. - Vej i Retning af Slotslyngen. Gade, se Indl.                .

Gamlehavn. Trap'^. Gamle Havn.

Gildesaa [gilasco•n]. Th Gildesaaen; I 1923 Aamindet el. Gildesaaen. - Her holdtes i tidligere Tid Skovgilde (I 1923). Om Skovgilderne se G&N 1937 p. 53 ff.

Grummeløkke [gråmalyljan, grom^g-]. Sk&P 1707 Grumme løcken; Sk&P 1711 Syndre Bromme Lyehe støchet; Skiftepr 1713 Grummelyche, grumme­lych stychet; Sk&P 1718 grommeløchen, Norde-, Synder grommeløche; Sk&P 1728 grummesløchen; Skiftepr 1731 grumme Løeken; Sk&P 1739 grume ; RegAS 1834 Gruinmelykken ; Trap'^. Grumme - Løkken. Af Adj. grommer ,,grim, styg" (Esp). Navnet sigter vel til daarlig Jord. Jfr. Grum­mekule i Rønne, 641.

Grønbechs Løkke. 1825 (Th) Grønbechs Lokke. -.Familien. G r ø n b e c h.

Grønberghavn. Trap^l, Bull 1869 Grønbergerhavn; I 1923 Grønbergs el. Wienbergs Havn [grø.nbæ•ra æjla vi•nbæ•ra ha•wn]. - Slægtsn. Grønberg.

Grønnedal [gro•nada•l, gro•na'da•l]. Trap'^. Grønedalen; 11923 Grønnedal. fJ Grønnedalsbæk. K 1746-50 Grøne-dals-beeh; DAtl Grønne-Dals-Bek; K c.- 1770 Grønnedalsbeck; Falenkamp 1783 Grønne Dals Bek.

Gulehald [gu•la~ha•~l, gu•la=]. Guide 1914,. Gst Gulehage; I 1923 Gulehald [gu•la hajl]. - Klipperne var ifl. I 1923 gule af Mos (d.. v. s. Lav). Jfr. Gule­hald i Ibsker S., 674.

Hakkestykke. Skiftepr 1708 Hacke støeket; Skiftepr 1736 Hachestøchet. - Antagelig af Verb. hakke,

Halleløkke. Skiftepr 1708 Halde Løcken.

Halvnedeskov [hanladaskawi, .hanlada-]. Skiftepr 1711 handelschouen; Sk&P 1715 halnerie Sehouen ;^.Sk&P 1724 Handlede skou, handlede skouuen; Sk&P 1725 halfnede Eller høye skou; MK,'1818 Halnede Skov; RegAS 1834, Jb c. 1850 Halvnedeskoven; Trap'^. Halnede Skov; I 1923 Halnedeskoven [halnedaskauinj]. - Af Siubst.bh. Hallnad ,,Halvdeel, Hælvte, hvor Talen er om Noget, hvoraf Fordelen, Udbyttet, -eller hvortil Ejendomsretten deles med eri Anden" (Esp).. .Ordet bruges ogsaa, hvor der er Tale om Fællesskab mellem flere ligeberettigede, saaledes som det antagelig er Tilfældet her; jfr. u. Halvnedetuerne i Pedersker S., 683. Der var Skagelfald i Nærheden af Halvnedeskov:

Hartvigsstykke. Sk&P 1707 HartvigBstøeke, Hartwige støeket; Sk&P 1709 hartwig stychet. - Hartvig forekommer som Slægtsnavn i Sandvig i Sk&P 1721.

Havkatten. Se ndfr. u. Knudsnæs.

Hestenshøj [hæstans'håj, hcestans^Ihåjjo•rn]. Sk&P 1707 Heste Høy; Skiftepr. 1711 Hæstens høy, Hæstens HøyStyehet; . Skiftepr 1719 Hestes^­høy; Sk&P 1726 hestens høyB lorden ;• Lund c. 1820 Hesteshøy; RegAS 1834 Hestenshøi, Hestenshøy; Jb c. 1850 Hestenshøi; INM 1884 Hestehøj; Gst Hestenshøj. - Gravhøj. Af Subst. Hest; muligvis sammentrukket af et oprindeligt *Heststens- (R).

Holmeengen [hålmace ,an].

Horsvang. Jb c. 1850 Hors Vang. - Subst. Hors ,,Hoppe".

Huseng. Skiftepr 1713 Huuss Engen, huuBengen; Skiftepr 1721 hu13 Engen. (l Husestæl [hic•zastce lin]. RegAS 1834 Husestælen, Husestæls^­engen; Jb c. 1850 Husestælen. - Vistnok et Appellativ Husestæl ,,Hus-tomt" ; jfr. Indl. u. S t æ 1.

Hyldeslet [hylaslæt]. Skiftepr 1711 HylieBlæt; Skiftepr 1715, Sk&P 1744 hyldeslet; MK 1818 Hylle-Slet; RegAS 1834, Jb c. 1850 Hylleslet; I 1923 Hyldeslet. - Mark med Hyldebuske i Udkanten. (I 1923).

Højskov. Skiftepr 1708 Høyeskov; Sk&P 1725 halfnede Eller høye Skou; Sk&P 1738 Høy skou; Skovskønning 1741 Høyskou. 11 Højvang. Se ndfr. u. Kobbehul.

Jagtestrand. Salchow 1813 Jagtehavn; Johan Hansen, En bornholmsk Haandværkers Erindringer p. 90 Jaitastrån. - Det gl. Navn paa Havnen i Allinge. ,,Navnet havde den faaet af, at det eneste Fartøj, foruden Fisker-og Skibsroerbaade, der havde hjemme i Allinge, var en lille Jagt" (Johan Hansen 1. c.).

?Jankerløkke [ja•nkaralytan]. RegAS 1834 Junkerlykken; I 1923 Janker­løkken [ja•ngkeraløkjan]; Th Jankaraløkken, Jankereløkken. - Kunde inde-holde et Tilnavn (Øgenavn) * J a n k a r a , til et Verb. identisk med loll. Dial. janke ,,pjanke" (J. Jørgensen, Lollandsk Ordbog) og sv. Dial. janka, bl. a. i Bet. ,,klage, jamre sig^"; se Rietz p. 296.

Kaasejord [kco•zajo•rn]. - Samme Lok. som Snedkerager ndfr. Af Slægtsn. K a as .

Kajbjerg [ka•jabjce abaka1,, kajbjarr.]. Sk&P 1707 Kayebierg; Sk&P 1711 Kayie bierg; Sk&P 1724 laie bierg; Sk&P 1726 Cajbiergs Jorden, CaybiergB-støchet, Cay biergstøchet; Skiftepr 1726 Caybiergl3gaden, Caybiergsgaden; Skiftepr 1735 Caybierg, Cayebierg; RegAS 183.4 Caiberg; Jb c. 1850 Caie­bierg. - Af Subst. bh. Kaia, f. „Allike" (Esp). Med Formen [kaj-] kan jævnføres Udtalen [dawbjce•r] af Duebjerg i_. Klemensker S., 661.

Kalveager [kala^.gar]. 1I Kalveløkke [kallytan]. Skiftepr 1713 Kallelyeh sehouen; Skiftepr 1721 Kalleløche . Skouuen; Skiftepr 1731 Kalleløcken; RegAS 1834 Kallykken, Kallykkeskoven; Jb e. 1850 Kallykken, Kalløkken. II Kalverumpen. Th Kallarompan. - Jordstykke. Sammenligningsnavn; sidste Led er bh. Rompa, f. „Hale" (Esp).

Kampeløkke [ka•mpalyan]. Skiftepr 1689 Kampelychen; Skiftepr 1713 Kampelychen, Kampelyeh; Skiftepr 1721 Kompeløchen, Compeløchen, Kampeløchen; RegAS 1834 Kampelykken; Jb e. 1850 Kampelykken, Kampeløkken; Trap'^. Kæmpe Løkken; Guide 1887 Kampelykke; I 1923 Kampeløkkerne. il Kampeløkke Aa [ka^.mpalyaco •n]. K 1746-50 kampe Lyke aae; Skougaard 1804 p. 233 Kampelykje Aa; Trap'^. Kæmpelykkeaa; Gst Kampeløkke Aa. - Forleddet er snarest Tiln. glda. Kampe (Eks. Mawens Kampe, Borger i Kalundborg, 15/||448). Man skulde dog i saa Fald vente en Udtale [ka•mpa-].

Kattedal [katada•lin_f]. I 1923 Kattedalen. _|| Katteøren. I 1923 Ørne-klippen el. Katteørerne; Jul paa Bornholm 1933 p. 35 Kattaørnakløp­pan. - Ligner et Kattehoved med opstaaende Ører (R). Plur. af Øre hed-der paa Bh. [q rn]. Jfr. Ørneklippe ndfr.

Kildesager »sa•gar.(iry)]. Sk&P 1741 Kildes ageren. - Jfr. u. Kildesgd i Rø S., 664.

Kirkekald [T cerkaha-n]. MK 1818 Kirke Hald; Trap'^. Kirkehallen; Møller, Folkesagn 1867 p. 42 Kjerkahaljn; I 1923 Kirkehalden.

Kirstines Stol. I 1923 Kjestines Stol [kestines sdo•1]. - Sten Syd for Allinge. Sammenligningsnavn.

?Kjallesbakke. Sk&P 1723 KialleBbache Tord (KiolleB- ?).

Kloengen [klo•ce ,an]. - Maaske af Subst. Klo. Ordet anvendes ogsaa som Sammenligningsnavn i no. Stednavne; se NG I 21.2. En anden Mulighed er Slægtsn. Klo e, udt. [klo^.] (R).

Knaldager [kna•a•gar]. RegAS 1834 Knalager; Jb c. 1850 Knaldage­ren; AL 1912 Knaldager [Knåjl-]. II (Her ?) Knalden. BhFisk 1933 Knailn.- Fiskeplads. || Knalden [kna•ln]. Skiftepr 1713 Knolden; Skiftepr 1721 Knallen. Hører til Egesløkke. Knald, se Indl.

Knudshavn. I 1923 Knuds Havn. - S. Lok. som Løsebæk Havn ndfr.• il Knudsløkke [knu•slyl~a]. Sk&P 1723 KnudBløchen; -MK 1818 Knuts Løkke; ^»RegAS 1834 Knudslykke; I 1923 Knuds Løkke [knu°Sz løkja]. || Knudsnæs [nc z, (knic's)næ'e]. K 1746-50 knuts næs-odden; Falenkamp 1783 Knudsnæs-Odde; MK1818 Knuts-Næs ; Mansa 1851. Knuts Næs; Guide 1914 Næs; I 1923 Knuds Næs [knu'Sz næ'z]; GstKnutsnæs; Guide 1945 Næs. - Mandsn. Knud: Ifl. Guide 1945 er ,,Navnet Havkatten ved at vinde Indpas som Navn paa Næsset efter Villaen af samme Navn."

Knødrekaas [knic•drakco•z, knu•dar-, knådar-^.; knødar-]. I 1923 Knudrekaas` [knødrekå^.z]; Th Knødrekaas. - Lav Strandbred med en Mængde Rullesten (I 1923): Forleddet er identisk med første Led i bh.-Knøddersten ,Smaa­sten" (Esp).  .

Kobbehul [kåbahålad]. Sk&P 1725 Kobbehullet; !Sk&P 1729 Cobbehul'let; Skiftepr 1738 Kobe Hulet; RegAS 1834 Koppehullet; Jb c. 1850 Kobbe­hullet. - Skovbevokset Lavning. Ogsaa kaldet Mamrelund, nu Højvang. (-Opt..I945).. Se u. Kobbegaard i.Ø.-Larsker S.,= 671..    .

Kokkeløkke [kåkalyl~an]. Skiftepr 1725 Kacheløche skouuen; Skiftepr_, 1736 Kocheløche ageren; RegAS. 1-834 Kokkelykke Engen, Kokkelykke ageren, . Kokkelykken, Kokkelykkestykket AL 1912 Kokkelykke. - An=. tagelig af Slægtsn. Kok (Koch)....

?Koløkke..Sk&P .1740 Koulochen.

Krakkeeng. Th Krakkeengen. - Krak, se Indl.   . -

Kranshøj [kra•rys^JhåjJ. Skiftepr 1733 KrandshøyB Jorden; VSK Krands­høj.; RegAS 1834 Krandshoy,. Krandshøy; Jb :c. 1850 Kranshøi;' Trap^z Krandshøi Løkke; Guide. 1887 .Kr-andshøj^.; AL 1912 Kran(d)shøj' [Krajns-]. ii Kranstokke [krasalyan]. Skiftepr.1689 Krandtzlychen, Krandtzelychen;: Sk&P 1696 krandse. lychen; :.Skiftepr 170.8. Krantze-løcken; Sk&P 17201 Kranselochen; Krandseløche. Myrre; Sk&P 1722 den østerste Krandseløehe Sk&P, 1728 lille-kranse- løehen;. RegAS 1834 Krandelykke, - Krahdselykke, Krandselykken;: Jb-:. c: 1.850: Kranselykken Krandseløkken, Krandsløkke; Kransseløkken; AL 1912 Kran(d)seløkken [Kvaj nse-]. - Forleddet er snarest 9t Slægtsnavn Kranas, .jfr.. ty. Tiln. Krantz.' ..

Krogebakke [krå'gabakary].         . .

Kyllingehønen. .Th Kyllingehønen. Flytteblok ved Kysten. Maaske samme Sten som ,Æggehønenndfr. .

Kæmpehavn [ Ømpaha^.wn]. Trap^? Kæmpehavn; I 1923 Kæmpehavnen: ~~... Kæmpestrand:. [kæmpcistra.n]: I 1923 • Kæmpestranden. - Ifl. I.1923 muligvis^, af Mandsn.. Kæmpe. Slægtsnavnet Kæmpe kendes `paa Bh.

Kæreng. Skiftepr -1713. Kier_. Engsin synden^. for Bechen, Kier Engen Norden Bechen; Skiftepr 1719" Kier°Engen; RegAS ^.1834 Kjærengen; Jb c. 1850.Kiærreengen, Kiæreængen.. ][ Kæret-:[1 æ rad]. Sk&P 1696 Ved Kiered-RegAS 1834 Kjæret; Jb c. 1850 Kiæret; I' 1923.-Kjæret.._ Navn paa et ,,Skovkrat" (Johan..: Hansen, En. bornholmsk Haandværkers Erindringer p.. 12). =Kær, se Indl.                  .:                _ .              .                 .

Køllen ,[1 ølar]. Il , Kølleskaftet [@3l9ska ftad]. = Sammenligningsnavne: Kølleskaftet er en smal Jordstrirnmel ved Køllen.. `:                -                 :

Langagre. Skiftepr- 1713 -Lang agrene ; . Skiftepr 1721 lang' ageren. II Langehage. I 1923, Guide 1945 Lange Hage. - Pynt. || Langeløkke^. [lå åly~a, lånaly%czn, -arna]. Skiftepr 1683 Langelychen;' Sk&P 1707- lange Løckerne; RegAS 1.834 .Langelykken; Jb c.. 1850 Langeløkken.

Lappen [lapin].' Th Lappen. Subst. Lap; .brugt om et lille Jordstykke.

Larsedam [la•rsadam]. I 1923 Lars's Dam. . .

Leghøj [le'håj]. Skiftepr 1711 'Leeghøy, Leeghøystychet; Sk&P 1713 lee høy, leeg høystychet; Skiftepr' 1715 Lig høj.; Skiftepr' 1717 liighØy; ^:Sk&P 1727 liighøys Iorden; Skiftepr 1729 hig høy støchet, Liig Høy; Sk&P 1729 liig højs gade, liig høis Iorden; VSK Orig Lehhøi; RegAS 1834 Ledhøy; Jl~ c.. 1850 Ledhøi; Bull 1869 Lehnhøi; Guide 1887 Le^ghøj ; Gst` 1888 Lihøj ; Gst Lehøj. De- ældre Skrivemaader tyder- paa:, at Forleddet enten er' Subst. Leg eller Subst. Lig; begge Ordene udtales nu lce j i Bh. (Esp

Indl p. 23 f.). Overgangen e.j > æ.j har i Bh. fundet Sted efter 1800, men_, formodentlig har Ordene allerede i det 17. Aarh. været udtalt ens : lej (R)., Snarest foreligger der et oprindeligt Leghøj. Dette Navn forekommer flere^. Steder i Landet og sigter til, at Højen har været anvendt til Leg og Dans; jfr. Uldall i Fortid og Nutid VIII 175 ff. og DS VI 524. Den moderne Udtale-form beror paa Omtydning til Subst. Led, bornh. [le^.] (Esp Indl p. 26). Højen ligger ved en Vej, paa Grænsen til Olsker Sogn.                 .

Lerløkke. Skiftepr 1719 leerlyche, lerlychen; Sk&P 1727 leerlochen.

Lilleløkke [li~alyl~a, lila'lyla]. Sk&P 1696 lille Lychen; Sk&P 1710 Lil.le-Lyche; I 1923 Lilleløkken. || Lillevang [lilavån].

Linhul. Skiftepr 1713 Linhollet; Skiftepr 1736 linhul, Linhuld. - Skiftepr 1713 ,,een liden Aapart Med Noget Bkou buBkerj ". Af Subst. Lin ,,Hør".

Lodhøj. Jb c. 1850 Lodhøi. - Hvis Formen er rigtigt overleveret, er Forleddet maaske identisk med Ordet Lod ,,den Uld, som tages af Faar. om. Foraaret^" (Esp u. Lodd). Her dog snarere i den Bet., som kendes fra jy; Laad ,,låddent, langt græs på marken" (Feilb.). Jfr. Laadmose i Egen S., Als (DS VII 345).

Lovagre. Skiftepr 1738 Louagerne. - Maaske af Adj. bh. [law?r] „lav",Formen svarer til svensk låg og kunde altså, ventes skrevet ,,lou^" .(R):_; Jfr. dog Lovbæk i Ibsker S., 674.

Lyngen [i• lonø7y].

Lysterjord^. [ly•st(a)rajo•rn].. - Af Slægtsn. Lyster,.. der findes paa. Bornholm.                  .

Løkken. RegAS 1834 Lykken;- Jb c. 1850 Løkken. - Løkke, se Indl.

Løsebæk [lo•zabæk]. LR^: 1585 løssebeck; BWK 1676 Løsbek; ResenK Lofbech; K c. 1700 Løsbeck; Sk&P 1712 LøeBbeche Lycherne; Skiftepr 1719 IøsBebeche^.lychen; Sk&P 1723. IøsBe. bech;.Skiftepr 1728 løssebeeheløchen; Skiftepr 1738 løse beke løkerne; K 1746-50 Los beck; K c. 1760 Løsbek; Falenkamp 1783 Løs Bekken;. I 1923, Gst Løsebæk. || Løsebæk Havn [lo'sab.4 ha•wn]. MK 1818 Løsebekshavn; Mansa 1851 Løsebæks Havn;, I, 1923 Løsebæks Havn [lwzebækjahawn], -Navnet skal maaske sammen-stilles med det norske Elvenavn Lauselven., der synes at forudsætte et_ usammensat *Laura; (NG IV,2 p: 187, 322). Jfr. iøvrigt om Navnet. Gunnar Knudsen i DSt 1922-p. 175.Løse, se Indl.

- Maansedam [mco'nsa^&dam].I 1923 Månsa Dam. = Mandsn...M o gens udt. [mco•ns].

Madsegade. Sk&P 1707 Madses gade. Madsejord.. Skiftepr :17:19 Masse Jer. Madseløkke. Sk&P '1707 Madses Løcke; Sk&P 1724 Madtz løche.

Maj orstykket. Th Maj orestykket.                .

Mamrelund [ma-mra'ls?y; ma.mra-], Th Mamrelund. - Ejeren hed Abrahamsen (Opt. 1945); deraf Navnet: Samme Lokalitet som Kobbehul ovfr.               .

Marnesdam. Jul paa Bornholm 1947 p. 24 Marnas Dam. = Der boede

en gammel Kone i Nærheden, som hed Marna.. . .

Martin Lund. Jul paa Bornholm 1947 _.p. 24 Martin Lujn, Dam i Grønnedal. ,,Egentlig hed. den Martin Lunds Dam, da den ejedes af en Mand af det Navn" (Jul paa Bornholm .1. c.).

?Modersgade. Sk&P 1722 molenssgade. Modersløkke [mo•(a)rs, lyl~ar]. Sk&P 1711 'Moets Lyche; Sk&P 171.4 MoerB lychen; Sk&P 1722 MolenBlsche; Skiftepr 1726 Madersløche, Meders. Løche; RegAS 1834 Moders-lykke ; Jb c. 1850 Moderløkke. - Af Kvinden. glda. M o t h i r (DgP) eller maaske af Appellativet Moder          -

Munkehul. Se u. Munkestykke. II Munkeløkke. Sk&P 1714 Munche-.. lychen; Skiftepr 1721 - Muncheløchen. || Munkestykke =[monkastyl~ad]. Skiftepr 1689 Munchestycket; Sk&P 1697 Munche hollestychet; Skiftepr 1713 Munchestychet, Munchstychet; Jb c. 1850 Munkestyket.

Murehul [mi ^.rahålad]. Sk&P 1713 Muure Hollet; Skiftepr .1719 Møre-heilet, mørehallet, Møreholet; Sk&P 1720 Muure hulled; Skiftepr 1724 Mure-hullet, Murrehullet, Murreholtz Jorden; Skiftepr 1728 murehollet, mureholsiorden; Sk&P 1731 mure holt jorden; Sk&P 1741 Murre Huldet; RegAS 1834 Murehullet, Murehulslykken; Jb c. 1850 Murrehullet, Murehulet, Murre­hollet, Murreholssløkken ; I 1923 Murehullet. - Forleddet er antagelig Subst. Mur.

Møllebakken. Jul paa Bornholm 1947 p. 24 Møllebakken. - Nyere Navn paa Tyvehøj . Her har engang staaet en Stubmølle. || Møllebæk. K c. 1700 Mølle-Beck; Falenkamp 1783 Møllebek. || Mølleløkke [mølalyan]. RegAS 1834 Møllelykken; Jb c. 1850, I 1923 Mølleløkken. || Møllenæs [møla-^Ince s]. MK 1818 Mølle-Næs; Mansa 1851, Bull 1869, Gst Møllenæs. - Den ældre Udtale er antagelig [-næ•z] .(R). || Møllerende [mølaræ an, mølara­rcian]. Guide 1914, Gst Møllerende; I 1923 Møllerrenden. Il Møllerne. BhFisk 1933 Myllarna; Th Møllerne. - Fiskeplads. Medet er ,,Allinge Myller overet^" ; deraf Navnet.

Nordmandekule [no•rma• aku^.lan]. I 1923 Nordmandekulen. - Lokalitet i Havet lige ved Kysten. Her skal en Nordmand være druknet i 1862 (I 1923). || Nordmanderende [no•rma^.naræn₂,an]. I 1923 Nordmanderenden. - Ved Nordmandekule. Kaldtes tidligere Vandbaadehavnen (I 1923).

Nyhavn. Trap' Nye Havn. || Nyleddet [nyle•d]. Sk&P 1731 nyleeds gaden; Sk&P 1739 Nyledl3 gaaden; MK 1818 Nye-teed; Trap' Nye Led. 11 Nyløkke [nylyan]. Sk&P 1723 Nyeløchen; Jb c. 1850 Nyløkken, Nyeløkken.

Næs. Se ovfr. u. Knudsnæs.

Nørreeng. Skiftepr 1713 Den Nøre Eng, den Norde Eng. || Nørrekær. Skiftepr 1713 det Norde Kier. || Nørreløkke. Skiftepr 1713 Nøre Lych, den Norde lych; Sk&P 1728 nordreløche.

Olebakke [o•labaka]. Sk&P 1715 oles bace, oles bache; Sk&P 1741 olles bache ; RegAS 1834 Olebakke, Olesbakke ; Jb c. 1850 Olesbakke, Oles Bakke, Olles Bakke. - Mandsn. Ole.

Peter Allings Havn. Johan Hansen, En bornholmsk Haandværkers Erindringer p. 91 Peter Allings Havn. - Den nuværende nordlige Del af Havnen. Efter en Mand, der omkring 1828 fik Arbejdet med Havnen begyndt (Johan Hansen 1. c.).

Petreas Rumpe [peta^Iri^.as ^trdmpa]. - Navn paa et langt, smalt Jord-stykke. Af Kvindenavnet Petrea, bh. [peta^lri^.a] (R).

Pileaa [pi•laco•n]. - Andet Navn paa Kampeløkke Aa. || Pilebro [pi•labro•an]. AL 1912 Pilebro [Pilabro]; Vejfort 1942 Pilebroen, Pilebro-vejen. || Pilegade. Skiftepr 1713 Piillegaden; Sk&P 1714 Piille gaden; Skiftepr 1734 pille gaden. || Pileledet [pi•lale•d]. MK 1818 Piile-Leed; Trap' Pile Led. || Pileløkke [pi•l(a)lyan, -arna]. Skiftepr 1683 pillelychen; Sk&P 1696 pille Lychen; Skiftepr 1708 Pihle-løcken; Skiftepr 1720 pilleløche­støched; Skiftepr 1722 søndre pilleløchestøche; Skiftepr 1727 den Nordre pilleløche; RegAS 1834 Pilelykken, Pilelykkekilen; Jb c. 1850 Pilleløkken, ^pileløkken, Piilløkken, Piilleløkken, (her ?) Pellelykken; Trap' Pile Løkken; AL 1912 Pilalyjkkjan; I 1923 Pilløkken. || Pilevig. I 1923 Pilevigen [pi^.lavice^. jan].

Pinen [pi•nan]. Th Pinen, Pinaløkken. - Navnet sigter til Jordens Ring-hed. Jfr. Plagen i Sandvig,

Pissekule. Se ndfr. u. Solkule.

Praten [pra^.tan]. I 1923 Prataskæret [pra•tasjæ•red]; Th Prataskæret; Guide 1945 Pradan. - Ifl. Guide 1945 opkaldt efter en Sømand, som stran­dede her. Praten maa i saa Fald være Sømandens Tilnavn. - GK : Antagelig maa Formen Prataskæret være sammentrukket af *Pirataskæret, med Forled Subst. Pirat ,,Sørøver"; en lignende Vokalelision foran trykstærk Stavelse har vi i Brakker af Barakker, DS VIII 151. Formen [pra•tan] repræsenterer en yderligere Forkortelse, som har fundet Sted i nyeste Tid, en Afledning paa -a, se u. Sylte i Ibsker S., 674.

Præsteaa. Skiftepr 1719 Preste Aan; Skiftepr 1729 en aae part kaldes perste aaen; Skiftepr 1739 præsts aaen.

Raagejord. Skiftepr 1736 Raage Jorden. - Vel af Fuglenavnet Raage.
Rejnholtsløkke [ra•jnhåltslyan]. Skiftepr 1689 Reynholdtzlychen, Reyen holdtzlychen; Skiftepr 1713 Reinholtz Lyche; Skiftepr 1726 Ræinholtz‑ løchen, Ræinholtt Løchen; RegAS 1834 Reinhulslykken; Jb c. 1850 Reinhalsløkken, Reinhuls tykkat, Reinhulsløkken; I 1923 Rejnholtsløkken [rå^.jn­hålsløkjan], Reinersløkken [ra•jnersløkjan]. || Rejnholtsstykke. Th. Rein­halsstykket. - Ved Rejnholtsløkke. Af et Familienavn R e j n h o l t.

Rundløkke [ron~lyan]. Sk&P 1737 Runde Løeken; Sk&P 1745 Ronde Løken; RegAS 1834 Rundlykken; Jb c. 1850 Rundelykken. -- Se u. Rund - løkke i Klemensker S., 661.

Røgerisrende. Opt. 1949 Røgerisrende [ro;ja^!ri•s_Ira an].

Røverkulen [ro•varkic•lan].      Udtalen er rigsmaalspaavirket.

Samsing [samsin_J]. I 1923 Samsing. - Antagelig af Personnavnet Samsing, anvendt som Stednavn. Jfr. u. Samsingsgaard i Klemensker

S., 661.

Sandløkke. Skiftepr 1711 een liden sandlyche; Skiftepr 1713 Sandlychen. || ?Sandmæl. Skiftepr 1721 Sandmøllen. - Efter Sammenhængen et Areal. Snarest Subst. bh. Sandmæl ,,liden Sandbanke el. Sandbakke ved Strand-kanten, Klit" (Esp u. Mål).

Savle [sa•wlan, sa•wlajo•rn]. Skiftepr 1708 Sabere Jorden; Sk&P 1713 Sable irden; Skiftepr 1713 Sableiorden; Skiftepr 1727 Sable Jorden; Skiftepr 1733 Sableiorden; Sk&P 1741 savle Iorden; RegAS 1834 Saulejord; Jb c. 1850 Sauljord, Saulejord, Sauleiorden; I 1923 Savlan, Savlajorden. - Jord i Nærheden af Brogaard Aa. Muligvis af et glda. *saghl-, en Afled­ning af Subst. glda. *sagh-, der indgaar i Sognenavnet Kirke-Saaby i Volborg H. (9/9 1348 Saghæby wæstræ ; RJb c. 1370 Sawby, Saweby) og i Herredsnavnet Sabro (VJb 1231 (13. Aarh.) Såghæbrok). *Sagh- er vistnok et gammelt Ord for ,,Fugtighed^", beslægtet med no. saga ,,gaa tungt og seent" (Ross), hvortil Intensivformer foreligger i no. Dial. sagga ,,smaa­regne", nyisl. saggi ,,Fugtighed^" etc. (Torp NEO p. 564); af samme Rod er oldeng. seeg ,,Hav" ; se iøvrigt om herhen hørende Ord Liden i Minnesskr. utg. av Fil. Samf. i Goteb. 1930 p. 80 ff. En Sideform til *saghl­kunde indgaa som Forled i Sognenavnet Sejlflo i Fleskum H. (5/3 1345 (Vid. 1353) Sæghælfloo). -- GK: Formerne fra 18. Aarh. tyder paa et Forled Sabel - , vel snarest at opfatte som Slægtsnavn; et saadant kendes fra mid­delalderligt Dansk og er vel lig Appellativet Sabel (bh. saval, Esp Indl. p. 36). Udtaleformerne stemmer ikke hermed (w, langt a), men tør næppe tillægges afgørende Betydning overfor de gamle Former; vilde man imidlertid gaa ud fra Udtaleformerne, kunde de tolkes af det bibelske Mandsnavn &Lul. I hvert Fald ligger det nær at tænke paa et Slægtsnavn eller Personnavn i Forbindelse med Endelsen -jord, jfr. ovfr. Bosejord, Kaasejord, Lysterjord og Madsejord. Formen [sa•wlan] er. en elliptisk Femininumsform, dannet af [sa•wlajo•rn], i Lighed med f. Eks. Praten ovfr.

Seppestykke. Sk&P 1714 Seppestochet. - Maaske Mandsnavnet glda. Sebbi.

Siversløkke [si•vars'lya]. I 1923 Sivers Jord; Th Sævers Løkke, Severs­løkken. - Forleddet er Mandsn. bh. [si•var], skrevet Siver, Sivert (R).

Skottegade [skåtaga•dan]. Sk&P 1707 Skotte gaden; (her ?) Sk&P 1741 Sl(u ? )ttegaden. - Antagelig af Slægtsnavnet Skotte; jfr. Gaardn. Skottehjem i Ø.-Marie S., 673.

Skraalien [skra•li•an]. - Mark.

Smedenslyng [smedans ^Iløn].

Snedkerager [snekaraa•gar]. RegAS 1834, Jb e. 1850 Snedkerager.

Snerpe [sna•rpan]. RegAS 1834, Jb c. 1850 Snerpen; AL 1912 Snerpen [Snarpan]; I 1923 Snerpen. 1; Snerpevej [sna•rpavØ•n]. I 1923 Snerpe-vejen. - Ordet Snerp (e) bruges i Stednavne om snævre Lokaliteter, og er sikkert her oprindelig Navn paa Vejen, der ifl. I 1923 er snæver og med Tjørnehegn paa begge Sider. Jfr. u. Snerp DS IV 389 og Snerpedam DS V 104.

Solkule. Jul paa Bornholm 1947 p. 24 Solkulan ... Drengene kaldte den Pissekulan. - Sted ved Kysten, hvor' Børnene badede. Kaldtes ogsaa [svømaku•lan] (Opt. 1949).

Souleodde. K 1746-50 Soula-odden; Thurah, DAt1 Soule-Odden; K e. 1770 Soule odde; Falenkamp 1783 Soule-Odde. - Samme Lokalitet som Ørneklippe ndfr. Forleddet kunde være Subst. S u 1, bh. sawl (Esp Indl p. 16). I saa Fald vel et ironisk Navn paa den nøgne Klippe.

Spurven [spårim]. Skiftepr 1708 spurre støeket; Skiftepr 1713 Bpore--stychet; Skiftepr 1721 sporrestøehet; Sk&P 1724 spørrestochet; Sk&P 1727 spørestøchet; RegAS 1834 Sporestykket; Jb c. 1850 Sgorrestykket; Th Sporrijn. - Den moderne Form er sikkert Ellipse for * Spurvestykket.

Stangemølle [stå•rlamala]. I 1923Stangemølle [sdånga møla]; Th Stange-møllen, Stangemølleskæret. - Skær Syd for Havneindløbet. Stangemølle kunde muligvis være Betegnelse for en Legetøjsmølle, der er anbragt paa en Stang; Lokalitetens Art gør det vel mindre sandsynligt, at Betydningen kan være ,,Stubmølle^". En anden Mulighed er, at -mølle i et Skærnavn kan betegne et Sted, hvor Søen ,,maler^"; jfr. sv. Skærnavne som Malaren og Kvarnebåden (Hj. Lindroth i Skr. utg. av Institutet for ortnamns- och dialektforskning III 49, 186). Navnet vilde i saa Fald være en Parallel til Matkværnen i Ibsker S., 674. Den opr. Sammensætningsvokal er sikkert a som i I 1923 (R).

Stenersløkke [ste•nars^llyllan]. Skiftepr 1713 Steenis løchen; Skiftepr 1715 steenersløchen; Sk&P 1717 steensløchen; Sk&P 1721 stennerBløchen; Sk&P 1729 steeners løchen; Skiftepr 1735 steennerB løchen; RegAS 1834 Steners­lykken; Jb e. 1850 Stennerslykken, Stenners Løkken; Trap' Steners Løkke. - I Nærheden af Stenhøj og utvivlsomt opstaaet af et ældre *Stenhøjs - løkke. Indskud af r foran s i tryksvag Stavelse har ogsaa fundet Sted i Byggesløkke ovfr., der er et et oprindeligt *Byggehøjs-. Navnet udtales [byurs-] ved Siden af [by jas-] og skrives Byg(g)ers- i flere ældre Kilder. - KBJ : Formerne af Navnet tyder mest paa, at Forleddet er Mandsnavnet eller Familienavnet Stener. Navne paa Løkker har ofte Personnavne som Forled. 1I Stenhøj. Sk&P 1712 Steen høy; Skiftepr 1717 Westen steenhøy; Sk&P 1723 steenshøyB Jorden; Skiftepr 1727 Steenhøy; Sk&P 1728 steenhøy støchet; Sk&P 1746 steens høy; VSK Orig Steenhøj RegAS 1834 Steenhøy; Jb c. 1850, Trap' Steenhøi; Gst Stenshøj. _|| Stenvæggen [ste•nvæ jan]. I 1923 Stenvæggen. - Klippevæg ved Kysten.

Storbritannien ['sto•rbre¹ta•nian]. RegAS 1834 Store Brittanien; Jb e. -1850 Storbretanien; Trap' Store Britanien. - Jfr. ovfr. u. B r i t a n n i en. || Storehøj. Sk&P 1723 store høy støehet. || Storeløkke[sto•rlyan]. Sk&P 1707 Store Løeken; Skiftepr 1713 Stoere Lyehe, Store lych; RegAS 1834 Storlykken; Jb c. 1850 Storløkken; Trap' Store Løkke; I 1923 Storløkken. || Storeløkke Bakke [sto•rlyabakary]. Guide 1887 Storlykkebakke; I 1923 Storløkkebakken.

Svaleløkke. Jb e. 1850 Svalleløkken; (her?) Th Svalen.

Svalhul. RegAS 1834 Svalhullet ; Jb c. 1850 Svalhuldet ; I 1923 Svalhulle t [swa-lhåled el. swa•jhålad]. =- Antagelig af et Subst. Sval ,,Oversvømmelse^" ; .se u. Svalet i Povlsker S., 682, og Svalsbæk i Bodilsker S., 681.

Sveltekrog [swæltakrå•gi93]. Th Sveltekrogijn. - Af Vb. bh. svslta -,,sulte^" (Esp); sigter til ufrugtbar Jord.

Sølvet. Skiftepr 1713 sølfuet; Skiftepr 1721 Solfued, Sølfued. - Snarest en Sammensætning paa glda. -w i t h ,,Skov".

Sønderbæk. Skiftepr 1711 dend Syndre Bech, den Søndre bech. - Eng. || Sønderkær. Skiftepr 1713 det Syndre Kier.

Timeglasset. 1816 (Th) Timeglasset. - Ifl. Th et Jordstykke paa 3½ Skp. Land. Navnet maa være et Sammenligningsnavn; der sigter til Arealets Form eller til, at det bestaar af Sand.

Tjærenæs We-rance-sad]. MK 1818 Kiære-Næs; Mansa 1851 Kjærenæs; Trap' Kjære Næs; Bull 1869, Guide 1887 Kjærenæs; AL 1912 Kærenæs '[Kjæranæsed ell. Tjæran-]; I 1923 Tjærenæs [kjæ•ra næ•z]; Gst Kærenæs. - Gen. af Ordet Tjære, der i Bh. har Formen We a-] i Sammensætninger. -Stedet har ifl. I 1923 Navn efter et ,,Tjærevrag^".

Tomasbakke [tåmasab4a13]. Th Thomniasse Bakke. || Tomasbokke. RegAS 1834 Thomaselykken; Trap' Tomase Løkken.

Torstok [to•rståkiry, to-rstobi ?]. RegAS 1834 Thorslykke; Jb c. 1850, i 1923 Thorstokken ; Th Thorsløkken, Thorstokken. - Thorslykke i RegAS

1834 synes at være samme Lokalitet som Thorstokken i Jb c. 1850. Torstok -er et lille Stykke Agerjord ved Løsebæk, og Efterleddet har antagelig Bet. „Gangbræt over Vandløb". Forleddet kan være Subst. glda. * t o r t h ,,Snavs^", hvorom se u. Torevand i V.-Marie S., 653; en anden Mulighed er Mandsn. Thor, glda. Thorth.

Trekroner [tre• ^fkro•nar]. 11923. Trekroner. - Tre Skær i Havet. Op-kaldelse efter Fortet Trekroner.

Tronhøj. Sk&P 1716 tron Høy.

Tykken [jøkan.]. RegAS 1834, Jb c. 1850, I 1923 Tykken. - Agerjord. Bh. K j o k k a n ,,det Tykke, den tykke Ende af Noget", et Ord der altid optræder i bestemt Form (Esp). Jfr. u. Tykken i Klemensker S., 661.

Tyvehøj [ti•wahå•m, i•wahåjsbakam]. Sk&P 1707 tywe Høyen; Sk&P 1715 paa Tyfue Høyien, Tyfue Høys stochet; Skiftepr 1719 tyfuehyen, Kifue høyen, Kiefue Høyen; Sk&P 1723 Kyfue høyBiorden; Skiftepr 1731 Kyfvehøys jorden; VSK Orig Tyvehøi; RegAS 1834, Jb c. 1850 Tyvehøi­stykket; Mansa 1851 Tyve Høi; Guide 1887, Gst Tyvehøj. II Tyvehøjs-bæk Wi•vahåjsbce im]. Skiftepr 1729 Kive Høys Bechen. - Lige uden for Allinge By. Antagelig et. glt. Rettersted. Tyvehøjsbæk er en Strækning af Løsebæk. .

Udleddet [u•(d)le•d]. Skiftepr 1.729 udløche leedet; MK 1818 Udlykke Leed; I 1923 Udledet. - Ved Udløkke. Jj Udløkke [u•(d)lytavæ•m]. Skiftepr 1719 Vdlychen; Skiftepr 1736 udløchen; RegAS 1834 Udlykken; Jb. c. 1850 Bakken eller Udlykken, Uløkken, Udløkken; Trap'^. Ud Løkke.

Ungersløkke [ånarslyl~an]. Sk&P 1697 Unggerl3 Lychen; Sk&P .1707 Ungers Lycken; Sk&P 1715 Vngers Lyche bechen; Skiftepr 1724 VngerB-løchen; Skiftepr 1738 ungers . løche bechen; RegAS 1834 Angerslykken, Angerslykkeengen; Jb c. 1850 Angers Lykken, Angersløkken, Angerløkken, Angerslykke Engen; Trap'^. Angers Løkken;' I 1923 Angersløkken [ångers­løkj an]. =. Forleddet er Gen. af Sægtsn.. Unger.

Valeng. Skiftepr 1713 Engen paa Volden, Vald Engen; Skiftepr 1721 Val Engen, Vald Engen, Valengen, Volengeen. Af Subst. bh. V å j l, m. ,,stor. ubebygget Plads, Mark" (Esp);. se Indl. u. Vald.

Vandbaadehavn. I 1923 Vandbaadehavnen.- .Subst. Vandbaad „en Baad,, som bruges til at forsyne Skibe med fersk Vand"` (VSO); jfr. ovfr. u. Nordmanderen.de.

Vang [vårlim]. Skiftepr 1715 it støche.biøgior kaldes'Vongen;Skiftepr 1717 .Vangen; RegAS 1834 Wangen; Jb e. 1850, Trap'^. Vangen; 1°1923 Vangen. - Vang, se Indl.

Wassebrønden [vasabrå•m]. I 1923 Wassabrønden. - Efter en nu uddød Slægt Was.s (Opt. 1945).

Vesterløkke _.[vc stra'lya]. Vestermark [væ8tarma•rk9n]. 1719 i.Komm ,1722-24 Vestermarchen strechende sig Synden. for- Hammershuus og til Oll3kirche Og Rudtzkirche boers udgierde; 1761 i Udm :1744-67 den saa­kaldede Vester mark; RegAS 1834 Vesterinarkån eller Bondelyngen, Vester-markens Parceller; M 1844 Vestermarken eller Bondelyngen. .

Wienbergengen [vi•nbjæ raa~man].|| Wienberghavn [vi•nbæ•raha•wn]. -||1923 Wienbergs Havn. - Efter Slægtsnavn._.Jfr. Grønberghavn. ovfr. - Vilhelmsbæk. Se ovfr. u. Damsted:bæk.             .

Æggehønen [ce (a)høncin]. 1761 i Udm 1744-67 stor steen Æghørmen kaldet; MK 1784 Eghønen; MK 1818 Store Eghøne; BhFisk 1933 Æjgja­hønnan. Lille -Æggehøne. MK 1818 Lille Eghøne; DFM 39 p..173 Den lille Æggehøne. - Sten 3-400 Alen fra Æggehønen. I Nærheden af denne ligger der ogsaa en Del mindre Sten, deraf Navnet (DF 39 p. 173).

Ørneklippe [o•rnakløpan]. 11923 Ørneklippen el. Katteørerne [orna­kløpan]. - Forkortelse af Kattaørnakløppan, se under Katteøren ovfr.

644. SANDVIG KØBSTAD. BEBYGGELSESNAVNE.

Sandvig [savvi; sydskaansk: sanvi•]. 6/8 1416 (Afsky.) HansischesUrkun­denb. VI 39 Sandewik; 6/12 1433 Sanduygh; 25/10 1434 Sandwig; 15/8 1511 (Afsky.) Hanserec. 1477-1530 VI 256 Santhwyck; 31/5-24/10 1523 Hanserec. 1477-1530 VI 500 f. Sandewyck, Sandewick; 18/10 1553 Hiib 199 Sanduigh; Lb 1569 Sanduiig; K 1570 Danm. Kortlægn. I 24 Sanwick; LR 1585 sanduig, Sannd uig; Jb 1598 Sanduig; Mejer Sandwieg; Jb 1664 Sanduig; Ravn 1671 Sandvig; BWK 1676 Sandwig; ResenK Sandwign; K .1746-56 Sandwig; DAtl Sandvig; VSK Orig Sandviig Bye; M 1844, Gst Sandvig. - Efter Naturnavnet Sandvig; se u. Sandvig Bugt i Allinge-Sandvig Købstæders Landdistrikt, 644 a.

Algade. Sk&P 1713 Algaden ued Aal-Vejen; Tax 1761 Ahlgaden; FT 1801 Ahl. Gade, Ahl Gaden ; FT 1840 Adelgade ; Trap'^. Ahigaden. - Algade eller Adelgade er et gammelt Appellativ med Betydningen ,,Hovedgade" (Kalkar I 4), sammensat med Adj: gida. athal-, oldn. a5a1- ,,Hoved-". Navnet er almindeligt rundt om i Landet og veksler ofte med Storegade (Hugo Mat­thiessen, Gl. Gader p. 53 f.), der ogsaa har afløst det her; se ndfr.

Ambolten, Hs [ambåltad, ambåltiry]. Th, Guide 1945 Ambolten. - Huset er bygget^- paa A m b o l t e b ak k e i Sandvig og har ifl. Opt. 1947 Navn efter .denne ; snarere. er 'dog Husnavnet det primære (Sammenligningsnavn). Ordet Ambolt var tidligere Neutrum i Bh. (Esp Indl p. 69).

Bredgade [bre.ga•da]. Postadr 1943 Bredegade.

Brøndstræde [brårlstrce•da.]. Postadr 1943 Brøndstræde. = Ved Pile-brønden.

Bækkestræde [bælfastrce•de]. Postadr 1943 Bækkestræde.

Fedtboden, fsv. Hs [ fetbo•an]. I 1923 Fedtboden. -'Under Krigen 1807‑

14 skal her have været Marketenderi for Soldaterne (Opt. 1945) Gottegade [gåtaga•da]. Th Gottegade. - Se Go t te hø j u. Naturnavne. Havnegade [ha•wnaga^.da(n)]. Postadr 1943 Havnegade.

Holmegaard, Hs. Bh. Vejv. 1944 Holmegd. -=Ejeren hedder Holm (1944).

Humlehodde, Hse [håm'l9^lhåda]. - En Husrække med flere Lejligheder. Sidste' Led er Subst. bh. Ho d d a , f. ,,lidet Huus, Sidebygning, Udbygning .under Taget paa nogle~Fag" (Esp), samme Ord som gida. hodda ,,Hytte" (Kalkar II 248). Forleddet kan efter Udtalen [håmla-] ikke være Plante-navnet, men maa være Insektnavnet bh. Horn! a, f. Der foreligger maaske en spøgefuld Allusion til et Humlebo.

Jernbanegade. Postadr 1943 Jernbanegade.

Jorddal, Hs. Postadr9, Postadr 1943 Jorddal; Opt. 1947 Jordalen. - Se Jorddal u. Naturnavne.

Korsbjerg, Hs. Trap^l Korsbjerg Mølle; Postadr9 Korsbjerg. - Efter Naturnavnet Korsbjerg .

Landemærket [lanamærkad]. Postadr 1943 Landemærket. - Subst. Landemærke „Grænse, Grænseskel". Opkaldelse efter Landemærket i København.

Langebjerg. Bh. Vejv. 1944 Langebjerg. - Naturnavnet Langebjerg. Langelinie [lårla ^tli•nia]. Th Langelinie. - Arbejderboliger i Række. Op-kaldelse efter Langelinie i København.

Lejeled, Hs. Sk&P 1724 læieledet.

Lervej [le•rvice^.n]. I 1923 Lervejen [Le•rvlijn] el. Ledvejen [Le•vajn]. Markvejen. Bh. Vejv. 1944 Markvejen.

Midtbyen. Teinnæs Mittbojnj.

Nygade [ny•ga•da]. Postadr 1943 Nygade.

Piber gade [pi•varaga•dan]. I 1923 Piberegaden. - Ved Piberløkke. Pilestræde. Tax 1761

Pile Strædet; FT 1801 Pille Gade; FT 1840 Pile-strædet Trap'^. Pilestræde.

Raadstuestræde [rco•stawstræ•da]. Postadr 1948 Raadhusstræde.

Sandbogaard, Gd. Bh. Vejv. 1944 Sandbogd.

Sandlinien, Hse [sa•nli•nian]. Postadr 1943, Guide 1945 Sandlinien.

Skaaningebyen [skånina•bo•ry, skco•ninra-]. I 1923 Skaaningebyen. - Del af Sandvig By.

Skaaningegade. Opt. 1947 Skaaniegaden.

Skolestræde. Postadr 1943 Skolestræde.

Storegade. Trap³, Postadr 1943 Storegade. - Jfr. ovfr. u. Adelgade. Strandgade [stra•nga•da]. Trap³, Postadr 1943 Strandgade. Strandstræde. Tax 1761 Strand Strædet; FT 1801, Trap'^., Postadr 1943

Strandstræde.

Strandvej. Postadr 1943 Strandvej.

Syvspringet [Jic•spriryyad]. I 1923 Syvspringet. - Gyde. Syvspring, bh. Sjusprijng, n., er Navn paa en gammeldags Dans og bruges desuden som ,,Spottenavn om Een, som har en daarlig og underlig Gang_., med mange Fagter og Gebærder" (Esp). Som Gadenavn kunde Syvspring sigte til Gadens uregelmæssige Linieføring, men er maaske snarere Navn paa et Sted, hvor man har danset.

Torvegade. Postadr 1943 Torvegade.

Tømmehus [tømahU•zad]. Th :Tømmehuset. - Opkaldelse efter Natur-navnet Tømmeløkke.

Vasbæk. Se Vendelsbæk u. Naturn.

Vesterbyen [væstarbo•ry]. I 1923 Vesterbyen; Teinnæs Væstrebojnj. Vestergade [væ8targa•da]. Trap³, Postadr 1943 Vestergade.

NATURNAVNE.

Aaleklippe [co•lakløpan]. - Syd for Havnen. Fiskenavnet Aal. ?Aalvej. Sk&P 1713 Algaden ued Aal-.Vejen. - Formen kunde maaske gengive et *Aalevig.

Abildløkke [a•vgaly an]. Sk&P 1693 Abele Lychen; Sk&P 1696 Aabele Lyken; Skiftepr 1707 abelløeke, Abbelle løcken; Hasle Skiftepr 1717 Avel­lycken, Abild lychen; Sk&P 1723 abelløchen; Sk&P 1739 aabelløchen; RegAS 1834 Abildelykken; Jb c. 1850 Abildeløkken; Trap' Abilde Løkken; I 1923 Abildlykken. - A bild ,,Æbletræ".

Amboltbakke [ambåltabakary]. Opt. 1947 Amboltbakken. - Se Ambol­ten u. Bebyggelsesnavne.

Aredsvang [a•radsvån, våniry]. Skiftepr 1719 aretz Vang, aaretz Vang; Sk&P 1724 arretz Vang, aaritz Vang; Skiftepr 1727 aredB Vang; Sk&P 1727 lilde aretz Vang, ulde aredB Vang; RegAS 1834 Arredsvang; Jb c. 1850 Aredsvang, Aredvang, Aresvang; Trap^l Arreds Løkken, Arreds Vang.; I 1923 Areds Vang. - Ifl. I 1923 og Opt. 1945 af det bh. Mandsn. Ared, glda. Arnwith (jfr. DgP I Sp. 63).

Arristskov. Sk&P 1693 Arestschou; Sk&P 1696 Under Arrist Schou; Skiftepr 1709 Arrels Skouf; Skiftepr 1727 aretz Skou. - Ser efter de ældste Former snarest ud til at indeholde det bh. Mandsnavn Arrist (< Arnfast). Formen Arrels Skouf er vel omdannet efter Mandsn. Arild [a•ril], og aretz Skou kan bero paa Sammenblanding med det foregaaende Navn (R).

Asserelle. Sk&P 1708 Assere elle, Asser Elle styche; Sk&P 1717 Ascere Elle styche; Skiftepr 1776 asser Ellestøchet, asBer Elle støchet, asBerelle støchet. - Mandsn. Asser, glda. Azur, Gen. -ar.

Baasevand [bco•zavanad]. 11923 Baasevandet; BhFisk 1933 Baasavanned. - Fiskeplads. Rimeligvis et Sammenligningsnavn; jfr. Båsen som Navn paa Vige i Sverige (OGB III 129, OGB V 125).

Bageklippe [ba•gakløpan]. - Vandreblok, der nu er slaaet i Stykker. Man sagde, den vendte sig, naar man bagte i Sandvig (Opt. 1945).

Bahnebakke [ba•nabaka?y]. I 1923 Banabakken. - Efter en Mand ved Navn Hannes Bahn (I 1923). II Bahnejord [ba•najo•rn]. I 1923 Bans Jord; Th Bahns Jord. - Jfr. Bahnebakke.

Birkevang. Sk&P• 1710 Sandvig Birche Wang.

Blegestrand [blæ•jastra•n]. I 1923 Blegestrand. - Her blev tidligere bleget Tøj (I 1923). II Blegestrandsledder [blæ jastra•nsledana]. - Af Subst. bh. L e d d a, m. „et lille Led i et Gjerde" (Esp p. 203 u. Le).

Blindeskær [de blilyt ./Ø'rad]. I 1923 Det blinde Skær. - Undervands-skær. Adj. blind i Bet. ;,,som ikke kan ses, skjult" (ODS u. blind Bet. 6).

Bollesnabe. Skiftepr 1709 Boldesnabel; Sk&P 1712 band 3nabell (bond­snobell?) Vang, Bollel3nabell Eng; Sk&P 1719 boendt[su ?]oulee, bolle­snabeaageren; Skiftepr 1727 bollesnabe ageren; Skiftepr 1729 bolle snabe ledet, Bolle snabe Leedet. - Subst. Bul i Bet. ,,Træstamme" eller muligvis af Mandsn. Bolde (DgP). - KBJ : Efterleddet synes at være Subst. Snabel i Bet. ,,Næb, Snude", og Forleddet Adj. bold ,,fyldig, trind" (ODS).

Brakkehave [brakaha•wan]. I 1923 Brakkehaven. - Subst. bh. Bra.kka ,,Barakke, usselt Hus" (Esp p. 418). Sammensætningsvokalen -a er paa­faldende.

Brøndhave: Skiftepr 1727 brøndhafuen.

Byggehøj. - Se under Allinge, 643.

Bækager [b4a•gar]. Sk&P 1707 Beeke ageren; Trap^l Bækager; I 1923 Bækageren.

Dødingebakke [do^.9yabakary, do^.iryabakan. DFS 1931/13 Bl. 41 Dødninge-bakkerne; I 1923 Dødningebakken; Th Dødningebakken el. -højen. - Her blev druknede Søfolk begravet; . andre mener dog, at det er en Gravhøj fra den sorte Døds Tid (I 1923). Subst. bh. D o j n (g) ,,Dødning, Død, Lig; Gjenfærd" (Esp p. 60).

Egestykke [Ø•jastyad]. -RegAS 1834 Eegestykket; Jb c. -1850, I 1923 Egestykket. .

Esberehøj [eezbarahå• ]. I 1923 Esbershøjen [Ezberahøijn]. - Har ifl. I 1923 Navn efter en tidligere Ejer, il Esberejord [eezbarajo•rn]. I 1923 Esbers Jord [Ezberajorn].

Esbernehalle [eezbarnaha•la].. MK 1818 Esperne Halle; RegAS 1834, Jb c. 1850 Espernehalle. - Af Mandsn. glda. Æ s b i o r n . I Formen Esber indgaar samme Navn i Esberehøj og Esberejord ovfr.

Fogedhuller [ fawdahålarna]. Sk&P 1723 fogde Hullerne; RegAS 1834 -Fogedhulerne; Jb c. 1850. Fogdehullerne; .||923 Fogedhullerne. - Efter :Slotsfogederne, der i ældre Tid tog Ler her til Teglsten, der anvendtes paa :Hammershus (I 1923 og Opt. 1945) Sidste Led er Pl. af Subst. bh. Holla, f. „Hul" (Esp).         .

- Gade. Sk&P 1723 sanduigs gade; Sk&P 1730 [G ?]^gaden. II Gadebrønden [ga•dabrå• ]. I 1923 Gadebrønden. .

Geddeklipper Wedakløpar]. I 1923 Gjeddes Klipper [Gjeddes Kløpper] el. Geds Klipper. - Forleddet er vistnok -Slægtsnavnet Gedde.`

Gedehald [g¹edaha•ln, gedaha•1]. I 1923.Gedehalden e1,Gjedde- [Gjedda­ha•jln]. II ?Gedeløkke Wedalya]. Skiftepr 1690 giedelychen; Sk&P 1713 -Gøde lyche ; Sk&P 1714 gæde lyche ; ' RegAS 1834 Giedelykke, Giedde­lykken; Jb c. 1850 Geddelykke, Geddelykken, Gieddeløkken; Trap^l Gjede-:løkken; 11923 Gedelykke el. Gjedde- [Gjeddalyjkkja]; Th Gjeddesløkken. -. Udtalen [veda -] tyder paa, at Forleddet er Slægtsn. Gedde . som i Gedde-klipper. Er Udtalen [Gjedda-] i I 1923 den oprindelige, er det dog snarest .byren. Ged, som i Navnene Gedehald og Gedevig, med hvilke der ikke er topografisk Sammenhæng. II Gedevig [dedavæ jan]. I 1923 Gedevigen el. Gjedde- [Gjeddava• jen]. - Ved Gedehald ovfr.

Gottehøj [gåtahå'r ]. I 1923 Gottahøjen. - Ifl. I 1923 er G o t t a Tilnavn til en tidligere Ejer. Udtalen [gåta-] viser dog, at der foreligger et Mandsn. G o t t e, antagelig en Kortform af Gotfred. Jfr. Gothegaard i Klemensker S., 661.

Gulehald [gic•la'ha^.n. I 1923 Gulehalden [Gulaha•jln]. - Klippe bevokset med gult Mos (Opt. 1945) d. v. s. Lav.

Haagen Jensens Nakke [hå'gan jens naka]. BhFisk 1933 Haagen Jens Nakke. - Pynt..

Halleløkke [ha•lalylcan]. Sk&P' 1719 Haldeløche Jor; Sk&P 1729 halle løche stø:; Sk&P 1741 halde løkken; Sk'&P 1743 haldeløchestøchet; RegAS 1834 Hallelykken; Jb c. 1850 Halleløkken; I 1923 Haldelykken. - Se Indl. under Hald.

Halvdyb [haldi•vad]. - Ifl. Opt. 1945 Navn paa ,;et Slags Skær". Vel fordi der var ,,halvdybt" Vand her.                  - -

Halvnedeager. Skiftepr 1719 halfnede aageren; Sk&P 1723 handlede ager. - Subst. bh. Hal 1 n a d „Halvdeel, Hælvte, hvor Talen er om Noget, hvoraf Fordelen, Udbyttet, eller hvortil Eiendomsretten deles med en Anden" (Esp). Il Halvnedeskov. - Se u. Allinge, 643.

Hammersø Led [hamar'/o•le•d, hamarale•d]. I 1923 Hammersøledet [Ham­mersjøle•d], Det øverste Hammersøled [De aversta Hammersjøle•d]. - I Sandvig By, ved Vejen til Hammersø. Udtalen [-le•d] er bestemt Form. || Hammersø Løkke. RegAS 1834 Hammersøelykke; Jb c. 1850 Hammersøe­løkken; I 1923 Hammersølykken [Haxnmersjølyjkkjan]. - Jord ved Ham - mo r s ø, se under Landdistr., 644 a.

Hannebjergsløkke. Jb c. 1850 Hannebiergslykke; I 1923 Hannebjergs­lykke [Hannebjå•rslyjkkja]. - Ifl. 11923 en Klippeløkke ved Havet. Hvis Navnet er ungt, kunde Forleddet være Kvindenavnet Hanne.

Havnekilde [ha•wnal ilan]. I 1923 Havnekilden el. Strandkilden [Ha•vna­kjijlan el. Stra•nkjijllan]. || Havnekule [deerrr sto•ra, tila ha•wnakic•lan].-Sandvig Havn.          , .

Hellig-Gretes Havn [gre•ta ^I hælias ¹ha•wn, heeli ^Igre•tas ha•wn,.heeli gre•ta.]. I 1923 Hellig-Grethes-Havn [Greta Hellies Havn el. Greta Hellevigs Havn el. Hellig-Gretas Havn]; Th Hellevigs Havn, Hellig Gretes Havn. - „En Kvinde ved Navn Grethe, maaske Grethe Hellevig, druknede sig 'her for godt 100 Aar siden sammen med 2-3 Børn" (I 1923).

Hillen. Jb c. 1850 Hillen.             ,

Hollestykke. Skiftepr 1685 Hollestychet. - Af Subst. bh. Hol, n. ell. .Holla, f. "Hul"; se Esp (R). .

Hundehullet [horahålad]. MK 1818 Hunde Hullet; Trap', Bull 1869 Hunde-hullet. - Navn paa; en dille Vig. Om et sv. Hundehålan oplyses det, at man plejede at drukne Hundehvalpe der (OGB IV 133), og det samme kan have været Tilfældet i Hundehullet. Jfr. Hundehullet i Ibsker S., 674. - KBJ^J: Hundehul er et almindeligt Appellativ og anvendes om elendige Steder, hvor det ^-er ubehageligt at opholde sig.

Huseng. Skiftepr 1709 Huus Engen; Skiftepr 1734 husengen;^. Sk&P 1734 huse engen.

Hvideledet [de .vi•da le•d].

Højedige. Sk&P 1731 det høye deege.

Jespershul. Sk&P ^-1718 Jespers Huull; Sk&P 1724 Jespers hul.

Jorddal [jo•rda•lirb]. Sk&P 1728 iordalen; RegAS 1834 Jordalen, Jord-dalen ; Jb c. 1850 Iordedalen, Iorddallen ; I 1923 Jorddalen. || J o r d d al Brønd. I 1923 Jorddalebrønden [Jordalabrøjnj]._-- || Jorddal Eng [jo•r­da•lacenpn]. Skiftepr 1729 iordal engen; RegAS 1834 Jorddaleengen;.Jb c. 1850 Iorddaleengen,' Iordedaleengen; I 1923 Jorddaleengen:

Judasport. 11923 Judases Port [Ju•dassa Port]; - En Klippeformation ved Kysten. Det kunde maaske være- Klippernes røde Farve, der har givet Anledning til Navnet; jfr. Judashaar som Betegnelse for rødt Haar o. lgn. En anden Mulighed er Judas brugt som Øgenavn.

Jydetorn [jy•dato•rnin₇,]. Skiftepr 1683 Jydetornen Sk&P .1697 Jyde Tornen; Sk&P 1707 Jyde tornet; Sk&P 1723 Jyde tornen; Skiftepr 1735 Jydetornen; RegAS 1834,- Jb c. 1850; I 1923 Jydetornen. - Betegnes i 1707 som en Skovpart. Subst. Jyde, eventuelt brugt som Slægtsnavn.

Kalveløkke. Skiftepr 1683 Kallelychen; (her?) Skiftepr 1708 Kalfve Løeken. || Kalverumpen [kalaråmpan]. I 1923 Kalvehalen [Kallarompan].

Lille ^.Stykke Agerjord. Sammenligningsnavn.

Katterende [katarceran]. I 1923 Katterenden. - Klipperende. Kildeeng. Skiftepr 1715 Kieldeengen.

Kilen [I~i•li~y]. Sk&P 1707, RegAS 1834, I 1923 Kilen. - Smalt Jordstykke. Bh. K j i 1, m. „Kile" (Esp p. 165).

Kinaløkke [I~i•nalyl~an]. I 1923 Kinalykken. - Slægtsnavnet Kina.

Koløkke. Sk&P 1718 Koløehegierdet; Sk&P 1727 Køeløchen.

Kommenshave. Skiftepr 1713 Commians hauen; Skiftepr 1715 Comens, hafuen. - Plantenavnet Kommen, bh. Kommian (Esp p. 184).

Konelappen [kånalapiry]. I 1923 Konelappen. - Jordstykke.

Kongsskær [kån/Ø•rad, kåns/Ø•rad, kånaf.æ rad]. Urne Tilf. t. Thurah p. 13, 33 Kongskiær; VSK 1805 Kongeskiæret; MK 1818 Konge-Skiæret; Mansa 1851 Kongs Skæret; Trap' Konge Skjæret; Bull 1869 Kongeskiæret;; Guide 1887 Kongs Skjæret; DFS 1906/28 I Kongskær; AL 1912 Kongeskær [Kong- ell. Kongasjær(ed)]; I 1923 Kongsskæret; Gst Kongsskær. - Subst. Konge. Kunde dog tænkes at være anvendt elliptisk for et Fugle- eller Fiskenavn med Konge- som Forled. At Stedet har været et yndet Tilholds-sted for Fugle fremgaar af den af Urne 1. c. citerede Talemaade: ,,Der ere saa mange som Aalekraager paa Kongskiær". Urne har iøvrigt et navne-forklarende Sagn om, at et af ,,Kongens Skibe^" (Krigsskibe) under Kamp i Svenskekrigen søgte ind her.

Korsbjerg [kå(r)sbjw•rad, kåsbjce rabakary]. Sk&P 1730 KaarB biergen; VSK 1805 Korsbierget; RegAS 1834 Korsbierglykken; INM 1884 Kors-bjærg; I 1923 Korsbjerget. - Nær Kysten. Muligvis efter et Kors anvendt, som Sømærke. || Korsdal. Sk&P 1730 Korsdallen. Korsløkke [kårs­lyan]. Skiftepr 1729 Kaarsløchen, Kaars Løchen; Sk&P 1740 Kaars Løken; RegAS 1834, Jb c. 1850, I 1923 Korslykken. - Ved Korsbjerg. || Kors-nakke [kårsnaka'rb]. I 1923 Korsnakken. - Ved K o r s b j erg.

Kristiansledet. I 1923 Kristiansledet [Kristia,nsle•d].

Kullen [kolo]. • Sk&P 1721 Kullen; Skiftepr 1726 Kulen; Sk&P 1729 Kullen; I 1923 Kullen [Kujlnj]. - Kulle, se Indl.

Kvaseskær [kvasa/Ø•rad]. I 1923 Kvasseskærene [Kvassesj5^.rn]. - Subst. Kvase, bh. Kvasse (Skougaard 1804 p. 69).

Laksedam [la•jsadamil,]. || Laksehavn [la jsaha•wn].

Langager. Skiftepr 1690 Lang Aggeren. Il Langebjerg [lånabjee r, lånabjcs rsstyan]. Sk&P 1696 langebierstøeket; Skiftepr 1707 Langebierg, Lange Biergs støcke; Skiftepr 1729 Lange bierg, Lange biergs Løchen; VSK Orig Lange Bierg; MK 1818 Lang-Bierg; Trap' Langbjerg; Gst Lange-bjerg.

Lilleeng [liTaæry]. Hasle .Skiftepr 1717 Lille Eng; Sk&P 1721 Lilde Eng; RegAS 1834, Jb c. 1850, I 1923 Lille Eng. || Lilleløkke [lilalyl~a]. Sk&P 1717 lilde løche; Sk&P 1723 ulde løchen; RegAS 1834 Lillelykken, Lille-løkken; I 1923 Lillelykken [Lillelyjkkjan]. - To Lokaliteter.

Lysterbakke [ly•starabakary]. I 1923 Lystersbakken [Ly•strabakkaijn]. - Af Familienavnet Lyster (I 1923).

Madsebakke [masa'baka]. Skiftepr 1719 Madtz bache; Sk&P 1740 Madtzebache; MK 1818 Madse Bakke; RegAS 1834 Massebakke; Trap' Madsebakke ; 11923 Madses Bakke. - Mandsn. Mads.

Marikajord [marakajo•rn]. I 1923 Marikas Jord. - Af Kvindenavnet Marika.

Mikkelshul [miMashål]. I 1923 Mønstringspladsen el. Mikkels Hul. Jfr. Mønstringspladsen ndfr.

Modersgade [mo•arsga•da]. - Vej.

Mortensjord. Skiftepr 1709, Sk&P 1721 Mortens Jord; Sk&P 1736 I Mortens Jor; RegAS 1834, I 1923 Mortens Jord.

Myreng [my•raæn_,,an]. Sk&P 1696 Myre Eng; Skiftepr 1707 Myrre Engens; Sk&P 1723 Myrengen; I 1923 Myra~,jnjen. - Myr, se Indl.

Mønstringspladsen [mønstrinyspla•siry]. I 1923 Mønstringspladsen el. Mikkels Hul [Mynstrijnjs Pla•sijn el. Mijkjeles Holl]. - Tidligere brugt til militære Øvelser (Joh. Hansen, En bornholmsk Haandværkers Erindringer p. 90).

Nørre-Hanses [nåraha•nsa]. Sk&P 1717 Nørre Hanses skou; Sk&P 1726 Nørrehanseskoustøcket; RegAS 1834 Nørrehanse, Nørre Hanse; Jb. c. 1850 Nørrehanse, Norrehanse; I 1923 Nørre Hanses. - Agerjord. || Nørrehave. Skiftepr 1727 den Norder hafue. - Stednavn?

Ormesten [o•rma'ste•n]. Sk&P 1696 Ørnnesteen; Skiftepr 1707 Ormesteens støcket, ormesteens Engene ; Hasle Skiftepr 1717 skou buscher kaldes ormesteen; Sk&P 1723 ornnestens Jord; Sk&P 1727 ormesteen, ormesteenB Iorden; Sk&P 1740 ormesteenB styche; RegAS 1834 Ormesteen; Jb c. 1850 Ormesten, Ormesteen; I 1923 Ormesten. - Subst. Orm, der paa Bornholm ,,bruges almindeligst om Hugormen" (Esp p. 250). Jfr. Ormestenen i Klemens-ker S., 661. I Vitved S., Hjelmslev H. findes en Ormesten, hvortil der er knyttet et Sagn om en Slange (DFM 39 p. 285). Navnet kendes ogsaa fra Sverige (OGB XVI 159).

Pibereng. Skiftepr 1707 Pibere Engen. - Anledningen til Navnet er formodentlig den samme som ved Piberløkke i b ndfr. En formel Mulighed er dog ogsaa Fuglenavnet Piber, der paa Bornh. bruges om Stor Regnspove, Numenius arquatus (ODS). Piberled [pi^.varale^.d] RegAS 1834 Pibereleds­lykken; Th Pibereledet. Il Piberløkke [ pi•varalylcan, pivaralyl a]. Sk&P 1696 Pibberlyehen; Skiftepr 1707 Piber Løcken, Pibere løeken; Hasle Skiftepr 1717 Piber lycken; RegAS 1834 Piberelykken; Jb c. 1850 Pibere-lykken, Pibereløkken, Piberedsløkken; Trap' Pibere Løkken; AL 1912. Pibereløkken [Pivara-]. - Har tidligere tilhørt en Piber ved Militsen (I 1923).

Pilebrønden [på•labrå•n_,,]. I 1923 Pilebrønden. || Pilehul [pi•lahålad]. 11923 Pilehullet. - Vandhul. Il Pileledet [pi•lale•d]. I 1923 Pileledet.. - Ifl. Opt. 1947 efter en Mand ved Navn Piil (Pihl).

Plagen [pla•wan]. Skiftepr 1690 plauen, plafuen; (her ?) Svaneke Skiftepr 1707 Haure Iord kaldiB pragen; Sk&P 1723 plage Jorden; Sk&P 1742 plagen; RegAS 1834, Jb c. 1850, I 1923 Plagen. - Et Stykke daarlig el. svær Jord (I 1923). Best. Form af Subst. Plage. Jfr. Plagen som Kronavn i Lødderup S., Mors S.-H.

Præsteløkke. Trap' Præste Løkken.

Pæretræager [pØ•ratrØ•a•gari, pæ•ratræ•sbakan]. RegAS 1834 Pæretræ-ager, Pæretræeageren; Jb .c..1850 Pærretræageren; I 1923 Pæretræsageren [Pæretræsa•gerijn].

Risesbæk [ri•zasbce ], Th Rises Bæk; Stub-Jørgensen, Gamle Gader p. 8 Risebækken. - Samme Bæk som V e n d e l s b æ k.

Rugløkke [rawlya]. Sk&P 1694 Ruelychen; Skiftepr 1707 Rugløcken; Sk&P 1710 Ruug lycken, Rouglychen; Sk&P 1719 Røvlychen; Sk&P 1727 Rtigløchen; RegAS 1834, Jb c. 1850 Ruglykken; I 1923 Ruglykke? [Rau­lyjkkja].

Rusehave [ric•saha•wai]. - Have. Har Navn efter nogle Personer, der kaldtes [ru•sana] (Opt. 1945).

Ryedamstørv. Skiftepr 1726 ryedamstørven.

Rødeledet [de ro• le•d].

Rønnen. Sk&P 1727 Rørmen; Skiftepr 1729 rønnen; I 1923 Ved Rønne­bærtræet [Ver Røn]; Th ved Røn.

Salgrenløkke [sa•lgre.nalyann]. RegAS 1834 Sagrenelykken; Jb c. 1850 Sagreneløkken; Trap' Sagrene Løkken; 11923 Salgrens Lykke. - Ifl. I 1923 af Familienavnet S a ^g g n e n; dette indgaar i Salgrenegaard i Øster-Larsker S., 671. Den oprindelige Form af Navnet synes dog at være S a g r e n l ø kk e .

Samuelshøj [sarnuals^lhåj, samalsa-]. Lund c. 1820 Samuelshøy; INM 1884 Samuelshøj; Vedel BhO p. 255 Samuels Høj. - Gravhøj, nu sløjfet (Th). Har ifl. INM 1884 Navn efter en tidligere Ejer.

Sanden [sa•niry]. RegAS 1834, Trap' Sanen; I 1923 Sandet [Sa•nijn]. Il Sandjorden. RegAS 1834 Sandjorden; Jb c. 1850 Sandjord; I 1923 Sand-jorden [Sa•njorn]. il Sandvang. Sk&P 1710 Sandvang. - Fejl for *Sandvig Vang?

Sejersager [sajarsa•gar]. Sk&P 1738 seier ageren, sæier ageren; RegAS 1834, Jb e; 1850 Seiersager; I 1923 Sejersager. 1l Sejerseng. RegAS 1834 Seiersengen. - Mandsn. Sejer.

Simonsløkke [si•mans lya]. Skiftepr 1690 stor SimenB lyehe, stoer SimonB Lyche; Skiftepr 1716 store simensløche; Skiftepr 1726 SimmenB= løchen; RegAS 1834 Simonslykke, Simonslykken; Jb c. 1850 Simonsløkke, Simons Løkke, Simonslykken; Trap' Simons Løkke; I 1923 Simens Lykke.

Skadehave [skadaha•wan,]. 11924 Skadehaven. - Fuglen. Skade.

Skovledet I1923 [Skauale•d]. Leddet ved Skovs Gaard (I 1923). (I Skovløkke: [skawlyan]..Skiftepr 1708 Skouf Lycken; Sk&P 1723 skou­løchen; RegAS 1834 Skovlykken;. Jb c. 1850 Skovløkken.

Skrædderledet [skrcdarale•d]. I 1923 Skrædderledet..

 Skæret [fæ-rad]. I 1923 Skæret. - Agerjord. Arealets Form minder ifl. Opt.. 1945 om et Plovskær.

Sladderbakke [sladarbakan]. I 1923 Sladderbakken. - Fiskernes Sam­lingsplads ved Havnen.

Sletten. BhFisk 1933 Slættan. - Fiskeplads nær Land.

Snaben [sna•van, sna•wan]. Skiftepr 1719 snabeageren, snabeaageren; Skiftepr 1727 snabeagerne; Sk&P 1736 snave Veng; Sk&P 1741 snabe ageren, snabe Jorden; Sk&P 1747 Snaueageren; RegAS 1834, Jb c..1850, I 1923 Snaven;_. Th Svaven. jJ Snabeled' [snwvale•d, sna•wale•d]. I 1923 Snaveledet. = Snaben er Navn paa en smal Strimmel, der brugtes som Kørevej til Jorden ovenfor. Udtalen er muligvis forvansket for [*sna•vanb]; og i saa Fald kunde der foreligge^. Subst. S n a b e , glda. snapi, der ofte indgaar i Stednavne i : Betydningen ,,Kile, Fremspring"; se. DS III p. LV.

Spro [spro•(d?)]. I 1923 Spro [Spro]. - Sten eller Klippe ude i Havet.;.

Spunset [sp.onsåd]. I- 1923. Spunset [Spujnsed]. - Lille trekantet Jord-stykke.. Jfr. :;Spundet i Neksø, 646. ;            .

Stavlebakke [stawlabakary]. I 1923 Stavlebakken.. || Stavlehave_.[stavla­ha•wåry].. 1192:3 "Stavlehaven.-: Antagelig af Subst. S tabel, enten i _-Bet. »Dynge<sup>`</sup>.`_ eller i Bet. „Pæl^"..

Stenager. [ste^.na•gar]..RegAS. 1834 Steenager; Jb c. 1850 Steenager, Stenager; I 1923 Stenager..:

Storevang [sto•ravån]. Skiftepr^' 1690 Store Vang; Skiftepr 170.7 storewang; RegAS 1834 Store Wang; Jb c. 1850 Storevang, Store Vang; I 1923. Store Vang. .                  .

Strandhave. I 1923. Strandhaven [Stra•nha.vaijn]. || .Strandkilde.

Se ovfr. under Havnekilde. Strandløkker [stra•nlyl arnes, -lyl~an]. Skiftepr 1690 strandlychen; ^.Sk&P 1729 strand. løehen; RegAS. 1834 Strandløkken, Strandlykken; Jb c. 1850 "Strandlykken, Strandløkken; Trap^l Strandløkke,;

I 1923 .' Strandlykkerne.

Stridshul. Trap². Stridshullet. -- Lille Vig.        0                -

:Stryben [stri•va7 ]. Skiftepr 1683 striben; Sk&P. 1738 strifuen; RegAS 1834 Striben; Jb c. 1850 Streben; I 1923 Striben. Il Stryberen [stri•vare•n]. I 1923 [Stribe-Rem]. Stryben er vistnok Navn paa en Hulvej,-.Stryberen er en Række Træer langs Stryben. Subst. bh.. S t ri v a,. m., oldn. strj upi, . m; „Strube" (Esp Indl p. 27,.:82), ;her brugt .om en Terrænformation._; Jfr. Stryben i Ibsker S., 674.

Sukkervig '[såkårvØ•jan]. Guide 1945 Sukkervigen.           .. .

Svendsjord [svænsjo•r, svice sjo•r]. Sk&P .1715 SueniB ior; Sk&P 1729 Svends:iord; RegAS 1834, Jb c. 1850. Svendsjord;:•I. 1923-:.Svends• Jord:

Sæversløkke [sØ^,warstyl~ad,sØ•war81-y a]..KR17.02=03 i Dok Bh 1682_.-. 1804 Sebis Lykke, Stives. Lykke; KR..1705-06 sst. Sæves Løchen_.; Sk&P 1711, Sæfves lyche;..Sk&P :1717 siuers løche; :Sk&P 1735 sefværs løehe; Sk&P 1738 seversløche.. Reen;..1739 i Komm 1738 Sævis lycke, Søv Slykke.; RegAS _.1834 Severslykke, Sever_slykken; Jb e. 1850 Seversløkken, Severs Lykken_:; ||923 Sævers Lykke. - Af Mandsn.:glda. Sighwith,, der forekommer paa

holm^. i ^,det 15. Aarh.i' Formen Seuid(h);_ Seuith (DgP). Formen med r skyl-des Paavirkning fra de almindelige bornholmske Personnavne paa -er Sos. ser, Sejer m. fl.

Sønekilde [so•daila, so^.na ila, so•nakilacenan]. Skiftepr 1707 søne Kilde^, engen, Søhne Kilde Engen;..Skiftepr 1708 Søhnekilde_. støcket; Sk&P 1711 Søxiee Kilde støchet;_.Skiftepr 1712 Dønnekilde Eng; Skiftepr 1715 Søne­kielde eng; Hasle Skiftepr 1717 Sønne Kilde; Sk&P 1718 Sønne Kilde :eng; Sonne Kildestøchet; Sk&P 1727 synne-Kilde Engen; Sk&P 1728 synde Kilde Eng; • RegAS 1834 Sonnekilde, Sonnekildeengen,. Sonne kilde-Engen, Sonnekildestykket.; Jb c. 1850 Sonnekeldengen, Sonnekelde, Sønekildengen; I 1923 Sønekilde, Sønekildeengen. - Forleddet kunde være et glda *sØna (<*swönian), i Aflydsforhold til no. Dial. svana ,,svinde ind, aftage" (Aasen), svaana ,,neddysse, stille" (Ross), eller muligvis et herhen hørende Subst. Samme Aflydstrin optræder i Verb. sone, oldsaks. (gi-)sonian; se Falk-Torp EW u. sone. Formen [so^.,da-] maa bero paa en Omtydning. - KBJ: Det mest nærliggende er, at Forleddet er det tyske Familienavn S o hn (e) . Der findes mange tyske Familienavne paa- Bornholm.

Tornløkke Skiftepr 1707 tornløek[e], Tornløeken;. Skiftepr 1712 Thorn Lyche; Hasle Skiftepr 1717 torne lysken; Sk&P 17^.36 torn lo^-ehe; RegAS 1834 Tornlykken; Jb c. 1850 Thornløkken; I 1923 Tornlykken [T ornlyjkkj an] .

Torskrog [to^.rskrå^.g]. RegAS_. 1834 Th.orskrog; Jb c. 1850 Torskrog; 11923 Tors Krog. - Mandsn. Tor, glda. Thorth.

Tømmebakke [tømabakan]. I 1923 Tømmebakken. - Ved Tønmieløkke. ti Tømmeled [tømale^.d]. 11923 Tømmeledet [Tømmale^.d]. Il Tømme-løkke [tømalyan]. RegAS 1834 Tømmelykken; Jb c. 1850 Tømeløkken, Tømmeløkken; I 1923 Tømmelykken. - Af et Familienavn Tømme (I 1923).

Udsvalpet [u^.(d )swalpad]. I 1923 Udsvalpet [Ud-sva^.lped]. - Sted, hvor Vandet skyller ud (I 1923). Subst. bh. Swalp, n. ,,Skvulp, Skvulpen" (R).

Valborgtorn [valbår ^Ito^.rn]. Sk&P 1696 Waldborig torn; Sk&P 1700 Vold-borig Torn; Skiftepr 1707 walborgtorn; Skiftepr 1715 Valborigtorn, Vol­borigtorn, Volborigtornseng; Sk&P 1720 Valborig Jorn; Sk&P 1721 store Valborig torn, store Volborrig torn; 1724 lilde Volborg torn; Sk&P 1727 Volborig torn; Skiftepr 1729 Lilde Valborig Tom; RegAS 1834 Waldborg Torn; ^,Jb c. 1850 Valdborgtorn, Valdborgthorn, Uldborgtorn, Valgborgtorn; I 1923 Valbor Torn. - Kvindenavnet Valborg. Navnet kunde maaske staa i Forbindelse med Valborgfester ved Tjørnen (R).

Vangeled [vånale^.d]. I 1923 Vangeledet.       Vangeledsbakke [vånale-s‑

bakana, vånale^.(d)sbakaffl. I 1923 Vangeledsbakken. Vangeledsløkke. Skiftepr 1708 et styrke Tord kaldet i wangeleds Lysken; Skiftepr 1720 Vangeledesstdehet. || Vangen [våning]. I 1923 Vangen. - Vang, se Indl.

Vendelsbeek. Sk&P 1707 Vendelsbeck; Salehow 1813 Wendelesbeck; Mansa 1851 Vanddesbæk; Bull 1869, Trap'^. Vandsbæk. - Indeholder snarest et usammensat Bæknavn glda. *Wændil, en Afledning af Roden i Verb. vende; Betydningen er ,,den krogede". Oprindelige Sø- og Elvenavne af samme Oprindelse forekommer flere Steder i Norden; se Kristian Hald i Classica et Mediævalia IV p. 76 ff. og der cit. Litt. Navnet ligger vel til Grund for Villanavnet Vasbæk, der forekommer i Postadr9.

Vesterløkker [vcestarl?4^gr]. Skiftepr 1726 Væsterløchen; Sk&P 1727 Wæsterløcher; RegAS 1834 Westrelykke, Westre Lykke; Jb c. 1850 Vestre Løkke, Væstrelokkest:; Trap'^. Vester Løkken; I 1923 Vesterlykker.

Vieløkker. Skiftepr 1727 Wiløcher. - Subst. Vie ,,Pil".

Vildekulle [vipkola]. I 1923 Villekulle; Th Vijlekuijla. - Fiskeplads i Havet udfor Sandvig. Forleddet er sikkert Adj. bh. vijlla, her i Bet. ,,gavrnild"; Ordet bruges ellers kun om levende Væsener (Esp p. 384 f.).

Vippebakke [vep9bakaffl.Trap^l Vippebakke. - Samme Navn forekommer i Gudhjem, 672, og Aaker, 684. || Vippeledet [vepale^.d]. Th Vippeled. Il Vippestykke. Sk&P 1696 Vippestøchet; Skiftepr 1708 wippestøeket ; Skiftepr 1717 Veppestøehet; Skiftepr 1725 Weppestøehet; Skiftepr 1727 Veppe­støche Jorden; RegAS 1834 Wippestykket; Jb c. 1850 Veppestykket; I 1923 Vippestykket [Vippestykkjed]. - Antagelig af Subst. Vippe; der er topo­grafisk Sammenhæng mellem de nævnte Lokaliteter. --=- GK: Beliggenheden tæt ved Kysten taler for at Stedet kan have Navn efter et Vippefyr, med Fyrvippe, hvori Fyrkurven var ophængt; saadanne primitive Fyranlæg fandtes allerede i 16. Aarh., jfr. DSt 1918 p. 182 ff., 1919 p. 43 ff.

Visserled [vesarale^.d]. I 1923 [Vissarale^.d]; Th Visereled. - Af Slægts-navnet Visser.

Øgkilde. I 1923 Øgkilden [Ø^.jakjijllan].

Ølandsbro [o^.lansbro^.gn]. I 1923 Ølandsbroen. Ølandshul [o^.lanshål9d]. VSK Orig Øelandsvig; Mansa 1851 Ølands Hullet; Trap', Bull 1869 Ølands-hullet; Guide 1887 Ølands Hullet; I 1923 Ølandshullet; BhFisk 1933 Ølansholled. - Vig. Et svensk Orlogsskib, Oland, skal i sin Tid være strandet her (I 1923).

Ølhald [o•lhct•In]. I 1923 Øhalden (el. Ølhalden ?) [Øha•jln (el. Ølha•jin ?)]. I! Ø1haldsbæk [o•lha•Isbæ in]. I 1923 Øhaldsbækken. - Navnet er sikkert en i nyere Tid opstaaet Omdannelse af Øland(shul), idet -land er blevet omtydet til -hald. Ølhald er en Klippe ved Ølandshul, og Ølandsbro ovfr. er en Bro over Ølhaldsbækken.

644 a. ALLINGE-SANDVIG KØBSTÆDERS LANDDISTRIKT. BEBYGGELSESNAVNE.

Blaataarn. Udt. af ty. Dok. 1567 Hiib p. 316 det blaa Taarn. - Paa Hammershus.

Blommetaarn. 1646 DaMag 2. R. II 304 Blommetaarn, Blommethaarn; Urne 1755 BhS III 121, UrneAdd 1757 Blomme Taarn; BhS VII 14.8, Trap⁴ Blornmetaarnet. - Paa Hammershus. Af Subst. Blomme „Blomst", bh. Blomma (Esp p. 27). Kaldes nu [ded blåmada tco•rnad], af Adj. bh. blommeder „blommet, blomstret^" ; Murværket skal tidligere have været spraglet (R).

Buggehus, Hs. Deekner 1679-90 bugge Huusset ved Slottet; Sk&P 1715 bugge Huset, buge Husset. - Se under B u g g e l ø k k e i Olsker S., 663.

Flagtaarn. J. P. Møller, Vejviser for Besøgende ved Hammershus Ruiner p. 16 det nordvestlige Hjørnetaarn, som Hauberg benævner Flagtaarnet. . Hammerens Fyr [hamaraⁱfy•rn]. FT 1801 Fyhret paa Steilebierg; Trap² Hammershuus Fyr; Trap³ Hammerens Fyrtaarn; Postadr 1943 Hammerens Fyr. - Se Hammeren u. Naturnavne.

Hammerodde Fyr. Trap³ Hammeroddens Fyrtaarn; Trap⁴ Hammer Oddes Fyrtaarn; Postadr 1943 Hammerodde Fyr. - Se Hammerodde u. Naturnavne.

Hammershohn, Gd [hamarsⁱhålm]. Sk&P 1738 Hammers Holm; K 1746 -50 hemmerholms Gaard; DAtl Hammersholmsgaard; Bugge 1771 Hamer­holm; 1808 Thaarup Bh VII Hammersholm, eller, som den og benævnes, Slotsvangegaard, Slotsladegaard; MK 1817 Hammersholm ; FT 1840 Hammers Holm; M 1844 Hammersholm Gd; Trap'^. Hammersholm eller Hammers­huus Slots Ladegaard, ogsaa kaldet Slots-Vangegaard; Gst, Postadr 1943 Hammersholm. - Oprindelig Ladegaard til' Hammershus Slot.

Hammershus, Slot [hamars'hic-z]. Som Eksempler kan anføres: 13. Aarh. (Acta Proc Litium p. 163, 171, 209 f., 236, 363) castrum Hamar, ecclesie Hamer, castrum Hamer, castro . . Hammer, castrum Hammeren; c. 25/8 1295 (Hvitfeld), 18/10 1295 (Hvitfeld) Hammershuus; 11/2 1299 (Acta Proc Litium p. 309) castrum Hammer; 4/4 1299 (Acta Proc Litium p. 277) castro Hammer;. .28/7 1299 (Roskilde Bisps Dombog) castro Hammersi; 16/9 1299 (Terpager), 26/9 1299 (Acta Proc Litium p. 309) castro Hammer; 1317 (Acta Proc Litium p. 359) castrum Hamerense; 1317 (Acta Proc Litium p.368) castro Hamerensi; AnnScan u. 1319 (14. Aarh.) AnnDan p. 189 castrum Hamarense; 26/8 1321 (Hvitfeld) castrum Hammerense; 27/8 1321 (Vid. 9/6 1322) castrum Hamerense; ChronSial u. 1324 (17. Aarh.) AnnDan p; 169 castrum Hammrn, castrum Hameren; 26/9 1325 (Hvitfeld) castrum Hamrense, castro Hamerensi, castri Hammerensis; 1326 (1551 ÆDA IV 27) Hamers hus ; 10/5 el. tidligere 1334 ? (Lundeb.) castro Hammarensi ; 13/3 1345, AnnScan u. 1361 (14. Aarh.) AnnDan p. 189 castro Hamarensi; 8/12 1362 (Hvitfeld) Hammerslaat, Hammershus Slaat; 1366 (1551 ÆDA IV 27) Hanvers slott; 7/6 1370 castro . . . Hammarensi; 26/8 1370 castro . . . Hamrensi; 28/10 1378 castro ... Hamarensi; 3/2 1379 castro ... Hammarensi; AnnScan u. 1379 (14. Aarh.) AnnDan^.p. 190 castro Håmarensi;^.23/4 1394 Hamershus; 7/||407 castro . . . Hamarensi; 17/4 1410 Hammershus; 26/5 el. 28/8 1413 castro .. . Hammarensi; 5/9 1413 (LDipl) Hammershws; 15/3 1430 castro ... Hamarensi; 7/1||433 Hammars Hwsz; 25/10 1434 Hamrnershws; u. D. 1434 Hamers hws; 11/5 1439 Hammarshus, castro ... Hammarensi; 6/6 1443, 1448 (15. Aarh. .ÆDA. V 132) Hammershuss; 12/4 1472 (Lundeb.), 25/6 1480 Hammershus; 29/8 1488 Hammersshwss; 10/7 1493 hamersshuss; 22/6 1495 Hammerss­hwss; 22/6 1495 Hammershwss slott; 10/8 1497 Hammershuus; 25/7 1499 (c. 1500) castro . Hamerensi; 2/6 1501 Hammershws, Hammershwsses slotz; 10/7 1508 Hanimershws; 1/12 1515 Hiib p. 49 Hamarsshws; 18/9 1525 (Afskr.) Hiib p. 69 Schloth HamerBhusen; 15/8 1539 Hiib p. 102 Hamerl3-huBen; 21/2 1548 (Afskr.) Hiib p. 165 hamershausen; 9/9 1572 Hiib p. 387 Schlos Hamershausen; LR 1585 Hamersshus; 14/7 1588 Hiib p. 503 HammerBhuB; LR 1598 Hammershuss; Jb 1598 Hammershuss Slott; K 17. Aarh. Hamershuus, Hammershuss; K c. 1770 Hammerhus; VSK Hammershuus Rudera; Gst Hammershus Ruin. - Se Hammeren u. Naturn.

Hammershus Ladegaard. Jb 1664 Hammershuus Ladegaardt; 1680 i Deekner 1679-90 dend Lieden Ladegaard wed Hammershuus; 1724 (Afskr.) i Gods 1743-60 Hammershuus Ladegaards Auling; Rel 1743 Ham­mershuses Slots Vang eller saa kaldede Lade-Gaarden; VSK 1805 Slottets Ladegaard; FT 1801, 1808 Thaarup Bh VIII Slotsladegaard; Thaarup 1839 Slotsvangegd. el. Hammershuus Ladegaard. - Jfr. u. H a m m e r s h olm.

Humledal,Hse. Postadr 1943 Humledal: - Efter Naturn. Humledal.

Hundetaarn. 1646 DaMag 1. R. V 58, 1646 DaMag 2. R. II 304 Hunde­taarnet; Urne 1755 BhS III 121 Hunde Taarnet;.Trap⁴ Hundetaarnet. - Et af Hammerhus Taarne, hvor ifl. Traditionen de dødsdømte Forbrydere sad fangne (BhS VII 152). Jfr. m. H. t. Betydningen Rævetaarn ndfr. Taarne og Borge, hvis Navne indeholder Dyrenavne, kan ifl. Johs. Steenstrup (NoB 1914 p. 136) have Navn efter Vindfløje el. ign.

Katteøjet. BhFisk 1933 p. 15 Kattaivad. - Navn paa Ulfeldtstaarn.

Koborg. J. P. Møller, Vejviser f. Besøgende ved Hammershus Ruiner p. 12 Kotaarnet; BhS VII 151 Koborre-Runddel. - Taarn paa Hammers-hus. .

Koløkkehus, Hs [ko•lyahi ^.zad]. - Naturnavnet .Koløkke .

Kæden, Hs [l e•dan]. Postadr9 Kæden; I 1923 Kæden [Kjedan el. Kjedan]. - „Satsledes kaldet fordi her tidligere har været et Kædetræk til Sæne Havn" (I 1923).

Lybækkermur. BhAvis 22/8 1941 Lybækkermuren. Vestre Ringmur paa Hammershus.                _

Lybækkertaarn. Urne Tilf. t. Thurah p. 108 (efter andre gamle Tra­ditioner:) det Liibske Taarn; Trap³ Manteltaarn ogsaa kaldet „Liibecker­taarnet" ; BhS VII 153 Lybækkertaarnet. - Paa Hammershus. Taarnet er vistnok forhøjet af Lybækkerne (BhS VII 153).

Majorgaarden, Hotel [ma~jo•ragco^.rinb]. I 1923 Majorgaarden. - Her boede ,,Slotsmajorijn" d. v. s. Opsynet ved Hammershus i gamle Dage (I 1923).

Mantelgaard. UrneAdd 1757 Mattele Gaarden; Urne Tilf. t. Thurah p. 108 Madle, ell. Matelegaard; Skougaard 1804 p. 346 den Del af Slottet, som kaldedes Mantels- eller Matla-Gaarden. - Gaarden i Hammershus Ruiner, hvor .Manteltaarnet staar.

Manteltaarn. Urne 1755 BhS III 121 Mentels Taarnet; UrneAdd 1756• Matefe (Matele?) Taarn; UrneAdd 1757 Mattele-Taarnet; Lund c. 1820 Mantels- eller Matla Taarn; Trap³ Manteltaarn - ogsaa kaldet „Liibecker= taarnet" ; BhS VII 153 Manteltaarnet. - Af Subst. glda. mat t æ 1 ,,Kappe, Kaabe" (Kalkar III 35), her rimeligvis med samme Betydning som ænyda. mantelmur ,,Ydermur, Ringmur" (Kalkar 1: c.).

Moseløkke. Guide. 1914 Moselykke Stenbrud; Guide 1945 Moseløkkens

Granitværk. - Naturnavnet Moseløkke. Rævetaarn. 1646 DaMag 2. R. II 304 RReffuetaarnit, effuethaarnit; BhS VII 151 Rævetaarnet. - Paa Hammershus. Jfr. ovfr. u. Hunde t a a rn.

Salomons Kapel [sa•lamone ka'pcel, 1sa•lamåns ka'peel, sa•lco-]. 3/2 1379
capelle saneti Salomonis; PrI 1624 et stort øde Kapel Sanet Salomon; BWK
1676 S. Salomon; BWBeskr BhS XII 95 f. Ste Salomons Capel, Ste Salmon;
ResenK St. Salomon; K c. 1760 Salomons Capell; 1773 Ny kgl Saml 8V0 183
Salomons Capel (Salomons Tempel kaldet) ; Falenlamp 1783 Salom : Capel;
VSK Orig Salomos Kilde og Capel; Salchow 1813 Salomons Capel; Mansa 1851

Salomons Kilde og Capelruin; Bull 1869 Ruin af Salomons Kapel; I 1923 Salomons Kapel [Kappelled]; BhFisk 1933 p. 16 Kjærkan; Gst Ruin (Salomons Kapel). - Af det bibelske Navn Salomon, her om en ellers ukendt Helgen. Om Kapellet se Z i BhS VIII 128 ff.

(Her?) Sankt Jørgen. BWK 1676 S. Jørgen. - Maaske Navn paa et Kapel.

Sankt Margrete Kapel. 10/5 el. tidligere 1334? (Lundeb.) capelle sancte Margareta in Gastro Hammarense. - Paa Hammershus.

Sjøljen, Vandrehjem. Postadr 1943 Sjøljen; Guide 1945 Søljen. -= Natur-navnet Søliderne.

(Her ?) Slotsgaard, Gd. Postadr 1943 Slotsgaarden.

Slotskirken. UrneAdd. 1757 den store Hvelving Slots Kirken kaldet. Paa Hammershus.

Slotslyng, Hs. Spec 1761 Slots-lyng; Th Slotshuset; Postadr 1943 Slots­lyngshus. - Parcelsted paa Slotslyngen.

Slotsvangegaard, Gd [slå(t)svånagco•rin_f]. Rel 1743 Hammershuses Slots Vang eller saa kaldede Lade-Gaarden; 1808 Thaarup Bh VII Hammers-holm, eller, som den og benævnes, Slotsvangegaard, Slotsladegaard; Salchow 1813 Slotswangegaard; Thaarup 1839 Slotsvangegd. el. Hammershuus Lade­gaard; Postadr 1869 Slots-Vangegaard. - Jfr. u. Hammersholm. Efter Naturn. Slotsvang.

Slotsvejrmølle. 1728-29 Gl. kgl. S. 3597 8^v0 Slots Vær Møllen.

Storetaarn. BhFisk 1933 p. 15 Storetaarn. - Paa Hammershus.

Svenskehullet. BhS VII 149, 152 Svenskehullet. - Døraåbning paa Hammershus. Svenskerne er vistnok gaaet denne Vej ind paa Slottet ved dets Overgivelse i 1645 (BhS VII 152).

Sæne, Hse. 1830 Panum p. 43 Sænehuset; Postadr 1943 Sæne. - Se Sæne u. Naturnavne.

Ulfeldtstaarn. Hauberg Bh³ p. 80 Ulfeldts Taarn; BhS IV 117 det saa kaldte Ulfeldstaarn; BhS VII 150 ,,Ulfeldt's Taarnet"; BhFisk 1933 p. 15 Ulfeldts Taarn. - Moderne Navn paa Blommetaarn. Korfitz Ulfeldt og Eleonore Christine sad ikke fængslede her i 1660-1661, men udfor Taarnet lykkedes det dem paaderes Flugtforsøg at komme ned ad Klippeskrænten (BhS VII 150). Taarnet har dog vel snarere Navn efter Lensmanden Ebbe-Ulfeldt (R).

Under Slotsbroen. 1737 (BhS V -123) under Slotsbroen. - De 'to større Buer under Slotsbroen ved Hammershus var i ældre Tid indrettede til Beboelseshus (BhS 1. e.).

NATURNAVNE.

Aalekistebro [co•laki•stabro•an]. I 1923 Aalekistebroen [Ålakjistebroen]. - Jfr. Aalekistedam i Olsker S., 663.

Almensvig [almans¹væ j, almasvcej].

Alterkløften. Opt. c. 1935 Alterkløften.

Anebjerg [a•nabjc&r^thåj]. Lund c. 1.820 Hanebierg; INM 1884 Anne^. bjærgshøj ; Vedel BhO p. 255 Hanebjergshøj ; Guide 1887 Anebjergs Høj ; Gst 1888 Anbjerg Høj ; Gst Anebjerg Høj. - Trods Skrivemaaden med H hos Lund c. 1820 (hvoraf Vedel BhO er afhængig), er Forleddet antagelig Fuglen. And, bh. [a^.n] (Esp Indl p. 15). Der er ikke topografisk Forbin­delse med Hannebjergsløkke i Sandvig.

Ankermyr [a•rlkaramy•r], Trap³, Guide 1914 Ankermyre; I 1923 Anker-myre [Ankramyr]; Gst Ankermyre. - Omtales i Prbv 1888. Navn paa en lille Vandsamling mellem bratte Klipper. Forleddet er Subst. Anker „Tønde", brugt som Sammenligning, eller Slægtsnavnet Anker (R).

Anna Madse Skær [a^.namasa/ce•r, a•na'masa/ce^.r, ana'masa]. I 1923 Anna-Madses-Skær. - To Søskende, Anna og Mads, druknede ved dette Skær paa en Fisketur (I 1923). - KBJ: Madsa er bh. Gen. af Mandsnavnet Mads og Kvindenavnet Anna, som staar foran, er i denne Forbindelse Navnet paa Madses Kone, og den af I 1923 refererede Beretning er bygget paa Navnet.

    Askedal [aska'da•l, ask9da•li7y, askada•lscelpn]. I 1923 Askedalsengen. - Trænavnet Ask.

Bagindien [ba•gendian]. - I Slotslyngen.

Bavnet [bågnød, bånnad]. MK 1818 Boline; Trap' Baane; INM 1884 Bavne-høj ; I 1923 Bavned (Bågned). - Ifl. INM 1884 skriver Højen sig vistnok fra nyere Tid.

Borgerskanse [bårgarska•9ysan]. I 1923 Borgerskanse [Borgerskajnsa]. Bosestæl [bo•sastc&•l]. I 1923 Bosa Stæl; Th Bøsa Stæl.    Ifl. I 1923
af et Familienavn Bos. Snarere dog af Mandsn. Bo (R).

Brombærdal. Th Brombærdal. -- Ved Sydøstsiden af Hammershus.

Brunekuld [bru•na ^Iksl]. VSK Orig Brune Kul; Trap' Brune Kul; Guide 1887 Brunkul; I 1923 Brunekul [Brunekujl]; Opt. 1947 Brunekoldammene.

Bryggerdam [brylaradami7y, brygar-]. K 1746-50 brugger damm; BhS VII 157, I 1923 Bryggerdammen; Opt. c. 1935 Bryggerengen. - I gammel Tid laa der et Bryghus her. Paa Stedet er fundet Rester af Murværk (BhS VII 157).

Bællefoden [bwlafo•dir]. INM 1884 den saakaldte ,,Barnefod"; I 1923 Barnefoden [Bållafodijn]. - Navn paa en Helleristning (Fodsaalsfigur), der nu er bortsprængt. Il Bællestuerne [bælastawarna, bælastawarna]. I 1923 Børnestuerne [Bållastauerna]. - Af bh. B all ,,Barn" (Esp). Bællestuerne er s. Lok. som Harestuerne ndfr.

Davidspiads [da•vids pla•s, da•vi•ds'pla•s]. I 1923 Davids Plads. - Et Skib, der hed David, strandede her d. 13. November 1872 (I 1923).

Diamantsø. Th Diamantsøen. - Vist nylavet Turistnavn ligesom Djævlebro ndfr. (R).

Djævlebro. Bornholm, illustreret Fører og Fartplan 1906 p. 6 Kælder-halsen, i den nyere Tid ogsaa kaldet Djævlebroen. - Jfr. ndfr. u. Kælder-hals.

Dødingeskær [do•9ya/æ^.rad, do^.inajcæ•rad]. I 1923 Dødningeskæret. Subst. bh. Do jn (g) ,,Dødning, Død, Lig; Gjenfærd" (Esp p. 60).

Edjedyngerne [ædjadyryarna]. - Af bh. Addj a ,,Tang" (Esp p. 406). Her blev Tangen lagt i tidligere Tid (Opt. 1947).

Egebjerg. Panum 1830 p. 23 Egebjerg.. Egesdal. Skov K 1919 Egis­dalen. il Egesdam. 1743 i Gods 1743-60 Egsdamb; K 1746-50 Egge Dam; 1761 i Udm 1744-67 Eeges-Dam; Bugge 1771 Egge Dam; Salchow 1813, IpsenK 1839 Egesdam. Il Egesklippe. VSK Eges Klippen; Borrijnh V 76 Egis Klipper. - Kollektivet Ege ,,Egebevoksning^".

Ellebæk [eelabæfi.

Engebj erg. MK 1818 Engebierg; Trap' Engebg; I 1923 Engebjerdet [~jnja­bjåred], Engebakke [~.jnjabakke]. Engebakke og Engebjerg er ifl. I 1923 muligvis samme Lokalitet. || Engenakke [Øyya'naka]. Il Engesid [ce a­si•dan]. I. 1923 Engesid [Ajnjasi•d]. - Sidste Led er bh. S ^i. d, f. „liden Dal" (Esp p. 288).

Faarestier [fco•rastajana]. I 1923 Faarestierne. Il Faarestuerne [fco•ra­stawarna]. I 1923 Faarestuerne. - Sted, hvor løsgaaende Faar søgte Ly (I 1923). Jfr. Harestuerne ndfr.

Finnehul [ finrahålad]. I 1923 Finnehullet. - Klippehule eller Vandhul mellem Klipperne. Ved Finnenakke. || Finnenakke [ firyanaka, finanakan,]. 11923 Finnenakken. Et finsk Skib er strandet her (Opt. 1945).

Fiskerskanse. 1707 (Borrijnh V 73) Fiskerskandsen. || Fiskersti [ feskarastؕffl. Th Fiskerstien.

Fladklipper [ fla•dkløparna]. I 1923 Fladklipperne.

Flagstangen [flagstånin_']. 1867 J. P. Møller Folkesagn p. 46 Flagstangs-bakken; J. P. Møller, Vejviser for Besøgende ved Hammershus Ruiner p. 14 Flagstangbakken; I 1923 Flagstangen [Flagstången]. - Herved fandtes tidligere Militsens Vagthus (I 1923). Hvis Udtalen er ægte, maa der foreligge en mase. Afledning, Ellipse for Flagstangbakken.

Flæskehul [flcsslcahålad]. I 1923 Flæskehullet; BhFisk 1933 Flæskaholled.

Klippehule eller Vandhul mellem Klipperne, samt Fiskeplads. Ifl. Opt. 1947 skal der engang være fundet Flæsk her. GK:: Snarest et Sted, hvor man har gemt Flæsk, naar Fjenden kom i Landet. Ved Vestmannahavn paa Færøerne ligger Kjotholmur med Rester af 7 Tomter; her gemte Folk fra Vestmannahavn deres Kød i urolige Tider. Færingerne ned-gravede Beholdninger af Talg og andre Levnedsmidler paa Steder, hvor de var i Sikkerhed, og saadanne Beholdninger er i senere Tider ofte fundet (Daniel Bruun, Fra de færøske Bygder p. 94, 112).

Fyrvej, Gamle-. Th. Gamle Fyrvej.

Gaardetitten. BhFisk 1933 Gaaratittan. - Fiskeplads. Slotsvangegaard var Med; deraf Navnet. Sidste Led er en Afledning af Stammen i Verb. titte.

Gaaseplet Skanse [gco•zaplætska•n₃san]. UrneAdd Gaas Platten; K c. 1760 Gaase Platten; MK 1818 Gaaseplets Skandse; Trap² Græsplet Skandse; I 1923 Gaasepletsskansen. - Formerne hos Urne og paa K c. 1760 tyder paa, at det midterste Led oprindelig er Subst. Plat, bh. Platt ,,en mindre Del af en Overflade" (Esp p. 463 u. Plan). || Gaaserende [gca•zarc an]. I 1923 Gaaserenden. - Til Stedet er knyttet et Sagn om to Gæs, der svømmede fra Rø hertil under Jorden, og endnu ses som to hvide Sten (R).

Galgebakken [galjabakana]. UrneAdd 1757 Galge Bakken; VSK Galge Bakke; Trap³ Galgebakkerne; AL 1912 Galgebakke [Galjab- ell. Galjeb-]; Gst Galgebakke. Galgerende [galjarØryan]. Bornholm, Illustreret Fører og Fartplan 1905 p. 15 Galgerende, ogsaa fejlagtigt kaldet Tyverenden; I 1923, BhS VII 157 Galgerenden; Guide 1945 Galgerende. - Eng. Efter den murede Galge ved Hammershus.

Gamledarn [gamla ^!dam]. UrneMin Gamle-Dam; MK 1818, Trap', I 1923 Gamle Dam; Opt. 1945 Gamledamsrende: Guide 1945 Gamlesø. - Kaldes ifl. Guide 1945 ogsaa Krystalsøen, men ,,dette Navn er dog ikke sikkert.^" || Gamle-Sandvig [gamla savvi^.]. - Her findes gamle Hustomter, og Sandvig skal ifl. Sagnet have ligget her (R).

Gasterende [ga•staræn_.,an]: Guide 1887, 11923 Gasterenden; Guide 1945 Gastarende (udtales: Gaastarende). - Subst. Gast i Bet. ,,Genfærd"; se Esp _,p. 99.

Grydedal [grydada•lin]. SkovK 1919 Gryden, Grydedal; I 1923 Gryde-dalen. - Subst. Gryde. Efter Dalens Form.

Grønnedal. Opt. c. 1935 Grønne Dal. || Grønnerende [gro•narcen_ja]. I 1923 Grønnerende [Grønerajnja].

Guldkilde [ga1l34an]. Th Guldkilden. = Subst. Guld. Navnet skal skyldes Forekomst af et guldglinsende Mineral (R).

Hammeren [hamarie]. K 1539 Danm. Kortlægn. I 9 Hammar; PrI 1624 det . store Bjerg Hammer; Dok. 1662 i RAKortsaml dem Hammers-Bergh; BWK 1676 Hameren; BWBeskr BhS XII 83 Hammeren; K 17.Aarh. Der Hammer; K 1746-50 Hammeren; Skougaard 1804 Hammarijn; VSK, Gst Hammeren. Il Hammer Bakker [hamarabakana] . 1770 Thaarups Pap Nr. 16 Hammer Bakkerne eller Klæven; Salchow 1813 Hammerens-Klipper, Hammershuses-Klipper. - Jfr. Kløven ndfr. || Hammer Gab [hamaraga•vad]. Trap', Guide 1887, I 1923 Hammergabet. - Kløft.

Hammer Havn [hamaraha•wn]. Trap³ Hammerhavnen. - Samme Lok. som Sæne Havn ndfr. I Hammer Huk [hamarahøkin_f, -håki7 ,]. Panum 1830 p. 38 Hammerhukken. - Samme Lok. som Nørre-Hammer. 1 Hammerodde [hamarau•di]. JSørensen 1704 BhS XII 84 Hamørens Bergkant; K 1746-50 Hammer-Odden; K c. 1760 Hammer-Odde; Sal­chow 1813 Hammerodden; Mansa 1851 Hammer Odde el. Sandhammeren; BhFisk 1933 Udinj ; Gst Hammer Odde. || Hammer Pynt [hamarapøntin~ el. -py•ntin₃]. Salchow 1813 Hammerens-Pynt; Th Hammerpynten. Il Hammersø [hamar'/o.]. LR 1611 Hammer Søe; BWK 1676 Hamersøe; BWRap Hamerhussis Siøe, Hamerssø; ResenK Hammer Sio; DAtl Ham-mer Søe; VSK Orig Hammers Søe; Gst Hammer Sø. || Hammersø Bæk. Trap' Hammersø Bæk, Bækken; Trap², Guide 1945 Hammersø Bæk. || Hammersø Meder [hamar'/o•me•darna]. - Jfr. Sæne Meder ndfr. 'u. Sæne. || Hammervagtsbavn. 1850 (Th) Hammervagts Baun. 1 Nørre-Hammer [nåra hamara, nåra ⁱhamara]. 1762 UrneAdd Nordre Hammer; VSK Nørre Hammer; Trap', Bull 1869 Nord Hammeren; I 1923 Nørre Hammer. || Sønder-Hammer [søn(d)r9 hamara, søn(d)ra hamara nce•za, søn(d)ra hamara ti•d]. Vester-Hammer [væstra^lhamara]. VSK Orig Vestre Hammer. - Nørre-, Sønder- og Vester-Hammer er Dele af Hammeren. Hammer, se Indt.

Harestuerne [ha•rastawarna]. - I Klipperne. Maa være Navn paa et Sted, hvor Harer holder til. Jfr. B æ l l e s t u e r n e ovfr.

Havløkke [nåra ha•wlya, sønra ha•wlya]. I 1923 Nørre Havlykke, Søndre Havlykke.

Hersnak [hcersnak]. INM 1884 Hersnak-Højene; I 1923 Hersnakke [Hårs-nak]. - Maaske efter Rasmus H i r s c h n a e k, der 1723 blev Vicekomman­dant paa Hammershus; se BhS III 186 (R).

Hjortebjerg [jco•rtabjce rad, jco•rta¹bjce r]. MK 1818 Hiorthe-Bierg; Mansa 1851 Hjorte Bg; Trap^l Hjortebjerg; Guide 1887 Hjortebjerg; Gst 1888 Hjortbjerg; BhFisk 1933 Hjortabjæred; Gst Hjortebjerg. Il H j orteb j ergs - slette [jm•rta'bjæ rsslcetan]. Lille Plateau. Hjortebjerg er samme Lok. som Vortebjerg ndfr.

Humledal [håmla'da•l, håmlada•l]. MK 1818 Humle-Dahl; I 1923 Humle-dal. - Snarest af Insektnavnet Humle.

Hundepibe. J. P. Møller, Vejviser f. Besøgende ved Hammershus Ruiner p. 10, Th Hundepiben. -= Vandsted for Hammershus. Pibe har maaske Betydningen ,,Rør, Vandledning af Træ^";. jfr. Pibemølle DS II 61.

Hyrdestien. Th Hyrdestien.

Hængedyndedal [hænpdynada•lin].

Høj emeder [håja^Ime•dår, håjame-dar, håja¹me•da?]. UrneMin Høye-Meder; VSK Orig Høie Meder; MK 1818 Høje Meeder; Trap' Hoie Meeder; I 1923 Høje Meder; Gst Højemeder. - Klippetop. Se ndfr. u. Sæne Meder. 1+ Højesti. SkovK 1919 Højesti.

Inde. BhFisk 1933 Inja. - Fiskeplads. Adv. inde.

Jomfruen [jåmfric•an]. 1770 Thaarups Bh II 148, MJespersen, Geo­gnostisk Vejviser 1865 p. 61, Hauberg Bh³ 32, BhS VII 158, I 1923 Jomfruen. - „En Feldspath-Kvarts Dannelse i den mørke Klippeside" (BhS 1. c.). Formationen minder om en Kvindeskikkelse (Hauberg 1. e.).

Jydehul [jy^.dahålad]. I 1923 Jydehullet; BhFisk 1933 Jydaholled. - Klippehule eller Vandhul mellem Klipperne samt Fiskeplads.

Kaasejord [km•zajo•rn]. I 1923 Kaases Jord [Kåzajorn]. - Slægtsnavnet K a a s . Hvis Stedsangivelserne er rigtige, er der ikke topografisk Sammenhæng med Kaasej ord i Allinge.

Kamelhovederne [ka¹me•lhawdan]. - Se ndfr. u. Løvehovederne.

Kapelbugt [kap(a)labåktan]. - Samme Sted som Kapelhavn. Kapel-grund. BhFisk 1933 Kapelagruinjed. - Fiskeplads. ~I Kapelhavn [kap(a)la­ha•wn, ka'pælha•wn]. MK 1818 Kapels-Havn; Bull 1869 Kanelshavn; I 1923 Kapelhavn [Kapellaha•vn]. Kapelkilde. Th Kapelkilden. It Kapel-nakke [kaplanakan]. - Efter Salomons Kapel.

Karlsløkke [ka•lsa'lya]. I 1923 Karls Lykke [Ka•lsa Lyjkkja]. - Ifl. Opt. 1945 efter en Mand ved Navn Karl Frederik.

Katten. 1682 UrneAdd Kætten et Batteri(); 1683 (18. Aarh.) Gl.kgl.S. 3227 b 4 Katten, som er et batterie. - Batteri paa Hammershus. Subst. ænyda. kat ,,ophøjning oven på en vold^" (Kalkar) ; jfr. ODS u. Kat Bet. 9.2.

Kirke gaarden Werkagm•rsa•garin]. MK 1817 Kirkegaards-Vang; Lund c. 1820 Kirkegaards Bierget; INM 1884 Kirkegaarden; I 1923 Kirkegaards­vangen [Kjårregårsvångijn]. - Nord for Hammersholm. Stedet siges ifl. INM 1884 at have været brugt som Kirkegaard for Hammershus; ved Pløjning og Gravning er der ofte fundet Menneskeben.

Klinten [klint(in)]. Trap' Klinten; AL 1912 Klinten [Klintijn]; I 1923 Klint ; Gst Klinten. - Klint, se Indl.

Kløven [klæ•wan]. UrneMin Hammer-Kløven; 1770 Thaarups Pap Nr. 16 Hammer Bakkerne eller Klæven ; MK 1818 Hammer Kløvene ; Trap'^. Hammer Klovene; I 1923 Kloven [Klå•ven (el. Kløven?)]. - Stejl Klippevæg mod Havet. _|| Klø v r ender [klæ•wrce arna]. I 1923 Klevrenderne. - Klippe-render paa Kløven. Kløv, se Indl.

Kløverpletter [klce•warplcetana]. SkovK 1919 Kløverplatterne; I 1923 Kløverpletterne [Klåverplattana].

Koen [ko•an]. - En stor Sten paa Nørre-Hammer. Sammenligningsnavn; jfr. Studene ndfr. || Kokløve [ko•klc&wan, ko'klæ•wan]. UrneAdd 1756 Koe Kløven; Trap^? Kokloven; Guide .1887 Kokleven; Gst 1888 Kokløv; AL 1912 Kukløv [-klæuen ell. -an] ; I 1923 Kokleven. Kokløve klø Rende [ko• klce wa-TØn_lan, ko•ree an]. I 1923 Koklevrenden. Koløkke [nåra ko•lya, sønra ko•lya]. Sk&P 1718 Koløche gierdet;'Sk&P 1727 Køeløchen, Koløchegierdet; Skovskønning 1741 Kouløchen; Skovskønning 1749 Koeløken; MK 1817 Koe

Løkken; 'I 1923 Nørre-, Søndre Kolykke.          Komyr [ko-my•rn]. UrneAdd 1757 Koe Myren; I 1923 Komyren;. Guide 1945 Komyre.

Kongestolen [kårlasto•li]. Trap^? Kongestolen; I 1923 Kongsstolen [Kongsstolijn]. - Klippeparti paa Kløven. Jfr. Konigsstuhl paa Rygen, kendt som Sømærke i den danske Form Kongestolen (Månsson, Om Sio­farten 1644 p. 64 Kongzstolen), samt Dronningestolen paa Møns Klint (R).

Kragkaas [krawkco z]. MK 1818 Kraukaase-Havn; Mansa 1851 Kraukaas :Havn; Trap^? Kraukaase Havn; Bull 1869 Kraukaasehavn; Guide 1887 Kraukaas Havn; Trap³, Kragkaas Havn; BhS XVII 118 Kraukaas (Kro­kaas); AL 1912 Kragkaas Havn [krakå•s]; I 1923 Kaukaas [Kra^.ukå-s]; Gst Kragkaas Havn. - Første Led kunde være Subst. Kro, bh. Krou (Esp).

Kroled. 17. Aarh. (Th) Kroledet; 1709 (Borrijnh V 74 f.) Krugledet, Kroledet eller Slotsledet. || Kroløkke. 17: Aarh. (Th) Kroløkken. - Maaske efter den forsvundne Slotskro ved Hammershus (R).

Krystalsø. Se ovfr. u. Gamledam.

Kælderbjerg We arabjæ-rad, tce arabakary]. Trap^? Kellerbg; Guide u. A. Kj ælderebakke ; I 1923 Kælderbjerget ; Gst Kælderbakke. || Kælderhals [I~Ølarahalsiry]. Trap^? Kellerhalsen ; Guide 1914 Kj ælderhals ; I 1923 Kælder-halsen; Gst Kælderhals. - Fritstaaende Klippebue ved Kælderbjerg. || Kældersletten [Maraslætan]. I 1923 Kældersletten [Kjåjllaraslåttan]. - Plateau ved Kælderbjerg.

Kærlighedsdal Werlihe•deda•liry].

Langebjergssid [lånabjce^.r-ssi•dan]. I 1923 Langebjerssiden. - Lavning ved Langebjerg i Sandvig. || Langehald [låna'ha-fl. I 1923 Langehald.. Larsestol [(')la•rsa ^I8to•l].

Lavesti [1a-v9 ^!sti^., -staf ]. - Adj. lav. Udtalen er rigsmaalspaavirket.

Lerager [le•ra•gar]. I 1923 Leager el. Lerager.. || Lerskred [le•rskre•]. Opt. u. A. Ler-skre, Ler-skrearna; I 1923 Leskre [Lerskrerna]. - Bakke nær Kysten. Ifl. I 1923 er sidste Led maaske bh. Skre ,,et.tyndt Lag" (jfr. Esp p. 301: Skre „en tynd Skive af noget"). Snarere foreligger dog Ordet Skred; jfr. Lerskred i Neksø Kbst., 646.

- Lindesdal [liwsda•lin, el. liryasræan]. MK 1818 Lindes-Dahl; Trap? Lindes Dal; Møller, Folkesagn 1867 p. 45 Lindesdålen; I 1923 Lindesdal [Lijnjesda•l]. - Af Kollektivet *Linde „Lindebevoksning". Til Stedet er knyttet et Sagn om en Lindorm (Møller 1. c., Opt. 1947). '

Linie. Th Linien, Lijnan. - Ved et Batteri paa Hammeren. Antagelig Linie i Bet. ,,sammenhængende række af feltværker olgn. ; spec. (foræld.) om en opkastet vold med brystværn og grave" ; se ODS u. Linie 3, 3 - (R).

Lysthusbuske [løsthic•zabåskana]. I 1923 Lysthusebuskene.                Krat.

Løgbænke [lo jabce•ryl ana]. I 1923 Løgbænkene [Lø•jabå•jnkjana]. - Græsbevoksede Terrasser paa Kløven. || Løgrende [lo jara2ryan]. I .1923 Løgerenderne [Lø•jaråjnjarna]. - Af Subst. Løg.

Løvehovederne [lo-vahawdan, -hawdarna]. P. V. Grove, Den sjællandske Øgruppe og Bornholm 1870 p. 264 Løvehovederne; BhS IV 117 Løve­hovedsbugten; BhFisk 1933 Løvehauden; Gst Løvehovederne. - Oprindelig Navn paa Klippepartier, der ligger paa begge Sider af det Skær, hvortil Tu­risterne har knyttet Navnet, og som ogsaa hedder Løvehovederne paa Gst. Klipperne ligner gabende Løver, særlig set fra Søen (Opt. 1947). Skæret kaldes nu undertiden Kamelhovederne.

Majorbakke [ma^Ijo•rabakan]. I 1923 Majorbakken. - Ved Majorgaarden.

Malkesletsager [målkaslætsa•garir ]. I 1923 Molkesletsageren [Mo•lkeslets­a•gerijn]; Th Malkesletten, Malkesletsageren. - Ved Hammersholm. Af Vb. malke.

Mellem Skovene [mØ•l skawana]. I 1923 Mellem Skovene. Mortenhavn [mw•rtiryaha•wn].

Moseløkke [måzalyan]. I 1923 Moselykken. II Moseløkke Bakke [måzalyM)akary]. II Moseløkke Krog [måzalyl4akrå•giry]. I 1923 Moselykke-krogen.

Mulekløve [mic•laklæ•wan]. K 1746-50 mule kløven; K c. 1770 Mule Kleben; Falenkamp 1783 Mule Kløven. - Fuglenavnet bh. Mula, f. ,,Alke"

(Esp).

Munken. Th Munken. - Flytteblok paa Hammeren.

Møllebakker [møldbakana]. UrneAdd 1757 Mølle Bakken; Lund c. 1820 Møllebierget, Møllebiergs Klipper; I 1923 Møllebakkerne.. - Her stod Ham­mershus gamle Vindmølle (I 1923). Møllebyske [mølabø49d, mølabWad ?]. Skovskønning 1741 Møllebusskerne; Skovskønning 1749 Mølle Buskerne; MK 1817 Mølle Busket; I 1923 Møllebyskjed. - Krat. Il Mølledal. BhS VII 156 Mølledal, Mølledalen; Guide 1945 Mølledalen. - Her laa Hammershus gamle Vandmølle (BhS 1. c.). Il Mølledam [møladami'y]. I. A. Jørgensen, Bornholm 1886 p. 23 Mølledammen; Guide 1945 Mølledam. _|| Mølle-løkke. MK 1817 Mø[ll ?]e Løkken. || Møllevig [mølavæ jan]. BWK 1676 Mølewign; ResenK Molewigen; K c.1700 Wolwigen; K 1746-50 Møllervigen; UrneAdd 1756 Mølleviigen ; (her ?) UrneAdd 1757 Mølleving, Mølle Vingen ; VSK Mølleviig; Gst Møllevig. - Ifl. UrneAdd har her tidligere ligget en Vandmølle. I I Mø Ile v i g s e n g [mølavice • j særyan] I 1923 Møllevigsengen. M ø Ile vigs k n a l d. BhFisk 1933 Myllevæ j sknaj ln.Fiskeplads.

Nørreodde [nåraic diay, nåra ^lu•d]. 1790 Thaarups Bh III 353 den Nordre Huck af Hammeren. - Samme Lokalitet som Hammere d d e. || Nørre-skanse [nåra ska•rysa]. II _.Nørreskov [nåra skaw, nåra ^tskaw]. I 1923 Nørre Skov.

Ormedal [o•rmada liry, hogw rmada•liry]. - Subst. Orm, der i Bh. alminde­ligst bruges om Hugormen (Esp p. 250). Il Ormegrav [co•rmagra•wan]. - Lavning paa Slotsklippen. Opfattes som Sagndigtningens ,,Ormegaard^".

Osand [o•asa•niry]. MK 1818 0e-Sanen; Trap² Oje Sanen; Esp p. 458 Oasånijn; I 1923 Oasandet [Oasa^.nijn]; DFS 1931/13 Bl. 47 Oasandet, Oasaninj. I I  0sand Bugt. Mansa 1851 Aasand Bugt ; Trap'^. Aasand Bugten; Bull 1869 Aasandbugt; Guide 1887 Aasands Bugt; Gst Aasand Bugt. 1I O s a n d s b æ k. I 1923 Oasånsb5 jkkijn. - Osand er Navn paa den smalle Sandstrækning, der skiller Hammersø fra Havet. Første Led er Subst. Vod, bh. o, f. (Esp p. 458 f.). Osand Bugt er samme Lokalitet som Sandvig Bugt ndfr.

Paddesænke [pada~sæ ryl~a]. UrneAdd 1757 Pade-Sænke; I. A. Jørgensen, Bornholm 1886 p. 23 Paddesænkedalen; Guide 1887_.Padesænke; Trap³ Pad­desænke; I 1923 Paddesænk [Paddesajnkja el. Paddisajnkja]. - Kær bevokset med Rør og Siv (I 1923). Af Subst. Padde.

Paradisdal [pa•radi'sda•liry, pa•radi•zda•liry]. P. V. Grove, Den sjællandske Øgruppe og Bornholm 1870 p. 265 Paradiisdalen; Guide 1887 Paradisdalen; Guide 1914, Gst Paradisdal. - Navnet kommer ifl. Grove 1. c. af Dalens „idylliske. Skj ønhed^"

Pengebakke. INM 1884 Pengebakken. - Der er gravet i Bakken, men det vides ikke, om der er fundet noget (INM 1884).

Pissebæk [pesabc4 ]. DAtl Pisse Bek; Falenkamp 1783 Pisse-Bekken; I 1923 Pissebækken; Gst Pissebæk. - Bækken danner et lille Vandfald ved Hotel ,,Finnedalen" (I 1923).

Planteløkke [pla•ntalyan]. I 1923 Plantelykken.

Potten [påtiry]. I 1923 Potten. - Navn paa en Sten i Sleven. Sammenligningsnavn.

Prædikesten [præ^.ka'ste•n]. Prædikestolen [sto•liry el. prc. kasto•lin,]. Guide 1887 Prædikestolen; I 1923 Prækestolen. - Fritstaaende Sten. Prædikesten og Prædikestolen betegner vel samme Sten.

Pungen [porliry]. - Bakke. Sammenligningsnavn.

Rams [sto•ra rams, lila rams]. K 1746-50 Rambse Steen, Rambse barn; Falenkamp 1783 Ramse-Steen, Ramse-Barn; AL 1912 Store- og Lille­rams ; Gst Lillerams, Storerams. - Formen Rams kan være subtraheret af Sammensætningen *Rams(e)-sten (jfr. Skrivemaaden paa K 1746-50)., indeholdende et Tiln. glda. Ram (Eks. Nis Persøn Ram, Gilde- og Lavs­skraaer I 663).

Rytterkuller [' ry•tarakalana]. I 1923 Rytterekullene.

Rævebuske [rc&wabåskana]. I 192.3 Rævebuskene, || Rævekulebakke [ræ•wkolabakan_,,]. I 1923 Rævekulebakken [Rævakulebakkaijn]. - Subst. Rævekule ,,Rævegrav". Udtalen er i saa Fald forvansket.

Salomons Kilde [sa•lamåns' ila]. Rel 1743 St. Salomons Kilde; Thurah Salomons Kilde, Salomons-Kilde; K c. 1760 Salomons Capell og Kilde; DAtl Salomons Kilde; Falenkamp 1783 Salom: Capel og Kilde; Skougaard 1804, VSK Orig Salomos - Kilde ; Mansa 1851, Guide 1887 Salomons Kilde; I 1923 Kilde [Kjijllan]. - Ved Salomons Kapel; se u. Bebyggelsesnavne.

Sandbakke [sa•nbakary]. I 1923 Sandbakken. il Sanddal [sa•nda•liry]. Guide 1914 Sanddal: Il Sandebæk [sa^.na'bæl1]. Guide 1887, I 1923 Sande-bæk. il Sandhammer..K 1570 Danm. Kortlægn. I 24 Santhamer; Thurah, 1830 Panum p. 23 Sandhammeren; Mansa 1851 Hammer Odde el. Sandham­meren; Trap^l, Bull 1869, Guide 1945 Sandhammeren. ~I Sandrende [sa•n-7æ1 an]. I 1923 Sandrenden; (her?) BhFisk 1933 Sånagaarsrænjan. -Flere Lokaliteter. Sandtuer. I 1923 Sandtuerne [Sa^.ntauerna], Sandtuebakke [Sa^.ntauebakke]. Sandvig Bugt. Johan Månsson, Siofarten i Ostersion 1644 -p. 78 Sandwijken; K 1746-50 Sandwig; Thurah, DAtl Sandvig; VSK Orig Sandviig; 1805 Thaarups Bh VI Sandvigs Bugten; Salchow 1813 Sandvig Bugt, Sandvigbugten; DFS 1931/13 Bl. 47 Sandvigbugten. - Vigen, som Købstaden har Navn efter. Il Sandvig Huk. 31/5-24/10 1523 Hanserec. 1477-1530 VI 501 umme den Sandewykeschen hoken. - Muligvis Beteg­nelse ,,for Hammer Odde. Se under Købstaden Sandvig, 644.

Simonsens Sø. Bornholm, illustreret Fører og Fartplan 1906 p. 6, I 1923 Simonsens Sø. - Andet Navn paa Gamledam ovfr. Navnet er givet af Turister, fordi Kammersanger Niels Juel Simonsen ofte har sunget her.

"Skidervig. [li•daravcejan]. Trap'^., Bull 1869 Skideveihavn; I 1923 Skide-vigen. - Navnet kommer af, at en Mængde Tang driver i Land her (R).

Skrubbestedet [skråbasdæ⁼d(ad)]. - Her fiskedes Skrubber. Navne-formen er rigsmaalspaavirket.

Skrædderdam [skredaradamily]. I 1923 Skrædderdammen.:

Skyttedam [løtadamiry]..MK 1817 Skydte Dammen; I 1923 Skyttedammen [Sjyttadammijn]. - Lille Vandhul. Subst. Skytte.

Slagterbanen [sla jtaraba•namy]. I 1923 Slagterbanen. - Et Sted paa Sletten, hvor der tidligere slagtedes Heste (I 1923). Jfr. Naturnavnet Brede - banerne i Øster-Larsker S., 671.

Sletten [slætan]. Skiftepr 1740, MK 1818, Trap'^. Sletten; I 1923 Slåttan. ---Samme Lok. som Tidselslet ndfr. Slet, se Indl.

Sleven [slæ^.wan]. I 1923 Sløven [Slåven]. - Lille Dam. Sammenlignings-navn; jfr. Potten ovfr.

Slotsdal [slåtsda•liry]. I 1923 Slotsdalen. || Slotsgærdet [Slå(p)4a•rad].

||Slotshaven [slåtsha•wary]. - I Dalen ved Hammershus, Syd for Slots-broen, hvor der bl. andet vokser Vejkseltræ; her siges at have været Have til Hammershus Slot. Ij Slotslyngen [slå (t)slørlily]. Komm 1720 Slotte Lyngen; K 1746-50 Slots-Lyng; UrneAdd 1757 Vester Marken eller saa kaldet Slots Lyng; VSK paa Slotsgrunden; Salehow 1813 Slotslyngen, Slotslyngens Klipper; M 1844 Hammershuus Slotslyng; BhFisk 1933 Slotslyngagjåred; Gst Slotslyng. || Slotsvang. 1/5 1599 Hiib p. 540 Slotzwangh; 1724 (Afskr.) i Gods 1743-60 Hammershuus Ladegaards Auling eller Slotsvangen kaldet; Sk&P 1738 Slotts Vongen; Bugge 1771 Slots Wang; 1830 Panum p. 48 Slots­vangegaards Skoven; BhFisk 1933 Slotsvongaskauinj. - Efter Hammershus.

Soldateruret. Trap⁴ Soldateruret. - Solur i en Klippeflade i Hammers-hus Slotsgaard.

Sortedal [swa•rtada•l]. I 1923 Sortedal [Svarteda^.l]. Il Sortehul [swco•rt9-1hål ?]. I 1923 Sorte Hul; BhFisk 1933 Svaarte Holl. -Klippehule og Fiske-plads. II Sortemyr [swco•rta^l my•r]. I 1923 Sorte Myr. Sorte Ovn. -- Se ndfr. u. Tørre Ovn.

Spidsrodstræde. J. P. Møller, Vejviser f. Besøgende ved Hammershus Ruiner p. 14 Spidsrodstrædet. - Gang ved Hammershus, der blev benyttet, naar nogen af Besætningen skulde løbe Spidsrod (J. P. Møller 1. c.).

Stejlebjerg [sta jlarabjce rad, sta jla^lbjæ•r, stavla-, sta jla-]. FT 1801 Fyh-ret paa Steilebierg; 1804 Thaarup Bh V 212 Stejle- og Ørne-Bjerget; VSK Orig Steile Bierg; Trap' Steile Bjerg; 11923 Stejlebjerget [Stajlarabj~red]; Gst Stejlebjerg. - Her har tidligere staaet en Stejle (I 1923). Udtalen [sta•jlara-] synes at være den genuine; jfr. [/i•dara-] u. Skidervig ovfr.

Stenen [ste•niry]. BhFisk 1933 Steninj. - Fiskeplads ved Sæne Knald.

Storedam. 1773 NykglSaml 8^V0 183 Store Dammen. - Ved Hammersø.;

Storkereden [stårkarødary]. - En hvid Feldspat i Klippen danner her en Figur, der ligner en Stork, og en Sten nedenunder ligner en Rede (Opt. 1947).

Studene [stit^.dana]. Trap³ Studene; DFS 1906/23 Studana; I 1923, Gst Studene. - To store Sten, der ifl. Sagnet blev slynget af en Troldkælling fra Skaane (Opt. 1947). Navnet skyldes Sammenligning med et Studespand (R) ; jfr. Stutarna, to Stenblokke i Bleking (Ohlsson, Blekingskusten p. 135).

Stærke pies Beskærmelse [sta•rka o•las be^l/cermalsa]. I 1923 Stærke Oles Beskærmelse. - En Klippe, bag hvilken en Flygtning, ,,stærke Ole", skal have fundet Skjul (I 1923).

Sundet [sarpad]. I 1923 Sundet [Sunjjed]. - Rende i Havet mellem Klipperne:

Sveltekrog [$wæeltakrå•gir,, swcltakrå•gslyl~an]. I 1923 Sultekrogen, Sulte­krogslykken. - Ikke langt fra Sveltekrog i Allinge (s. d.). Maaske har der oprindelig været topografisk Sammenhæng mellem de to Lokaliteter.

Sæne [scener, scc•nabåktan]. BWK 1676, ResenK Seinen; K c. 1700 Sene; K 1746-50, Thurah Seene; Urne 1755 BhS III 125 Seenebugten; UrneAdd 1757 Sæne; K c. 1760, DAtl, K e. 1770, Falenkamp 1783, 1790 Th§arups Bh III 353 Seene; VSK Orig Sene; 1805 Thaarups Bh VI Sene Bugten; Salchow 1813 Sene, Senebugt, Senebugten; Panum 1830 Sænebugten; Mansa 1851 Seene Bugt; Bull 1869 Seenebugt; I 1923 Sæne; Gst Sæne Bugt. Il Sæne Bakker. Th Sænebakker. II Sæne Dal [sce^.na^Ida•l]. MK 1818 Seene Dahl; Trap' Seene Dal; I 1923 Sænedal. || Sæne Gærde [sØ•naVa.ra]. I 1923 Sænegærde; BhFisk 1933 Sænegjåred. - Forsvundet Gærde; ogsaa Navn paa en Fiskeplads. Il Sæne Havn [scei 'ha•wn]. Urne Tilf. t. Thurah p. 23, 33 -Sæne-Havn, Seene-Bugt eller Havn. || Sæne Knald [soe nakna•1n]. I 1923 Sæneknolden; BhFisk 1933 Sæneknajln; Th Sæne Knold. - Stengrund i Havet med Fiskeplads. || Sæne Lier. I 1923 Sæneliderne [S~•neliarna]. Sæne Meder [ace na ^tme•dar, sæ na-!me•darklee wan, sæ•na^lme•da, scs Herme-dar]. Urne Min Sænne-Meder ; VSK Orig Sene Meder; VSK Sene Mole; Wilster 1808, Seene Meede; MK 1818 Seene Meeder; Bull 1869 Sene Mole; I 1923 Sæne Meder; Gst Sænemeder. - Klippeparti i Nærheden af Høj emeder ovfr. Sidste Led er Subst. bh. Mede, n. ,,Med"; jfr. Esp p. 221. Stederne maa tidligere have været brugt som Med af Fiskerne. Plur.-Formen Meder kan skyldes Paavirkning fra de Søfarendes Sprog, der ofte har Plur. paa -er (R). Kløve, se Indl. II Sæne Nordhavn [sæ•na^tno•rha-wn]. I 1923 Sæne Nord Havn [S~^.ne Norre Ha•vn]. || Sæne Sydhavn [sØ•na^lsy•dha•wn]. I 1923 Sæne Syd. Havn [Så^.ne Sønner Ha^.vn]. - Muligvis (obl. Kasus af) et glda. * S ænder, en ion-Afledning af Subst. Sand. Den uregelmæssige Forlængelse af æ foran nd kunde skyldes Analogi fra Sand, der udtales med langt a i Bh. Baade her og ved Sæne i Rø S., 664, er der isolerede Sandstrækninger.

Søliderne [føljan, /øljarna, /øljabakana]. AL 1912 Sjyljerna; I 1923 Sø­liderne [Sjøljerna]. - En skov- og kratbevokset Skraaning ved Hammersø.

Sønderodde. BhFisk 1933 sønre Ud. - Antagelig s. Lok. som Sønder - Hammer ovfr.

Talgkaas [tallcw^.z, talkco•zvæjan]. Gst 1888 Taglkaas; AL 1912 Taglkaas, Teglk- [tajl-]; I 1923 Talkaas (ikke Taglkaas); Gst Teglkaas. - Har ifl. Opt. 1945 Navn efter Vrag, der var lastet med Talg.

Teglløkke [ter jlly%an]. Sk&P 1721 tæilløche gierdet; MK 1817 Teil Løkken; I 1923 Tegllykken. - Her fandtes ifl. I 1923 Teglovne, hvori der brændtes Mursten til Hammershus. For c. 100 Aar siden udgravede den daværende Ejer af Hammersholm ni Ovne med Sten.

Tidseldal [ti•salada•lin]. ~~ Tidselslet [ti•stlaslætan, ti•s(a)laslcetan]. BhTid 20/2 1943 (Th) Tislasletten. - Samme Lok. som Sletten ovfr. Udtalen [ti•s(9)la-] er rigsmaalspaavirket.

Tingbakke [tii bakan_f]. Guide 1914, Gst Tingbakke. - Her stod Bavnen (Opt. 1945).

Tomasmyr [tåmasamy•r]. I 1923 Thomas Myr [Tommesamyrn]. - Ved Tommeselø.kke i Olsker S. (se under Beb.-Navne), 663.

Trappen [traparna, åp får 'trapan]. I 1923 Trappen; BhFisk 1933 Trap­pan. - Dels et trappeformet Klippeparti, dels en Fiskeplads. Trianglen. Th Triangelen: - Vold paa Hammershus.

Troldsbjerg [tråsbakana]. K 1746-50 Trolle bierg; I 1923 Trolds-bakkerne (kaldes nu Troldsbjerg); Gst Troldsbjerg. Troldsmyr [trås­my•rn]. I 1923 Troldsmyren.|| Troldstuen. Th Troldstuen.

Tronbakke [tro•nbakary]. I 1923 Tronbakken. - Ved Hammersholm. Tyskebugt [ty•skabåktan].

Tyverende [Ipi•varæ?dan]. Guide 1887 Tyverenden; AL 1912 Tyverende [Kjivaræjn'a]; Gst Tyverende. - Kløft hvor Hammershus Rettersted i sin Tid var (Trap⁴ III 614).

Tørre Ovn [dce , tåra u•nin₃]. P. V. Grove, Den sjællandske Øgruppe og Bornholm 1870 p. 264 ,,Den tørre Ovn"; I. A. Jørgensen, Bornholm 1886 p. 20 den sorte Ovn; Guide 1887 Den tørre Ovn; Hauberg Bh³ den sorte Ovn; Trap³ den tørre eller sorte Ovn; Gst Tørre Ovn. - Klippegrotte.

Under Enge [arp ^Ice a]. I 1923 Under Enge [Ujnje Æjnja]. - Ved Enge-bjerg. il Under Trappen [o~ya trapan]. - Ikke ved Trappen ovfr.

Vaade Ovn [(dce ,) vco•da u•nin~]. Mansa 1851, Bull 1869 den vaade Ovn; BhFisk 1933 dænj vaada Uninj ; Gst Vaade Ovn. - Klippegrotte, som Søen gaar ind i, i Modsætning til Tørre Ovn ovfr.

Vangegærde [vårlaga•rad]. I 1923 Vanggærdet. - Gærdet mellem Slots-lyngen og Vangelyngen. il Vangelyng. I 1923 Vångalyngijn. || Vange-sti [vårlastce•ry]. I 1923 Vangstien [Vångaståjn]. - Ved^. Vang i Rutsker S., 662.

Vasen. I 1923 Vasen [Va•zijn]. ||Viseklippe. I 1923 Vaseklippen [Vazakløppan]. - Vasen er ifl. I 1923 en Lokalitet i og ved Hammersø, og Navnet er identisk med et bh. Ord Va•z - med Bet. ,,Morads". Samme Ord er Vås ell. Hvås, som Urne har i Bet. ,,sid Eng, som mestendels ståår under Vand" (R).

Vejene [vajana]. I 1923 Vejene. - En gammel, brolagt Vej fra Hammers-hus. Fortsættelse af Kongevejen i Olsker S. 663.

Vejrmøllebakke. BhS XVII 13 Vejrmøllebakken. = Jfr. :Møllebakker ovfr.

Vortebjerg [vco•rta'bjw•r]. - Klippen har Navn af, at der findes 3-4 ,,Vorter^" [vco•rtar] d. v. s. smaa Kuller, der er særlig fremtrædende fra Søen (Opt. 1947). Navnet er muligvis en Omdannelse af det ældre Hj o r t e b j e r g; se ovfr. || Vorten. BhFisk 1933 Vortan. - Navn paa et Med med en Enetap o : Enebærbusk. Samme Lokalitet som Vortebjerg ?

Vragvig [vra• (g)vce jan]. I 1923 Vragvigen. - Efter Skibsvrag (I 1923).

Væggen. BhFisk 1933 Væiggjen. - Navn paa et Med.

Ørnebjerg [o•rnabjc•rad]. 1804 Thaarups Bh V p.212 Ørne-Bjerget; MK 1818 Ørbierg; Mansa 1851 Ørne Bg; Bull 1869 Ørnebj.; Gst Ørnebjerg; I 1923 Ørnebjerget. - Hammeren var det sidste Sted, hvor Kongeørnen rugede i Danmark. || Ørnemeder. Th Ørnemeder. - Om Efterleddet se Sæne Meder ovfr. u. Sæne. Ørnesand [o•rnasa•nin_f]. MK 1818 Ørne-Sanen; Trap'^. Ørne Sanen; I 1923 Ørnesandet. Ørnevig [d^.rnavcejan, o^.rnavcejsska^. san]. VSK Orig Ørneviig; AL 1912, Gst Ørnevig; I 1923 Ørnevigen.

FORELØBIG FORKORTELSESLISTE

Aasen = Ivar Aasen, Norsk Ordbog. 1873.

AL 1912 = Alfred Larsens Optegnelser i Sted-navneudvalgets Samlinger.

AM = Afskrift i den Arna-Magnæanske Sam­ling.

AR = Amtsregnskab.

BhAvis = Bornholms Avis.

BhFisk 1933 = Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening i 50 Aar.

BhLdejd 1876 = N. Rønne, Fortegnelse over Bornholms Landejendomme 1876.

BhS = Bornholmske Samlinger.

BhSoc = Bornholms Social-Demokrat.

BhTid = Bornholms Tidende.

Blondal = Sigfus Blondal, Islandsk-Dansk Ord-bog.

Borrijnh = Borrijnholmarijn, udg. af P. Møller. Bosworth-Toller = J. Bosworth and T. N.

Toller, An Anglo-Saxon Dictionary.

BrN GG = Johs. Brøndum-Nielsen, Gammel‑dansk Grammatik I-III.

Bugge 1771 = T. Bugges Kort i Kongens Haandbibliotek, GK ^TT Nr. 25.

Bull 1869 = Adolph Bull, Atlas over Danmark. BWBeskr = Bagge Wandels Beskrivelse, BhS XII 75 ff.

BWK 1676 = Bagge Wandels Kort, BhS XII. BWRap = Bagge tivandels Rapport 1676, Resens Atlas, Bornholm, p. 71 ff.

DaMag = Dansk Magazin (Nye danske Maga­sin, Danske Magasin).

DAtl = E. Pontoppidan, Den Danske Atlas III,     1767. (Heri P. Kofods Kort 1763).

Deckner 1679-90 = Dokumenter vedrørende Amtsskriver Deekners Administration 1679-90. RA.

DF = Danske Folkemaal,

DFM 39 = Aug. F. Schmidt, Danske Kæmpe-sten, Danmarks Folkeminder Nr. 39. DFS = Dansk Folkemindesamling.

DgdPc = Degnegaardspareel.

DgP = Danmarks gamle Personnavne, udg. af G. Knudsen og Max. Kristensen.

DiplDan = Diplomatarium Danicum udg. af Fr. Blatt og G. Hermansen.

DokBh 1682-1804 = Diverse Dokumenter vedrørende Bornholm 1682-1804, RA, DS = Danmarks Stednavne.

DSt = Danske Studier.

EJAnn = Annales Danici udg. af Ellen Jør­gensen.

Esp = Bornholmsk Ordbog af J. C. S. Esper-sen.

Falenkamp 1783 = Kort i Det kgl. Bibl. Ane. 1909 Nr.424.

Feilb. = II. F. Feilberg, Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmå,l.

Fritzner = J, Fritzner, Ordbog over det gamle norske Sprog.

FT = Folketælling.

Forstem. NO³ = E. Forstemann, Altdeutsehes Namenbueh. II. Ortsnamen. 1913-16. Forstem. NP² = E. Forstemann, Altdeutsehes Namenbuch, I. Personennamen. 1900. G&N = Gammalt å Nyt, red. af Elna Schone. Gods 1743-60 = Dokumenter vedrørende Salg af kongeligt Gods paa Bornholm 1743-60. RA.

Gst = Geodætisk Instituts Maalebordsblade. Guide = Generalstabens (Geodætisk Instituts) Guideoptegnelser.

Hanseree = Hanserecesse, Leipzig 1870 ff. HdDb = Herredagsdombog. RA.

Hellq. E0² = E. Hellquist, Svensk etymologisk ordbok. 2. Udg. 1939.

Hellq. Sjon. = E. Hellquist, Studier ofver de svenska sjonamnen.

Hiib = J. R. Hiibertz, Aktstykker til Born­holms Historie.

I = Indberetning til Stednavneudvalget.

Indl. = Afsnittet »Efterled og Endelser«, der vil blive trykt i det kommende Halvbind.

INM = Indberetning til Nationalmuseet. Ipsen 1866 = Bornholms Flora, Haandskr. af

Lars Ipsen.

IpsenK 1839 = Kort i et Haandskr. af Lars Ipsen.

Jb = Jordebog.

Jenssen -Tusch = H. Jenssen -Tusch, Nordiske Plantenavne.

K 17. Aarh. = Kort i Ny kgl. Saml. fol, 387e. K e. 1700 = Kort sammesteds. 1744 = Carta von Bornholm. Fot. i Rønne Museum. 1746-50 = B. F. Hammer, Accurate Af­tægnelse over Øen Bornholm. Det kgl. Bibl. og Rønne Museum. En Kopi 1796 findes i Hærens Arkiv.

c. 1770 = Kort i Ny kgl. Saml. fol. 398e.

1778 = Carte von Bornholm. Det kgl. Bibl. K 1825-26 = H. C. Rømer, Kort over den kongelige Almindings Skov samt Endeel af StorLyngen. Kongens Haandbibliotek G. K. M. 5 Nr. 22.

Kalkar = O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog.

Kb = Kirkebog.

K. Kure = K. Kures Samlinger til bornholm­ske Gaardes Historie.

Komm = Dokumenter vedrørende forskellige Kommissioner.

KR = Kirkeregnskab.

LAS = Landsarkivet for Sjælland m. m.Lb 1569 = Landebog 1569, Orig, i Landsarkivet i Lund. Et Eksemplar i Univ. Bibl.

Uppsala citeres som Lb 1569 CodUps. LDipl = Langebeks Diplomatarium. RA. LR = Lensregnskab.

Lund c. 1820 = N. N. Lunds Manuskript i Na­tionalmuseets 2. Afd.