Stokkemænd og taksatorer blev valgt hvert år. I 1688-1704 valgtes i sommermånederne årets taksatorer, men ingen kæmnere. Skatter og afgifter var halvårlige afgifter. Byens regnskaber gik fra 1. juli til 30. juni det følgende år. Byens regnskaber blev varetaget af byfogeden/birkedfogeden. Først den 12. januar 1705 valgtes de første "Kemmere"- kæmnere i birket. Birkets kæmnere har sandsynligvis fulgt Christian den femtes lovs forskrifter.

Kæmnerbestallingen var et betroet embede, som krævede at man kunne læse, skrive og ikke mindst regne. Der var to kæmnere, en fra Allinge og en fra Sandvig, valgt for et år ad gangen. Ofte blev blev kæmneren genvalgt til en ny periode.

Deres hovedopgave var at indkræve de lignede skatter og forvalte byernes øvrige midler. Efter byens taksatorer havde lignet byens skatter, skulle betalingen ske til byens kæmner, som derfor lå inde med betydelige midler indtil skatterne blev indbetalt til amtstuen.

Efter gammel skik, kan og må kæmneren besørge vejes og broers istandsættelse og vedligeholdelse og tilse at hegnet i vangen blev holdt ved lige. (BT  5. november 1764 og 17. december 1764 hvor kæmner Johan Samuelsen  tinglyser en fodstis placering)

Kæmnerne valgtes af Birkefogeden. På rådstuemøderne var byens kæmnere vigtige folk, da de havde byens regnskaber. Flere rådstuesamlinger var ledet af kæmnerne, f.eks. 27. april 1733.

I 1718 døde Niels Jørgensen og birkefogeden måtte fastlåse boets midler, da der endnu ikke var sket en afregning og pengene stod i dødsboet. Det var dog ikke noget problem, da birkefogeden skønnede, at boets formue oversted 500 slettedaler (9/5 1718).

En kæmneropgave var at se om borgerne havde fået deres svin "ringede". Dvs at de blev forsynede med et ejermærke. Bøde var 4 sk. for hver uringet svin og 2 sk. for grisene. Det var kutyme at kæmneren og hans medhjælpere drak bøderne op bar efter. Se Politiprotokollen for 17. oktober 1771

3. bog 5 kapitel

1. artikel:

Borgermester og Raad skulle aarligen den anden januari af de fornemste Borgere nævne een Byens Kæmner, eller fleere, om fornøden giøris, til hvilke forleden Aars Kæmnere skulle overlevere Beholdningen, og giøre Regnskab inden fjorten Dage der næst efter i Borgmesters og Raads og nogle Borgeris Overværelse, hvilke Regnskabet flittig skulle oversee, og antegne hvis Mangel derudj kand findis.

2. artikel:

Giøre Kæmnerne ikke Regnskab, som forbemælt er, inden fiorten Dage der næst efter, da skulle de derfor tiltalis og straffis efter deris Formue. For Manglerne skulle de enten strax giøre klart, eller med nøjagtig Erklæring dennem afbevise; Giøre de ikke strax derfor klart, da skulle de for dennem dobbelt betale.

3. artikel:

Forrige Aars Kæmner, om der er ikkun een i Byen, eller den nederste, om fleere ere, skalnæst følgende Aar altid lade sig finde, hvor hand henfordris af Kæmnerne, at giøre paa alting Undervisning om hvis samme Aars Kæmnere af hannem til Efterretning have at spørge.

Den 11. januar 1768 er Allinge kæmner Poul Jensens regnskab for 1766 og 1767 afskrevet:

Modtaget af Johan Samuelsen af Byens penge: 1 sdr. 12 sk., Mulkt 1 sdr. modtaget af Jørgen Jensen, 1 sdr. modtaget af Peder Larsen efter mulkt. For forsømmelse af svins ringning 2 mark i pant, hvoraf den ene mark ikke blev indløst. For et undviget svin 14 sk. I alt summa 2 sdr. 3 mark 10 sk.. Udgift: Udbetalt byfoged Skougaard til byens brandprotokol 3 mark 8 sk. Til reparation af 2 af byens led og min egen forsømmelse og arbejde derved 2 mark 8 sk. Summa 1 sdr. 2 mark. Tilbage i kassen var 1 sdr. 1 mark 10 skilling. Underskrevet Poul Jensen 9. januar 1768