|
Ved
gennemlæsning af birketingbøgerne fra 1686 til
1751 har jeg kun stødt på to sager, der
omhandlende fastelavn.
Den ene var
fra 1715, hvor mange mennesker var forsamlede
hos Smed David Dich i Allinge. Han holdt kro ved
siden af sin smedevirksomhed og vidnerne
forklarede, at gæsterne var kommet for at købe
en pot øl. Blandt disse var Niels Larsen Bech
fra Olsker, som ved ankomsten til kroen allerede
var noget drukken. Ud på aftenen fik han en
alvorlig omgang tæsk af flere andre gæster.
Niels påstod, at han havde fået slået to tænder
ud. Det kunne dog ikke bevises. Vidner
fortalte, at det lige så godt kunne have været
på grund af hans overdrevne brug af tobakspiben.
At sagen kom
for tinget, skyldtes mere birkedommerens forsøg
på at inddrive slagsmålsbøder til kongen end
forargelsen af fastelavnsløjerne. Men derudover
var Niels Beck heller ikke vellidt af sine
nærmeste. Han blev dræbt i 1716 under en
andejagt ved Sandkås nord for Tejn,
sandsynligvis af sin svoger Lars Andersen.
Den anden
”fastelavns-sag” stammer fra 1742. Den var
anmeldt til birketinget af præsten Hans Mahler.
Anklagen lød på, at de havde holdt fastelavn med
”drukkenskab, kortspil, dans og spil, skyden,
slagsmål og syndigt fastelavnsløben” både om
mandagen og tirsdagen, og for at havde forsømt
passionsprædiken om onsdagen. Der var nærmest
krig mellem præsten og menigheden i Allinge og
Sandvig, og borgerne dækkede over hinanden. Men
tjenestefolkene turde ikke lyve for øvrigheden.
De fortalte, at der havde været en løssluppen
fest hos bykaptajn Jens Hansen i Sandvig med
både kortspil, fiolspil og dans.
Stort set
ingen af mændene var kommet til
passionsgudstjenesten om onsdagen – man kan
gætte hvorfor!
Det var
kaptajnen og tre borgere, der var tiltalt, men
da birkedommeren ikke kunne bevise, at nogen
”fastelavnsløben eller skyden” havde fundet
sted, blev de frifundet for det. Dog havde de
forbrudt sig på andre punkter, så de blev hver
dømt en mulkt på 2 mark til de fattige i
menigheden.
Med kun 2
sager i løbet af godt 60 år, kunne man slutte,
at der ikke blev fejret ”forargerlig
fastelavnsløben”. Eller også blev Christian V’s
lov, der siger, at ”Al letfærdig og forargelig
Lægen om Jul eller andre Tider, og Fastelavns
Løben forbydes strengeligen, og bør alvorligen
at straffis”, ikke håndhævet i Allinge og
Sandvig.
Kilder:
Christian V’s Lov, sjette Bog, 3. kap. 11
artikel
Birketingbogen nr. 2
og 3 (18/3 – 7/6 1715)
Birketingbogen nr. 3
(12/3-4/6 1742)
|