Indholdsreferatet er skrevet samtidig med gennemlæsning af tingbogen, derfor forekommer mange "gammeldags ord" og ofte er jeg kommet til at bruge tingbogens omvente ordstillinger.

Jeg har bestræbt mig for at få alle sager med, men som tidligere nævnt, er det forskelligt, hvad der fanger min interesse. Nogle sager er kort omtalt, andre er grundigere beskrevet. Direkte citater er markerede med " ".

Sager strækker sig oftest over flere tingdage.

Så vidt muligt er alle personnavne medtaget, dog ikke stævningsmændenes. Hvert tingsmøde starter med navnene på birkefogeden, skriveren og stokkemændene, som ikke er indskrevet i referatet. Her henvises til oversigten. Bemærk at navne ofte skrives forskelligt - samme persons navn kan skrives forskelligt selv i samme linje.

7. marts 2010 Jesper Vang Hansen

De originale sider fra tingbøgerne er affotograferede. Indholdsfortegnelse og link til kilder findes her.

Amtmand Urnes autorisation af 27. marts 1752 på første side.

Læst kgl. plakat ved skibsfart på Grønland.

Læst kgl. plakat om skærpede straffe for dem der indfører kræg fra lande med kvægsygdom

Læst kgl. forordning om moderation af hartkornskatterne på stæder med kvægsygdommen.

Jesper Hansen fik forelagt en til dansk oversat tysk attest fra skipper Jacob Asmussen fra Echernførde i Holsten til bevis i sagen mellem Jesper Hansens søn Hans Jespersen og Jens Larsen i Allinge, kaptajn Jens Hansen og Hans Winberg i Allinge. Sagen skyldes en tømmersag efter noget strandet gods i november 1750. De tre sagsvoldere (Jens Larsen, Jans Hansen og Hans Winberg) havde beskyldt Hans Jespersen uretmæssigt at have taget tømmer fra vragstedet. Sagen blev udsat til næste ting, hvorefter det skulle gå til doms.

Jesper Hansen havde stævnet Hans Winberg for gæld. Hans Wiiberg havde i april 1742 fået dom for at betale sin andel af sagsomkostningerne mod præsten hans Mahler. Hans Winberg vedstod at han var blevet pålagt at betale i 1742, men da han havde gjort rejser til København med varer for Jesper Hansen og mente derfor, at han havde ydet sin andel, hvilket han ville bevise. Jesper Hansen ville se beviser til næste ting.

Jesper Hansen stævnede Hans Samuelsen af Allinge for at have hugget en del underskov. Som vidner havde han indkaldt Hans Rasmussen, Samuel Johansen, Niels Hansen og Jens Andersen alle af Allinge. Joh. Enersen var frivilligt vidne og fortalte at hans broder Jens Enersen kun havde solgt den den del af jorden som var dyrket til Hans Samuelsen og ikke i "rennerne". Jens Andersen på på besigtigelsestur i Allinge Vang, hvor han havde set, at der var hugget træ i Jesper Hansens åbrink. Hans Samuelsen forsvarede sig med, at han kun havde hugget brænde på det han havde skøde på. De udeblevne vidner skulle afhøres på næste ting.

Hans Winberg var ikke mødt for at bevise, at han havde betalt Jesper Hansens pålagte andel af sagsomkostninger fra 1742.

I sagen mellem Jesper Hansen og de tre: Jens Larsen, Jens Hansen og Hans Winberg, lod Jesper Hansen læse sit skriftlige indlæg i sagen. Jens Larsen mødte på egne og de to andres vegne og fremførte et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.

I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen blev de sidste vidner afhørt. Broderen Johan Samuelsen mente at det var Jesper Hansens opgave, at det var hans åbrink. Jesper Hansen svarede, at åbrinken havde tilhørt hans fader og at den havde været i familiens eje i 60 år. Vidnet Hans Rasmussen fortalte at han for 30 år siden havde haft den jord, som nu af Jens Enersen var solgt til Hans Samuelsen. Hans Rasmussens formand Anders Hartvig i Allinge havde indløst alle parthavere i jorden. Hans Rasmussen havde ægtet Hartvigs enke og havde således været bruger af jorden i 12-14 år. Jorden, som de to parter ikke kunne enes om lå i Stennerløkken. Den NV side ejedes af Jesper Hansen. Sagen opremsede de tidligere ejere og forsøgte at klarlægge hvad disse tidligere ejere havde bedrevet af "hugning af torn" på åbrinken. Sagen skulle undersøges færdig på næste ting og der skulle afsiges dom.

I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg af Sandvig for gæld på 13 sdr. 1 mark og 12 skilling. Hans Winberg mente at han havde gjort rejser for Jesper Hansen for mere end det skyldige beløb. Winberg mente, at det var Jesper Hansens opgave at bevise om han skyldte noget. Jesper Hansen mente at det var to forskellige ting. Om Winberg havde gjort rejser for Jesper Hansen og ikke fået betalt derfor, måtte han føre kontrastævning for. Sagen udsat 14 dage.

Jesper Hansens sag mod Hans Samuelsen af Allinge for skovhugst. Johan Enners forklaring, at hans broder havde solgt havrejord og ikke skovbund, burde bevise, at Hans Samuelsen ikke havde købt jord med skovvækst. Lovens ord om at der skal forfattes en "redsning" over jorden er tilsigter bønderjord, hvilket Jesper Hansen ikke syntes var nødvendigt, da det efter hans mening var bevist at sælgeren ikke havde solgt noget skov, men kun agerjord. Hans Samuelsen ville have at der efter forordningen af 13. marts 1719 skulle foretages en "afredsning" af stedet, således, at den kan ligge til grund for den endelige dom. Dommeren udsatte sagen til næste ting.

Hans Christian Winberg af Sandvig producerede en kontrastævning mod Jesper Hansen af Allinge. Som vidner var indkaldte Vefst Jensen Skou af Slotsvangen, Giver Løvingsen, Rsmus Weidichsen og Axel Lind alle fra Allinge. Jesper Hansen var ikke mødt, heller ikke Vefst Jensen, der var rejst til København. Axel Lind blev afhørt af Winberg. Axel Lind vedstod at han sammen med Hans Winberg havde gjort rejse til København i anledningen af den såkaldte præstesag. Første gang var det med Allinge Kirkes kalk og disk til vurdering hos Biskoppen. Denne rejse blev gjort af Winberg, sammen med vidnet Axel Lind, Rasmus Weidichsen og Giver Løvingsen og Jesper Hansen. Jesper Hansen havde love de to hver 4 rdr. herfor - ialt 10 sdr. De 17 mark fik de på forhånd inden de skulle rejse. men da vejret var hårdt kunne de ikke komme afsted, trods Jesper Hansen presse på. Han havde lovet dem ekstra betaling, hvis de ville gå ud trods vejrliget. De fik dog ikke resten af betalingen. Heller ikke på den anden eller den tredje rejse betalte Jesper Hansen, men på de to rejser havde Winberg andet gods med om bord.

Rasmus Weidichsen bekræftede at de 4 havde ført kirkens kalk og disk til København. Weidichsen kunne fortælle at Winberg og Jesper Hansen havde gjort flere rejser til København, men ikke vidste om betalingen herfor.

Giver Løvingsen af Allinge bekræftede at han var med på rejsen til København med kalk og disk for 17-18 år siden. Han bekræftede de andre oplysninger, men kunne ikke sige om Winberg, hvis fartøj var brugt til transporten, var blevet betalt for de andre transporter. Han vidste, at Jesper Hansen på den anden rejse, havde Jesper Hansen en tønde kød og en bøtte smør med til København. Dernæst blev sagen stillet i bero.

Hans Samuelsen fra Allinge producerede et skriftligt indlæg i kontrasagen med Jesper Hansen. 4 uvillige mænd havde gjort grandskning og opmåling af marken og havde overvåget den såkaldte "afredsning". esper Hansen var ikke tilstede. En åstedsforretning blev pålagt til onsdag 8te dage, som var den 30 juni om formiddagen kl. 10. Forretningen skulle så fremlægges på tinget den 5. juli.

De fire granskningsmænd Giver Løvingsen, Jens Madsen, Jacob Madsen og Hans Olsen alle af Allinge fremlagde deres forretning og afredsningen (tegningen) af jordstykket.

Jesper Hansen undskyldte sin udeblivelse på sidste tingmøde, hvilket skyldtes at han var i kongens ærinde på rejse til København. Jesper Hansen eksaminerede de fire synsmænd om opmålingerne, om de nu var sikker på at det var markskel, der havde registreret eller om det var klippe. Dommeren udsatte sagen til næste ting, hvor parterne skulle komme med deres afsluttende indlæg.

I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg blev Winbergs vidne Vefst Jensen afhørt.  Vefst Jensen vedgik, at jesper Hansen havde en tønde køb med på en af turene til København. Kødet var til en højesterets prokurator. Vefst Jensen havde part i skibet sammen med Winberg og havde selvfølgelig krævet at al fragt skulle betales, men da det var så længe siden, kunne han ikke erindre om Jesper Hansen tillige havde haft en tønde torsk og en bøtte smør med til København. Ej heller kunne han svare på, om der var betalt tol og fragt af ladningen. Han kunne heller ikke bkræfte om fartøjet havde ført stenkul med tilbage fra København til Jesper Hansen. Sagen blev udsat til næste ting.

Dom i sagen mellem Jesper Hansen på den ene side og Jens Larsen af Allinge og kaptajn Jens Hansen og Hans Winberg fra Sandvig. De tre blev dømt til at betale sagens omkostninger og betale mulkt på 2 rdr til Allinge Kirke.

Dom i sagen (pag. 009b). Dommeren mente ikke at der var holdt i beskyldningerne mod Jesper Hansen. han kan ikke dømmes for æreskrænkende ord eller skrift mod de tre. Sagen om tømmeret var blevet afgjort på den rigtigste måde og det var derfor forkert at de tre havde søgt tinget. defor blev de idømt mulkt til kitrken og justitskassen, samt sagens omkostninger.

Læst kgl. forordning om delinkventsager af 21 maj 1751.

I sagen mellem Jesper Hansen af Allinge og Samuel Johansen af Allinge på sønnen Hans Samuelsens vegne, fremstod Samuel Johansen og producerede et skriftligt indlæg. Jesper Hansen ville svare til næste ting.

I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg, var Winberg ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting.

Jesper Hansen mødte i sagen mod Hans Hans Samuelsen ang. brændselshugning eller rivning på en åside. Jesper Hansen fremlagde et skriftligt indlæg, hvori et skiftebrev fra 28. februar 1708 (Hans Jespersen) , samt et andet skifte efter Mogens Andersen i Allinge fra 23. oktober 1743. Hans Samuelsen var ikke mødt på tinget, men dommeren optog aligevel sagen til doms.

Hans Winberg var ikke mødt i sagen mellem ham og Jesper Hansen. Jesper Hansen fremlagde en likvidation fra 23. april 1743. Under Jesper Hansens fremlæggelse kom Hans Winberg på tinget, og fremlagde derefter sit skriftlige indlæg, samtidigt nævnte han, at han havde transporteret meget af Jesper Hansens gods til København uden betaling, da han mente, at havde afdraget for sin del af sin gæld fra 1742. Årsagen til at Jesper Hansen nu ville kræve ham for gælden var at deres uenighed. Begge parter lod sagen gå til doms.

Jesper Hansen mødte på vegne af skipper Joh. Jørgen Møller fra Kiel i Holstein for at undersøge omstændighederne omkring et mistet anker den 17. oktober 1749 på Allinge red. Giver Løvingsen af Allinge mødte og forklarede at det anker, der blev mistet den 17/10 1749, tilhørte skipper Joh. Jørgen Møller. Axel Lind skulle afhøres på næste ting.

Dom mellem Jesper Hansen og Hans Christian Winberg blev afsagt. Der faldt også dom i sagen mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen af Allinge.

DOM mellem Jesper Hansen og Hans Christian Winberg af Sandvig. Dommeren fandt ikke at Winberg kunne kræve, at hans transporter til København kunne modregnes i hans gæld fra 1742. Han burde havde sørget for at få kvittering på afbetalingen af sin gæld efter hver transport, hvilket han havde forsømt. Da han i sin tid havde modtaget kravet fra Jesper Hansen, skulle han betale de skyldige 13 sdr., samt sagens omkostninger på 5 rdr. til Jesper Hansen inden 15 dage.

DOM (pag. 013a) mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen. Dommeren kunne ikke se at hans Samuelsen på nogen måde kunne bevise, at hans tilkøbte jord også omfattede skovbunden og åbrinken. Skiftebrevene og de afhørte vidner bekræftede, at Jesper Hansen og hans forældre havde haft denne jord omkring åbrinken. Imidlertid kunne Hans Johansen være undskyldt, da der manglede skelstene og diger, som kunne indikere adskillelsen mellem ejendommene. Dommeren kunne ikke andet end at konstatere Jesper Hansens ejendomsret. Men sagens usikkerhed bevirker, at der ikke blev i dømt bøde til Hans Samuelsen. Sagens omkostninger blev ophævet, således at ingen af parterne skulle betale.

I sagen hvor Jesper Hansen mødte for Joh. Jørgen Møller fra Kiel vedr. et skibsanker skulle Axel Lind af Allinge afhøres. Axel Lind erkendte at det bjærgede skibsanker tilhørte Jørgen Møller fra Kiel i Holstein.

Holtsførster Matthias Kettelsen bad om 8te mænd til at syne Hammershus birks skovdele, slotsvangen og i byerne Allinge og Sandvig. Efter sædvane blev  det dagens stokkemænd, der påtog sig opgaven.

Læst kgl. plakat om ophævelse af udførselsforbuddet af lam, får lammekød og talg, flæsk og isters (fedt). Endvidere blev indførselsforbuddet af kviekalve ophævet.

Læst et pantebrev af 18/10 1751 udgivet af Eske Jacobsen i Kokkeløkken oven Allinge til ungkarl Jens Ibsen fra 17de gård i Rø sogn for lån på 100 sdr. mod pant i 2 td. land bygjord i Kokkeløkken i Allinge byvang.

De 8te mænd aflagde deres synsforretning over Hammershus skove og besigtigelse af Ladegårdens pile som var sat i indeværende år, samt syn af gærderne.

Læst kgl. patent for højesterets afholdelse i 1751

Jesper Hansen læste amtmandens erklæring om at Jesper Hansen var tolder Topps fuldmægtige i Øens sager om vrag og gods bjærgning. Dernæst lod han på tolderens vegne fremstille fire mænd fra Sandvig, nemlig Hans Jespersen, Haagen Møller, Jens Jørgensen og fra Allinge Jens Madsen og Jørgen Madsen. Alle, undtagen Hans Jespersen, havde været bjærgere af Jacob Asmussens skibsvrag fra Eckernførde natten mellem den 22. og 23. November 1750. De indkaldte vidner berettede, at lasten bestod af sparer og brædder. Skipper Asmussen skulle have en tredjedel at det bjærgede gods, som var 2 tølter og 10 stk. 10 alen sparre, 7 tølter 6 stk. 12 alen sparre, 3 tølter 8 stk. 14 allen sparre, 4 stk. 20 alen sparre og 1 tylt og 4 stk. 16 alen sparre. En tølt og 9 stk. Rundtræer (rundholte?), 5 tølter og 4 stk.  7 alens brædder, 100 stk. skrålægter, 2 tølter og 3 stk. i overskårne brædder. Dernæst nogle ødelagte sparre og brædder, samt 6 tølter 7 alens fyrrebrædder, som var skipperens "føring", der ikke vedkom bjærgerne. Jesper Hansen fik et uvildigt tingsvidne på forhørene til skipperens brug.

Pantebrev på et lån på 63 sd. 1 mark og 8 sk. som Haagen Weidichsen i Olsker havde lånt til kaptajn Jens Hansen i Sandvig mod pant i 1 td. bygjord  i Rugløkken i Sandvig byvang.

Læst et købebrev der viste, at Nicolaj Jørgensen, der er smedesvend i København, har solgt to stykker havrejord for 100 sdr. til Hans Samuelsen i Allinge. Det ene  er på ½ tdl. i Hestens høj og 1½ tdl. kaldtes Elleageren. Salget blev bekræftet af Jørgen Johansen (Nicolajs fader?)

Til stokkemænd 1752 blev valgt fra Allinge Mikkel Knudsen, Anders Jensen, Anders Smed, Johan Hansen, Hans Hermandsen og af Sandvig Mads Pedersen, Anders Mikkelsen og Haagen Skåning.

Begge kæmnere fortsætter i det nye år. Giver Løvingsen for Allinge og Andris Knudsen for Sandvig. Som taksatore valgtes som formand Hans Hyldebrand og Jens Andrisen, begge fra Allinge og fra Sandvig Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen på Bakken.

Læst kgl. forordning om at delinkventer der er kagstrøgen og brændemærket, skal sættes i arbejde på livstid.

Læst pantebrev på et 80 sdr. lån som Hans Hansen Løsebæk havde fået af Jep Monsen på 18. gård i Rutsker. Som pant var der sat 1 tdl. bygjord i Reinersløkken i Allinge byvang.

Læst skøde på en ejendom og haveplads i Allinge som Niels Andersen overdrager til sin bror Anders Andersen for 24 sdr. Niels Andersen underskrev med tre bogstaver.

Hans Hyldebrand mødte med 2 af de anordnede taksatorer og skulle angive skatteforretningen. Men da de havde udformet skattelisten i koncept, havde de overladt det til Jens Larsen Smed, som havde beholdt den. Striden om takseringen startede på kirkestævnet den 3. januar, hvor takseringen blev iværksat. Her skulle de tidligere taksatorer overdrage sine papirer til de nye. De nye ville gennemføre en ny vurdering, hvilket de gamle var imod. Birkefoged kunne ikke finde ud af, hvem der havde ansvaret for den manglende fremlæggelse af skattetakseringen på tinget. Han påbød parterne at mødes hos byskriveren den 12. januar og få afsluttet deres forretning.

Kæmneren for Sandvig Andris Knudsen  mødte og erklærede, at der ingen indtægter havde været for 1751. Kæmneren for Allinge var ikke mødt. To stokkemænd fik til opgave, at indkalde Giver Løvingsen til at møde på næste ting.

Christian Rasmussen betjente retten, således at birkefogeden kunne få de to tingsvidner som bilag til sit afsluttede regnskab for 1751. De gamle stokkemænd erklærede, at der ikke havde været nogen lejermålsbøder, sagefald, 6 og 10de penge eller arvemidler, hvor kongen havde indtægter i 1751. Dog var der de penge som var betalt af Hans Nielsen i Sandvig for sin steddatter Elisabeth, som nu boede i København.

Nu da sidste års stokkemænd og flere af byens borgere var mødt benyttede birkedommeren lejligheden til at minde om kgl. forordning fra 14. aug. 1741, der pålægger borgerskabet, at angive jord, der ikke er pålagt skat til kongen. Borgerskabet benægtede at noget jord var ubeskattet. Herefter fik birkefogeden de to tingsvidner.

Formanden Hans Hyldebrand og der tre andre taksatorer fremlagde deres skatte taksering, som de alle fire havde underskrevet og som var sammenlignet med sidste års skattetakst.

Giver Løvingsen mødte og fremlagde en udskrift af byskatten og kvartaltaksten. Han mente, at der var uretmæssigt pålagt en grundskat.

Jesper Hansen havde også bemærkning til de læste takster. For nogle år siden havde Mikkel og Peder Monsen (Mogensen) solgt noget af Allinges friheds jorde til Jørgen Jørgensen på Maagaard i Olsker. Mikkel Monsen var en af byens formænd og burde vide bedre, at man ikke kunne sælge denne jord. Jorden bør nu angives og skattesættes og der skal undersøges om det har konsekvenser for sælgerne.

Byfogeden mente ikke, at Giver Løvingsen kunne klage over, at hans grundtakst var blevet hævet fra 1 mark 14 skilling til 2 mark (2 skilling!).

Giver Løvingsen aflagde regnskab for Allinge i 1751. Byen havde til indtægt 6 sdr. 2 mark og  4 sk. og til udgift 7 sdr. Altså skyldte byen ham 1 mark 12 skilling.

Hans Hyldebrand, Jens Andrisen, Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen fremlagde de endelige skattetakster for de to byen, som blev antaget som gyldige.

Blev læst en lejekontrakt oprettet mellem præsten Hans Mahler og hans søn Andreas Mahler vedr. Hans Mahlers gård i Allinge. Undtaget var dog et kammer i den SØ ende i stuelængen, som hr. Mahler selv ville bruge til logi. Sønnen Andreas skulle give 7 sdr. hvert halve år.

Samtidigt ønskede Andreas Hansen Mahler borgerskab i Allinge, hvilket blev bevilget, som borger af første klasse.

Læst kgl. forordning af 30/11 1751 om frihed til at bygge på den jyske hede.

Læst forordning om uforsigtig og skødesløs omgang med ild og lys, samt tobakssmøgen og hvordan de skulle straffes.

Kgl. forbud mod spil og leg i forbindelse med dronning Louises død.

Læst pantebrev som viste at Jørgen Jørgensen i Sandvig havde lånt 100 sdr. af Clemen Engel i Hasle mod pant i bygjord kaldet Gedeløkken på 1½ td. land, samt 6 skp. land i Jorddalen i Sandvigs byvang.

Jesper Hansen fremviste amtmandens tilladelse til, at han var tolder Topps fuldmægtigede i landets vragsager. Han ville fremstille vidner til skipper Jørgen Matth. Pettersens stranding og vrag mellem den 12. og 13. april 1751. Vidnerne var Hans Jespersen af Sandvig, Niels Hansen af Allinge og fra Tejn Jørgen Jørgensen og Andris Larsen. Skipperen, der var hjemmehørende i Echernførde var på vej fra Dantzig til København. Ladningen var 102 ege krumknæer (til skibsbygning), staal, Cameloth (kameluldstof) og nogle feder (?). De 2 egebjælker og 102 egekrumknæer blev afhentet af kongens fartøj Grosepine og betalt. Af stålet blev bjerget 22 skippund 2 lispund og 10 pund, som blev solgt på auktion den 13. juli. Sidenhen blev opfisker 2 skippund stål. Det stribede tøj, det "saakaldede Kamelott", blev bragt i land dels i en kuffert af skipperen og dels af folkene opfisket i vandet. Den opfiskede sæk havde små stykker tøj. Denne sæk blev bragt til Rønne af Mads Bohne med toldbetjentenes tilladelse. Vidnerne svarede, at der intet andet blev bjærget.

Hans Poulsen fra W.Mark sogn mødte på Tjenboeren Peder Pedersen Bødkers vegne i sagen mod præsten Hans Mahler. Han fik tilladelse til at gå i retten for Peder Pedersen, selv om han ikke havde fået skriftlig fuldmagt. Peder Pedersen Bødker var forlovet med Ellen Gotfridsdatter af Olsker og han havde bedt præsten om at trolove dem. Som vidner var indkaldt Giver Løvingsen, Mikkel Kaas af Allinge og af Olsker sogn Niels Pedersen og Rasmus Andersen. Som godvilligt vidner var mødt Peder Larsen Bødker af Tejn. Præsten var mødt på tinget og læste et skriftligt indlæg. Hans Poulsen protesterede, da hans principal ikke skulle have formaninger, men have konkrete forklaringer i sagen. Giver Løvingsen fortalte, at han og Mikkel Hansen Kaas var, på vegne af Peder Bødker og Ellen Gotfriedsdatter, hos præsten for at anmode ham om at trolove parret. Præsten havde svaret, at han havde anmeldt Peder Bødker og Ellen Gotfriedsdatters usømmelige levned til amtmanden og vicekommandanten. Præsten ville ikke have de to i sin menighed. Giver forklarede, at han vidste, at både Peder Bødker selv og hans far havde været hos præsten i samme ærinde, men fået afslag. Ellen var gravid og derfor ville præsten ikke vie dem, selv om at der havde været fortilfælde (Jens Monsen og Jens Bendtsen) som både blev trolovede og ægteviede for umiddelbart derefter at deres kvinder havde gjort barsel. Et andet eksempel var Haagen Weidichs steddatter som fik barn kort efter brylluppet. Mahler holdt sig til lovens bogstav, "der siger at ægteskabet skal holdes ærligt hos alle og en ægteseng ubesmitted". De andre vidner bekræftede Giver Løvingsens udsagn.  Peder Bødker var nægtet nadverens sakramente i et års tid, da han ikke ville bryde sit ægteskabsløfte til Ellen, som præsten åbenbart havde krævet af ham.

Peder Larsen Bødker, som er far til Peder Bødker, havde også været hos præsten for at få ham til at trolove parret. Faderen havde været imod ægteskabet, men da både hans søn og Ellen ønskede det, havde han gået til præsten. Han havde fået et nej, uden at årsagen blev oplyst. Peder Larsen Bødker og hans hustru havde formanet sin søn til at holde sig fra Gotfrieds "Kvindfolk" /"blive fra goterne og ikke have noget med dem at gøre". Sønnen havde dog ikke adlydt forældrene, så til sidst havde de givet deres tilladelse til. Derefter fik Hans Poulsen et lovligt tingsvidne.

Kammerkollegieplakat med advarsel mod at skrive Certepartier (befragtningsaftale med to sammenhørende dele) og bodmeri-breve (gæld/pantebreve) på det der til forordnede stemplede papir.

Kgl. reglement om sørgedragt.

Amtmand Urnes skrivelse om forbud mod at købe kvæg fra steder, hvor kvægsygen raser, samt om meldepligt om noget af sit kvæg bliver syge.

Kgl. plakat om teglværkernes murstens størrelse for at få tilladelse til indførsel til København.

Kgl. plakat om freden mellem Tunis og Tripoli.

Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmand Scheel, som Urne har modtaget i kopi, at købstædernes magistrater skulle være påpasselige, at stadens segl kan misbruges ved at flytte det over på andre varer end de de er påtænkt.

Læst amtmand Urnes skrivelse af 8. juli at det igen var tilladt "instrumental og vocal musique" da sørgetiden var slut efter dronningens død.

Læst skøde, der viste, at Erik Jacobsen i Kokkeløkken havde solgt 1 tdl. bygjord og en lille eng for 86 sdr. havde solgt til Rasmus Weidichsen

Læst kgl. forordning om auktioner efter levende eller døde militærpersoner.

Svend Michelsen af Rønne havde amtmandens tilladelse til at gå i rette for tolder Topp mod sognepræsten Hans Mahler og borgermanden Anders Rag af Rønne. (Sagen kaldes for "toldsvig") Som vidner var indkaldt Axel Lind, Hans Nielsen Skomager, Jacob Madsen, Jørgen Johansen, Hans Skrædder, Giver Løvingsen, Hans Samuelsen og Johan Samuelsen, Jørgensen, og ungkarl Mads Jensen som kørte Anders Hansen Rags ene vogn, alle af Allinge og Sandvig.

Svend Michelsen bad sognepræsten selv at angive hvor mange tylvter brædder han havde købt af de fremmede fartøjer den 12 og 13. juni. Mahler angav 8 tylvter vragbrædder a 6 alen længde. De havde ligget  ovenpå dækket på et af de fartøjer der lå på Allinge red. Brædderne skulle bruges til den fattige kirke, der kun havde 31 lispund smør i indtægt. Da brædderne ikke kunne købes i Rønne havde han købt dem på strømmen. Præsten kunne ikke huske, hvor meget han gav pr. tylvten.

Anders Hansen Rag var i Sandvig og havde købt en del korte og en del lange brædder. Han havde købt brædderne gennem kaptajn Jens Hansen og ikke på strømmen. Han huskede ikke hvor meget, men at der 6 eller 8 tylvter brædder på 2 vogne.

Kaptajn Jens Hansen bekræftede at Anders Rag var i Sandvig 2. pinsedag. Anders Rag havde fået opmagasineret brædder, han enten havde købt på strømmen eller af andre borgere i byerne. Han mente, at der var tre vogne, der førte brædder til Rønne.

Jesper Hansen fortalte at en "galias" lå ud for Sandvig med 17 tylvter brædder, som de ville sælge. Han mente, at det var kaptajn Jens Hansen, der sendte bud til Rønne efter mulige købere. Hans søn Hans Jespersen ville købe brædder, men fik at vide, at alt var solgt. Han vidste, at Mads Jensen i Løsebæk kom med Anders Hansen Rags vogn og heste med et stort læs lange fyrrebrædder. Han vidste ikke hvem der havde roet det i land og hvor meget Anders Rag havde på hver vogn.

Jesper Hansen fortalte, at der efter det første skib var sejlet, kom et andet skib som lå på reden den sidste Sankt Hans dag. Axel Lind havde fortalt ham, at der om natten var ført brædder i land og ført op til præstens gård. Det skulle have været Jørgen Johansen og Jacob Madsen, der havde været ude på skibet og betalt.

Jesper Hansen blev flere gange spurgt om han var vidende om tolden var blevet betalt retmæssigt. Et spørgsmål han nøje undslog at besvare.

Jacob Madsen vedgik, at han for Hr. Mahler havde hentet 8 tylvter brædder på strømmen. Prisen var 10 mark tylvten for brædder 5 a 6 alen lange. Brædderne havde han hørt skulle anvendes til lægterne i Ols kirke. Jacob Madsen var vidende om, at Anders Rag havde købt brædder på skibet ud for Sandvig, men ikke vidste om han havde købt det på skibet.

Jørgen Johansen fra Allinge havde været med  på skibet ud for Allinge, da Hr. Mahler købte 4 tylvter brædder til brug for en "lægtere". Han havde sagt, at der ikke var brædder at få på landet. Han gav 10 mark pr. tylvt for brædder i  5-6 alens længde. Han havde sammen med Jacob Madsen og Hans Nielsen roet brædderne i land. Svend Michelsen spurgte Jørgen Johansen, der havde været kirkeværge, om det var almindeligt, at kirken købte materiale til reparation uden at betale told og at dette var helt accepteret af menigheden? Jørgen Johansen ville ikke svare, da dette var udenfor stævningens ordlyd, men han kunne dog bekræfte, at det var almindeligt, at kirken købte materialer på strømmen, hvor det var muligt, at købe billigt og at der aldrig blev krævet told for materialerne. Sådan var det da han var kirkeværge en 5 års tid for noget over 20 år siden.

Den næste der blev afhørt var Hans Nielsen Skomager, der bekræftede Jørgen Johansens forklaring.

Svend Michelsen påpegede, at vidnerne godt kunne fortælle mere end de var indstævnet for, da det alle "var kongens tro undersætter" og derfor burde fortælle "hvad hand veed videre ved toldsvig her under for byerne Allinge og Sandvig skulde være begaaed ved kiøb og handling eller i landføring fra fremmede skiibe som ofte kommer her paa Reeden at ligge ved Contravind".

Vidnet kunne ikke lige komme i tanke om toldsvig, men lovede, at ville angive det, hvis han skulle komme i tanke om noget.

Hr. Mahler blev spurgt om, hvorfor han ikke havde angivet købet hos tolderen. Hr. Mahler angav, at han ikke vidste at der skulle betales told for det der blev anvendt til reparation af Olsker og Allinge kirke. Der var aldrig blevet sat spørgsmål ved kirkeregnskaberne.

Dernæst blev Axel Lind afhørt om sit vidende om køb fra fremmede skibe. Han bekræfter hændelsesforløbet med brædderne på stranden og fortæller, at Jesper Hansen havde sagt til ham, at han ville angive præsten for ikke at betale told, fordi præsten så mange gange tidligere havde angivet dem for politiretten. Axel Lind havde dog ikke villet være med til angivelse. Axel Lind havde også set to af Anders Rags vogne lastet med brædder. Men han havde ikke set hvorfra brædderne var kommet.

Hans Samuelsen kunne ikke komme med nye oplysninger. Den næste var Giver Løvingsen, der heller ikke kunne oplyse mere end de andre, men han livede at angive for tolderen, hvis han skulle komme i tanker om noget.

Dernæst Hans Skrædder af Allinge fortalte det samme og nægtede at fortælle om andre episoder, da han ikke var stævnet til at vidne mod andre end de to Anders Rag og Mahler.

Ungkarl Mads Jensen fortalte, at han nærmest bare var kommet forbi kaptajn Jens Hansens gård i Sandvig og så havde hjulpet Anders Rag med at læsse de tre vogne. Den ene vogn havde han så kørt til Allinge.

Jens Jørgensen havde sammen med Peder Pedersen ved gaden i Sandvig og Christian Hansen roet 5 tylvter fyrrebrædder i land som, efter forlydender" var blevet købt af Anders Rag i Rønne. Han angav, at Mikkel Mogensen Torn af Sandvig havde set det samme. Vidnet havde ikke set Anders Rag betale for brædderne ved stranden og han bekræftede, at brædderne var blev læsset på vognene fra kaptajn Jens Hansens gård og ikke fra stranden.

Johan Samuelsen havde været i København, så han havde ikke set nogen ro brædder i land. På præstens opfordring, fortalte Johan Samuelsen, at der ikke er angivet told i kirkeregnskaberne.

Anders Rag havde intet kendskab til hvorfra brædderne var kommet, men havde betalt dem uden vidende om der var med told eller ej. Hvid tolden manglede bad han om at få lov til at betale.

Sven Michelsen fik et lovligt tingsvidne udfærdiget.

Læst kgl. plakat om godtgørelse af gamle mønter "af noget rarhed".

Læst kgl. plakat om forbud mod indførsel af farver og valkejord.

Niels Nielsen fra 2. selvejergård i Nyker opbød en arvekapital på 19 sdr. 2 mark 1 skilling tilhørende Sisele Rasmusdatter, som han havde modtaget efter myndlingens moder i Sandvigs skifte den 2. november 1751.

Lars Olsen i Allinge fik borgerskab i sidste klasse.

Kongens holtsførster Matthias Kettelsen udbad sig skriftligt, at 8te mænd skulle syne Hammershus skovtilliggender, se hvor mange piletræer der var blevet sat, syn nye stengærder og de nye jordgrøfter.

De 8te stokkemænds synsforretning blev oplæst og påskrevet.

Niels Nielsens fra Nykers arvekapital blev tilbudt for anden gang

Læst kgl. Patent på højesterets afholdelse i 1753.

Læst kgl. reskript om at skibe fra Algier skal i karantæne i 40 dage på grund af pesten.

Skiftekontrakt mellem enkemand Christopher Henrichsen Møller i Sandvig og hans 2 børn og arvinger Haagen Møller og dattermanden Peder Olsen af Tejn. Sønnen Haagen Møller beholder gården med plads og have, jord og boskabsvarer og kreaturer. Han skal betale gælden og sin faders begravelse og hans ophold så længe han lever. Faderens kapital var ansat til 60 sdr. som faderen nyder 12 sdr. af årligt.

Niels Nielsen tilbød Sidsel Rasmusdatters arvekapital for tredje gang. Da ingen ville modtage pengene, blev der frataget stempelpapirpenge og rettens gebyr. Resten 18 sdr. 1 skilling blev lagt i en pose og forseglet. (Derved blev Niels Nielsen fritaget for at betale renter af pengene)

Sognepræsten stævnede Jesper Hansen, der både skriftligt og mundtligt havde beskyldt ham for ukærlig omgang med sine sjælesørgere. Hr. Mahler havde i første omgang søgt fred og enighed med Jesper Hansen, men da det ikke var lykkedes, ville han nu have rettens undersøgelse af sagen. Som vidner var indkaldt Axel Lind, Jens Friederichsen og hustru, Hans Olsen, Ole Hansen og hustru alle fra Allinge, samt Mikkel Monsen og Hustru fra Sandvig.

Jesper Hansen protesterede og mente, at Hr. Mahler i stævningen ikke henviser til konkrete ord eller gerninger. Der nævnes ikke hvilken måde beskyldningerne var sket på, ej heller hvilken dag, måned og år det var sket. Jesper Hansen mente, at loven klart siger, at dommeren skal dømme denne stævning for død og magtesløs.

Hr. Mahler mente, at hans vigtigste ærinde var at søge fred med sine medmennesker og han tilbød for tredje gang fred og enighed med Jesper Hansen.

Dommeren efterlyste en nærmere beskrivelse af Hr. Mahlers mening med begrebet "ukærlige omgang" inden sagen kunne behandles på tinget.

Læst skiftekontrakt mellem Kierstina sal. Jørgen Hansen af Allinge på den ene side og på den anden Jørgen Hansens efterladte børn, som er sønnen Hans Jørgensen og dattermanden Simon Andersen fra Allinge. Enkens lavværge Giver Løvingsen af Allinge vedstod dette sammen med Hans Jørgensen og dattermanden.

Mikkel Grønbech i Sandvig fik borgerskabsbrev af anden klasse og leverede 24 skillingspapir i retten.

Dernæst valgtes stokkemænd for 1753: For Allinge Axel Lind, Lars Olsen, Anders Andersen Møller, Didrich Hansen, Hartvig Møller og fra Sandvig Mogens Bendixen, Hans Nielsen og Jens Bastian.

Giver Løvingsen havde tjent i 2 år og krævede at en ny skulle overtage hvervet. I hans sted valgtes Jacob Madsen. Hans Jespersen af Sandvig blev valgt som afløser for Andris Knudsen. De to afgående kæmnere blev pålagt at aflægge regnskab og overlade kassen til sine efterfølgere.

Som taksatorer valgtes til formand Vefst Pedersen, Jens Madsen og af Sandvig Haagen Møller og Jens Jørgensen. De fire nye taksatorer skulle, sammen med i de fire gamle taksatorer, udfærdige årets skatteligning og fremlægge forretningen på første møde efter helligtrekonger.

Læst en kontrakt mellem Samuel Johansen i Allinge og hans søn Jørgen Samuelsen. Faderen overdrager sin gård og alt tilhørende, samt et stykke bygjord på 4 skpr. land i byvangen. Jørgen Samuelsen forpligtede sig til at blive hjemme hos sin far og mor og drive gården, samt betale faderens gæld på 30 sdr. til Peder Olsen i Tejn.

Læst et skøde der viser at Mads Pedersen fra Allinge sælger sin vandmølle med tilbehør og tilliggende plads og damsted for 65 sdr. til Johan Samuelsen fra Allinge.

Læst en kontrakt mellem Johan Samuelsen og Mads Pedersen begge i Allinge. Da Mads Pedersen havde overdraget sin vandmølle til Johan Samuelsen, lovede Johan Samuelsen at male Mads Pedersen og hans hustrus korn i deres livstid uden betaling. Hvis de ikke skulle have noget malet, skulle de have 6 sdr. om året.

Læst et gavebrev der viste, at Johan Hansen af Allinge og hans hustru Gundel Jensdatter havde fået 1 tdl. bygjord i Sandvig byvang af kaptajn Jens Hansen som hjemgift.

Læst obligation om et lån på 80 sdr. som Hans Knudsen i Allinge havde lånt soldat Mads Giertsen von Kempen på Christiansø. Sikkerhed for lånet fik Hans Knudsen i Mads Giertsens hus og plads i Allinge. Han fik huset som brugeligt pant i 12 år

De fire taksatorer fremlagde de kongelige skatter for 1753, som var forsynet med de fire formænd og de fire taksatorer.

Sidste års kæmner for Allinge Giver Løvingsen overdrog 3 mark, som Mads Jørgensen  Løsebæk havde betalt for leje af en plads.

Andris Knudsen i Sandvig havde ikke modtaget nogen penge i det forløbne år, så der var intet regnskab at aflægge.

Jørgen Johansen af Allinge udbød sin brodersøns Holger Johansens arvekapital, der bestod af 1 td. bygjord, der lå i henholdsvis Kranseløkken, Bagerløkken, samt i Jydetornen. Vurderet til 35 sdr 1 mark. Desuden bestod arven i rede penge på i alt 55 sdr. 7 skilling. Denne arvekapital blev udbudt, men ingen ville modtage værdierne og yde renter deraf.

Vicebyfoged Christian Rasmussen overtog dommersæde for Eskil Poulsen, der ønskede at få tingsvidne på årets 1752s uvisse indkomster mv. Sidste års stokkemænd bestod at der ingen lejermålsbøder var for 1752. Heller ingen arvepenge,  10depenge eller andet, der tilhørte kongen.

Læst pantebrev som fortæller at Eske Jacobsen Kokkeløkken havde lånt 300 sdr. af ungkarl Hans Ibsen, der boede hos sin far Jep Monsen på 18 selvejergård i Rutsker. som pant for lånet var sat 2 tønde bygjord og 3 læs enges, 1 tøndeland bygjord og 3 skp. havrejord tillige med Kokkeløkkegården bestående af 2 længer, en stue og en ladelænge på hver 10 stolpefag.

Jørgen Johansen af Allinge opbød for anden gang et værgemålskapital tilhørende Holger Johansen.

Didrik Hansen af Allinge og Jens Mikkelsen af Sandvig fik borgerskab i sidste klasse, der ernærer sig med arbejde og fiskeri. De fik pålæg om at møde med 12 skillings stemplet papir. Jørgen Samuelsen i Allinge fik borgerskab af anden klasse og skulle møde med 24 skillingspapir.

Sognepræsten Hr. Mahler mødte på tinget med en skriftlig kaldseddel, som viste, at han havde stævnet Jesper Hansen af Allinge for "hans hadske og ukærlige omgang han havde igennem længere tid havde ført mod præsten med processer og lignende".

Jesper Hansen protesterede mod Mahlers kaldseddel, som ikke var navngiven med hvilke hadske ord eller gerninger han mente, samt hvornår disse ting var sket. Hvis præsten mente de processer, som var ført igennem de sidste 20 år, så var de afsluttet og kunne ikke længere ligge til grund for nye retssager.

Dommeren bad Mahler om at holde sig ordret til sin stævning: Først bevise Jesper Hansens hadske omgang og dernæst navngive sagen "hvorudi Jesper Hansens hadskhed mod Hr. Mahler som hans præst skal bestaa". Hvis præsten kunne dette, kunne han ikke afvise Mahler i at få et tingsvidne derpå.

Dommeren bad begge opføre sig sømmeligt og  skikkeligt. Vidnerne blev, efter Jesper Hansens ønske, separerede.

Første vidne var Hans Vig af Sandvig. Der på præsten opfordring fortalte, at der jævnligt havde været proces mellem Jesper Hansen og præsten. Hans Vig mente, at han havde hørt præsten tilbyde eftergivelse af tiende, hvis Jesper Hansen ville lade ham i fred.

Jesper Hansen fremlagde et dokument, der viste, at alle sager, som havde været mellem ham og præsten i de sidste 20 års tid var afsluttede.

Mahler afhørte derefter Johan Samuelsen, som fortalte, at der var mange processer, der enten var startet af præsten eller af Jesper Hansen. Han havde været sendebud for præsten til Jesper Hansen med tilbud om forlig. Han bekræftede præstens tilbud om tiendefrihed, hvis Jesper Hansen ville lade ham være i fred, men da stridighederne fortsatte, bød præsten ham betale tiende som alle andre. Han kunne dog ikke bekræfte at Jesper Hansen altid tolkede præstens prædiker - især strafprædikerne som det værste.

Jesper Hansen bad om at få læst en klage fra Mahler, der viste at Jesper Hansen var utro overformynder. Det var en sag som nu føres i den gejstlige ret.

Dernæst blev Hans Samuelsen ført som vidne. Han bekræftede, at der havde været mange processer. Han vidste ikke vis skyld det var. Vidnet ville heller ikke bekræfte om Jesper Hansen ofte havde tolket hans prædikener. Han vedkendte dog at have hørt "murmelsnak" om at Jesper Hansen ville trække præstens kjole af.

Jesper Hansen oplæste en liste af processer - enkelte måtte han dog strege, da det vedrørte noget andet. Dommeren mente, at JHs spørgsmål til Hans Samuelsen om, at der også havde været masser af processer mellem præsten og Olsker menighed, ikke var lovligt til at stille, og at de lå uden for sagens kerne. JH antydede, at præsten havde lovet penge til vidnerne, hvis de kunne angive noget mod JH.

Dernæst Axel Lind referere Jesper Hansen, i sagen om linned, der blev fundet i præstens kælder. Her skulle Jesper Hansen have sagt, at han skulle sørge for at Præsten blev "dyppet i sit eget fedt" og at han for lang tid siden havde sagt, at "han skulle trække kjolen af præsten". Axel Lind havde ofte talt med Jesper Hansen efter prædikerne, at især hans strafprædiker var "meget hårde". Jesper Hansen nægtede, at han skulle have øvet spot mod præstens prædiker. Det måtte præsten bevise.

Mahler bad om at de resterende vidner blev afhørt på næste tingsamling. Hvilket blev bevilget.

Jørgen Johansen opbød for tredje gang sin brodersøn Holger Johansens arvekapital, som des stod i jord i Allinge byvang og dels var i kontanter. Ingen ville modtage arvekapitalen mod renter. Jørgen Johansen fik derved et tingsvidne på arven.

Præsten Hans Mahler fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mod Jesper Hansen.

Det første vidner var Michel Monsen, der blev spurgt af præsten hvem der er årsag til de mange processer mellem ham og Jesper Hansen. Vidnet kunne kun sige at Jesper Hansen altid havde haft proces mod præsten siden "præstesagen" sluttede. Vidnet erklærede, at han havde rejst til København sammen med Jesper Hansen for at søge tilladelse til at gå til alters hos en anden præst.

Præsten påstod at Jesper Hansen havde drevet spot mod hans prædiken, som han gennem et år havde holdt for menigheden. Temaet var 1. "Hvad vi er", 2. "Hvad vi burde være" og 3. "Hvorledes vi skulde blive det vi icke var og burde at være". Præsten anklagede JH, at han havde brugt disse tre emner i spot, når han spillede kegler og bold. Michel Monsen ville dog ikke vedstå, at han selv havde hørt det, ej heller at JH havde truet med at hive kjolen af præsten.

Jesper Hansen fik ikke Axel Lind til at vedstå, at da Jesper Hansens søn døde, måtte liget stå i åben grav nogle dage fordi præsten ikke vilde kaste jord på.

Næste vidne var Hans Olsen af Allinge, der mente ikke at han havde hørt JH spotte præstens prædiken i 1738 om evangelierne "hvad vi er" osv, Men måske havde hørt det fra børn. Jesper Hansen mindede om, at præsten i marts måned 1732 havde stævnet så mange mennesker i sagen om sildetiende, at tinget måtte holdes i fangetårnet på Hammershus og at de måtte leje stokkemænd i Olsker og andre steder fra.

Dernæst Anders Jensen, der havde hørt Jesper Hansen sige, at han ville tage kjolen fra præsten. Men han kunne ikke huske hvornår. Han havde også hørt Jesper Hansen kommentere prædikenen, således "det var ikke ret talt og sagt". Præsten nævnte "den såkaldte Sladrebænk i Allinge" og om vidnet ikke har hørt Jesper Hansen talt ilde om præsten. Hvilket vidnet benægtede. JH fik Anders Jensen til tvivle på sit eget udsagn, da han bekræftede, at han havde hørt Jesper Hansen læse op af Henrich Müllers huspostil.

Dernæst Samuel Johansen, som præsten kaldte for en gammel forstandig mand. Samuel undgik at svare på præstens spørgsmål.

Dernæst Peder Monsen af Allinge. Han havde været tilstede i 1742 i JHs stue hvor præsten havde tilbudt forlig. Peder Monsen forklarede, at JH lå syg, men havde dog været så fattet, at han havde svaret præsten, at det måtte ske til landstingsprotokollen i den igangværende sag.

Præsten udbad sig et tingsvidne, da han ikke ville føre flere vidner i sagen.

Læst kontakt mellem Johanne sal. Jørgen Hansen i Løsebæk med sin lauværge Jens Larsen i Allinge indgået aftale med sine børn, nemlig dattermanden Jens Ambrusen og datter Seigne Andersdatter og Johanne Jørgensdatter. Sidstnævnte to døtre skulle nyde hendes iboende hus bestående af 4 stolperum med haveplads og sandløkkehjørne mod at passe hende i hendes alderdom og svaghed. De to skulle have halvdelen af et stykke bygjord 6 skpl. kaldet Hans Jensens Vang kaldet i Allinge byvang. Den anden halvdel skal dattermanden have mod at han betaler hendes underholdning og skatter, samt hendes begravelse.

Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Hans Madsen Vig og Claus Madsen Vig mod Giert Hansen og Hans Giertsen i Sandvig, da de skulle have taget noget sildegarn de havde stående i søen. Som vidner var indkaldt Peder Pedersen og Peder Hansen af Sandvig. Giert Hansen lovede at betale for sildegarnene og sagens omkostninger inden næste dags morgen - derved frafaldt de to brødre Wig deres tiltale.

Læst  kgl. forordning om forbud mod at handle med underofficerer, gemene og deres hustruer og børn i købstæderne uden kompagnichefens tilladelse.

Kgl. forordning om forbud mod at indføre og bære fremmede silke- og uldne stoffer og varer.

Musketer på Christiansø Mads Giertsen bortskøder et tdl. bygjord i Allinge byvang for 100 sdr. til skipper Hans Hyldebrand i Allinge.

Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmanden von Scheel om at der ikke måtte gøres forskel på de bergensiske og de danske skippere.

Reskript til stiftsamtmanden om opelskning af danske fabrikker og den støtte de fordrer

Han befalede at:

1. der skulle på byernes bekostning indrettes en ordentlig overformynderprotokol

2. Der skulle indrettes en kopibog til indkomne kongelige, kollegiers og øvrighedens befalinger og breve.

3. kæmnerregnskaberne skulle indføjes i en separat bog efter de var reviderede.

4. At der skulle indrettes et register for denne protokol og registeret skulle leveres til amtmanden og stiftamtmanden

5. Gaderne skulle efterses af fire borgere og, hvor det kunne lade sig gøre, brolægges.

6. Byfogeden, sognepræsten og borgerskabet skulle organisere fattig- og skolevæsenet. Planen skulle indsendes til kongelig approbation.

7. Lægge planer for et ting- og arresthus indrettelse.

8. Rettens betjente blev pålagt at følge loven "Strickte" og at amtmanden skulle påse, at de ovennævnte punkter blev efterkommet.

underskrevet Scheel.

Tilføjet at borgerskabet i Allinge og Sandvig blev forkyndt denne ordre den 28. maj 1753. Underskrevet L. Birch

Læst ekstrakt af kgl. reskript til amtmand Urne om forbud mod at indføre udenlandsk fabrikerede varer, men derimod at opfordre til forbrug af danske fabrikerede varer.

I retten fremstod borger i København Knud Mikkelsen, som var barnefødt i Allinge menighed. Hans ærinde var at få tingsvidne på at Mikkel Mikkelsen skal være død på en rejse fra Vestindien. Han havde været matros på et skib fra vestindiske/ghanesiske kompagni og havde efterladt sig sin tilgodehavende gage og hans efterladenskaber, der er at finde på kompagniet. Knud Mikkelsen ville nu have tingsvidne på, at han, sammen med sine to søstre Kirstine Mikkelsdatter og Maren Mikkelsdatter begge værende i København, er de rette arvinger efter Mikkel Mikkelsen. Deres medarvinger, svoger Hans Nielsen og stedmoderen Annicke Mikkel Hansen, skulle også arve såfremt, at Mikkel Mikkelsen var død inden deres fader Mikkel Hansen. Mikkel Hansen havde den 12. oktober 1745 skødet sine midler til sin stedsøn og datter og derved udelukket sine andre børn fra at arve.

Giver Løvingsen af Allinge vidnede at den sal. mand Mikkel Hansen boede i Allinge med sin sal. hustru Giertrud Knudsdatter efterlod sig 4 børn, nemlig Knud og Mikkel Mikkelsen og to døtre som er i København, nemlig Kierstine og Maren Mikkelsdatter.  Giver Løvingsen vidnede, at de var fuldsøskende. Derudover havde Knud Michelsen en fuldsøster ved navn Lisbeth, der er i ægteskab med Hans Nielsen i Allinge.

Jacob Madsen og Jørgen Jørgensen af Allinge bekræftede Giver Løvingsens forklaring.

Svogeren Hans Nielsen og hans hustru og hustrumoderen Anneke agtede ikke at forlange arv efter Mikkel Mikkelsen.

Læst kgl. plakat om afskaffelse af de små lotterier.

Mikkel Andersen af Allinge var anordnet værge for en myndling Anne Maria Falentins datter af Sandvig. Retten opbød den fædrene arv på 34 sdr. 2 mark og 13 skilling til den højestbydende. Ingen meldte sig.

Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået amtmandens tilladelse af gå i rette for Lars Larsen og Jens Jørgensen af Sandvig mod Hans Jespersen af Sandvig vedrørende nogle gæs, som han havde fanget. Jesper Hansen mødte for sin søn Hans Jespersen.

Det første vidne var Hans Jørgensen Bødker, der havde fået besked af Hans Jensen, enten at skyde gæssene i hans rugmark eller at slå dem ihjel på anden måde. Gæssene tilhørte Jens Jørgensen og Lars Larsen. Jesper Hansen mente, at rugsæden skulle være indhegnet. Grønbech sagde, at gæssene var kommet "flydende" ad Hammersø til Hans Jespersens rug.

Gæssene var blevet fanget i rugsæden og på en ager ved tæt neden ved Hammersøen og anbragt i et hus tilhørende Vefst Jensen og som Johan Ennersen beboede.

Peder Sandersen havde hørt, at Hans Jespersen havde fanget en del gæs forleden søndag kl. ca 12. Om lørdagen havde han set Hans Jespersen komme fra Slotsvangen med en kæp og begyndte at slå ud efter gæssene. Han smed en sten efter en gås, der lå i Hammersøen. Den døde. Og man sagde, at den tilhørte Peder Pedersen på Bakken i Sandvig.

Jesper Hansen fik vidnet til at fortælle om ræven, der havde ihjelbidt adskillige gæs. Vidnet havde selv miste 22 stk. og nogle af dem er fundet på udmarken med bidsår, men nogle var også blevet afleveret til ham af Hans Jespersens yngste tjenestedreng.

Dernæst Ole Mogensen (Monsen) der havde hørt at Hans Jespersen havde fanget gæst i hans Rugsæd ved Sæne. Han havde en gang blevet bedt om af sin husbonde (Vefst Jensen?) at jage gæs ud af rugmarken, udmarken og slotsvangen, men han havde ingen gæs fundet. For øvrigt kunne han fortælle, at i gammel tid havde der været pæle der indhegnede søen. Mons Bendixs kone i Sandvig kunne fortælle herom.

Dernæst Johan Ennersen havde set Hans Jespersen fange - måske - 12 gæs og lukkede dem ind i st hus hin søndag formiddag og mod kl. 12. Tidlige hav Hans Jespersen fange Andris Knudsen gæs og ligeledes lukket dem ind i huset. Men disse gæst havde Andris Knudsen afhentet hos Hans Jespersen. Vidnet kunne dog ikke bekræfte, at hans Jespersen havde truet med at slå gæssene ihjel.

Dernæst Johan Enners hustru Anne, der bekræftede sin mands vidnesbyrd. Hun havde vogtet gæssene fra Hans Jespersen havde sluppet dem løs om mandagen kl. 10 til tirsdagen. Men det havde ikke lykkes hendes at passe på gæssene, da de tog flugten og "blafrede med vingerne og løb langs ad jorde" ud til rugsæden. Hun fortalte, at gæssene kunne komme op over en klippe og ind på vangen.

Christian Rasmussen var hos Hans Jespersen for at bestille noget smedearbejde. Hans Jespersen havde fortalt ham, at Lars Larsens og Jens Jørgensens gæs havde gjort meget skade på hans rug i Slotsvangen. Hans Jespersen havde sagt, at han næste morgen "skulle plukke gæssene", da det var et gammelt ordsprog, betyder det ikke at han ville slå dem ihjel.

Sagen udsat til næste tingdag.

Læst et købe- og skødebrev af 2. januar udstedt af Haagen Mortensen Norsk der viser, at han havde solt sin tilhørende have beliggende N og NO fra hans iboende hus i Sandvig til Lars Larsen  for 6 sdr.

Lars Larsen fik borgerskab og leverede 12 skillingspapir

Michel Pedersen Grønbech af Sandvig fortsatte sagen om gæssene.

Peder Michelsen var den første til afhøring. Han fortalte, at han på vej gående hjem fra kirken i Allinge til sit hjem, der ligger tæt ved Hammersø. På den golde ager så han Hans Jespersen og en ukendt drive gæs mod Joh. Enners hus i Slotsvangen. Marken ved Sæne tilhørte Slotsladegården, men blev ofte benyttet til gæs - også fremmedes gæs.

Andris Knudsen havde også fået nogle gæs indelukket af Hans Jespersen i et hus i Sæne. Han havde fået den igen mod at love, at de ikke ville ødelægge hans afgrøder. Han vidnede, at der igennem 40år har været problemer med gæssene, der ikke måtte komme i Hammersø eller i Vangen.

Jens Hyldebrand kunne ikke bidrage med nye oplysninger. Sagen blev udsat til næste ting.

Michel Andersen af Allinge opbød for anden gang Anne Maria Valentinsdatters arvekapital.

Læst rentekammerets skrivelse at forbuddet til kvægs udførsel til Sjælland og andre provinser blev ophævet.

Michel Andersens arvekapital blev opbudt for tredje gang. Ingen ville modtage den. Michel Andersen tilbød at svare 2 mark og 8 skilling årlig rente (= 2 %), hvilket han fik tingsvidne på.

Axel Lind havde forsøgt sin opgave som stokkemand, men lovede nu, at han ville være tilstede resten af året, ellers ville han lade sig fritage for hvervet, eftersom han var underofficer ved borgerkompagniet, der også var fritaget for visse af byens "tynge".

Læst et skøde, hvor borger Michel Jensen i Sandvig havde solgt sit 4 stolperums hus til Hans Madsen Wig, dertil en haveplads på den østre side og et stykke på den østre med et forestående stengærde. Prisen var 24 sdr.

I sagen hvor Jens Jørgensen og Lars Larsen af Sandvig havde stævnet Hans Jespersen for at have fanget nogle af deres gæs. Hans Jespersen fremlagde et skriftligt indlæg. Grønbech påankede, at gæssene var blevet fangede på Slotsvangen og ved Sæne og altså ikke på Hans Jespersens ejendom. Sagen blev ført til doms.

Læst kgl. reskript om at møbler og løsøre måtte sælges hvor som heæst på auktion, men nagelfaste værdier som hus og jorde skulle sælges under den jurisdiktion, hvor det befandt sig.

Læst kgl. plakat  om nedlæggelse at Bergens stifts beliggende Sundhors toldsted fra 1754 begyndelse.

DOM i sagen mellem gæssenes ejere Jens Jørgensen og Lars Larsen og så Hans Jespersen, der havde fanget de i alt 12+10 gæs på Slotsvangen og lukket dem inde hos Johan Ennersen. Dommeren sluttede, at da Slotsvangen, hvor Hans Jespersen havde sin rugmark, ikke var indgærdet som loven påbyder, kunne han ikke indtage andre folks kreaturer. Hans skulle straks udlevere gæssene eller betale pr. stk. 16 skilling danske, samt at betale sagens omkostninger med i alt 3 sdr.

Kgl plakat om ophævelse af forbuddene mod kvægmarkeder i Danmark.

Kgl. forordning om forbud mod hasardspil, hvad enten det er med kortspil eller med terninger - privat eller på værtshuse.

Plakat om højesterets afholdelse i 1754.

Læst et skøde omfattende Hans Hermandsens salg af sit hus i Kokkeløkken, sammen med ager, eng og skovpart, heste kvæg, får, svin og andre kreaturer, redskaber, kobber, tin og alt andet til Jørgen Didrichsen Kjøller af 2. gård i Olsker og hans kæreste Kierstina Andersdatter for 600 sdr.

Jesper Hansen mødte som fuldmægtig for Amtmand Urne i en sag om toldsvig begået af Lars Hansen Mahler. Han skulle havde købt brædder uden at betale told. Desuden var indstævnet hans fader sognepræsten Hans Mahler og hans bonde Anders Mortensen af Olsker, som ikke mødte på tinget. [bræddekøbet havde fundet sted i 1751 og er sandsynligvis ikke den samme sag som tidligere er omtalt i 1752 (4. september 1752)]

På vegne af Lars Mahler mødte Mikkel Grønbech af Sandvig og tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen. Som vidner var følgende vidner indkaldt: Giver Løvingsen, Jacob Madsen, Jens Hansen Skrædder, Hans Nielsen Skomager og Hans Jørgen Snedker alle fra Allinge. Alle var mødt undtagen Hans Nielsen, der var syg og sengeliggende.

Jesper Hansen afhørte først Jacob Madsen. Først blev oplæst hans forklaring til politi-eksaminationsforhøret af 15. oktober. Vidnet bekræftede, at det var Lars Mahler det betalte de 20 tylvter brædder til skipperne i flere terminer, efterhånden som de blev ført i land. Han kunne ikke huske hvorfra i Sverige brædderne kom, men at skipperen hed Peder Dreier, hjemmehørende i Aabenraa. Det var præstens bonde Anders Mortensen der havde kørt brædderne fra stranden op til præstegården om natten. Alle brædder kom op til præstegården undetagen en halv eller en hel tylt til Hans Snedker i Allinge, som snedkeren havde købt af Lars Mahler. Jacob Madsen fik 2 mark som betaling for at ro brædderne i land. Foruden ham selv hjalp Giver Løvinsen, Hans Nielsen Skomager, Jens Hansen Skrædder og Hans Jørgensen Snedker med til at få brædderne i land.

Grønbech forsøgte at drage Lars Mahlers køb i tvivl. Det var en mulighed, at Lars Mahler havde købt af en anden - hans fader f.eks.. Endvidere påstod Grønbech, at Lars, der var student, dengang brædderne blev købt, var i sit fars brød og at han ikke havde borgerskab.

Dernæst Hans Jørgen Snidker, der fortalte det samme som Jacob Madsen. Det var før Lars Mahler flyttede til gården og da blev gården passet af Peder Thors datter Bergite. Men han kunne fortælle, at præsten selv var i gården dagen efter. Vidnet bekræftede at hans fader Hans Snidker (?) havde købt en halv tylt brædder for 5 mark 4 skilling af Lars Mahler, hvilket sket på Givre Løvingsens bord. På opfordring af Grønbech, fortalte vidnet at hans havde hørt, at detvar Giver Løvingsen, der havde entreret med skipperen om købet, men at det var Lars Mahler, der havde betalt. Købet var aftalt kl. 5 om eftermiddagen og blev koet i land medens det var mørkt. Vidnet kunne ikke bekræfte Jesper Hansens påstand om at brædderne blev transporter om natten for at det skulle ske i det skjulte. Han kunne dog bekræfte, at det var Lars Mahler, der havde givet arbejdsmændene brændevin om morgenen efter, at brædderne var kommet ind i gården.

Giver Løvingensen bekræftede skippernes navn og skibets hjemmeadresse. Både præsten og Lars Mahler havde flere gange spurgt Giver Løvingsen om at forhandle køb for dem på skibe "på strømmen". Giver Løvingsen ansås som part i handlingen og derfor ikke uvildigt vidne.

Derefter Jens Hansen Skrædder af Allinge, at det skete for 2-3 år siden, en søndag, da Lars Mahler sejlede i en båd "for Placier" at en galiot ankrede op på strømmen. Lars Mahler havde gået ombord og spurgte skipperen om han havde nogle brædder at sælge. Han fik at vide, at brædderne, som han havde ombord, var lovet Giver Løvingsen. Lars Mahler havde derefter købslået med Giver om at de skulle dele købet. Udlosningen skete efter kl. 10 om aftenen natten mellem søndag og mandag. Jens Hansen skrædder fortalte, at præsten Hr. Mahler havde været tilstede på gården i Allinge og at det var Jacob Madsen, der kom ud fra præstens studerekammer med penge til at betale hjælperne med. Vidnet fik 2 mark.

Grønbech konstaterede, at det var Giver Løvingsen, der var den rette sagsvolder, da han som den første havde entreret med skipperen. Jesper Hansen mente, at sagen i sin helhed beviste at der var begået toldsvig og han præsenterede derfor en regning fra Tolder Topp. Jesper Hansen fik et tingsvidne på sagen.

Holtsførste Kettelsen udbad sig otte mænd til at foretage synforretning af skovene, gærderne, pilene i Hammershus Birk. Hvilket blev fastlagt skulle ske næste dag kl. 10.

sø- og gæsteret

Skipper Andreas Røding havde fået skade på søen med sin jagt kaldet "Haabet". Skibet kom fra Ystad og var lastet med staver. Skibet havde han sat på grund ud for Sandvig. Skipperen havde anmodet om at afholde en gæsteret, så han og hans skibsfolk kunne forklare hvad der var sket og om godsets bjærgning.

Skipperen leverede skibets journal, hvori det ønskede tingsvidne skulle indføres. Skipperens tre skibsfolk skulle afhøres. det var: styrmanden Johan Nyeström, bådsmand Andreas Lundberg og drengen Severin Lorentzen. Byens borgere der skulle afgive vidnesbyrd var: Jesper Hansen, kaptajn Jens Hansen, Michel Pedersen Grønbech, Christian Rasmussen, Claus Madsen Wig, Peder Pedersen Hammer og Lars Larsen, samt skipper Wefst Pedersen og Rasmus Weidichsen, skibstømmermand Hans Christian Winberg og Giert Hansen. Alle skulle vidne og fortælle sandheden om ulykken, fortøjets tilstand og ladningens bjærgning.

På besætningens vegne Johan Nyström bekræftede han ordlyden i skibets journal. De to andre bekræftede ligeledes journalens beskrivelse af ulykken.

Jesper Hansen berettede, at han den 20. november kl. halv to så skibet sejlende ind på Sandvig red. Han kunne se, at skibet var synkefærdig. Han så at Claus Wig, Niels Haagensen og Helge Hansen roede ud i en jolle. De kunne se at den var ved at synke, så Jesper Hansen og kaptajn Jens Hansen roede i hast ud til skibet. De to joller roede skibets partlinie mod Sandvig. På reden lå et flensborgerskib, som de fik lov til at fastgøre deres varpetov til. Da de kom tilbage på skibet for at hjælpe med at varpe skibet mod land, stod vandet op til kanten af kahytsvinduet. Jesper Hansen sendte da den tredje jolle i land for at samle mandskab til hjælp med at varpe skibet mod land. Det blæste så skibet måtte kaste anker for ikke at drive. Storankeret fragtede de små joller ind mod Sandvig - i stor livsfare - da det blæste. De fik således skibet ind på 4 favne vand, hvor det så blev fortøjet i de to andre og varpetovet natten over. Næste dag vurderedes om fartøjet kunne sejles til Christiansø eller andre steder med havn. Hvilket ikke var muligt efter borgernes mening. De mente, at det både var rederens og befragternes interesse at trække skibet på grund på et belejligt sted og bringe fragten  land. I løbet af to dage blev skibet tømt.

Niels Haagensen, kaptajn Jens Hansen, Peder Pedersen Hammer, Lars Larsen og Mikkel Grønbech bekræftede Jesper Hansens beretning.

Fire borgere havde vurderet ladningen den 22. november, det var Wefst Pedersen, Rasmus Weidichsen, Hans Christian Winberg og Giert Hansen. Det havde afleveret en skriftlig vurdering, som de vedstod på gæsteretten.

Skipperen fik sit tingsvidne af rettens afhøringer.

Kgl. deklaration om at al handel med Spanien forbydes.

Læst skiftekontrakt mellem enken Kirsten sal. Erich Hansen i Allinge på den ene side og hendes afdøde mands 3 arvinger på den anden side. De tre arvinger skulle nyde Erich Hansens 25 sdr. og hans ifareklæder og kiste. Kontrakten blev underskrevet af enkens lavværge Jesper Hansen og af Jørgen Johansen af Allinge på vegne af de tre arvinger.

Læst et pantebrev udgivet af Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig til byfoged Eskil Poulsen i Hasle for et lån på 130 sdr. mod pant i 2 tdl. bygjord i Sandvig Byvang Holleløkkestykket kaldet.

Læst et skøde på 1 tdl. 1 skpl bygjord i Allinge Ungers løkken kaldet, som Mads Mikkelsen havde solgt til sin søn Jens Madsen, der var ungkarl.

Læst et skøde på et tdl 2 skpl. i Allinge byvang, som kaptajn Jens Hansen i Sandvig har solgt for 64 sdr. til Hans Jørgensen Skrædder.

De 8te stokkemænd aflagde deres forretning på skøn af skov, gærde og pile i Hammershus Birk.

Et auktionsskøde udgivet af byfoged Eskel Poulsen til Jørgen Jørgensen i Magården for et hus med plads. Huset blev solgt på auktion for 30 sdr 2 mark 3 skilling.

Stokkemænd for 1754 blev valgt: Hans Knudsen, Hans Noor, Jørgen Samuelsen, Jens Madsen Kaas og Niels Monsen Vehskemager af Allinge og Peder Michelsen, Peder Sandersen og Lars Larsen

De to kæmnere Jacob Madsen og Hans Jespersen fortsatte et år.

Som taksatorer valgtes Niels Hansen og Peder Monsen af Allinge, og fra Sandvig Peder Pedersen og Andris Knudsen.

For retten kom kgl byfoged for Rønne og herredsfoged for vestre herred Lorents Asmus Selmer af Rønne, der havde amtmandens beslutning om, at han skulle betjene retten i en tingsvidnesag. At retten skulle betjenes af en anden end birkedommeren var foranlediget af Ole Colberg af Rønne. Han formåede også at byskriveren blev afløst af Mikkel Grønbech.

På vegne af Ole Andersen Colberg havde Carl Tanch stævnet Anders Larsen i Rutsker og hans broder Hans Larsen også i Rutsker for en indgået accord vedrørende hans hustru Johanne Andersdatter tilfaldende arvemidler fra fader, moder, broder og søster. Byfoged protesterede over, at være taget af sagen, men Tanch påviste, at byfoged havde været tilstede ved accordens indgåelse og derved var blevet part i sagen. Tanch agtede at føre byfogeden til vidneskranken. Dommeren pålagde Eskild Poulsen at afgive sit vidnesbyrd, trods hans protest.

Hans Larsen fra Julegård i Rutsker ville svare for sin broder Anders Larsen, der var svag og ikke selv kunne møde. Endvidere var stævnet byskriveren Lars Birch, Jesper Hansen, Jens Ambrocius og Jørgen Johansen i Allinge, samt Christian Rasmussen af Sandvig. Sagføreren havde taget fejl af navnet Ambrocius, så han var ikke indkaldt alligevel.

Byskriver Lars Birch havde været optaget med en auktion den 22. oktober, da Ole Colberg var i Jens Jørgensens hus i Sandvig for at indgå akkord med Hans Larsen. Byskriveren havde dog hørt at der var blevet handlet om en arvepart tilhørende Johanne Andersdatter og Anders Larsens broder Hans Larsen. Senere udfærdigede byskriveren et regnestykke med kridt på bordet på hvad Colberg kunne forvente at få. Han huskede at Colberg havde fået 100 sdr. som han kvitterede for. Sagen omhandlede det fradrag af omkostninger. Colberg ville have bevis.

Jesper Hansen blev afhørt som overformynder, der var tilstede i den forhandling, der fandt sted mellem Ole Colberg og sin hustrus værge Anders Larsen fra Rutsker. Jesper Hansen opremsede hvem der var "her i huset" på dette forhandlingsmøde. [Dvs at birketinget blev holdt hos Jens Jørgensen, der boede i Strandgade 18 -i dag Strandslottet)] Jesper Hansen var som overformynder ikke længere aktiv i arvesagen; nu var det hendes mand, der havde myndigheden. Han havde set, at der lev regnet og skrevet med kridt på bordet. Han havde set et sekstal blive skrevet, hvilket han mente måtte være 60 sdr. ud af de 100 sdr., som han værgens bror Hans Larsen havde med sig. Jesper Hansen blev spurgt om at skrive en kvittering. Jesper Hansen ville kun skrive en kvittering på det udbetalte beløb (100 sdr.?). I stedet blev der skrevet en anden kvittering, der afviger fra det faktiske beløb. De var ikke blevet enige, men skulle samles hos byfogden i Hasle for at løse de sidste problemer.

Christian Rasmussen bekræftede Jesper Hansens vidnesbyrd. Som det sidste vidne blev Jørgen Johansen af Allinge afhørt, som ikke kunne bidrage med oplysninger, da han ikke havde været tilstede ved akkorderingen.

Til sidst blev oplæst en skriftligredegørelse fra Hans Clausen i Rønne.

Herefter blev der udstedt et tingsvidne på forhørene.

Taksatorerne fremlagde deres skatteligning for 1754, som blev modtaget og accepteret.

Christian Rasmussen overtog dommersædet, således Eskil Poulsen kunne få et tingsvidne fra de 7 stokkemænd fra sidste år om de uvisse indtægter. Axel Lind var ikke tilstæde. Der var ikke modtaget andre uvisse indtægter undtagen 1 rdr. "førlous" penge betalt af Mikkel Monsen af Sandvig på vegne af hans bror Claus Monsen, for en arv, der var modtaget fra København, efter Claus Monsens søn Andris Clausen døde.

A lejermålsbøder nævntes bøder fra Giertrud Pedersdatter, som havde angivet en gift mand Peder Pedersen ved Gaden som barnefader.

De tilstedeværende borgere erklærede, at der ikke var ubeskattet jord i birket. Herefter fik birkefogeden et tingsvidne, han kunne bilægge sit regnskab.

Jens Madsen Kaas og Peder Svendsen fra Allinge fik borgerskab.

Mikkel Pedersen Grønbech havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Esber Pedersen i Allinge vedr. en gældsfordring efter sal. Henrich Andersen i Allinge. Følgende var indkaldt: Niels Andersen af Allinge, Michel Andersen, Jens Madsen Løsebeck, Ingeborg sal. Anders Andersen, enke i Allinge med sin lauværge Peder Svendsen. Som vidner indkaldtes Axel Lind af Allinge. Alle var mødt og til med en godvilligt vidne nemlig Svend Hansen af Rutsker.

Svend Hansen vidnede at Esber Pedersen havde indfriet gæld på i alt 26 sdr. for sin stedsøn og nu afdøde Henrich Andersen. Indfrielse af gælden foregik, da Hernich Andersen var bortrejst.

Axel Lind fortalte hvordan Henrich Andersen havde lånt 20 sdr. af Svend Hansen i Rutsker, senere lånte han 6 sdr. mere. Svend Hansen ville have kaution for beløbet, men da Henrich Andersen havde sine penge hos stedfaderen Esber Pedersen, kunne han selv garantere for pengene. Da Svend Hansen skulle have pengene igen efter et år, og Henrich var bortrejst, måtte stedfaderen Esber Pedersen betale. Axel Lind havde hørt i præstens ligtale, at Henrich Andersen, da han kom hjem fra sin udenlandsrejse, havde han betalt al sin gæld, men havde alligevel over 100 sdr. tilbage. Han han tjent mange penge på sin rejse.

Grønbech ville have de øvrige slægtninge til at svare om de ville godtage handlingsforløbet. Niels Andersen svarede på egne og sin bror Poul Andersens vegne, at han var fornøjet med beskrivelsen. Peder Svendsen og Jens Madsen svarede ligeledes, at de kunne acceptere dette. dermed kunne Grønbech få tingsvidne på sin klients fordring.

4. februar 1754

Læst et pantebrev udgivet af Jørgen Johansen i Allinge til ungkarl Mons Rasmussen i Søndre Skræddergaard i Klemensker for et lån på 100 sdr.. Jørgen Johansen havde som sikkerhed pantsat 4 tdl. havrejord i Øverste og nederste Bækager i Allinge byvang, samt 2 skpl. bygjord i samme vang kaldet Krantseløkken.

Læst et skødebrev der viste at Axel Lind havde bortskødet 7 skpl. bygjord, der lå i Allinge byvang til Hans Jensen i Allinge for 220 sdr.

Axel Christian Lind af Allinge stævnede Hans Samuelsen for en arvepart på 24 sdr. efter Axel Linds afdøde hustrus fordring. Skyldnerne havde bevidst undladt at betale pengene, fordi Axel Lind havde været syg. Stævningen gik ud på at bevise denne bevidste handling.

For Hans Samuelsen mødte Michel Grønbech, som undtagelsesvis måtte svare for Hans Samuelsen, da indstævningen var mangelfuld formuleret mht. tidspunkt.

Axel Lind fremstillede et godvilligt vidne Jens Lassen i Allinge., der bekræftede at Axel Lind kort efter skiftet, efter hans hustru, blev holdt, blev han ramt af en stor sygdom og svaghed. Jens Lassen tilbød at skrive til Axel Linds søster i Nexø, så hun kunne komme til Allinge i den tanke, at Axel Lind skulle dø af sygdommen. Grønbech mente, at Axel Linds sygdom varede kun kort, da han snart var frisk og rejste rundt. Jens Lassen kunne ikke sige hvor lang tid sygdommen varede, da det var ham bekendt, at Axel Lind sjældent kom i kirke.

Mads Jørgensen Grønberg kunne bekræfte at Axel Lind var meget svag og "laae og spøttede blod materie op".

Afhøringerne blev udsat til næste ting om 14 dage.

Læst amtmand Urnes skriftlige ordre og konstitution dat. 18. januar 1754 at Christian Rasmussen skulle være sættedommer, da byfogeden, på sit embedes vegne, skulle føre sag mod Peder Pedersen ved Gaden og Giertrud Pedersdatter begge af Sandvig for lejermål. Stævningen mod Giertrud Pedersdatter var sket på hendes opholdsadresse, som var hos Hans Hansen Stærk i Sandvig, men Hans Stærks hustru havde fortalt, at samme dag var Giertrud gået mod Rønne.  Peder Pedersen var mødt i retten. Vidnerne Michel Mogensen Torn, Peder Pedersen Hammer og Jørgen Jørgensen alle af Sandvig.

Byfogden fremlagde et afholdt politiforhør fra 26. november 1753, samt sognepræsten Mahlers attest fra 20. november 1753. Peder Pedersen vedkendte sig det begåede lejermål. Han havde først efter lejermålet fået at vide at hans hustru og Giertrud Pedersdatter er søskendebørn ("født af hver en søster"). Han fortalte, at han havde begået forseelsen i drukkenskab.

[I kirkebogen læses på opslag 239, at Gjertrud Pedersdatter stod åbenbar skrifte den 10. oktober for lejermålet, hvor hun udlagde Peder Pedersen på Gaden i Sandvig som barnefader. Den 18. november blev barnet døbt Margreta]

Michel Mogensen Torn bekræftede slægtskabet mellem Giertrud og Peder Pedersens hustru. Men han ville ikke erkende, at Giertrud Pedersdatter havde ry for "at lokke og lægge sig efter at forføre mandfolk til løsagtighed". Men han vidste, at hun tidligere havde begået lejermål.

Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen Hammer af Sandvig bekræftede slægtskabet.

Byfogeden mente derfor, at Peder Pedersen skulle dømmes efter lovet pag. 940-941, der siger, at han skal miste sin boslod og landsforvises. Endvidere mente han, at Giertrud Pedersdatter skulle dømmes efter samme paragraf, da hun vidste, at Peder Pedersen var gift med hendes  slægtning, desuden skulle sættedommeren medtage fakta, at det var anden gang hun begik lejermål.

Peder Pedersen havde ikke noget at tilføje andet end at han bad dommeren at tage hensyn til, at han havde kone og tre umyndige børn, der ikke kunne klare sig uden ham. Han havde begået forseelsen i drukkenskab og ville søge kongen om nåde og eftergivelse.

Med Christian Rasmussen i dommersædet fremlagde byfoged Eskel Poulsen en undersøgelsesforretning vedr. Peder Pedersens økonomiske tilstand. Efter sidste ting havde adskillige kreditorer meldt sit krav på Peder Pedersens bo. Det var Michel Knudsen af Allinge, Jens Jensen af Hasle, Vefst Jensen af Slotsvangen, Jens Rasmussen af Rutsker, Hans Nielsen i Sandvig, Peder Pedersen Hammer og Johan og Hans Samuelsen, Lars Larsen af Sandvig, Friederik Jensen af Allinge og Hans Jespersen af Sandvig og på vegne af Lars Pedersen fra Rø mødte Peder Pedersen den ældre af Sandvig. Samtlige havde fordringer på Peder Pedersen, der ligger før hans lejermål. Alle kreditorer på fordringer efter lejermålet kunne ikke gøre krav gældende på købmanden.

Axel Lind af Allinge mødte og fortalte, at han var blevet forliget i sagen mod Hans Samuelsen af Allinge.

Læst en panteobligation udstedt af Peder Pedersen ved Stranden for et lån på 100 sdr. Et lån han havde fået af Jens Rasmussen på  Bondegaarden i Rutsker mod pant i 4 skpl bygjord og et stykke sandjord.

Blev læst en panteobligation dateret i København den 29. januar 1754 udgivet af skipper Wefst Pedersen af Allinge til ungkarl Hans Thorsen borger i Hasle. Obligationen lød på 66 sølvrigsdaler og 63 skilling. Pengene blev brugt på Wefst Pedersen kreditorer i København. Som sikkerhed havde Hans Thorsen pant i Wefst Pedersens møbler og bohave.

Derefter overtog Christian Rasmussen dommersædet således at byfogeden kunne behandle Lars Hansens krav på Peder Pedersen ved Gadens bo. Der var flere fordringer i Peder Pedersens bo.

Dernæst igen Eskil Poulsen i dommersædet. Giert Hansen af Sandvig fik borgerskab af 1te klasse og leverede derfor 24 skillings stemplet papir.

Amtmanden havde givet Michel Grønbech tilladelse til at gå i retten for Giert Hansen i Sandvig i en sag mod Wefts Pedersen i Allinge. Stævningsmændene var Peder Pedersen Grønbech og Lars Larsen begge af Sandvig.  Wefst Pedersen havde overfaldt Giert Hansen. Wefst Pedersen tilbød forlig med Giert Hansen, hvilket blev modtaget.

Weidich Haagensen fordrede 3 sdr 3 mark 6 skilling i Peder Pedersen ved Gadens bo, hvilket blev accepteret.

Læst stiftsbefalingsmandens plakat med forbud mod spil og usømmelig tilsammenløb på værtshuse. Anledningen var at soldaters "optøjer, narrespil og gøjlerier omkring riden paa gaderne med sværtede ansigter og usædvanlig narredragt og musik".

Amtmand Urnes skrivelse til byfoged Eskil Poulsen om regler med pas og skudsmål til dem der forlader Bornholm. Der var regler for, hvor mange der måtte rejse fra landet.

Jens Monsen af Tejn kom på tinget på vegne af sin fader Mons Jensen af Brøddegården i Olsker og stævnede Vefst Pedersen af Allinge for 20 sdr. 2 mark og 8 skilling som han skulle betale for 2 stude og en tyr. Vefst Pedersen vedstod sin skyld. Han var blevet krævet en gang, men Vefst Pedersen mente, at det var ulovligt krav, da det skete under højmesse-prædiken i Allinge. Sagen blev derfor henlagt.

Christian Rasmussen overtog dommersædet og afsagde dom i sagen mellem byfogeden Eskel Poulsen og Peder Pedersen og Giertrud Pedersdatter. Byfoged forlangte udskrift af dommen.

Der var to dokumenter i sagen: Sognepræsten Mahlers attest fra 20. november og udskrift af politiforhøret den 26. november 1753. Dommeren mente, at det var begge parter bevidst, at Gertrud Peders Datter var søskendebarn til Peder Pedersens hustru, og dermed besvogrede og " to var fødte af hver sin søster". Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig blev dømt efter lovens pag 945, art. 24, samt forordningen af 6. december 1743 til at betale dobbelt lejermålsbøde som er 24 rdr. og dernæst straffes på sin yderste formue. Men da Peder Pedersen ikke var i stand til at betale hverken bøden, da han intet ejede der kunne konfiskeres, ville dommeren henstille til højøvrigheden om at finde en straf på kroppen. derefter skulle han "vige ud af landet".

Giertrud Pedersdatter blev dømt 6 rdr. i bøde og dernæst vige ud af landet.

Mogens Jensen af Brøddegård i Olsker har stævnet Wefst Pedersen for en gældsfordring på 20 sdr. 2 mark 8 skilling. På vegne af Mogens Jensen mødte hans søn fra Tejn Jens Mogensen. Wefst Pedersen var ikke mødt

Wefst Pedersen var heller ikke denne gang mødt på tinget og da det var tredje gang, gik sagen til doms.

Esber Pedersen af Allinge lod opbyde sin myndling Cartrine Mortensdatter af Allinge arvelod på 18 sdr 2 mark 6 skilling efter hendes afdøde søster Johanne Mortensdatter. Ingen ville modtage arvelodden.

Læst skødebrev der viste, at Esber Pedersen i Allinge havde solgt til sin steddattermand Peder Svendsen 1 tdl bygjord Asserelle i Sandvig byvang, samt et lille stk. bygjord i den vestre ende for 100 sdr.

Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået tilladelse til at gå i retten for Peder Pedersen Hammer, Peder Sandersen, Hans Jørgensen Bødker og Hans Jørgensen Kaas af Sandvig. På deres vegne skulle han føre sag mod Jens Larsen Smed af Allinge og Agnes sal. Jørgen Hansen af Sandvig angående et Led til den vestre del af Sandvig Byvang, Snaveled kaldet, og den der igennem sædvanlige vej.

Jens Larsen af Allinge mødte som lavværge for enken, da hendes tidligere lavværge kaptajn Jens Hansen var død. Han mente ikke at stævningen var lovlig, da den var stilet mod ham, som ikke mente at være part i sagen. Desuden henviste han til en indgået undentagskontrakt i året 1753, men ej dateret og på fejlagtigt stemplet papir. Undentagskontrakten er oprettet mellem enken og de fire personer, som Grønbech fører sag for. Grønbech oplæste et skriftligt indlæg og sagen kunne fortsætte.

Følgende vidner var indkaldte: Christopher Møller, Michel Mogensen, Andris Knudsen, Peder Mikkelsen og hustru Margrete Kirstine alle af Sandvig, samt Jesper Hansen, Elseby Ole Andersen og Samuel Johansen af Allinge . Endvidere mødte flere frivillige vidner, som var de første der blev afhørt:

Lars Larsen og Peder Mikkelsen vidnede, at de havde oplæst rekvisition for Jens Larsen.  Jens Larsen havde ikke protesteret mod stævningen. På spørgsmål fra Grønbech fortalte Jens Larsen, at han havde sat gærde omkring enkens jord, der ligger op til Snaveleddet, således at ingen kunne komme ind på den rug, som han havde sået på enkens jord. Peder Mikkelsen der vidste ikke hvem dette Snaveled tilhørte, men han mente ikke at det i 33-34 år aldrig har været lukket andet end efter høst, hvor der var blevet sået rug. Han mente ikke, at Jørgen Hansen nogensinde havde nægtet nogen adgang gennem leddet til deres jord, der lå rundt omkring. Han mente at for 35 til 38 år siden var det en sti til at ride eller gå ad om sommeren og om efteråret til at køre skovlæs ind til byen. Mikkelsen mente, at det havde været byens rettighed at benytte stien og leddet, da han aldrig mindedes at skulle have grundens ejers tilladelse. Han vidste også at Hans Kaas jord ligger udenfor byen fra det søndre byled, men han havde altid benyttet Snave leddet uden hindring.

Dernæst Jesper Hansen, der var barnefødt i Allinge og kunne huske nogle og fyrre år tilbage i tiden, da han om sommeren gik fra Sandvig til Hammershus gennem Snaveleddet. Han havde aldrig hørt om tvistigheden om dette led mellem sandvigborgere, der havde jord i vestre løkke. Han mente at man ikke kunne komme til disse vestre løkker sydfra. Endvidere mente han, at sandvigboerne havde været med til at vedligeholde pæle og led.  Jesper Hansen tolkede navnet "Snave" at være et æld gammelt udtryk og at leddet skulle allerede på Hans Jørgensens tid have været der. Jesper Hansen fortalte, at der hvor der er en agevej eller fodsti over anden mands jord, var det en regel, at den ikke kunne nedlægges. Jesper Hansen havde en mark, som han betalte skatter til kongen og præsten, men han måtte tillade folk at bruge vejen og stien alligevel.

Mikkel Mogensen Torn af Sandvig kunne huske 45 år tilbage og huskede, at leddet eksisterede dengang og derigennem kom man til Snavejorden, som enken Jørgen Hansen ejede. Han huskede at Johan Knudsen havde sin vej herigennem til Valborg Torn. Endvidere brugte Niels Hansen, der havde Slotsvangen i fæste, dette led til at komme op på Slotsvangen og tilbage igen.

Andris Knudsen af Sandvig bekræftede Mikkel Mogensens forklaring, bortset fra, at han aldrig havde set Niels Hansen bruge leddet. Han fortalte at Valborg Torn ejedes af Johan Knudsen og som var lejet ud til Rasmus B..le (? og Christopher Møller af Sandvig havde lejet).

Grønbech tilbød enken Agnes Jørgen Hansen, at acceptere at Snaveleddet var tilgængelig for alle, der havde noget at køre, samt acceptere ridende og gående folk. Samtidigt ville borgerne vedstå deres vedligeholdelsespligt. Enken accepterede ordningen og tilbød atbetale 2 sdr. til sagens omkostninger. Derefter blev sagen ophævet.

Dernæst afsagt DOM i sagen hvor Mons Jensen fra Brøddegård i Olsker havde sagsøgt skipper Wefst Pedersen for 20 sdr. 2 mark og 8 skilling. Mons Jensen havde ikke betalt for kreaturer. Da Wefst Pedersen ikke var mødt på tinget måtte dommeren dømme ham til at betale Mons Jensen de skyldige penge, samt sagens omkostninger på 2 sdr.

Læst kgl. forordning om skifteforvalterens salærer i stervbo, hvor den længstlevende sidder i uskiftet bo efter kgl. tilladelse eller efter testamente, hvor det ikke var nødvendigt at vurdere boet.

Kgl forordning om forbud mod at købe eller handle med underofficerer og gemene uden kompagnichefens tilladelse.

Læst et pantebrev udgivet af Jep Andersen i Allinge i forbindelse med et lån på 70 sdr. af Hans Pedersen i Brøedegården i Rø mod pant i 1 tdl. bygjord Hans Jensens Vang kaldet i Allinge byvang.

For retten fremstod Jørgen Johansen og Michel Andersen begge fra Allinge. De havde under en skifteforretning i Allinge brugt skældsord og slagsmål og ført en slet opførsel. De tilstod deres ugerning og havde fået amtmandens tilgivelse mod at de hver betaler 2 rdr. til byens fattige og at love, at de ikke ville ske igen, hverken ved ord, hug eller slag.

Mikkel Grønbech havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag vedrørende et slagsmål mellem Giert Hansen i Sandvig og Wefst Pedersen fra Allinge. Jesper Hansen havde fået øvrighedens tilladelse til at gå på tinge for Wefst Pedersen.

Som vidner indkaldtes Anders Jensen, Ole Hansen fisker og Johan Hansen af Allinge og af Sandvig Jens Michelsen og Helge Hansen, samt Lars Ringgren.

Giert Hansen mødte på tinget er erklærede, at han ikke kunne mente, at der var noget at føre sag om.

Anders Jensen fortalte, at han tirsdag den 19. februar, kort før fastelavn, var ombord på Wefst Pedersen og Giert Hansens fartøj, der lå "for Allinge i havn". Han så Wefst Pedersen slå Giert Hansen med hånden på øret, så blodet rand ud af næsen på Giert. Årsagen var, at Wefst Pedersen beskyldte Giert Hansen for at have brækket låsen til kahytdøren, da de var i København. Giert Hansen slog igen og de tumblede om i slagsmål på dækket. Anders Hansen skilte dem ad. Giert Hansen blødte så stærkt, at man kunne se, hvor han havde gået på klipperne, da han kom i land. Giert Hansen havde ikke forsøgt at beskytte sig mod slag, men han havde slået igen. Vidnet mente at det havde blødt ud af Giert Hansen øre.

Ole Hansen havde ikke været ombord, men havde set Giert Hansen komme fra borde. Giert havde sagt: "se børn, hvor Wefst Pedersen har slået mig". Giert havde været blodig på sine nen "Kiæft".

Johan Hansen af Allinge bekræftede Anders Jensens vidnesbyrd, men han kunne ikke sige om blodet var kommet fra Giert øre ved slag eller fra de knubs han havde fået da de tublede rundt på dækket.

Jens Michelsen bekræftede slagsmålet på skibet, der lå i Allinge havn. Wefst havde ikke slået Giert omkuld, da han slog ham på øret. det var det efterfølgende slagsmål, der havde fået dem til at falde om på dækket. Snart lå den ene og snart den anden ovenpå hinanden. Giert Hansen var gået i land på klipperne et halvt stenkast derfra, men sidenhen havde han kommet tilbage på båden. Giert blødte både fra næse og det venstre øre. Jens Michelsen mente, at Giert var blevet slået på det højre øre.

Helge Hansen svarede som Jens Michelsen. han kunne dog  bevidne, at efter Wfst Pedersens slag kom der straks blod ud af Giert Hansens næse.

Lars Ringgren af Allinge fortalte som Ole Hansen.

Efter at hverken Giert Hansen eller Jesper Hansen havde noget indlæg i sagen, blev sagen udsat til næste ting.

Esber Pedersen opbød for anden gang en arvekapital tilh. Catrine Mortensdatter.

Læst et gavebrev af 22. september 1752 hvorved afgangne kaptajn Jens Hansen har foræret 1 td. land bygjord Valborgtorn kaldet til Haagen Møller i Sandvig, som er gift med  hans datter Anna Chartrina.

Jørgen Didrichsen Kiøller boende i Kokkeløkken oven Allinge fik borgerskab af 2. klasse.

Aktor Michel Grønbech forelagde sit skriftlige indlægt i slagsmålssagen mod Wefst Pedersen og Giert Hansen. Hverken Wefst Pedersen eller hans fuldmægtig Jesper Hansen var mødt, med da Jesper Hansen skriftligt havde anmodet om udsættelse til næste ting, blev dette imødekommet.

Jesper Hansen, som var mødt på Wefst Pedersens vegne, havde ikke meget at tilføje den justitssag som Michel Grønbech ført mod Wefst Pedersen og Giert Hansen, andet end en henstilling til dommeren, at slagsmålet, der var sket i drukkenskab, ikke var andet end hvad der skete nu og da i almindelighed. Aktor Michel Grønbech ville ikke tilføje mere til sagen og lod sagen gå til doms.

Hans Hansen Lund af Østerlars stævnede Lars Larsen i Sandvig for gæld. Lars Larsen var ikke mødt. Det var derimod var 2 frivillige vidner Kierstine Hansdatter og Morten Gersen begge fra Olsker. Sagen blev udsat 3 uger.

Esber Pedersen frembød for tredje gang sin myndling Chartrine Mortensdatters arvekapital i alt 18 sdr. 6 sk. Da ingen ville modtage den og forretne pengene, blev de forseglede og leveret til bage til Esber Pedersen

Læst kgl. forordning om straf for dem der yder mindreårige og umyndige kredit eller oppebærer ågerrenter.

Læst købe- og skødebrev hvorved Esber Pedersen fra Allinge har solgt halvdelen af et stykke bygjord kaldet Krandseløkken på ungefær et tønderland til Niels Andersen i Allinge for 80 sdr.

Dernæst læst et skødebrev på et halvt af et stykke bygjord i Krandseløkken, som Esber Pedersen i Allinge havde solgt for 78 sdr. til Poul Andersen i Allinge.

Dernæst læst en kontrakt mellem Esber Pedersen i Allinge og hans to stedsønner Niels og Poul Andersen at Esber Pedersen og hans hustru må nyde noget af afgrøden på de to solgtse stykker af Krandseløkken, som han havde solgt.

Læst en kontrakt mellem Esber Pedersen og Peder Svendsen. Peder Svendsen får overladt hans hus i Allinge med kreaturer og boskabsvarer, samt 2 stk. jorde i Allinge byvang, Gaasejord og steenhøjageren mod at han sørger for Esber Pedersen og hans hustru på livstid og deres begravelse.

Jens Madsen af Allinge som var værge til Axel (?) Anders Andersens søn som var Esber Pedersens stedsøn. Han mente at de to stykker jord der var blevet solgt til Poul og Niels Andersen var over 300 sdr. værd, men solgt for i alt 158 sdr. Og han begriber ikke hvor disse penge skal gå hen efter Esber og hans hustrus død.

Hans Hansen Lund af Østerlars mødte i sagen mod Lars Larsen i Sandvig for gæld. Han erklærede, at de var blevet enige om at Lars Larsen skulle betale gælden på 10 mark inden 6 uger.

Dom blev afsagt i justitssagen som Michel Pedersen Grønbech af Sandvig på amtmandens ordre førte mod Wefst Pedersen og Giert Hansen. Wefst Pedersen lev dømt at betale 13 rdr og 3 mark og Giert Hansen skulle betale 9 rdr.

Jesper Hansen mødte på vegne af Christopher Hansen på Nordre Hallegaard i Olsker i en gældsag mod Wefst Pedersen af Allinge. Jesper Hansen havde endnu ikke fået tilladelse til at gå i rette for Christopher, men dommeren tillod det. En opsagt obligationsgæld på 120 sdr. var ikke betalt af Wefst Pedersen. Wefst Pedersen var ikke mødt på tinget. Sagen blev udskudt til næste ting.

Mads Jørgensen Løsebæk i Allinge opbød sin myndling Chartrine Mortensdatters arvekapital på 101 sdr. 3 mark 7 sk.

Mads Jørgensen Løsebæk opbød for anden gang sin myndlings arvekapital.

Jesper Hansen mødte på Christopher Hansens vegne. Wefst Pedersen havde annonceret en offentlig auktion på sine pantsatte midler, således at han kunne indløse sin gæld inden der var gået tre uger.

Læst kgl. plakat mod at føre kontrabande og ufortyndede fremmede varer på både og små åbne fartøjer.

Christopher Hansen var tilfreds med at Wefst Pedersen ville bortauktionere sine pantemidler og betale gælden, renterne og sagens omkostninger. Derfor ville han ikke forlange at sagen går til doms.

Mads Jørgensens myndling Chartrine Mortensdatter af Allinge på 101 sdr. 3 mark og 7 skilling. Ingenm meldte sig at forrente kapitalen efter loven. Mads Jørgensen  tilbød at betale 3 sdr. i rente om året i rente, hvilket blev accepteret og tingsvidne udskrevet.

Læst kgl. proklamation om salg af nogle af de Vestindiske kompagni tilhørende skibe beliggende i København.

På vegne af sognepræsten mødte Michel Grønbech af Sandvig for at angive Kierstina Samsingsdatter af Sandvig med flere. Men Grønbech havde ikke fået fuldmagt til at føre sag og måtte vente til næste ting. Kierstina Samsingsdatter og hendes mand Jørgen Jørgensen af Sandvig var stævnet af præsten da hun havde lovet at tjene ham fra mikkelsdag og et helt år. Som vidner var indkaldt Anders Møllere og hustru i Allinge, samt Lars Larsen

. Men Lars Larsen var rejst til Aaker i går for at jorde sin svigerfader og på grund af rejsen længde kunne han ikke når tilbage og møde i retten.

Trods Grønbechs manglende fuldmagt fik han lov til at indlede tingsagen med at oplæse sagsmål og få startet sagen. Kierstina Samsingsdatter nægtede at stævningen var korrekt, da hun aldrig havde accepteret at skulle lade sig fæste af præsten, da "Præstens hustru havde hengt en fæste Penge Paa hende, hvilket var imod Pigens vilie, samme fæste Penge hun leverte tilbage igien 5 dage der efter, og deruden kunde ey tiene siden hun havde faaed til fald af svaghed i det eene Knæ". Hun havde fået præstens hustrus fæstepenge stukket i hånden, som hun ikke kunne få lov til at aflevere igen, trods hendes undskyldning med legemlig svaghed.

Kierstine lovede nu, hvis hun kunne slippe for at betale sagens omkostninger, at yde tjeneste for præsten, hvis han ville acceptere hendes svaghed og at hun kun ville blive sat til det arbejde hun kunne klare.

Anders Møller svarede at han nok kunne få en tjenestepige et andet sted fra, derfor kunne han acceptere, at Kierstine Samsingsdatter, der tjente ham nu, kunne løses fra tjenesten så hun kunne arbejde for præsten.

Jesper Hansen havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Peder Hermandsen og Morten Mortensen fra Klemensker mod Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen Kjøller af Kokkeløkken.

Hans Hermandsen var mødt og accepterede stævningen. Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af Jørgen Didrichsen

Som vidner var indkaldt Anders Olsen fra Egeløkken, Michel Pedersen Grønbech og hans Larsen af Sandvig, samtJep Larsen af Olsker. Alle mødt - men Grønbech kunne ikke vidne, da han mødte på vegne af den sagsøgte.

Jesper Hansen spurgte Hans Hermandsen om han havde fået de 600 sdr. som skøde- og købebrevet viste, da han solgte Kokkeløkken til Jørgen Didrichsen. Hans Hermandsen havde hverken fået betaling før eller under underskrivningen af skødet. Jesper Hansens påstand var, at Kokkeløkken var betydelig mere værd end købesummen viste. På opfordring af Jesper Hansen remsede Hans Hermandsen  de solgte værdier op: Der var 5-6 tønderland bygjord og 5 a 6 løs engebund. Brogårdsbeboeren Claus Olsen havde tilbud for hus og jord 900 sdr. og dertil løsøremidlerne til 60 sdr. Hans Hermandsen havde tilmed betalt rente på den obligationsgæld på 200 sdr, som han skyldte Jørgen Hansen på Hullegård i Olsker. Jesper Hansen spurgte Hans Hermandsen, hvorfor der skulle skrives købe og skødebrev og hvorfor der ikke kunne være nøjes med kontrakten? Svaret var, at Hans Hermandsen og hans hustru var gamle og kunne ikke klare mere end den halve avl og derfor skulle de have hjælp af Jørgen Didrichsen. Købe- og skødebrevet samt kontrakten blev udfærdiget på samme tid hos Michel Grønbech og samtidigt blev der drukket og fortæret for 6 skilling brændevin. Der havde ikke været penge på bordet. Jesper Hansen mente, at sælger og køber måtte vide, at handlingen var mod loven og at handelen kunne først ske ved deres død for deres efterladtes skyld. Hans Hermandsen var klar over, at der kunne være tvivl om gyldigheden og der var også derfor, at han havde henvendt sig til Michel Grønbeck i Sandvig, der havde dikteret, hvordan det skulle skrives. Michel Grønbech, der var tilstede i retten, nægtede at han havde dikteret indholdet, men han havde sagt til Hans Hermandsen, at han ikke kunne sælge byens frijord ved et almindeligt og ordinært salg. Hans Hermandsen havde derimod opfattet Grønbech, at han efter loven havde henvist til pag. 670, 9 artikel, men at han havde sagt, at det nok skulle have "sin fulde valeur aligevel". [loven påbyder at kontrakter hvori aftægt indgår, skal tilbydes arvingerne inden den eventuelt tilbydes andre] Grønbech ville have Hans Hermandsen til at bekræfte, at han havde pålagt Grønbech at skrive et fuldt skøde og at det skulle kvitteres, som om det var fundet sted. Medens dette blev skrevet ind i protokollen forlod Hans Hermandsens tinget og kunne derfor ikke svare.

Vidnet Jep Larsen fra Olsker var blevet indkaldt som vidne af Jørgen Didrichsens stedfader vagtmester Hans Michelsen i Olsker. Han var kommet til Grønbech og efter at han havde fået oplæst skødet, skrev han under som vitterlighedsvidne. Sælgeren Hans Hermandsen var dog ikke tilstede. Men han kunne referere, at køberen kunne skaffe købssummen dels fra sin stedfader og dels af hans hustrus fader.

Jesper Hansen mente, at Hans Hermandsen som eneste betaling havde overdraget gælden på 200 sdr. samt fået Didrichsen til at betale de såkaldte skødegave på 10 sdr.. Didrichsens svigerfar Anders Olsen af Egeløkken vilde ikke bekræfte denne påstand og som han sagde, var han ikke tilstede ved overdragelsen. Selv om Jesper Hansen påstod at "honette folk" havde sagt at Hans Hermandsen havde foræret hans datter 200 sdr. mod at der i kontrakten skulle stå, at Hans Hermandsen og hans hustru kunne blive på Kokkeløkken så længe de levede.

Dommeren bød Grønbech om at være tavs i retten så længe at vidnerne blev afhørte.

(Købebrev og kontrakt var indgået inden Didrichsen blev gift med Anders Olsens datter, som boede hos naboen og det kunne se ud som Hans Hermandsen havde "adopteret" hende og havde aftalt at hun skulle have 200 sdr, men at det blev skrevet ind i den kontrakt, der skulle sikre Hans Hermandsen forbliven på gården, så længe han levede)

Lars Larsen af Sandvig havde hørt for 1 år siden ved pinsetid, at Hans Hermandsen havde foræret Anders Olsens datter 200 sdr. og det var før hun blev gift med Didrichsen. Hans Hermandsen talte ikke om en kontrakt eller undentag, men om at han ville få penge til sit ophold.

Sagen blev henlagt til næste ting.

Grønbech havde fået lovligt papir at føre sagen, som sognepræsten Mahler havde startet mod Kiersten Samsingsdatter, men da præsten ville føre et "continuations stævning", måtte Grønbech udsætte sagen til næste ting.

Læst et pantebrev udstedt for et lån på 60 sdr. som Henrich Pedersen i Tejn havde ydet til Anders Jensen i Allinge.

Da Kirstine Samsingsdatter havde taget sin tjeneste hos præsten i rette tid, ville han ikke forsætte sin sag og dermed "spare retten for vitløftigheder".

I sagen mellem Peder Hermandsen og Morten Mortensen i Klemensker og Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen i Kokkeløkken skulle Michel Grønbech afhøres som vidne. Grønbech sagde, at han ved juletid var blevet bedt om at udfærdige et fuldstændigt købebrev på Hans Hermandsens "rørende og urørende gods" i Kokkeløkken. Det var ikke nogen købekontrakt, men Hans Hermandsen ville efter skødet have Grønbech til at skrive et udkast til en kontrakt, der fortalte at han kunne fortsætte dyrkningen af den halve lod og blive boende på gården i hans og hans hustrus levetid. Grønbech ville ikke have noget med dette udkast til kontrakt at gøre, så han kunne ikke vide, hvad der derefter var blevet aftalt. Det var skrevet på slet papir og var blevet underskrevet af parterne, men Grønbech vedblev at påstå, at det ikke kunne være retsgyldigt, men stadig var et koncept, som han intet havde med at gøre. Senere havde han hjulpet Hans Hermandsen med en kontrakt på stemplet papir, som var afskrift af konceptet. Ved underskrivningen af skødet havde Grønbech ikke hørt at Hermandsen havde foræret Jørgen Didrichsen 200 sdr.. Det var først på sidste tingdag, han havde hørt den historie. Grønbech afviste, at han havde nærmere indsigt i betalinger og prisfastsættelser, men blot havde udfærdiget skødet og købebrevet som blev dikteret af Hans Hermandsen.

Jesper Hansen mente, at sagen var fuldt oplyst og at Hans Hermandsen havde vedkendt sig stævningens sigte, at han havde solgt sin ejendom og oprettet kontrakt på en ulovlig måde.

Læst et auktionsskøde hvorved ungkarl Hans Pedersen værende på Brogaard i Olsker har overtaget et Wefst Pedersens tidligere tilhørt hus med have for 81 sdr. 8 sk.

Læst et auktionsskøde hvorved Johan Hansen i Allinge har fået tilslået 6 skæpper bygjord kaldet Over Brinken for 135 sdr. 3 mark. Jord som havde tilhørt Wefst Pedersen.

Læst et auktionsskøde hvorved Michel Knudsen i Allinge blev tilslået en eng med tørvebund beliggende ved hestehaven i Rutsker beregnet til 2 læs engeskær. Ingen tidliger ejer er nævnt ej heller pris)

Læst et auktionsskøde hvorved ungkarl Niels Hansen af Allinge blev tilslået et skæppeland bygjord kaldet stenstubben for 27 sdr. 1 mark, Jorden havde tidligere tilhør Wefst Pedersen.

Lars Hansen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.

Michel Pedersen Grønbech havde fuldmagt til at møde på tinget for Jørgen Didrichsen Kjøller og stævne Morten Mortensen og Peder Hermandsen fra Klemensker og Hans Hermandsen i Kokkeløkken. Hans Hermandsen var ikke mødt og ej heller nogen på han vegne. Jesper Hansen mødte på Morten Mortensen og Poul Hermandsen fra Klemenskers vegne. Jesper Hansen fremlagde en skriftligt indlæg, som forklarede sagen og de ham indkaldte vidners forklaring. Grønbech argumenterede at denne stævning ikke var en kontrastævning og han derfor måtte afhøre vidner frit. Desuden havde han tre frivillige vidner: Vagtmester Hans Michelsen af Olsker, Rasmus Pedersen af Rutsker og Peder Sandersen af Sandvig. De indkaldte vidner var: Eske Jacobsen af Kokkeløkken, Giver Løvingsen, Hans Hansen Noor og hustru Grete, Jesper Hansen og søn Niels Jespersen i Allinge, samt af Sandvig Hans Jespersen og Jens Bastian.

Hans Michelsen vedstod, at han, Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen Kjøller var kommet til Grønbech kort før jul og anmodede ham om at skrive skøde på frijord, hus mv. i Kokkeløkken med købesummen 600 sdr. Det blev underskrevet af Hans Hermandsen efter oplæsningen. Hans Hermandsen havde bedt Grønbech om at levere skødet til Jens Larsen til underskrift som vitterlighedsvidne. Hans Michelsen bekræftede at Grønbech ved samme lejlighed fik opgaven at skrive udkast til kontrakt, men at denne ikke blev sluttet og ej heller var kommet til enighed om. Hans Hermandsen havde udtalt, at det kom ingen ved om han skulle have en kontrakt eller om han ville leve af sine penge. Hans Michelsen havde været omkring Morten Mortensen i Klemensker på en af hans ture til Rønne, og der havde Morten Mortensens og hans hustru sagt, at det ikke vedkom dem at blande sig i Hans Hermandsens salg af Kokkeløkken.

Grønbechs ærinde, som Jørgen Didrichsens prokurator,  var at undgå, at det skrevne og tinglyste skøde blev dømt ugyldigt. En af hans påstande var, at Hans Hermandsen havde været med til at få sine "såkaldte arvinger" Morten Mortensen og Peder Hermandsen at lægge sag via Jesper Hansen mod Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen.

Jesper Hansen prøvede at drage Hans Michelsens vidnesbyrd i tvivl, da han var gift med Jørgen Didrichsen moder, samt at hele arrangementet med skøde og kontrakt var for at holde arvingerne udenfor skifteretten, når Hans Hermandsen og hans hustru døde. Grønbech protesterede mod denne anklage, der efter hans mening, ikke vedkom sagen. Jesper Hansen mente, at det var vigtigt for at undersøge skødets gyldighed.

Rasmus Pedersen havde hørt fra Peder Hermandsen, at Hans Hermandsen havde ønsket retssagen, som Jesper Hansen førte.

Sagen blev udsat til næste ting, hvor de uafhørte vidner skulle møde.

[Sagen er ret indviklet, da det også omhandlede de to konkurrerende prokuratorer Jesper Hansen og Michel Grønbechs troværdighed]

Kgl. plakat om frihed til indrettelse af sukkerraffinaderier i København.

Blev læst en kontrakt dat. 22. november 1754 mellem Jørgen Didrichsen Kiøller fra Kokkeløkken på den ene side og Peder Hermandsen og Morten Mortensen fra Klemensker og Hans Hermmandsen af Kokkeløkken på den anden side, vedrørende  undentag "til fornøden huseværelse " for Hans Hermandsen og hans hustru på livstid, samt til "opholds midler af sædevarer og kreaturer, brændsel og deslige".

Mickel Grønbech meddelte, at den sag han førte for Jørgen Didrichsen Kjæller mod Hans Hermandsen, Morten Mortensen og Peder Hermandsen var akkorderet og forliget. Sagen var dermed frafaldet.

Jesper Hansen mødte på vegne af den konstituerede tolder Hans Jørgen Topp for at få et tingsvidne angående det strandede skib ud for Sandvig kaldet "Haabet" den 20. november 1753. Jagten var ført af Anders Rødding af Sverige og det kom fra Ystad og skulle til Åhuus i Skåne og ladningen bestod af "pibe stauer".[pibestave= buede stave til brug ved fremstilling af fade og tønder]

Hans Christian Winberg fortalte, at efter skipperen og folkene havde bragt deres tøj og redskaaber i land, begyndte de at bjærge ladningen "Pibe Stauer kaldet, af de største slags 3316 stk, og af de lidt mindre Pibestauer 2250". Michel Mogensen, Christian Rasmussen og Claus Wig  bekræftede Hans Winbergs vidnesbyrd.

Dernæst fremstillede Jesper Hansen på vegne af konstituerede tolder Topp 4 uvillige mænd: sandemand And. Jensen af Rø sogn, Jørgen Hansen, Ole Olsen og Peder Jørgensen af Olsker sogn, som tidligrere var blev valgt til at vurdere den strandede jagts ladnings værdi. De forklarede, at da ladningen var bragt i land, blev de sorteret i to stakke efter stavenes længder. Derefter blev der skønnet hvor mange der var og takseret til 3 mark pr. 100 af de længste og 2 mark for de korteste.

Holtsførste Matthias Kettelsen ønskede skovskønning i Hammershus Birk, samt syn af pile og gærder. Som sædvanlig blev de tilstedeværende stokkemænd valgt til at udføre synsforretningen.

Pantebrev blev læst. Det var udgivet af Giver Løvingsen af Allinge for et lån på 80 sdr., som han havde lånt af Peder Jensen i Rosendale. Som pant blev sat 1 tdl. bygjord og 1 tdl. havrejord i Hestens Høj.

Et andet pantebrev blev læst. det var udgivet af Jens Jørgensen i Sandvig til Herman Bohne Jørgensen på Baggegaard i Klemensker for et lån på 80 sdr. med pant i 1 tdl. 2 skæppeland bygjord kaldet Mortens Jord, samt i en eng, der lå samme sted.

Der blev læst et pantebrev for et lån på 100 sdr. som Christopher Hansen af Hallegaarden i Olsker havde lånt til Axel Lind mod pant i 3 skp.l. bygjord i Massebakke, samt ½ tdl. bygjord i Kranseløkken og 2 tdl. havrejord i Hestens Høj alt beliggende i Allinge byvang.

Næste års taksatorer blev valgt. Fra Allinge Mads Jørgensen Grønberg og Hans Nielsen og fra Sandvig Michel Grønbech og Peder Pedersen Hammer. Inden de lignede byernes skatter skulle de mødes hos byskriveren sammen med de afgående taksatorer.

Efter forslag valgtes en ny kæmner for Allinge, nemlig Hans Samuelsen. Hans Jespersen fortsatte for Sandvig. Begge kæmere skul møde hos byfogeden sammen med den afgående kæmner for Allinge Jacob Madsen.

Som stokkemænd for året 1755 blev valgt: Hans Jensen Møller, Lars Kingren, Peder Rørstrøm, Giver Løwingsen og Jens Madsen Løsbech fra Allinge og fra Sandvig: Mads Madsen skomager, Peder Hansen Holm og Jens Hyldebrand.

De 8te mænd og tidligere års stokkemænd mødte og fremlagde deres synsforretning af skove, piletræer og gærde i Hammershus birk.

Taksatorerne fremlagde 1755 ligning af skatter, som ikke var blevet underskrevet af sidste års taksatorer. Trods 2 kirkestævninger, var de ikke mødt hos byskriveren, da de 4 nye var mødt op. Ligningen blev læst op for borgerskabet og ingen af tilstedeværende borgere havde indvendinger.

Jacob Madsen havde ingen penge at overdrage til den nye kæmner for Allinge.

Christian Rasmussen overtog dommersædet således at Byfogeden kunne få tingsvidne på byernes uvisse indkomster eller lejermålsbøder i 1754.

I flg. kgl. forordning af 14. august 1741 spurgte byfogeden om det tilstedeværende borgerskab havde kendskab til jord der var købt eller tillagt, som ikke var ansat til kongelige skatter. Hvilket borgerskabet ikke kendte til.

Feldbereder Lars Kingren og Hans Jensen af Allinge og Mads Madsen Skomager i Sandvig fik borgerskab i anden klasse.

Birketinget blev holdt af byskriveren Lars Birch på kgl. byfogeds vegne.

Læst kgl patent for højesterets afholdelse i 1755.

læst et pantebrev udgivet af Mads Michelsen i Allinge til Mads Kofod i Hasle for et lån på 145 sdr. med pant i 6 skpl. bygjord kaldet Pilleløkken og 1 tdl. jord i Rendeløkken i Allinge byvang.

Læst et pantebrev udgivet af Hans Hyldebrand af Allinge til Clemen Engel i Hasle. Pantebrevet havde stået i 20 år og skulle efter loven læses og stemples igen. Pantebrevet lød på 149 sdr. og var oprindeligt dateret 13. januar 1735.

Læst købe- og skødebrev hvorved Jens Hansen Bastian, boende i Sandvig, bortsælger til sin søn Niels Jensen og forlovede Kiereste Anneke Hansdatter 1½ tdl. bygjord kaldet Gedeløkken i Sandvig byvang, samt sit iboende hus i Sandvig bestående af 10 stolperum tilligemed 2de Rum og 2de haver, samt alt Jens Bastian og hustrus tilhørende boskabsvarer af kobber, jern, kakkelovn, klæder, kreaturer og alt andet for i alt 180 sdr.

Læst en kontrakt mellem Jens Hansen Bastian og sønnen Niels Jensen af Sandvig, hvorved at sønnen lover et undentag til sine forældre, der siger at de skal have sædevarer, svin og andet som kontrakten specificerer og navngiver. "Mens saa lenge de med hin anden kand være fornøyede svares icke foreskrevne, mens de at have deris fri ophold hoes Sønnen Niels Jensen med klæder og føde".

Læst kgl. forordning om appelregler for underretsdomme.

Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmanden Scheel om at en kreditor ikke må stævne mere end en debitor i hvert stævnemål.

Læst kgl. plakat om indførselsforbud mod farvede og trykte Katuner og sitser.

Læst et skøde og købebrev hvorved enken Boel afg. Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig ved hendes lavværge Hans Hansen Stærk, havde solgt til Michel Pedersen Grønbech 2 tdl. bygjord Haldeløkken kaldet i Sandvig for 200 sdr.

Læst kgl. forordning om moderation i tolden på varer fra det dansk amerikanske ølande og Ginuea.

Læst et pantebrev udsted af Michel Pedersen Grønbech, der havde lånt 130 sdr. af byfoged Poul Eskildsen mod pant i 2 tdl bygjord Haldeløkken kaldet.

Byfoged Eskild Poulsen læste en skriftlig konstitution, hvorved Michel Pedersen Grønbech udnævnes til sættedommer i en sag mellem byfoged og pastor Mahler i Olsker i en tingsvidnesag. Sagen vedrørte "en deel nærgaaende uanstændige ord bemt. Hr. Mahler den 27. april imod byefogden skal have ladet falde". Hr. Mahler lovede at tilbagekalde de uanstændige ord og betale sagens omkostninger, hvorefter byfogeden lod sagen falde.

Bye- og herredsfoged Eskild Poulsen, byskriver Lars Bech og 2 bisiddere Christian Rasmussen af Sandvig og Wefst Pedersen af Allinge.

Skipper Martin Friederich Reich fra Straalsund var forulykket den 20. maj ved Allinge med sin høyvorts Jagt kaldet Emanuel.

Skipperen var tilstede med sin besætning: styrmanden Nicolaus Grieher (Græker ?), tømmermanden Christian Reich, kokken Andreas Ahberg, matros Michel Rosenberg, matros Philip Meüsel og koksmat Jocum Jahr. Endvidere ville skipperen afhøre vidnerne: Jesper Hansen, Hans Winberg, Michel Pedersen Grønbech, Hans Hansen, Anders Møller, Giver Gøvingsen, Hans Jespersen, Anders Jensen og Peder Haagensen Rørstrøm

Styrmanden Nicolaus Grieher fortalte, at de begyndte af lade den 26. april og de var klar til afgang den 4. maj fra Straalsund. Den 7. maj lå de for anker under Ruder og den 8. kom lodserne ombord og de gik til søs med vinden i wsw. Lugerne var forsvarlig lukkede. Men de måtte vende om da vinden gik i NO og igen kaste anker ved Ruder. Den 11 var vinden i vest og en hel "møykuling", men de valgte at lette anker og gå til søs igen. Den 12te var det vindstille med "tyk luft". Den 13de var vinden NOtilO og kl. 4 eftermiddag var de 3 mil SW fra Jasmundt. Den 14de kl. 12 om natten var der stærke tordenbyer og de kom op under Witmundt og gik til anker. Efter to dage med ustadigt vejr gik de til søs med "seilskuling med regn og ustadigt vej". Den 17de var vinden i NV "Merssejlskuling med tyk luft". Om middagen kl. 12 passerede de Bornholm med vinden i WSW i stærk kuling. Mod aften gik deres skib læk. De pumpede med begge pumper og om aftenen kl. 8 var de 3 mile fra Sydoh..(?) og det var stille vejr, men Kl. 10 om aftenen blæste det om fra NO til stærk storm. Alle sejl blev taget ned. Den 19. var skibet ikke til at få læns og det "var ikke til at få rejst sig i søen" Den 20 kl. 12 middag kom Bornholm i sigte. Med Merssejlet fik de navigeret mod land. Kl. 2 gik besætningen fra borde i deres både, efter at vandet var begyndt at gå ind i kahytten og skibet kunne synke hvert øjeblik. De flugte skibet i deres skibsbåde og kl. 3 gik skibet på grund. Kl. 3½ kom mandskabet i land til Allinge.

"I allerstørste lifsfahre kom en baad med 4re Mand som vinkede ad dem at vise paa hvad stæd de kunne blive Bierget" ellers havde ingen af dem overlevet på grund af den stærke brænding. Ladningen blev "indkjøllet til stranden".

Den øvrige besætning vedstod hændelserne som styrmanden havde fortalt.

Jesper Hansen af Allinge fortalt at Jagten kom sejlende fra NO mod landet. Det havde et revet merssejl og 2de foksejl. Der var en båd på hver side af skibet. Folkene på land var enige om at skibet ikke kunne reddes, da brændingen var for stærk. Fire mand fik en båd ud fra et belejligt sted mellem klipperne. Det var deres hensigt at få reddet søfolkene i land. Hvis ikke de kom rigtigt mod strandet ville de drukne. Skibet gik på grund ved klipper og det stod ikke til at redde. Skipperen akkorderede med borgerne i Allinge og Sandvig. Borgerne ønskede 1/3 af det bjærgedes værdi, men skipperen ville kun give 1/4. Jesper Hansen skønnede at kun halvdelen af skibet og dens ladning (sædvarer og bøgetræ) drev i land på stranden. Jesper Hansen mente, at borgerskabet havde givet deres bedste i bjærgningen og at samarbejdet med skibsfolkene havde været godt. Sæden blev straks solgt på auktion inden den blev fordærvet.

Hans Winberg, Michel Grønbech, Hans Hansen, Peder Haagensen Rørstrøm bekræftede Jesper Hansens forklaring.

Hans Jespersen, Giver Løvingsen, Anders Jensen og Anders Andersen Møller fortalte at de havde set jagten komme mod land og at det lå meget dybt. De så at der hang to både i taklerne og som lidt efter blev sat i vandet. De blev straks enige om at skibet ikke stod til at redde og at de folk, der var gået i bådene ikke kunne komme levende i land uden deres hjælp. De fire besluttede at ro ud i den stærke brænding og store søgang for at vise mandskabet hvor de kunne komme i land med livet i behold. Da de var ude i søen så de, at søen gik over dækket på skibet.

Ting sat og holdt i byfoged Eskil Poulsens "uformodentlig vigtig forfald" afholdt ved kgl. byskriver Lars Birch.

Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig havde stævnet enken Boedel afg. Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig fordi hun skulle have sluttet og indgået køb den 9. juni af 1 tdl. sandjord ved Snabelleddet  beregnet til rug. Prisen var aftalt til 30 sdr. og nu havde fortrudt salget. Som vidner var indkaldt Peder Pedersen Hammer og hans hustru, Jørgen Jørgensen og hustru, Hans Stærk og hustru og Bodel Michel Grønbech alle af Sandvig, samt Jens Hyldebrand og hustru.

Enkens lavværge Michel Grønbech var kommet.

Skødet fra 9. juni blev oplæst og påskrevet.

To godvillige vidner Hans Madsen Vig og Claus Madsen begge fra Sandvig. Hans Madsen Vig havde været tilstede ved skødets skrivning og som vitterlighedsvidne kunne han bekræfte, at enken havde vedgået købet og salgsprisen. Salget var tillige bekræftet af hendes lauværge Michel Grønbech. Vidnet kunne tilføje, at jorden i april måned var blevet vurderet til 24 sdr. i skiftet efter Peder Pedersen. Claus Madsen Vig var den anden vitterlighedsvidne og kunne bekræfte det første vidnes forklaring.

Jørgen Jørgensen havde hørt af enken selv, at un ville sælge sandjorden til Peder Pedersen ved Gaden.

Boel Michel Grønbech havde hørt i sit eget hus, at enken havde solgt jorden til Peder Pedersen.

Peder Pedersen ville ikke afhøre flere vidner, da han mente, at sagen var fuldt belyst og at dommeren kunne dømme enken til en mult og at skødet stod til troende og magt.

Michel Grønbech ville ikke umiddelbart acceptere indstævningen af enken, da han var den som var hendes lauværge. Han kunne ikke se, at enken kunne idømmes mult. Han ville henstille til dommeren, at han blev indkaldt som enkens værge og svare for hende. Dommeren ville have at enken skulle møde for retten og fortælle hendes bevæggrunde inden han tog sagen til doms.

Peder Hansen i Sandvig (eller Hans Pedersen, som han i slutningen af anmeldelsen kaldes) fik borgerskab i sidste klasse "idet han ikund er en fattig mand og har ingen brug uden Daglønnerie"

Hverken Boel sal. Peder Pedersen eller hendes lavværge var mødt i sagen som Peder Pedersen ved Gaden havde startet. Dommeren måtte derfor udsætte sagen i 14 dage, for at give hende en chance at udtale sig i sagen.

Læst et gavebrev dat. 8 april 1755 hvorved Hans Hyldebrand i Allinge havde foræret sin datter Karen Hansdatter som er i ægteskab med Jørgen Samuelsen i Alling 2 stk. jorde, det ene var 3 skpl. bygjord i Kranseløkken og den andet et 1 tdl. havrejord i Sp.. stykket.

Læst et købe- og skødebrev hvorved ungkarl Johan Johansen, som nu sejler fa København har solgt jord til Jørgen Samuelsen i Allinge for 100 sdr. Det var 3 skæppeland bygjord - Bækageren i Allinge byvang - som han havde arvet fra sin fader, samt 1 tdl. og 6 skpl. havrejord grænsende til nordre side af Jydetornen og vestre side til Jens Lars jord.

Esber Ibsen fra Allinge fik borgerskab i sidste klasse, da han kun var fattig.

Enken Boel Peder Pedersen i Sandvig indfandt sig i retten sammen med sin lavværge Michel Grønbech og erkendte skødet på sandjorden skulle være gyldigt. Peder Pedersen ved Gaden var nu tilfreds og forlangte ingen omkostninger betalt. Derefter bad lauværgen retten om at læse skødet.

Jesper Hansen mødte på vegne af den konstituerede tolder Hans Jørgen Topp og forlangte et tingsvidne i strandingssagen fra 20. maj 1755. 

Jesper Hansen mødte på den konstituerede toldes vegne for at få klarhed takseringen af skipper Martin Friederich Reich skib. Wefst Jensen af Hammersholm og vurderingsmændene Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen af Olsker var indkaldt. Skibet gik fra Straalsund og var på vej til Giefle i Sverige. Mestendelen af lasten var Rug, malt, ærter og hvede.

De indstævnede mænd fortalte at den 22. maj blev det våde rug opmålt til 52 tdl. af værdi 24 skilling pr. tønde, Malten blev delt i to hobe og målt til 34 tønder af en værdi af 12 skilling tønden. 4 tønder våde ærter a værdi 2 mark tønden. Dernæst blev opbjærget en stak blandede varer, som var iblandet grus og små stene for i alt 2 sdr.

Dagen efter den 23. maj blev bjærget 30 td. rug og 36 td vådt malt af samme værdi, samt 16 tønder blandet rug og malt a tønden 20 sk. og 14 tønder våde ærter af 2 mark tønden.

Den 24. maj blev der bjærget 40 tønder våd rug og malt a 20 sk. tønden samt 40 tønder vådt malt a 8 sk. tønden, 2 tønder sammenblandet rug og malt a 12 sk tønden, samt en hob sammenblandet rug, ærter og hvede i lat 6 tønder a 1 mark tønden.

Den 26. maj blev bjærget 60 tønder våd rug a 20 sk. td. 50 td. malt a 8 sk samt en del 24 td.  sammenblandet a 12 sk tønden, samt 8 td. vådt malt a 8 sk..

Den 29. maj blev der takseret 16 td. sammenblandet a 8 sk. tønden, samt 16 td sammenblandet malt og ærter a 6 sk.

Den 30 takseredes en sammenblandet hob rug, malt æretr 30 tønder a 8 sk. og en hob på 20 td. til 6 sk. tønden.

Den 2. juni 20 td. sammenblandet a 6 sk., en anden hob på 9 tønde a 6 sk. tønden samt en hob på 3 td. a 4 sk. Den 7.  takseredes 20 td sammenblandet til en værdi at 2 sk. tønden, samt omkring 34 tønder sammenblandet med grus sten og tang til under 2 skilling tønden. Det der blev opbragt senere skønnedes til ingen værdi.

Læst amtmand Urnes instruks til byskriveren Lars Birch om, at han i Allinge og Sandvig, Olsker og Rø sogne skulle have opsyn med distriktets skibes ind og udlosning, samt opsyn med skibsvrag.

Michel Pedersen Grønbech stævnede Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen i Allinge ved to kaldsmænd, nemlig Peder Pedersen Grønbech, dragon ved det kongelige regimente i Holsten, men nu opholdende sig i Sandvig og Peder Larsen Lyng. Sagens formål var at få Jesper Hansen og Jens Larsen til at betale bjærgerne deres part af den opbjærgede sæd, der nu var blevet solgt. Jesper Hansen gjorde opmærksom på, at så længe der var noget at fiske op af vragskroget på havets bund og så længe at regnskabet ikke var sluttet, kunne der ikke afregnes. Der havde været usikkerhed om den part som Jesper Hansen selv havde købt på auktionen og oplagret hos kaptajnen Jens Larsen. Desuden havde Jesper Hansen med sin store båd, deltaget i opbjærningen af sædevarerne fra båden, der lå på bunden. Der var blevet betalt 27 sdr. til de bjærgere, der havde deltaget i arbejdet og Jesper Hansen bedyrede at han havde styr på tingene og at det afsluttende regnskab skulle præsenteres, når tolden og afgifterne var betalt.

Grønbech ville bevise, at Jesper Hansens metode var "aldeles uregnelig og utilstrækkelig". Sæden var anbragt i Jørgen Johansens gård i Allinge inden auktionen. Jesper Hansen og kaptajnen var gået i kompagniskab og skulle derfor have dobbelt portion af sæden efter delingen mellem bjærgerne. Efter grønbechs mening har Jesper Hansen blandet bjærgedelen og købedelen sammen, således at ingen umiddelbart kunne kontrollere sæden.

Kaptajn Jens Larsen mødte nu i retten og oplyste at der var et nøjagtigt regnskab mellem ham og Jesper Hansen.

Grønbechs vidner var Ana Cathrine Jesper Hansens hustru, og kaptajn Jens Larsens hustru Giese, Hans Samuelsen, Johan Samuelsen, Joh. Hansen, Jørgen Johansen, Jens Madsen Løsbech, Anders Jensen, Wefst Pedersen, Didrich Wegter, Anders Møller og Jacob Madsen alle af Allinge. Og fra Sandvig: Hans Christian Winberg, Michel Mogensen Torn, Hans Jespersen, Jørgen Jørgensen, Christian Rasmussen, Niels Jensen og Hans Vig. Alle var mødt undtagen de to hustruer, Joh. Hansen, Jens Madsen, And. Møller, Hans Jespersen og Jørgen Jørgensen.

Jesper Hansen bad om at vidnerne blev separerede.

Jørgen Johansen kunne ikke bekræfte at der havde været tre bjærgelister, men han vidste at alt blev solgt på auktion. Senere blev der afholdt et såkaldt "bundbjærgnings"auktion. Det sæd som Jesper Hansen og Jens Larsen købte, blev senere videresolgt til bønder og en del personer fra Gudhjem. Han kunne også bekræfte at de to havde også solgt sæd direkte fra vraget til specielt til folk fra Gudhjem, der kom med deres ege og både. Det drejede sig om både malt og rug, som blev efter ordre fra Jesper Hansen og Jens Larsen udmålt af Hans Winberg og Mads Jørgensen. Hans Winberg havde bragt pengene (5 a 6 sdr.) til kaptajnen. Jørgen Johansen fortalte at Jesper Hansen havde budt på kornet på auktionen og de andre mulige købere tav stille, da de regnede med at de blev taget med i forretningen som "interessenter". Jesper Hansen forsøgte at få vidnet til at drage salget fra vraget i tvivl, da det kunne være sæd, der dagen i forvejen var blevet solgt og endnu ikke transporteret bort i de tilkomne både fra Gudhjem, Røstad og andre steder. Eller også havde det været sæd, som var værdiløst, da det var blandet med sten og grus. (Det har været lidt kaotisk, da der blev entreret med bjærgerne dag til dag og at der var både fra Gudhjem, der deltog i bjærgningen og at aflønningerne ofte blev givet i sæden om aftenen efter at dagens arbejde var tilende. Dette aflønningssæd kunne blive solgt videre til andre) Vidnet havde skænket sin bjærgeandel til kirken.

Wefst Pedersen bekræftede det forrige vidnes forklaring, men havde meget svært ved at få overblik over bjærgningen, dels da sæden og malten tabte værdi efterhånden som det havde ligget i vandet i flere dage. desuden blev meget at det bjærgede rug og malt ført bort i de samme ege/både, som havde deltaget i selve opfiskningen af varerne. Jesper Hansen og Jens Larsen havde købt skipperens andel og det bidrog også til det ugennemskuelige deling af vrag og last. Vraget tilhørte de to (Jesper Hansen og Jens Larsen) og det blev efterhånden solgt til andre, så snart redskaber og træplankerne blev fiske op. Konflikten var opstået, da de øvrige bjærgere ikke havde budt på skipperens andel og selve skibet, da de mente, at Jesper Hansen ville behandle sagen i forståelse af de øvrige borgere, som de plejede at gøre.

(Man aner, at borgerne tidligere havde haft en stiltiende overenskomst, at man ikke overbød hinanden, således at vrag kunne købes billigst muligt. Auktionen var blevet afholdt med bykaptajnen som auktionarius og det var naturligvis mistænkeligt, at det var Jesper Hansen, som den eneste bød på skipperens del, da Jesper Hansen og Jens Larsen var kompagnoner. Jesper Hansen havde mange kasketter i sagen; han var bjærgeformand, der antog bjærgere til opgaven, han var købmand og købte varer til senere videresalg, han var også en stor bjærger med en af byens store egebåde. Så havde han tidligere været tolderens repræsentant i vragsager, en rolle som Michel Grønbech havde overtaget)

Alle vidner der ikke var afhørt blev bedt om at møde på næste tingdag.

Michel Grønbech mødte i retten for at fortsætte sin tingsvidnesag.

Den første der blev afhørt var Anders Jensen. Han fortalte at der den tredje eller fjerde dag ændredes måden at dele ræden mellem bjærgerne. En enkelt dag solgtes der sæd fra Jesper Hansens store ege havet ved vraget, uden først at blive vurderet af de 4 vurderingsmænd Wefst Jensen, Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen. Ellers var alt sæd ført i land og samlet i Jørgen Johansens gård. Vurderingen blev udført primært for at kongens told kunne beregnes. Den omtalte ege var så fuld, at den næsten sank af vægten af kornet. Vidnet mente, at den såkaldte bundbjærgning varede 5 a 6 dage. Vidnet bekræftede også, at Jesper Hansen og Jens Larsen havde solgt "uskikket" sæd til bønder, udbyggere og borgere fra klipperne ved stranden. Særligt til Gudhjemboernes både blev dette sæd solgt. Vidnet havde selv købt to tønder af denne sæd for 2 mark og 8 skilling tønden. Denne uskikkede sæd fra "bundbjærgningen" blev lagt i en klippetrakt ved stranden, hvor man ikke kunne se mere end en sjettedel af sædet, men ikke for at skjule det, men fordi, der var hul nederst i klippetragt, således at vandet kunne løbe fra. Vidnet var ikke klar over hvor mange bjærgere, der havde deltaget, men der havde været mindst 20. Jesper Hansen og kaptajnen oppebåret dobbelt bjærgepart i kraft af at være formænd, hvorimod de andre fik en, og arbejdsmændene på klipperne oppebar kun en halv part. Kaptajnen gik på stranden under de såkaldte bundbjærgninger og noterede i en bog. Vidnet mente, at han måtte have noteret, hvor meget sæd der blev solgt.  Vidnet bekræftede, at der om morgenen blev antaget unge og ugifte drenge og piger til at bjærge. Om aftenen blev de betalt i sæd. Det sidste opbjærgede sæd, var så dårligt, at de kun kunne anvendes til svinefoder. Til sidst opgav de at hente mere op, da de på grund af sommeren, var blevet fordærvet på havets bund. Jesper Hansen nægtede, at der var blevet solgt sæd fra båden uden at den først var blevet vurderet. Vidnet blev også afhørt af kaptajn Jens Larsen, der fik forklaret, at han ikke havde lovet at afgive regnskab på andet end det bortauktionerede sædvare.

Dernæst blev kaptajn Jens Larsens hustru Giese afhørt. Hun kunne eller ville ikke sige noget, andet end at hun mente, at der i den tid, hvor skipperen havde været med til delingen, var solgt for 80 sdr. af bjærgernes sæd. Af bundbjærgningens sædevarer, sagde hun, at der var blevet solgt for i alt 29 sdr. 2 mark og nogle skilling.

Dernæst blev Jesper Hansens kone Anna Chartrine afhørt, men hun kunne ikke svare på et eneste spørgsmål.

Hans Samuelsen svarede meget lig Anders Jensen. Dog mente han, at der måtte være flere end 30 bjærgere. Det uskikkede og udelte korn fra "bundbjærgningen" var efter hans mening meget omfattende og adskillige både fra Gudhjem og Røstad kunne sejle fra stedet med deres fyldte ege og både. Han bekræftede, at der var blevet solgt sæd direkte fra Jesper Hansens ege og at der ikke var blevet mål af de tilforordnede vurderingsmænd.

Sagen blev udsat til næste ting.

Læst et skøde og købebrev hvorved Peder Larsen Lyng i Sandvig sælger sit 3 stolperum hus i Sandvig med kålhave til sin søn Mogens Pedersen Hammer for 30 sdr.

Holtsførsten Kettelsen udbad sig folk til at syne Hammershus Birks skove, piletræsplantning på Slotsladegården samt gærdernes tilstand.

Mogens Pedersen i Sandvig  fik borgerskab i sidste klasse.

Synsforretningen over Hammershus Birks skove, piletræer og gærde blev oplæst og underskrevet.

Michel Pedersen Grønbech fortsatte sin tingsvidnesag.

Første vidne var Johan Samuelsen af Allinge, som svarede på de 17 spørgsmål, som de tidligere mandlige vidner havde svaret på. Han kunne heller ikke navngive hvilke gudhjembo, der havde købt sæd ved båden direkte fra Jesper Hansens ege. Det var tilsyneladende borgere og bønder, der havde købt sæd fra klipperne. Johan Samuelsen ville have budt på skipperens sæd-andel, men var blevet bedt af Jesper Hansen om at undlade det, således han kunne få en god pris. Dette nægtede Jesper Hansen var sandt. Det sidste korn på havets bund havde Jesper Hansen og Jens Larsen bedømt som værdiløst, som "svine mask". Alligevel krævede de halvdelen af kornet. Trods protester fastholdt Johan Samuelsen, at der på anden dagen på "bundbjærgningen", blev solgt sæd direkte fra vraget og at det var Jens Larsen, der havde modtaget pengene og at Jesper Hansen havde beordret salget. Jesper Hansen ville ikke acceptere vidnets anklage mod ham, at han skulle have handlet for egen vindings skyld.

Dernæst blev Hans Jespersen afhørt. Grønbæk havde den opfattelse, at Hans og broderen Niels Jespersen havde klaget over deres faders håndtering af bjærgningen. Hans Jespersen ville ikke vedkende sig denne misfornøjelse.

Christian Rasmussen vidnede, at der var blevet solgt sæd direkte fra vraget med ege og både. Men han kunne ikke navngive hvem der havde købt og ej heller være sikker på,  at der havde været kontrakt skriftlig eller mundtligt.

Vidnet Michel Mogensen Torn vidnede, at der var mål på sædevarerne og han havde set, at byfogeden havde fået sæd. Men hvor meget vidste han ikke.

Denne tingsvidnesag, som Grønbech havde startet, blev nu indstillet, da Grønbech mente, at handlingsforløbet var blevet fuldt klarlagt. Det var ikke nødvendigt, at afhøre der resterende vidner. derfor blev de frigivet, med den klausul, at de senere kunne indkaldes, hvis det behøvedes. Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen mente, at sagen ikke var behandlet fair.

Skødebrev på salg blev læst. Hans Pedersen i Allinge havde solgt sin gård "straks norden Allinge" med 2 haver for 100 sdr. til konstabel Hans Pedersen Dam i Allinge.

Hans Jensen i Allinge havde stævnet Axel Christian Lind af Allinge for gæld på 7 sdr. og 2 mark. Axel Lind var ikke mødt i retten. Sagen blev udskudt i 14 dage, hvor Hans Jensen ville føre to vidner, uanset om Axel Lind indfandt sig i retten eller ej.

Læst skødebrev hvorved enken sal. Hans Hansen "her " i Sandvig havde solgt sit hus og plads og have til sin datters tilstundende mand Peder Hansen for 25 sdr. Der var indført en klausul, at dattermanden ikke måtte sælge huset videre så længe enken levede. Enken blev boende i huset.

Hans Jensen af Allinge havde formået, at få Axel Lind til at møde i retten, hvor han tilstod sin gæld. Men at Axel Lind var blevet lovet levering af en hørgarnsskjorte og en blaargarns trøje. Hans Jensen lovede at "forfærdige" tøjet når Axel Lind inden 14 dage ville betale gælden og sagsomkostningerne på 1 sdr.

Tinget blev holdt af skriveren Lars Birch i by- og birkefoged Eskil Poulsens fravær.

Læst kgl. plakat om højesterets afholdelse i 1756.

Udbygger Peder Hansen på 1. selvejergårds grund i Olsker havde stævnet Lars Larsen i Sandvig for gæld på 10 sdr. Lars Larsen var ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting.

Hans Jensen i Allinge mødte i retten og forklarede at han havde leveret de lovede beklædningsgenstande, men ikke havde modtaget de lovede penge fra Axel Lind. Hans Jensen havde derfor atter stævnet Axel Lind for de skyldige penge og 4 sdr. i omkostninger. Axel Lind var ikke mødt. Hans Jensen bad sagen gå til doms, da Axel Lind havde på sidste ting tilstået, at han skyldte pengene.

Læst et pantebrev der viste at Ole Andersen af Allinge havde lånt 149 sdr. af Hans Svendsen på 64 selvejergård i Klemensker mod pant i hans iboende gård, have og løkke i Allinge samt 1 tdl. bygjorden i Pileløkken.

By- herreds- og birkeskriver Lars Birch afholdte ting på egne og byfogedens vegne.

Udbygger Peder Hansen fra Olsker mødte i sagen mod Lars Larsen i Sandvig for gæld på 10 sdr. Lars Larsen var ikke mødt og ej heller de to navngivne vidner. De blev tilholdet at møde den 12. januar.

Til stokkemænd i 1756 blev fra Allinge valgt: Esber Ibsen, Mads Jensen, Hans Pedersen, Hans Jørgen Hansen og Jørgen Didrichsen Kiøller og fra Sandvig: Jørgen Samsingsen, Peder Hansen Vang (Serboe) og Jens Boesen.

Til byens taksatorer: Fra Allinge formand Johan Samuelsen og Mads Jørgensen Løsbech og af Sandvig Hans Nielsen og Mads Pedersen

Taksatorerne fremlagde deres ligning af byens skatter. Kæmnerne, der var fortsat fra forrige år, fremlagde at de i det forrige år ikke havde modtaget nogle penge og derfor ikke havde regnskab at forelægge på tinget.

Følgende fik borgerskab: Hans Pedersen, Mads Jensen og Hans Jørgen Hansen fra Allinge og Jørgen Samsing, Niels Jensen, Peder Hansen Holm og Peder Rørstrøm. Alle fik borgerskab i sidste klasse, da de "kun er at anse som daglønnere og fiskere".

Peder Hansen udbygger på 1. sg. i Olsker mødte for tredje gang i retten i hans sag mod Lars Larsen i Sandvig, som endelig var mødt. Lars Larsen erklærede at han ville straks betale sin gæld. Derefter frafaldt Peder Hansen sit sagsanlæg, hvis han betalte inden 14 dage.

Axel Lind fremstod i retten og erklærede at han havde betalt Hans Jensen de lovede penge. Sagen blev hermed ophævet.

Christian Rasmussen nedsatte sig i dommersædet, således at birkefogeden Eskel Poulsen kunne føre sidste års stokkemænd som vidner på at uvisse indtægter i 1755 var blevet regnskabsført. Stokkemændene vidnede atd er ikke var uvisse indtægter, der tilfaldt kongen i det forløbne år. på nær for et fundet anker ud for Allinge. Byfogeden spurgte borgerskabet om der var noget jord i byerne, der ikke var skatteansat, hvilket ikke var tilfældet. Derefter blev udfærdiget et tingsvidne, som kunne vedlægges årets regnskab.

Lars Larsen fra Sandvig mødte i retten og ville have fritagelse for at betale omkostningerne i udbygger Peder Hansens sag mod ham, da han ikke var blevet lovligt stævnet. Peder Hansen var ikke mødt, så da sagen havde kørt så længe måtte den optages til doms.

Peder Hansen fra Olsker mødte i sagen mod Lars Larsen og erklærede, at han ikke ønskede dom i sagen, da han havde modtaget de skyldige penge.

Mikkel Grønbech af Sandvig mødte i retten og fik oplæst en rentekammerskrivelse til amtmand Urne, dat. 5. december 1755 vedr. bjærgningssagen efter skipper Martin Fried. Riech fra Strallsund den 20. maj 1755, der forulykkede med en ladning rug, hvede, ærter og malt, "ved hvilken bjærgning af Jesper Hansen og Capt. Jens Larsen af Allinge skal være omgaaeds ulovlig, og til hands Mayst. interesser underslæb, hvor om Rentecammer Colegiun i alt det nøyeste vil have et louskiket tingsvidne Erhvervet". Mikkel Grønbech var i en skrivelse fra 8. januer konstitueret som amtmandens prokurator i sagen.

Foruden de to anklagede var der indkaldt vidner: Den forhen konstitueret tolder Hans Jørgen Topp, kgl. tolder Hans Krog af Rønne, Wefst Jensen af Hammersholm, Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen af Olsker.

Jesper Hansen og Jens Larsen producerede et skriftligt indlæg mod Mikkel Pedersen Grønbech. Grønbech svarede at de "flinkt her kand svare Dommeren", men at kunne aflægge "ald den nærgaaenhed og uforskammenhed mod ham", da han handlede i kongens navn.

Jesper Hansen og Jens Larsen mente ikke at de havde begået underslæb og at de agtede at tage kontrastævning mod Grønbech.

Dommeren kunne ikke andet end at tillade Grønbech at føre vidner i sagen. Hvilke var Hans Samuelsen, Johan Samuelsen, Wefst Pedersen, Jørgen Johansen, Anders Mahler, Mikkel Knudsen, Jens Olsen, Jens Hansen Skrædder, Niels Jespersen, Mads Jørgensen Løsebæk, Hans Hansen, Lars Kringser og Hans Nielsen Skomager alle af Allinge, samt Jørgen Didrichsen Kiøller af Kokkeløkken, samt Hans Winberg, Peder Hammer, Peder Michelsen, Christian Rasmussen og Jørgen Jørgensen af Sandvig. Grønbech separerede vidnerne og fremstillede Hans Winberg af Sandvig for retten.

Hans Winberg kunne ikke huske om bundbjærgningen først startede efter at skibets skrog blev solgt på auktion til Jesper Hansen, men han huskede, at sæden blev lagt i et dybt hul i klippen, hvor bådene kunne lægge til og ikke på standen eller ved bådehavnen ud for Giver Løvingsen. Da skibet stod på grund ud for stranden og havnen, kunne det første sæd føres i land i sække og opstables på gaden i Allinge. Vidnet mente at det var på mangel af sække, at sæden senere blev ført op på klippen, der lå længere væk. Vidnet kunne bekræfte, at der blev solgt sæd utakseret til vrag-ege og både. Hans Winberg havde sammen med Mads Jørgensen udmålt sæden som var lagt på dækket fra den foregående dag. Denne sæd blev solgt for 4 til 6 sdr. og ført direkte bort. Vidnet kunne ikke erindre, at Jesper Hansen havde sagt, at han handlede på tolderens vegne. Jesper Hansen fik vidnet til at erkende, at opbevaringen på klippen var hensigtsmæssig, da det var beskyttet af svin og andre, der kunne gøre skade på det, samt at det var lettere at få det bragt derhen i både, end at få det bragt i land. Winberg havde selv købt 2 tønder malt a 6 skilling, men han vidste ikke om det var fra det der var bragt i land eller fra klippen. Senere kom vidnet i tanke om, at hans købte malt var det som var opmagasineret ved Ole Hansen ved Gaden og at der havde været en disputs om det havde været regnet med i det samlede regnskab.

Dernæst Hans Olsen fra Allinge, der kunne huske at den såkaldte bundbjærgning varede tre dage efter at skipperen havde solgt sin andel og skibeskroget til Jesper Hansen. Han meddelte at det utakserede sæd blev solgt til Christen Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem. Dette havde vidnet fået fortalt af de to i den forløbne uge. De havde 32 eller 34 tønder våd hvede og ærter fra klipen, og fra skibet havde de fået rug og malt. Han fortalte at der kun skete opmåling og taksering når arbejdet blev sluttet om aftenen. Sæden blev solgt for 2 mark og 8 skilling for tønden, senere for 2 mark og 4 skilling. Klippeopbevaringsstedet var et dybt hul og sæden blev hældt i hullet og op mod en klippeside. Det var umuligt, at måle sæden, men efter at det blev tørret var det anvendeligt både til brødbagning og til brændevin og derfor ikke ubrugelig, som tidligere antaget. Vidnet vidste at Jens Erichsen i Rutsker havde købt 2 a 3 tønder for 2 mark og 8 sk.

[Grønbechs opgave var at så tvivl om Jesper Hansen og Jens Larsens troværdighed. De havde køb skipperens halvdel af ladningen, som ikke var blevet bragt i land og som skulle fiskes op af vandet. Var dette korn blevet rigtigt målt og betalt skatter af?]

Sagen blev sluttet og skulle genoptages den 16. februar.

Mikkel Grønbech fortsatte sagen om kongens toldrettigheder.

Første vidne var Hans Hansen Løsebæk, som bekræftede at der ved bundbjærgningen kun fandt taksering sted om aftenen, da sæden skulle deles. Han vidste at der blev solgt sæd fra en stor ege uden at der blev takseret. Hvor meget vidste han ikke da han gik på stranden og så ikke hvor meget der var solgt i løbet af dagen. Jacob Pedersen fra Gudhjem fik en del af rugen og malten. Det sæd, der blev ført i land ved hjælp af Jesper Hansens store ege og som blev lagt i det store hul i klippen, var umuligt at vurdere, da man ikke kunne se hvor stor hullet var og desuden var der kaos ved dagens slutning, hvor sæden skulle deles. desuden "kom der mange tilløbende af kierlinger og andre som betlede sig lidt til". Han fortalte, at han havde fået fortalt, at Christen Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem skulle have fået "ungefær" 30 tønder. Han mente at der var mindst 30 eller 40 bjærgere og folk der arbejdede med optagningen den første dag ved bundbjærgningen. Vidnet fik 2 tønder den første dag og 2 den anden, for at deltage i bjærgningen. Der kom flere og flere bjærgere og hjælpere til, da bundbjærgningen forløb. Vidnet havde købt 1 tønde malt af det som var ført i land og som skipperen ejede. Han havde betalt 3 mark til enten Jesper Hansen eller til kaptajnen.

Jesper Hansen forsøgte, at påvise salget af det ilandtagne gods var behandlet lovmæssigt. Dommeren henstillede til at tingsvidnesagen kun skulle handle om den såkaldte bundbjærgning, altså det sæd som var taget op af skroget efter det var sunket og som Jesper Hansen og kaptajnen havde købt ved en offentlig auktion. Vidnet fortalte at der ikke var nogen kontrakt, men at der hver morgen blev antaget bjærgere og hjælpere og at der ved slutningen af dagen deltes i tre: 2 dele til Jesper Hansen og Kaptajnen og 1 del til bjergerne. På Jesper Hansens spørgsmål bekræftede Hans Hansen, at der efter bundbjærgningen gik op mod 100 svin på stranden og åd opskyldet korn. Jesper Hansen fortalte, at det korn som de havde købt på auktionen lå på havets bund på 12-14 fods vand, klipper og sand og at det meget snart blev opgivet, at fiske det op. Sæden blev "kiæsset op" i bådene, der var bemandet med borgere, fruentimmere og ungkarle, som alle fik part i bjærgningen.

Dernæst Jens Hansen Skrædder, som i 2 dage arbejdede med bundbjærgningen for sin "forfader" (?) Ole Hansen. Han fortalte, at Christian Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem havde fortalt ham, at havde fået 34 tønder fra skibets skrog, fra klipperne og fra Jesper Hansens ege, alt sammen uden taksering. Sæden skulle have været brugelig til brødbagning og til brændevinsfremstilling. Prisen skulle have været 2 mark og 8 skilling tønden. Vidnet havde dog ikke selv overværet salget, så Jesper Hansen mente ikke, at vidnesbyrdet kunne tages for givet.

Dagen var ved at gå på hæld og Grønbech formanede, at de uafhørte vidner skulle møde til næste ting. Flere at vidnerne havde forladt tinghuset, hvilket Grønbech påpegede ikke burde ske.

Den første der blev afhørt var Hans Samuelsen. Han havde tidligere udtalt sig om bundbjærgningen, hvilken forklaring Grønbech nu læste op og som vidnet bekræftede. Dog under Jesper Hansens protest, da vidnesbyrdet var afgivet under andre præmisser. Vidnet bekræftede, at netop en af dagene blev det sæd, som blev opfisket i Jesper Hansens store ege, solgt uden at det blev takseret for toldens skyld.

Jesper Hansen fortalte, at det meste af bundbjergningen foregik ved at man opkastede sæden i bådene ved hjælp af en lille pose på en jernbøjle, der var fæstnet på en lang stage. Vidnet bekræftede dette og sagde, at det meste var opfisket i selve skrogets bunde eller i nærheden af skibet på 2-3 favne vand. Hans Samuelsen havde fået 4 tønder i bjærgeløn af den opfiskede sæd. Han forklarede, at den var blevet opmål ved hjælp af et kar og at fem gange af karets indhold svarede til 1 tønde. Dog mente vidnt, at målet reelt var mindre, da sæden, der havde ligget i vandet noge dage, var blevet "udsvolmed af vandet".

Dernæst Joh. Samuelsen, der ikke kom med nye oplysninger om selve bjærgningen. Dog fortalte han, at når sæden var blevet tørret et par måneder, var det brugeligt og god, men når det havde ligget 1/4 år så var der gået "uting i det som aad det op". Endvidere huskede vidnet, at Hans Hyldebrand havde målt sæden til gudhjemmeboerne ved hjælp af karret, som målet en 1/5-del af en tønde.

Lars Kringen blev afhørt, der ikke oplyste noget nyt.

Jørgen Didrichsen var kun med på den 3. dag ved bundbjærgningen og hans arbejde bestod i at lægge sæden på båddækket, efter at det var fisket op af vragets bund. Han havde kun opserveret at 2-3 tønder var blevet solgt fra skibsdækket ved middagstid af kaptajn Jens Larsen til Jacob Pedersen fra Gudhjem. For sit arbejde havde han fået 3 gamle skæpper af en blanding af hvede, rug og malt. Han havde givet det til sine svin som æde. Forøvrigt havde hans nabo Eske Jacobsen fik 6 skæpper og hans hustrus far Anders Olsen tik 1 tønde. Jesper Hansen forklarede at der var meget "strid og meget ordkrig" imellem bjærgerne, så derfor havde tiladt "fattigfolk og andre at arbejde op af denne sæd vare som icke udi den første bjergning havde været antaget til biergere".

Derefter blev Andris Mahler afhørt, men han havde kun arbejdet på klippen, så han kunne ikke bidrage med noget nyt.

Dernæst Mads Jørgensen Løsebæk kunne sige, at han sammen med Hans Winberg havde på skibets dæk udmålt sæd til gudhjem-boerne  en formiddag inden bjærgningen fortsatte. Om det var takseret vidste vidnet ikke. Jesper Hansen forsøgte at få drejet sagen over på den strid, der havde været mellem ham og hans søn og så Grønbech, da den såkaldte bundbjærgning startede. Grønbech havde været imod, at Jesper Hansen havde forbigået borgerne, der plejede at tage sig af bjærgningerne. Mads Jørgensen undlod at svare på den historie. Grønbech protesterede og henstillede til dommeren, at holde sig til sagen.

Dagen var forløbet. De resterende vidner blev tilsagt at møde på næste ting om 8te dage.

Byskriveren ledede tinget i birkefogeds fravær som følge af hans svaghed.

Grønbech konstaterede at tre vidner ikke var mødt. Hvis de ikke mødte inden rettens slutning, ville han overveje, at få dem idømt mulkt for udeblivelse.

Jørgen Jørgensen af Sandvig var den første til at afgive vidnesbyrd. Han var kaptajn Jens Larsens svoger og hans vidnesbyrd var ikke belastende for sagen. Han mente, at sæden ikke var brugbar til brød og brændevin.

Dernæst Peder Hammer havde kun arbejdet en dag med bundbjærgningen og det han fik som løn, havde han brugt til brændevinsbrænding. Vidnet arbejdede ude på skroget og ikke på klipperne, så han var ikke bevidst om at der var vurdering af sæden om aftenen, da dagens arbejde var tilendebragt. Jesper Hansen prøvede at få vidnet til at udtale, at det sæd, der blev fisket op på bunden, ikke havde værdi, som krævede at tolderne skulle opmåle det.

Dernæst Peder Michelsen, der ikke oplyste andet end tidligere vidner.

Dernæst Michel Knudsen havde arbejdet på Jesper Hansens store ege og han bekræftede de tidligere oplysninger. Han fortalte desuden, at der efter den 5 dag var en del spredt korn, der lå dels på havet bund og dels skyllet op på stranden. Sæd der ikke kunne  opsamles uden stor møje. Sæden blev forsøgt opfisket af  Ole Hansen fisker, Anders Jensen, Hans Hansen og muligvis flere. Nogle havde sandsynligvis solgt det opsamlede.

Dernæst Niels Jespersen, som havde været til stede under det meste af bundbjærgningen, men vidste meget lidt om noget som helst. Efter at blive presset af Grønbech, mente han dog, at der havde været en ege fra Gudhjem, men om der havde købt noget, havde han ikke set. Han havde i hvert fald ikke solgt noget på vegne af sin fader eller kaptajnen. Niels Jespersen havde været tilstede en dag på vegne af sin fader Jesper Hansen, den dag da han var i Nexø. Jesper Hansen var tolder Topps repræsentant ved takseringen af sæden. For øvrigt benægtede han, at faderen havde sagt, at han fungerede som tolderes repræsentant, hvilket Grønbech påstod. Han benægtede at have set kaptajnen føre regnskab med sæden og han vidste slet ikke hvor meget, der var solgt. Jesper Hansen vil sin søn til at bekræfte, at der efter den første dag havde været ordkævlerier mellem bjærgerne, således at sæden lå over til næste dag, før den kunne vurderes og sælges. Niels Jørgensen bekræftede også, at der var piger og drenge og "kællinger", der hjalp til med bjærgningen og de blev betalt i sæd om aftenen.

Christian Rasmussen havde besvaret Grønbechs spørgsmål skriftligt, disse svar indgik i vidnesagen. Grønbech havde nu kun 2 vidner at afhøre, som han pålagde, at møde til næste ting.

Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen stævnede Michel Grønbech for grove og ærekrænkende ord. Grønbech ville vide hvordan stævningerne af vidnerne var sket. Om den var lært udenad eller om den forelå i en skriftlig udgave. Stævningsmændene bedyrede, at stævningen var den sammen som den foreliggende skriftlige indkaldelse. Grønbech udbad sig den skriftlige stævning til nærmere undersøgelse. De indkaldte vidner i sagen mod Grønbech var: Michel Mogensen Torn, Jørgen Samsing af Sandvig, Hans Hermansen af Kokkeløkken, Jens Boesen af Slotsvangen og Hans Pedersen af Allinge.

Michel Grønbech startede med at afhøre Wefst Pedersen i tingsvidnesagen. Han kunne fortælle at den bjærgede sæd var så god som andet tørt korn. Han vidste at Christian Hansen og Jacob Pedersen fra Gudhjem og Ard. Pedersen fra Bekegaarden i Olsker havde købt direkte fra vraget. Han kunne dog ikke sige om det forinden var blevet vurderet. Wefst Pedersen erkendte, at opbevaringen af sæden på klippen var praktisk, rent og sikkert for svin og kreaturer.

Grønbech aflyste afhøringen af det sidste vidne, da han mente, at sagen var fuldt belyst. Grønbech havde udsted et notarialdokument med tre vidners udsagn i sagen, nemlig Jørgen Johansen af Allinge, Hans Jespersen og Christian Rasmussen af Sandvig. Dernæst udbad han sig et lovformeligt tingsvidne udstedt.

Dernæst fortsatte tinget med sagen, hvor Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen stævnede Michel Grønbech for ærekrænkede udtalelser på tinget den 16. februar.

Det første vidne var Michel Mogensen Torn. Jens Larsen havde omtalt hullet i klippen, som så kaptajnen havde omtalt, at det var så lille, at det kunne slettes med en "rumpe". Grønbech havde svaret, at han ikke ville høre sådanne ord på tinget og ikke ville acceptere "skandskrift" (=smædebrev) mod ham. Det var Grønbech udtalelse om at deres skriftlige indlæg i sagen var et smædebrev og ikke en sagligt dokument, der var sagens kerne. Grønbech krydsforhørte vidnet, der øjensynligt var blevet instrueret af Jesper Hansen til at huske episoden. Grønbech påpegede at Michel Mogensen Torn var gift med Jesper Hansens søster og derfor ikke kunne være et uvildigt vidne.

Dernæst Hans Pedersen

Hans Hermandsen var den eneste der kunne hske at det var Jesn Hansen Skrædder der stod og vidnede i sagen.

Dernæst Jørgen Samsingsen, der ligesom de øvrige havde fået pålagt af Jesper Hansen at huske hvilke ord som Michel Grønbech havde brugt.

Michel Grønbech havde kontrastævnet kaptajn Jens Larsen og Jesper Hansen.

Jørgen Didrichsen var den første der blev afhørt. Han fortalte, at Hans Hermandsen var vred på Grønbech og var hans "uven" på grund af den undentagskontrakt der var mellem Jørgen Didrichsen og Hans Hermandsen. Jørgen Didrichsen havde brugt Grønbech i sagem mod Hermandsen. Vidnet havde hørt Hermandsen omtale kaptajnen og Jesper Hansens skriftlige indlæg mod Grønbech som et skandskrift.

Dernæst afhørte Grønbev Jørgen Didrichsen hustru Kierstine, der bekræftede sin mands udtalelser. Hun nægtede at kende noget til, at Grønbech skulle have samlet dem i sit hus og gennemgået sagen, således at de skulle vide at svare på spørgsmål.

Jens Hansen Skrædder, der blev afhørt på det tidspunkt, at Grønbech skulle have beskyldt kaptajnen for at have skrevet et smædebrev, udtalte, at han ikke havde hørt noget. Da han blev afhørt af Jesper Hansen, kunne fortælle: "at Jesp.H. reiste sig af en Stoel og gik hen ved ting bordet og taldte til Grønbech, at der var saa mange Ræve Hull til, da Grønbech igien svarede: det er her vel, alligevel I har iche haft Jeres Næse i dem, Saa og hørde vidnet ved same tale Grønbech atter sagde for Rætten, som vidnet her omvondet: I har inttet sluppet fra hvad I har skrevet enu, og vidre kand vidnet iche Erindre". Jesper Hansen forsøgte at drage vidnet troværdighed i tvivl ved at nævne, at Jens Skrædder på næste tingdag blev så fuld, at han blev sat i arrest natten over "for sin liderlige opførsel". Dette måtte vidnet indrømme, men undskyldte sig med at han var "noget beskienket".

Næste vidne var Jens Boesen, der mente at det kan være Hans Hermandsen, der havde udtalt sig om et skandskrift og at det ikke var kommet fra Grønbech.

Dernæst Niels Pedersen Grønbech nævnte at da Grønbech skulle have talt kaptajnen "for nær", havde Jesper Hansen visket Michel Mogensen og andre i stuen "noget i ørene". Jesper Hansen mente ikke at dette vidne kunne bruges, da han var broder til Michel Grønbech. Vidnet måtte indrømme, at han med sine kammerater og Matroser gik ud og ind af tingstuen og ikke havde hørt hele alt, hvad der blev sagt. Vidnet mente at Jesper Hansen ikke sad ved bordet ved siden af skriveren, men på en stol ved siden af kaptajnen i den NV ende af tingstuen.

Grønbech pålagde de resterende vidner at møde på tinget om 14 dage. Dag frafaldt han vidnet Peter Hansen af Allinge, da han var taget til København.

Læst et pantebrev dat. 31. marts på et lån på 100 sdr., som Peder Jørgensen på 9. sg. i Olsker havde fået af Jep Markussen på 10 sg. i Rø. Som pant var sat 1½ tdl. bygjord i Lille Løkken i Allinge byvang.

Grønbech fortsatte sine afhøringer. Først Jens Boesens hustru, som ikke huskede noget som helst.

Dernæst Peder Sandersen, som var stokkemand for 7 uger siden, da episoden fandt sted. Han benægtede at der var tale om nogen skandskrift. Da kaptajnen begyndte at tale om "rumper" til Grønbech, "sad Jesper Hansen hos skriveren på bænken og i det samme rejste han sig op, og gik bag hen omkring forbordet, og begyndte at viske flere folk i ørene., derefter satte han sig på en stol ved sengen hos kaptajn Jens Larsen" (hermed ikke sagt at kaptajnen lå i sengen, men at han sad på en anden stol tæt ved sengen) Jesper Hansen præciserede at han sad på "en bænk mellem kakkelovnen og en seng noget fra tingbordet hen i Stuen". Peder Sandersen selv stod "bag og op til kakkelovnen i Stuen" og som sådan kunne han se og høre det hele. Peder Sandersen nægtede at have hørt Grønbech beskylde kaptajnen for at have benyttet skandskrifter. Det fik kaptajnen til at søge dommerens tilladelse til at afhøre de resterende stokkemænd. Der var kun 5 stokkemænd til stede fra samme tingdag for 7 uger siden. Samtlige stokkemænd sagde, at de intet kunne huske fra det præcise tidspunkt.

Dernæst Jørgen Samsing, der havde vidnet tidligere. Han kunne nu huske, at det var Jens Hansen skrædder, der blev afhørt, medens meningsudvekslingerne stod på. Han kunne heller ikke erindre, at beskyldningen mod Grønbech var således som Jesper Hansen havde refereret. Han havde stået "op til skabet tæt ved Tingbordet". Han havde ikke lagt mærke til ordene, så han blev dementeret hurtigt.

Dernæst Dorthe Hansdatter kunne ikke påstå, at Hans Hermandsen var vred på Grønbech - herefter dementeret.

Dommeren udsatte sagen i tre uger, hvor han bad parterne at føre de vidner, de ønskede og at komme med deres egen skriftlige sammenfatninger.

Læst kgl. forordning om skipperens og skibsfolkenes pligter ved sørejsens forlængelse eller forandring.

Kaptajn Jens Larsen af Allinge fremlagde sin og Jesper Hansens skriftlige redegørelse om sagen mod Michel Pedersen Grønbech. Da de mente sagen var fuldt belyst, behøvede de ikke at føre flere vidner med mindre at Grønbech "med flere udflugter foraarsager sligt".

Grønbech henviste til loven, at han kunne vente med sin redegørelse til næste ting og at han derefter ville beslutte om han ville føre flere vidner eller ej.

Byskriveren afholdte tinget på vegne af byfogeden Eskel Poulsen.

Michel Grønbech havde fuldmagt fra øens vicekommandant og kommandant på Hammershus oberstl. Schor til at undersøge om en del Allinge og Sandvigborgere havde revet og bortføret af lyng fra Slotslyngen i den forløbne vinter. I sagen skulle Grønbech have retten til at udfærdige et lovligt tingsvidne. Grønbech havde indkaldt følgende sagsvoldere: Jens Madsen og hans søn Poul Jensen, Hans Jørgen, skipper Hans Hyldebrand og tjenestedreng Hans Larsen, Ole Andersen, Jep Andersen og stedsøn Ole Hansen alle af Allinge og fra Sandvig Hans Jørgensen Bødker, Claus Madsen, Hans Nielsen, peder Pedersen paa Gaden, Mads Pedersen, Jens Michelsen og Giert Hansen. Desuden var der indkaldt vidner: Hans Nielsen, boende ved Kroleddet og Jørgen Andersen, der boede på Slotslyngen, samt Dorthe Hansdatter af Sandvig. Kun tre af de indstævnte var mødt og af vidnerne kun Dorthe Hansdatter.

Jens Madsen af Allinge og de to andre henholdte sig til sin ret, at vente med at svare til næste ting.

Dorte Hansdatter nægtede at have set borgere at rive lyng, men hun havde set flere bære lyng fra Slotslyngen. Claus Madsen, havde en enkelt gang havde båret lyng. Det samme med Hans Jørgensen Bødker, Hans Nielsen af Sandvig, Peder Pedersen på Gaden, Mads Pedersen af Sandvig. Desuden måtte hun erkende, at hun havde set sin stedfader Jens Michelsen bære lyng fra Slotslyngen. Hun havde ikke set Giert Hansen.

De to øvrige vidner, der var udeblevet, blev tilsagt at komme på den næste tingsamling, hvis ikke, ville de blive dømt for udeblivelse. Sagen blev udsat.

Jesper Hansen mødte på egne og kaptajn Jens Larsens vegne og tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen mod Michel Grønbech. Grønbech derimod oplæste et af skriveren udstedt notarialakt, der omhandler tingbogens indførsel for netop den 9. februar. Dernæst  fik Grønbech amtmandens attest af 15. marts 1756, som omfattede Grønbech og en del borgeres indberetning. Sagen blev herefter stillet i bero indtil et kommende tingsmøde.

Grønbech fortsatte sin tingsvidnesag, som der var blevet ham pålagt af oberstløjtnant Schor, vedr. ulovlig lyngrivning i Slotslyngen. De to vidner Hans Nielsen og Jørgen Andersen ved Kroleddet, samt et frivilligt vidne Jens Aagesen fra Olsker var mødt og skulle afhøres i sagen.

Jens Aagesen fortalte, at han havde set Jens Madsen fra Løsebæks søn Poul Jensen køre lyng fra Slotsvangen. Han havde dog ikke set hvor lyngen stammede. Desuden havde han set skipper Hans Hyldebrands tjenestedreng Hans Larsen rive lyng og læsse det på vognen, hvor der var med heste for. Ligeledes havde han set Ole Andersen, samt  Jep Andersens to stedsønner Ole Hansen og den anden, som han ikke huskede navnet på, gøre det samme under sidste vinter.

Næste vidne Jørgen Andersen vidnede, at han havde set følgende personer rive lyng på Slotslyngen: Jens Madsens søn Poul Jensen, Hans Jørgen Hansen (2 dage), Hans Hyldebrands to "små drenge" havde revet to "bører" lyng, Jep Andersens 2 stedsønner med et læs, Hans Jørgensen Bødker fra Sandvig med en bør lyng, Hans Nielsen med en bør, Peder Pedersen ved Gaden med en bør, Giert Hansen med en bør.

Hans Nielsen havde kun set Hans Jørgensen Bødker, Hans Nielsen og Claus Madsen med en eller to børe, Peder Pedersen på Gaden med 3 børe, Jens Michelsen med en bør og Giert Hansen med en bør.

De anklagede byfolk havde indgivet et skriftligt forsvar, som blev læst på tinget. Grønbech fik et tingsvidne skrevet på stemplet papir og ville lade det være op til oberstløjtnanten om han ville godtage undskyldningerne og beslutte, hvad der videre skulle ske.

Sagen mellem Kaptajn Jens Larsen og Jesper Hansen og Michel Grønbech skulle afsluttes. Med amtmandens mellemkomst var der foreslået forlig mellem parterne. Sagen skulle tages op til vurdering på næste ting.

Der blev produceret et skriftligt indlæg i sagen mellem Jesper Hansen og Kaptajn Jens Larsen og Michel Grønbech. Grønbech ønskede, at sagen skulle optages til doms uden videre. Jesper Hansen ville have udskrifter i sagen, og få udsat den til næste ting. Birkefogden ønskede et forlig i sagen og påpegede skrivelsen amtmand Urne fra den 7. maj, som også ønskede at parterne forliges.

Læst kgl. reglement om skibenes flagføring når de passerer i sundet ud for Kronborg.

Jesper Hansen og Jens Larsen oplæste deres skriftlige indlæg. Forlig var øjensynlig ikke på tale. Efter Grønbech havde oplæst sit skriftlige indlæg mod Jesper Hansen og Kaptajn Jens Larsen, fortsatte han: Jesper Hansen og Jens Larsen havde "aldeelis hengivet dem til at udøse deris grouhed og uforskamenhed imod ham, hvorpaa deris nu oplæste indlæg og saa fornemmelig er et Sole klar bevis, hviilket saa vel som deris forregaaende grouheder i alt er aldeles bevist, hvorfor Grønbech i følge af hands Paastand forhen fremdeelis paastaar de for deris Særdeelis og ufine Skrivemaader ved Sagens Endelige paakiendelse tilstrækkelig blive afstraffed."

Kgl. befaling via stiftsbefalingsmanden om at ingen skibe fra Algier og kysterne deromkring må komme i land før efter 40 dages karantæne.

Læst et pantebrev på 44 sdr. som Lars Larsen i Sandvig havde lånt af Anders Jørgensen på 51 sg. i Klemensker med pant i Lars Larsens hus, jernkakkelovn og en kobberkedel på 1½ fierding.

Samme Lars Larsen blev stævnet af Hans Jørgen Hansen i Allinge for gæld. Lars Larsen var ikke mødt på tinget. Jens Boesen kunne bekræfte at Lars Larsen havde sagt, at han ingen skilling havde, men at han ville betale så snart han kunde.

Mads Jensen af Allinge kunne fortælle at Lars Larsens hustru sagde, at de snart ville betale, da konstablen "oven for Sandvig" skyldte dem penge. Jens Bastian havde fået at vide, at det skyldige beløb var på 1 sdr., hvorimod Lars Larsens hustru mente, at det kun var 3 mark og 12 skilling. Da der var et relativt lille beløb, ville dommeren ikke føre sagen videre og udsatte derfor afhøringerne til næste ting, hvor Lars Larsen skulle være til stede.

Dom blev afsagt i sagen mellem borgerkaptajnen Jens Larsen og Jesper Hansen og Michel Grønbech. Sagen omhandlede nogle fornærmende ord, som Grønbech skulle have sagt på tinget den 16. februar. Kaptajnen og Jesper Hansen blev dømt til at betale 2 sdr. til justitskassen og 2 sdr. til Allinge Kirke. (dom pag. 157b). Dommeren lagde vægt på vidnesbyrdenes uoverensstemmelser og at kaptajnen og Jesper Hansens vidner var i slægtskab med hinanden og derfor ikke var uvildige vidner. Grønbech blev frifundet for tiltale, men dommeren påpegede, at Grønbech havde brudt unødvendige nærgående skrivemåder, der ikke burde have været trukket ind i sagen. Dommeren ville dog lade dette ligge, så vidt som sagen nu var afsluttet. Men det kunne drages frem igen, hvis Grønbech ikke "skulde befinde sig beføjet" (Altså en advarsel til Grønbech om ikke at føre sagen videre).

Hans Jørgen Hansen af Allinge fik læst en skriftlig redegørelse i hans gældssag mod Lars Larsen i Sandvig. Lars Larsen var ikke mødt, men på hans vegne var hustruen mødt. Hun fortalte, at de ikke kunne betale den skyldige gæld og hun bad om at få sagen udsat i 14 dage, hvor hen mente at de kunne betale.

Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af ungkarl Christopher Christophersen af Nordre Hallegård i Olsker i en sag mod Axel Lind af Allinge ang. en gældsfordring på 100 sdr. med 1 år og 7 måneders renter (4% pro.a.). Axel Lind vedstod gælden, men ikke renteberegningen, da han var blevet lovet rente på 14 mark årlig af afg. Christopher Hansen. Han ville overveje sagen i 14 dage.

Lars Larsen af Sandvig var mødt i gældssagen, som Hans Jørgen Hansen havde startet mod ham. Lars Larsen vedstod gældens størrelse på 3 mark og 12 skilling til Hans Jørgen Hansens formand, men da han havde kontraregning ville han have sagen udsat i 14 dage.

Lars Larsen mødte og producerede et skriftligt indlæg, hvori indgik et skiftebrev af 18. dec. 1753 efter Anders Smed i Allinge, der var Hans Jørgen Hansens formand. Usikkerheden om hvem han skulle betale til, om det var enken, børnearven eller gæld, havde været årsag til den lange tid, der var gået. Han tilbød straks at betale pengene og den halve sagsomkostning. Hans Jørgen Hansen ville have 2 sdr. 1 mark og 12 skilling, hvilket Lars Larsen accepterede og sagen blev derefter ophævet.

Grønbech producerede et skriftligt indlæg i sagen mod Axel Lind. Axel Lind derimod mente, at det skulle bevises at han skulle betale sin gæld til Christopher Christophersen. Han erkendte at han var afdøde Christopher Hansen skyldig. Men han skulle vide hvordan gælden skulle betales.

Kgl. forordning og reglement for handel og søfart i krigstider.

Kgl. forordning om fattige børn anbringelse i de publike latinske skoler og forsendelse til akademiet, "ingeniorum prøve" og stipendiers uddeling.

Kgl. forordning om forlængelse af sædevares udførsel sønderfjelds i Norge til årets udgang,

Hans Thorsen i Hasle var død og Wefst Pedersen af Allinge og Giert Hansen af Sandvig indfandt sig i retten for at bevise, at en panteobligation på 98 sdr. ikke var var korrekt. Som vidne førte de Michel Grønbech, som havde været Hans Thorsens fuldmægtig for 2 år siden. Pantebrevet var dengang blevet forbigået og ikke anset for gyldigt, hvilket blev bekræftet af Grønbech. Obligationen var udstedt for 3 år siden og overdraget til Wefst Pedersen og Giert Hansen, da de måtte overvintre i København. De havde ikke haft brug for dem.

Gældsagen hvor Axel Lind skyldte  100 sdr. til boet efter Christopher Hansen, var blevet klareret af Grønbech og med renter og omkostninger var Axel lind i alt skyldig 109 sdr. 2 mark.. For beløbet caverede (garanterede) Weidich Haagensen og Terker Pedersen i Olsker.

Læst et pantebrev udgivet af Axel Lind af Allinge til Weidich Haagensen af 19. sg. i Olsker for et lån på 112 sdr. I pant var sat 3 skp. bygjord, samt ½ tdl. bygjord i krantse løkken og 2 tdl havrejord i Hestens Høj i Allinge byvang, samt en jernkakkelovn i Axel Linds stue.

I brev fra holtsførster Matthias Kettelsen anmodedes om synsforretning af Hammershus birks skove etc. Stokkemændene fik opgaven at skønne skovene og se hvor mange piletræer der var sat, samt nye stengærde i det forløbne år.

Efter flere indbyggeres ønske, mangel på korn og de dyre priser havde amtmand Urne udstedt et udførselsforbud af alle slags korn, malt, mel og gryn.

Amtmand Urne pålagde borgerne i Allinge og Sandvig, at de skulle anmelde, hvis de fandt ankre, drivgods og andet, til byfogden. Urne havde fundet en del borgere "efterladne og ikke så betimelig, som det burde være" med anmeldelsen. Dette pålæg skulle desuden oplæses på kirkestævnet.

Synsforretningen for birkets skove blev oplæst, ligeledes blev rapporten om piletræerne og stengærdene oplæst.

Ole Andersen Kolberg af Rønne havde fået fuldmagt til at føre sag for Anders Larsen i Rutsker mod Jens Andersen af Allinge vedr. Jens Andersens værgemål. Colberg påpegede at Eskild Poulsens fader havde været skifteforvalter på det berørte skifte og Eskil Poulsen var i kraft af sit embede overformynder. Colberg mente derved at birkedommeren ikke kunne betjene retten. Birkefogeden havde dog været skiftefoged ved Jens Andersens hustrus skifte, men det burde ikke betyde, at han skulle forlade dommersædet.

Sagen omhandlede Jens Andersens værgemålskapital som han havde for Johanne Andersdatter. Vidnerne var Christian Rasmussen og Hans Christian Winberg, samt overformynder Jesper Hansen og byfoged Poul Eskelsen. Jens Andersen var ikke mødt, men der blev læst et skriftligt indlæg fra Lars Jensen.

Arvekapitalen var kun 3 mark og der var uforståeligt, at der ikke skulle være flere penge efter så mange år. Jens Andersen skulle gøre rede for regnskabet, og dokumentere med kvitteringer.

Christian Rasmussen fortalte, at de for noget tid siden havde været hos byskriveren Lars Birch i samme ærinde og hvor Jens Andersen hårdnakket afviste, at der skulle være mere at afregne end de 3 mark. Sagen var ikke løst og derfor endte på tinget. Hans Winberg bekræftede mødet hos byskriveren.

Sagen blev udsat i 14 dage.

Skipper Didrik Visker fra Horn i Nord Holland mødte på tinget på grund af en skade på sit skibet "Den forgyldte Boys", som han havde fået på en klippe ved Christiansø. Skibevraget lå nu ud for Allinge.

Skibets last var træ og nogle foustager hørfrø fra Riga og var på vej til Ostende i Flandern. Skibsfolkene var styrmanden Meyndert Bakker, bådsmand Jan Bakker, timmermand Leendert Cornesitz, kokken Jan Hop, matroserne Maarten Bruyn, Peter Clasen Bakker, Didrich Reijer (?), Didrich Jacobs Mesjes.

Danske lov blev forklaret de skibsbrudne på hollandsk. Styrmanden havde afgivet en skriftlig forklaring på hollandsk, som sidenhen af notarius og skriver er oversat til det danske. Oversættelsen er herefter gengivet:

Skibet afsejlede fra Riga, den 8. november. Skibet gik mod den svenske kyst og ned langs kysten med skiftende vinde. Den 18. hen mod midnat var de ved Christiansø. De stødte mod klippen og mistede deres ror, samt der kom hul i skroget. De havde til hensigt at lade skibet løbe fuld med vand og lade de stå på klippen, men vinden forhindrede det. Skibet kom løs fra klipperne og var umulig at styre. De drev mod Allinge og måtte kappe masten og gå i skibsbåden for at redde livet. Skibet drev og sank ud for Allinge.

I Birkefogden skrev på vegne af byskriveren Lars Birch.

Læst obligation på et lån på 100 sdr. som Hans Winberg i Sandvig havde fået af Mads Kofoed i Hasle  Som pant var sat 1 tdl. bygjord Simmens Løkke 1 tdl. bygjord i Skovløkken begge i Allinge Byvang.

Læst en købe- og skødebrev hvor Hans Hansen i Allinge overdrager sin gård for 260 sdr.  til ungkarl Hans Hansen Piil og Lisbeth Hansdatter, sammen med 1½ tdl. bygjord brinken kaldet og noget havrejord samme sted, 1 tdl. bygjord i Krandseløkken 1½ tdl. havrejord i Kokkeløkken med tilliggende skovrender.

Læst en kontrakt oprettet mellem Hans Hansen Piil og Hans Hansen Snedker i Allinge. Hans Snedker skulle nyde frit ophold, klæder mm.

Læst et skøde hvorved enken Anna Margretha sal. Rasmus Christiansen på Laugesgaarden i Nylars ved hendes lauværge Hans Kofoed sælger 1 td. 2 skp. bygjord Siversløkken i Sandvig Byvang for 145 sdr. til Peder Jørgensen på Brechsens gårds grund i Olsker.

Hans Ambrusen i Rutsker stævnede Hans Winberg for gæld. Hans Winberg var ikke mødt i retten.

I sagen, hvor Anders Larsen af Rutsker havde stævnet Jens Andersen af Allinge, læste Ole Andersen Colberg en skriftlig erklæring. En herredstingsdom, skiftebrev og andre breve blev læst og påskrevet. Jens Andersen var ikke mødt. Sagen udsat 14 dage.

Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1757

Colberg var mødt på vegne af Anders Larsen fra Rutsker for at føre sag mod Jens Andersen vedr. arvemidler. Jens Andersen var ikke mødt. Sagen udsat i 14 dage.

Hans Ambrosen i gældsagen mod Hans Winberg. Sagen var blevet forliget i mindelighed og derfor frafaldet.

Læst et pantebrev udgivet af Johan Hansen i Allinge til Haagen Weidihsen på 20 sg. i Olsker for et lån på 94 sdr. Som pant var sat 2 tdl. bygjord i Allinge byvang.

Ole Andersen Colberg mødte på sin principal Anders Larsen fra Rutskers vegne i sagen mod Jens Andersen. Jens Andersen var heller ikke denne gang mødt i retten, men hans søn Lars Jensen på hans vegne. Lars Jensen havde ingen vidner af afhøre, men henholdte sig til sin tidligere afgivne skriftlige redegørelse. Begge parten lod nu sagen gå til doms.

Som næste års ligningsmænd valgtes Niels Hansen (formand) og Johan Hansen af Allinge og fra Sandvig Jens Jørgensen og Mons Bendixen.

Som kæmnere blev Hans Olsen nyvalgt for Allinge og Michel Pedersen Grønbech for Sandvig.

Stokkemænd for 1757 blev: Jep Andersen Skomager, Michel Hansen Kaas, Thor Persen, Søren Sørensen og Hans Nielsen og for Sandvig Hans Bødker, Niels Jensen og Niels Haagensen.

Byskriveren ledede tinget på egen og byfogden Eskel Poulsens vegne.

Læst kgl. plakat ang. forhøjelse af tolden.

Læst pantebrev udgivet af Jep Andersens enke i Allinge til Ole Olsen i Tejn for et lån på 50 sdr. I pant var sat 6 skpl. bygjord i Allinge Vang.

Læst pantebrev af 1. maj udstedt af Axel Lind af Allinge til Jørgen Jørgensen i Friegaarden i Olsker for et lån på 35 sdr. Han havde sat sikkerhed i sin gård i Allinge med tilhørende plads og haver.

Læst et pantebrev udsted af Hans Hansen Piil af Allinge for et lån på 220 sdr. af Mads Clemer Engel i Hasle med pant i sin gård i Allinge, samt jord i byvangen.

De fire taksatorer fremlagde deres ligning.

Med birkets sættedommer Christian Rasmussen i dommersædet bad birkefogeden sidste års stokkemænd om at angive alle uvisse indtægt, sagefaldsbøde 6. og 10 penge, lejermålsbøder for året 1756, der tilhørte kongen. Stokkemændene var ikke bevidst om nogen bøder. Attest fra sognepræsten Mahler blev oplæst.

Kgl. forordning fra 14. aug. 1740 blev oplæst. Den handler om at borgerskabet skulle oplyse, hvis de var klar over, at der i birket var jord eller ejendom, der ikke var skatteangivet. Det tilstedeværende borgerskab havde intet at angive.

Læst amtmand Urnes skrivelse til samtlige bornholmske by og herrredsfogeder om indskærpelse i brug af stemplet papir til fæstebreve og reversal fæstebreve.

Læst auktionsskøde udstedt af birkefoged Eskel Poulsen til kaptajn Jens Larsen i Allinge på 2 skpl. bygjord i Baggerløkken i Allinge Byvang.  Auktionen holdes efter ungkarl Holger Johansen (død 5/2 1756?)

Læst et auktionsskøde udsted til Joh. Hansen i Allinge på 3 skpl bygjord i Krantseløkken i Allinge byvang, købt på auktionen for 33 sdr. efter Holger Johansen den 24. februar 1756.

Auktionsskøde udstedt til Peder Jørgensen boende på Bredsensgaardsgrund i Olsker på en skov i en del af byvangen, der kaldtes Jydetornen for 13 sdr. 12 sk.

Læst skøde af 23. december 1756 hvor Kierstine, enke efter kaptajn Jens Hansen i Sandvig sælger til sin søn Hans Jensen. Salget omfatter hendes iboende gård, gårdsrum, haveplads, samt jordene i Sandvig Byvang, som består at 3 tdl. bygjord, kaldet Rugløkken, en skovpart "halvanden i Skougen" - kaldet, 2 skp. havrejord syd for skoven, 2 små enge kaldet So...kilde og husengen, samt 2 skpl. havrejord. Derudover omfatter salget alt løsøremidler. I penge var summen 410 sdr.

Læst en kontrakt dat. 23. december 1756 mellem Kierstine sal. kaptajn Jens Hansen af Sandvig og sønne Hans Jensen vedr. enkens "husværelse" og hvilken årlig undentagsposter, som hun nyde af sønnen eller hans arvinger.

Dom afsagt i sag mellem Anders Larsen af 4. sg. i Rutsker  og Jens Andersen af Allinge ang værgemålskapital fra myndlingen Johanne Andersdatter. Kapitalen stammede fra Jens Andersens hustru og skiftet den 28. maj 1748, der dengang blev boet opgjort til 159 sdr. 2 sk. Regnskabet indeholdt mange udgifter, som dommeren vurdere som rimelige, bl. a. udgifter til opfostring og skolegang  eller forkastelige, Fradraget udgifterne skulle den resterende kapital være nede på 97 sdr. 7 sk. inkl. rente, tillagt 6 sdr. 14 skilling, som der ikke var udgiftsbilag på. Arven tilhørte Johanne, som var Anders Larsens hustru, og den var tidligere udbetalt/angivet til 99 sdr. 1 mark og 9 skilling. Hele retssagen gik på forskellen 6 sdr. 14 skilling, som Jens Andersen blev dømt til at betale. Jens Andersen blev fritaget at betale omkostningerne og erstatning, da Anders Larsen havde være så længe om at påtale uoverensstemmelsen.

Byskriveren ledede tinget på birkefogeds vegne.

Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af oberstløjtnant Schor for at få tingsvidne på et fiskeri, som han havde" anlagt og plantet i et bechfald mellem Slotte Hammershus og den saakaldede bonde-lyng".  Som vidner var indkaldt Vefst Jensen fra Ladegården, Hans Nielsen og Jørgen Andersen boende ved Kroleddet, Jens Boesen af Slotsvangen, samt Jens Aagesen boende ved Aalekistedammen, Hans Hansen boende ved Buggeløkken og Ole Bug boende næst ved Buggeløkken.

Jørgen Andersen bekræftede af vicekommandanten Schor for nogle får år siden, syd for slottet på slottets lyng, havde indrettet en dæmning ved åen, der løber fra bondeageren. I dammen der var opstået, var der udsat 33 stk. 2-3 år gamle og store karper. Den 28. september havde Schor ladet dæmning åbne - 2 år efter at karperne var sat i dammen. Eft at dammen var tømt blev det kostateret at karperne havde ynglet meget og at der var tusinder, som ikke kunne tælles. Han kunne bekræfte, at bestanden på karper var meget svingende år efter år. Jørgen Andersen erklærede, at denne form for fiskeri ikke var kendt andre steder på Bornholm og kun har været kendt i udlandet.

Ole Bug kendte til karperne, men havde ikke set dem blive sat i dammen.

Vefst Jensen Skov bekræftede Jørgen Andersens forklaring, men havde dog ikke set udsætningen af karper. Han havde dog hørt at det drejede sig om 33 stk.. Han havde dog set, at der efter 2 års tid, da dæmningen blev åbnet, at fiskene havde "mærkelig formeret sig" at han havde undret sig.

Jens Aagesen bekræftede Jørgen Andersens forklaring.

Hans Nielsen, Jens Boesen og Hans Hansen bekræftede dette. Derefter fik Grønbech sit tingsvidne til oberstløjtnant Schor.

Kgl. by-, herreds og birkefoged havde indkaldt samtlige indvånere i Allinge og Sandvig.

Først blev kgl. forordning oplæst om forbud mod fremmede spillekorts indførsel, samt om deres stempling og hvordan der med dem skal forholdes.

Dernæst kgl. forordning vedr. misbrug med brændevinsdrik.

Læst plakat om forbud om udførsel af heste indtil maj 1757. Heste der kan bruges i kaveleri- og dragonregimenterne.

Jesper Hansen af Allinge havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Anders Jensen på 17. sg. i Olsker mod Niels Pedersen i Olsker også på 17 sg. i Olsker og hans for reedsel (? måske hans forlovede?) Anne Margrete Bent Jørgens. Sagen var at Niels Pedersen havde overtaget Heslegård brug og avling for 500 sdr., samt at han leverede 1 ko, 6 lam, 2 td havre 2 skp. rug og brug af en eng. Begge parter var mødt og i følge dokumenter var sagen klar. Niels Pedersen lovede at betale de 500 sdr. inden Michaelis dag. Anne Margrete Bent Jørgensen skulle afholde sig fra beskyldninger mod Anders Jensen og hans hustru. (= stridigheder vedr. en undentagskontrakt - hvorfor den blev behandlet på birketinget er ubekendt)

Læst kgl. plakat om toldforhøjelse på fremmede fine og grove, grønne og skårne glas.

Læst forordning om at flag der bruges på cofardiskibe skulle ændres således, at de adskiller sig fra det maltesiske flag.

Hans Hermansen af Kokkeløkken ved Allinge havde stævnet Jørgen Didrichsen af Kokkeløkken for undentags-kontraktbrud. Han havde ikke fået mælk fra en ko med mere. Jørgen Didrichsen var ikke mødt, men de to stævningsmænd kunne forklare, at Jørgen Didrichsen havde sagt, at han ikke ejede en ko som malkede. Den eneste ko der gav mælk var hans stedfader Hans Michelsens. Han kunne love, at de kunne få mælken fra den ko, der tidligere havde leveret dem mælk, når den havde kælvet. Sagen blev udsat i 14 dage, selv om den indstævnte Jørgen Didrichsen dukkede op på tinget.

Hans Hermandsen fra Kokkeløkken indfandt sig på tinget og fortalte, at han var kommet overens med Jørgen Didrichsen om posten i undentagskontrakten om mælk fra en ko. I stedet for mælken fik han nu betalt 2 mark og 8 skilling årligt.

Der blev bevilget borgerskab i anden klasse til Hans Hansen Pihl af Allinge.

Hans Jørgen Hansen mødte på egne og Niels Andersens vegne og producerede en skriftlig anklage mod Johan Hansen i Allinge, der mod forbud havde sat et hus og tømmer på alvejen og fælles gade. Det var sket øst for hus og længe på den agevej, der førte til de to klagendes gårde.

Johan Hansen var ikke mødt. De indkaldte vidner var: Axel Christian Lind, Giver Løwingsen, Rasmus Weidichsen, Jacob Madsen, Niels Hansen Holm og Hans Olsen alle af Allinge.

Vidnerne svarede samstemmende, at Johan Hansen havde bygge på alvejen, men da var det blev anvist og godkendt. Denne kan havde han det rejste tømmer omkring 2 alen ud på vejen og det ville være til hindring for passage af høst- og tørvelæs. Sagen udsat 14 dage.

Hans Jørgen Hansen af Allinge mødte på egen og Niels Andersens vegne i sagen mod Johan Hansen, der havde rejst tømmer til et hus på indkørslen til deres gårde. Johan Hansen mødte på tinget og foreslog, at han ville flytte sit rejste tømmer så langt til nord, at det ikke var til hindring for deres indkørsel. De to sagsøgere ville accepter dette, hvis han ville fuldbyrde løftet inden næste ting, ellers ville de sagsøge ham igen.

For retten kom skipper Didrich Visker, der forulykkede med sit skib Den forgyldte Bous den 19. november 1756. Skibet var hjemmehørende i Horn i Nordholland, efter han havde stødt og fået skade på Christiansø.

Hans ærinde var at få et tingsvidne på skibets tilstand. Som vidner havde han indkaldt Hans Christian Winberg, Peder Rørstrøm, Mads Pedersen, Claus Madsen Wig og Lars Kingren.

Den første der afgav forklaring var Hans Winberg. Han var ude ved skibet da det lå stik øst for den nordligste pynt af Bornholm. Skibet lå meget lavt i vandet og tønder hvori der havde været linfrø, var skyldet overbord, masten og en del kabler med mere lå på den ene side af skibet. Søen gik over dækket, så ingen kunne opholde sig i skibet. I alt 77 mand fra Bornholm var med til bjærgningen. Med små og store både fik de varpet skibet mod land ud for Allinge. Der gik det mod grund på et uheldigt sted, hvor det var vanskeligt at fortøje fortøjet med tove, så det ikke drev.  Efter skipperens ønske købte bjærgerne skroget for 38 rdr, uanset om de ikke vidste om det var muligt at bjerge det eller ej. Da de fik bøgestaverne i land, viste det sag, at meget var forsvundet. Om det var skyllet i havet ved Christiansø eller på vej til Bornholm, vidste han ikke. Skipperen havde været med til bjærgningen. Alt blev lagt i sikker afstand fra søen og noget blev bragt i hus.

De øvrige vidner bekræftede Winbergs forklaring og alle sagde, at der ikke blev bjærget noget linfrø. Kun de to store ankre blev bjærget, de to mindre lå stadig i søen.

Herefter fik skipperen sit tingsvidne.

Læst et købebrev hvorved Peder Pedersen af Sandvig sælger et tdl. byg og havrejord til ungkarl Friederich Jensen af Allinge for 90 sdr.

Hans Jørgen Hansen erklærede at han sammen med Niels Andersen var kommet overens med Johan Hansen i Allinge. Johan Hansen har flyttet det oprejste tømmer og betalt sagens omkostninger.

Efter byfoged Eskel Poulsen ønske havde amtmand Urne konstitueret Michel Pedersen Grønbech af Sandvig til sættedommer i en gældssag, som byfogeden måtte føre i en arvesag. Arvinger og kreditorer efter afdøde ungkarl Hans Thorsen i Hasle havde startet sagen, som Eskel Poulsen nu skulle håndtere ved Hasle, Nørre herred og Hammershus Birketing.

Byfogeden havde stævnet Vefst Pedersen i Allinge om en gæld til stervboet på 27 sdr. Vefst Pedersen var ikke mødt på tinget. I stedet blev to godvillige vidner Hans Jørgen Hansen og Giver Løvingsen afhørt. De to havde været kaldsmænd for byfogeden og da de var hos Vefst Pedersen i Allinge, havde hans hustru vedkendt sig gælden og at hun lovede at der skulle blive betalt inden tingets afholdelse. Vefst Pedersen havde ikke været hjemme under stævningen. Senere skulle der være blevet betalt 6 sdr. til Eskel Poulsen.

Eskel Poulsen havde ikke modtaget en eneste skilling fra Vefst Pedersen og han måtte holde fast i, at han skyldte 27 sdr. og dertil kom sagens omkostninger.

Sættedommeren udsatte sagen til næste ting om 14 dage, således Vefst Pedersen kunne møde i retten og komme med indvendinger i sagen.

Birketinget afholdt af birkeskriveren Lars Birch på egen og byfoged Eskel Poulsen vegne.

Læst kgl. plakat om indkaldelse af "courante Ducaters" inkaldelseAxel Lind havde indstævnet Niels Pedersen af 17. sg. i Olsker. Men da indstævningen var sket korrekt, blev sagen afvist. Der skal stævnes på ny.

Med Michel Grønbech i dommersædet fortsatte byfogeden Eskel Poulsen med sagen om gæld til stervboet efter Hans Thorsen i Hasle. Vefst Pedersen var heller ikke denne gang mødt i retten. Eskel Poulsen forklaring på sidste tingdag må derfor stå uimodsagt og lade sagen gå til doms og henstillede til dommeren, at Vefst Pedersen blev pålagt at betale 4 sdr. i sagsomkostninger. Sættedommeren afsagde dom på stedet. Vefst Pedersen skulle inden 15 age betale 27 sdr. til stervboet og 4 sdr. til Eskel Poulsen i sagsomkostninger

Læst kgl. nærmere anordning om indskudsregler i etatens pensionskasse.

Læst pantebrev udstedt af Jørgen Jørgensen i Sandvig for et lån på 100 sdr., som han havde fået af Mads Clemen Engel i Hasle med pant i hans iboende gård i Sandvig tillige med tilliggende haver og løkker.

Læst kgl. forordning om oprettelse at et livrentesocietet.

Læst plakat om salg af både eller joller, bygget af eg, til fremmede eller til udførsel til fremmede steder.

Læst et skøde- og købebrev dat. 9. marts 1757 hvorved Margrete afg. løjtnant Hans Andersen af Allinge sælger til sin søn Niels Hansen Holm i Allinge for 481 sdr. Foruden gård med plads og haver i Allinge 2½ tdl. bygjord i Kampeløkken, 6 tdl havrejord sammesteds og den dertil grænsende åpart eller skovdel, samt del af en eng -Engen kaldet, en skovdel kaldet Bekken ved Begageren, samt alt hendes husgeråd, kreaturer, uldent og lindet indet undtaget.

Jens Pedersen af Vang i Rutsker sogn havde stævnet Wefst Pedersen og hans hustru Lisbeth af Allinge for gæld på 11 sdr. 6 skilling. Wefst Pedersen og hans hustru var ikke mødt. To godvillige vidner var mødt, nemlig Hans Nielsen og Michel Hansen Kaas af Allinge. Hans Nielsen berettede, at Wefst Pedersen havde fortalt ham, at han for kort tid siden havde gjort regnskab med Jens Pedersen, så han mente ikke, at det nu igen var tid til regnskabsaflæggelse. Jens Pedersen fra Vang havde leveret laks til Wefst Pedersen, som han ikke havde betalt. 

Michel Hansen Kaas bekræftede Hans Nielsens vidnesbyrd.

Sagen udsat i 14 dage, hvor Wefst Pedersens hustru skal indkaldes til at vidne. (Fordi Wefst Pedersen var bortrejst?)

Jens Pedersen var Vang mødte i retten og ville ikke lade Wefst Pedersens hustru afhøre, da han mente at gældsforpligtigelsen var bevist, således at sagen kunne gå til doms. Han ville dog på næste ting om 14 dage fremlægget et specificeret regnskab. Wefst Pedersen var ikke mødt, men han fik endnu en chance om 14 dage før sagen gik til doms.

Jens Madsen af Allinge stævnede Poul Andersen, nu i København og Niels Andersen af Allinge. De to skulle have tilforhandlet sig et stykke jord af afgangne Esber Pedersen i Allinge på en "snedig maade". Jorden lå i Krantshøj og ved skødet den 17 juli 1754, skulle det være 2 tdl. bygjord. Det var meget mere. De to havde kun givet hvad man betalte for 1 tdl. Jens Madsen førte sag for sin nyndling Anders Andersen, som var fuldbrodersøn til Poul og Niels Andersen. Anders Andersens fader var død.

Stævningen af Poul Andersen var sket for 6 uger siden på han sidste opholdssted inden afrejse, som var hos Peder Svendsen i Allinge. Stævningen af Niels Andersen var sket på lovmæssig måde for 8te dage siden. Poul og Niels var ikke mødt i retten.

Som vidner var indkaldt Peder Svendsen og hustru Johanne, Giver Løvingsen, Kierstine Niels Andersen.

Som eneste vidne var Peder Svendsen mødt. Jens Madsen fik ikke vidnet til at bekræfte, at jordstykket var på 2½ tdl.og bygjordprisen på 1 tdl. så nær byen var over 100 sdr.. Vidnet kunne referere den afdøde Esber Pedersen, som havde sagt at jordstykket var på 13 skpl gammel mål og efter jordens beskaffenhed og bonitet så skulle det koste 120 sdr. pr. tøndeland. Han vidste ikke om det var sandt, at de to kun havde fået jorden for dette beløb. Peder Svendsen, som var søstermand til Poul og Niels, havde måtte betale en sum penge til arvingerne, som skulle udligne værdi af jorden. Dette skulle være sket efter et forlig. Sagen blev udsat i 14 dage og der blev pålagt de øvrige vidner at møde.

Vefst Pedersen mødte nu i retten i sagen som Jens Pedersen fra Vang førte mod ham. Vefst Pedersen lovede at betale Jens Pedersen indenfor 14 dage for hans laksefiskeri

Læst kgl. reskript om regler for umyndiges gods og midler, der står i prioriteter i købstædernes gårde og huse, samt om udlån af disse.

Læst købe og skødebrev hvorved Søren Sørensen i Allinge sælger sit hus på 3 stolperum med plads og have for 30 sdr. til Lars Andersen af Gudhjem.

Jens Madsen af Allinge fortsatte sin myndling Anders Andersens sag mod Niels og Poul Andersen. Første vidne var Johanne Peder Svendsen, som kunne bekræfte at Krantsehøjjorden var 13 spl. gl. mål. Hendes mand havde tidligere dyrket jorden. Hun havde intet begreb om værdien af jorden. Hun vidste dog at Niels og Poul Andersen, der var Esber Pedersens stedsønner, havde betalt 48 sdr og Peder Svendsen 52 sdr. til Anne Catrine Mortensdatters gods, der stod i boet. Hun var ikke ekendt med, at Niels og Poul havde betalt ekstra for jorden end de 48 sdr. de betalte efter skiftet.

Giver Løvingsen fortalte at den forrige ejer af jorden, Anders Nielsen og den afdøde Esber Pedersen havde fortalt ham, at det var 12 skp. gl. mål til udsæd. Han havde tillige hørt fra Peder Svendsen, at de to brødre hver havde betalt 24 sdr. for Krantsehøjjorden. Han havde hørt at Niels Andersen og Peder Svendsen havde betalt en del penge efterfølgende for deres arv efter Esber Pedersen. Men han havde kun set og læst en kvittering på 48 sdr. udgivet af Esber Pedersens arvinger.

Niels Andersens hustru Kierstine vidste ikke noget af hvad pris og betaling hendes mand havde givet. Men hun vidste, at han havde goivet13 sdr. ekstra.

Niels Andersen havde foreslået Jens Madsen et forlig. Ved første skibslejlighed til København ville Niels få broderen Poul til skriftligt til at vedstå samme forlig. Jens Madsen udsatte sagen i tre uger i håb om, det der kunne foreligge en accept fra Poul Andersen.

Jens Pedersen fra Vang var igen på tinget, da Wefst Pedersen ikke, som lovet på sidste ting, havde betalt de 11 sdr. som han  skyldte. Sagen blev derfor ført til doms.

Mathias Kettelsen bad byfogeden at skønne Hammershus skovparter. Efter sædvane påtog de otte stokkemænd sig opgaven

Stokkemændene fremlagde deres skriftlige skønforretning af Hammershus birks skove.

Michel Grønbech havde fået fuldmagt til på Vefst Jensen Skous vegne, at føre en tingsvidnesag vedr. hans tørvemose kaldet Egesdam, samt noget kløvgang, der blev kaldt for Egesklippen. De to områder var blevet opmålt af oberstløjtnant Schor. Grønbech havde indvarslet oberstløjtnant Schor, Amtmand Urne og generalauditør og amtsforvalter Andresen. Ved samme stævning er indkaldt Løjtnant Schor og løjtnant Falenkamp.

Oberstløjtnant Schor havde skriftligt argumenteret imod stævningen og påstand om, at dette område var Vefst Jensen uvedkommende. Det var amtsbetjentene, der havde til opgave, at forsvare kongens ejendomme og som sådan, måtte de høres og eksamineres.

Dernæst læstes generalauditør og amtsforvalter Andresens skriftlige protest. Vefst Jensen kunne ikke føre  tingsvidne i mark- og grænseskelsager mod kongen.

Grønbech udtalte, at hans klient Vefst Jensen  ikke havde til hensigt at vinde nyt land, men at bevise, at han og de forrige brugere af Slotsladegården, havde vundet hævd og brug af Egesdammen og Egesklippen og dermed bevise, at det var hans retmæssige ejendom. Det var indgærdet som han øvrige ejendom og dermed med i den såkaldte Slotsvangsejendom.

Dommeren kunne ikke nægte Vefst Jensen at føre vidner. De indkaldte vidner var Jørgen Johansen, Peder Monsen, Welem Hartvig og hustru Boel, Simon Andersen, Jesper Hansen og løjtnant Rasmus Weidichsen alle af Allinge. Fra Sandviv var indkaldt Andris Knudsen, og Magrete Peder Mikels, Jens Boesen ved Koeløkken. I slotsvangen Jørgen Andersen og Hans Nielsen ved Slottet og Margrete Anders Oles af Egesløkken.

Første vidne var Jørgen Andersen. Han havde sammen med Hans Nielsen virket som arbejdsfolk ved løjtnantens opmåling for 3-4 uger siden en søndag under prædikenen i tre timers tid. Vidnet forklarede, at Slotsvangens udgærde gik fra Møllebakke eller Krakbæk og langs den vestre ende af Egesdammen til dammen yderste side. Dammen har i 30 år været brugt af den som har haft slotsvangen i brug til tørveskær og til Romme (?= rør) mejning.

Dernæst Hans Nielsen, der bekræftede Jørgen Andersens forklaringer.

Jesper Hansen huskede 50 år tilbage i tiden. Dengang havde Niels Hansen Egedammen og Egesklippen i fæste, som han brugte til tørvegravning og romme mejning, fævogning og brændsel. Han havde engang købt romme af Niels Hansen til en hel længes tag for 36 år siden. Senere havde han købt romme af Vefst Jensen. Jesper Hansen har haft kontakt med øvrigheden på Hammershus og leveret smedearbejde til dem. Hammershus har aldrig benyttet sig af Egedammen eller egeklippen til rommemejning, tørveskæring eller kløvgang. Han har tidligere været involveret i sager om brugsret til Habedams enge og andre stder, men der har aldrig været tvivl om Egedammen og Egeklippens tilhørsforhold. Egesløkken omkranser Egesklippen østre, sydlige og sydøstlige del af løkken. Der har fra gammel tid været et dige, der senere var blevet erstattet af stengærde helt ned til Brogårds marker. Men der ligger flere gærder hin og did, men ingen betragtes som markskel.

Peder Monsen kunne også huske 50 år tilbage i tiden og kunne ikke mindes, at andre en den der havde Slotsvangen i brug, brugte Egesdammen Egesklippen. Han bekræftede også, at de små rækker stengærde ikke nødvendigvis bruges til at markere markskel.

Dernæst Boel Welem Hartvigsen, der kunne huske 54 år tilbage i tiden. Hun huskede at Niels Hansen skar tørv "i den yderste side vester til Egesdammen".

Jørgen Johansen vedstod de tidligere vidnesbyrd.

Rasmus Weidichsen kunne huske 40 år tilbage og at Niels Hansen skar romme i dammen.

Simon Andersen mindedes 36 år tilbage og kunne bekræfte de tidligere vidners udsagn.

Margrete Peder Mikkelsen kunne huske 48 år tilbage hvor hendes mostermand Niels Jørgensen havde slotsvangen i fæste.

Margrete Anders Olsen huskede 32 år tilbage.

Andris Knudsen mindedes 40 års tid.

Jens Boesen mindedes i 36 års tid. Hun bekræftede de forrige vidner udsagt.

Grønbech læste  skødet fra 1. februar 1745. Og fik derefter tingsvidne på afhøringerne.

Der blev afsagt dom i sagen mellem Jens Pedersen fra Vang og Vefst Pedersen for manglende betaling for laks for i alt 11 sdr. 4 sk..  Dommen var i alt enkelthed, at Vefst Pedersen skulle betale for laksene, samt sagsomkostningerne 2 sdr. og betaling for beskrivelse af dommen til sagsøger. Betalingen skulle ske inden 15 dage ellers ville der ske udlæg i hans gods.

Læst kgl. forordning om alle sorter mønters udførsel, samt regler for rede penges afhentes af borgere.

Læst en panteobligation hvorved Jacob Madsen i Allinge tilstår at skylde Herman Bohn Mortensen i Rønne 180 sdr. i rede penge. Som sikkerhed for lånet var sat1½ tdl. bygjord i Grummeløkken i Allinge Byvang, samt 1½ læs enges jord i Sandvig Byvang kaldet Sønekilde. der var desuden sikkerhed i hans iboende gård i Allinge

Jens Madsen og Niels Andersen af Allinge mødte og læste et skriftligt forlig af 18. oktober 1757. Niels Andersen overlader til Jens Madsens myndling Anders Andersen et skpl. bygjord i den sydligste del af Krantshøjs jorden i Allinge Byvang. Ved forliget ophævede Jens Madsen sagen mod Niels Andersen. Jens Madsen manglede endnu at komme overens med broderen Poul Andersen i København, men han ville ikke føre sagen mod ham for nuværende. Han håbede på et mindelig forlig. Hernæst afskrevet forliget mellem Jens Madsen og Niels Andersen (udmålingen af jorden skulle ske til foråret: Hvad der kan sås med en skæppe byg i gammelt mål var for fremtiden Anders Andersens jord)

Birketinget blev afholdt af birkeskriveren Lars Birch på Eskel Poulsen vegne.

Michel Grønbech mødte på vegne af Johan Hansen og Vefst Vefst Pedersen i sag mod Niels Hansen Holm i Allinge. Anledningen var et skøde udgivet af sal. Margrete sal. Hans Andersen af Allinge til hendes søn Niels Hansen Holm, dat. 9. marts.

Niels Hansen Holms værge Giver Løvingsen var ikke mødt, men det var hans moders søskendebarn Jesper Hansen af Allinge. Jesper Hansen påpeger, at Niels Hansen Holm havde tre brødre og en søster, der på samme måde har gods stående i stervboet. Derfor kunne han ikke godtage stævningen som gyldig. Birkeskriveren udsat derfor sagen til næste ting, hvor birkefogeden ville være tilstede.

Peder Svendsen af Allinge mødte, som værge for sin myndling Hans Matthiasen, der er hans hustrus halvsøstersøn. Sagen var at han ville opbyde myndlingens arvemidler på 13 sdr 8 sk. efter sin halv morbroder Michel Andersen iflg. skiftet den 24. marts 1755 og arvemidler efter sin halvmorbroder Henrich Andersen og Hans Andersen.

Kgl. Plakat om bøder på 50 rdr. som idømmes folk, der spiller og handler med ustemplede kort.

Læst patent på højesterets afholdelse i 1658.

Læst kgl. deklaration om ophævelsen af handel på Spanien.

Amtmand Urnes skrivelse af 30. nov. 1757 om forbud mod at transportere en til landet deporteret person ved navn Kaartegaard (Kortegaard). Folk med både i Allinge og Sandvig blev pålagt at passe på deres både, således at personen ikke skal undvige.

Grønbech frafalder Johan Hansen og Vefts Pedersens sag mod Niels Hansen Holm, men forbeholder sig ret til at genoptage den om nødvendigt. Ligeledes ville Jesper Hansen på Niels Hansen Holms vegne have sagen stoppet foreløbigt til detaljer var undersøgt.

Kgl. majestæts tolder Hans Jacobsen Krag mødte på tinget for at få et lovformeligt tingsvidne på strandingen den 18. november 1756 af skibet fra Horn i Nordholland ført af skipper Visker. Skibet strandede ud for Allinge med en ladning fra Riga bestående af tømmer på vej til Ostende i Flandern. Tingsvidnets formål var at klargøre hvor meget der var blevet bjærget. Som vidner var indkaldt Jesper Hansen, Jens Madsen, Michel Grønbech og Hans Jespersen.

Det første vidne var Jesper Hansen, der havde været formand for bjærgerne. IDer blev bjærger: 8 stk Bøg Sprieder (? måske spryd), 22 stk moller Ruder (sandsynligvis Roder, der var det nederste af en mast), 140 stk bjælker af diverse længder, 20 stk. runde spirer (Rundholt af mindre dimensioner end master og større bomme. Spir anvendes som ræer, bramstænger og spager), 120 stk bådsmaster, 240 stk bådstager og 1436 stk hoved Spager (trækstænger), samt en del tomme hørfrøtønder. En del af træet var skadet efter at være blevet slået mod klipperne. En del af skibets indenbordslast var ikke bjærget. De øvrige vidner bekræftede dette.

Tolder Krag fremstillede vurderingsmændene, som var Ole Olsen Sonne, Jørgen Jørgensen, Hans Friederichsen og Christen Pihl alle fra Olsker. Deres taksationsforretning af 14. december 1756. Deres skriftige forretning blev oplæst og blev tilføjet tingsvidnet.

Værgen Peder Svendsen opbød for anden gang sin myndling Hans Matthiesens arvekapital efter hans 3 morbrødre.

Dernæst valgtes næste års stokkemænd: Lars Hansen, Niels Friederichsen, Hans Hansen Pihl, Mads Giertsen og Niels Hansen Holm af Allinge og af Sandvig Svend Monsen, Hans Sterk og Jens Hyldebrand. Som taksatorer valgtes af Allinge Johan Samuelsen og Jens Madsen og af Sandvig Jørgen Jørgensen og Andris Knudsen. De to kæmnere Hans Olsen og Michel Grønbech fortsatte for året 1758

Læst en panteobligation hvorved Lars Hansen tilstår at skylde 30 sdr- til Hans Pedersen Vest i Rø sogn. Som pant var Lars Hansens gård i Allinge med tilhørende plads og have.

For retten kom Niels Pedersen borger og væver i Rønne og ville have et tingsvidne på at han er fuldbroder og arving til sin afdøde søster Sidsel Pedersdatter, der var gift med brændevinsbrænder Christian Nielsen i København. De var begge født i Allinge menighed og deres forældre var Peder Hansen og Kierstine Hartvigdatter. Som vidner havde han indkaldt Jesper Hansen, Peder Monsen, Jørgen Johansen, Giever Løvingsen og Christian Rasmussen.

Jesper Hansen bekræftede slægtskabet. Deres far Peder Hansen druknede da de var unge. Peder Hansen blev fundet og begravet. Moderen døde uden i enkestand uden at have været gift med andre. Jesper Hansen havde talt med Sidsel Pedersdatter flere gange i København og han vidste, at hun var blevet gift med en brændevinsbrænder. Hun var nu død og ikke efterladt sig nogen livsarvinger. Mange i menigheden kan bevidne, at de to børn var døbt af præsten Søren Schade (altså før 1713), men der fandtes ingen bevis i kirkebogen.

De øvrige vidner bekræftede Jesper Hansens udsagn.

De fire taksatorer fremlagde deres skriftlige skattetakster og leverede "logsqvartalsedlerne" til vedkommende.

Kæmneren Grønbech aflagde regnskab for 1757. 3 mark og 10 skilling af de uvisse indkomster har byen til gode hos ham. Allingekæmneren skyldte 1 mark og 4 skilling.

Ungkarl Hans Bidstrup Ibsen på 22 sg. i Olsker stævnede Lars Kingren i Sandvig for gæld på 5 sdr. 4 sk.. Lars Kingren vedkendte sig gælden, men han kunne ikke betale pgra fattigdom. Hans Bidstrup forlagte pengene nu og ville have dom. Hvilket Lars Kingren ikke kunne nægte. Dommen blev afsagt: Lars Kingren skulle betale beløbet og 5 mark i omkostninger inden 15 dage.

Peder Svendsen opbud sin myndling Hans Matthiasens arvekapital for tredje gang. Ingen ville overtage arven og forrente den. Peder Svendsen kunne nu beholde pengene og slippe med en rente på 1 mark 10 skilling årligt (= 2 %, da Summen var 13 sdr 8 sk.)

Sættedommeren Christian Rasmussen satte sig i dommersædet, således at birkefoged Eskel Poulsen kunne få et tingsvidne på de uvisse indtægter i året 1757 der tilhørte kongen. Dette var ikke tilfældet. Endvidere skulle arv, der er ført ud af landet angives. Dette var tilfældet for en arv efter Rasmus Larsen, der døde den 22. august 1726. Arven var nu udført til hans søn Andris Rasmussen Lind, der boede i Amsterdam i Holland. 

Birkefogeden indskærpede borgerskabet i flg. forordning af 14. august at de skulle angive om der var jord, der ikke blev beskattet. Med fælles ed afsagde borgerskabet, at det ikke var tilfældet.

I stedet for Jens Hyldebrand i Sandvig valgtes i stedet Peder Pedersen ved Gaden som stokkemand. Hyldebrand havde været stokkemand for nylig og blev således fritaget.

Tinget blev afholdt af konstitueret birkefoged Michel Pedersen Grønbech.

Amtmand Urnes konstitution af dato 15. februar af Michel Grønbech som birkefoged efter at Eskel Poulsen var død.

Læst et skødebrev dat. Sandvig den 24. oktober 1757 udgivet af Michel Mogensen Torn til hans dattermand Jens Jørgensen i Sandvig på et tdl. bygjord i Storevang i Sandvig byvang, Han havde solgt jorden for 100 sdr. til dattermanden.

Giver Løvingsen i Allinge udgav et pantebrev for et lån på 120 sdr., som han havde fået af Haagen Weidichsen på 20 sg. i Olsker, mod pant i 2 td bygjord i Hestens høj.

Læst en forening og kontrakt mellem Sidsel Hans Giertsen i Sandvig og hendes søn Helge Hansen, som hun overlader sin formue og ejendom, mod at han udfrier arvingerne og kreditorerne, der er nævnt i skiftet efter faderen Hans Giertsen d. 19. september. Helge Hansen skulle forsørge sin moder og give hende en anstændig begravelse.

Læst kgl. forordning om svigagtige debitorers "opbudsboer" skal behandles.

Læst et skøde, der viste at Peder Jørgensen af 9. sg. i Olsker havde solgt 1 tdl. bygjord i Seversløkken i Sandvig byvang til ungkarl Hans Hansen Ancher af Sandvig for 175 sdr.

Læst et pantebrev på et lån af 110 sdr. som Hans Hansen Ancher af Sandvig havde fået af Jep Markussen på 10. sg. i Rø, med pant  i 2 skpl. bygjord i Seversløkken.

Læst et auktionsskøde hvor Hans Hansen Ancher  den 30. marts havde købt et hus med tilhørende plads og have som førhen havde tilhørt Hans Hansen Vang, for i alt 40 sdr.6 skilling.

Læst et skøde hvorved Peder Hansen i Sandvig sælger sit 4 stolperum hus med plads og have til Michel Pedersen Grønbech for 40 sdr.

Læst et skødebrev af 4. marts 1757 hvorved Peder Michelsen af Sandvig sælger til sin søn Michel Grønbech i Sandvig en løkke beliggende ved Hammersø med en derpå liggende husestel for 20 sdr.

Læst kgl. plakat om vidnesførelse i sager omhandlende toldsvig og betjentes embedsmisbrug.

Læst kgl. reskript fra stiftsamtmand Scheel om tidligere udgivet reskript fra 28. maj 1735 at ingen domme på livet må eksekveres uden kongens  "refererte" (tilladelse)

Læst kgl. plakat fra 22. april 1758 om skærpelse af reglerne for farten på Grønland fra 26. marts 1751.

Læst kgl. Plakat om forbud af hestes udførsel af landet.

Læst pantebrev hvorved Hans Knudsen i Allinge vedstår at have lånt 100 sdr. af dydige matrone Marte Kierstine sal. byfoged Eskel Poulsen i Hasle, mod pant i den søndre del af Skrædderløkken.

Læst rentekammerets skrivelse til stiftsamtmanden Holger Scheel om at ingen må købe gård, hus, have, løkke eller andet uden at forsyne sig med skøder og adkomster på behørige stemplede papirer. Hvis nogen havde ejendom uden disse adkomster, skulle de indsende dokumenter til stempling.

Ved konstitueret birkedommer Michel Grønbech.

Læst kgl. Plakat ang. hvor meget de handlende kunne medtage på skibe, der sejler op "de kongelige danske Americanske eilande". Dat. rentekammeret 3. juni 1758.

Læst et pantebrev på et lån på 100 sdr., som Peder Svendsen af Allinge havde fået af Mads Pedersen i Allinge mod pant i hans gård, have og plads, samt i bygjord kaldet Asserelle.

Læst et pantebrev på et lån på 350 sdr. som Eskel Jacobsen af Kokkeløkken havde fået af Chrsitopher Hansen Christophersen på Nordre Hallegård i Olsker mod pant i al sin ejendom, som er ungefær 3½ tdl. bygjord, 45 læs enges, samt gård, pladser og have.

Lars Thomesen boende i Allinge fik borgerskab i sidste klasse.

Hans Jensen af 38. sg. i Rutsker mødte på sin moders Dorthea afg. Hans Larsens vegne og stævnede Johans hansen af Allinge for gæld på 20 sdr. 3 mark 12 skilling. Johan Hansen erkendte, at han havde lånt 20 sdr., men han havde leveret 20 ol sild til Hans Larsens broder Anders Larsen, samt at han desuden havde betalt Hans Weidichsen i Hasle de 20 sdr., som betaling for Hans Larsen, der havde en gæld på 20 sdr. til Weidichsen. Hans Larsen udsatte sagen til næste ting.

Tinget sat og holdt af konstituerede birkefoged Michel Grønbech.

Amtmand Urne skrivelse af 27. juni, foranlediget en henvendelse fra Rentekammeret, forbød indførsel af enhver art varer til landet eller Christiansø uden at det var blevet angivet for den nærmeste toldbetjent. Hvis ikke, skulle varerne konfiskeret.

Christopher Hansen Christophersen af Nordre Hellegaard i Olsker havde stævnet Giver Løvingsen af Allinge for gæld. Giver Løvingsen var ikke mødt.

Hans Jensen af 38. sg. i Rutsker mødte i sagen mod Hans Jensen. Begge parten lod sagen gå til doms. Dommen frifandt Johan Hansen, som havde afsagt sin saligheds ed om, at  han havde betalt Weidichsen i Hasle de omtalte 20 sdr.

Holdt af konstitueret birkefoged Michel Grønbech.

Christopher Hansen Christophersen fra Ndr. Hallegaard i Olsker mødte i gældsag mod Giver Løvingsen. Giver Løvingsen var heller ikke denne gang mødt. Christopher Christophersen fremlagde en skriftlig erklæring fra 9. april 1756 udstedt af Giver Løvingsen om, at han skylde 20 sdr. Sagen blev atter udsat, men med pålæg om at der skulle falde dom på næste ting.

Holdt af konstitueret birkefoged Michel Grønbech.

Læst amtmand Urnes skriftlige ordre af 13. juli om forbud, at levere brænde eller ved til skibene, der lå ud for Allinge og Sandvig.

Hans Jørgen Skougaard læste kongelig bestalling af dato 26. maj 1758 på byfogederhvervet i Hasle, Nørre herreds foged, samt at være birkedommer til Hammershus birk. Herefter han overtog dommersædet.

Læst pantebrev dat. 15. august der viste at Anne Elisabeth sal. Jørgen Johansen i Allinge havde lånt 182 sdr.1 mark og 15 skilling af arvekapital som Hans Hansen af 68. sg. i Østermarie havde stående efter hans myndling Christen Lind Jepsen. Som pant sat sat 9 skpl. bygjord i Grummeløkken, samt en eng og skovbuske og havrejord. Lånet blev bevidnet af enkens broder Lars Birch.

Afviklet af Lars Birch på birkefoged Skougaards vegne.

Blev læst et skøde af 1. maj 1758 som viste at Jørgen Jørgensen af Sandvig havde solgt en eng indenfor Snabeleddet til Peder Hammer i Sandvig for 25 sdr.

Kgl. holtsførster Matthias Kettelsen bad om at 8te mænd syner Hammershus birks skove, hvor mange piletræer der var sat og hvilke nye stengærde der var rejst på ladegården. Efter sædvane skulle udføre denne forretning og samtidigt undersøge om der var gjort skade på skovene ved ulovligt hugst.

Tinget blev holdt af den nye birkefoged Skougaard.

Der blev læst rapport om birkets skove, gærde og pile.

Tinget blev afholdt af birkeskriveren Lars Birch på birkefogedens vegne.

Jørgen Jørgensen fra 3. sg i Olsker stævnede Axel Lind for en panteobligationsgæld på 35 sdr. og påløbne renter. Som vidner var indkaldt Hans Jensen og Mons Jensen i Allinge . Axel Lind var ikke mødt i retten. De to vidner havde overfor Axel Lind opsagt lånet ved fastelavnstiden.  Jørgen Jørgensen udsatte sagen til næste ting.

Læst kgl. patent på højesters afholdelse i 1759.

Læst kgl. reskript, som var sendt  via stiftamtmand Scheel til landets magistrater og byfogeder. Reskriptet forbød købmænd og kræmmere, der solgte silke og uldvarer, at få borgerskab uden tilladelse fra landets økonomi- og commercekollegium.

Læst skødebrev af 17. juli 1758 hvorved Hans Hansen Phil af Allinge solgte 1 tdl. bygjord i Kranseløkken for 122 sdr. til Mads Giertsen.

Læst pantebrev på et lån af 100 sdr. som Mads Giertsen havde fået at sandemand Anders Jensen i Rø mod pant i Kranseløkken og i Mads Giertsens hus i Allinge.

Læst et pantebrev på et lån på 300 sdr. som Jørgen Jørgensen i Sandvig havde fået af Mads Clemen Engel i Hasle mod pant i 1½ skpl. bygjord i Gedeløkken, 6 skpl. bygjord i Dallen (+), samt i Jørgen Jørgensens gård med have og plads i Sandvig.

Læst et skødebrev der viste at Hans Phil i Allinge havde solgt 2 tdl. bygjord kaldet Brinken og 1 tdl. havrejord kaldet Kokkeløkken for 240 sdr. til Hans Samuelsen i Allinge.

Jørgen Jørgensen fra Maegård i Olsker var mødt for at se om Axel Lind var på tinget. Hvilket ikke var tilfældet. Jørgen Jørgensen gav Axel Lind mulighed for at møde på næste ting, ellers ville han lade sagen gå til doms.

Læst et pantebrev på et lån på 50 sdr. fra 13. januar som Christian Rasmussen havde fået af Anders Jørgensen på 51. sg. i Klemensker. Som pant var sat Christian Rasmussens gård, plads og have i Sandvig.

Læst et pantebrev fra 30. september 1758 på et 100 sdr.lån som Lars Hansen i Allinge havde fået af Vefst Hansen på Vestergaard i Rutsker. Som pant var sat 1 tdl. 1 skpl bygjord kaldet Hyldeslet liggende syd for Allinge.

Læst et pantebrev fra 30. september på et lån på 100 sdr. som Lars Hansen i Allinge havde fået af Peder Kub på 8 sg. i Rutsker mod pant i 1 tdl. bygjord og 3 skpl. bygjord på Hans Jens Vang i Allinge byvang.

Læst et gavebrev dat. 7. november 1758 udgivet af Hans Hyldebrand i Allinge til sin datter Maren og hans dattermand Christian Jørgensen. Som gave og hjemgift havde han overdraget 7 skæppeland bygjord kaldet brinken i Allinge byvang.

Atter mødte Jørgen Jørgensen af Maegården i sagen, hvor han havde stævnet Axel Lind, men Axel Lind udeblev atter. Han fik atter fristen udskudt til næste ting.

Derefter blev valgt stokkemænd til det kommende år: Lars Thomesem, Niels Hoby, Anders Jepsen, Jacob Poulsen og Christian Jørgensen af Allinge og fra Sandvig Helge Hansen, Boe Haagensen og Hans Wig.

Som taksatorer valgtes af Allinge til formand Jørgen Samuelsen og Hans Pedersen og af Sandvig Hans Jespersen og Jens Hyldebrand. De fik pålagt at taksere således at det fulgte forrige års skatter mest muligt.

Hans Olsen blev fritaget og Giver Løvingsen valgt i hans sted. Michel Grønbech var ikke mødt og fralagde sit kæmnerembede, så han blev pålagt at fortsætte opgave det følgende år.

De fire taksatorer fremlagde deres ligning af skatter for 1759, som blev vedtaget, således at lodsedler på kvartalsskatten kunne udleveres.

Den afgående kæmner Hans Olsen afregnede 1 mark og 10 skilling til den nye kæmner Giver Løvingsen. Sandvigs kæmner Michel Grønbech var ikke mødt.

Sættedommeren Christian Rasmussen overtog dommersædet, således byfoged Skougaard kunne få tingsvidne på kongens uvisse indkomster for 1758. Det eneste der var kommet af indtægter var auktionssalget den 4. april af det bjærgede tømmer. Borgerskabet kunne ikke angive jord, som ikke var skatteansat.

Birkedommeren overtog dommersædet og læste et skøde fra 28. juni 1758 der angav, at Poul Andersen i København havde solgt et stykke bygjord i Krantshøj til sin broder Niels Andersen i Allinge for 113 sdr.

Hans Pedersen i Allinge opbød første gang sin myndling Eva Marks datters (?) arv efter sin far, mor og bror på i alt 85 sdr. 1 mark 4 skilling

Axel Lind mødte på tinget og bad om udsættelse af sagen vedr. gælden til Jørgen Jørgensen fra Maegaarden i Olsker, da han mente, at hun kunne skaffe pengene. Jørgen Jørgensen bevilgede udsættelsen

Læst kgl. reskript af 27. oktober 1758 til stiftsamtmand Scheel ang. regler for auktioner på gejstlige herregårdes tilliggende gårde.

Johan Hansen i Allinge stævnede Jacob Poulsen i Allinge for gæld. Som vidner var indkaldt Giver Løvingsen og Sidsel sal. Ole Hansen af Allinge. Jacob Poulsen mødte på tinget og vedkendte, at han skulle give Johan Hansen 14 sdr. for hans bygningsarbejde, Jacob Poulsen havde kun betalt 9 sdr. fordi bygningen var uforsvarlig gjort.

Giver Løvingsen fortalte at han havde været med Jacob Poulsen og hans hustru hos Johan Hansen da arbejdet blev aftalt, som bestod af "at sætte 4re bundt oven tømmer af ask eller før, tillige med tag Redsol af Elle og Hassel, ligeleedes at læge Tag paa, og hvis tiden blev god da at giøre tag af reen lang halm, blev den ej saa god, da at legge det af Bregne eller Løng samt Langhalm, som hand kunde afsted komme, og det paa beste og forsvarligste maade, som skulde være færdig til sidstl. Mikkelsdag 1758, og der fore skulde have til betaling 14 sdr., og der af bekom Citenten strax 6 sdr. paa Haanden, of de øvrige Penge at betale naar huuset blev færdig".

Johan Hansen vedstod akkorderingen, med den klausul, at for den sum, kunne han ikke skaffe noget "capital Tømmer".

Giver Løvingsen sagde, at tømmerværket kunne vel gå and, da Johan Poulsen havde medtaget et bundt "Spender som paa ankredes", men taget var ikke så "forsvarligt med langhalm, men meere af Løng"

De to kom under sagen til enighed. Johan Hansen fik 4 sdr, hvori sagens omkostninger var iberegnet

I gældsagen mellem Jørgen Jørgensen fra Maegaarden og Axel Lind var der ikke sket noget og Axel Lind indfandt sig ikke på tinget, som han havde lovet. Jørgen Jørgensen krævede nu domfældelse og foruden de 35 sdr. skulle haan have tre års rente 3 sdr. 3 mark, samt i sagens omkostninger  5 sdr. Dommeren mente, at Jørgen Jørgensen havde været tålmodig og givet Axel Lind mulighed for at forklare sig og komme til en ordning. Han udbad sig udskrifter og ville afgive dom.

Følgende fik borgerskab i sidste klasse: Christian Jørgensen, Niels Hansen Holm, Anders Ibsen, Friederik Jensen, Niels Hoby, Mads Giertsen, Jacob Poulsen og Niels Friederichsen af Allinge og af Sandvig: Hans Jensen Hammer, Svend Monsen og Helge Hansen.

Borgerskabet var forsamlede for at vælge en ny formand efter den afdøde Jørgen Johansen. Formændene blev åbenbart fritaget for ægter, fordi Jesper Hansen tilbød, at fortsætte "for rætte Støke og Canone agningen" på linje med de andre bymænd, fordi han havde heste, hvilket ikke så mange andre havde i byen. Det samme lovede de to formænd fra Sandvig, Hans Winberg og Michel Mogensen, at gøre "naar fornøden er".

Der var mangel på heste i byerne og da nu borgerskabet var forsamlede, blev det besluttet, hvem der havde opgave ved borgerskabskompagniet, når kanoner og ammunition skulle flyttes. Foruden Jesper Hansen, Hans Winberg og Michel Mogensen, der skulle møde med hest, sele og de nødvendige redskaber til at flytte kanonerne. Hans Hyldebrand, Hans Olsen og Niels Hansen Holm fra Allinge og Peder Hammer fra Sandvig  skulle møde med hest og vogn til af flytte de tilhørende laderedskaber. Vefst Jensen skulle møde med heste og vogn for at flytte ammunitionskisten. Dette skulle skriftligt meddeles borgerskabskaptajnerne, som havde den udøvende myndighed.

Læst et auktionsskøde dat. 9. januar efter auktion den 3. oktober 1758, hvorved Christian Jørgensen i Allinge køber for 135 sdr. et 9 stolperums hus med plads og have

Læst et auktionsskøde på Jørgen Madsens tidligere tilhørende gård i Allinge med plads og have, som på auktion den 18. oktober blev solgt for 82 sdr. 3 mark til Christian Jørgensen.

For anden gang blev arvekapital på 85 sdr 1 mark 4 sk tilhørende Eva Madsdatter. Hans Pedersen af Allinge tilbød denne arv mod pant og renter, men ingen ønskede at overtage kapitalen.

Dom afsagt i sagen mellem Jørgen Jørgensen i Olsker og Axel Lind i Allinge ang. gæld på 35 sdr. Dommeren fremlagde sagsforløbet. Axel Lind var en enkelt gang mødt i sagen. Gældsforpligtelsen var korrekt og der skulle svares rente på 5 mark 8 skilling årligt. Som pant for lånet stod Axel Linds stuelænge og vestre længe med plads og to haver i Allinge. Dommeren fandt ingen formildende omstændigheder og idømte Axel Lind at betale 43 sdr 1 mark inden 15 dag , inklusive renter og omkostninger. Hvis ikke han kunne betale skulle pantet realiseres.

Tolder Hans Christian Krag fremstillede følgende vidner Jesper Hansen af Allinge, Hans Christian Winberg og Jørgen Jørgensen fra Sandvig. Sagen omhandlede det svenske orlogsskib "Hessen Cassel" ført af kommandørkaptajn Krekel, der den 25. august 1758 mellem kl. 5 og 6 på Hammeren nord for Sandvig løb på grund. Orlogsskibet kom fra Carlskrona på vej til Pommern med kavalerifolk og heste. Folk, heste og en del krigstøj blev ført i land. Efter at ballasten af sten kom fra borde, kom skibet igen fri. Folkene og den øvrige last blev senere hentet af et andet orlogsskib "Dronningholm" og den følgende Hygvert (hækbåd). De tre vidner bekræftede, at der intet blev tilbage, som kunne være til kongens interesse.

Hans Pedersen i Allinge opbød sin myndlings arvekapital for tredje gang. Johan Hansen bød 9 mark i rente for pengene. Vefst Jensen meddelte på vegne af Tønnes Boyesen af Rønne, at han ville forrente arven med 4 procent med "sufiseret pant og forsikring". Pengene blev leveret tilbage til Hans Pedersen. (Meningen med disse "opbydninger" af arvekapital, var at formynderen kunne slippe for at betale den fulde rente 4%, hvis ikke andre ville)

Læst kgl. plakat om at det ikke var uærligt arbejde at aftage huder af egne døde kreaturer, samt at sælge kødet til jagthunde på parforcejagt i Jægersborg, samt andre steder.

Kgl. forordning om forhøjelse af told på vin.

Læst kammerkollegieplakat hvorvidt selvejere må grave tørv.

Kammerkollegieplakat om forbud at føre forskelligt til den vestindiske øer (bl.a økser, karpefisk)

Kgl. plakat om forbud mod indførsel af tobakspiber til Sjællands Stift

Joen Madsen fra Gudhjem havde stævnet Jacob Poulsen af Allinge, som havde en arvekapital stående på 17 sdr 3 mark 13 skilling for en fraværende (bortrejst?) myndling Anders Mogensen. Joen Madsen var værge for Anders Mogensen. Jacob Madsen mødte og erklærede rigtigheden i at han havde arvekapitalen, men han kunne ikke betale en dom. Han fik udsættelse til næste ting.

Lars Hansen af Allinge fik borgerskab i sidste klasse.

Læst kgl. reskript dat. 22 december 1758 "til Indhold at naar delinqventer her efter ere til Dømt at knibes med gloende Tænger og Retterstedet er saa langt eller længere end sædvanligt fra Gierningsstedet beliggende hvor delinqventen første gang skulde knibes eller der des formeedelst skulle giøres Søerejser, maae det være tilladt, naar Executionen skal skee, til slige vanskeligheder at forekomme og forandre og determinere Stædet, da Delinqventer paa samme stæd fem gange skal knibes, ligesom det i forordningen er fastsat og dommen tilholder".

Læst amtmand Urnes autorisation af 31. januar 1759 af Michel Pedersen Grønbech skal være vicebirkefoged i den ved døden afgangne Christian Rasmussen.

John Madsen fra Gudhjem mødte ang. værgemålskapital, som han skulle modtage fra Jacob Poulsen. Han fremlagde en skriftlig redegørelse, samt en ordre fra amtmand Urne fra 13. sept. 1753. Jacob Poulsen bad om udsættelse til næste ting.

Læst et skøde af 18. april udgivet af tømmermand Jens Jensen og skoflikker David Kreds fra København til ungkarl Poul jensen af Allinge på 3 stykker jord i Allinge byvang for 94 sdr. Salget blev bevidnet af Vefst Jensen på de to københavneres vegne.

Læst et pantebrev udgivet af Niels Jensen i Sandvig til Hasle kirke og kirkeværge Jens Sørensen Holm i Hasle lydende på kapital 100 sdr. med pant i 1½ tdl. bygjord i Sandvig byvang.

Niels Hansen Holm stævnede Hans Samuelsen af Allinge, fordi han havde oppløjet en almindelig skov-, vår- og høstevej. Som vidner var indkaldt Jens Andersen og Hans Olsen fra Allinge og Giert Hansen i Sandvig, Niels Hansen, Eske Jacobsen, Hans Winberg og Mads Michelsen.

Niels Hansen var det første vidne. I 40 år havde han haft kendskab til vejen mellem Kalveløkkens sædejord og Jens Andersens skovdel, som var så bred, at man kunne køre med heste og vogn. Jens Andersen havde ophakket diget i Kalveløkken, således at vejen var blevet bredere. Niels Hansen mente dog, at vejen var blevet oppløjet inden Hans Samuelsen fik jorden. Samuelsen fik vidnet til at sige, at folk om vinteren kørte hvor de ville og ikke nødvendigvis fulgte vejene.

Eske Jacobsen kunne også huske vejen 40 år tilbage.

Hans Winbergs minde var også 40 år, men havde kun kendskag til ejerforholdet, da han tidligere boede i Allinge. dengang var det Jens Andersen der ejede jorden.

En del vidner var udeblevet og sagen blev udsat til næste ting.

Uagtet at hverken Joen Madsen fra Gudhjem eller Jacob Poulsen var mødt i værgemålssagen, blev sagen ført til doms.

Kgl. reskript om at alle der er dømt til kagstrygning og brændemærkning skal anmeldes til Danske kancelli ligesom med livssager og prøves der, dat. 23. febr. 1759.

Læst skøde hvorved Mads Michelsen af Allinge sælger gård, plads og have, samt 6 skæpper land til sin søn Jens Madsen Kaas for 215 sdr.

Læst en kontrakt mellem førnævnte Mads Michelsen og hans hustru på den ene side og deres søn Jens Madsen Kaas på den anden ang. undentag og ophold på livstid.

I sagen som Niels Hansen Holm i Allinge førte mod Hans Samuelsen mødte Holms moders søskendebarn Jesper Hansen af Allinge. Som vidne var indkaldt Mads Michelsen af Allinge. Vidnet havde i mindst 50 år kendt  til den gamle agevej som gik fra Pilegaden til Roedeløkkevejen.  Hans Samuelsen ville havde udsættelse af sagen til næste ting, således at han kunne indkalde vidner.

Dom afsagt i sagen mellem Joen Madsen af Gudhjem og Jacob Poulsen om arveparten, som han skulle have udbetalt på sin myndlings vegne.

Anders Jepsen Lund i Sandvig fik borgerskab i sidste og ringeste klasse.

Michel Pedersen Grønbech havde fået tilladelse til at føre sag for Hans Samuelsen. Grønbech mindede retten om at i flg. forordning af 31 marts 1719 skulle grænser i skel og skel i skov skulle foretages  på Åstedet og der der skulle udfærdiges en rigtig "Situations Cart" til dommeren, der først derefter kunne dømme i sagen. Grønbechs påstand var at den omtalte vej ikke havde eksisteret i 20 år og at jorden var blevet dyrket løbende. Jesper Hansen var ikke mødt. Dommeren udbad sig en situationskort til næste ting.

DOMMEN, i sagen, hvor John Madsen af Gudhjem, som værge for Anders Mogensen, skulle have krævet Jacob Madsen af Allinge for 17 sdr. 3 mark 13 skilling, samt påløbne renter på 12 sdr. 2 mark 8 skilling, var klar: Kapitalen skulle overføres fra den tidligere værge Jacob Madsen til den nuværende John Madsen i alt 30 sdr. 2 mark og 5 skilling senest 15 dage, ellers ville der ske udlæg i hans bo.

Læst ratificationen af forlængelsen af kartellet mellem den Storbritanske majestæt og den fyrstelige Durchlauchtighed til Braunsvig-Lüneborg.

Læst kgl. forordning dat. 18. maj 1759 om kassation og afskaffelse af alle fremmede stemplede kort og hvorledes indenlandske fabrikerede stemplede kort skal forhandles i Danmark og Norge.

Læst kgl. forordning dat. 25. maj 1759 om hvornår ungdommen må antages til konfirmation og hvor længe konfirmationen må udsættes.

Læst kgl. plakat om at korn igen må udføres, dat. Gottorp Slot 9. juni 1759.

Læst et skøde hvor Jørgen Jørgensen i Sandvig havde som 6 skpl. gammel mål bygjord kaldet Simonsløkken til Hans Jespersen i Sandvig for 180 sdr.

Læst et pantebrev hvorved Rasmus Jørgensen erkender at have lånt 80 sdr. af Niels Pedersen af 15. sg. i Østerlars, mod pant i 4 skpl. bygjord i Nyeløkkerne og 2 tdl. havrejord kaldet Jydetornen i Allinge Byvang.

I sagen mellem Niels Hansen Holm og Hans Samuelsen mødte Jesper Hansen og protesterede over Grønbechs krav om opmåling af åstedet, da sagen ikke omhandler markskel, men kun om en gammel agevej i Allinge Byvang. Grønbechs mening var, at sagen drejede sig om at hans klients jord skulle indtages til fælles vej. Grønbech henvisning til love var efter Jesper Hansens mening ikke aktuel, da det drejede sig om alfarvej, som nu var blevet pløjet og tilsået. Opmåling ville tilføre Niels Hansen Holm unødvendige omkostninger. Grønbech holdt fast i, at der ikke kunne afgives dom før end et lovligt syn og "grandsning" var foretaget. Dommeren mente, at kravet på åstedsforretning og korttegning var at påføre sagen flere omkostninger end , men han måtte have 14 dage tid til at finde ud af om det var et lovfæstet krav.

På vegne af Niels Hansen Holm mødte Jesper Hansen i sagen mod Hans Samuelsen. De to parter var i mellemtiden blevet enige om forlig. Hans Samuelsen overlod et jordstykke kaldet Kalveløkken til Niels Holm. Jorden havde Hans Samuelsen købt af Anders Hansen, der havde arvet jorden efter sine forældre Hans Olsen og Lisbet Jensdatter. Jordstykke skulle koste 19 sdr. Når Niels Holm havde høstet den sående sæd, skulle vejen igen genopstå og ikke senere dyrkes.

Peder Mogensen af Allinge udbad sig et tingsvidne om familieforhold. Hans søn Mogens Pedersen skulle være død på en rejse fra København til Vestindien. som vidner var løjtnant Rasmus Weidichsen, Johan Hansen, Mogens Bendixen.  Mogens Pedersen var født i Allinge af de endnu levende forældre Peder Mogensen og Marte Marie Bendixdatter. Sognepræsten havde udsted en attest af 19. juli 1759 på den afdøde person, som blev oplæst.

Læst kgl. rentekammerreskript til alle toldbetjente om nøje at eksaminere skibe fra Middelhave. Kun hvis de har gyldige sundhedsattester må de komme i land.

Læst et auktionsskøde dat. 14. september, hvorved birkefoged Skougaard havde bortautioneret Axel Linds gård i Allinge for 70 sdr. 1 mark 1 skilling til Poul Jensen i Allinge.

Hans Bendtsen af Allinge fik borgerskab i sidste klasse.

Læst et pantebrev efter et lån på 180 sdr. som Jens Madsen Kaas af Allinge havde lånt af udbygger Jens Olsen, boende på præstegårdsgrunden i Klemensker, mod pant i Jens Kaas gård, plads og have i Allinge samt 6 skpl. bygjord Ungersløkken i Allinge Byvang.

Holtsførster Matthias Kettelsen udbad sig at 8te mand skulle syne Hammershus birks skove. Efter sædvane blev stokkemændene udvalgt til denne opgave.

Synsforretningen over skovene blev læst, tilstået og påskrevet.

Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af Jens Jensen og hustru på 15. sg. i Olsker kontra Hans Bendtsen og hustru Annedorthe af Allinge. Som vidner var følgende vidner indkaldt: Boel Rasmus Jørgensen, Grete Hans Pedersen af Allinge og Marte John Hansen af Rø sogn. Hans Bendtsen udbad sig forlig og erklærede, at hans hustru intet uanstændigt havde at sige om Jens Jensens hustru. Hans Bendtsen lovede at Jens Hansen måtte beholde al sæd, som var sået på hans jorde, samt at modtage 4 sdr. for omkostningerne inden månedens udgang. Jens Jensen modtog det tilbudte forlig, men ville forbeholde sig ret til at genoptage sagen, hvis ikke pengene var betalt som lovet.

Læst kgl. anordning om at kommissions domme, der dømmer til at betale bøder til kongen, skal dommen indsendes til stiftsamtmanden, med mindre at dommen ankes til højesteret.

Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1760.

Kgl. reskript om at ingen borgerskab må gives til personer, der ikke var kongens kirkelige undersåtter.

Læst et pantebrev der viser, at Hans Jensen Møller i Allinge havde lånt 170 sdr. af Herman Jørgensen Bohn på Baggegård i Klemensker. Som pant var sat 7 skpl. bygjord kaldet Grummeløkken i Allinge byvang og et læs enges.

Læst skøde af 20. oktober hvor Peder Andersen af Gudhjem sælger et hus i Allinge på 7 stolperum for 70 sdr. til Hans Bendtsen Smed. Sælget blev bekræftet af Peder Andersens fader Anders Pedersen af Olsker.

Læst en kontrakt eller overdragelse af dato 8. marts 1759, hvorved enken Ane Elisabeth sal. Christian Rasmussen af Sandvig til sin søn Clemen Christiansen al sin formue, imod han forsørger hende med fornøden ophold i hendes levetid. Bekræftet af enkens lavværge Michel Grønbech.

Læst et skøde dat. 25. maj hvorved Lars Larsen af Sandvig sælger sit hus bestående af 6 stolperum i Sandvig med tilhørende plads og have til Ole Mogensen, som befinder sig i Sandvig for 84 sdr.

Hans Bendtsen Smeds hustru Ane Dorthe mødte i retten og bekræftede hendes mands deklaration fra sidste ting i alle måder. Da de 4 sdr. blev betalt, ophævedes sagen.

Det næste års taksatorer blev valgt: Som formand Hans Hyldebrand, Hans Jørgen Skrædder begge af Allinge og fra Sandvig Jørgen Jørgensen og Peder Sandersen.

Til stokkemænd valgtes: Ole Andersen, Hans Bendtsen Smed, Poul Jensen, Niels Andersen og Hans Knudsen og af Sandvig Clemen Christiansen, Hans Ancher og Rasmus Thomesen.

Efter tre år blev Michel Pedersen Grønbech afløst som kæmner af Peder Hammer i Sandvig. Giver Løvingsen forbliver som kæmner endnu et år.

Birkefoged var ikke mødt og da kl. var 12 nedsatte Michel Grønbech sig i dommersædet og startede retten.

Taksatorerne fremlagde deres ligning af årets skatter.

Sidste års stokkemænd blev spurt om de uvisse indtægter - hvilket der ingen havde været. Sognepræsten Lars Mahler attesterede, at der ingen lejermålsbøder var faldet.

Læst en købekontrakt af 12. dec. 1759 blev oplæst mellem enken Karen sal. Mads Jørgen Grønbech af Allinge og hendes søn Jens Madsen Grønbech, hvorved enken overdrager gård og jord til sin søn Jens Madsen Grønbech imod hendes ophold og forplejning på livstid.

Peder Pedersen Hammer af Sandvig stævnede Hans Christian Winberg fordi hans hustru skulle have taget et brev. Eftersom birkedfogden ikke var mødt i retten ville den konstituerede birkefoged ikke have noget med sagen at gøre, men pålagde de indkaldte vidner - Peder Michelsen og Peder Johan fra Sandvig - at møde til næste ting. Hans Winbergs hustrus søskendebarn Jesper Hansen mødte og tilkendegav, at han til næste ting vil udtale sig i sagen.

Læst fornyet pantebrev fra 18/11 1759 udgivet af Johan Jørgen Samuelsen af Allinge til kaptajn Mads Clemen Engel for et lån 100 sdr., mod pant i Store Vang i Sandvig Byvang og i Samuelsens gård i Allinge.

Læst et pantebrev dat. 31. dec. 1759 af Jens Pedersen Hyldebrand i Sandvig udgivet for et lån på 100 sdr. af kaptajn Mads Clemen Engel i Hasle med pant i 7 skpl. bygjord kaldet Saivan (?) og 6 skpl. bygjord samme sted.

Ud i sagen, hvor Peder Pedersen Hammer havde stævnet Hans Winberg og hustru Margrethe i Sandvig ang. et brev som Winbergs hustru skulle have taget afbeskikkelsesmændene og revet det i stykker, oplæstes en skrivelse fra Hammer, hvor han fastholdt sin sag og at han ville indkalde nye vidner til næste ting.

Michel Pedersen Grønbech havde fået tilladelse til at møde i retten for Peder Hammer i sagen mod Hans Winberg og hustru. Jesper Hansen mødte på vegne af Hans Winberg og hans hustru Margrethe og erklærede, at Grønbech ikke kunne føre sag på tinget, hvor han havde øvrighedsopgaver. Jesper Hansen kunne som prokurator ikke føres som vidne i samme sag, derfor leverede dommeren hans skriftlige indlæg tilbage. Hans Winberg og hustru var ikke mødt. De indkaldte vidner var: Peder Michelsen, Peder Johansen, Marie Hansdatter, Niels Jensen og hustru Anike, Lars Larsen, Peder Larsen Lyng alle af Sandvig, og Eske Madsen fra Kokkeløkken, samt Jesper Hansen af Allinge.

Imidlertid kom parterne til forlig. Jesper Hansen lovede på Hans Winberg og hustrus vegne, at de ville betale 6 sdr. til Peder Hammer. Peder Hammer accepterede hvis pengene blev betalt inden midfaste og sagen blev ophævet.

Rasmus Tommesen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.

Læst kgl. forordning ang. oprettelse af Vestindisk og grønlands rente. og generaltoldkammer.

Læst kgl. forordning om oprettelse af en kgl. almindelig pensionskasse på livstid og den hertil knyttede Kgl. fundats.

Forordning om kgl. octroierede Veksle- oc Laane Banque udi Kiøbenhavn" og dens ønske om flere interessenter.

Læst kgl. forordning om at alle fremmede sorter glas forbydes indført i Danmark og Norge.

Kgl. forordning om at købstædernes og amternes konsumptions, familie- og folkeskat, samt kopulationspenge skal høre under det vestindiske og guineiske rente- samt generaltoldkammer.

Jesper Hansen mødte på sin søn Hans Jespersens vegne i en sag mod Michel Mogensen Torn. Årsagen til stævningen var ærekrænkende skældsord, som Michel Mogensen Torn havde kaldt Hans Jespersen. Michel Mogensen Torn havde fået amtmandens tilladelse til, at Svend Michelsen af Rønne kunne møde i sagen for ham.

Svend Michelsen havde stævnet Hans Jespersen og hans tjenestekarl Jens Haagensen for at have begået ulovligheder på Michel Mogensens jord. Det var på grund af denne episode, at æressagen var startet. Derfor mente Svend Michelsen, at tjenestekarlen ikke kunne bruges i æressagen som vidne, da han ikke kunne vidne i sin egen sag..

Jesper Hansen havde stævnet tre vidner: Jens Haagensen, Svend Mogensen og Ane Pedersdatter. Dommeren tillod afhøringen.

Jens Haagensen fortalte at han den lørdag havde hørt at Michel Mogensen var kommet, da Hans Jespersen pløjede i Skovløkken og kaldt Hans Jespersen for en "Skælm, Kanalje og en Markskelds bryder og Voldsmand" Jens Haagensen bekræftede, at da de pløjede var en tyk tåge, som bevirkede, at de ikke kunne se ret langt. Han mente at de eneste vidner til optrinet var Send Mogensen og Ane Pedersdatter, der gik øst for alvejen mod Skovløkken. Vidnet benægtede, at han havde fået pålæg om at svare som han gjorde. Jesper Hansen protesterede stærk imod Svend Michelsens ønske om at undersøge, hvad der lå tilgrund for trætterierne, men dommeren tillod Svend Michelsen at spørge ind til sagens kærne. Jens Haagensen, som drev hestene foran ploven, havde vendt ploven 4-5 gange inde på Michel Monsens pløjede jord og eng udenom de nye markskelsten. Han kunne ikke huske om hestene var på Hans Jespersens eller Michel Mogensens jord, da de omtalte episode fandt sted. Men han huskede at Michel Mogensen havde anklaget dem i at bruge hans jord til at vende ploven.

Dernæst blev Send Mogensen afhørt, men han havde ikke hørt de eksakte ord, da han var for langt væk fra de to stridende parter.

Ane Pedersdatter på 17 år som går til konfirmationslæsning var sammen med sin husbonde Hans Jespersen på marken. Hendes arbejde var "at træde forveien". Hun tilstod, at årsagen til sagen var, der der var blevet vendt inde på Mogensens jord.

Sagen synes at være afsluttet, hvorfor Jesper Hansen og Sevnd Michelsen ville have vindesbyrd beskrevet.

Dernæst stævnede Svend Michelsen af Rønne på vegne af Michel Mogensen Hans Jespersen og hans tjenestekarl Jens Haagensen for krænkelse af markskel og at få tingsvidne. Trods modstand fra Jesper Hansen fik Svend Michelsen lov til at føre tingsvidnesagen. Jesper Hansen mente at stævningen var ulovlig, da sådanne sager skulle føre på "fersk" måde og ikke efterfølgende, når der var passende. Der manglede eksakt tidsangivelse. Dommeren fastslog, at stævningen ikke kunne tidsfæstes, men kunne være sket over længere tid og derfor accepterede, at sagen kunne føres. Endvidere fastslog dommeren, at tjenestekarlen ikke kunne drages til ansvar for eventuelt ulovlighed, da han må formodes, at han er blevet pålagt at udføre et arbejde for sin husbonde.

Følgende vidner var indkaldt: Jørgen Jørgensen, Jens Jørgensen, Michel Grønbech, Hans Christian Winberg, Jens Hyldebrand, Sven Mogensen, Peder Pedersen Hammer og Hans Jensen alle fra Sandvig. Efter krav fra Jesper Hansen blev vidnerne separerede.

Jørgen Jørgensen og hans broder var, efter Michel Mogensens ønske, taget til marken mellem Hans Jespersens jord og Michel Mogensens mark for at syne den grøft, som Hans Jespersen havde gravet for at adskille jorden. Vidnet kunne dog ikke bekræfte, at grøften lå på Michels side og ej hellere at den var så dyb, at kreaturer kunne falde ned i den. (Dens dybde var til midt på benene). Michel Mogensens ønske om at sætte nye markskelsten blev ikke imødekommet af Hans Jespersen. Jørgen Jørgensen havde ejet jorden før Hans Jespersen og dengang ikke havde brugt forpløjning for ikke at beskadige naboens jord. Der var ingen uenighed og det var kutyme at vende på naboens jord.

Jens Jørgensen synes det var vanskeligt at finde markskellet, da der var kastet en grøft, der var omkring en halv til en hel alen dyb. Det kunne være farlig for kreaturerne. Han kunne bevidne at der var en skelsten i den såkaldte Jespers hul og skovløkken.

Michel Grønbech blev afhørt. Han fortalte, at han efter efter sidste "fisked" eller høst var sammen med Michel Mogensen og Hans Jespersen, Jørgen og Jens Jørgensen på åstedet for at finde ud af om den omtalte grøft var gravet på Michel Mogensens jord og om muligt at anbringe skelstene. Jens og Jørgen Jørgensen havde angivet hvortil deres forældre jord gik. De drøftede om der var behov for nye skelsten, hvilke hans Jespersen havde modsat sig, de han ikke mente var nødvendigt. Uenighederne blev ikke løst i den synsforretning.

Svend Michelsen afstod fra, at føre flere vidner og fik herefter et tingsvidne, og betingede sig, at han senere kunne tage sagen op igen,

Peder Michelsen af Sandvig ville have et tingsvidne angående sin søn Niels Pedersen Grønbech, der for nogle år siden havde stået til søs fra København og nu afgået ved døden. Han ville afhente sønnens efterladte gods og behøvede en attest på, at han var faderen. Som vidner førtes Jesper Hansen af Allinge, peder Hammer, Mogens Bendixen og Hans Wig af Sandvig. Jesper Hansen vidnede, at han havde kendt den afdøde og at han havde erfaret, at Niels Pedersen var faret til søs på vestindien og andre steder. Hans forældre var Peder Michelsen og Margrete Kierstine Hansdatter, der begge levede i Sandvig og begge i Allinge Menighed. Den afdøde var født og opdraget i Sandvig og at han ikke var vidende om, at han havde indgået i ægteskab eller havde andre arvinger end sin fader. Da vandet blev åbent og at den første fartøj var kommet fra København, havde han hørt at Niels Pedersen var død i sit logement i København. Vidnet blev tiltrådt af de andre indkaldte vidner. Peder Michelsen overlod derefter tingsvidnet til sin søn Michel Pedersen Grønbech om at foretage det fornødne. (Vor Frelsers sogn: 23/12 1759 blev Niels Pedersen Grønbech, loh.Karl, 30 år begravet på Store Kirkegård]

Michel Mogensen Torn af Sandvig trækker alle påståelser og beskyldninger, som han havde gjort mod Hans Jespersen, tilbage og vil betale Hans Jespersen 2 sdr. for sagens omkostninger.

læst et pantebrev, der viste at Mads Giertsen i Allinge havde lånt 80 sdr af Rutsker kirke ved kirkeværgen, med pant i 1 tdl. bygjord i Krandseløkken og pant i sit iboenden 6 stolperums hus og plads og have.

Michel Pedersen Grønbech fremviste en panteobligation, der viste at Jens Hansen konstabel ved Hammershus havde lånt penge af sognepræsten Lund i Vestermarie sogn. Grønbech ville føre sag mod Jens Hansen til næste ting. Han havde ikke fået øvrighedens konstitution, men fik alligevel dommerens tilladelse, til at påbegynde sagen, mod at skaffe tilladelsen til næste ting. Jens Hansen var i Rønne på eksercits og derfor var forhindret i at møde. Sagen blev udsat til 16. juli.

Læst et købe- og skødebrev, der viste at Jørgen Jørgensen i Sandvig havde solgt 2 tdl. og 1 skpl bygjord i Sandvig Byvang kaldet Jorddalen og Giedeløkken for 300 sdr.  til Hans Jespersen. Hans Jespersen skulle betale pengene til Clemen Engel i Hasle.

Michel Pedersen Grønbech mødte i sagen mod konstabel Jens Hansen, som skyldte sognepræsten Lund i Vestermarie penge. Jens Hansen var mødt og bad om udsættelse i 8te dage, da han mente at kunne få penge fra en "vis person".

Michel Grønbech ville ikke lade ham få udsættelse, da han havde advaret Jens Hansen i længere tid og at Jens Hansen havde ikke betalt. Ej havde han haft ærinde i Rønne på sidste ting, men blot brugt det som påskud til at udeblive fra retten.

Pantebrevet var fra 2. april 1758 og lød på 100 sdr. dansk courant og var tillige underskrevet f konstablens hustru Karen Hansdatter Kofod. Desuden havde Hans Sode Lund på Splitsgård i Klemensker udlagt en gæld til Sognepræsten på 17 sdr. til Jens Hansen. Sognepræstens fordring var i alt 117 sdr. og sagens omkostninger. Da dommeren ikke mente at der var yderligere materiale at lægge frem, blev sagen optaget til doms.

Kgl. forordning med forbud mod fremmed krudts indførsel.

Læst et skøde hvor Niels Olsen Hobye solgte et hus med plads og have i Allinge til sin søn Ole Nielsen Hobye.

Jesper Hansen stævnede Johan Samuelsen for at han havde ladet sine udygtige fæbud og umyndige børn drive 4 "vogtekør" undertiden 2 a 4 gange gennem Jesper Hansens sæd i Allinge byvang "i længden over 420 skridt" hvor byggen var sået. Johan Samuelsen mente ikke at han havde ødelagt noget af sæden og jorden, men han havde kun kørt med vogn og ledet sine kør ad alvejen som ligger på den nævnte jord, sådan som andre bymænd, der havde noget at gøre på den egn. Vejen havde været alvej i mands minde.

Jesper Hansen havde indkaldt følgende vidner: Hans Jensen, Peder Haagensen af Sandvig, Hans Pedersen, Thor Pedersen, Hans Jepsen, Johan Hansen og Giertrud Johan Samuelsen af Allinge, samt forbudsmændene Peder Larsen Lyng og Hans Ancher af Sandvig

De to forbudsmænd blev afhørt. De blev for 3 uger siden sendt til Johan Samuelsen for at forbyde ham at drive sine 4 kør igennem Jesper Hansen jord. Forbudsmændene havde ikke fundet Johan Samuelsen hjemme, men havde kun mødt hans hustru. Hustruen havde hørt om tidligere forbud, men han ville ikke følge ordren, med mindre han blev stævnet.

Vidnet Hans Jensen måtte tilstå at  de benyttede "fæbude" var så små, at de ikke kunne lystre køerne, som kunne gå ind og græsse på anden mands jord. De 4re køer var nu i København. Men han kunne også fortælle at der var en vej over Jesper Hansens ager op til alvejen, som blev benyttet af almuen og bymændene, men da han boede i Sandvig var han ikke så ofte i Allinge Byvang, så han med sikkerhed kunne udtale sig om vejens berettigelse.

Jesper Hansen ville have sagen udsat til næste ting. Michel Pedersen Grønbech blandede sig i sagen. Han mente, at det var en æld gammel vej, der løb fra Allinge op til "den fuldkomne" landevejen eller kongevejen. På begge sider af vejen havde Jesper Hansen jord. Vejen var nødvendig for bymændende både "i høste, sommer og fisked". Han ville ikke blande sig i Johan Samuelsens eventuelle skade på jord og afgrøde.

Læst kgl. forordning om regler for indstævning af delinqventsager skulle indstævnes for højesteret og overhofretten.

Læst et pante hvorved Jørgen Jørgensen i Sandvig erkender at skylde Hans Jespersen 200 sdr. Som pant havde Jørgen Jørgensen sat sin iboende gård med husbygning, gårdsplads, med haver, indhegninger, træer, vandinger og alt tilhørende og løsøremidler, kakkelovn, brændevinspande.

Sognepræst Lund fra Vestermarie tilkendegav, at han ikke ville føre sag mod konstabel Jens Hansen.

Jesper Hansen fortsatte sagen mod Johan Samuelsen. Det første vidne var Johan Samuelsens hustrus moders og stedfaderens tjenestekarl Hans Jepsen. Han vidnede at Johan Samuelsens to børn Bendix og Peder havde vogtet køer mellem Valborg dag og påskedag og at de havde ladet køerne gå ad gaden og at de var kommet ind på Jesper Hansens ager. Men han havde ikke set, at de havde gjort skade.

Dernæst Hans Pedersen, som var Jesper Hansens søstersøn. han fortalte at vejen havde altid været der og blev brugt af folk fra Kokkeløkken, der skulle til kirken, tinget, mølle, vandning, lyng og tørvekørsel. Han havde set de to små børn drive køerne ad helvedes skoven som tilhørte hans Jensen i Sandvig, da de ikke måtte drive de løse køer gennem jesper Hansens mark.

Dernæst Johan Samuelsens hustru Giertrud, der bekræftede, at de to forbudsmænd havde været for at give forbud mod børnenes driven med kvæg gennem Jesper Hansens ager. Hun måtte tilstå at efter forbuddet, havde hendes to børn drevet køerne gennem marken op til Bøgehøj, og så snart de kom op på deres grund, bandt de klammerne op og vogtede kvæget som andet vogtekvæg. De to børn gik nogle gange uden strømper og sko med kvæget fra byen op til fævagten og sidenhen ved middags- eller aftenstid tilbage igen. Hun benægtede, at de havde ladet kvæget gå løse når det trak dem til og fra græsningen. De havde altid gået ad vejen. De havde ofte selv fulgt med og set, at de kunne klare sagen. Deres større broder Rasmus, gik undertiden med de to mindre søskende.

Dernæst Joh. Hansen havde for 6 år siden selv ladet sin pige drive to køer ad vejen fra skoven til byen og han vidste, at Kokkeløkken brugte vejen, når de skulle i kirken om sommeren. Han mente, at det var almindeligt, at folk nord i Vangen, brugte den golde mark til kørsel uden at spørge ejeren. Peder Monsen havde en løkke i den såkaldte Præsteå.

Sagen blev udsat i tre uger.

Læst et pantebrev udgivet af konstabel Jens Hansen boende ved Hammershus for et lån på 130 sdr., som han havde fået af Michael Tamdrup, kapellan for st. Peders menighed, med pant i sit iboende hus, samt sin hustrus sæde og adgangsret til den 8.gård Lynggård i Vestermarie sogn, samt andet i hans ejendom, så som stueur, Jernkakkelovn, kobberkar store og små, heste og køer.

Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået fuldmagt til at føre sag for Hans Sode Lund fra Splitsgaard i Klemensker mod konstabel Jens Hansen for gæld. Som vidne fortalte Lars Hansen fra Splitsgaard, at Jens Hansen havde fået en gl. rød blakket hest og en ung sort hoppe for 16 sdr.

Jens Hansen var ikke mødt i retten, og fik derfor udsættelse til næste ting.

Peder Michelsen og Peder Johansen af Sandvig mødte i retten for at bevise, at Jørgen Jørgensen var lovligt stævnet af købmand og handelsmand Mads Kofod i Hasle. Jørgen Jørgensen var ikke mødt i retten og sagen blev derfor udsat i 8te dage.

Jesper Hansen mødte i retten i sagen mod sin nabo Johan Samuelsen. Han ville fremstille tre dogvillige vidner: Jens Andersen af Allinge, Eskel Jacobsen af Kokkeløkken og Margrete her fra Sandvig. Jens Andersen, som kunne huske 50 år tilbage og mindedes sin hustrus fader Niels Jørgensen, der ejede byjorden, der blev kaldt Skutegaden (?). Niels Jørgensen lod opsætte et Led på den østre eller NO ende på jorden op til den fælles gade kaldet Modeersgade ved den nordre side, som agevejen lå. Han mente at gaden ikke måtte bruges i sommer og høst.

Eske Jacobsen huskede 46 år tilbage og kunne ikke erindre, at der var en offentlig vej, men at man brugte Jacob Madsens gade om sommeren. Fællesveje var derimod Pilegaden, Modersgade, Nylandsgade og Steenersløkkegade.

Dernæst Margrete Hans Winbergs bekræftede de to forrige vidners udsagn.

Jesper Hansen mødte på tinget i hans sag mod Johan Samuelsen og ville have sagen afsluttet. Johan Samuelsen ønskede sagen udsat til næste tingdag, hvor han ville komme med nye oplysninger. Sagen udsat.

Grønbech mødte for Hans Sode Lund i Klemensker i sagen mod konstabel Jens Hansen ved Slottet. Stævningsmændene Peder Michelsen og Peder Johan af Sandvig havde ikke fundet noget hjemme hos Jens Hansen. I stedet havde de gået hen til nærmeste nabo Hans Nielsen, der ligger et ½ stenkast væk. Hans Nielsen havde lovet at forelægge stævningen for Jens Hansen, så snart han kom hjem.

Grønbech afhørte vidnet Erich Hansen af Splitsgaard i Klemensker, hos hvem tjenestekarl Hans Sode Lund arbejdede. Han vidnede at Jens Hansen havde byttet en gammel hest med en sort hoppe. Aftalen, som vidnet kendte, var at Jens Hansen skulle betale 16 sdr. til Hans Sode Lund. Jens Hansen havde med egen hånd skrevet et indlæg i sagen. Grønbech fik ikke sin vilje, da han ønskede, at sagen på nævnte grundlag skulle kunne gå til doms. Dommeren udsatte sagen til næste ting, således at Jens Hansen kunne få lejlighed til at kommentere vidnene.

I sagen Mads Kofod mod Jørgen Jørgensen. var ingen af parterne mødte. Sagen blev udsat.

Læst et købe og skødebrev 1. august 1760 vedr. Hans Rasmussen af Allinges salg af et stykke sandjord i Sandløkken i Allinge for 35 sdr. (køber ikke nævnt).

Jesper Hansen fremlagde et skriftlig indlæg i sagen mod Johan Samuelsen. Johan Samuelsen var tilstede og læste sit skriftlige indlæg, der gik ud på, at han ville komme på næste ting og svare på anklagerne.

Konstablen Jens Hansen var ikke mødt i den sag, som Michel Grønbech førte for Hans Sode Lund i Klemensker. Dommeren konstaterede, at Jens Hansen ikke var mødt på tre på hinanden følgende tingdage og derfor kunne han ikke vente længere med at afsige dommen.

Løjtnant Mads Kofod af Hasle mødte i retten i en gældsag på 3 sdr. 3 mark 6 skilling mod Jørgen Jørgensen af Sandvig. Jørgen Jørgensen var ikke mødt og da det også var tredje gang, ville dommeren afgive sin dom.

Johan Samuelsen tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen, som han var stævnet af Jesper Hansen. Uden at referere indholdet i Samuelsens indlæg, kan man læse, at det angreb Jesper Hansen i hans redelighed. Han blev beskyldt for, at have forholdt bymændene mange ulovlige processer og rettergange i gennem mange år. Jesper Hansen benægtede påstanden og konstaterede at det var uvæsentlig i denne sag. Endvidere var påstanden om, at han ikke havde "tilholdt sine børn at giøre noget gavn eller arbeide", en uforskammet angreb på hans person og var "hjernespind og vitløftigheder". Jesper Hansen ville hverken lade sig påvirke af Samuelsens indvendinger og "hvad som af ustevnte Personer kand være indvendt". Dommeren lod nu sagen gå til doms.

Dom i sagen mellem ungkarl på Splitsgaard Hans Sode Lund og konstabel Jens Hansen ved Hammershus. I det urimelige bytte med en gammel rødblisset hest mod en ny sort hest, blev Jens Hansen dømt til at betale 17 sdr. samt sagens omkostninger.

Dom afsagt mellem Mads Kofod af Hasle og Jørgen Jørgensen af Sandvig. Jørgen Jørgensen blev dømt til at betale 3 sdr. 3 markog 6 skilling samt sagens omkostninger.

Kgl. holtsførster Matthias Kettelsen mødte og bad om at for 8te mand til at skønne Hammershus Skove. Desuden skulle de se hvor mange piletræer, der var sat de sidste to år på slotsladegårdens grund, samt hvor mange favne stengærde der var sat, og hvor mange jordgrøfter, der var kastet.

Dom afsagt i sagen mellem Jesper Hansen af Allinge og Joh. Samuelsen i samme by. Dommeren kunne ikke domme Samuelsen for at have begået ulovligheder, da der var vidner, der kunne sige, at man brugte vejen til at ride, køre og drive kvæg på. Men dommeren mente at det var uansvarligt at lade to små drenge (Bendix og Peder) drive 4 køer en så lang vej gennem ageren. Samuelsns hustru havde selv erkendt, at hun eller hendes ældre drenge ofte blev sendt ud for at hjælpe de små med opgaven. Det var ikke nok at henvise til sædvane, at drenge skulle drive og vogte kvæg. Hvis det havde været 2 køer, havde det været i orden, men ikke 4. Samuelsen blev idømt en mulkt på 1 sdr. til Allinge kirke. Omkostningerne blev frafaldt for begge parter.

Skovskønningsmændene læste deres skriftlige beretning om skovenes, pilenes og gærdernes tilstand.

Læst et købe og skødebrev fra 8. januar, der viste at Hans Christian Winberg af Sandvig havde solgt 1½ tdl.bygjord kaldet Lideløkken i Allinge byvang til ungkarl Friederich Jensen i Allinge for 149 sdr. De 100 sdr. blev betalt til Anders Jørgensen af Kjæmpegaarden i Klemensker.

For retten kom skipper Jacob Martinusen fra Amsterdam i Holland, som med sin smakke, kaldet "de 4r Brødre", der var kommet fra Petersborg med hamp og jern, var forulykket.

Hans folk var: styrmand Jan Derks fra Makum i Friesland, kokken Geret Hilkes af Wausert i Friesland, Jan Hilkes fra Danzig. Styrmanden fortalte at de sejlede fra Petersborg den 2. op forbi Finlands kyst mod Sverige og ned langs Gotlands kyst i skiftende vejr, ned langs Øland d. 12. hvor det blæste op til stiv kuling. Dagen efter den 13. blæste det så hårdt, at de måtte styge foksejlet og de sejlede mod syd med en OSO vind med storm. På eftermiddagsvagten så de Bornholm i WSW retning. De satte fokken og stormklyveren til for at komme syd om Bornholm, men det lykkedes ikke. Kl. 6 eftermiddag havde de Christiansø WSW 1/4 mil  for dem. De forsøgte så at komme nord om Bornholm. Kl. 7 aften gik loj (?) bommen i stykker, så fokken og de kunne ikke styre skibet. Da de kom tæt ved tæt ved kysten drejede skibet for vinden og en styrtsø slog klyv fokken i stykker. De kastede anker på ca. 20 favne vand, men ankertovet sprang. De drev mod stranden og efter 3-4 stød fik de vand på 3 til 4 fod i skibet. Strandingen skete kl. 10 så tæt ved land, at folk kunne komme dem til hjælp. Men søen var så hård, at de ikke kunne redde skibet. Kl 2 forlod de skibet i båden.

Grønbech vidnede at der var en stærk storm af østlig vind med stærk regn. Fartøjet fik en trosse i land og på den måde kunne søfolkene komme i land i deres båd.

Birkeskriveren på egne og birkefogedens vegne.

Læst et købe- og skødebrev af 4. oktober 1760 hvorved Peder Mogensen af Sandvig sælger sit 11 stolperums hus til overkonstabel Hans Pedersen, Sandvig for 40 sdr.. Salget omfattede gårdsplads og have, samt fællesskab i en brønd.

Peder Michelsen og Peder Larsen Løng begge fra Sandvig havde for Henning Bohr i Rønne stævnet Lars Larsen af Sandvig for en gæld på 13 mark danske. Lars Larsen var tilstede og vedkendte sig gælden, som han lovede at betale inden næste ting.

Clemmen Christiansen, Ole Monsen og Hans Ancher fra Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.

Læst kgl. bestalling på at Casper Friederich Dirchs må være Apoteker på Bornholm, dat. Frederiksborg Slot 24. oktober 1760.

Læst et auktionsskøde dat. 12. november hvorved birkefogeden for 441 sdr. 2 skilling har solgt skipper Hans Hyldebrands enkes tilhørende gård, plads, have i Allinge, samt 2tdl. 1 skæppeland bygjord, kaldet Kampeløkken i Allinge Byvang. Gården og jorden blev købt af Hans Jørgensen.

Endnu et auktionsskøde blev læst, efter samme auktion holdt hos Hans Hyldebrands enke den 12. november. 2½ tdl. bygjord og lidt havrejord i Allinge byvang kaldet Veppestykket blev solgt for 233 sdr. til Anders Andersen Møller i Allinge.

Læst et pantebrev dat. 17. okt. 1760 på et lån på 210 sdr. som Hans Jørgensen af Allinge fik af Clemen Engel i Hasle, mod pant Kampeløkkens 2 sdr. bygjord, samt i sin gård i Allinge.

Læst et pantebrev af 4. oktober for et lån på 240 sdr. som Anders Andersen Møller i Allinge havde fået af Anders Pedersen Rasch af 22. sg. i Rutsker, mod pant i 2½ tdl. bygjord kaldet Hvepe stykket eller Munkehullet.

Læst et pantebrev af 30. september for et lån på 240 sdr. som Hans Olsen af Allinge havde fået af Ole Nielsen i Klemensker. Som pant havde Hans Olsen sat sit hus med plads og have, samt alt sin jord i Allinge Byvang.

Læst en kontrakt af 1. februar 1760 mellem Hans Jørgensen af Allinge og hans moder Kierstine sal. Jørgen Hansen. Moderen skulle have værelse og ophold på hendes levetid.

Læst et pantebrev af 30. september, hvorved Lars Hansen af Alliunge vedstår at have lånt 149 sdr. af Wefst Hansen på Vestregaard i Rutsker. Som pant var sat 1 tdl. bygjord i Hyldeslettet, et tdl. og 2 skpl. bygjord  kaldet Hvepestøkket.

Læst et pantebrev af 27. september udgivet af Christian Jørgensen Smed i Allinge til Anders Pedersen Rasch af 22. sg. i Rutsker for et lån på 100 sdr. Som pant var sat 7 skpl. bygjord i Nyløkkerne.

Taksatorer for 1761 blev valgt: Formand Niels Hansen den ældre og Giver Løvingsen og af Sandvig Mads Pedersen og Jens Hyldebrand.

Som kæmner blev sat Johan Samuelsen og den forrige kæmner Giver Løvingsen dementerede efter at have gjort lovlig regnskab for den nye. Som Kæmner fra Sandvig fortsatte Peder Hammer.

Til stokkemænd valgtes for Allinge: Hans Hansen på bakken, Jens Grønberg, Friederich Jensen, Mons Nielsen og Jens Ambrusen og fra Sandvig Ole Monsen, Peder Monsen og Peder Haagensen.

Taksatorerne fremlagde deres skatteligning, som blev godkendt.

Kæmnerne var ikke mødt og deres regnskab blev derfor ikke fremlagt.

Skipper Jacob Martinsen fra Amsterdam, som strande ud for Sandvig i oktober måned og bad om at at få et tingsvidne om strandingen. Følgende vidner blev afhørt: Mikkel Pedersen Grønbech, Hans Jensen, Svend Mogensen og Peder Rørstrøm. Den 13. oktober var det "et forskrækkeligt hård stormvejr med vinde af SO og SOTO". Vidnerne kom til strande kl. 10 om aftenen, hvor de fandt smakken "De 4re brødre" strandet ved Sandvig. De gjorde deres bedste for at redde besætningen i det stræke pålandsstorm. Trodser blev fastgjort om livet på nogle af redningsfolkenen, som gik i i vandet for at fange det tov, der var smidt i vandet fra skibet. Trodsen om livet på redningsfolkene var en sikkerhed for at hvis det gik galt, kunne de trække dem i land igen. Kl. 2 om natten blev folkene reddet i land. Skipperen havde fået et hul i hovedet, som blødte kraftigt. Dagen efter var vidnerne kommet ombord på skibet, hvor de kunne kostatere, at bomme, sejl og fokken var slået i stykker og at der var ligeså meget vand inde i skibet som udenfor. Det havde været et held, at skibet ikke var strandet lidt nord eller lidt syd for stedet. I så fald var det blevet slået i stykker på klipperne og det havde været umuligt at redde besætningen. Skipperen fik sit tingsvidne.

Den beordrede dommer Mikkel Grønbech satte sig i dommersædet, således at birkefogeden kunne få et tingsvidne på det foregående års uvisse indtægter. Stokkemændene kunne ikke angive andet end førlovspenge, det ene tilfaldet Sisele Hansdatter og det andet til Mikkel Hansen "udbragt til dem i København", hvilket deres fader Hans Olsen i Allinge havde haft stående i skiftet fra 2. december 1759. samt nogle penge efter et offentlig auktion efter en gammel skibsenke, som den 4. december 1759 var blev opbjærget af søen.

Henning Bohn af Rønne mødte personligt i retten i en gældfordring på 3 sdr. 1 mark. Dommen faldt prompte, da Lars Larsen af Sandvig havde vedgået gælden. Den omtalte gældspost skulle betale inden 14 dag tillige med omkostningern 1 sdr 2 mark. Hvis ikke han betalte skulle der ske udlæg i hans gods.

Læst kgl. forordning af 31. december 1760 om tobakshandlen og dens generaldirektion i Danmark.

Læst kgl. forordning af 13. januar 1761 om brandforsikring for alle købstæder i Danmark.

Niels Bierum af Nexø kom på egne og interessenters vegne i retten og beviste at de skriftligt havde stævnet kaptajn Jens Larsen af Allinge, fordi han havde ladet Johan Samuelsen fjerne et stykke klæde fra byskriver Lars Birks pakhus uden toldseddel og ejernes tilladelse.

Den stævnede kaptajm Jens Larsen var ikke mødt.

Mikkel Grønbech var i stævningen indkaldt som observatør. Som sådan mente han, at stævningen ikke var fyldestgørende, da den egentlige hovedmand var skipper Friedrich Hansen og hans kommissarie Mads Kofod fra Hasle. Da Grønbech var formand for bjærgerne, men han at sagen også omfattede bjærgeløn.

Dommeren påpegede, at hans brodersøn var kaptajn Jens Larsen og at han ikke kunne dømme i sagen, hvis anklagerne ikke på forhånd ville acceptere forholdene. Bierum ville overveje sagen til næste ting og undersøge om de skulle søge øvrigheden om en anden dommer i sagen.

Læst en købekontrakt af 26. februar 1761 oprettet af sognepræsten Lars Mahler på den ene side og hans faster jomfru Chartrine Mahler på den anden side. Fasteren overdrager sin gård, plads og haver tillige hendes løsøremidler til sin brodersøn mod at hun får undetag, samt lader hende sømmelig begravet. Kontrakten blev bekræftet af sognepræst Mahlers bror, studios Niels Mahler.

Kaptajn Jens Larsen mødte i den sag hvor han var indstævnet vedr. klædet udtagelse af pakhuset. Han var enig med Grønbech, at skipper Friedrich hansen og hans kommisarie Mads Kofod skulle inndstævnes i sagen, da det vedr. skipperens stranding i Olsker sogn. Skipperen var med i hele bjærgesagen og det var ham, der havde del alt det som skulle deles mellem bjærgerne.

Dommeren mente ikke, at skipperen var hovedmanden i sagen, da stævningen gik på kaptajnens selvtægt, ved at beslaglægge klædet. Hvis Kaptajnen mente, at skipperens udsagn i sagen var betydningsfuld, måtte kaptajnen føre en kontrastævning.

De indkaldte vidner var Mads Pedersen, Pedersen på gaden og Peder Pedersen Hammer af Sandvig, Johan Samuelsen, kaptajnens hustru Giese, Niels Hobye, Ole Hobye samt Jørgen Samuelsen af Allinge.

Kaptajn Jens Larsen kunne ikke se, at Mogens Biærum og hans interessenter havde nogen ret til klæderne, så han kunne ikke se, at han på nogen måde skulle svare på anklagen.

Sagen blev udsat til 6. april hvor vidnerne var indkaldt til at svare på spørgsmål.

Kgl. reskript om at skibe fra Arkipelag skulle i karantæne i 40 dage på grund af stædernes "landeplage".

Birkefogden ville gøre udlæg i en arv der var tilfaldet den i Holland boende Johan Jørgen Hammer. Værgerne for Jørgen Hammer havde ladet arven gå til Hans Nielsen Holm uanset at 6te og 10de penge ikke var betalt til kongen. Birkefogden ville have pant i 3 tdl havrejord og skpl. bygjord indtil afgiften til kongen blev betalt eller på anden måde aftalt.

I den sag om det lysgrå klæde henved 9 alen langt, som var blevet startet af Niels Bierum, Kaptajn Hans Ancher, Poul Conrad med flere fra Nexø mod kaptajn Jens Larsen af Allinge, havde Jesper Hansen fået tilladelse til at føre sagen på Nexøboernes vegne.

Skipper Jørgen Samuelsen af Allinge blev den første der skulle afhøres.  Skipper Friedrich Hansens strandede vraggods var opmagasineret i skriver Lars Birchs pakhus i Allinge. Godset skulle sælges på auktion den 16. februar. 2 parter af det omtalte klæde blev solgt til Mads Kofod i Hasle. Den tredje del skal tilfalde bjærgerne. Skipperen, kommissæren, kaptajnen og Grønbech mfl. delte klædet ved at rive det over. Johan Samuelsen blev beordret af kaptajnen til at tage den tredjedel, som tilhørte bjærgerne, ud af pakhuset. Han havde hørt at Niels Bierum skulle have købt det af Niels Hobye, men Johan Samuelsen handlede på kaptajnens ordre. Jørgen Samuelsen havde selv forsøgt at købe klædet af Hobye for 1 sdr. for hver alen.

Jesper Hansen nævnte at der var 6 bjærgningsformænd, hvoraf han var den enes. Der havde været uautoriserede bjærgere og det skulle have været med bl.a Niels og Ole Hobye, der havde bjærget klædet. Grønbech fik vidnet til at fortælle, at delingen af klædet var sket med skipperen og Mads Kofods vidende og samtykke.

(Sagen synes at være opstået, fordi klædet var blevet fundet at andre end de autoriserede bjærgere (Niels Hobye)  og ikke i den (de) første bjærgninger, som var blev registreret af toldbetjentene. Klædet blev opsnappet af de autorierede og lagt ind til det andet gods, der skulle sælges på auktion. Niels Hobye havde regnet med, at han kunne have rådighed over den tredjedel, som normalt tilfalder bjærgerne).

Dernæst blev kaptajn Jens Larsens hustru Giese afhørt. Hun kunne bekræfte at både Bierum og Niels Hobye havde været i deres hus, men hun vidste ikke hvad de talte om. Men hun havde da hørt "løst snak" om, at Niels Hobye skulle have solgt noget klæde til Niels Bierum i Nexø. Hun kunne ikke erindre hvornår hun havde hørt det. Men hun nægtede ikke, at det omtvistede klæde havde befundet sig i deres hus.

Johan Samuelsen havde været i Lars Birchs hus den 16. februar da skipper Friedrich Hansens strandningsgods blev solgt på auktion. Han havde bragt et 9 alen langt vævet klæde til kaptajnens hus. Han havde hørt, at klædet var fundet Niels og Ole Hobye ved bundbjærgningen, og at de mente, at de skulle have bjærgepart der af. Johan Samuelsen, der deltog i hele bjærgning og derfor havde han også part i bjærgelønnen, var derfor en villig part i striden om klædet. Kaptajnen havde derfor trukket klædet ud af pakhuset, således at bjærgningsformændene (i alt 5) kunne disponere over bjærgningsdelen efter deres regler. Modsat Nexøborgerne, der havde købt bjærgeparten af klædet, der mente, at da det var Niels Hoby og hans søn, der efterfølgende alene havde fundet klædet, og derfor selvstændigt kunne sælge klædet til hvem de ville.

Efter Jesper Hansens spørgsmål, kunne Johan Samuelsen vidne, at der hos kaptajnen var blevet delt andet mellem bjærgerne, nemlig lindtøj, tørklædetøj, muskater. Jesper Hansen mente, at alt som var solgt på auktionen, først i Tejn og senere i Allinge, blev afregnet til bjærgerne og øvrigheden. Grønbech mente, at det var sagen uvedkommende, men underkendt af dommeren. Samuelsen vedgik at alt var blevet del efter auktionen, men også, at der var delt varer, som efter skik blev ført til kaptajnen og derefter delt mellem formændene og bjærgerne.

Dernæst skulle Ole Hobye afhøres. Grønbech ville dog have dommeren til at erkende, at Ole Nielsen Hobye og hans fader Niels ikke kunne være uvildige vedner, da de havde interesse i sagen. Jesper Hansenn læste et skrift af 12. januar 1761, hvoraf fremgik at Niels og Ole Hobye havde solgt klædet til Bierum af Nexø. Ole Hobye vedkendte sig denne kvittering. Ole Hobye forklarede, at faderen straks før jul havde fundet dette lysgrå klæde mellem Tejn og Allinge (senere angivet mellem den såkaldte Eg-hørre (?) og Sandkås). Faderen havde gået tilbage til Allinge for at hente sønnen  Ole, som hjalp ham med bjærgningen. De havde bragt det til pakhuset i Allinge, hvor de andre varer var. Skriveren Birch anmeldte fundet til skipper Friedrich Hansen, der logerede hos Jørgen Samuelsen. Skipperen kom og konstaterede at det var hans. Grønbech fik Ole Hobye til at tilstå, at klædet ikke kunne være helt, men han vidste ikke hvorfor og at klædet blev fundet på stranden, men dog ikke længere oppe end at vandet kunne nå det, hvis det blæste. Bierum havde occorderet sig til klædet for 4-5 sdr., som svarede til en tønde rug eller lidt mere, som skulle svare til deres bjærgepart. Ole Hobye vidste ikke om det var en bjærgepart eller bjærgeløn de havde fået lovet.

Ole Hobye var på vej til København med skipper Jørgen Samuelsen og Grønbech ville have, at han ikke fik rejsepas, da han nu kunne blive anklaget for urigtig forklaring og sagsanlæg. Dommeren kunne ikke nægte ham rejsepas, da Ole Hobye var indkaldt som vidne og ikke som anklaget.

De øvrige vidner blev pålagt at møde om 14 dage.

Læst kgl. forordning af 24. januar 1761 om brandvæsenet i Købstæderne.

Kgl. plakat om forbud mod indførsel af fremmed Skeevand (Skedevand, som er en alkalisk lud, der bruges til fremstilling af sæbe)

Kgl. forordning om delinkventers undervisning i kristendom og saligheds sag medens de er arresterede.

Læst et avertisement om guldmønters omregning til kurant. dat. 28/2 1761.

Læst kgl. reskript dat. 5. febr. 1761 om præmier til platbundede fartøjer, der kan føre brændeved til rigerne.

Læst stiftbefalingsmanden Schells skrivelse til Skougaard og at de der vil forhandle tobak, skal anmelde sig til købmand Bore (?) på Christianshavn.

Jesper Hansen mødt på Nexøborgeres vegne i sagen mod kaptajn Jens Larsen i Allinge. De resterende vidner Peder Pedersen, mads Pedersen og Peder Hammer fra Sandvig, samt Niels Hoby fra Allinge.

Det første vidne var Niels Olsen Hoby, der vidnede at han samme dag som han fandt klædet afleserede til strandvisitøren Birch i Allinge. Skipperen Friedrich Hansen målte klædet og der mangelede ca. 5 alen. Han gav sin ed på at det hverken var han eller hans søn Ole Nielsen, der havde taget noget af klædet. Der blev anordnet at han skulle have 1 sdr. pr. alen af bjærgedelen, men han fik ikke noget. Vidnet havde først angivet det til Jesper hansen, men da han ikke havde noget at gøre med denne del af bjærgningen og sagt, at han ikke anså det som tilhørende den øvrige bjærgning, havde Hoby solgt til tredjedel til Niels Bierum.

De øvrige vidner blev ikke afhørt af Jesper Hansen, som mente, at det ikke var nødvendigt.

Dommeren bad sagsøgerne om at finde en anden dommer til sagen, da han var slægtsskab med kaptajn jens Larsen. Han havde ikke fra Bierum fået respons på dette ønske.

Birkeskriveren på birkefogedens vegne.

Byfoged Wilhelm Hansen fra Nexø havde fået amtmandens ordre til at dømme i sagen mellem en del af Nexø borgere og kaptajn Jens Larsen i Allinge. Jesper Hansen fik læst hans skriftlige indlæg i sagen. En af stokkemændene bad om udskrift til Jens Larsen, således at sagen kunne fortsætte om tre uger.

Lars Birch på byfogedens vegne, da han var lovligt forhindret.

Læst kgl. reskript om dommeren og skriveres inhabilitet i sager hvor de har personlige relationer. Dog skulle de ikke miste deres indtægter ved sagerne. Sættedommeren og sætteskriveren skal lønnes efter medgået tid og dækning af udgifter.

Læst reskript af 10. april 1761, om at der i købstæder, der ikke har laugsvæsen eller andre privilegier, skal være frit for alle med borgerskab at nedsætte sig som håndværker og at oprette en fabrik.

Læst kgl. reskript af 14. april 1761 om et krav i Spanien, om at alle skibe, der anløber spanske havne, skal anmelde skib og ladning for øvrigheden inden 24 timer efter ankomst.

Lars Andersen på Borregård i Pedersker havde stævnet Axel Lind. Stævningen var foretaget på hans sidste kendte bopæl på Bornholm, nemlig hans gård i Allinge. Axel Lind skyldte Lars Andersen penge. Stævningsmændene havde ikke fundet Axel Lind på stedet og havde derfor oplyst naboerne Niels Samsing og Rasmus Jørgensen, om de så Axel lind, skulle de berette stævnemålet for ham. Naboerne menet at Axel Lind var rejst til København. Axel Lind havde lånt 112 sdr. og udstedt en obligation med pant i i jordestykke i Allinge byvang. Sagen blev udsat til næste ting.

I klædesagen mellem nogle borgere i Nexø og kaptajn Jens larsen, mødte Jens Larsen og annoncerede, at han ville føre kontrasag mod Jesper Hansen for hans deltagelse i sagen som fuldmægtig, samt for hans ærekrænkende ord mod ham. De ventede på den beordrede dommer fra Nexø og da han ikke var kommet kl. 12, sluttede de sagen og udsatte den i 14 dage.

Byskriveren ledede tinget på vegne af byfogden Skougaard.

Axel Lind var ikke mødt på tinget og fik udsættelse at møde om 14 dage.

Retten blev derefter betjent af byfoged Wilhelm Hansen i sagen hvor en del Nexøborgere havde startet modkaptajn Jens Larsen ad Allinge. Nexøborgerne havde Jesper Hansen som fuldmægtig. Kaptajn Jens Larsen førte nu en kontrastævning mod Jesper Hansen, som dommeren godkendte.

Jens Larsen havde sammen med Mikkel Grønbech produceret et skriftligt indlæg, som Jesper Hansen indædt gik imod. Jens Larsen ville ikke svare på jesper Hansen, men mente at sagen var fuldt oplyst.

Dommeren tog sagen til doms.

By- og birkeskriver Lars Birch ledede birketinget på Skougaards vegne, der havde lovlig "absens".

Peder Larsen Lyng og Peder Michelsen havde for Mads Kofod i Hasle stævnet Margrete sal. Hans Winbergs af Sandvig for en gæld på 10 sdr. Hans Winbergs havde nægtet gælden den 26. maj. På vegne af enken mødte hendes broder og lauværge Eske Jacobsen af Kokkeløkken og fremlagde et skriftligt indlæg. Sagen blev udsat til den 22. juni.

Skovgaard ledede birketingen igen.

Foranlediget af amtmanden, mødte Svend Michelsen af Rønne  som beskikket acter i en sag om et skibsanker, som skulle været blevet ført til Rønne i ly af mørket. Anklagede var konstabel Jens Hansen og Claus Jepsen. Michelsens kaldsmænd var Daniel Friedric Meisner og Peder Olsen Hobye begge af Rønne, som havde indkaldt følgende til at afgive vidnesbyrd: Jesper Hansen og Michel Grønbech. Desuden skulle afhøres Christian Mahler af Allinge, Claus Jepsen af Rønne, samt Hans Lærke Schouboe og skipper Philip Boyesen af Rønne.

Boye Rasch af Rønne mødte på sin broder  Philip Raschs vegne og ville ikke anerkende lovligheden af stævningen, da den ikke stemte overens med Svend Michelsens ordre fra amtmanden. I et tingsvidne fra Rønne byting angiver en bortrejst skipper Johan Jocum Thura fra Stralsund, som var hovedmand i sagen. Det var hans anker, der var mistet og han havde solgt sin prætention af det. Dommeren accepterede ikke Boye Raschs modsigelser .

Den første der blev afhørt var Jesper Hansen. Efter Boye Rasch havde forsøgt at hindre Jesper Hansen at vidne, udtalte Jesper Hansen følgende: "at i sidste vinter blev hand af sognepræsten Lars Mahler brgieret at følge med hans umyndige broder Christian Mahler, som han var courater for, til Rønne, som skede, og da tog han ind til Hr. Predbiørn i Rønne med en Seddel under bemt. Præstens Haand til Predbiørn, og imidlertid var Christian Mahler tagen ind til Skipper Jes Peter der i Byen, og da kom bud efter Vidnet om hand vilde komme til bemt. skipper og Christian Mahler i skipperens Huus, som skeede, og da sagde bemt. jes Peter at det udi landet saa vit om taldte snak om et Anker, det havde hand forhen nogle dage paa Christian Mahlers vegne for accorderet og veedlagt hvad Splid der var om med Vragskipperen Thurow fra Stralsund, og giorde sig ligesom gandske Vred der over at vidnet udkom med Christian Mahler til Rønne, fordi hand havde paataget sig bemt. Sag imod bemt. skipper Turow, og der til paa Bordet fremviste en fuldmagt som hand forregav at havde selv conseperet, men var af Christian Mahler underskrevet, og der for sagde at hand med bemt. skipper paa Christian Mahlers vegne om bemt. Anker var foraccorderet, hvor paa vidnet strax gik ned til Lars Gomeløses som skipper Thurow angaaende at vilde forhøre om det var saaledes som af Skipper Jes Peter var fortaldt, hvilket hand blandt andet mere Snak tilstod, og der hos sagde at vidnet og Christian Mahler kunde komme til Tønnes Boyesen til ham, derpaa gik vidnet op til Jes Peter til Christian Mahler, som imidlertid var der, og sagde til hannem: Gud bevare os, Christian Mahler, det er alt for stor en Summa Penge at Skipper Thurow begiære, og sagde: Jeg er bange I vil føre mig i Proces, og jeg skiøter icke om hvad Penge ieg skal give naar jeg kand kun slippe fra det Anker Lap..(?) og videre sagde: I maa endeligen følge med mig til Predbiørns at ieg kand faa Pengene, Som skeede, imod det af Christian Mahlers courator til Predbi'rn sendte brevs om formeldning. Og da Christian Mahler af Predbiørn havde bekommet Pengene, gik vidnet med ham ned til Skipper Thorow, som var til Tønnes Boyesens, og da spurde vidnet bemt. Trurow om dette icke kunde blive noget aftinget paa denne forlaante Summa Penge, svarede han Nej. Men Jes Peter havde accorderet saa nøye der om som hand kunde og sagde derfor at Rønneboerne forvoldt ham en Proces til Hjem og Landsting og forvoldt ham stor Penge Spilde. Derefter leverte Christian Mahler disse ommeldte Penge, og da sagde vidnet, at Christian Mahler, som var en mindreaarig og umyndig, skulde have nogen bevis og qvitering af bemt. skiper for bemt. Anker, som han kunde fremvise for sin Broder og værge og så han kunde efterdags være fri for skipper Thuras tiltale i Straalsund, ... hvilket".

Betalingen skete i mønter og Jesper Hansen så ikke hvor mange penge som skipper Thura havde taget til sig i lommen eller i taske, så Jesper hansen ikke. Philip Boyesen skulle have taget resten af pengene. Betalingen skulle have været uden angivelse af de kongelige afgifter.

Konstabel Jens Hansens fuldmægtig Hans Lerke Schousboe mødte og angav, at det anker som Christian Mahler havde købt var det samme som Jens Hansen havde fundet i stranden.

Dernæst Mickel Grønbech, som havde hørt at Christian Mahler skulle havde betalt 140 sdr. for ankeret til Philip Boyesen. Han vidste fra skipper Thura, at han havde sat et af sine ankre ved vandkanten tæt ved Teglovnene og som var blevet stjålet fra ham. Skipper Thuras ejerskab til ankeret mente Grønbech var så sikkert som det kunne være, selvom han aldrig havde set det eller at det havde nogen ejermærke, der kunne bevise det. Det var åbenbart Christian Mahler, Claus Jepsen og konstabel Jens Hansen, der havde bemægtiget sig ankeren og det var Christan Mahler, der havde søgt at løse problemerne ved at indgå aftale med skipper Thura.

Svend Michelsen fik et tingsvidne og Boye Rasch reserverede sig tid til at anke sagen, hvis sagen skulle udvikle sig negativt mod sin broder.

Læst kgl. plakat om curante ducaters forhøjede værdi.

I sagen som Mads Kofod fra Hasle på sidste tingdag lod anlægge mod enken Margrete Winberg af Sandvig mødte den anden kaldsmand Peder Michelsen og vidnede for stævningens lovlighed. En regning blev læst og påstrevet og sagen udsat til næste ting.

Rasmus Weidichsen mødte på sin svger Lars Andersen fra Pederskers vegne i gældssagen mod Axel Lind. De to kaldsmænd vidnede for lovlig stævning. Men da ingen vidste hvor Axel Lind befandt sig bad rasmus Weidichsen at sagen kunne går til doms. Obligationsgælden og den påløbne rente i 2 år og 9 måneder kunne inddrives i den pantsatte jord. Dommeren ville dog have sagen udsat til næste ting før han optog den til doms.

Læst amtmand Urnes ordre om udførselsforbud af heste.

Mads Kofod fra Hasle mødte i sagen mod Margrete Winbergs af Sandvig og fremlagde skriftlige spørgsmål til hende, til besvarelse på næste ting.

Rasmus Weidichsen på sin svogers vegne mødte i sagen mod Axel Lind, som man mente opholdt sig i København. To mænd havde fået opgaven at finde Axel Lind i København, men forgæves. Han frygtede at pantet ikke kunne dække gæld, rente og sagens omkostninger. Dommeren mente at sagen ikke kunne forlænges og han optog sagen til doms. Axel Lind blev dømt til at betale gælden på 112 sdr. og rentter 12 sdr. 3 mark og 12 skilling samt sagens omkostninger. Dommeren mente at der endnu burde gået en tid inden at Axel Linds pant skulle bortauktioneres, da der stadig var chance for at de to mænd kunne finde ham i København.

Den beordrede sættedommer Wilhelm Hansen af Nexø afsagde dom i sagen mellem Niels Bierum med flere i Nexø og kaptajn Jens Larsen af Allinge.  Dommeren kunne ikke godkende kaptajn Jens Hansens egenmægtige tilegnelse af det klæde, som var fundet i søen af Niels og Ole Hobye. Hobyerne havde fået deres findeløn af Niels Bierum og de øvrige, som således var ejerne at resten af klædet.  Kaptajnen var ikke formand for den del af bjærgningen og havde således intet at gøre med klædet. Jens Hansen, som havde været årsag til den "vitløftige proces" blev derfor dømt til at betale dommens omkostninger, som blev sat til 30 sdr. justitskassen, heri også betaling for kost og tæring.

Tinget fortsatte med birkefoged Skovgaard.

Mads Kofod af Hasle mødte i sagen mod Margrete Winberg, der havde nægtet en fordring til skiftet efter hendes mand. Hverken enken eller nogen på hendes vegne var mødt på tinget. Dommeren gav en frist på 14 dage, hvorefter han ville afgive dom i sagen.

Læst amtmand Urnes skrivelse at det igen blev tilladt at udføre heste til andre danske provinser.

I sagen mod Axel Lind vidnede Jørgen Samuelsen og Lars jensen at de den 16. april havde været hos en mand i Fiolstræde i København, hvor de mente, at Axel Lind opholdte sig. Han havde ikke været hjemme, så de havde talt med naboen Lars Kingren og hans hustru, som oplyste at det ville blive vanskeligt at finde Axel Lind, da han snart logerede et snart et andet sted. Derefter blev der afsagt dom. Pantet var i tre mindre stykker jord, dels i Madsebakken på 1 td. 3 skp. land og dels ½ tdl. i Krandzeløkken og  2 tdl havrejord i Hæstens Høj, samt pant i en jernkakkelovn. Hvis ikke pengene blev betalt inden 15 dage, skulle pantet realiseres.

I sagen mellem Mads Kofod og Margrete sal. Hans Winberg læstes en skriftligt indlæg fra enken. Sagen blev udsat til næste ting.

Læst kgl. plakat på curante ducaters værdiforhøjelse blev ophævet.

Læst kgl. reskript af 17. juli 1761 op arrestordre på Isach Steren af Gelden i Holland for fadermord.

I sagen mellem Mads Kofod og enken margrete  sal. Winbergs var begge parter udeblevet. En skrivelse fra Mads Kofod oplyste han at han ikke havde yderligere at oplyse og bad om at sagen blev optaget til doms. Dommeren kunne ikke længere udsættes domsafsigelsen, da det netop var 6te tingdag efter første retsmøde i sagen.

Kgl. resolution af 17. august om kgl. obligationen

Dom afsagt mellem Mads Kofod af Hasle og enken Margrete Winberg af Sandvig om en gældsfordring på 10 sdr 1 mark og 15 skilling, som hun havde nægtet at betale. Enken mente ikke at det var mere end 9 sdr. 1 mark og 15 sk. Begge parter ville gøre ed på deres påstande. Dommeren kunne ikke andet en at dømme enken at betale 10 sdr. 1 mark 15 sk., således som købmandens hovedbog viste, men tillad enken at stævne Kofod, hvis nu mente at kunne bevise andet.

Retten var beordret af amtmanden. Der var strandet et fartøj ved Hammerodde ved Sandvig. Kun en havde overlevet strandingen, nemlig Jens Berendz, som fortalte følgende i retten. Skibet hed DeRoore (?) og kom fra Amsterdam og ejedes af Herr de Schaft. Det havde taget en ladning af hamp, jern, salpeter og nogle svinebørster  i Sct. Petersborg. Han kunne ikke sige på hvis regning ladningen var indtaget, da skipperen havde samme "ladnings Conosementer i forvaring" og som var blevet borte. Han mente dog, at det var tilhørende folk i Amsterdam. De var gået fra Kronstad den 22. september. Efter de havde ligget for anker efter en stærk storm, havde de sejlet 4 dage inden de så Christiansø den 1. oktober. Klokken 8 eftermiddag tog stormen til med sne og haglbyger. De ville gå nord om Bornholm, men om natten kom en stærk kuling med sne og hagl således at de intet kunne se. De stødte mod klippen og ror, mast og sejl gik overbord. Da de forsøgte at sætte båden i vandet, kom der en sø og skilte skibet ad. De forsøgte at bruge masten til at komme i land, men en sø kastede alle i vandet. Kun ham selv blev reddet, da han blev kastet op på klippen og reddet af folkene på land.

Skibet var en tremastet galiot på 150 læster og temmelig gammelt. Den afdøde skipper hed Friedrich Numers fra Für i Holsten på godt 30 år og luthersk af religion og nygift. Styrmanden hed Jan Peters fra Norder Marsch, ca. 40 år, gift. luthersk religion. Styrmanden var fundet død og ilde tilredt på en klippe tæt ved vraget. Styrmanden blev bragt til Allinge og fik en sømmelig begravelse på kirkegården. En bådsmand ved navn Jens Petersen fra samme sted som styrmanden og ugift. Kokken ved navn Mathias Jensen blev 38 år og var gift. Tømmermanden var fra Norge nær fra Christiansand, var gift og omkring 50 år (intet navn). En matros ved navn Peter på ca. 30 år og ugift, En matros ved navn Nicolaus fra grevskabet Oldenborg omkring 20 år og ugift. Koksmatens navn kunne den overlevende ikke huske andet end som Andres fra Hamburg og omkring 17 år. Kahytsvagten kunne han ikke huske navnet på, men han var fra Hamborg og ca. 16 år. Alle var af den lutherske religion. Ingen uden styrmanden var endnu ikke fundet.

Der var endvidere to passagerer, som var kommet om bord i Kronstad. Den ene var fransk, omkring 30 år, men han kunne ikke udtale navnet. Han havde været informator hos en mands børn i Petersborg. Han var af katolsk religion og var på rejse til Amsterdam. Den anden passager var græker på omkring 40 år og som havde den religion, som var almindelig i hans land. Han var fra Konstantinopel og var på rejse til Amsterdam. Disse to passagerer var heller ikke blevet fundet.

Skibet blev slået i småstykker og en del var drevet nord om Hammeren. Ladningen var ikke reddet og formodedes at ligge på dybt vand.

Michel Grønbech, Jens Michelsen og Hans Hansen af Sandvig vidnede om strandingen som fandt sted natten mellem den 1. og 2. oktober. Det var stærk storm med sne, regn og hagl. de havde set en lanterne mod nord og var klar over at det var et skib, der var stød på brud. da de kom frem var lanternen borte, men de kunne lugte tjære og var overbevist om, at et skib var gået ned. De kunne ikke se skroget, men da de kom nærmere stranden hørte de skrig og fandt en mand kun iført underbenklæder og strømper, stærkt blødende, yderst på en klippe. De hjalp ham i land. De ene af de tre vidne begyndte at gå med den reddede mod Sandvig imedens de to andre ledte videre om muligt at finde andre overlevende. De opgav og gik tilbage med den overlevende Jens Berendtz. Dagen efter fandt de vragstumper, men intet af ladningen.

Efter holtsførstens skriftlige anmodning blev stokkemændene udvalgt til at skønne i Hammershus Birk enten lige efter tinget eller hvis det trækker ud, næste dag.

Kaptajn Jens Larsen stævnede mons. Wielholt af Rønne, som var tjener eller fuldmægtig for amtmand Urne., for grove og nærgående ubekvemme ord og opførsel. Som vidner indkaldes flere fra Allinge menighed. Urnes tjener Hans Henrick Gasse mødte på vegne af mons. Wielholth og fremlagde et skriftligt indlæg fra Wielholt. Jens Larsen modsagde indlægget og undrede sig over at Wielholt ikke kendte loven og tingsvidneforordningen af 3. marts 1741. Jens Larsen ville fremlægge, hvad han mente, at der var foregået den 10. oktober ved hjælp at de indkaldte vidner.

Fuldmægtig Gasse henstillede til dommeren, at se sagen i det rette perspektiv, som skyldtes kaptajnens "opsætsighed imod Øvrigheden og deres fuldmægtiges forretninger". Hen henstillede til at sagen blev afvist af dommeren. Jens Larsen mente, at der i længere tid, havde passeret urimelige beskyldninger fra øvrighedens side, og at  de var bange for sandheden, som eventuelle vidner kunne fortælle om. Formålet med sagen var i høj grad ønskelig for at få fortalt om amtmandens fuldmægtiges handlinger og opførsel.

Birkedommeren kunne ikke følge nogen af parterne, men henviste til at det måtte den dommer, der i sidste ende skal dømme i sagen. Foreløbig udsatte han sagen i 8te dage og pålagde vidnerne til at møde på næste ting.

Synsmændene aflagde deres forretning om skovenes tilstand i birket.

I sagen mellem kaptajn Jens Larsen og amtmandens fuldmægtig Wielholt skulle dommeren afgøre om han ville acceptere stævnemålet eller ej. Dommeren mente, at det var kaptajnens ret at føre en tingsvidnesag og hvis Wielholt og Gasse mente, at de i deres handlinger var mødt med opsætsighed fra Kaptajnens side, skulle de føre kontrasag herom og bevise deres påstand.

Dommeren afviste Wielholt påstand om at stævningen skulle stiles til amtmanden, da det intet sted i loven angives, at stævninger mod tjenere, skal stiles til tjenerens herre, når anklagen går på tjenerens handlinger. Jens Larsen havde på ingen måde anket amtmanden for hans handlinger. Dommeren dømte hermed kaptajnens stævning som lovlig.

Vidnerne blev pålagt at møde til afhøring den 16. november. Det var Michel Mogensen Torn og hustru Karen Hansdatter, Anders Ibsen skomager og hustru Peder Sandersen og Peder Michelsen alle fra Sandvig, Johan Ennersen af Slotsvangen, Eske Jacobsen af Kokkeløkken, Johan Samuelsen og Jesper Hansen af Allinge.

Wielholt var i lovligt ærinde og derfor forhindret i at møde. Hans Henrich Gasse var mødt på hans vegne. Gasse forklarede at Wielholt havde været i amtmandens ærinde og havde handlet i embedets tjeneste, og som sådan kunne lade stævningen prøve ved en højere ret. Gasse fastholdt at hans handlinger skyldtes kaptajnens opsætsighed, men at han måske havde forløbet sig i ord og handlinger. Gasse tilbød kaptajnen en mindelig løsning på stridighederne ved at Wielholt "ville eftergive hvad han kunne have talt til Kaptajn Jens Larsen".

Jens Larsen ville ikke svare på Gasses "tilbud", da det jo var op til vidnerne at fortælle, hvad der skete. Han kunne kun se tilbuddet som et tegn på, at Wielholt var "bange for sandheden".

Gasse ville lade stævnemålet gå til højere ret.

Dommeren resolverede, at "retten bør icke nægtes nogen, som bilig begierer den". Han fastholdt sin beslutning om at stævnemåles stod ved magt.

Stævningen i sagen, hvor kaptajn Jens Larsen havde anklaget Wielholt for grove ord og handlinger, var blevet anket til landstinget. Dommeren kunne derfor ikke fortsætte sagen, som han ellers havde dømt som gyldig.

Jens Larsen mødte i retten og angav, at han havde blevet frataget sin lovlige ret til at føre sag ved tinget. Han førte igen de to stævningsmænd, som ved ed angav deres udstedte stævning. Endvidere anså Jens Larsen fuldmægtig Gasses varetagelse af Wielholts sag som ulovlig, da han ikke havde fået amtmandens bemyndigelse til at gå i retten for Wielholt. Gasse havde hindret at der blev ført vidner. Jens Larsen ville nu have afhørt vidnerne, således at han med et tingsvidne kan møde i landstinget og bevise sin sag,

Dommeren kunne ikke "fordristige sig til at gaa videre i sagne, førend der af overdommeren var blevet skiønnet om hans rettelig havde kiendt den bmt. Capit. Jens Lars stevning ved magt eller ikke"

Dommeren mente at vidners udeblivelse ikke kunne blive pådømt, da sagen måtte indstilles. Kaptajnen henholdte sig til tingsvidneforordningen af 3. marts 1741 4. post og at det udeblevne vidne jesper Hansen skulle idømmes 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til sagsøgeren. Dommeren afstod at dømme Jesper Hansen, da han var mødt på første tingdag og at han formodentlig vidste at stævningen var ført videre til Landstinget og derved ikke kan dømmes for ulydighed..

Søforhøret var foranlediget af skipper Peter Bertelsen Lind, der strandede med sin galiot Die Hofnung fra København den 13. november ud for Sandvig. Fartøjet var på hjemrejse fra Stettin med en ladning egeplanker og pibestauer og bonds..(?). Søfolkene var Søren Aagesen Holm fra Amager i Kastrup, Hans Hansen Kiøge fra København og i kongens tjenest ved Holmen og Peter Petersen Tiested boende i København, som også var i kongens tjeneste.

Som stedlige vidner førtes Jesper Hansen, Hans Samuelsen, Hans Jørgensen, Hans Nielsen, Mads Jensen og Michel Kaas.

Søren Aagesen Holm aflagde forklaring: Skibet gik fra Rugen den 11. november i habilt vejr med fulde sejl. De passerede Jasmund. Senere blæste det på til kuling, passerede Witmund, hvor vinden sprang fra VtV mod syd med tiltagende vind, så de måtte holde skibet i ØNØ med et revet foksejl, som efterhånden gik i stykker. De måtte pumpe uafladeligt. De nåede så langt, at de kunne se svenskekysten NØ for dem. De fik mere og mere vand ind og kl. 11 om formiddagen var de ud for Sandvig med 4½ fod vand i galeasen. De gik til ankers ud for Allinge på 12 favne vand. Der kom 2 joller med 6 mand ud til skibet. De foreslog at varpe skibet lidt længere mod land, siden det var nær synkefærdigt. Skipperen havde spurgt disse 6 mand om de ville hjælpe med at få skibet til Christiansø, hvilket de hverken turde eller mente var muligt, da vandet stod så højt indenbords. De øvrige besætningsmedlemmer bekræftede beskrivelsen.

Jesper Hansen fortalte, at han, sammen med Jørgen Andersen og Hans Jepsen, var i et ærinde på Hammeren, da han den 13. november så skibet sejle nær land. Han kunne se, at det var synkefærdigt. Han skyndte sig til Allinge, hvor 2 joller blev lastet med henholdsvis anker og varpetov. De sejlede ud og begyndte straks, at varpe skibet mod land. Dog ikke før, at skipperen havde bedt dem om at hjælpe skibet til Christiansø eller anden havn. Det var forgæves, mente Jesper Hansen, ej hellere med en ekstra stangpumpe. De fik skibet varpet ind på 3 favne vand, hvor der var sandbund. Her blev det opankret således, at fartøjet kunne udlosses. Der kom mange mennesker til hjælp og skipperen spurgte om andre var villige til at hjælpe ham til Christiansø. Ingen var villige, men alle mente, at han burde lade skibet varpe ind på grund, medens der var tid. Skibet kom så nær land som muligt. Skibsfolkene var udmattede, at de måtte i land. Vinden var da SSW og skibet lå i læ natten over. Kl. 4 - 5 om morgenen vendte vinden til SO og begyndte at kule op. Der kom så de gang i bjærgningen af redskaber, sejl og andet. De måtte kappe begge master, men søen gik over dækket, så skipperen og søfol