|
|
I tingbøgerne nævnes flere
gange episoder, der knytter sig til øens vagtboder. I
Hammershus Birk er der to. Den ene lå i Sandvig - kaldet
Sandvigvagt - og blev betjent af bykompagnierne og byens
borgerskab. Den anden lå på Hammerknuden og var bemandet
døgnet rundt af landkompagniernes soldater. De navngivne
vagter, der omtales i tingbøgerne, er alle fra enten
Rutsker eller Olsker sogne.
Nogle gange omtales
vagtboden som Kongens Vagtbod, andre gange som Herreds
Vagtboden. Placeringen øverst på Hammerknuden var
optimal. Herfra var der frit udsyn 270 grader fra vest
for Bornholm til sydøst ned langs Bornholms østkyst.
Herfra kunne al skibstrafik overvåges i farvandet mellem
Bornholm og Sverige.
I krigstider var det
herfra meldinger om den svenske flådes bevægelser blev
rapporteret til resten af øen. Her var baunen, der kunne
ses langt ind på øen.
|
|
|
|
|
|
 |
Fundamentet af vagtboden
er stadig synlig i 2009. Her viser Camilla en rest
af en munkesten, som en ud af mange må fortælle, at
huset har været af bindingsværk med brændte sten.
Fundamentet er ca. 6,5 x 7,5 meter. Hvis bygningen
har fulgt landbyggeskikken med stolperum på 3 alen
(=188 cm), har husets længde været på 4 fag.
(Oplysning i flg. Jens Riis Jørgensen) |
|
|
|
|
|
På Samuel Geddes kort
fra 1744 over Bornholm ses en større bygning på
Hammerknuden.
Træer forhindrer
i dag desværre den storslåede udsigt, der tidligere
har været! |
 |
|
|
|
|
|
 |
Kortet fra 1818 (Allinge
og Sandvig byes jorde) viser vagtbod, baun og
flagstang. |
|
|
 |
I flg. "Bornholms
militære domiciler", Ringsted 1985, blev vagtboden
købt af Allinge Sandvig Kommune i 1868 og flyttet
til Sandvig havn, hvor den blev genopført og kan ses
i dag. Vagtboden på Hammeren har været større. Måske
er tømmeret kun delvist genanvendt? |
|
|
Der var tillige et
vagthus ved Sæne, hvor Peder Jensen fra Rutsker
havde håndlangervagt (se 5/10 1716). |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|