Birketingbogens møder indledes med enslydende tekst med dato, navn på foged og skriveren, samt navnene på de 8 stokkemænd, der bestod af 4 (i perioder 5) fra Allinge og 4 (i perioder 3) fra Sandvig, der personligt eller ved afløsere er til stede.

Mødet blev ledet af birkefogeden, som ofte kaldtes byfoged, når det drejer sig om sager vedrørende de to byer, hvilket det oftest var. Når birkefogeden var forhindret blev birketinget ledet af vicebyfogeden eller en stedfortrædende sættedommer i Allinge/Sandvig. Hvor birkefoged var part i sagen indsattes en sættedommer, som amtmanden udnævnte til at føre sagen.

Sagsøgeren mødte i retten med kaldsmænd, der, som en slags garanti for lovlig stævning af tiltalte og vidner. Navnene på kaldsmændene nævner jeg normalt ikke i referaterne.

Tingmøderne blev i slutningen af 1600-tallet holdt i tinghuset ved Hammershus. Senere blev de sandsynligvis holdt i gården ved havnen i Sandvig, som i dag har adressen Strandboulevarden 7. Den 22. marts 1717 nævnes at tinget blev holdt i birkedommeren Mogens Clausens stue. Den 4. og 5. oktober 1717 blev tinget holdt i Jørgen Hansens hus i Sandvig, hvilket skyldtes, at Mogens Clausen var blevet suspenderet som birkefoged. Først da han fik landstingets omstødelse af birketingets dom over ham som løgner, kunne birketinget igen holdes i hans stue. I 1731 og 1732 nævnes flere gange, at birketinget holdtes på Hammershus Slot, sandsynligvis forbi birkefoged Mogens Clausen Torn var syg og ude af stand til at lede tinget. I 1743 nævnes, at tingstuen findes i Sandvig i Vefst Jensens hus. Vefst Jensen overtog Strandboulevarden 7 efter Claus Mogensen Torn den 27. november 1741.

Sagerne i tingbogen kommer ofte meget tæt på borgernes dagligdag, hvilket til dels skyldes, at birketinget og rådstueforsamlingerne løber sammen i et. På kirkestævnet blev der lyst sager, der vedrører købstaden. En enkelt gang (1719 4/5) omtaltes tinget som  en rådstueret, nemlig en sag om en gades (Nyled) vedligeholdelse.

Foruden birketingbogen har der eksisteret en genpartsbog eller politiprotokol, der desværre ikke eksisterer i dag. Se referat for 9. januar 1741 hvor der refereres til denne "gienpartsbog", hvori beslutning fra 1732 var indført. I genpartsbogen blev indført alle skriftlige indlæg fra parterne og ikke i tingbogen. I tingbogens domme kan supplerende oplysninger, som stammer fra disse skriftlige indlæg, ofte findes. 

Hammershus birketing var både en underret, men også en vigtig instans for lokaladministration. Den fungerede efter regler og ordninger, byggende på Christians V's danske lov fra 1682. Supplerende love blev formuleret af kongen i kraft af stiftamtmanden og det var Bornholms amtmand, der havde myndighed til at få disse regler og love implementeret på øens by- herreds og birketing. Amtmandens breve til stiftamtmanden  i perioden 1732-50)findes i Sjællands stiftamts arkiv. Hvor birketingbogen fortæller om lokalsamfundets problemer og forhold, kan dokumenter og breve i stiftamtets arkiv fortælle om hvordan statens embedsmænd så sagernes sammenhæng. Jeg vil med tiden søge at finde kilder i statsadministrationen. der supplerer og perspektiverer sagerne i birketingbogen.