Indledning

Skolelærere bliver kun nævnt i tilfælde af, at udgiften til undervisningen kunne have betydning for et værgemålsregnskab. Niels Bendtsen var skolelærer i Sandvig i 1690'erne. Han levede fra 1641 til 1725 (skifte 4/2). Han var soldat på Hammershus i 1679, men boede sammen med sin hustru Kirstine i Sandvig i hvert fald fra 1676.Gift anden gang med Margrethe Hansdatter. Niels Bendtsen var ofte kaldsmand for sagsøgere på tinget, flere gange blev han valgt som skattetaksator og ved skifteforretningerne fungerede han som vurderingsmand.

I Allinge var birkeskriveren Peder Ovesen skolemester. Ligesom Niels Bendtsen i Sandvig havde elever, der samtidigt fik kost.

Skoleåret varede fra Mikkelsdag (29. september) til påske, hvilket svarer til omkring et halvt år. Det kostede hvert sted 2 skilling om ugen at få sit barn undervist, hvilket var ca. 3 mark for et skoleår.

Også piger gik i skole. På kirkestævnet den 19. september 1723 blev der fra prædikestolen pålagt at alle og enhver skulle holde deres børn i skole. (BT 20/9 1723)

Undervisningen bestod sikkert blot i færdigheder i læsning og skrivning. Men tingbogen giver et indtryk af, at flere Sandvigbo kunne tysk. De handlede med tyske skippere og de fik underretning om, hvad der skete i Østersølandene. På garnisonen på Hammershus var der flere tyske soldater/officerer og de har også smittet af på beboernes evner til at forstå tysk.

I 1735 iværksætte stiftsamtmanden Niels Gersdorff og biskop Christian Worm en undersøgelse om der var skoler på Bornholm. Kun i Rønne og i Neksø var der skoler. Hver sognepræst blev bedt om at beskrive situationen i deres sogn. Læs om indberetningerne og læs specielt sognepræsten Hans Mahlers beskrivelse om ungdommen i Allinge. Han lå ustandselig i retssager med menigheden i Allinge og det har naturligvis haft indflydelse på hans negative opfattelse. For øvrigt foreslog han, at der skulle bygges en skole midt imellem Allinge og Sandvig.

Skoleindberetningerne fra 1735 blev brugt i Kommissionsberetningen fra 1738, der var et resultat efter gentagne klager fra specielt gårdejerne om udmarksjordenes ejendomsret. Adskillige andre "samfunds"forhold blev undersøgt. Skolesituationen synes håbløs på øen, og man så forbedringer på dette område, som et vigtig tiltag for at hjælpe øen til bedre forhold. Kommissionsbetænkningen førte ikke til skolebygninger. Man kan dog ikke slutte heraf, at børnene ikke lærte at læse og skrive. Det skete bare ikke fra skolebygninger, men fra private hjem mod betaling.

Præsterne blev i 1744 igen bedt om at forholde sig til skolesituationen. Provsten Buchhave i Rønne bad præsterne give et bud på mulige finansiering af skolemestrene og hvordan skolebygninger kunne opføres og vedligeholdes. Præsterne var enige om, at undervisningen kun kunne gennemføres i vinterperioden fra mikkelsdag til påske, da børnenes arbejdskraft ikke kunne undværes i sommerhalvåret. De fleste præster så ikke muligheden for at indrette skolebygningerne. I stedet mente de at kunne bruge den "gamle bondeskik" med omløbende skolemestre, der gik fra sted til sted om underviste en eller to uger ad gangen mod kost og logi. Man kunne inddele sognene i distrikter og udnævne forstandere, der kunne have opsyn med undervisningen. Det skulle nødvendigvis ikke være studenter, men det kunne være "voksne" unge, der var duelige i at undervise. Formuende folk skulle stadig betale for undervisningen, men man kunne skaffe midler til lønnen fra gildesbo og jord, fra kirkens lysepenge og kirkebos afgifter, således at også fattige folks børn kunne modtage undervisning. Sognepræsten Mahler foreslog at man let kunne skaffe mange penge til formålet ved at pålægge afgifter ved strandinger.

En lignende præsteindberetning findes fra 1756. [Rentekammeret, Bornholmiania 1700-1800, protokol nr. 4 (361.81)] Sognepræsten H.C.L. Mahler i Olsker mente nu, at man let kunne skaffe penge til skoleundervisning. Han foreslog at der skulle oprettes en Skolekasse for hele Bornholm, hvortil præsterne havde nøgle. Indtægterne kunne skaffes ved udlejning af skagelfald, gildesbo og jord, småbøder fra politiretten og fra vrag, der blev bjærget. Desuden kunne der gå tavle rundt i kirkerne og få barnløse ægtefolk til at betale frivillige beløb. Han havde ikke fralagt sine ideer om en skole midt imellem Allinge og Sandvig.  Bare han kunne få den jord som borgerne af egen magt og myndighed havde uretmæssigt tillagt sig, så kunne der bygges en skole, hvor halvdelen af børnene i Olsker sogn kunne få undervisning. Mahlers kongstanke om en skole mellem byerne, blev først realiseret i 1957/58, hvor den nuværende Kongeskærskole blev bygget.

Skoleundervisningen skulle varetages af duelige folk, helst studenter, men det kunne også være en aldrende mand, der havde bevist sin kunden i læsning, skrivning og lidt regning. Hvis ikke det var kapable folk kunne det være lige meget med en skole.

Der var i 1744 oprettet en skole i Aakirkeby og i 1750 en skole i Svaneke, men nogen skolebygning på landet var der endnu ikke i 1756.

Måske er der sket en tilbagegang mht skolegangen i Allinge Sandvig i perioden efter 1730erne. Det kan i hvert fald undre, at skoleundervisning næsten ikke blev nævnt i tingbogen i perioden 1742-51.

------------------------------------

Lars Hansen var barnefødt i Sandvig og var nu i kongens tjeneste i København. Han må være 22 år og fordrede nu sin arv udbetalt. Enert Aretsen havde i 17 år været han værge og haft hans kapital stående i et stykke jord. Enert Aretsen havde holdt Lars i skole: første år i 13 uger, fra 8 dage før jul til påske. I alt 13 uger. I skoleløn havde han betalt skolemesteren 2 sk om ugen og 4 sk. i kost. Næste år gik han 10 uger i skole, betalt 2 sk. i skolemesterløn og fik kost for 28 skilling pr. uge. Enert Aretsen kunne ikke selv læse eller skrive, så han havde ikke kunne holde regnskab for udgifterne.

Lars gik 3 år i skole. Et skoleår gik fra Sankt Mikkelsdag til påske det følgende år. 1696/1697  blev det til 26 uger i skole hos Niels Bentsen i Sandvig som betaltes 2 sk. for skolegangen og for kosten 1 mark om ugen. Året efter fra mikkelsdag 1697 til påske 1698, samt det følgende år 1698/1699 gik han i skole hos birkeskriveren Peder Ovesen i Allinge Prisen var det samme 2 sk. for undervisningen og 1 mark i kostpenge. Peder Ovesens hustru fik 1 sdr. for sin opvartning i de 2 år.