Hammershus Tingbog 1696-1701

Jacob Lorentsen birkedommer og Peder Ofuesen som skriver.Stokkemænd Af Allinge: Hans Jespersen i stedet for Jacob Madsen, Michel Sørensen, Poul Sørensen, Laurits Jensen Væver for Henrick Nielsen. Af Sandvig: Jørgen Jørgensen, Ernst Eretsen, Niels Hansen, Rasmus Pedersen.

Lisabet sal. Afgangne Henrick Nielsens lavværge Berild Clausen med kaldsmænd nemblig Laurids Vefuer af Allinge og Haagen Jacobsen af Sandvig, loulig til i dag med 8te dags stefne Maal at hafye udi Rette kaldet Hans Nielsen udi Sandvig og hans hustru Anne Maria med hendis lauverge Peder Nielsen til vidnesbyrd at paahøre oc Spørgsmaal at suare til, oc der efter tingsvidne at forhuerfue, angaaende det mord som er begaad paa Henrich Nielsen efter en Memorial som bemelte stefnings Mænd var leveret at stefne efter, denne blef til efterretning, huilchen Memorial stefnings mendene, er denne nu her for Retten som er af indhold saaledes Leuerede, som følger, Saa som Anne Maria prodenderer paa at sagen, for hende paa B…. icke blef naufn gieut efter Memorialen. Der til suarede Kaldsmendene, at di kand icke erindre sig at di nafn gaf Nogen Sag. Men deris Meening var, som di vel viste, at det var udi Mord Sagen, som var begaaed paa Hendrick Nielsen. Anne Maria Hans Nielsen i Sandvig for retten fremkom, som var hidstefnet till i dag af Berild Clausen, med hendis lauverge oc i lige Maade, Blef min Mand Hans Nielsen stefnet Vidnesbyrd at paa høre, Spørgsmaal till at suare, mens icke Belfuer Nafngifuen huad for en Sag det skulle verre, saa formeener Anne Maria Hans Nielsen at dette Kald og Varsel icke kand staa ved magt, efter som den Sag som var drefuen imellem mig oc min Mand, oc Berild Clausen oc Lisabet Henrick N. angaaende det drab som er begaaed paa min mand sal. Broder Henrick Nielsen, oc som Anne Maria Hans Nielsen icke hafuer nogen Lauverge, fordi hendis Mand lefuer endnu, til med hun icke kand komme nogen steds at faa Nogen, der kand suare for hende, formedelst Hendis Arest, oc Hendis Mand var ofuer shichet til Kiøbenhafn efter Vor allernaadigste Arfue Herre oc Konge Bevilger, før ind Berild Clausen stefning udgick, Saa formeener Anne Maria Hans Nielsen at det Kald oc Varsel icke kand staa ved Magt Oc som ieg icke er loukyndig eller forstaar at suare Berild Clausen, fordi hand er mig for ofuer klog, oc er der for dommerens et retmessige kiendelse begieredis,=

Berild Clausen suarede oc tilspurte Anne Maria, om hun iche self hafde Dectered denne hendis indførte Meening, det øfrige som hun paastaar icke at hafue Nogen som for hende kunde Suare. Uanset at denne Tingbog det anderledis beviser som passeret i dag 14 dage, at hendis Mands broder Peder Nielsen udi Hasle gick udi rette Baade for Hans Nielsen oc Anne Maria. Item kand Berild Clausen fornemme ud af vel edle oc velbr. Hr. Amptmand Christian Tuxens shrifuelse oc indlagde Memorial, at Peder Nielsen er io tillat at suare for Hans Nielsen oc Anne Maria. Oc paa den tredje Udflugt, som Anne Maria Undskylder sig med, til rettens hindring, at Sagen er indstefnet til Høyeste Ret, alligevel – efter at højeste Rettens stefning var for alle vedkommende forkyndet lod dog derefter Anne Maria oc hendis Mand Indstefne udi samme Sag til tingsviedners forhuerfning, som dennes oc saa blef sted, Uanseet at Vidnesbyrdede baade til hiem oc landting tilforn Lulig vore førde oc ofuerførde, saa di icke Kand benegte at di jo, om dennes til forn udi Sagen Var videndis, Men disse Vidnesbyrd som Berild Clausen efter indstefning i dag Agter at føre, ey hafuer verit vidende derom tilforn eller haft nogen underretning der om, før endnu forleden var udi Rønne, oc der om fick Nogen und Retning af Amptmanden, oc der hos blef befallet at ieg der efter skulle forneme om det var saaledis som for hannem var beret huilcke di indstefnedt Vidnesbyrd, det nock som forklarer, udi fald om de dennem tillladis som tiener, efter Berild Clausen Meening, udi denne grofue Mordsag til største opliusning som henseendis skal til Høyeste Ret, som ingen Delation lenger kunde talle, oc i det øfrige Erbyder Berild Clausen sig til, at vil fyldestgiøre Louens Indhold, at hand ey om disse Vidnesbyrd som i dag føris skal, end som meelt er, huor efter Berild Clausen i Dag kunde Erlange tingsvidne, som før Rørt er,-

Anne Maria Hans Nielsen her til suarede at hun icke kand suare Berild Clausen paa sine Mangfoldige unødvendige Udflygter som hand ald tid Bruger oc brugt hafr i denne Sag, oc Anne Maria Hans Nielsen formeener at Berild Clausen icke kand med rette føre nogen Vidnesbyrd paa hende eller hendis Mand fordi her er ingen som kand suare for os, oc Berild Clausen bruger mange forskellige trecher, som Anne Maria Hans Nielsen [en line ikke med på foto side 173b]

Oc begiere Dommerens kiendelse der paa, Berild Clausen ey ansaa dette videre at suare til, men eckun paastod at di indstefnet vidnesbyrd, som nu her ved Retten findis maatte tillades at føris. Huor efter tingsvidnet til endelighed i dag forhuerfues kand,-

Ane Maria Hans Nielsen formeener at ingen vidnesbyrd kand føris, efter som hun oc hendis Mand icke er loulig stefnet oc er ingen, der kand suare for hende eller hendis Mand, er der for endnu Dommernes Kiendelse begieredis,-

Anne Maria Hans Nielsen melder om det tingsvidne som Berild Clausen siger, at skulle vere indstefnet, før end høyesteRettens stefning udgick huilke icke befindes i Sandhed, fordi det var udsted før høyeste Rettens stefning kom til Boringholm oc vi icke kunde faa det før fordi Retten blef os afskaaren baade til hiemting oc Landsting, Oc begge voris Indleeg Baade til Jeimting oc Landsting icke blef Accepteret, Men Dommen bege gick samme dag som voris Indleg blef Indgifuen,-

Berild Clausen suarede, at tingbogen udviser det, som blef opkast nu her for Retten, at tingsvidnet var udsted d. 27. April, der udi findes indført at høyesteRetten stefning var alt forkyndet da, huad sig angaar det Anne Maria beskylder retten baade till Hiem oc Landstinget, det kand hun giøre bevisligt di vedkommende dommere angaaende, saa fremt hun icke der for vil lide efter louen. Anne Maria Hans Nielsen hafuer icke beskylt noge Ret, men sigger den deel som sheed er, huilket processen noch som udviiser,-

Dommernes kiendelse: Eftersom Berild Clausen som Lauverge for Elisabet sal. Henrich Nielsen til i dag skal hafue indstefned Anne Maria Hans Nielsen, oc Berild Clausen gandske skal hafue forbigaad hans K.M. allernaadigste udgangne forordning af datto 31. Januari 1691 angaaende det stempelpapir, oc icke hafe for kaldsmendene krefuet kaldssedelen paa stempled papir, Ilige Maader gangske forbigaad, hans Mayst. Lougs 1 Bog pag. 32, 5 Artikel, oc icke shal hafue Ladet stefne udi huad Sag, huilket kaldsmendene self for Retten vedstod, at di ey viste til hvilke sag di hafe stefned, men deris meening var udi Mordsagen, huilket stockemendene hørte oc der til suarede Ja, at de dette hørte, hourpaa Anne Maria Hans Nielsen var dommerens kiendelse begieredes,- Dasaa som dette stefnemaal strider baade imod Hans Kongl. M.allernaadigste Udgangne forordning, om det Stempede pair saa vel som imod Louens 1. bogs p. 32 – 5 Artichel, hurofor dommerne Icke kand agte dette stefnemaal at verre Louligt. Berild Clausen begierede dette beshefne, som i dag for Retten er passerit. Dommeren frem eskede for Retten, om Nogen videre hafde at for Rette, huor da ingen fremkom.

Jacob Lorentsen, Peder Ofuesen.

Pag. 174b – 27. Juli 1696

skulle vorden holden Hammers Huuses Bierke Ting af Anders Pedersen, Byfoged i Svanike som efter velbr. Hr. Vice Amptmandens ordre, var tilsteede tillige med skrifueren Peder Ofuesen. Angaaende et tingsvidne at udstede, ofuer Anne Catrine Leopoldi Midler, da den dømde Hans Nielsen er indkommen til hende og hendis sal. Mand i deris Boe. Saa var oc paa tinget til stede, at føre i Rette, oc suare efter stefnemaaal. Huad en huer kunde hafue at paasige. Mens som ingen stockemend møtte, ti kunne ej nogen ret holdis før tilliusning skeer.

Anders Pedersen, Peder Ofuesen

Pag. 174b – 3. august 1696

Jacob Lorentsen birkefoged og Peder Ofuesen skriver.

Fuldmægtig Gregers Christensen paa Anne Catrine sal. Leopoldus vegne fremkom for retten oc beviste med kaldsmændene nemblig Jørgen Jørgensen oc Enirdt Aretsen, som bege afhiemlede med ed oc opragte fingre efter louen, at di loulig til i dag hafuer hidstefnet Elisabet sal. Henrick Nielsen med sin laugverge til vidnesbyrd at paahøre oc tingsvidne der efter at forhuerfue, angaaende Anne Catrine Leopoldus Boe, som hun oc hendis Mand Leopoldus kunde haft den tid Hans Nielsen der i boed indkom oc fick deris datter Anne Maria til Egte, Iligemaade afhiemlede ford. Stefnings Mend at di oc til i dag hafuer Indstefnet efterskrefne Vidner at vidne deris sandhed saa vit dennem er bevist angaaende Leopoldus Boe, oc huor meget det kunde vide da Hans Nielsen der indkom oc fick deris datter Anna Maria. Da blef stefnet om følger, Knud Michelsen, Niels Hansen, Rasmus Pedersen, Per Rasmussen, Pouel Hermand Joensen alle af Sandvig. Niels Hansen, Jørgen Persen, Niels Jensen, Diderich Smid af Allinge,-

Efter deris oplesning med ed oc opragte fingre efter louen: at før ind Hans Nielsen fick Anne Maria til ægte, da var kiøbt den deel, som di nu beboer, oc der paa biugt stue lengden med kiøkenet tuert ud fra, oc Inden husse med kleder tilsenge ungefer til tre senge, 1 brendevinspande, 1 liden Brøger keyl som blef kiøbt af Hartvig Andersen i Allinge. Adskillige smaa kaaberKar, med messing og gryde kaaber, en deel tin, nogle Sølfsker ov 1 sølfstob til visse om icke to, Ungefær 20 støcker  faar, nogle svin, en gandske deel med trevare med tønder oc ballier, linkæder mangfoldig, saa var it temelig godt Boe, som Leopoldus, hans quinde oc Børn hafde i brug til sammen; oc den tid  Augustus Deckner registerte deris Boe, da blef det hele Boe registreret, for Mouridsens skyld. Da maatte Anne Maria indted bekomme uden til liden Skrin, endnu forleden Aar 95 først i May eller sidst i April da kom Anna Maria til mig oc sagde Nu skal min moder Reyse til Lybeck oc ieg er hende 100 oc 60 slettedaler skyldig oc nu vil hun hafue di 60 slettedaler, men de 100 vil hun lade bestaa, Jeg ved icke huor ieg skal tage hen oc faa di 60 daler

Laugvergen Berild Clausen tilspurd vidned, huad aar at Leopoldus Boe blef Registred oc vurderet, oc huem der hafuer Suared til skatter oc udgifter, oc saa vel haft Kroerit oc Aulingen under hender, Item om Vidnet icke er bevist huor det Bortkomne gods er blefuen som var udi Boed, dend tid dette Drab skeede, Nemblig 95 d. 10. juli.

Knud Michelsen suarede huad aar at Leopoldus boe blef registreret kand hand icke huske, men skeede det aar at Guarnisionen kom udi Christiansøe, huad skatter oc udgifter der af gick, suarede Anne Maria til formedels hendis fader var icke hieme, men var paa Christiansø i Kongens Tieneste, Men siden hun fick Hans Nielsens suarede di der til. Huad Kroerit angaar, da hafde Moderen oc Anna Maria det til sammen, oc aulingen brugte Hans Nielsen – Huar sig belanger det bort komne gods, maa Berild Clausen dem tilspørge, som det hafr haft under hender, Der til meldede Berild Clausen at saasom Knud Michelsen er Byernis Lieutnant oc hafuer haft boed med Varetegt oc vagt under hender saa kunde di best vide ved dennes oc deris vagt huem godsed kunde hafuer bort tagit, oc icke Berild Clausen. Hertil suarede Knud Michelsen, at siden deris Vagt kom der at staa, hafr Captain Anders Larsen efter Registreringen saa vel som ieg flitig tilseed, oc for meenis at godset findis efter Registreringen, som paa den tid osser Leverit.

Gregers Christensen til spurde Knud Michelsen on hannem var bevist eller ey at Hans Nielsen haude kiøbt eller betalt noget af Leopoldus Boe Huus eller Plads før end Hans Nielsen i Leopoldus indkom. Huor til Knud Michelsen suarede Ney at Hans Nielsen icke hafde kiøbt noget i den plads eller Huus som hand hafuer før om vidned.

Berild Clausen tilspurde Knud Michelsen om det icke er hannem bevist hourlenge det er at siden Leopoldus døde, oc om, der falt arfue efter hannem efter som Hans Nielsen lod hannem begrafue, Item blef Vidned til spurt om Hans Nielsen icke førde sin arfue der udi Boed efter sine sal. Forældre. Knud Michelsen suarede at huad aar hand døde ved hand sig icke at erindre, men døde siden Hans Nielsens der indkom i Leopoldus Boe. Huad sig arfuen belangende hafuer ieg icke hørt at di hafde giort deeling, Men huad sig Hans Nielsen arfue efter sine sal. forældre belangende maa Berild Clausen adspørge Rettens betienter, som den tid var, oc udførte efter skifte Bredued,-

Der nest fremkom Niels Hansen af Sandvig, som vandt efter louen at hannem var bevist, at stue huuset med kiøkenet samt Brendevinspande, Brøgerkeyl, anden smaa kaaber kar keyler oc gryder, sengekleder till to eller tre senge, en deel faar, svin, en deel trevarer med smaa oc store tønder oc ballier, som den tid var Leopoldusis lefde, Iligemade er Niels Hansen bevist, at Hans Nielsen sagde, at hand var Hans Hustrus moder 100 sdr skyldig, oc denne bekiendelse giorde Hans Nielsen for Niels Hansen for 2 Aar siden. Niels Hansen er indtil vidre bevist denne gang, det hand sig kand erindre. Berild Clausen spurde vidned, om hand kand fremvise udi boed endnu dette gods som hand om vundet hafr. Niels Hansen suarede at huus oc plads er der endnu oc er det samme, Brendevinspande Brøger keyl er det samme, faar oc svin var af samme affødning,-

Dernest fremkom Rasmus Pedersen i lige maade oc vant efter louen, at stue huuset med Køckenet oc hafueplads, hafde Leopoldus med sin hustru oc Børn tilsammen tillige med brendeviinspanden oc brøgerkayl, sampt en deel faar oc svin sampt andre smaa kaaberkar, sampt tønder oc ballier, Huilket vidnet sagde at verre i boed før Hans Nielsen der ind kom: Huus oc plads brøgerkar oc brendevinspande siger vidned er det samme, det andet angeende ved hand icke at giøre forklaring, dog hand aldtid hafuer omgaaed der i Huuset oc Arbejdet.

Berild Clausen tilspurde Vidnes om Anne Maria oc Hans Nielsen icke hafuer betalt alle skatter oc udgifter, oc brugt self ald deris nering. Huor til vidnet suarede Ja. Ilige maade angaf Rasmus Pers at Anne Catrine Leopoldu har aldtid verit flitig oc omhyggelig i boed som hun nu er, oc fick Leopoldus aldtid kongens penge medens hand var siug, oc til forn medens hand kiende hannem, oc it half aar siden hand var død, huor hund giorde af hans gase veed hand icke vidre af,-

Peder Rasmussen, Niels Hansen, Niels Jensen oc Diderich Smid, fremkom oc vandt ved ed oc opragte fingre efter louen at Huuset oc plads, med andet Boeskabs vare som om Vundet er, var Leopoldus tillige med sin quinde oc Børn i brug.

Berild Clausen til spør Vidnes Byrdene, huem der suarede Skat oc skyld oc ald anden Udgifter, oc det Clarede de, der foruden om det icke er dennem bevist om Hans Nielsen icke førde sine Midler i Boed, huis hand for huerfued saa og arfued hafuer efter sine sal. forældre, som vare folck af store Midler. Item Meener Berild Clausen at Anne Maria Hans Nielsen io arfuede sin fader Leopoldus, som oc forblef i Boed foruden det er deris egen forhuerfuede Midler, oc til med er Leopoldus oc hans Hustru gamle bedagede folck, at di kunde forhuerfue lidet eller inted, huor paa Berild Clausen eskede deris Suar. Der til suarede Vidnerne, det kand di spøre dem ad som krefuede skatterne, huad Hans Nielsen arfuede, da maa di søgge skiftebrefued. Huad Anne Maria arfuepart er, da suarede di at det maa di self vide at giøre forklaring paa, oc i ligge Maader angaf VidnedsByrdene at Leopoldus tregte sergiant Gase ved guarnisionen sam hand kunde bruge til sig, men di ved icke huor til hand dennem for brugte,-

Noch fremkom Pernille Hermandsen, oc vandt udi denne Sag, med ed oc opragte finger efter louen, at hun er bevist at førind Hans Nielsen kom der i boed, da var der 2 Brøgerkeyler en paa en half oc en paa heltønde, 1 Brendevins pande, ellers var andre smaa kaberkeyler oc huusgeraadighed, saa der fattis icke saa meget, som en treskee, men det hafde faderen, moderen oc børnene samen, Men hun veed icke huem af dennem det tilhørte, Vidre vandt Pernille at stue huuset, med kiøkenet oc pladsen med hafuen, var deris tilsammen før Hans Nielsen der ind kom. Noch en deel faar oc Svin, huor mange ved hu icke. Berild Clausen tilspurde Vidned, huorlenge hun har vered bekiendt udi Hans Nielsen Boe, oc om hun endnu er bevandt er, oc veed huad Midler der nu i disse aaringer hafr verid, til Morded angick. Vidnet suarede at hun ved inted vidre, ind som sagt er.

End ydermere paastod Berild Clausen oc var tienstlig begierendis at hans Kongl. May. Allernaadigste dom Maatte vorde oplest oc udi alle sine ord oc punkter maatte vorde efterlefued uden nogen vidre forhalling til deds fyldestgiørelse der ud af kand aller Underdanigste forneenis at kongens fouget burde fremest til dette tingsvidne at vere Citered som hans Mayst. tildømte Beslod skal imodtage efter som Encken beviis at ofuermelte at Hans Nielsen gods oc midler ved udflugter vilde det unddrage, paa det at den fattige encke oc kongen for boeslodes skulle lide skade.

Gregers Christensen fuldmegtig paa Anne Catrine sal. Leopoldus vegne angaf at det ey var fuldmegtigens Gregers Christensens tanke formedel Vidnedsbyrdene, at hindre huad Kongens Bord kand til komme, ey heller Enckens Lisabet Henrick Nielsen fordring som hende efter høyste Rettens dom kand tilkomme, men vil den fattige Encke Ane Catrine Leopoldus til sin Ret forhielpe ved Rettens Midler, paa det at hendis Midler saa vit det kand verre, maatte vidis, Hans Nielsens gods foruden, oc der for efter paaskrefne vidnesbyrd er tingsvidne begieredis.

Berild Clausen lod lesse Høyesterettens dom som var af datto 22. mayi 1696 som er gangen ofuer Hans Nielsen i Sandvig –

Noch for retten fremkom Anne Catrine Niels Jørgensen af Sandvig oc beviste med kaldsmend Jørgen Jørgensen oc Evert Aritsen af Sandvig som vandt ved ed med opragte fingere efter louen at di laulig til i dag hafr hidstefned Elisabet sal. Henrich Nielsen med sin laugverge til vidnesbyrd at paahøre angaaende it støcke Jord i Piberlycken saa vel som Vidnesbyrdene, nemblig Diderick Nielsen oc Hans Jespersen i Allinge. For retten fremkom Diderick Smid oc vandt at hand hafuer solt oc skiøt Hans Nielsen i Sandvig it tønde land biug Jord Nordest i piberlycken i Sandvig Vang oc da sagde Hans Nielsen at hand ville hafue skøde til neste ting, nogle dage derefter før ting blef, kom Hans Nielsen til mig oc sagde du skal icke gifue skiøde ud for ieg hafuer solt Jorden til min svoger Niels Jørgensen oc mig rigtig her betalt, oc sagde Hans Nielsen til mig, Naar du gaar op til piberlycken skal du tage Niels Jørgensen med dig oc steene oc stable Jorden, imellem eder lige, 14 dage der efter kom Niels Jørgensen til mig paa samme Jord oc da satte vi merkestene samme tid begierede hand 1 skæppeland til Kiøbs som laa strax der ved. Huor til Diderich Smid suarede Ney.

Berild Clausen tilspurde Diderick Smid, om hand var hos oc ofuer veredis Naar pengene blef af Niels Jørgensen til Hans Nielsen udgifued eller huor mange penge derfoer skulle gifuis. Diderick Smid her til suarede Ney, at han icke der af veed, men siger at Hans Nielsen sagde for hannem at hand haude faaet sin fuld kommen betaling af Niels Jørgensen for Piberlyckestykket, samme tid sagde Niels Jørgensen til mig, da vi kom paa steden at steene at stable at hand hafde fod af sin hustru Moder til hielp at betalle Jorden, huilke er meldt 20 sdl var af de penge som Anne Catrine førde med sig fra Tyskland. Huilket altsammenpasserede før Henrick Nielsen blef i hielslagen. Noch fremstod Hans Jespersen oc Vandt med ed oc opragte fingre efter lougen, at nogen tid efter Diderick Smid hafuer løst Jorden fra mig, da kom ieg til Hans Nielsen, da sagde ieg til Hans Nielsen, huad du hafde at bestille før end du fick den Jord fra mig, da suarede Hans Nielsen: Jeg hafe lige saa meget der af som du for Niels Jørgensen skal hafue det oc det var 14 dage efter Jorden kom fra mig oc det er nu 2 aars tid siden. Videre var vidnet icke bevist. Berild Clausen paa Elisabet sal. Henrick Nielsens vegne, tilspurte Anne Catrine Niels Jørgensen, huad føge hun kand hafue til denne proses som hun anfanger angaaende det støcke Jord i Piberlycken som Hans Nielsen udi sin velmagt hafuer kiøb oc skøde paa, oc icke Niels Jørgensen som icke kand bevises at Niels Jørgensen hafr betalt oc ei lagt penge derfoer som det kunde hafn seed penge at vere erlagt, huor for Berild Clausen paa Lisabet sal. Henrick Nielsen vegne mener at kiøb oc skiødebref udi retten burde at hafue verrit procedered oc vedstoed, saa vel kand oc sees at Hans M. indtresse angaaende det stemledpapir skulle der under vere bevuiged, Item fremstaffede Berild Clausen af Anne Catrine, den Registrering oc vurdering, som skeede udi Niels Jørgensens Boe, for hans forseelses skyld, Angaaende Hans Hansens udbrydelse, om disse Jorder der udi er angifue oc Vurderede gods, tillige med andet gods som Anne Catrine angaf oc fremviste.

Anne Catrine hertil suarede at den tid Registreringen skeede angaf hun for skifteforvalteren Jens Pedersen oc skiftesrifueren Henrich Brugmand, at di hafde 2 smaa støcker Jord, det ene kaldet Piberlycken der udi 1 td. Land, det andet kaldis lille Valborgtorv, 2 skp land, som di ey hafde fuldkmmen betalt di udlagde penge til hendis Moder som hun fick oc hendis Mand Niels Jørgensen til at betalle Hans Nielsen med, da suarede Rettens betientere at det ey giøre nødig at føres i Registrering uden det var fuldkommen betalt, Huor for Anne Catrine Niels Jørgensen er for aarsaget at førre Vidnesbyrd om at Hans Nielsen har faaed fuldkommen betalling. Da fremstod Rasmus Persen oc Niels Hansen som vandt ved ed efter lougen med opragte fingre. Rasmus Pedersen vandt at Hans Nielsen kalte ham ind udi sit Huus oc sagde nu skal i vere vidner at Niels Jørgensen hafer kiøbt 2 smaa støcker Jord Nemlig Piberlycken 1 td land, ValborgTorn 2 spk. Land som hand mig hafuer oprigtig betalt. Berild Clausen tilspurde vidned naar det skeede. Der til suarede Vidned at det skeede siden at Henrick Nielsen var drebt, straxen efter Niels Hansen fremkom, oc vandt ligge det samme ord fra ord som Rasmus Pedersen for hannem omvundet hafuer. Berild Clausen tilspurde bege vidnetsbyrdene om di icke hørte for den tid at Elisabeth sal. Henrick Nielsen beskyldte Hans Nielsen tillige med Hans Hansen for det mord som var begaaed paa hendis sal. Mand Henrick Nielsen ilige maade, om di icke hørte af allemand at di trode Henrick Nielsens egen broder Hans Nielsen tillige med Hans Hansen samme udediske gierning til. Niels Hansen suarede at hand ey hafde hørt nogen beskyldning paa Hans Nielsen den tid, at hand blef indkaldet at vere Vidne om ermeldte støcker Jord, Men Rasmus Persen suarede at hand kand icke erindre sig om Hans Nielsen den tid var beskylt for drabsagen da han solte Jorden det første ting efer drabet var skeed, da hørte hand at Lisabet Henrick Nielsen sagde, at hendis afuinds Mand hafde giort det mord paa hendis Mand.

Anne Catrine var her efter tingsvidne begieredeis.

Fremkom Berild Clausen som fuldmegtig for Maurids Markmand udi Rønne, som hafde ladet hid stefne Giese sal. Hans Jørgensen for gield, men som dagen er endt formedelst andre sagers skyld, da begierer Berild Clasen at stefningen staa ved magt til neste ting, Huilket blef tilladt, dommeren for Retten femeskede om noget videre hafde at bestille, hourtil suarede Ney

Jacob Lorentsen Peder Ofuesen

Pag. 179b – 30. august 1696

(første del af tingmødet er ikke transskriberet)

”Mons Clausen tilspurte vidnet (Knud Michelsen) om denne talle passerede i druckskab oc ølsmaal, oc om hand kand sige at Henrick Nielsen var Gummeløs noget skyldig da hand blef drebt, oc om at Knud Michelsen icke io er Videndis at sal. Henrik Nielsens Moder Margret Niels Jørgensen blef udfløt till Hadsle, af Laurs Gummeløs med flere med hendis midler til Laurs Gummeløsses som hun siden var oc døde eftersom hun hafde Midler ofr. 500 Rdl, oc om Henrich Nielsen oc Hans hustru, nogen tid af den Midell fra Lars Gummeløs bekommet, -

Knud Michelsen her til suarede, oc forblef ved sit forige Vidne, at di sad ved en half Rus, oc var huerken drucken eller edru. Men om Henrick Nielsen har betalt Lars Gummeløs eller icke ved hand icke, men vedstaar sit forige vidne, huad sig sal. Margret Niels Jørgensen er angaaende Da er hand vel bevist at hun fløte fra Sandvig oc til Hadsle, men huor meget gods hun hafde eller huor hun deraf giorde af godsed, er mig gandske ubevist, saa som ieg var reyst til Kiøbenhfn tillige med Henrick Nielsen oc hans hustru, saa som ieg var af dennem fragted. Da ieg kom hiem var Margret fløt fra Sandvig til Hasle.-

Noch femstod Jens Nielsen af Allinge oc vandt med ed oc opragte fingere efter louen, at Henrick Nielsen tid efter anden sagde at var Lars Gummeløs siuf oc it halfhundre sdl skyldig, oc siste gang Henrick Nielsen talte der om skede Anno 95 om foraaret baade her oc i Kiøbenhafn –

Jens Nielsen blef af Mons Clausen oc Encken Lisabet Henrick Nielsen tilspurt at Henrick Nielsen var Gummeløs skyldig naar hand blef drebt,-

Jens Nielsen suarede at han hafr vidnet i den sag huis hannem er bevist. Noch blef vidnet tilspurt om han io icke er bevist at Margrete Niels Jørgensen fløtte fra Sandvig oc til Hadsle med sin Midler indtil Lars Gummeløs,-

Jens Nielsen suarede at hand vel veed at hun fløtte fra Sandvig oc til Hadsle men til huem ved ieg icke. Noch tilspurte Lars Gummeløs vidnet, om hand icke har hørt at Berild eller Lisabet Henrick angaaende min fordring hafr sagt at verre mig skyldig. Jens Nielsen suarede at hand det icke af Encken hafuer hørt, men Berild Clausen hafr talt der om om samme gield,-

Der nest Nedsatte Hans Pouelsen Busk som skrifuer, der nest fremstod skrifueren Peder Ofuesen oc vant ved ed med op ragte fingre efter louen, at, huskede udi Laurids Gomløses stufue, da Margrete sal. Niels Jørgensen var begrafuen, da ville han (Peder Ofuesen) oc Hendrich Nielsen gaa hiem till Allinge eller Sandvig, da som Laurids Gomløs og Hendrick tog afsked med huer andre og bad fare vell, da sagde Hendrick Nielsen, min kiøre Broder blef nu intet vred for huis Jeg dig skyldig er, der tillsuarede Laurids Gomløs ti stille broder med saa dant. Vi kommer vell til rette der om. Da sagde Hendrick Nielsen, nu er Jeg dig 57 Sdl. Skyldig. Men vilt vere saa god med renter at af quitte saa blifuer Jeg dig lige 50 Sldr. Skyldig. Da loed forn. Laurids Gomløs og sagde, kommer vi icke altid til rette der om.

Laurids Gomløs tilspurte vidnet, om hand icke var bevist huad da passerede til Hendrick Nielsen faste lafns mandag 95 da vi var samled. Her til suarede Vidnet, at hand hørte de self samme ord som hand nu om vundet hafuer.

Mons Clausen tilspurte vidnet Peder Ofuesen om Hendrick Nielsen var Gommeløs skyldig da hand blef drebt. Da tilsuarede vidnet at hannem ej noget der om var bevist, End nu blef hand tilspurt huad Dag og Dato Hendrick Nielsen disse ord til Laurids Gomløs hefd sagt, Vidnet her til suarede at det var dagen efter Margrete sal. Niels Jørgensen var begrafuen.

Mons Clausen til spurte Peder Ofuesen udi huis huus udførøllet skeede efter Margrethe Niels Jørgensen. Peder Offesn suarede her til, at det er alle bevist, at det skeed udi Laurids Gomløses Huus udi Hasle, huilket Laurids Gomløs her efter vedstod, at hun hos hannem døde. Laurids Gomløs tilspurte vidnet, om hand eller Hendrick Nielsen var drucken da di tog afsked med mig, og disse ord blef ltalt om forn. Penge. Her til suarede Vidnet Nej Gud var vi icke. Elisabeth Hendrick Nielsen tilspurte Peder Ofuesen om Laurids Gomløs rigtig betalte Henrick Nielsen efter Margrete Niels Jørgensen som var hans Modersin tilfaldene Arf, og efter hinde helt rigtig skifte, huor til vidnet suarede at han derom intet er bevist.

Dernest fremstoed Anders Hansen udi Hasle som vant med Ed og opragte fingre efter Louen, at efter dagen efter at Hendrick Nielsen var i hiellsalgen. Kiørte Anders Hansen for Lisbet Henrick Nielsen til Hasle, da reed Laurids Gomløs med, da talte Laurids Gomløs og Lisbet til sammen paa vejen at Hendrick Nielsen var Laurids Gomløs skyldig da bad Lisbet at Laurids Gomløs ville gifue hinde dag paa det som de var hannem skyldig, da sagde Libet Hendrick Nielsen det er vist 57 daller som vi ere hannem skyldig, da sagde Laurids Gomløs ieg vil icke strenge Eder, Jeg vil gifue eder rente for Pengene, og jeg vil skaffe eder Lax og andet huad som jeg kand komme af sted intil Jeg faa betalt Eder Pengene. Lisbet negtede at hun icke hafde sagt dette ord, men Laurids Gomløs sagde først disse ord til Lisbet Hendrick Nielsen, først at hun nogen Tid hørte de, og derfor uden viste icke at hun er Laurids Gomløs noget skyldig og hun kand intet Ihukomme at hun disse ord hafde ladet falde, og derforuden er denne Anders Hansen slegt till Laurids Gomløs og var hun dog i paa høj bedrøfuelse for hendis sal. Mand, som sa var nys drebt, som hun ej noget derom kunde hafue i Tanker, og vidre sagde Anders Hansen at alt huis som hund end hafue vundet der vedstod hand i alle maader her for Retten,-

Dernest fremlagde Laurids Gomløs Leene Hr. Pouell den tre siders skriftlig Vidne efter louen, som blef lest og paaskrefuet, og udi agten skal indføres. Enken der til suarede til denne Vidne Sædell, som Leene Hr. Pouell ved sin søstermand Laurids Gomløs her i Retten fremlagde, fornemes ej at kand ansees fremdels, at hun er søster til Laurids Gomløs hustru og derforuden hafd altid, siden Henrich Nielsens død og afgang, som hendis broder Hans Nielsen der foer er hen kaldet, efter hans kongl Maj. Allerunderd. Domb, og encken formeener at Laurids Gomløs og Hans Hustrus søskende og svogerskab, meere for had og afvind for Hans Nielsens henrettelses skyld, efterstrebber hende og hendis børns ringe middel, end for af rigtighed. Formedelst Encken ved sig icke noget at være Laurids Gomløs skyldig ej heller de andre Hans Nielsens søskende.

Laurids Gomløs begærede, at saa som vidnet Berild Clausen icke var till stede med de andre vidner at hand da til Nest ting maatte udsige sin sandhed her om. Dommeren her til meldede, at det kald og varsel som Berild Clausen hafde faaet af Laurids Gomløs til at udsige sin sandhed om huis han var stefnet skulle til neste ting for clare, og Laurids Gomløs udtog begieredes af huad som i Dag for retten passeret er.

Birckefougden efter Specification lod opbyde for Retten huis Brefue oc Documenter, som paa Skiftet efter afgangne sal. Jens Andersen Steege forige Byefouget udi Hadsle fantis, Retten vedkommende som skifte forvalteren til sig annamede som her for Retten Blef flest oc paaskrefuen.

Endnu lod Birckefougden for Retten Publicere en ordre Udgifuen af Vice Ambtmanden Christian Tuxen, Angaaende alle skibe oc Søfarende folck at di ingen pasagerer udi deris skibrom oc faretøy indtager. Ihuem det oc vere kand, uden di den med Hr. Oberst. Eller Amptmandens pas sig hafuer ladet forsyne. Udsted af datto d. 7. august som ble flest oc paaskrefued.-

Dernest nedsatte sig udi Dommerens sæde, Sander Andersen udi Hasle efter velædle oc Velbr. Hr. Vice Amptmand Christian Tuxenordre af datto 25. Augs 96 at betiene retten som Dommere udi melte sager, som ble flest oc paa skrifuen,-

Dernest fremkom for Retten Hans kgl. Mayst. Birckefoget ofr. Sandvig oc Allinge Bierket Jacob Lorendtsen, oc lydeligen tilspurte samptlige Sandvig oc Allinge Boesfolk om dennem var bevist af nogen visse sager fald som her udi Byerne i disse forgangne aaringer nemlig for Anno 94 -95 kunde vere forfalden til Hans Kongl. Mayst. Vere sig med slags Maal. Leyermaal, Sagers af tingener, eller i andre Maader a di det nu ville udsige, oc til kiendegifue. Huor til di samptlig tilstede verende Sandvig oc Allinge Borgerskab enstemmende suarede, Ney, at dennem om sligt ey noget var bevist eller vise af at sige i Nogen Maader, huor af Hans Mayst. Kunde hafue nogeninteresser her efter var Bierkefougen af den beordrede dommeren Sander Andersen it mueligt tingsvidne begierendis beskrefues, huilke hannem icke kunnenegtis. Ting i dag 14 dage.

Jacob Lorentsen og Peder Ofuesen

Pag. 183a – 19. september 1696

Jens Hansen fra Allinge lod læse et pantebrev udgivet af præsten Christen Lind i Rø på 40 Sdl.

For retten femkom kgl. mayst. Byefoged af Svaneke Anders Persen Fyn paa skipper Suend Hansen Stabechs vegne, oc Berild Clausen som lauverge paa Lisabet Henrick Nielsens vegne oc hendes trolofuede festemand Mons Clausen bekende den venlig oc vel at verre forligte om den Sag, som den 30 augusti nest afuigte er indstefued, angaaende de 38 tylter Breder, som Anders Pedersen paa bemeldte Skippers vegne, hos Lisabet sal. Henrich Nielsen hafr Indlagt saa vel som om det andet gods, som skipperen hos hende skal hafue at fordre, saa oc hendis pretention hos hannem, at Mons Clausen paa Enckens vegne bepligter sig at de 36 tylter plancker skal verre Anders Pedersen – Uden Regeligst oc modsigelse følgactig, Naar hand dennem vil lade affordre, for uden 2 tylter som mons Clausen louer at levere til en Mand som Anders Persens sedel der om fremviser, oc der som imod forhaabning Noyet at forsnt. Plancher skulle  Monquere, da lofuer Mons Clausen at skal betalle tylten, som fattes med 3 rbr. Saa skal oc Anders Pedersen var Rigtig tal følge de Egge Naugfler som skal lige i Sandvig hos Jens Hansen, saa vel som andet tømmer, som endnu kand findes oc skipper Suend Stabech til hørrer. Efter som Lisabet Henrich Nielsen icke nu skal hafue, eller tillforn haft samme Tømmer eller Nagler i forvaring, huor imod Anders Pedersen skal gifue Lisabeth Hendrich Nielsen til leye fra skifte brefues Dato d. 29. Noumber 1695 oc til den dag hand hafuer fordred som er 9 Maaneder, I alt 2 rdl. Som Børnenes Verger forsørgede paa egen oc Jørgen Jørgensens vegne, oc var ofuerverende ov concenterede paa tinget, huor med denne sag er ophefuet,-

Elisabet sal. Henrick Nielsens lauverge Berild Clausen her for retten foregaf icke at hafue di 13 sdr at betalle Anders Pedersen med for det støcke Jord som Anders Pedersen i dag 14 dag opbød Her paa tinget, men begierede Decation der paa til først kommende Martine 96 for en billig Rente, som Anders Pedersen tillod,-

For retten frem kom Lars Gumløs af Hadsle som af datto 30 Augusti beraabte sig paa Vidnesbyrd, som d. 14 Augusti nemlig Berild Clausen at udsige sin Sandhed om huis hannem er bevist om den gield som Lisabet sal. Henrick Nielsen hafr sagt for hannem 1 hun at verre skyldig, til hannem. Berild Clausen blef her for Retten af dommeren ? forelagt om huis hannem om denne sag [ville svare], men ey det ville giøre,-

Dernest fremstod Hans Suendsen, Bonde paa dend 2 gaard i Rydsker Sogn; som god viligen vandt med ed oc opragte fingre efter louen, at sal. Henrick Nielsen sagde til hannem: Min suoger Laurids Gumløs siger at hand er dig Hans Suendsen 50 sdr skyldig, og Lars Gumeløs strenger mig hort om betalling til dig Hans Suendsen, derfor beder jeg Henrick Nielsen dig Hans Suendsen at du tiltag min Haand for di 50 sdr, som Laurs Gumeløs er dig Hans Suendsen skyldig, saa vil ieg Henrick Nielsen sette dig Hans Suendsen, min gaard oc goeds i pant igien, oc for rente dig de 50 sdr, fordi ord sagde Henrich Nielsen nogle gange til Hans Suendsen Suarede di 50 sdr staar liggesaavel hos Lars Gummeløs paa Rente, som his dig Henrick Nielsen det var mens penge spilde at bekoste et nye pante bref, imellem os, oc noget derefter kom Hans Suendsen til Hasle, gick ind til Lars Gummeløs da sad Henrick Nielsen oc sagde Henrick Nielsen til Hans Suendsen: Nu hafr ieg bedet Lars Gummeløs om dag paa de 50 sdr. som ieg er Laurids Gumeløs skyldig. Nu beder ieg dig Hans Suendsen at du icke vill strenge Lars Gumeløs for hastig for din betalling, disse ord sagde Henrick Nielsen kort før end hand døde,-

Berild Clausen som lauverge for Elisabeth Henrick Nilesen tilspurde Vidned, huorlenge siden det er da disse ord skal verre paseret,- Vidned suared at det var forleden Aar 95 om sommeren før end hand blef drebt,- Endnu blef vidned tilllspur om det ikke var hende bevist at afgangne Henridh Nielsen icke skulle have betalt lidet eller alt sammens efter den Tid vidned hafr varet vidned om. Vidnet hertil suarede at hand indted viste der af om nogen betalling at sige, Ellers paastod Berild Clausen efter louvens 1 Bog – angaaende vidnesførelse naar di bør ansees louligen, huilked der bør ske i det højest inden aars udgang anseeende at vidne paa nogen død som ey kand suare for sig self, mens der his meener efter saadan en løs gields fordring efter en død mand burde med loulige Dokumenter inden tinge vare stadfested, men der hos formener Berild Clausen paa Enckens vegne at verre fri for tiltallen, oc Laurids Gummeløs bør at suare encken til hendis pretensioner oc kraf efter ergangne skiftebref efter sal. Hendrick Nielsen tillige med en anseelige kost oc tering,-

Laurids Gummeløs lofuer til neste ting at suare oc begiere Udtog af huis i den sag i tingbogen findes. For retten fremkom hans velærværdige faderlig oc høylærde Mand, Hr. Pouel Ancker Proust afr Boringholm oc beviste med kaldsmend nemlig Enert Arestsen og Jørgen Jørgensensom efter louen vandt med opragte fingre at di loulig til i dag efter en skriftlig kaldssedel at hafre hidstefnet Lisabet sal. Henrick Nielsen med sin lauverge Berild Clausen, angaaende huis hun oc hendis sal. Mand mig skyldig blefue efter it der om paa skifted blefuen efter forn. Hendis sal. Mand Henrick Nielsen fremlagt spesial Regenskab som i skiftebrefued der indført, Blifuer ting i dag 14 dage.

Jacob Lorentsen og Peder Ofuesen

Fol. 184b – 28. september 1696

Jacob Lorensen og Peder Ofuesen med stokkemændene.

For Retten fremkom Jacob Madsen, boende udi Allinge oc lod lese en pant obligation udgifuen til indelig oc velerde Mand Hr. Cristen Lind prest til Røe Kirkes menighed, paa Capital 24 Sdr., Huor udi forsikris forbemelte Capital efterskrifne Biug oc hafre Jord udi Allinge som kaldis Kockelycken, som er 8 skpr. Land bygjord grænsene op til Eggers Lycken oc op til Koe lycken, saa vel som 3 tr. Land hafre Jord, oc toe les enge ligende udi samme Kocke Lyckestøcket ligt ved di 6 skpr. Land Biug Jrd, med vidre pate brefs formelding, som her efter udi pantebogen skal indføris.-

Kaldsmendene Enert Aretsen oc Jørgen Jørgensen udi Sandvig fremgom for Retten, oc efter louen af hielmede den kaldssedel, som di nist forleden ting for Landsprovsten Hr. Pouel Ancher hafde hidstefned Elisabet sal. Hendrich Nielsen med sin lauverge Berild Clausen i anlangende huis hun oc hendis sal. Mand er hannem skyldig blefuen, efter it derom paa skifted blefuen, efter forn. Hendis sal. Mand Henrick Nielsen fremlagt spesial Regenskab, som i skiftebrefued er indført,-

For Retten fremkom Knud Michelsen boende udi Sandvig oc i Rettelagde paa landsprousten Hr. Pouel Anchers Vegne en specification om huis Lisabet sal. Henrick Nielsen paa sal. hendis Mands vegne er mig skyldig, som for Retten ble flest oc paaskrefuen,-

Berild Clausen presenterede paa enckens Lisabet vegne, at den orginale kaldsedel maatte udi Retten blifue oplest oc paa strefuen efter louen, eftersom dend bedre forklarer til huad tid den paa lyder, Ellers formeener Berild Clausen at slig stefninger som ey hiembles ved ed saa  xxx er angiføed, angaaende Proustens Indlige oc Ubevislig opskrift, som er uden fuldmagt paa den sort, huor om hans Mayst. Intresse hindre (?) uanseet at Specialen er Urigtig, serlig at Provsten skal hafue angifued forlang tid siden udi den den predenderd kaldsedel paa vidnesbyrde. Mueligt di ey endnu ere saa villige opspurte som hannem tienlig ere. Men Enckens stor fordring skal blife angiven imod provsten, naar den tienlige tid er naar vi faar loulig kald oc varsel, Hellers vill Encken ved loumaal Søge Provsten oc di andre vedkommende, huor om paa disse stefnemaal eskes Dommerens Kiendelse,-

Dommeren foreliger parterne til neste ting at suare skriftlig paa den rette sort papir efter hans Mayst. Allernaadigste udgangne forordning,-

Kgl. Mayst. Birkefoged, forretten lod samptileg Sandvig oc Allinge Borgerskab advare; at di huer 14 dag lader Ringe deris suin under straf efter forordningen, huilked tingbudene en huer udi sin Bye hafuer om, at udquevere oc huilken som befindis uringede, naar inquitistionen skeer skal vere Confisquerede oc til it tegn bag ørene at sfskieris, huilket tingbudene hafuer at forrette, oc hos dem at forvare oc mig der om strax ufortøfued til kiende gifue,-

Dommeren i ligemaade forelagde begge parter nemlig Lars Gumeløs oc Elisabet Henrich Nielsen med sin lauverge Berild Clausen som efter stefnemaal den 30 augusti at de til neste ting gifr deris skriftlig indleg oc i rettesellelse efter hans Mayst. Allernaadigste Udgangne papirs forordning. Blifuer ting i dag 14 dage.

Jacob Lorentsen  Peder Ofuesen.

Pag. 185b - 19. oktober 1696

For retten fremkom Laurids Nielsen Gomløs borger uid Hadsle oc lod lese oc paaskrifue it indleg af dato d. 18. october 96 Angaaende den arfuepart som paa sin hustru Anne Dorte Nielsdatter var tilfalden efter hendis sal. Fader Niels Jørgensen, som bestaar udi gaarden oc Jorden  der for uden anden gield med videre deds Indleegs for melding,-

Hans Velærverdighed hæderlig oc høylerde Mand Hr. Pouel Ancher provst ofuer Boringholm, for retten erskiede at dommeren begierede at Elisabet afgangne Henrich Nielsen maatte for retten i egen Person møde oc suare til huis hende dennem imellemverende blifuer tilspurt, Huor da af Retten blef beorder tuende mend Michel Sørensen oc Pouel Sørrensen af Allinge som paa Rettens vegen hende tilspurte om hun ville i egen person komme oc møde her for retten. Da suarede hun bemelte Mend at hun var icke bequem der til, til med sagde hun at hun hafde sin lav Verge som suarede for hende, oc til med sagde at Provsten var hende skyldig oc hun icke hannem! Erverdige Hr. Prousten begierer endnu som til forn, at hun i egen Person til nest hollende Birketing i egen person møder, oc da endten ved gaa eller fra gaa hans pretention. Dommeren forelagde Lisabet Henrich Nielsen at møde til neste ting under straf under louen.- Ting i dag 14 dage

Jacob Lorentsen Peder Ofuesen.

Pag. 186a – 9. november 1696

For retten fremkom Velærverdige Hr. Landsprousten efter siste tingsforlegelse med det special Regenskab som tilforns i Tingbogen findes Indført som er lest oc paaskrefuen, Saa til spurde Landsprousten Elisabeth sal. Henrich Nielsen først om hende icke er videndis at hiindes mand sal. Hendrich Nielsen hafr bekommet pandtepenge 9 Sdr. Ellers blef igen tilspurt efter Specification om hun nogen af disse poster kunde fornigte. Her til suarede Elisabet Henrich Nielsen at hun ud af alle di poster som denne Specification om formelder oc efter landsprovsten søger mig for oc min sal. Mands saa vel som mine Vegne, da veed ieg aldrig at min sal. Mand er  Hr Landsprovsten noget skyldig. Langt mindre Jeg, oc efter som Provsten hafuer ingen skriftlig bevist fra Henrich Nielsen om forskrefne specifications Posters Indhold, men er bød sig samme opskrefne poster ved at ville bekrefte.

Da meldede Dommeren her til oc forelagde Lisabet Henrich Nielsen efter forn. Hendis tilbud sig ved salligheds ed at befri at hende icke om forskrefne poster noget er bevist i nogen maader, at verre skyldig. Derpaa blef eden oplest, huor paa Elisabet Henrich Nielsen aflagde sin corførlig Ed efter louen. Men Elisabet Henrich Nielsen sagde her hos oc fordrede efter Special regnskab 94 sdr 2 mk liggeledis fordret Elisabet Henrich Nielsen efter sin sal. Mands moder Margrete sal. Niels Jørgensen hendis sal. Mands arfuepart, Nemblig 195 rdr. 3 mark 2½ skilling, huilke vidre til neste ting skall følge Indleeg oc bedre for klaring oc sagens Bekostning,-

Noch blef i Rettelagt it Tingsvidne udsted af Hasle Byeting d. 2 octob 96., som ble flest oc paaskrefuen oc indeholder om festensøl oc Brylups bekostning imellem Elisabeth afgangne Henrich Nielsen oc hendis sal. Mand, huilket Prousten hafuer bekostet efter tingsvidneds formelding, huilken proces oc tilforn ved kald oc varsel er Indført,-

I det øfrige formente Prousten at der som Lisabet Henrich Nielsen eller hendis lauverge Berild Clausen hafuer prosten og et at søge, di da ville søge hannem til sit Rette form som skee Bør,-

For Retten fremkom skifteskrifren Henrich Brugmand som frem viste en til hannem af veledle oc Velbr. Hr. Vice Amptmand Christian Tuxen ergangne Befalling datteret d. 2. Nov. 96, for som melder at bemelte Brugmand skall betiene Retten til Hammerhuuses Birketing i dag d. 9. November: udi en Sag huor for Birkefogden hr. Jacob Lorendsen, af Elisabeth Henrich Nielsen med hendis Lauverge skal verre til i dag inseter it der udi Vidnesbyrd it af høre oc tings Vidne at udstede, oc blef samme ordre lest oc paaskrefune huor saa bemete Birkefouget opstod oc Brugmann sig i Dommer Sede nedsatte, saa fremlagde Berild Clausen en af hannem tillige med Elisabet Henrich Nielsen underskrefuen Kalds Sedel datterit d. 26. Sbr. 96, Huilken kaldsedel blef lest oc Paaskrefuen, Med dens loulige opskrift oc forkyndelse, huilket kaldmandene Jørgen Jørgensen oc Joen Danielsen i Sandvig med ed efter louen bekræftede, saaledis ret at verre skreued,

End stod bemelte Jørgen Jørgenseni Sandvig oc Jacob Madsen i Allinge til i dag at hafue hid stefnt Anne Maria Hans Nielsen oc hendis Moder Anne Catrine med deris lauverger til vidnedsbyrd at paahøre oc spørgsmaal at suare, oc tingsvidne at forhuerfue, angaaende den skifteforretning efter bemalte Hans Nielsen, efter første stefnemaal her for Retten comparede. Erværdige Hr. LandsProusetne Pouel Ancher, Birkefogden Hr. Jacob Lorendsen, Anne Maria Hans Nielsen oc Knud Michelsen var til stede som tilforn var befallet for Anne Maria at lauværge. Huor da den beordnede Dommere frem eskede udi forskr. Personers nærværelse di personer som i denne Sag er stefnede, deris vidne herfor Retten, at aflegge, som er Christopher Hansen af Sandvig, Knud Michelsen og Niels Bentsen ibd: Item Laurids Vefuer, Jens Nielsen af Allinge, men Hans Jensen som oc var stefnet at vidne møtte icke. Oc opleste dend beordrede Dommer Edens forklaring for samtlige forskr. Vidner, huor efter di blef adskilte oc først indkaldet Christopher Hansen som Vandt ved Ed med opragte fingere efter Louen, at da Birkefouget Jacob Lorendsen hafde forfattet den skifteforretning efter sal. Hans Nielsen oc det ydeligen oplest, huilket dag det var, viste han icke nu at kunde forklare, men dog omsider erindre sig at det var en Manddag, oc Byefogden huor vedkommende hafde meddeelt efterretning af berørte skifteforretning. Da sagde Elisabet Henrich Nielsen med sin lauverge Berild Clausen til bemelte Birkefogden, at di ingenlunde ville nøyes med samme forretning saa vit denne angick, men begierede at ville hafde høyesterettens Dom, oc deris kraf for ufyllestgiort, oc begierede at alt godset skulle blifue paa Boepellen oc der paa belofuede at forskaffe landstingsstefning, huor paa Byefougden befallede at Proustens tillagde gods skulle blifue til stede til vidre beskeed. Men di andre som hand gaflodsedeler (?), maatte tage deris gods bort. Berild Clausen tilspurte vidnesbyrdet som var vurderingsmand der paa skiftted, bekom nogen tractement af Anne Maria, huor for hun kunde nyde en Jernkachelovn til betalling som hende er tillagt. Her til suarede Vidnet at hand ey noget bekom. Men Elisabet Henrich Nielsen gaf hannem øl oc Mad. Vidre viste vidned icke.

Birkefogden tilspurte samme vidne, om hand icke vil medstaae at skifteforretning, som hand tillige med mig hafde underskrefuet oc forseyled tillige med di andre Vurderingsmend. Christopher Hansen suarede at hand vedstod huis hand hafde Vurderit det øfrige kand hand icke suare til, eftersom hand da icke saa at godsed blef udtaget oc der hos icke var tilstede, men var tilstede da skifteforretningen blef oplest. Endnu blef vidnet tilspurt om hand icke hafuer underskrefuet skifteforretningen oc den forseyled. Vidnet suarede at hand icke fragick sin haand naar hand saae den. Endnu tilspurte Birkefougden Vidned om hand icke hafr hørt oplese skifteforretningens tuende hans Mayst. Allernaadigste befallinger som Hr. Landsprovsten paa skifted lod lese og paaskrifue dend indhold, at Hans Nielsen skulle nyde saa meget af sine midler, som hand baade til hiemting oc hæysteret sin Sag kunde udføre.Vidned suarede at hand inted derom sig kunde erindre, udi forretningen, oc sagde at hand saa ingen Konge brefue, Uden alleneste kongenshøyesterets dom. Men vidned hørte at Lisabet med sin lauverge bød 50 sdr mere end di fire mend hafde sat Jorden oc dens afgrøde for.

Iligemaade fremkom Knud Michelsen som vandt efter louen at dend tid at skifteforretningen blef klargiort, da kallede Byefougden vurderingsmendene til sig tillige med di vedkommende, oc opleste skifteforretningen at en huer kunde høre huad dennem var blefuen tillagt, oc strax gaf dennem lodsedel paa sletpapir eftersom stempledpapir var icke tilstede da imod stod Berild Clausen oc ey ville nøyes det udleeg som hand paa Elisabet Henrich Nielsens vegne hafr bekommet, oc forbød at ingen skulle tage noget gods bort før end onsdag aften kom, da ville hand forskafe landstingsstefning, oc huis det icke skede da kunde huer tage sit, Da tilspurde enhuer Byefougden, om di maatte tage deet dennem var tillagt efter Sedelen, huor til hand suarede Ja.

Birkefougden tilspurte Vidned om hand viste at forklare om der var nogen creditor som nød nogens udleeg, vedtagen disse tuende kongl. befallinger som før er ommelt, saa oc kongl. Mayst Amptskrifuer for sin fordring paa kongl. Mayst. Vegne, saavel som Rettens betiente deris Sallarium. Vidnet suarede at skifteforretningen det noch som udviiser huem der hafr faaed udleeg.

Berild Clausen tilspurte Knud Michelsen som er Byens Lytnant om hannem icke var vitterligt, huem der ophefuede Vagten som stod for Anne Maria Hans Nielsens boe oc gods oc paa huad tid den blef ophefued. Vidned hertill suarede om hans Capitain gaf dem ordre at di icke skulle staa der lenger siden dan dag at skifted avr endt er ham ganske ubevist, men blef ophefued samme dag skiftted hafde endt. End ydermeere blef Knud Michelsen oc Jens Nielsen tillspurt om di icke var vurderingsmend 95 d. 24 Decembr. Da di tvende tuende beseylede Kister blef oplugt som stod i Hans Nielsnes hus som vurderede alt huis der udi fantis, huilket ey udi skifteforretningen er indført. Huor paa Berild Clausen fremviste en Copie af samme Vurdering som Anders Pedersen under sin Haand til Velbr. Hr. amptmand hafr indgifuen at bemelte tuende mend ville vedgaa eller fragaa samme Vurdering som icke er anført i dette orginalskiftebref. De tvende Vurderingsmend der til suarede, at di vurderede godsed i samme kister som deris haand oc seyel udviiser i den Registrering som Anders Pedersen Fyn hafr vered med ofuer verendis, som Byefoget oc fuldmegtig paa steden, oc samme Vurdering hafr til sig annammed, huilked di veedstaaar, naar di seer derris Haand.

Anne Maria sal.Hans Nielsen suarede at di 2 Kister med det der i fandt var hendis Moders oc icke kom Hans Nielsens gods eller boe ved, for di hans hustru moder hafde it fuldsat boe før ind Hans Nielsen kom i Egteskab, oc hafde baade Huus oc Gaard, som tingsvidned i skifteforretningen noch som forklarer. Ellers søger Berild Clausen oc Lisabet Henrich Nielsen at giøre Hans Nielsens hustru moder meget uret, endgang sagde di den ene Kiste op med en Øxe.

Berild Clausen tilspurde Anne Maria huem samme kister ophugde, eller at huor med hun beviser sit angifuende efter som Rettens betiente var der med self tilsteede.

Knud Michelsen oc Jens Nielsen som var samme steds med de bemelte Kister blef aabned som før er melt Vandt at di vedkommende icke godvilligen ville flye Nøhlen fra sig, huor for di blef aabned som deris forretning Udviiser.

Laurids Vefuer oc Niels Bentsen som med Christopher Hansen hafuer verid vurderings Mend i Hans Nielsens boe vandt i ligge maade efter louen oc fuldkommen vedstoed alt huis Christopher Hansen for retten hafuer vundet oc til di giorde spørgsmaal suared hafuer angaaende huis som paa Boepellen efter sal. Hans Nielsen i Sandvig paserit er.

Berild Clausen tilspurdte Hans velerverdighed Hr. Landsprovsten om hand hafde noget at suare imod disse førte vidnedsbyrd. Provsten her till meldede, at disse førte vidner icke vedkom ham saa synderlig, Men huis hannem er tillagt efter kongl. Mayst. Allernaadigste Udgifne Brefue oc Befallingr, som først udi skifteforretningen findis indført da erbyder hand sig endnu som tilforn som skifteforretningen forklarer, at naar hand med rede Contant blifr fornøyed da skall gierne det sam hannem er tillagt følge di vedkommende.

Derpaa suarede Berild Clausen  der omformelder veledle oc velb. Hr. Landsdommerens Dom af datto d. 30. september 96: at en huer skulle føre paa Boepellen alt huis gods som Hans Nielsens Boe var tilhørrig inden d. 19. nestefter, huor da ald Hans Nielsens gods rørende oc urørende skulle Aucioneres til di høyst bydendenis, Men hans erverdighed lod siden Dommen falden, var d. 5. Oct., borthendt godsed, men hafde Prousetne Møt paa Aucionen med godset hand self haft sin betalling, huilket hand self er aarsag udi.

Derforuden angaf Berild Clausen at Elisabet sal. Henrich Nielsen at hun eftersøgte tuende Mend oc ville lade forbyde Prousten at hand ey noget gods maatte bortføresom skeede d. 5. octbr før end det blef auctineret, huor da enhuer suarede  hende at di det ey torde giøre, enten at stefne for noget eller noget andet med mindre di hafde birkedommerens skriftlige tilladelse der paa. Huor for birkedommeren ville hafue 2 mark danske, Huilket Berild Clausen vel troede at birkedommeren ey kunde benegte, men her paa eskede ham suar. Birkedommeren her til meldede at huad sig det forbud anbelenger angaaende, da tilsuarte hand det at hafue forbødt stockemendene ey at stefne for nogenfør di saa min Haand, eftersom hans Mayst. Allernaadigste udgangne forordning af datto 19. Januar 91 som ieg icke rettere kand erindre mig at vere udsted, om rettens betienters deris Sallarium, i huilken forordning refererer sig til en ligeledis hans Mayst. Allernaadigste udgangne forordning af datto 22 Marti 1684 – 12 post som om formelder at huem som begierer stefning gifuis til Dommeren for stefnings udstedelse  og forseyling 24 sk. oc for en under rets dom 5 mk.

Her efter var Berild Clausen paa Lisabet sal. Henrich Nielsens vegne it uvillig tings vidne begieredis som hannem blef steed i ting i dag 8 dage.

Jacob  Lorentsen, Henrik Brugmand, Peder Ofuesen

Pag. 189a – 16. november 1696

DOMB afsagt

Imellem Hr. LandsProvsten Pouel Ancher, oc Lisabet Mons Clausen, som skal indfris lyder om følger –

Domb afsagt

Imellem Laurids Gumeløs oc Lisabet Mons Clausen som skal indføris som følger-

Mons Clausen oc Berild Clausen begierer Dommens Beskrifuelse, oc vil Apalere till Landstinget i Lars Gomeløs Sag.

Laurids Nielsen Gumeløs begierer ocsaa dommen Beskrifuen imellem sig oc Lisabet Henrich Nielsen.

Hans Jensen i Allinge for Retten fremkom, oc lod lese en sin udgifne obligation til Hr. Christian Lind, af Røe sogen lyder paa Capital 24 Rdr, huor udi hand for sikfred hannem, udi Biug Jord 6 skpr. Land kaldis Hylde Slet, hafre Jord diet ved Vonge ledet 8 spr. Land, huilket pantebref i Pantebogen skal indføris.

Olle Pedersen af Hasle begierede paa Hr. Landsproustens vegne Dommen beskrefuen imelem hannem oc Lisabet Henrich Nielsen..

Dommeren Jacob Lorentsen udbød forpaktningen af maltaccisen for Allinge og Sanvig efter amtmand Chr. Tuxens ordre. Interesserede skulle aflevere deres tilbud på Amtsgården i Rønne inden 8 gade.

Efter amtmandens ordre blev Knud Michelsen fra Sandvig udnævnte til at betjene birkeretten, når birkefogden var inhabil eller på anden måde var hindret.

(Pag. 190a – 195b  11. januar til 8. november 1697 er ikke transskriberet)

Pag. 195b – 8. november 1697 

For retten fremkom Mons Clausen i Sandvig, efter udgifuen fudmagt fra Lars Hansen Datteret af Kiøbenhafn, den 24 August 1697, som lest blef oc paaskrefuen, oc beviste Mons Clausen med kladsmend Niels Bentsen oc Christopher Henrichsen, loulig til i dag at hafue hidstefned Enert Aretsen i Sandvig angaaende det Børnegods som Enert Aretsen skal fafue haft i vergemaal for Lars Hansen, barnfød her i Sandvig oc nu er i Kongens tieneste i Kiøbenhafn, nemblig Capital 12 Sdr oc der paa dragende Rente ungeferlig 17 Aar: oc renters rente. Huilket stefnemaal kaldsmendene ved ed efter louen afhiemlede, oc Enert Aretsen var self til stede, oc bekiende sig loulig stefnet at verre, oc vedstod Capitalen nemlig 12 sdr: som hand hefuer it støche Jord, hafre Jord som kaldis Syende Kilde støchet, oc samme Jord hafuer hand for di 12 sdr: oc det nu her for Retten tilbiuder Mons Clausen som er hans myndling Laurs Hansens fuldmegtig, at hand der imod vil tage, for samme Capital: Men huad sig Renten er belangendes, da hafuer Enert Aresen en heel deel bekosted paa sin Mynling i sine u-myndige Aar med kleder oc føde saa vel som Shollegang, som følger først shollegang 8te dagge for Juel oc til Paaske, om dagen for hans Kost 4 sk. i 13 Ugger er penge 5 d. 2 mk 12 sk, for hver ugge til sholleløn 2 sk er en mk. 10 sk, Noch 10 ugger sholle gang for huer Ugge 28 sk til kost er 4 sdr 1 mk 8 sk, til sholleløn huer Ugge 2 sk er 1 mk 4 sk.:  Noch bekom hand en vadmelskledning som var 7 allen Vadmel udi allen 12 sk er 1 d. 1 mk 4 sk, Noch  bekom han 4 allen blargarn allen 8 sk. er 2 mk.- Et par nye haser for 10 sk.. et par Nye shoe for 3 mk, en hue for 8 sk. En Catechismus for 8 sk, er til sammen 13 sdr 3 mk, huilken anvendte bekostning Enert Aretsen er af Dommeren begieredis at det maatte hannem gootgiøres: Udi renten hand fordris for, saa som hand hafuer det anvendt paa hans myndling i hans store nød oc trang. Mons Clausen er til meldede, oc formente at Enert Aretsen denne opschrift som hand siger at hafue anvendt paa sin da verrende Mynling, Laurs Jensen bør i Specials vis loulig at bevise. Enert Aretsen her til melddede at hand ey huerken kand lese eller schrifue huor forr hand tilbyder sig efter edens oplesning at vil bekrefte at det saaledis udi Sandhed er.

Mons Clausen her til suarede oc formente Enert Aretsen icke bør nogen ed at stedis efter som der er imod louen, men huis hand sigter min principal Laurs Hansen at shal hafue bekomet da at fremvise hans quitering for for, med videre efter louen. Enert Aretsen her til meldede at hand til neste ting vil førre sit suar oc vidnesbyrd til neste ting. Ting i dag 14 dage.

Eskild Nielsen og Peder Ofuesen

(Pag. 196a-197a  22/11 1697 – 7/2 1698 er ikke transskiberet)

Pag. 197b – 28. februar 1698

(Første del ikke transskriberet)

………..

Mons Clausen tilspurde Vidnesbyrdet om han icke er bevist at Anne Maria icke io nu hafr den beste Nering det nogen her i Byen hafr med kroeri, Brødsal med adskilligt andet. Vidned suarede at di siger at hun hafr forskrefes at selge, Men hand huerken kiøber eller handler.

Anne Maria tilspurde vidnet, om hand icke er bevist at hendis sal. Fader io brugte sit haandverck med sabelmageri oc tiente sit brød naar hand var fri for kongens vagt. Her til suarede vidned Ja. Anne Maria endnu tilspurde Vidnet om ded er hendis eget hun handler med. Vidned suarede at hand veed der indted af.  Mons Clausen tilspurde Anne Maria om hun io icke har den beste Nering oc Handel som nogen Mand eller quinde her i bege byer Sandvig oc Allinge, hafr.

Anne Maria der til suarede at hun nødis til at bruge Nering saa vit som gode Venner vil for hielpe hende til, fordi hun sider med 2 smaa umyndige Børn oc en gl. Moder oc vil gierne verre sig med Gud oc Ere, oc der hun tilspurde Mons Clausen om hun icke io hafr Red Kongens sin skat oc skyld, nu som tilforn. Mons Clausen begierte at Anne Maria vilde udsige, oc det louliggiøre, huem hende noget hafr forstragt, oc huad sig angaar skatten Maa hun self vide. Anne maria suarede Naar fornødengiøres skal noch komme beviis.

Mons Clausen formelte at Anne Maria straxens med Documenter oc tinglyste brefue, huor af hans M. hafuer kundet bekomet sin Ixxxx(?), ellers formeene Mons Clausen at det er hendis egne Midler. Anne Maria der til suarede, at hendis hendel icke er saa stor, oc formeener at Mons Clausen bør at bevise at det er hendis egen Midler.

Mons Clausen tilspurde Anne Maria, huilken hendis Naboer der har forstragt hende, med den tering, som hun Uofuede paa skifteforvalteren, efter hendis angifuende. Anne Maria suarede Naar det giøris behof skal noch komme suar.

Anne Maria tilspør Mons Clausen om hand icke bekom en stud oc 2 lam af hendis boe til at holde skifte med. Der til suarede Mons Clausen Nej, uden betalling, eller af quitning hafr Mons Clausen ey noget bekommet.

Mons Clausen tilspurde Anne Maria huor fore at hun ickun angaf, da Registrering var efter hendis Mand, dag var hendis Moders Midel bestaaende i tuende Kister. Anne Maria der til suarede at hun angaf, huuus brendeviinspande brøgerkeyl oc andet smaa kaaber, oc mere boeskab, men icke maatte høris, da første Registrering skede. Dette formente Mons Clausen ey at bestaa i Sandhed. Anne Maria Refererer sig til it tingsvidne udsted af Hammers Huuses bierketing, oc vil giøre sin ed der paa at sligt er angifued. Her til agte Mons Clausen u-nødigt at suare, men fremstellede flere vidnedsbyrd.

Da fremstod Hagen Jacobsen som suor oc vandt ved ed efter louen at den tid Nicolaj oc hans hustru med deris børn kom hid til Sandvig, da var Leopoldi Sergiant oc kom først at boe i Niels Bentsen huus, oc mens de var der i huusen, brugte di ingen Handel eller Vandel, Uden di huis hafde i Kiste oc Skrine, viste hand icke. Siden kom di i Slodskoen. Saa brugte Anne Maria Kroeriet hos sin fader oc moder, oc hun var opvartig ved Natt oc dag at lade Soldater oc andre faae for deris penge. Oc Anne Maria holt det ved lige, oc hafde det under sine hender, at forvalte. Siden kom di fra kroet oc til Sandvig oc ordene gick saa at Anne Maria oc hendis fader Necolaj kiøfte det huus, som Anne Maria endnu iboer, oc Anne Maria suarede skatter oc udgifter, oc holt idretter der i huuset vedligge, oc endnu som til forn holder vedlie efter hendis efner.

Mons Clausen tilspurde Hagen Jacobsen om hand icke er bevist om Anne Maria hafr io icke den beste Nering oc Handel som nogen her i Byerne hafuer. Vidnedsuarede, at naar Anne Maria hafr noget saa faar man ded til kiøbs der, frem for nogen andre steder. Anne Maria spurde Vidned om hand viste at hun hafde noget gods for sit eget, da hun kom til Sandvig med sine forældre, eller om hand veed, at det var hendis penge, som hendis sal. Fader kiøfte huuset for i Sandvig. Vidned suarede at hendis Kleder Anne Maria hafde da hun kom til Sandvig, da ved hand icke andet end hun io gick som en Officere datter bør at gaa, oc her med forblef Haagen Jacobsen ved sit vidnedsbyrd. Huad sig Niels Jørgensen angaar da veed enhuer at hand tillige med Byefolchene oc landfolckene jo leed stor trebulans me Vagt oc tou for Hans Hansens udbrydelse.

Ellers tilspurde Mons Clausen vidnet om ded var hannem icke bevist, at Mons Clausens hutru blef bragt i stor bekostning, oc Vitløftige sager formedelst Niels Jørgensen oc hans med hafuende udbrød hans hustrus fange. Haagen  Jacobsen endnu som før forblef ved sit forige Vidne.

Niels Jørgensen tilspurde Mons Clausen, om hans hustru hafde io icke faad for hendis bekostning, oc huad sig angaar om Hans Hansens udbrydelse, da Refererer han sig, nu som tilforn til Voris allernaadigste Konges benaadning oc Resolution, oc formener at Mons Clausen er for ringe at talle paa Voris allernaadigste konges udgifne perdons Bref, oc formeenis at verre fri for huer Mands tiltalle i den sag. Mons Clausen der til suarede, at det er langt fra at hand oc hans hustru hafuer bekomet saa meget som di paa di sager hafr Vofued, oc huad sig hans frihedsbref angaar, hafr Mons Clausen aldrig hørt eller seed, ey heller er her for retten lest eller publiceret, oc er Mons Clausen paastand oc meening at hand vil hafue fyldistgiørelse efter hans M. allernaadigste dom, eftersom Niels Jørgensen vil til egne si 2de støcher Jord som Hans Nielsens boe tilhørde, oc mig nu er tillagt for min omkostning paa høysterettens dom. Niels Jørgensen agted herpaa Mons Clausen i rettesettelse unødvendig at suare.

Saa femstillede Mons Clausen endnu efterskrefne vidne af Allinge oc Sandvig, nemblig Niels Hansen, Johan Jørgensen, Jørgen Pedersen, Didrich Smid, Jens Nielsen, Jacob Madsen, Hartung Andersen af Allinge, Rasmus Pedersen af Sandvig. Som alle endregtig ved ed med opragte fingre efter louen vunde, at det dennem er bevist ligesom Haagen Jacobsen for her om Vundet hafr ord for ord. Her efter var Mons Clausen et uvillig tingsvidne begieredis, oc Anne Maria var udtog begierendis.

Birkefougden paaraabte om nogen hafde noget at bestille. Huor ingen møtte, Tings var tillyst blifuer-

Pag. 200b – 14. marts 1698

Knud Michelsen overtog dommersædet og udtog sagefald fra perioden 12. juli til dato. Eskild Nielsen spurte om der var lejermålsbøder, sagsmåls sager, forlofspenge, arverettigheder eller andet. Alle svarede nej og der ble udtaget et tingsvidne herpå.

Birkefogeden overtog sædet og ”Anne Maria Hans Nielsen beviste med kaldsmendene  Niels Bentsen oc Christopher Henrichsen i Sandvig, loulig til i dag at hafue hidstævnet Mons Clausen til Hammers huuses Bircketing til vidnesbyrd at paa hørre, oc spørgsmaal at suare. tingsvidne derefter at for huerfue angaaende di tuistige Sager Mons Clausen, Anne Cathrine sal. Leopoldus, oc Anne Maria sal. Hans Nielsen imellem er, huor om di har ladet forkynde naadigste høyesteret stefning, oc Mons Clausen nu d. 1. marti lod sige dem ud, oc den anden dissed fløtte derop it lees gods ind mod deris villie.

Mons Clausen suarede til Anne Maria indførende ord icke saaledis at verre stefned, oc icke nogen sag at forklare, huor om di stefnede, oc der til hos tilspurde Mons Clausen, Niels Bentsen oc Christopher Henrichsen om di hannem saaledis kand bekrefte at hafue stefned, som Anne Maria i tingbogen har ladet indføre. Kaldsmendene her til suarede at di hafr stefnet Mons Clausen loulig til i dag til vidnedsbyrd at paahøre spørgsmaal til at suare, tingsvidne at forhuerfue angaaende paa di tuistige sager imellem Mans Clausen oc Anne Maria oc hendis Moder, huor om di har ladet forkynde høyeste rettens stefning for Mons Clausen, huilket stefnemaal ved ed afhiemledes.-

Anne Mariaa tilspurde d. 2de Mend om di icke for hende hafr indstefnet vidnedsbyrd i Sagen: Huor di da afhiemlede ved ed at hafue louligen til i dag hidstefned efterskrefne vidnesbyrd. Nemblig Knud Michelsen i Sandvig, Peder Hansen i tieneste hos Mons Clausen, Christopher Hansen oc af Allinge Hans Jensen oc Laurids Jensen, Jens Nielsen.

Da efter edens oplesning fremstod Knud Michelsen oc vant ved ed efter louen angaaende den indfløtning som Mons Clausen nu sist forleden d. 2 marts. Da kom Mons Clausen til hannem oc sagde Knud Michelsen vil i icke verre saa god oc gaa ind for dørren med mig, till Anne Maria i Hans Nielsens huus, da suarede hand, Ja gierne oc i det som hand kom der ind, da kom Mons Clausens dreng, Peder Hansen, med et læs fløtte gods oc begierede Mons Clausen at Anne Maria Hans Nielsen ville giøre hannem sine Huuse rødes løs oc udfløtte.

Mons Clausen tilspurde Knud Michelsen om hannem icke er bevist at Huusene oc Pladsen som Anne Maria oc hendis Moder hidindtil i verred hafuer icke io er Mons Clausens oc hannem bevist at Mons Clausen hafuer ald tidbegiert at Anne Maria at hun enten skulle udfløtte eller oc stille nøyagtig Cautionmed mindre hun med Penge hannem ville fornøye. Vidned her til suarede at hannem Jo vel er bevist, efter veled. Hr. Landsdommers dom er hannem samme huuse blefuen tildømbt oc hand ved Rettens midel hafuer dom annamet, Men huad sig det belanger Angaaende Anne Marias udsigelse tillige med Mons Clausen angaaende Caution, suarede vidnet, at hand det aldtid hafr begiert, men ingen er fremkommen som ville eller turde for hende cavere.

Mons Clausen tilspurde Knud Michelsen som var vurderingsmand paa Hans Nielsens gods om hannem io icke er bevist at paa boepelen til Anne Marias fantis som blef til tering oc huusbehof, nemlig Buig 20 td – 2 td Rug paa loen, 6 td rug paa lofted oc en deel hafre, en Jern beslagen stor ballie med flesk – 3 store galte som var paa sti – 2 sorte store voxne quier, Item fisk oc Sild, oc kleder til 3 eller 4 senge, 2 kister med adskillige gods oc specerer udi – som Anne Maria foregaf, at bemelte den ene Seng med sine iliggende klader, oc di 3de kister med det iliggende gods skulle verre hendis Moders. Her til meldede vidnet at det forn. Korn tillige med rugen, saa vel som alt andet flesk, Kiød, fisk oc Sild, blef tillagt oc Capitain Anders Lauridsen, tillige med vidnet Knud Michelsen blef os leueret, at vi det skulle udlevere igien til Anne Maria oc hendis huusfolckes fortering. De 2de quier, den ene blef slagted til huus fornødenhed, den 2. solt til Anne Marias fornødenhed, men di 2de Kister tillige med den Seng som stod imellem Cameret forgafues at vere Anne Marias Moder, huilket hende af skifteforvalteren blef forundt.

Mons Clausen tilspurte vidned, om hannem icke er bevist, at Mons Clausen oc hans hustru icke io hafr sin Retferdige sager imod den henrettede Hans Nielsen oc hans hustru oc deris suogerskab, angaaende de sager oc omkostninger. Dertil suarede Vidnet, at hand der imod inted kand suare eller sigge at hand hafr nogen u-retferdig sag.

Anne Maria tilspurte vidned, om hannem icke er bevist at hun angaf paa den første Registrering, da hendis Moder icke var tilstede, hendis Moders Huus oc Plads oc brendeviinspande, en liden Brygger kiedel oc andet smot kaaber og 2 Kister oc en Seng, oc andet boeskab som hendis moders var,- Her til meldede Knud Michelsen at hand Reforerer sig til sine Vurdering, som hans Haand oc Seyel findis under. Videre her om er vidnet inted bevist.

Mons Clausen tilspurte den I dag indstefnede vurderingsmand Jens Nielsen tillige med Knud Michelsen vurderedde Hans Nielsen oc Anne Maria boe, om Hannem icke er bevist, self samme, som Knud Michelsen om vundet hafr, Undtagen Anne Maria spørgsmaal om indfløtningen. Jens Nielsen vandt ved ed med opragte finer efter louen, som Knud Michelsen forhen om vundet hafr, undtagen Indfløtning. Videre her om er vidnet i den sag indted bevist,-

Endnu fremstillede Anne Maria Hans Nielsen di 4de Mend, nemblig Hans Jensen, Laurids Jensen af Allinge Christopher Hansen oc Niels Bentsen af Sandvig som seniste vurderede Hans Nielsens boe. Da tilspurde Anne Maria Hans Nielsen Hans Jensen om hannem er bevist at hun beholt noget af alt hendis eller hendis mands gods meere end di 2 sengesteder som stoor i stuen emd di kleder udi som Mons Clausen oc hans hustru hende self bevilgede. Hans Jensen ved ed efter louen vandt oc hertil suarede, Angaaende di 2de sengesteder med iliggende Kleder blef ei vurderet, men Anne Maria med tilladelse beholt efter skifteforvalteren Jacob Lorentsens samtycke, Men siden huad gods dennem blef forvist til at vurdere. Det vurderede di saa vi icke fandt meere i boed som Anne Maria tilhørte.

Noch tilspurde Anne Maria Hans Jensen om icke Mons Clausen tog en tønde Salt oc it lagen, som hengde for hendis seng, fordi hun hafde indted andet gods bekom hand til brøst, paa hendis Moders Kaaber. Samme lagen oc salt efter vurdering.

Vidnet her til suarede, at bemelte tønde Salt oc Lagen blef af Anne Maria fremvist, for medelst hun ville icke hafue indførsel i seden som, Mons Clausen var begierendis.

Noch tilspurde Anne Maria vidned om Mons Clausen icke fick sit fulde udleg efter Hr. Landsdommeerens dom, oc fick gods til Vedl. Lands Proustens for 24 sdr til brøst paa di 121 sdr som Hr. Prousten oc Laurs Gommeløs hafde bekommet paa skifted for hendis sal. Mands Hans Nielsens hiemting oc landstings proces. Efter vor allernaadigste arfue herre oc kongens egen naadige bevilgning, oc udgidne befalling,- Hans Jensen her til suarede at hand reforere sig til den giorde Vurdering, som paa Landstingsdommen findis anteynet, under Rettens midler hans og medfølgeris hender.-

Mons Clausen tilspurde vidned Hans Jensen, om hand io icke ihukommer at paa Proustens Boepel blef fremvist af Anne Maria en sort Kofert oc nogle Lin Kleder, lagen duger, som Anne Marias Nafn var i syed, et stycke halfdreyel som Anne Maria sagde at hafde alde vefued, huilke spesier icke af hannem oc hans medfølgere blef vurderit, for medelst det ey dag paa boepelen var tilstede. Hans Jensen her til suarede at for Cofert blef for ham angifuet, at verre til Prousten i Hasle, huilket icke af hannem oc hans medfølgere blef vurderit paa Hans Nielsens boepeel. Bemelte dug sagde Hans Jensen at Anne Marias Leopoldidatter noch var isyed.

Anne Maria tilspurde Hans Jensen om hand kand sige med den gode samvittighed, at den omrørte dug oc andre omrørte linkleder var Anne Marias egen! Her til suarede vidned at bemelte dug tillige med andre lin kleder, blef fremvist af Prouste quinden oc Anne Maria, som paa Proustens Boepel blef vurderede, som de icke viste huem det eyede.

Mons Clausen tilspurde Vidnet om hand nød nogen Tractement paa skifte efter Hans Nielsen huor for Anne Maria nød en jernkachelovn til betaling: Item om hannem icke er bevist, at Mons Clausens hustru oc hendis lauverge icke io strax paa skifted besuergede den ofuer at skeed for kort oc begierte at alt godset paa Boepellet maatte blifue til stede, oc da til nest kommende onsdag ville lade forkynde landstingsstefningen for dennem. Hans Jensen her til suarede at huad tractementet angaar, da nød hand oc hans med følgere inted der af,

Noch hørte Vidnet at da skifted sluttedis efter Hans Nielsen begierede Elisabeth Mons Clausen oc hendis lauverge at godset maatte blifue bestaaende paa boepelen, oc paa nest komende onsdag ville di forkynde landstingsstefning.-

Mons Clausen her til suarede huad sig belanger den caution med Niels Nielsen oc Niels Bentsen, da er den Caution ey nøyagtig formedelst Niels Nielsen hafr i pantsat sin gaard oc midler til andre, oc Niels Bentsen ville cavere icke høyre end med 2 tr. Land hafre Jord som her paastedet mueligt og høyere kunde taxeris end ungeferlig en 10 sdr. Men ville bemelte mend laulig cavere: oc deponere Penge eller gods da vil Mons Clausen der imod tage.

Huad sig belanger Hans Jespersen oc Hans Jensen af Allinge, ville de fremstaa oc gaa i løfte oc Caution for Anne Maria oc hendis Moder, for den gaard, som hun oc hendis Moder endnuere, som Mons Clausen er tillagt udi for ungeferlig 106 sdr oc huis for høyeste Ret kunde paa følge, at di ville holde Mons Clausen skadisløs, Hans Jensen oc Hans Jespersen der til suarede paa den maade er at kunde Cavere.

Ellers begierede Mons Clausen af Anne Maria at hun oc hendis Moder oc suogerskab, ville en gang lade dem bequeme til forening oc roelighed,  oc lade Mons Clausen oc hans hustru en gang nyde fred, fordi mangfoldige di os paa førde treter oc proceser som sig dennem daglie imod os ofuer udi saa retferdige sag som domer oc dannemend hafr kiendt, saa vel som kongens høyeste ret at min hustru hafde en retferdig sag oc Hans Nielsen oc blef kient af med sit lif for min sal. formands drab oc hans der udi mishandlinger, til med blef min hustru tilkiendt af Hans Nielsens boe omkostningen 300 rdr om huilken omkostning Anne Maria afgangne Hans Nielsen oc hendis Moder, suogerskab oc anhag, imod strider at høyeste rettens dom icke maa fyldistgiøres.

Anne Maria her til suarede, at hun oc hendis Moder oc hendis vedkommende gierne ville hafue fred, om di den maatte nyde, for Mans Clausen oc hans hustru, Men nodis til at suare noget lidet som hun forstaar fordi at Mans Clausen oc hans hustru dennem daglig ofuershielder med truen oc banden som hand icke kand medens god samvittighed kand benegte. Anne maria begierte at Mans Clausen udtag af den skiftedom som han annamede godset efter,-

Mons Calsuen suarede til Anne Marias shieldt snach at som det icke bestaar i Sandhed, agter hand unødvendig at suare, huad sig belanger udskrift af skiftedommen er Mons Clausen alt for vitløftig oc besuerligt, oc Anne Maria formeener, at saa som Mons Clausen icke vil tage imod den Caution, som hun kand faa, da bør Mons Clausen at lade hendis Moder side i fred til høyeste Ret er holden,- Mons Clausen endnu som tilforn erbød sig, at tage imod loulig Caution her efter var begge parterne it uvilligt tingsvidne tillyst blifuer

E. Nielsen, Peder Ofuesen.

Pag. 205a – 11. juli 1698

Fremkom for retten Hartvig Andersen i Allinge, som bekiende sig loulig stefnet at verre, af stefningsmend nemlig Niels Bentsen som ligger nu siug oc Per Hansen som er nu tilstede paa Mons Clausens vegne. I den sag mellem hannem oc Lars Gommeløs udi Hasle, angaaende Gommeløses giedfordring efter sal. Henrich Nielsen. Samme stefnemaal vedgick Hans Jensen oc Hans quinde Gundel Hans Jensen: Saa fremstod efterskrefne Vidnesbyrd efter edens oplesning, oc vandt som følger, Hartvig Andersen for Retten frem stod oc vandt ved ed efter louen som følger, Da Mons Clausen kom hiem fra Høyesteret nu sist forleden sommer, da hørte Hartvig Andersen af Hans Jensen at Henrich Nielsen kom ind samme aften, som hand blef drebt om Natten baade i Hans Jensen oc Olle Jensens nerverelse, Iblandt andet som di hafde at talle, da sagde Henrich Nielsen til Hans Jensen oc hans broder Oluf Jensen i Simbrishafn. Gud skee lof Jeg oc mine suoger Laurids Gummeløs er endelig oc vel forligte, om voris faderne oc Mødrene, saa at vi ere indted huer andre skyldige,alle disse ord hafr vidned Hartvig Andersen hørt af Hans Jensen i Allinge.

Fremviste Mons Clausen Hans Jensen i Alinge som vandt ved Ed efter louen, Saa som det begaf sig, at min Broder Oluf Jensen kom hid til landet med en Møllesteen, da gick hand ned imod sin Broder, oc tog ham med sig i det Huus, oc paa samme tid stod Henrich Nielsen hos dennem paa stranden, huor ieg da giestbød hannem med min Broder oc fultes ad alle 3 i hans huus, saa som vi sad til Boers sa sagde Hans Jensens Broder Oluf Jensen, Huor kommer det sig min kiøre Broder Henrich Nielsen at du er saa Clamerturen: at du icke forliges med dine Søskende oc gode venner. Da suarede Henrich Nielsen: Nu vil sig forlige mig med mine goede venner søskende oc brødre, oc nu hafuer ieg Verrit i Hadsle oc forligt mig med mine Søskende, oc Suoger Laurids Gommeløs, om den arfuedeel som ieg skule hafue efter min fader, Hafuer Vi giort en quitering i det som ieg skulle arfue efter min Moder, saa vi ere huer andre icke noget skyldig, eller icke nogen Mand noget skyldig uden Hr. Andersen paa Christiansøe, oc der med tog hand nogen Brefue af sin Taske, oc lagde den paa Bordet, Saa sagde Hans Jensens Broder Olluf Jensen at hand skulle for vare oc sticke sine Brefue hos sig igien, som hand oc giorde, oc det skeede samme dags aften, som hand om Natten blef drebt, disse ord pasierde i ædruhed,-

Noch fremstilledis Gundel Hans Jensen i Allinge som vandt, at Olluf Jensen fra Simbrishafn sagde til Henrich Nielsen, skamede dig noget at du forligges ilde med digne Søskende, det ancher mig storlig at du forliges saa ilde med dine Søskende, da suarede henrich Nielsen Oluf Jensen: Nu hafr ieg vered i Hasle oc foligt mig med mine Søskende, saa ingen skal klage paa mig, at ieg er dennem Noget skyldig, enten paa Faders eller Moders side, oc Nafngaf samptlige sine Søskende, oc Laurids Gomeløs sin Suoger ikke at Verre skyldig. Ellers saae vidned at Henrich Nielsen tog nogen Brefue af sin Taske oc lagde dem paa Bordet. Men tog dem strax til sig igien, oc om Morgen tillig spurtis at Henrich Nielsen var drebt.

Laurids Gomeløs tillspurde disse 2de Vidnedsbyrd Hans Jensen oc hans Quinde Gundel Hans Jensen om de saae da Henrich Nielsen var i Hans Jensens Huus at hand hafde nogen quitering eller afkald fra Lars Gomeløs denne arf angaaende, som Henrich Nielsen da skal hafue beret at verre betalt, Eller om det dennem er bevist, at de eller nogen har veret oferverendis at Laurids Gomeløs nogen tid bekom noget af Henrich Nielsen af denne aru oc fordring. Huortil disse 2de Vidnedsbyrd suarede ey noget her om er bevist, men forblef ved deris forige Vidnesbyrd.

Mons Clausen fremviste Attest oc Messiue under Haand oc Seyl som er Mons Clausen tilskrefuet af Oluf Jensen udi Cimbrishafn: Huilken Missive Mons Clausen begierede at maatte oplesses oc ord fra ord i tingsvidned indføris, som af datto Cimbrishafn af d. 30. juni under Olluf Jensens eget skrefne Nafn oc beseyled med Olluf Jensens eget Signet oc hans Nafn der udi findis med tre Bogstafr nemlig OIS: som er ubrøt i alle Maader, som ble flest deds Indhold med paaskriffen, som for blef udi Retten til Tingsvidned forferdelse, Huilke Mons Clausen var et vunligt tingsvidne begierendis, som hannem blef sted.

Laurids Gomeløs formendte, at den attest som Mons Clausen lader den kalde, da ickum er en Missive paa slet papir, icke kand hindre Laurids Gomeløs, udi hans retmessige fordring, helst som den icke er udsted inden tinge, eller Lars Gomeløs som det angaar, er der till loulig blefuen stefnt: Ellersom enskiønt Sal. Henrich Nielsen skulle hafye sidet oc berømt sig af, at hand ey var nogen Mand nogen skilling skyldig. Saa formente dog Laurids Gomeløs, at Henrich Nielsens creditorer med slig undskyldninger ey kand verre benøyet, men ville gifue enhver Retsindig domer til at eftertencke om at hands eller huilken erlig Mand der kunde verre nogen got folcken deel skyldig, oc de muelig formedelst di kunde skafe dennem vidre Credit: Vil de side udi et laug, oc Røme sig af, at di ey var nogen Mand nogen skilling skyldig, om deris creditorer der med for deris fordring skulle lade sig nøye, huilket henstilles till Dommernes egne gode Observation: oc i huor vel Lars Gomeløs med mangfoldige loufaste Vidne, har bevist sin fordring at verre Rigtig, saa der foruden erbiuder hand sig, saavel oc hans hustru Anne Dorte som er sal. Henrich Nielsens søster Begge nu her for Retten at giøre deris saligheds ed paa, at Laurids Gomeløss pretention oc fordring, sam hand efter sal. Henrich Nielsen giort hafr er rigtig oc retferdigt oc for resten formente endnu som før at denne Mons Clausen uloulige Attest er tuert imod louen, oc ey kand komme Laurids Gomeløs udi Hans retmessige pretention til nogen hinder.

Laurids Gomeløs begierede her paa at giøre sin Ed med Hans hustru i ligge Maade.

Den beordrede dommer der til suarede, at hand icke kunde tage nogen Ed formedelst at hand icke er en beordrede Dommere, men kuns beordret til forskrefne tingsvidne at udstede, Ting er saaledis slet til ting tillluisn blefuer

E. Nielsen Peder Ofuesen

Pag. 207a – 5. september 1698

Laurids Hansen i Rønne fuldmægtig paa Lisabet Claus Bones vegne, beviste med kaldsmend Hans Jespersen oc Laurids Jensen af Allinge louligen til i dag at hafue hidstefnet Mons Clausen i Sandvig, med det skiftebref, som er gangen efter hans sal. Formand Henrich Nielsen af dato d. 11. December 95 paa det der af kand sees Lisabet sal. Claus Bones kraf, som hun d. 29 Nob. Samme aar 95 da Registrering er holden efter den sal. Mand Henrich Nielsen huor efter Lisabet sal. Claus Bones forn. 11 Dec. 95 har bekommet udleg i sterfboed for sit kraf som var 12 sdr oc forsamme fordring er hende giort udleed i sal. Henrich Nielsens boe., nemlig er sort hielmet Koe for 5 sdr en yngre ditto for 5 sdr Noch 2 store suin én sort oc én hvid for 5 mk. Oc en gl. kaabergryde for 3 mk. Huilket udleg Lisabet sal. Claus Bones efter ofte anmodning hende icke hafuer maatte bekommet, Men endnu his Mons Clausen som er sal. Henrich Nielsen efterkommere, endnu skal vere bestaaende, oc Lisabet Claus Bohnes endnu fordre, hour for hun nu paa det endelighed der paa kand ske hafr veret for aarsaget, Mons Clausen for samme udlæg til Birketinget at lade in citere, med formeening at saasom hand bemelte udleeg har giort sig nøttig til sit brug, Da ingen betalling endnu til Lisabet sal. Claus Bones hafr erlagt hand der for bør betalle for leye af tvende kiør som hende avr tillagt 1 sdr. pr. år er udi 3 år 6 sdr……” Mons Clausen ville svare til næste ting.

Efter ordre fra Amtmanden nedsatte Hans Clausen fra Hasle sig i dommersædet for at udstede tingsvidner i sagen mellem Laurids gomløs og Mons Clausen.

Mons Clausen gjorde opmærksom på at det ikke kunne lade sig gøre at udtage tingsvidner på folks udtalelser, som er år gamle. Den beordrede dommer kunne ikke undslå sig afhøringerne, da han jo var beordret hertil af viceamtmanden.

Først udtalte Laurids Nielsen fra Allinge, ”at Henrich Nielsen sagde i Hartvig Willumsens stue, at han var Lars Gummeløs skyldig, hur meget det var viste vidnet icke, oc samme ord sagde han nogle gange, at han var Lars Gummeløs skyldig. Videre er vidnet inted beuist.

Dernæst fremstod  Diderich Smid i Alllinge oc vandt som følger, fiorten dage før Henrich Nielsen reyste til Kiøbenhafn, da var hand i Diderich Smids stue, oc da kom Henrich Nielsen oc hand i talle om nogen gield, da sagde Henrich Nielsen, at hand var Hr. Anders paa Øen skyldig, oc min suoger Lars Gummeløs i Hadsle. Men Laurs Gummeløs strenger mig icke, Hand er god at giøre med, oc saa lengtsom ieg gifuer min Rente til Hr. Anders paa Øen, saa skader jeg inted.

Laurids Gummeløs tilspurte vidned Diderich Smid, om hand saa nogen guitering eller afkald den aften at Henrich Nielsen blef ihielslagen, af Laurids Gummeløs at verre udgifuen, eller hørt af nogen eller veret ofuerverendis oc seet at Laurs Gumeløs hafr bekommet af sal. Henrich Nielsen paa hans hustru Anne Dorethes arfueparter i Jord oc Gaard i Sandvig nogen betalling. Her til suarede Vidned, at hand der af inted videre er videndes. Men aftenen som sal. Henrich Nielsen blef drebt om natten, da var Diderich oc Henrich til Jens Nielsen, da tog Henrich af sin Taske en Landsdommers stefning, som lyde paa Hans Hansen i Sandvig oc hafde endda et Bref i Haanden, som Henrichses Haand var underskrefuen, som hand Berettede af en anden at verre Underskrefuen. Videre Brefue viste Vidned icke at Henrich hafde hos sig. Ey heller er Vidned indted Videre bevist.

Noch fremstod Jens Nielsen af Allinge oc efter Edens oplesning, Vedstod sit forige Vidne som i Bogen er indført, at Henrich Nielsen var Laurids Gummeløs skyldig 57 Rdr. Efter Henrich Nielsens egne ord: som hand tid efter anden for Jens Nielsen sagt hafuer. Vidned her om er icke Videre bevist.

Mons Clausen tilspurde de 3de førte Vidner om di er Videndis at Henrch Nielsen var Gummeløs skyldig da hand blef drebt. Vidnerne her til suarede at di indted videre veed, men forblef ved deris vidnesbyrd som di før hen om vundet hafr. Mons Clausen tilspurde Vidnedsbyrdene huor mange Aar det er siden Henrich Nielsen skulle disse ord hafue sagt fordennem oc endnu  som før begierte Vidnesbyrdene Ney eller Ja, om di var vidende om Henrich Nielsen var Gomeløs skyldig da hand blef drebt, ydermere tilspurdes bemelte Mend, om Henrich Nielsen hafde bekommet sin arfue efter sin sal. Moder Margrete sal. Niels Jørgensen Oc om icke dem er bevist at den sal. Quinde blef af Lars Gummeløs oc hans vedkommende, icke io blef till Hadsle Udført, huor hos hannem døde. Vidnedsbyrdene endnu vedstod deris forige vidne, som for her i Bogen er indført, Efter alt forskrefne var Laurids Gumeløs et uviligt tingsvidne begierendis, som di icke hannem at negte, ting i dag 14 dage,

E. Nielsøn

(Pag. 208b-218a - 19/9 1698 til 1/3 1700 ikke transskriberet)

Pag. 218b – 8. marts 1700

Berild Clausen klagede i første omgang mod at Anders Pederen Fyn blev sættedommer i sagen mod ham, da de var uvenner og at han var uvildig i at dømme i sagen. Han fortalte om tidligere konflikter og kontroverser med Anders Perdersen Fyn i stuen hos Knud Michelsen i Sandvig for nogle år siden, samt episoder før jul, da han førte sag for Mads Beck i Gudhjem til Østre Herredsting. Berild Clausen ville søge om en upartisk dommer i sin sag. Dommeren afviste Berild Clausens forsøg på at afspore sagen og bad Amtmandens forordnede sagsøger, Birkefogden Eskild Nielsen at ”udføre denne Sag imod Berild Clausen oc fremeskede Berild Clausens suar anlangende di ord hand udi Landstings protocolen hafr ladet indføre, io icke saaledis af hannem at verre talt imod hans kongl. Mayst. Allernaadigste forordning af datto 23. November Anno 1699, som det udi rettelagde Udtog af Landstings protocolen ommelder, der paa begieres Berild Clausen udførlig Suar, oc icke i denne Sag saaledis som af hannem er anfanget indVickled udi denne Sag, fremmede Sager som her aldeelis indted ved kommen oc i det øfrige Begierede Eskild Nielsen af den beordrede Dommer Anders Pedersen at Berild Clausen maatte tilholdis at blifue ved den indstefnte Sag, sampt suare til huis anført er saa skal videre følge huis Eskild Nielsen udi Sagen kand hafue at paastaa. Huilket Berild Clausen af den beordrede Dommer endu blef forelagt at efterkomme, Thi beskyldningen angaar hans kongl. Mayst. Høyhed, oc der fore bør eller maa ey Berild Clausen saaledis med sin till børlig Undskyldning for haales.

Berild Clausen suarede her imod, oc benegtede at hand huerken hafuer haft udi tancke eller giort nogen pretention imod Hans Mayst. I ringeste maade, men som hand er citeret til 3die ting, saa vill hand formode at hand icke med Retten ofuerilis, men hannem maatte gifues Delation samme sin Sag at forsuare oc serlig naar noget utilbørligt vorder hannem loflig ofuer bevist.

Eskild Nielsen surede at det siunes liggesom Berild Clausen skulle ville fragaae de ord hand udi Landstings protocolen hafr ladet indføre, i det hand sigger aldrig at hafr giort nogen pretention i mod hans kongl. Mayst.. Da huad det sig angaar refererer Eskild Nielsen sig til det i rettelagde Udtog af Landstings protocolen, huor med hand meener noch som at hafue ofuerbevist Berild Clausen sin forseelse imod hans kongl. Mayst. Setter derfor i Rette for den beordrede dommer at efterdi med ommelte Udtog oc andre documenter klarligen er bevist at Berild Clausen har giort pretention inden en ofenlig landsting ret imod hans kongl. Mayst. Allernaadigste forordning som d. 17. Januar 1700 er blefuen forkyndet, om Berild Clausen for saadan hans Domdristighed oc forhold icke io bør at ansees oc strafes efter hans kongl. M. Allernaadigste lous 6. Bogs 4 Cap. 13 Articel til hold, Andre saadanne siudede til Merckelig afskye, huprpaa med omkostnings erstatning, samt Reysers Besuering, begierer en forsuarlig Dom uden ophold, helst som den anførte Sag angaar hans kongl. Mayst, Høyhed, oc derfor formeener ingen ophold kand taale, i det øfrige vil Eskild Nielsen i fald Berild Clausen skulle blifue tillat videre udi denne sag at førre, sig forbeholden derpaa at suare.

Berild Clausen forblef ved sin forige Delation begiering, oc Erchelering oc Suar udi dag.

Den beordrede Dommer Meldede at enddog Berild Clausen er gifuen schriftlig 8te dages kald oc Varsel, som kaldsmendede her inden retten aldelis hafuer afhiemlet oc ey af Berild Clausen Nected, at møde til i dag, med sin tilbørlige undskyldning angaaende denne Sag, huilken fuldkommen oc klarligen i Kaldssedelen er naufn gifuen oc Berild Clausen Copie der af till efterretning leveret at hand saaledis noch som kunde vist at haft sin undskyldning med sig. Ded er hannem endda derforuden nogle gange i dag af Retten forelagt for saa høyvictig en Sag oc Beskyldning sig at purgere, Men hand ingen eggenligt suar enten til eller fra i hofuedsagen hafuer gifue villed, alleeniste adskillige forvendinger som tingbogen udviiser, Saa dog paa det at Berild Clausen icke skal hafue aarsage at besuerge sig at hand med Retten skulle blifue ofueriled, gifuis hannem Delation oc laugdag til i dag 14 dagge den 22. Marti sig imod forberørte beskyldninger louligen at Erchelere, oc imidlertid dersom icke sagsøgeren i saa Høyvictig en Sag, er forvisset om Berild Clausen person, da bør hand stille Borgen for sig, Ting i dag 14 dage.

Pag. 221b  - 22. marts 1700

Anders Pedersen Fyn fra Svaneke overtog dommersædet i sagen mod Berild Clausen. Eskild Nielsen fastholdte Berild Clausen at han nu bekræfte og afsige sig det han selv havde fået protokollere i Landstingsprotokollen.

”Saalyder det til Meening som følger:

Aller underdanigst blef lest Hans Kongl. Mayst. Udgifne forordning af datto 23. novemb. 1699 om Kop, Heste oc Studeskat, pengepaabud i steden for Udskiftning saa oc Rentepenge sampt Huusleyeskat udi Danmark som underdanigst oc paaskrefuet. Berild Clausen begierer hans Mayst. Kongl. forordning fra Canceliet eller fra hans Mayst. Kongl. befalling under Haand oc Seyel, med der hos følgende Befalling som skulle paabuides, huis icke, saa formoder Berild Clausen paa Undersatternes Vegne, Aller Underdanigst efter Ansøgning Vorde fri, Men sagde, saadan en forordning kand mand kiøbe i Kiøbenhafn for 2 eller 4 sk..

Rigtig efter landstings protokollen Tester No 4. Morten Joensen Klov.

Videre meldede Eskild Nielsen, imod Berild Clausen Indlæg at Berild Clausen vil forklare huad meening hand hafr om det hans indleeg om melder, hand icke kand vide ./ at veled. Hr. Landsdommer udi sin Landstingsprotocol hafe indført/ oc tilspør Berild Clausen om forn. Allernaadigste forordning af datto 23. Novmbr. 1699 icke var den samme som blef publicerit inden landstingsretten, da Berild Clausen der imod Understaar sig at giøre Pertantion, huad sig ellers Berild Clausen vitløftigt  indleeg, huorudi hand meget Ancher paa Eskild Nielsen, som er beordret denne Sag mod hannem at udføre, saa agter Eskild Nielsen unødigt der til at suare, helst som det meested indhold bestaar af Udflugter i den sted Berild Clausen burde giøre sin loulig oc tilbørlig Undskyldning imod huis pretention Imod hannem er giort, thi vil Eskild Nielsen endnu hafue dommerens erindret, at hand icke tilsteder Berild Clausen lengere Delation, thi skulle Berild Clausen der udi vinde bifald, skulle hand vel efter gammel Vane her udi sagen ind mengde mangfoldigt, dog ey til andet tienligt med Retten dermed at opholde, oc forvilde, saa begierers i saa victig en Sag uden ophold, dom.

Berild Clausen refererer till hans Mayst. Allernaadigste Udgifne lou at ….? Skal bevise, oc det øfrige Referere Berild Clausen sig til han mundtlig og schriftlig hafr ladet indføre sin mening oc for resten ynsher Berild Clausen ichun at den omrørte Kopskatforordning maatte udi dag i Retten fremvises efter indleeges meening oc til videre Spørgsmaal er Berild Clausen icke stefnet hvis man vil følge Hans Mayst. Allernaadigste bogstafners anleedning om hand icke udi fald maatte vinde fred oc roelighed, som er en af hans kongl. Mayst. Edfarne oc troe Undersat, huor imod Berild Clausen sig icke hafr forseet udi ringest maader.

Den beordrede Dommer tilspurde bege parterne, om de hafde videre at føre udi sagen til opluisning, di det nu ville nafn gifue efter di hand icke formedelst for vendinger kand reyse 8te Mille frem oc tilbage, til dette sted angaaende denne Sag, helst at østerheridsting oc ret som hannem allernaadigst er betroed ligesaavel som dette blifuer holdet om mandagen. Eskild Nielsen suarede at efterdi Berild Clausen icke paa de till hannem giorde Spørgsmaal sig har villet erckeret enten til eller fra ihuor vel hand der til efter ergangne stefnings indhold var pligtig, saa er Eskild Nielsen endnu som tilforn uden ophold dom begierendis. Berild Clausen suarede at naar Eskil Nielsen gior sin sag brugelig oc forklarer huor udi den bestaar tillige med det forige ssuar, saa vill Berild Clausen derpaa louligen suare, ia om nødigt giøres føre Vidnedsbyrd imod vidnesbyrd, oc førre Berild Clausen icke videre. Den beordrede Dommere meldede at om Berild Clausen hafuer noget enten vidnesbyrd eller andet at førre til Sagens opliusning, da vil de nu strax efter louen Nafngifuis, saa som Contrasratten begierer Dom, at sette dommeren derfore ey tør tilstede forhalning. Berild Clausen forblef ved sin forige Meening. Den beordrede Dommer optog Sagen til Doms, tingdag i dag 14 dage.

Pag. 223b – 5. april 1700

Den beordrede dommer og de 8 stokkemænd afsagde deres dom i sagen mellem amtmanden og Berild Clausen.

Dommen refererede landstingets bekendtgørelse af den kgl. forordning om kopskatten mv. og gengav Berild Clausens handlinger på landstinget. Berild Clausen var indstænet til Hammershus ting men undlod at komme på tinget. Først efter 14 dage mødte han op og forsvarede sig med et skriftligt indlæg om at han  ikke ved ed var indkaldt og at den kgl. forordningen ikke var forsynet med kongens segl og derfor ikke kunde dømmes for ved ”creminel mod Mayst. At miste ære, lif oc gods”. Endvidere ankede han at forordningen ikke blev læst på alle ting og fra prædikestolene som sædvanligt ”med meere som samme indleg vitløftig i sig seelf udviser, Mens icke rygelig der udi enten negter eller vedgaar den imodsigelse, oc Indførsel som er giort i Landstingbogen, langt mindre ført nogen bevis der imod, sim kunde dempe samme Videmesede Landstings udskrift ey heller villet føre meere i Sagen.-

Saa efter at ieg hafr til mig taget de 8te Stocke Mend, til meddoms Mend hafr vi da denne sag betengt oc offuer Veyed oc formener af det i Rette lagde udtog, at Landstingsprotocollen, huilked vi icke efter Berild Clausen meening, tør forbigaae, men maa agte huad af Landstings protocolen findes under Landstingsskrifuerens Haand erstaheret for fuldmommen bevis at Berild Clausen frem for alle andre, Ja fornemme folck /: som uden hannem :/ paa Landstinget skal hafue tilstede vered, hafuer brugt en stor dristighed, I ded at hand, naar den kongl. forordning Lydelig er blefuen lest oc publicered offentlig inden Landstingsretten I saa mange folcks nerverelse liggesom imodsiger høyt bemelte forordning, oc setter saa meget slet en verdi der paa, under en protest, at den ey var under forseyling = huilket om saa var eller icke hannem lidet kunde vedkomme, oc hans forseelse oc forgribelse, derfor icke des mindre, ti heller det saa fare, at huad som giør ringeste minne mod kongen eller tiencker at imodsige saadan en høy kongl. Mandat oc forordning oc ded kommer forliusset hafuer allerede forgrebet sig oc begangen Cremen Mayestætis.

Endog hand med sin onde tancker indted udrettede særdelis udi heenseende, at Berild Clausen Jo fuldkommen hørte paa Landstinget da forordningen blef af kyndiget, At den begyntis kiendelig ”Vi Frederich d. fierde M”., for huilket nafn hand sig i dybeste underdanighed burde udmyges, oc saavelsom andre verret taus, oc draget den allerunderdanigste betenckende, at hand icke kunde vide huorledis Conditioneret Hans kongl. May. Allernaadigst behagede at lade sine forordninger publicere, oc ligge saalidet viste huad allernaadigste ordre voris gunstige Landsøfrighed derom i hende kunde haft, eller i huad tancke Øfrigheden /: denne forbeholdet :/ kunde eragted nøttig at samme forordning blef forkyndet, saa at Boringholm egenligt der udi agtes at verre naadigt gifuen fri for penges paabud i steden for Udskrifning et.

Som Berild Clausen i sit Indleeg self bekiender at vide, at den paa nogle faa tinge oc predikestolle er forkyndet, Ja oc saa imellem landspresterne for efterretning skyld, er omkring gaaer, saa at Berild Clausen derfore, noch som kunde oc berette alle underdanigst brugt. Undseelse for saadan Modsigelser eller eftertalle paa Landstinget, oc i Landstingsbogen, efter at forordningen var oplyst at giøre. Oc det hand vilde bruge eller bedrife dette, med undersaatternes Nafn at hand formoder paa undersaatternes vegne at vorde fri. Dertil hafr hand gandske ingen fuldmagt for os fremvist oc skal ……samptlige Landes Indbyggere, ganske imodlouen og icke saadan hans tancker om modsigelse af viste,, men hand suarede af selfraadighed, ligesom oprørisk hafr ladet dette i Landstingsbogen indføre for uden mange andre ord, Hand forretten Mundtlig skal hafue brugt, maaske for at søge leylighed at de af Almuen paa Landstinget tillstedeverende skulle følge hans eksempel, oc ligge saa imodsagt den kongl. forordning, eller oc giort oprør oc opreysning imod Landsdommeren, efter huad ordre hand samme forordning, opleste burde, huilken Berild Clausen for seelse gørt imod Kongen af hans forsettelig vis giorde pretention imod den kongl. forordning, oc der nest forseelse imod landssaatterne, i det at hand tør giøre saadant uden fuldmagt udi deris Nafn grand gifligere af Processen kand erfare.

Thi tildømmer vi Berild Clausen, for saadan forgribelse hand Imod hans kongl. Mayst. Under landsaatternes Nafn giort hafuer, at lide till Bremerholm sin lifs tid oc naar denne sags omkostning, som beregnis med Reyser oc umag. Paa 10 rdr. Oc ald bevislig gield er aftagen, Dan hans Boeslod til hans kongl. Mayst. at verre hiemfalden. Andre liggesindede opsetslige oc de medvidere omgaae til afskye.

Ded til vidnedsbyrd.

Anders Pedersen, Henrich Nielsen, Michel Sørrensen, Suend SIS Jensen, Johan IKS Knudsen, Hans HR Rasmussen, Anders AIS Jensen, Enert EAS Aretsen, Jacob IMS Madsen.

(Pag. 225b-229b  -  19/4 1700 til  10/1 1701ikke transskriberet)

Pag. 230a – 24. januar 1701

Mons Clausen fremkom i retten på sin søstermand Pouel Sørensen, Hans broder Michel Sørensen og søstermand Jens Nielsen, og Hans Lauridsen Smid vegne og stævnede Niels Hansen i Allinge, samt hans dattermand  Captajn Hans Bistrup i Vestermark Sogn, item udi Allinge Johan Jørgensen, Jacob Madsen, Hans Jespersen angående efter tiltalle oc dom at lide som bestoer udi et støcke Jord udi Allinge Vang kaldis Sable Jorden, som ommelte Pouel Sørensen og Hans Sørensens sal fader Søren Høeg havde udi pantsat til forige afgangne Bierkedommer Mons Pedersen for penge 22 sdr. som om melte Niels Hansen vedgere for oc hafuer udi Brug, huilke stefnemaal Lorends Pettersen oc Niels Hansen loflig till i dag at hafue hidstefnet oc afhiemlet for Retten her til Bierketinget.

Mons Clausen fremlagde sal. Sørren Høghs skiftebref af datto d. 16 febr. 1665 huor udi findis undretning om bemelte Sable Jord, som var pantsat til Mons Pedersen for 22 sdr. som hafde kast 50 sdr. efter Bierketingsdom af datto 1643 som ble flest oc paaskrefuet. Item blef lagt et tingsvidne af datto d. 13 juni Ao 1643 lest oc paaskrefuen. Mons Clausen eskede suar af di Indstefnede nemlig Niels Hansen oc hans dattermand, oc videre indlagde Mons Clausen et skriftlig indleg af datto 1701 d. 24 Januari lest oc paaskrefuen,-

Niels Hansen af Allinge forretten fremkom oc tillspurde Michel Sørrensen oc Pouel Sørrensen oc Jens Nielsen om hand var deris Verge eller om de hafde nogen anden Verge eller formyndere. Der till suarede Michel Sørrensen Jens Nielsen oc Pouel Sørrensen at naar di blef stefnet til spørgsmaal vil de suare, i det øfrige kand vel icke Niels Hansen negte, at hand io var Verge for Sørren Høgs børn som vidre skal gaatgiøres,-

Niels Hansen begierer udtog af tingbogen oc lefuer at vill suare til neste ting.

Pag. 231b – 31. januar 1701

Hans Bistrup fremkom paa sin hustru  og  sal. Karen Niels Hansens vegne oc eskede ud af Mons Clausen i Sandvig den kaldsedel i Retten huor efter Hans Bistrup oc han med arfuinger tillige med deris hustrufader Niels Hansen her ting tinget hafuer veret in seterit, at der her forretten efter lofuen lydelig maatte opleses.-

Mons Clausen her til suarede at de 2de stefningsmend Lorends Pettersen oc Niels Hansen hafuer loulig afhiemlet kald oc varsel i denne sag, oc for uden dette hafuer Niels Hansen oc en deell af hans dattermend taget gienmelle i denne Sag, oc begierte Udtog af ting Bogen. End oc saa hafr Bistrup i dag af tingbogen lydelig kald oc varsel her af tingbogen lest. Hans Bistrup begierer af Bierkefogden Hans betenckende her udi om bemelte kaldsedel icke burde følge protocolen,-

Bierkefogden Eskild Nielsen meldede at efter di Mons Clausen kaldsmend Lorends Pettersen oc Niels Hansen ved ed it forleden ting her for retten, af have lade louligen at hafue stefnet forn. Niels Hansen oc hans dattermend som her ved nafn er indført oc Niels Hansen med flere efter stefnemaalet møtte oc ey giorde nogen ancke emd giorde gienmelle, med løfte om at ville suare til i dag, saa paa det icke unødig ophold imod louen skall skee kiendis kald oc Varsel loulig ved magt,-

Saa beviste Niels Hansen med kaldsmend Pouel Hatvig oc Henrich Erichsen af Allinge loulig til i dag at hafue hidstefnet Michel Sørrensen, Pouel Sørrensen, Jens Nielsen paa sin hustrus vegne tilspørgsmaal at suare angaaende om Niels Hansen var deris Verge eller nogen anden, huilke kaldsmendenne ved ed efter Louen afhiemlede.

Michel Sørrensen lofuer at suare til Neste Ting, Pouel Sørrensen det samme at suare till neste Ting. Endnu til spurdes Niels Hansen, Jens Nielsen om Niels Hansen var hans hustru Valdborg Sørrensdatters verge, eller noge anden. Jens Nielsen lofuer oc at suare paa det spørgsmaal till neste Ting.

Da som Niels Hansen formeener disse 3de Søren Høgs Børn af Allinge som nu ere her for Retten til spurde at de ey ville udsige deris sandhed, her for retten, huem deris Verger hafr verrit saa Refererer Niels Hansen sig til ded af Mons Clausen her inden tinge indlagde skiftebref gangen efter Sal. Søren Høg i Allinge, Saa vel som oc saa begierer Niels Hansen her for Retten, at nu i Dag af Tingbogen maatte eftersees, huorledis sal. Erich Henrichsen af Allinge sig hafuer afskilt med sit Vergemaal. Michel Sørrensen saavelsom Niels Hansen erindre sig noget der om udi tingbogen at verre indført, da blef efterseet st Arich Henrichsen hafuer gifuet Michel Sørrensen quitering oc skiøde, oc der imod lofuer Michel Sørrensen at gifue Vergen Erich Henrichsen af kald, oc der om forligt.

Endog lagde Niels hansen her for retten en egendoms dom ganget inden Hammershus bierketing d. 11 febr. 1678, huis slutning ble flest oc paaskrefuen, oc Ellers lofuer Niels Hansen at suare vidre til neste tin. Mons Clausen begierer copie ef bemelte dom ord fra ord. Ellers tilspurde Mons Clausen Niels Hansen om hand icke io var Karren Sørensdatters verge, saa vel som for Pouel Sørrensen. Niels Hansen suarede at verre Karren Sørrensdatters verge, mens Pouel Sørrensen var it Aar,-

Niels Bentsen oc Hans medfølgere som sit forleden ting var opmeldet at ligne Mons Clausen oc Peder Andersen i Røe sagen nogen Jord imellem, Møtte for retten, oc lofuede deris forretning till este ting at indgofue, Ting i dag 14 dage.

Pag. 232b – 14 febr.1701

…………

Mons Clausen forlangte at Niels Hansen fremlagde det originale pantebrev udgivet af sal. Sørren Høg og om han havde sal. Laurids Nielsens kvittering for vergemålet og for det gods som havde havde i formynderskab for hans hustru Karren Sørrensdatter.

”Niels Hansen femlagde det originale pantebref som er udgifuen af Jep Ibsen den 25 febr. 1667 til Mons Pedersen i Allinge paa nogen Jord kaldis Sable Jord lydende paa 28 sdr, huilket bref ble flest oc paaskrefuet. Ellers lofuer Niels Hansen til neste Ting skriftlig at gifue sit endeligt suar til neste Ting.

Mons Clausen frem esker transport af Niels Hansen huorledis hand til Sable lycken var tilkommen, paa det kand vides enten har bekommet den paa sin myndlings vegne eller paa andre maader.

Niels Hansen blifuer ved forige anlofuelse,-

Birekefogden forlagde bege parter at de till neste tiing fører alt huis de i denne sag til opluisning oc icke giøre unøttig ophold eller da sagen at optages till Doms.-”

Pag. 233b-240b   28/2 – 18/4 1701 ej transskriberet

Pag. 241a – 2. maj 1701

Mons Clausen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Peder Andersen fra Rø. Peder Andersen var ikke mødt, men det var hans svoger Knud Michelsen som svarede på hans vegne ”at saa som Mons Clausen hafuer i dag i Rettelagt sit skriftlige Indleeg, oc der udi formener at Anders Pedersen Fyn skal hafue giort et andet skiftebref end som concepten paa skiftesteded efter Hans Hansen er holden. Huilket ieg paa tuiuler icke bestaar udi Sandhed, men huis sig den post angaar som Hr. Amtskrifueren hafuer solt oc skiøt med et louligt skiøde som er blefen herfor Retten lest oc paaskrefuen, formeener at hand noch den Mand som det vedstaar. I det øfrige er Peder Andersen en rigtig lodsedel tilsteed ef skifteforvalteren Anders Pedersen Fyn efter hans gieldsfordring, efter Hans Hansen oc Mons Clausen som da var lauverge eller nogen som det modstod, Huilke lodsedel er i Retten leveret tillige med Hr. Amtskrifueres skiødebref, oc hafuer Peder Andersen louligen efter sin Lodsedel oc skiødebref her inden Retten Ladet Mons Clausen for byde at hand ey med berørte Jord skulle befatte, Hofuer dog illigevall samme Jord oppløyet, huorfore Peder Andersen endnu som tillforn Dom Begierende,-

Mons Clausen suarede paa Knud Michelsens Snack, at naar skifte consepten oc skiftebrefuet blifuer indstefnet for ofuerret, skal befinis langt anderledes ind Knud Michelsem dette haafuer ladet indføre.

I det øfrige forblifr Mons Clausen ved sin forige paastand, oc i rettelade Indleg,-

Birkefogden optog sagen till Dombs,- og begierte udtog af Protocolen, sig till efterretning,-

Kngl. Mayst. Amtskrifuer, oc Ridefouget edle Hans Henrichsen Shoor ved sin fuldmægtig Hans Hiort, beviste med Kaldsmend Jørgen Hansen oc Berild Johansen af Sandvig som afhiemlede ved ed efter louen at hafue til i dag Indstefnet Jørn Jørgensen Constabel udi bemelte Sandvig till tingsvidne for huorledis anlangende  Hammershus Slotsauling, huorledis hand sig der med hafuer forholt i den tid, at Hand har haft Slods Jorden i Brug oc Dyreholse, illigemaade af hiemleds samme kaldsmend at hafue oc till i dag hidstefnet Constabel Niels Jørgensen, oc Johan Knudsen bege boende i Sandvig, for at vidne oc udsige deris Sandhed, huad de af bemelte Slottens Jord har haft i brug.

Saa fremstod Niels Jørgensen Constabel som efter edens oplesning af loubogen vant at hand udi 2 Aar nemlig fra Ao. 1699 og 1700 hafr haft den halue part ud af Slodsaulingen, oc afgrøden der af ført til Sandvig, og giødningen der af der af hafuer hand ført paa Slottens Grund, efter som hand hafde ingen andren Jord at føre den paa.

Oc var med Amtsskr. Villie oc Videnskab, at Niels Jørgensen hafde den halfue part at Slottens auling i brug,-

Hans Hiort till spurde Niels Jørgensen om hand hafde noget festebref eller nogen tilladelse sedel fra Amtskr. huor af kunde sees at hand maatte bruge den halfue part af Slods Aulingen,-

Niels Jørgensen suarede at Her: Amtskrifuer hafde self begiert stedsmaalds brefuet at see oc siden hafde Niels Jørgensen det inted bekommet igien. Hans Hiort tilspurde Niels Jørgensen om hannem paa hans Nafn er noget festebref gifuen, eller tilladelse sedel fra Amtskr. at hand maatte bruge Slodsaulingen, huorpaa begieris Niels Jørgensens suar enten Ja eller Ney,-

Niels Jørgensen her till suarede, at om icke hans Nafn var indført i festebrefuet, saa var det dog med Her. Skrifuers Villie oc Videnskab oc tilladelse, at ieg Niels Jørgensen hafde den halfue part i Brug, Hans Hiort hertil meldede at Her. Amtsskr. Maatte Bruge Slottens Auling, efter di at Niels Jørgensen huerhen med festebref eller nogen tilladelse sedel, skal kunde bevise, at hand sig Slottens Jorden har, men Constabel Joen Jørgensen hafuer alene fest aulingen oc ingen andre sig der med har mott bemegtiget efter der om stedsmaals brefuels udførlige ere for claring, huor till Amtskr. sig og refererer.

Dernest fremstod Johan Knudsen, som vandt ved Eed efter louen, at hand udi 2 Aar nemlig for Ao 1699 oc 1700 hafuer haft udi brug 4 skp land aules Jord til Slottens Vang, oc afgrøden der af ført til Sandvig, Huilket hand hafuer haft med Constabel Niels Jørgensen villie oc samtyche, saa som hand denne jord, og af hannem hafr leyet forbemelte Aaringer,-

Saa vant og Johan Knudsen at hafuer kiøft af Jorn Jørgensen 1½  les høe som nu forgangne aar 1700 af Slodsvangen er ind auflet oc Johan Knudsen til Sandvig har hen ført,-

Joen Jørgensen suarede at Niels Jørgensen tillige med hannem hafr fested Slods Auflingen som var med Amtskrifr. Villie oc Videnskab oc self betalte Niels Jørgensen det halfue stedsmaal til Her Amtskr.; Men udi festebrefuet er ickun Jorn Jørgensens Nafn Indført, huilket feste Bref, Obersten oc Amtskrifueren lod af fordre, som Niels Jørgensen dennem leuerede, Huilkeet Joen Jørgensen samme festebref icke endnu hafuer bekommet, som dog Begieres, oc aufliingen efter ded indhold maatte Viunde.

Hans Hiort her til suarede at den tid Joen Jørgensen fested forn. Slottens aufling af Amtstuen, bekom da blef hannem alene udi festebrefuet forbunden, oc visr Poster foresatt, huorledis hand sig med samme aufling, skulle shiche oc forholde, Men der udi blef ey det ringeste anrøt, at hand enten til Niels Jørgensen eller nogen anden maatte aflade det ringest af Slods Jorden, eftersom hand aleene skulle bruge oc dyrche…….. oc begierer tingsvidne efter huis i dag her om er passeret.

De 4re mend som var opmelt at paalige Maaltaccissen fra 1 juli 1700 oc til aarsdagen 1701 fremlagde deris forretning som ble flest oc paashriefuen. Ting naar tinglyst blifuer.

(Pag. 243a-246b   9/5 – 20/6 1701 ikke transskriberet)

Pag. 247a – 27. juni 1701

………

Vefst Pedersen fra Olsker lod læse en ordre fra amtmanden Voldemar Reedts om at gå i rette for Henrich og Mons Nielsen af Allinge i sagen de havde med kirkeværgen i Rønne Hans Sivertsen ang SiversLycken, som Henrich Nielsen og Mons Nielsen havde pløjet og som Berild Clausen havde fået. Han havde endvidere stævnet Hans Rasmussen i Allinge og Anders Jensen og Lorens Pettersen i Sandvig.

Knud Michelsen og Jørgen Hansen i Sandvig skulle vidne hvor længe jorden havde ligget gold og hvor meget Berild Clausen havde dyrket og Henrich og Mons Nielsen havde pløjet. Dernæst havde Vefst Pedersen ønsket at høre Tor Jørgensen, Michel Sørensen og Hans Jørgensen om sagen.

Hans Rasmussen fra Allinge sagde ”at 1700 sist afvigte neste tingdag efter paaske var vidnet tillige med Anders Jensen og Lorens Pettersen af Sandvig efter Henrich Nielsens begiering hos Berild Clausen i Sandvig, paa Hans Sifuersens vegne af Rønne og frasagde Berild Clausen Rønne Kirches Jord at hand sig ey med bemelte Jord Seuers Lyche videre shulle befatte, huerken at pløye, Saae eller huge noget udi tillliggende Renner, -

Berild Clausen tilspurde Vidnet huem de tallede med, oc huor ofte de var hos Berild Clausen, eftersom hand icke er der videndis om,- Vidnet Hans Rasmussen her til suarede at hand tillig med Anders Jensen oc Lorends Pettersen var i Berild Clausens stue oc tallede de med Berilds hustru Zidsle, men Berild Clausen errindret Vidnet sig icke at hand saa den tid, icke heller erindret Vidnet sig at hafue vere flere gange, endsom den ene gang, til Berild Clausen hannem omrørte Jord at frasige, Videre ved icke vidnet Hans Rasmussen her om at sige,-

Dernest fremstod Insiterent Anders Jensen og Lorends Pettersen af Sandvig, som vant ved Ed med opragte finger efter louen, det self samme ord fra ord som Hans Rasmussen viste for dennem om vundet hafuer i alle Maader at verre bevist at bestaa i Sandhed,-

Noch Fremstod Knud Michelsen af Sandvig, som vant ved Ed efter louen, at den søndre part synden Høyen i Seuerslyche hafuer liget udørchet siden Hans Hustru fader Hans Jørgensens død – uden en liden del som Berild Clasuen hafuer besaaed med haufre, som er ungefer 8te Aar siden, oc siden samme [øverste del af siden er borte] er dyrchet undtagen den ringeste deel. Berild Clausen af et Aar hafde besaaen som for er melt,- Videre vant Knud Michelsen at efter Henrich og Mons Nielsen begiering d. 18. juni var hand tillige med Tor Jørgensen og Hans Jørgensen, Michel Sørensen af Allinge, og besaaed huer meget Henrich Nielsen oc Mons Nielsen hafde pløyet af forn. Seuerslyche, da efter ford. 2de Mends udvisning hafuer Vidnet giort en grandsning, at Henrich oc Mons Nielsøn, hafuer pløet for aaret sidst afvigte 13 td. F Siuers, oc Berild Clausen hafuer pløyet 3 td land, som vidnet er forvist af de ommelte 2de Mend,-

Berild Clausen tilspurde vidnet, om hand kand vide huor meget hafrejord er, som nu er opbrøt eftersom den andens Part er giort til Biugjord. Vidnet her tilsuarede at hand icke viste, huor meget det er, for hand det aldrig hafuer besaaed. Endnu fremstod Tor Jørgensen oc Hans Jørgensen sampt Michel Sørensen af Allinge som vant ved Ed efter louen det self samme som Knud Michelsen nest for dennem hafuer om vundet i alle maader at verre saaledis bevist, undtagen Thor Jørgensen som icke veed at vidne huor mange Aar den omvudnene Sønder part af Seuerslyche har liget u-dyrhet,- Ellers vant Hans Jørgensen oc Michel Sørensen at forn. Jord var slem oc sterch at pløye formedels krogetorn oc andre Røder som der udi er, Videre er de iche her om bevist,-

Noch fremstod Rasmus Pedersen af Sandvig, som godvilligen med stefnemaal vandt ved Ed efter louen, at den part af Seuers Lyche Sønden Høyen har liget u-dørchet en 10 a 11 aar, Undtagen en Ringe deel Berild Clausen der af et aar hafde besaaed nu hafer, Aa 1696- Videre her om er Vidnet icke bevist.

Berild Clausen tilspurde Vidnet, om hnd icke kand vide huor mange tønder land brødjord er. Vidnet ved icke videre endsom hand om vundet har.

Vefts Pedersen tilsør Vidnet Rasmus Pedersen om jorden avr icke meget slem med krog torn, ?røder og andre Røder oc huor mange tønder havrejord Seuerslycken er beregnet. Vidnet suarede at saa vit hafre Jorden er, er den meget sterch at pløye fordi den er af kroge røder oc andre røder meget beuogsen, oc for 13 Aar siden, da vidnet tiente sal. Hans Jørgensen i Sandvig saade Vidnet udi Seuerslyche saa vit da var hafre Jord 13 td. Hafre.

Endnu fremstod Jørgen Hansen af Sandvig som vant ved ligesorn Ed med opragte finger efter louen, at det er hannem fuld vitterligt, at den part af Seuerslyche sønden for Høyen, har liget Udurchet paa 8te aarstid uden en ringe deel Berild Clausen der af et aar hafde besaaed med hafre, det første aar hand bekom Seuers Lyche. Videre er vidnet icke bevist.

Vefts Pedersen till spurde de samptlige Vidnedsbyrd som forhen er Indført om dennem icke er bevist saa velsom andre tilstedeverende saa vel som stochemendene, om dennem er icke bevist at der er liust 2de gange paa deris kierkestefne til Auction paa Hans Sifuersens Vegne at ønne, paa Seuerslyche saa vel som di penge der staar i Berild Clausens gaard, huem som høyst budendis til feste eller liye, for samme bemelte kierhes Jord,-

Knud Michelsen suarede til dette spørgsmaal at 1700, hafde hand til liust paa Allinge Kierhestefne efter Hans Sifuersen Rønne Kierches Verges befaling at der shule holdis Auction i Sandvig som var den 4 otb. Efter oberstens befaling som Hans Siuersen self om skrifuer, mens ey møtte Hans Sifuersen, Men nu i foraaret 1701 hafr ieg aater Igien tillyst til Auction paa obenmelte Kierche Verges vegne, Men ey heller møtte Hans Siuersen den tid, oc Ingen Auction blef holden, i huorvel en deel af Borgershabet avr paa Tinget samme Tid oc ville paa biude paa ommelte Jord oc Capital [mangler den øverste del af teksten] Hans Rasmussen, .. Jensen, Lorens Pettersen, Toer Jørgensen, Hans Jørgensen, Michel Sørensen, Rasmus Pedersen oc Jørgen Hansen suarede paa Spørgsmaalet, at det ey dem vidende at 2de gange er vorden tilliust paa Allinges kierkestefne om Auction at shulle holdis paa SeuersLyche oc den Capital Rønne Kierche hafuer udi Berild Clausens iboende gaard, Men da om…. Af Borgerskabet var forsamlet paa tinget, huor de mente Auctionen af Bierkefougden shulle holdis, men er ingen Aution efter tilliusning shed, det same suarede stochemendene oc andre flere som i dag ting søgte, at verre dennem bevist.

Vefst Pedersen tilspør Berild Clausen om hand af egen magt dette foraar hafr besaaed den omrørte Jord i Seuerslyche, som Henrich Nielsen oc Mons Nielsen hafuer pløyet, eller der hafde noged saaed same Jord til handlede med berild Clausen.

Berild Clausen hertil suarede, hand agter unødigt at suare Vefst Pedersen her till, efter di hand huerchen hafr fuldmagt eller øfrighed sordre at søge Berild Clausen med nogen proces enten udi en eller ander maade for hans bestaaede Jord, som hand hafuer giffuet feste af, oc betallaarlig sin rente oc skat, Tiende oc contributioner, og for resten referer sig til Hiem oc landstings Domen oc samt Tingsvidne som Berild Clausen, forhuerfuet hafuer, huor ved hand forblifuer,-

Vefst Pedersen reforrerer sig til lougen 1. Bog 39 Cap. 15 Art. Og ofuersens ordre, som er lest oc paaskrefuet oc formener at det er en Sag, Berild Clausen oc Hans Sifuersen angaaende, formeener derfor at Berild bør endeligg at suare, oc er Dommerens kiendelse begierendis,-

Bierkedommeren her til meldede, at efterdi Berild Clasuen er louligt stefnet till spørgsmaal at suare i denne sag, hand end og har giort gienmeele oc er till stede her for Retten – ti eragte billigt Berild Clasuen bør suare til paa hius Spørgsaal til hannem giøres udi Sagen. Berild Clausen suarede at det er bevist alle at hand same Jord hafuer besaaed, oc der suarer en huert vedkommende, oc huis sted Berild Clausen der i hafuer saaed hafuer hand kiøbt …. Rugseden oc Erterne var Berild Clausens afgrøde.

Vefst Pedersen tilspurde de forhen førte vidnesbyrd om det er icke dem viterligt at Berild Clausen hafr saaed oc ladet saa den gamle Jord, som Henrich Nielsen oc Mons Nielsen hafuer opbrøt oc pløyet af Hans Jespersen boende i Allinge, oc det till handled.----

Knud Michelsen suarede, at hafuer hørt sige at Hans Jespersen skulle hafue saaed i omrørte Jord 5 5 td. 2 skp land – tilhallende, med Berild Clausen.

I lige maade suarede Anders Jensen at hand hafuer hørt sige, Hans Jespersen i bmt Jord skal hafue saaed 5½ td hafre  tilhaldende med Berild Clausen, Oc saae vidnet at Hans Jespersen saaede en forpløyning oc Hans  Jespersens pige harede, med 2de harer paa Brød Jorden i Sifuersens lyche.

Hans Rasmussen her til suarede tilspørgsmaalet at hand oc hørte sige at Hans Jespersen i Allinge shulle i dette foraar hafre til handlede med Berild Clausen i Siuerslyche, oc er ey Videre bevist til dette Spørgsmaal at suare.

Michel Sørensen suarede at hand saae at Hans Jespersen hafr noget haufre paa, oc kiørt ad siuerslyche men huor meget det var ved hand icke, oc saa hand pløye paa samme Jord, Videre ved hand icke,-

Vefst Pedersen tilspør Berild Clausen om hand icke har bort leyet en deel af forn. Jord til at saa Erter I. Berild Clausen suarede, hand indted hafr bortleyet nogen Jord til Erter undtagen Christopher Snedker som hand hafuer foræret tre eller 4 parter at saa som er Jorden til gafn oc icke tilshade, oc til med hafr Berild Clausen icke ladet giort nogen afførsel, mens huis Jord som Berild Clausen hafuer besaaed hafuer hand self opgiødnet, oc ført den største del andensteds fra, og resten blefue af det andet Jord som hand hafde til Kløfgang, oc mener hand der med icke Jorden hafr forvraget men forbedret.

Vefst Pedersen tilspør Berild Clausen om hand var icke paa tinget d. 28 febr. 1701 – da festebrefuet blef lesr som er udgifuet af Hans Siversen Rønne Kierches Verge paa Siuerslyche.

Berild Clausen refererer sig til Tingbogen, og Erindre sig ey videre der om .

Vefst Pedersen tilspør Berild Clausen om hand hafuer noget festBref paa Sifuerslyche,-

Der om frem lagde Berild Clausen, vededle oc velbr. Hr. Landsdommer Matthias Raschs dom af datto 26. Januari 1701, som ble flest oc paashrefuen, sameledis til Sagens opliusning lod Berild Clausen, læste et tingsvidne af Hammershuus Bierke Ting d. 4. April Ao 1701 der til hand sig reforerer,-

Vefst Pedersen tilspør Berild Clausen om veledle oc Velbr. Hr. Landsdommers dom erlagt paa Boepellen hos Berild Clausen eller hannem tilschichet fra Hans Sefersen,-

Berild Clausen suarede, at hand hafde bekommet samme Dom her udi tingstuen af Knud Michelsen paa Hans Sifuersens Vegne, som dens  paaskrift vidre udvise. Knud Michelsen foregaf, at Hans Siuersen ved sin dreng at hafuer stilshichet hannem ommelte Dom tillige med en Missive at hand dommen til Berild Clausen shulle Levere, Naar Berild først betalte de 14 mark som hand Hans Sifuersen  hafde faaet indførsel i en Røebeltet Koe fore, huilche forn. Penge Berild Clausen strax betalte, oc Knud Michelsen der imod som melte Dom Leverede,-

Vefst Pedersen, paa Henrich oc Mons Nielsens vegne var tingvidne begierende. Ting 14 dage.

E. Nielsen Peder Ofuesen

Pag. 251a – 11. juli 1701

Bierkefogden Eskild Nielsen lod læse høj edle oc velb. Hr Oberstter Ober Comendant oc Amtmand Hr. Voldemar Reedses gunstiges Messive af Datto d. 4. juli 1701 som melder at Tolden her paa landet ved Auction d. 18. Julli først kommende shall opbiudes i Velbemelte Hr. Oberstens Gaard i Rønne, oc den høyestbiudende imod nøyagtig Caution for sit Bud tilsloes,-

For retten fremkom Pouel Hartvig af Allinge og lod lese et skiøde bref til hannem gifuen af hans fader Hartvig Villumsen paa en Gaard ligende i forn Allinge, som tilforn af Villum Hartvig har veret beboed, huilken gaard Pouel Hartvig er melte sin fader Hartvig Villumsen hafuer betalt med 80 sdr., efter der om berørte shiødebrefs videre indhold af datto d. 11. julli Ao 1701.

Ble flest oc paashrefuen, oc vedstod Kiersten Hartvig Villumsens samme Bref indhold i alle maader.

Bierhefougden Eskild Nielsen angaf at som hand hafuer bekommet kong. Mayst. Amtshrifr oc Ridefouget Hr. Hans Henrich Shaars schriftlige Mesive af denne dags datto, huilhen beraaber sin paa høyedle oc Velbr. Hr, Oberstes Reedses gunstig Befalling oc videre indeholder, at Bierhefougden shulle i dag iomelde 3de Mend af Retten, som kunde siune oc besee det Tømmer, som findis løs paa Hammershuus, til huad Brug det best kand vere, Saa paa kongl. Mayst. Oc Rettens Vegne opmeldes Mons Nielsen, Jens Nielsen oc Hartvig Andersen alle af Allinge, Huilhe 3de Mend hafuer at møde d. 14. julli først kommende Klochen 10 for Midag paa Slottet Hammers Huus, der at siune oc Besee det Tømer som findis oc til huad brug dette kand tiene, oc samme deri Siuns oc forretning fra denne till Neste Ting her i Retten indlevere, saaledis som ved Ed ville Vedstaa oc Bekiendt verre.

For Retten fremstod Joen Hørgensen af Sandvig oc endnu som till forni Rettelagde et shriftig Indleg som ble flest oc paashrefuen Angaaende den sag imellem hannem oc Her Ambtskr. Hans Henrich Shoor som er denne sag til opliusning angaaende Hammer Huus Aufling,-

Kongl. Mayst. Ambtshrifuer Hr. Hans Henrich Shoor ved sin fremsendte shrifuelse giør sin undshyldning at hand icke til i dag self eller nogen paa hans Vegne har kundet suare paa Joen Jørgensens sit forledne ting i rettelagde Indleg, Begierer derfor Delation till neste Ting, saa blef bemelte Her Amtskr. forelagt, at hand till neste ting, føre sin Meening oc suar udi den Sag, eller da den till Doms blifuer optages,-

Hans Siuersen Rønne Kierche Verge frem kom for retten og begierte en obligation som Rønne Kierhe tilhørende lyder paa den gaard Berild Clausen iboer, som blef i rettelagt i den sag imellem berild Clausen oc hannem oc er i Retten leveret af Knud Michelsen som ting bogen videre udviser. Ting i dag 14 dage.

Pag. 252a – 8. august 1701

…………

”Da vidnet (Rasmus Pedersen) kom i gaarden til Enert at shulle pante for ommelte gierder, da sagde hand ieg vill gifue Eder døden oc Dieflen, saa sagde Vidnesburdet til Enert, Vi vil indted tresigs, gifuer med gode 4 sk., Enert suarede Nej, at icke ville gifue penge, Men sagde til Vidnet at di kunde gaa ind i Stuen at pante. Imidlertid stod Peder hansen i Enert Aretsens Gaard oc lagde remme paa en Vogn, oc sagde til Enert Aretsen i shal icke vere saa strichs, da sagde Peder Hansen ieg L… oc panted for en Mand hafde sprunget ofuer mit gierde, dertil suarede Enert Aretsen Hold din Mund det Dieflen far i dig din grise …. Oc din grisetiuf, og imidlertid saa gick Enert Aretsen fra oa, oc sagde vidnet til Anders jensen som og var befallet at Pante, der henger to halseseller tag dem til pant. Huilke Anders Jensen og giorde, og imidlertid saa gick Enert Aertsen op til sit gaardsleed, da laae der en trehilde, da tog Enert Aretsen den, oc Peder Hansen kom at ville gaa ud igiennem bemelte gaardsleed, og da Peder Hansen ville gaa forbi Enert, da slog han til Peder hansen med en trehilde ofuer Ryggen, oc imidlertid laae der en sten, den tog Enert Aretsen oc slog til Peder Hansen, men Peder hansen buckede sig, saa steenen icke ramte hannem. Da Peder Hansen var uden for leedet paa Gaarden talte han till Enert og sagde Vil du mig noget saa kom kuns. Da tog Enerts hustru oc Barta Hans Hansen ham ved armene oc lede hannem i sin Stue. Hafde oc Enert Aretsen samme dag verret till giesbord, videre erindret vidnet sig icke. Men paa førstefne aflagde Vidnet sin saligheds ed saaledis sandt at verre.Dernest fremstod Indstefnede Anders Persen og Peder Nielsen a Sandvig, som vandt ved ilige suoren Eed med opragte fingre efter Lou, at det er dennem i guds sandhed bevist det self samme ord fra ord, som Rasmus Pedersen nest for dennem om vundet hafr, saa som di begge benefnte Dag og tid var med efter befaling at pante Enert Aretsen for dinne gierder sam ved besigtning fantis u-louligt, og videre erindrede Anders Jensen oc Peder Nielsen, dennem nu icke at vidne,-

Knud Michelsen var til stde oc vedstod de ordre som hand befallede dem ommelte Vidnesbiured at di shulle pante Enert Aretsen for 4 sk. som han hafde 2de Brøstfeldige udgierder, huor for hand blef panted, saa vell som alle Naaborre som hafde nogen brødt og di som icke med følgede at siune Byens Gierder, blef og panted huer for 2 sk. , efter gammel shiech, og videre her om vil Peder Hansen føre til neste Ting,-

Enerts Aretsens hustru Ursele Enerts begierdede udtog af huis i dag er passeret udi Bogen, og lofuer at suare til neste ting.”

Hans Pouelsen Byshrifuer i Hasle havde fået ordre på at betjene retten under sagen vedr. skifteholdelse efter Hans Hansen som boede i Sandvig. (Den mordsigtede, der flygtede i september 1695)

Saa Prodierde Lisbet Larsdatter i Sandvig som er Mons Clausens hustru huindes allerunderdanigst Suprik til hans kgl. Mayst saaleedes:

Stormegtigste arfue Konge oc Herre, udi allerdybeste underdanighed nedfalden for eders kongl. Mahst naadigst trone, Allerunderdanigst tilkiendegifuendes, at jeg fattig bedrefuet Quinde …. Uret hiemme paa Borringholm, Medens at jeg er ofuer og søger paa Eder kongl. Maystets Rentekommer, om nogen Restancer efterladelse. Imidlertid ofuerfaldes jeg fattig Quinde med Dom I min fraverelse, af det onde Selskab som slog min Mand i hiel, og daglig end nu forfølgning, de er nu bestaaende ud inden det nu verende Byefoged boende i Hasle, hafuer dømt mig fra min Jord som jeg hidtil haft i brug, efter der paa hafuende Lodsedel siden skiftet holtes efter Hans Hansens Ao 1695 i dend agt oc mening senters sin dom det skifteforretninger og skiftebrefuet at verre efter lofuern sigelse for gamle  at…., uanset det i saa mange Aar hafuen staaet hen og upaatalt af mine contraparter, og bemelte Byfoged som er nær besvogret med mine contra Parter, understaar sig nu som en tu….. kongens Loug inden kongl. oprestning. Dend Sag Dømmer mig Plat fra ommelte Jord som vidende Arv af mig Lisbet som alesfærige Aaringer er besaaed med Rug og Biug, alt Jeg derfor og maatte nyde at høst Seed deraf. Af slig xxxxx og havende medført I allerdybest underdanighed Ind Kongen for Eder kongl Mayst med Hiertens Such og vemodig xxx og bede allernaadigst, mig maatte bevilges og forundes en kongl opreisning at indstefne samme Dom til Landsting saa velsom om fornøden giøres til Høysteret

Foruden nogen Penge betalling for oprisning at gifue som det vedkommer og saa og om melte proces med de tilhørende Documenter fra Retten paa slet papir at udføre efter som jeg fattige quinde hafuer aldeeles ingen midler til saadan uchroistelg trette mig af mine Contarparter ubillig paaføres til stemplet Papir at betalle saadan store xxx og barmhjertighed xx ded ald vidende Gud rixxxx med det kongelig hengivenhed belønnes, og forventer hxxx en venlig de solutes til højelse (?) Jeg til min død xxx Pligt eder kangl Majst. Allerunderdanigst afue xxx og ringe Tiernerinde. Lisbet Laursdatter, Kiøenhafn anno 1701 d. 31. Maj

Endvidere lyder den kongl. oprejsning saaledis:

Vi Hafuer allernaadigst bevilget at Suplication maa paa xxxxx paakiendelse lod Indstefne ommeldte skifteforretning u-agtet dend er ofuer dend tid udi huilken den efter Lofuen burde at hafue veret xxx og paatalt. Dog skal hun til tinget vere hendis xxx parter Nøyagtig forsikring at stille, for huis omkostninger dennem kand vorde for aarsages, om hun Procesen skulle tabe, saa skal ogsaa den Indstefning med fordeligst ske og sagen derefter det simpels mueligt er ved Retten udføres saafremt denne vor bevilling nogen magt skal hafue, Sammeledes maa og huis beskrene Indlægge og Documenter som Suplicanten udi den af bemelt. Skifte forretning Dependerende Sag, angaaende en Jord hun efter lod Sedel i nogle Aar, skal hafue haft i Brug, og Byfoged i vor Købstad Hasle Eskild Nielsen hinde skal hafue fradømt enten self elle ved hendis fuldmegtig i Retten agter at lade indgifue. Man derpaa ustemplet Papir til paakiendelse antages. Saa hafue vi og allernaadigst bevilget at alt hende som udi samme sag for Rette Papir, og hun enten self eller ved hendis fuldmægtg beskrifuen begiere maa ske paa slet papir, og foruden nogen betalling meddelis huem det vedkommer sig allerundernadigst hafuer at rette. Skrefuet paa vor Slot Jægersborg d. 1 Juni anno 1701. Friderich. Vidre underskrefene D. Wibe.

Lisbet Laursdatter af Boringholm oprestning paa en skifteforretning at stefne.

B. 532 allerunderdanigst lest inden Boringholms Landsting, onsdagen d. 29 juli.

Berild Clausen som altid efter høyøvrighedens odre hafuer veret Lisbet nu Mons Clausens fuldmegtig udi alle disse sager son hans kongl. Majst. Venligst opristningsbref om formelder, erbød sig i dag paa Lisbet Mons Clausens Vegne efter hans Majst. Allernaadigste bref som er reducerte caution for sagens indstefning til sidste Endelighed. Byfogden Anders Pedersen udi Suanike saa velsom Amtskrifuerens fuldmegtig Hans Hiort og Vefst Pedersen af Olsker sogn, som hafuer velb. Hr. Oberst og Amptmandens ordre af 6 Augusti 1701 paa 24 sk. papir, at gaa i rette for Peder Andersen huilken blef flest og paaskrefuet, begierende Bierkefogdens Dom paa, huem nest af føre Lisbet Larsdatters Sag, enten hendis Mand Mons Clausen eftersom hand er en meget Lougkyndig og vel erfaren mand i loug oc Rett, og hustru og saa haft bmt Lisbet Larsdatter til egte ved fem aars tid efter og at hun self vil føre sagen som og bruger sig meget her for retten om Sagen, Ja med bulder saa ingen kand høre til for Retten, der paa begierer dom. Stockemendene suarede at de icke kand hafue Lyd at høre huad de paa xxx. Bierkefogden hertil meldede, at I huor vel Mons Clausen Lisbet Larsdatters Mand er en forstandig og udi loug og ret kyndig mand, og Lisbet Mons Clausens end her for retten fremstiller Berild Clausen, at vere hindes fuldmegtig, alligevel Mons Clausen self var nermest at udføre sin hustrus Lisbet Larsdatter, og sin egen sag, da som Berild Clausen er beordren til Lisbet Larsdatters  mand Mons Clausen, tillades Berild Clausen efter lofuen tilhold, at gaa i Rette for Lisbet Larsdatter at gaa i rette i denne sag.”

Berild Clausen indstævnede birkeskriveren Peder Ovesen, Anders Jensen, Christopher Hansen og Niels Hansen af Sandvig. Endvidere indkaldte han Mons Clausen (ikke hans bror), der dog var borte, men som var Hans Hansens lauværge, da skiftet blev holdt i 1695. Jens Nielsen fra Allinge blev også indkaldt til at fortælle om både Hans hansens og den dræbte Henrik Nielsens skifte. Endvidere stævnedes Knud Michelsen og Berta Hans Hansen af Sandvig. Endvidere indkaldtes Henrik Nielsens 2 børns formyndere, som var Per Jørgensen af Allinge og Jørgen Jørgensen og Mons Clausen af Sandvig.

Modparten Peder Andersen fra Rø og hans fuldmægtige Vefst Pedersen påpegede at Lisbet Larsdatter havde fået kongl. tilladelse til at føre sagen på slet papir, trods at hun havde været gift med Mons Clausen i 5 år og var ”rige, meget vel beholdne Folck, Ja, de som er af dend beste midel i Sandvig” Derfor mente de at sagens omkostninger skulle beregnes, hvis det skulle vise sig, at Lisbet skulle tabe sagen.

Berild Clausen havde følgende kautionsmænd: Niels Nielsen boende på Vallensgård i Nyker og Poul Sørensen i Allinge, Hans Clausen fra Nyker. Endvidere stille Mons Clausen sin bygjord i StoreVang som sikkerhed i sagen.. De 4 mand sværgede at de ville ”En for alle og alle for en” kautionere for sagens omkostninger, til hjemmetinget, landstinget og til højesteret, hvis det skulle vise sig, at sagen tabtes.

Hans Hjort vedstod sagens tvistemål, nemlig det skøde og købebrev som Amtsskriveren havde udsted til Peder Andersen i Rø den 22 januar 1701, samt den lodsedel, som Skifteforvalteren Anders Pedersen Fyn havde udstedt af skiftet den 14. august 1696. Hans Hjort spurte Lisbet Larsdatter om hun ikke huskede at amtsskriveren havde fået en rødskielmet Hest for 9 slettedaler efter skiftet blev holdt efter Hans Hansen. Mons Clausen husker at amtskriveren fik hesten, men ikke hvorfor han fik den.

Barta Hans Hansen var tilstede i retten og hun huskede ”at samme hest var i boet til Lisbet Larsdatter afgangne Henrich Nielsen, eftersom dend blef ført fra Barta Hans Hansen og kom til Lisbet Henrich Nielsens boe, og sammetid hafde Mons Clausens venskab med Lisebet Larsdatter.” Efter Berild Clausen spurte Barta hvor hun viste det  fra, sagde hun: ”Mons Clausen logerede til forn. Lisebet Larsdatter naar han kom til Sandvig oc det vidste alle folck i Sandvig iblandt

I retten blev fremlagt en af Hans Hansen underskrevet obligation på 40 rdr. Dateret 11. juni 1694 udgivet til skipper Niels Larsen i København, samt en kvittering på 24 sdr. udsted af Anders Michelsen Kleinsmed i København dat 24 juni 1695. Disse skrifter blev læst op påskrevet. Berild Clausen vil ikke acceptere ægtheden af ovennævnte dokumenter, ”efterdi Hans Hansen nu berettes at skal sig opholde udi Hamborg saa hand kand gifue saa mange obligationer som hand vil oc sette der udi huad Summa og Datum hannem løster”

Inden dommen fra den 9. maj 1701 havde givet jordstykket til Peder Andersen i Rø, havde Mons Clausen sået jordstykket og mente sig derfor berettiget til at høste stykket. Peder Andersen fik dog birkedommerens ord for at det var hans sæd, da dommen den 9. maj ikke var underkendt.

De originale skiftebreve efter Hans Hansen og Henrik Nielsen skulle sammenlignes med de skiftconcepter som Anders Pedersen Fyn havde.

I conseptet efter Hans Hansens skifter fra 27. og 28 november 1695 ”findes indført med rene bogstafure og rene Zifertal, den post anlangende Niels Larsens fordring i Kiøbenhafn til lagt, og til hannem afsadt Egers Lycken 4 skpl. Bygjord a 2 td land haure jord, som Hans Andersen boede i ommelte Sandvig sig hafuer tilforhandlet og bygt paa 20 skp. store Vang som er 2 td land og 3 skp byg jord, der af annammes, hertil 30 mark – 1 rødstiemlet hest for 9 mark hos Hans Jensen Bistrup i Vestermarker sogn, 12 r 2 mk 9 sk og af det constabel Niels Jørgensen er skyldig til boet – 3 sdr 2 mk 4 sk, er 50 Rixdaller.

Noch fremviste den beordrede skifteforvalter Anders Pedersen Lisebet Henrich Nielsen sin fordring hun er tillagt paa Hans Hansens skifte for sin omkostning 225 sdr. 1 mk og tilspurte hende om hun her for retten var tilstede. Saa ogsaa Berild Clausen som i dag er tildømbt at føre hendis sag endelig hun hafuer self og hafuer haft en klog mand Mons Clausen paa siette aars tid, huilken Mons Clausen og saa er her for retten tilstede og beretter at skal vidne i denne sag til sin egen og sin hustrues Lisbet larsdatter fordeel og Nøtte, og giort og endnu giør adskillige Indvendinger og forrevendig i sagen om de hafuer nogen Post i berørte Hans Hansens skifteboet at klage paa, di det nu vil fremsige, saa skal dennem giøres alle forlangende efterretning enddog Mons Clausen oc Berild Clausen icke vill efter bieckfogdens dom fremlege de ofte omtalte skifte originaler til conference med conceptens som nu er her for retten helst at self sagen søger og har indstefnet.

Berild Clausen foregaf, at denne concept som Anders Pedersen self indskrefuet, som hand Anders Pedersen self vedstaar, og vilke Anders Pedersen giøres efter Biech fogdensdom. ”

Berild Clausen påstod at der der forskel på originalerne og de fremlagte concepter. Han afhører skriveren Peder Ovesen, der husker at han udskrev lodsedler til henh. Lisbet Henrik Nielsen på 54 sdr. og Peder Andersen på 26 sdl. Og at ingen andre end Lisbet havde fået del i Store Vang. Peder Ovesen fortalte at under alle hans udskrifter skulle findes hans egenhændige underskrift og segl, hvis det skulle være gyldigt.

I en lodsedel fra den 11. december 95 som Berild Clausen fremviste i retten læses:

”1 støche Jord, huoraf hinde blef tillagt paa Hans Hansens skifte – 24 sdr. kaldes Stor Vang og  td biug Jord, derudi 12 sdr  dend flst Sør, er af dend anden halfue part aaf boens midel, nemlig Laurs Hendrichsens tillagt, udi det støch Jord i Sandvig Vang kaldes store Vang, som er Enken tillagt, paa Hans Hansens skift, deraf 4 sdr – dend – andre og treide San (?) ligesaa vel huer 4 sdr. med Rene tal er 24 sdr som ommelt er at hinde paa Hans Hansen skifte var tilagt og bekindes endnu derefter i same Consept indført, alt Lisabet Hendrich Nielsen pretenderer betalling af med videre bo for 230 sdr som findes tuende gange med rene cifer tal som Rettens betiente saa vel somMons Clausen her for rette blef for vist, og …

Skriveren Peder Ovesen bekræftede at det var hans hånd og segl – bekræftet af vurderingsmændene

Her følger en længere indviklet udredning af hvem der skriver concepterne, originalerne og indførsel i skifteboge. Skiftebogen kunne ikke fremvises, da den var udlånt til landstinget. Endvidere nævnes at ”antigtørens søn” havde skrevet en af kopierne – eller afvritningerne som de kaldtes.

Pag. 262b – 9. august 1701.

Anders Pedersen spurte skriveren Peder Ovesen ”om icke dend gaard som Mons Clausen iboer med sin hustru Lisebet Larsdatter er deres ejendoms gaard, og huor meget Mons Clausen den sin kiereste hafuer bestaaende udi Siellegaarden den 10 i tallet i Olsker sogn og huor megen byens friheds Jord som Mons Clausen og hans hustru udi Sandvig Vang ejer, og om icke Mons Clausen ejer et med det beste indbohave her i byen af løsvarer og om icke Mons Clausen til holder sig eiendommen til no. 15 frivaarnedegaard i Nyekier sogn og begierer her paa Special suar. Peder Aagesen her til suarede at dend Gaard Mons Clausen i boer, da saa vel som andre her i byen, ved icke andet end de deris er nemlig Mons Clausen og hans kiereste Lisbet Larsdatter, , med Henrich Nielsens børn saa deri ejer, huad sig angaaer dend 10. gaard i Olsker sogn Siellegaarden da ved Peder Ofuesen at Mons Clausen sig den tid holder og høster af gaarden den der af, men ved icke huor maget hand deri ejer. Angaaende Sæde jorden i marcken i Sandvig Vang da er det ungefær 9 a 10 td. Land byg jord men om han det self eller dend til andre udleje ved Peder Ofuesen icke. Men at hand ved at Hr. Anders paa Christiansø hafuer gaarden forhen i xx for 100 sdr., men om renten eller noget paa capitalen betale det ved Peder Ofuesen icke. Om Vallegaard suares lyder at huad sig dend angaar er ham der om ganske ubevist., huad sig Løsøre angaar da hafuer Peder Ofuesen endnu icke Registreret Mons Clausens boe, ved derfor icke huad middel der findes af Løsøre.

Berild Clausen spurgte Peder Ofuesen, om hand icke hafuer hørt udi begge byerne at Mons Clausen hafuer mere gield end hand kand betale, det samme blef og stockemendene og tilstedeverende tilspurt. Peder Ofuesen her til suarde, at der er sagt at Mons Clausen hafuer en stoer gield, men det ved hand icke, Stockmendene suarede, at den gaard Mons Clausen iboer ved de icke andet end den jo tilhører hans stifbørn som Hendrich Nielsens skiftebref maa forklare, men dend 4 part af aul (?) bruger Jens Nielsen i Alinge, og Jord i Vangen har hand i brug en heel del god bygjord, om hand eier den eller icke ved de ei men skiftebrefuet maa der angive en forklaring, Mens indbo hafue, saa som kaaber, kleder og andet hafuer Mons Clausen og hans hustru saa som andre folck efter deris leilighed saa vel og  Queg og hest faar oc suin men huor meget af værdi det ved de icke,-

Berild Clausen tilspurte stockemendene om hand Mons Clausen hafuer en stor gield, og børnegods og jordgæld. Stockemendene suarede at de hafuer hørt om meget gield og Børnegods, men huor meget ved de icke oc videre henskiød de dennem til skiftebrefuet.

Ellers i saaledis forklared dend ene stockemend Hendrich Erichsen at hafr nu haft bud fra Hr. Anders paa Christiansø ang. den rente som Mons Clausen hannem aarligen skal gifue, toe læs høe, oc toe galte som Mons Clausen endnu icke haude ofuerført. Item blef stockemendene tilspurt om de icke burde for ….(side 263b er restaureret og svær at læse) Noget om hvornår jordstykket blev avlet og af hvem.

En af de 4 vurderingsmænd fra 1695, Anders Jensen af Sandvig blev afhørt og oplyste, at Peder Andersen i Rø fik tillagt 26 sdr. på sin fordring og den anden dette blev tillagt enken Lisbet Henrich Nielsen, men Niels Larsen fik tillagt i Egeslycken på sin fordring. Alle disse tildelinger blev gjort på Hans Hansens bopæl og at det var netop disse sedler som Berild Clausen havde fremvist i retten. Anders Pedersen spurte Anders Jensen om disse sedler blev skrevet efter concept. Anders Jensen svarede at det ved han ikke,, da han hverken kunne læse eller skrive. Ej hellere havde han hørt sedlerne oplæst, men ikke deto mindre havde han sat sit segl under. Anders Jensen påstod at han havde set Peder Ovesen skrive sedlerne og at det var sket efter ordre fra Anders Pedersen. Anders Pedersen afviste dette vidnesbyrd, dels fordi Anders jensen hverken kunne læse eller skrive og dels fordi det var 6 år siden, det skete.

Berild Clausen afhørte en anden af vurderingsmændene fra dengang, nemlig Niels Hansen fra Sandvig, Han vidnede at Peder Andersen i Rø fik udlæg i Store Vang for 26 sdr og resten af Store vang blev tildelt Lisbet Larsdatter. Han kunne også berette om Peder Ovesen havde skrevet sedlerne i Hans Hansens hjem, men da han heller ikke kunne læse  eller skrive, er han ikke i stand til at sige om det var skrevet efter conceptet eller ej. Han havde ikke bedt om at få den oplæst men satte blot sin hånd og segl under, da det blev forlangt.

Den tredje vurderingsmand  Christopher Hansen bekræftede de to andres forklaringer.

Den fjerde og sidste vurderingsmand var Knud Michelsen som bekræftede at der blev skrevet tre lodsedler. Den ene om den første aften og da var Niels Larsens indført i Store Vang for 30 sdr.

Der er uenighed om at lodsedlerne blev skrevet efter originalen eller conceptet.

Mons Clausen var Barta Hans Hansens lauværge (efter Christian Tuxens ordre i 1695) og han var således også tilstede under registreringen og udskrivningen af originale skiftebrev og af de udskrevne lodsedler. Han blev afhørt om hvad han kunne huske. Mons Clausen mente at Anders Pedersen den sidste aften d. 28. november havde skife conceptet på bordet foran sig og dikterede hvad Peder Ovesen skulle skrive i lodsedlerne. Den sidste aften skrev de to: En til Lisbet sal Henrich Nielsen og en til skipper Niels Larsen

Ca. 3 side er svært at læse – men meget nærmere bevis for hvad der skete ved skifteforretningen efter Hans Hansen blev ikke klarlagt.

Fol 268b – er indført de tre vurderingsmænds synsforretning på hammershus den 14. juli 1701, hvis formål var at registre alt løst træ på slottet..

1 stald lengden som er 7 stolperum uden veg oc tag der af findis som til videre biugning kand vere tienlig nemlig 7 bielche vurderit a stk 1 mk 8 sk er 1 rdr 4 mk 4 sk. 1 foed bielke sat for 1 mk, 11 stolper a 8 sk er 5 mk 8 sk. en lejde paa nøre side 2 mk, 14 løsholter a støchet 4 sk er 3 mk 8 sk, 4 løsholte i gavlen paa østre ende og 2 dør i hiørner sat for 1 mk 8 sk, 5 spieltoug stolper inden i samme staldlengde vurderet i alt for 10 sk, et  støchlejde ofuer bemelte 5 spiltoug 4 sk, en syldbielke imellem vegen oc dørehiørner som er korte i alt for 12 sk., 14 sparre a 8 sk er 1 rd 1 mk, en skouchbielke 8 sk, 7 hoedespare norden til stk 4 sk er 1 mk 12 sk, et foedtræ paa syndre side under 4 stolperum 1 mk. Noch som befandis udøgtig oc ey kand verre til tienlig brug, 5 stolper, leiden paa søndre side, tou sparre, en skouchebielke, en fodespar

[3 ulæselige linier på fol. 269a]

Gandske forraadnet, item Suerband som er  xxx der foruden fantis nogen tømmer som  xxx xx staaende sønden til som er 5 egebielker døgtig til smaa xxx er 12 s er 3 mk 12 sk, tou fodbielker døtig a 8 sk er 1 mk 10 sk,  xxxx stk 6 sk er 3 mk 12 sk, 7 løsholte døgtig a 2 s er 14 sk.,  en stolpe og tou smaa støcher lejder et bielchetrae er ganske udygtig, foruden afuenshrefne saa hafr vi veret omkring hele slottet og beseed huad inden og uden for befandtis at vere løstømmer  beligende, Da befantis udi brøgersed en løs bielke ligende ofuen paa muren er mesten udøgtig sat for 8 sk udi Blometorn ere 5 bielcher a 6 sk er 1 mk 14 sk.. Noch fantis en gammel forraadned  xxfør bielche paa Matlegaarden inde paa Sallen, endnu en ditto som liger neder i gaarden, at vi dette forskrefne med yderste flid hafuer efterseet og begrandsket saa oc vurderit, og det videre vill gestendig verre mindre ting naar begieris test vi undershrefue Aasteden ut supra.

Mons MN Nielsen tømmermand, Jens Nielsen, Hartuig Andersen, Lest inden Hammershuus Biercheting, mandagen den 25. juli Ao 1701. Test Peder Ofuesen.

Pag. 272a – 12. september 1701

………………….

Desuden blev de 8te mænd spurgt ”om de hafr hørt noget ondt om Peder Andersen eller Giertrud Hansdatter, hendis Fader eller Moder eller deris paarørende, Nafnlig Niels Hansen og Jørgen Pedersen, Peder Lauridsen, Hartvig Andersen af Allinge, og af Sandvig Niels Bentsen, Suend Jensen, Christopher Henrichsen og Enert Aretsen, huilket stefnemaal ved Ed afhiemledes kaldsmendene.

Vefst Pedersen tilspør Mons Clausen om hand icke har afhøsted grøden siden af den Jord i Store Vang som Peder Andersen tilhører, og ved dom er til kiendt forleden 9. maj 1701 og om Mons Clausen er icke jo Jorden forbøden før end dom gick og langt før end Mons Clausen samme Jord pløyede, oc nu forledes høst før en Mons Clausen høstede grøde af Jorden, og den sig bemegtiget og ville Peder Andersen nu endelig vide, huis hiemel at Mons Clausen kand hafue til saadant, efter som Hans kongl Mayst. Allernaadigste opreisning, ey melder, om Jorden at høste,-

Hertil suarede Berild Clausen paa Mons Clausens vegne og referede sig til Lisabet Larsdatter underds. Udgifne Suplication d. 31 May 1701 og kongens resolution oc opreisning dat, 14. juni 1701, hvoraf Mons Clausen mener sig noch kand hafue ret at høste sin lagde, dyrchede xxx og aufling, indtil Jorden imod for haabning gor ofuer Retten hannem blifuer fradømbt og i det mener Berild Clausen efter louen, at ingen efter ham eller nogen anden for sin allerunderdanigste Suplication, maa eftertragtes oc udi proces bør ved oberretten Demonstreris oc dømmes, og for den skyld begieris, at skpr. Niels Laursen de 2de for udi Retten Maculerede Krafschrifter maatte fremkome som siden udi dette Aar shal vere stemplede efter at det sluttede shifte 1695 d. 28, November er udsted lodseddel efter. Udi kald at de omtvistede shiftebreuf efter louen icke ere vorden den rette tid fra shiftebetienterne leuerede shiftebrefuere udi loulig tid, at de till ofuerretten kiendes blifue ind stefnet udi di stridige parter uden nogen opreysning, og for den shyld beviste Berild Clausen med shiftebetientenes egen shrefne haand, og til vitterlighed deris eget Nafn underskr, dateret Sandvig d. 28. juli 1696.

Anders Pedersen Fyn og Peder Ofuesen, at den tid icke hafuer nemlig Berild Clausen eller Lisabet Larsdatter bekommet noget om de omtuistde shiftebrefue eller nogen anden Document til forn. 28. juli 1696, og mueligt icke hafuer bekommet før Aarets udgang. paa bemelte Sedel, blef oplest og paaskrefuen,-

Vefst Persen er begierendis paa Per Andersens Vegne suar, om den Jord i Store Vang efter di 4 Mends afdeelling, som er indleveret her fore retten d. 26. Januarj 1701, deris Forretning der om som findis oc processen indført og begier Mons Clausens suar, om hand icke har høsted nu i høst, siden af foromrørte Jord i Store Vang,-

Berild Clausen til dette spørgsmaal er besuaret huis Sed Mons Clausen hafuer Saaed den hafuer hand høsted, og ingen fremed Sed høstet hafuer,-

Vefst Pedersen paa Peder Andersens vegne tilspør Mons Clausen som hafuer Lisabet Laursdatter till Egte og formene Vefst Pedersen, at Mons Clausen bør self at suare, Ney eller Ja, om forn. Jord i Store Vang som Peder Andersen er geraaden i trete proces og pengespild som er begynt forgangen Vinter som kand sees af Processen i Synderlighed, er det vell Mons Clausen bevist at de 4 mend, nefl Niels Bentsen, Rasmus Persen, Enert Aretsen og Hans Aretsen hafuer af Rebt og uddelt til Per Andersen

Xx[side 273b- øvreste lineie beskadiet] 26 sdr sedlers udvisning og for di … Peder Andersen hafuer kiøbt af kongl. Mayst. Amtskrifuer Hans Shaar, kiøbebref af dato d. 22 Januari 1701. Vidre … som Processen omformelder og findes i den forn. dom indført. Huilken dom Vefst Pedersen i rettelagde, og begierde dens agt ord fra ord i dette tingsvidne at maatte blifue indført.

Berild Clausen paa Mons Clausens vegne for blife ved sit forige suar.

Saa tilspurde Vefst Pedersen, Niels Hansen af Allinge om hand hafuer hørt noget ont om Peder Andersens fader Hans Jørgensen fordum byefoget i Allinge oc Sandvig som paa 30 aars tid og der ofr iligemaade Capt. ofr bege Byerne, og Giese Hans Jørgensen eller Hans Jørgensens brødre nafnlig Arshelimester mandhaftige Niels Jørgensen, Johan Jørgensen, Toer Jørgensen, Peder Jørgensen, Jørgen Jørgensen alle samtlige boer her i Byerne Allinge og Sandvig og forshichet den erligen og Vell, Christeligt, som det vell einer og anstaar,-

Niels Hansen suarede at huad dette spørgsmaal ommelder, da kand hand mindes 60 Aar, mens aldrig hafuer hørt, eller ved at nogen af ofen bemelte personer hafuer shichet dennem anderledis end som erligt, Christeligt og Vell, i sig self einer oc anstaar gaatfolck. Icke Heller om Peder Andersen oc Hans Hustru Giertrud Hansdatter kand nogen tilsige, andet end det som Erligt og gaat er i alle maader, huorpaa Niels Hansen efter louens maade aflagde sin salighed ed.

Endnu fremstod Jørgens Pedersen, Hartvig Andersen, Peder Laursen af Allinge, Niels bentsen, Enert Aretsen, Svend Jensen og Christopher Møller af Sandvig, alle samptlig efter indstevning vandt ved ed med opragte fingere efter louen det self samme ord fra ord dennem i Guds Sandhed saaledis at vere bevist som Niels Hansen nest for dennem omvundet hafuer,-

Berild Clausen suarede imod disse førte oc uciparerter vidnesbyrd, som er besuogrede endeel af dennem til Giertrud Per Andersen, som er søster til den unduigte Hans Hansen som myrdede Lisabet Larsdatters mand Henrich Nielsen, Item søschendebarn til den 2den henrettede Hans Nielsen, oc mener at disse Vidnesbyrd det nock er videndis. Item vill Berild Clausen for ofr Retten som Sagen henhører bevise at Giertrud Peder Andersen hafuer giort sin undvigte broder Hans Hansen da han ubrest paa festningen Hammershus, icke alleniste ført hannem kundskab hieunligen som hand bekient hafuer [øverste linier på side 274 er flosset] og forbødet… sige den sandhed om mordet til opliusning …. Forusager samme proces, om Giertrud Peder Andersen.. huorledis Gieske Hans Jørgensen hafr omgaaed med vidne.. efter processens anledning, Her om blef vidnesbyrdene spurt om ded dennem icke er bevist som nu processen er.

Niels Hansen suarede, med det hand er stefnt for der om hafuer hand vundet i sandhed, Jørgens Pedersen vedstod det samme det som hand før har vundet, Peder Larsen suarede at hand kand icke necte, at Giertrud Peder Andersen er jo søster til den undvigte Hans Hansen.

Derpaa tilspurde Vefst Pedersen paa Peder Andersens vegne Peder Laursen om Giertrud Peder Andersen er medvider med sin broder Hans Hansen og derfor kand kaldis at vere et ont selskab. Dertil suarede Peder Lauridsen at hand icke ved andet med Giertrud Peder Andersen end det som erligt og gaat er,.

Hartvig Andersen suarede at Giertrud Peder Andersen er søster til den undvigte Hans Hansen, men icke veed noget med Giertrud Peder Andersen som kunde vere noget usømmelig. Christopher Henrichsen, Niels Bentsen oc Enert Aretsen vedstod det siste og samme som Hartvig Anderen og Peder Lauridsen her nest for dennem hafuer suaret paa spørgsmaall.-

Berild Clausen tilspurtde Vidnesbyrdene, om det icke er dennem videndis, at Leene som er Byefougdens hustru icke er søster til den henrettede Hans Nielsen oc søskende Barn til den undvigte Hans Hansen, og Giertrud Peder Andersens, at de her till kunde suare.

Bierkefogden paaraabte de indstefnte Vidnesbyrd, om nogen var tilstede, at suare paa det af Berild Clausen indførte spørgsmaal, ellers ville bierkefougden Eskild Nielsen som af hans kongl. M. allernaadigste anordnet at vere beirkedommer till Allinge oc Sandvig Bierch forlange om enten Mons Clausen, hans Hustru Lisabet Larsdatter ville udsige om hand dennem nogen uret i en eller anden maade hand hafue giort, saa er Eskild Nielsen i meening hand der for bør søge til sit loulig form oc Verneting

Vidnesbiurdene her till suarede, at det er dennem er vist, at de er søskende oc søskendebørn, og fød af erlige og Christelige forældre, oc self hafuer shihet sig vell i alle maader.

Vefst Pedersen paa Peder Andersens vegne tillspør Lisabet Laursdatter med sin mand Mons Clausen huem hun med de ord hun i sin aller underdanigste indgifne Suplic til Hans kongl. M. af datto d. 31. may 1701 hafuer indført angaaende nogen Jord i Sandvig Vang, at hund skal for [pag. 274b øverste linier beskadiget] ….som slog hendes Mand i hield … foregafr hende end og daglig shulle eftertracte ….fter af Peder Andersen fordi at det er hannem der hafr proces paa Mons Clausen om samme Jord, og veed sig icke skyldig i hendis mands drab, og begierer suar efter hans kongl. M. hendis indgifuende om det onde selskab, som tilforn i dag er produseret og indleueret, af forskrefne datto,-

Hertil suarede Berild Clausen paa Lisabet Laursdatters  vegne, det udviser processerne og videre for ofuer Retten det vil Demonstrere oc forklare, efter Hans M. allernaadigste Bref oc formener at icke nogen indvichler hende imod louen udi nogen ny proces, men ichun er begierendis at ded af Mons Clausen oc Berild Clausen paa Lisabet Larsdatters vegne, indstefnede forhuerfuede forhen tingsvidner maate faa det efter louenuden lengere ophold, fuldferdiget paa det hun sin Sag efter Kongens Bref og operisning kunde udi tide faa fuld drefuen for ofr Retten, som for den skyld icke af Lisabet Larsdatter oc hendis fuldmegtig kand ske, for end det bekommes,-

Vefts Pedersen paa Peder Andersens vegne og Giertrud Peder Andersen om Mons Clausen oc Lisabet Larsdatter, kanne sige at Peder Andersen hafr vert i Raad eller daad med den undvigte Hans Hansen eller Hans Nielsen paa Henrich Nielsens begangne drab eller om de veed Peder Andersen i nogen anden optenchelige maader, dette drab ved komme at beshylde, till deris allerunderd. Angifuelse for Hans kongl. Mayst med at forsuare, de det nu for retten ville udsige eller ville forclare,-

Berild Clausen meldede at paa dette spørgsmaal er tilforn suaret, og der til refererede sig,-

Vefst Pedersen begiere paa Per Andersens vegne begierer de beviser at hun Lisabet Larsdatter er saa høy bedrøfuet quinde paa Boringholm som hendis klagemaal for om formelder og at hun er saa fattig, og icke nefner sin mand Mons Clausens Nafn som hafuer veret i egteskab samen i en 5 aar oc derofuer, huor paa Peder Andersen begierer Mons Clausen og Lisabet Laursdatters udførlige suar.

Hertil suarede Berild Clausen paa Lisabet Larsdatters vegne, at hun hafde største aarsage til at be…. Sig for Hans kongl M. formedelst at hun ved de mange processer udi saa mange aar, hafuer [øverst pag. 275a beskadiget] …elst at hun efter guds og kongens lou paa talte….samt forige mand Henrich Nielsen virkeligg Mord….saal.. kropen, og det han udi set vilde haf senches …. Det væet maa hun noch klage for den shuld hendis … hafuende mand Mons Clausen er nu kommen udi trete oc videruendighed ved forfølning for den mort…skyld, som hand der paa storlig ancher, Huad sig angaar at Lisabet Laursdatter at hun der sin allerunderdanigste Suplication hafuer shrefuet. Lisabet Laursdatter saa tør hun noch vere sin faders nafn nekiendt, og serlig nu da hendis nuhafuende mand Mons Clausen icke var i Kiøbenhafn, meen meener hun sig icke der med skall hafue forseet,-

Vefts Pedersen paa Per Andersens vegne tillspør Mons Clausen og Lisabet Larsdatters vegne, om Peder Andersen er aarsage till deris Mons Clausen og Lisabet Lauridsdatter i deris Proces og den store shatt paadragend paa d. 10 gaard i Olsker Sogen, som er med temelig jord eyendom till, og vill videre huor fore at Mons Clausen iche har villet betalt mig Peder Andersen di 26 sdr. som er hannem tillagt i store Vang, huilket 26 sdr er tillagt paa Hans Hansens skifte, oc hafuer lejet og g… leje, aarligen, Undtagen i dette Aar 1701, som Jorden of steden i serdeleshed nu i forleden høst er forbøden huorfore Vefst Pedersen 2de mend som shal udsige deris Sandhed der om nafnlig Niels Hansen oc Jørgen Jørgensen af Sandvig, som er indstefnet,-

Fremstillede som bege vedstod at de paa Per Andersens vegne d. 3 aug. Sist afuigte vare efter begiering af Per Andersen opsat vurde den seed som var saaed i den andel Peder Andersen efter ergangne dom till hørte, oc same tid var bemelte 2de mend paa Mons Clausens Boepell oc forbød ham hand icke skulle befatte sig noget med den sed som vare saaed i den Jord som Peder Andersen var tilldømt,-

Ellers vurderede bemelte 2de mend den sed som fantis paa Peder Andersen andeel Jord, oc satte det for 6 les korn og huer les til en tønde korn,-

Berild Clausen tilspurde Vidnesbyrdene at de vile forklare huad dag og dattue di dette forbud og ved [pag. 275b – de øverste linier ulæselige] …. Og om Mons Clausen var hiemme … og skede, eller om icke same Jord var  … mons clausen contribuerer skatterne gifue tiende oc … byens taxter til …, at di her paa ville gifue deris .. oc sandferdie suar,-

Jørgen Jørgensen  oc Niels Hansen her til suarde at de forhen har forklaret  dagen og tider .. Mons Clausen var ey self hieme, da talle de med Hans hustru Lisabet Laursdatter som suarede at vilde høste seden af bemelte Jord, af ommelte Jord gifuer Mons Clausen skat, men om huad Peder Andersens oc Mons Clausen acort derom er vedelse, vidnesbyrdes ey heller ved de om Mons Clausen hafde Peder Andersen forlos till at saae bemelte Jord,-

Niels Hansen berettede at Mons Clausen saaede om melte Jord, en par dage før domen falt gick.

Bierkedommeren foreholt bege paterne, at de uden videre saadan unødig indførsel i Tingbogen som hid indtil i dag er sked, ville blifue  ved indstefningens Indhold, oc icke giøre unødig vitløftighed imod louen,-

Berild Clausen paa Lisabet Laursdatters vegne er begierende efter hans kongl. M. allernaadigste opreysningsbref paa slet papir er dette tillige med Anders Pedersen Fyns et huert tingsvidne udi bierckeskr. Begierendis,-

Peder Andersen tilspurde Mons Clausen om hand icke har korted paa lejen for medelst skatten af Jorden. Mons Clausen her til suarede Ney,-

Peder Andersen tilspør Mons Clausen om hand iche her gifuet leje af Jorden oc haft der med Peder Andersens forlof, undtagen i dette aar 1701, som Jorden er hannem forbøden, oc ved dom er Mons Clausen fra dømt,-

Berild Clausen suarede, at Berild Clausen der inted af ved efter som Mons Clausen icke endnu er tilstde. Mueligt at hand er bortgangen for medelst det er langt ud paa aftenen, mens ichun forblef ved Bierkefogden forre legelse, oc Berild Clausen begiering paa tingsvidnet,-

Vefst Pesen her hos meldede, at Mons Clausen gick fra retten da spørgsmaalet skede, og ey har suaret til noget spørgsmaal i dag efter stefnemaalet, men søgte udflugter, og al det sin broder Berild Clausen suare til de spørgsmaal hand icke ville suare till eller icke at suare til, og Mans Clausen hustru hafuer verit [pag. 276a – øvreste del af papiret er beskadiget]…. Beretning, Peder Andersen er tingsvidne begieret om alt det som er passeret i dag her for retten…

Hernest nedsatte sig Hans Poulsen Byskrifuer i Hasle som er beredent at shrive I efterfølden…. Saa producerede Anders Pedersen Fyn hederligen og høylerde mand Hr. Mag. Søren stadeb kundskabsattester af Ols kierke vegne bog, Extraheret som ble flest og paaskrefuet og Anders Pedersen til sig igien annammeds,-

Der nest for Retten fremkom formand Capit, Anders Lauridsen i Allinge, med hans medfølgere, da andre 7 opmelte Mend, og fremlagde, deris forretning, paa Stemplet Papier, som da i allemaader nu ved deris Eed her for retten i tingbogen ord fra ord shull indføres.- Anders Pedersen var tilstede, og anhørte, at samme forretning blef oplæst, begierede, at formanden, tillige med sine medfølgere er samtlig otte mand ville giøre, lydeligere for claring anlangende dens 8tende part, udi huilke de hafuer gaaet den befalling for bi som dennem af retten var gifuen, Nemlig, om Siellegaard Eiendom var saa ringe, eller om Mons Clausen, og Jens Nielsen som den bege bruger. Saa forarmede, at de icke Landgilde der af aarligen kunde betalle, og I dend sted synes at Mons Clausen icke kand hafue aarsage til at begiere afslag ringere end paa half skat. Da ottemend suarede, at de have giort deres tycke, om Mons Clausen som boer her i byen, men huad Siellegaard angaar, meener de at ottemænd af herredet bør giøre forklaring om efterdi dend liger uden Bierket. Formanden Anders Lauridsen blef till spurt, om hand og hans medfølere kunde sige og vidne, at dend 10. gaard kalds Siellegaard i Olsker sogn hid indtil har veret fri for half landgilde at gifue. Formanden Anders Lauridsen suarede, at for 10 aar omtrent siden hafde  hans fader ommelte gaard ejendom i brug, og der af redet fuld [pag. 276b – øverste hjørne af siden borte] ….sig Mons Clausen og Jens Nielsen aarlig for samme gaard … suare, og høe fra Siellegaarden til Sandvig og Allinge, mens ingen giødning er ført i lang tid paa forn. Siellegaards grund.

Peder Hansen, som vare førstemand til Mons Clausen forleden aar, og var her for retten til stede, blef tilspurt huar megen Rug hand tershede af Mons Clausens lader af Mons Clausens ind auling i fornsktr for leden aar. Peder Hansen her til suarede, at hand var med at udterche Mons Clausens for leden aar indaulede Rug, og bekom Mons Clausen ved opmaalingen ofuer 20 tønder Rug, men huor mange ofuer 20 tønder Mons Clausen bekom, kunde Peder Hansen sig nu icke erindre.

Anders Pedersen foregaf at hafue endnu haft adskilligt, at beklage sig ofuer. Et angaaende skrifueren Peder Ofueven Person lefuet, tingbog og skiftebog, huor lede hand sig der med forholde, 2. at den beordrede skrefuer Uans Poulsen iche maa blifue tigbogen megtig, at udferdige efter ordre, huad hannem saa til denne Sag angaar befallet er, Men shal hafue matte opholde sig her udi Sandvig i Mons Clausen eget Huus for at udskrifue det tingsvidne som forleden den 8. og 9. Augusti passerede, huor ofuer Anders Pedersen sig hafuer føye til at besuerge, og hand Anders Pedersen hafuer icke endnu bekommet samme tingsvidne beskrifuen, hand besuærger dog og at Berild Clausen og Mons Clausen og Lisabet Larsdatter, hafue I rettelagt I dag her i Retten en løs Sædille, som foregifuis at shal være af Anders Pedersen undershrifuer, men som Anders Pedersen iche paa sin  begiering hafuer maatte faat samme sedell at see her for retten. Men Peder Ofuesen skrifuer shal hafue beholt dend i sin Cammere Ti heller var Anders Pedersen stefnet i dend Sag, at hand kunde vist at suare der til og ej den sag vedkom, der ofuer besuergede hand sig endnu [pag. 277a] …slig med fant, og for befaldet sig…. Der om som af Stochemendene og Andre vil…. Der blef begieret at drages til minde, og…. Begiered i dag i denne Sag, saa og forlede ting er… tingsvinde, og at tingbogen maatte vere den beordrede skrifuer maatte vere folagtig, at udføre de begierte trinde tingsvidner. Ting i dag 8te dage.

E. Nielsen, E.Poulsen

Pag. 279b – 21. november 1701

”I lige maade blev Miseve læst vellbemelte høyedle og velb. Her. Oberstens  oc Amptmand Voldemar Reedses til Bierkefogden Eskild Nielsen udgangne ordre af dato 5 Novembr, 1701 af indhold at handt langerne ved Artileriets Compagniet her paa landet till først kommende Nyt Aars hall forshafe sig en fiolen Bru Vadmels Kiol med grøn opslag, huilken Kiol shall verre skaaret oc damet paa den maade som nu bruges med opslagne tilstyger, saa vell som og en sort hat, som paa 2de sider med en lise oc paa den 3die side med en knap, shall verre ophefted. Huilken ordre Bel flest oc paashrefuen”,----

For retten fem kom Rasmus Persen af Sandvig og beviste med kaldsmend nemlig Bertil Johansen og Olle Lauridsen af Sandvig at hafue hidstefnet Gieske sal. Hans Jørgensen med sin lauverge mod tiltale dom at lide, Enchens ulovlige og ulemmede  houde som mang gaat folck klager paa, og seerdelis Rasmus Persen, som forleden unge fiorten dag siden hafuer mist et Faar som Giske sal. Hans Jørgensens hound fantis ved Faaret, huilket Rasmus Persen till neste Ting vil bevise og afhiemlede kaldsmendene ved Ed, at hafue stenft Gieske sal. Hans Jørgensen, men ey med sin louverge,-

Gieske sal.Hans Jørgensen loufuer at suare naar Rasmus Persen loulig beviser, at hendis hund har felt hans Faar. Rasmus Persen tilspurde Knud Michelsen om det er Gieske sal. Hans Jørgensen meening at Knud Michelsen er hendis forsuar for sin uloulig hunde, som strider mod kongens lou og forordning, Men naar Rasmus Persen faar for sin skade oc om Rasmus i dag sin Nøyagtig Satifacion saa vill hand lade det ved Sagen falde, ellers at føre vidnedbyrd til neste Ting.

Knud Michelsen [pag.. 280b – øverste 910 linier ulæselige]………………Noch for retten fremkom…[Berild Clausen] som hdstefnede med kaldsmen.. Jespersen oc Jens Nielsen og Poul…………..at de louligen till i dag hafuer hidstefnt Constabel Niels Jørgensen i Sandvig .. Berild Clausen med sin adkomst og hielmed….hafuer t… at Pløye paa Berild Clausens Jord, som Rønne Kierke søge et rettheden af  al till.. af pardom oc paa omrørte Jord udi Sandvig Vang, skal hafue opkøbt en deel af stottes aufligens giødning uden forlof. Item hafue oppløyet en deeel af Biug Jorden som nu liger udgiødning vinter ofuer og der ofr for drefue og endelige at suare til den ulouflig Arrest oc forbud som constabel Niels Jørgensen til Berild Clausen giort hafuer saa vit samme Jord dyrches angaar, er med videre at suare til spørgsmaal og høre vidnesbyrd udi Sagen, End og huad Niels Jørgensen qualiteter bestaar udi huor efter Berild Clausen tingsvidner agter at føre.

Niels Jørgensen hertil suarede at uis arbejd hand hafre giort paa Siuers lycje det hafyer hand arbeydet for, Hr Støckjunker Niels Elling, og hr styckjunker hafuer og kierchens patroner feste bref, paa ermelte Siuers Lycke, som blef lest og Paashrefuen.

Ind ydermeer tilrettelagdes hr. StøckJuncher Niels Elling en Aution attest paaskrefuen Sandvig d. 19. sept 1701, huor ved støckjunkeren beviste at Siuers lycken hannem som højestbydende vorden tilslagen med … con..sion som ermelte auction…. Er …self medholder [pag. 281a – en stor del af hjørnet er borte]………….stockemendende bevidnede at……det hafuer Mayst bref for, og det hubb.. til verne ting i krigsprotocolen. Berild Clausen begierte af Niels Jørgensen at ville fremlege,…paaberaabende allernaadigste bref og Bertil …aldelis inted ved her ved om samme kom…. At sige, mens meener efterlofues at det er till hannem huis bierketing rette verneting som hand føyer dug og disk og paa Hammers Huus.. stiget sampt brøt kongens laase og udtage morderen Hans Hansen som Berild Clausen paa sin prisipalls vegne Elisabet, nu Mons Clausen hustru hafuer ladet indsette, som sagt Niels Jørgensen maatte lide blef udbrot, som Berild Clausen her for rettenbeviste med edle og velbyrdige hr Matthias Rasches dom og dens agt udviser, dateret Hammers huus bierketing d. 26. Novembr. 1695 som indeholder Niels Jørgensen constabels egen bekiendelse som hand ved ed hafuer aflagt, og Niels Jørgensen shulle hafue till betalling for sit mur… skyld et støcke jord her udi Sandvig Vang kaldis Valborri Torn, huilken post ble flest og paaskrefuen. Endnu producerede Berild Clausen landsdommeren Matthis Rasches dom sagt den 2 december anno 1696 som er …. Boringholms..[pag. 281b – øverst halvdel ulæseligt]………..

Berild Clausen hafuer af Store bekostning giort till biugjord, udi… dyre og besuerlige tid, og resten af jorden hafr….. hi.. og gold, og hafyer betalt aarlig schat og …. Af, som Berild Clausen for … aldrig .. meere end som den aarlig Rente, her om Berild Clausen producerede et tingsvidne som heraf Bierketinget er udsted d. 4 april 1701 som ble flest og paaskrevet. End ydermeere frem lagde Berild Clausen veledle Matthis  Rasches stefning d. 10 octbr. 1700 en vedkommende bemelte Auctions dom i denne sag til opliusning af aarsage at same domsedel… icke af kierckevergen Hans Sifuersen er tagen -… beskrefuen, sam Hans Sifuersen giorde hos berild Clausen efter huilken stefning blef lest oc paaskrefuen,

Herfor udi er Berild Clausen tieneste begierendis at af tingbogen maatte blifue udi dette tingsvidne indført den domslutning som erimellem Hans Sifuersen og Berild Clausen er tildømt aarlig at betalle til Rønne Kierkeverge, renten af 51 sdr. som staar udi Berild Clausens gaard, samt at Siuerlycke aarlig rente till de 29 sdr, huilken dom Elisabet Mons Clausen sig til r…. oc efterlest [pag 282a – næsten halv side borte eller ulæselig]………

Berild Clausen tilspurde Niels Jørgensen om han kand bevise at Niels Jørgensen io i set eget nafn hafuer saaledis giort et forbud med di 2de mend som er de omvundet hafr, om det saa icke er… det er icke nu forleden løfuerdagfem ugersiden at forbudet shede,.

Niels Jørgensen hertil suarede at huad sig angaar den giødning som Berild Clausen siger at verre Hammers Huuses aufling tilhørende, da bør Berild Clasuen det at bevise og i det øfrige huad sig at gaar, det som Berild Clausen for det hand føre hafuer indført, angaaende de tvende lands og heimtingsdomme, da hafuer begge veret til høyre rettens approbation og huis Niels Jørgensen forseelse derved verret, da hafyer det verrit for Hans maj. Og hø… kong Christian d. 5te af ..Niels Jørgensen…udstaaet sin straf [pag 282b- den halve side ulæselig eller borte]……………..

Som Niels Jørgensen som …….. baade det forleden aar … et tdland buigjord, mens…….det som nu er ført paa Sifuerløcken er …fra høsted end ……….