Jesper Andersen – husmand og baptistprædikant

JESPERAndersen

Jesper Andersen, fotograferet i september 1906

Baptistprædikant (lægprædikant) og kolportør for baptistmenigheden på Bornholm. Hans korrekte navn er Andreasen, men allerede fra 1858 sker det ofte han han benævnes Andersen. Fra 1863 bruger han ikke mere navnet Andreasen. Se også:

Jesper Andersens personlige data

  • Født:  3. september 1839 i Klemensker med navnet Jesper Andreasen
    Død:  3. juli 1917 i Olsker
    Far: Andreas Mogensen
    Mor: Ingeborg Kirstine Pedersdatter
    Gift 24. april 1861 med Karoline Petrea Jørgensen (1839-1904)
  • Jesper og Karoline døbtes 24. maj 1861 (optagelse i baptistmenigheden)

Jesper Andersen som ung

1850  Bor hos forældre i Klemensker
25/11 1855 Flytter den 16-årige tjenestedreng fra Klemensker til Rutsker
2/5 1857 Flytter han fra Rutsker til Nyker
1/11 1857 Flytter tjenestekarlen Jesper Andreasen fra Nyker tilbage til Rutsker. Han er ikke registreret som fraflyttet i Rutsker kirkebogs afgangslister, men
16/9 1858  ved søster Ane Christines dåb i Klemensker kirke boede han, i flg. kirkebogens fadderliste på 8 selvejergårds grund, sammen sted som sine forældrene.
14/1 1859  Og ved sin anden søsters barnedåb i Rutsker kirke boede han også – i flg kirkebogen – i Klemensker.
24/4 1861 Tjenestekarl på Nygaard ved Hasle, hvor han gifter sig med Caroline Petrea Jørgensen, der var tjenestepige samme sted.
18/8 1861  I flg. Olsker sogns kirkebogs tilgangsliste flytter han fra Rutsker til Olsker, som husmand, sammen med sin hustru. Jeg tror, at ægteparret flytter direkte fra Nygaard til Olsker. Nygaard ligger op til Rutsker sogn.

Jesper Andersens virke i baptistmenigheden 1

Bornholms baptistmenigheds bestyrelse med Jesper Andersen yderst th.

Bornholms baptistmenigheds bestyrelse o 1906. Øverst: Niels Engel, Joh. Larsen, ?. Nederst: ?, D. Ipsen (d. 1911), P.A. Holm (1855-1920) og Jesper Andersen yderst th.

11. febr. 1866  valgtes JA til kolportør
12. febr. 1877  deltager JA i et lærermøde i menigheden
1. august 1880  valgtes JA til at sidde i menighedens bestyrelse
1/1 1886 pkt. 3: “Br. Jesper Andersen ansaa sig selv uskikket til denne udvidede Virksomhed; han kunde nu ikke taale hvad han før har kunnet, hans Helbred var ei som forhen, og Benene besad langt mindre fysisk Kraft end tidligere; han anbefalede Menigheden at vælge en Anden, men da ingen uden Andersen kunde røgte dette Hverv lovede han at udrette hvad hans kræfter og Evner tillod ham. Han vilde da for Missionskassens Regning og Risico sælge Bibler, Testamenter og andre Skrifter som gjennem Missionskomiteen maatte blive ham overladt, dog saaledes at hvad Vinding eller Tab dermed fulgte tilfaldt Missionskassen.
Som vederlag for denne forøgede Virksomhed ville Andersen ikke forlange nogen bestemt Betaling, men overlade samme til Menighedens afgørelse efter at vinterseasonen er endt, da han ej kunde binde sig for nogen bestemt Tid ej heller for noget bestemt Arbejde. Dette Tilbud antages og Brd. Jesper Andersen anmodedes om strax at paabegynde den forøgede Virksomhed.”
1. januar 1887 JA får 50 kr i tillæg de kommende år.
1. januar 1917  JA kan ikke love at udføre sin missionsvirksomhed længere. Han tilstedes af menigheden sit vederlag så længe han lever.

Jesper Andersens indtægter 2

1870 – Daglejer (kilde: Folketællingen)

Jesper Andersen tjente til lives ophold på mange måder. I 1872 skriver han: “Tiene i året, gaat som kolpetør, grøftede, segnte sten (samlede sten), hos O.V.Engel, Skapeska, blandet arbiede.”

I hans regnskabsbog kan man se, at han bagte rugbrød i perioden 1872 til 1889 i ret stort stil. Der er udgifter til indkøb af rug og der er betaling til møllen for maling af det. Det ser ud til at det var hustruens arbejde, som senere overtages af Stine (1883), som sandsynligvis er datteren Christine (f. 1861)

For 1872 er der opremset i alt 14 afregninger for brødbagning til i alt 69 rd. 4 mk. og den 8. december 1873 skriver han: “Haver Jeg solgt brød for en værdi af 57 rigsdaler”. Så sent som 1885 noteres at han mangler betaling for 877 pund brød. Med så store mængder brød, må han have leveret og solgt brødet til en forretning i f.eks. Allinge. Det er også muligt, at han tillige har været mellemhandler for andre husmænds brødbagning.

1880 – Teglværksarbejder (kilde: Folketællingen)

Jesper Andersen fortsatte som daglejer på de omkringliggende gårde i Olsker (bla. på Lille Hallegaard) helt frem til omkring 1890. Hans supplerede indtægterne med “værksarbejde” på teglværket, som sandsynligvis i 70’erne var på Brogårdsværket, der indtil 1876 var ejet af Hans Grønbech og senere på Allinge Teglværk ejet af Brd. Dam. Her fremstilledes mursten, tegl og drænrør. Jesper Andersen har været ansat på dagsbasis og en gang i mellem på akkord – for eksempel ved at køre ler.

Regnskabsbogen har i 1873 angivet 182 dage’s arbejde for 61 rigsdaler. I 1873, 1874, 1877 med omkring 100 dage om året, og 1878 i alt 84½ dag, 1887 med 64½ dag og for i 1888 at slutte med 46½ dag .

Jesper Andersen som løsarbejder

Jesper Andersen har haft adskillige små jobs hos forskellige. I regnskabsbogen kan læses: 1876 Fortjent på Grøftning 92 kr. Hos Selbær i 1884 3½ dag, Hos A. Møller 16 dage i 1884 og 1½ dage året efter. 1889 hos Karl Pedersen og A. Møller – tilsammen 20 dage, og i 1890 primært hos P. Kaas. 1890. Arbejdede i Mosen på Siælegaard juni måned.

Daglønnen var 1 – 1,25 kr.

Et lille regnskab ang. arbejde hos Selbær (stenhugger Karl Adolf Sellberg)-uvist fra hvilket år – ser således ud:

  • Agost: Slaaede Rug 3/4 dag, ditto 1/2 dag, min kone 1/2 dag, Kørte Rug en dag,
  • September: Kørte Havre og Halm 1/2 dag.

Hvad arbejdet også kunne bestå af, kan man se for 1886 hvor han skriver detaljeret om arbejdet hos A. Møller: “I juni 3 dage kørte gødning. I august en dag Rygede og en dag høstede. I september en dag terske. En dag tog op kartofler, en dag terskede, en dag optog roer og kørte gødning. En dag tog kartofler op og en dag torsk rug.”

stenløse

Jesper Andersens hus, som det ser ud i 2016. Adresse: Stenløsevej 8 i Olsker – Matrikelnummer 15e (11 slg.pc)

Kort fra 1914 med markering af Jesper Andersens hus

Kort fra 1914 med markering af Jesper Andersens hus

1890 – Husmand (kilde: Folketællingen)

Løsarbejde og daglejerarbejdet blev meget mindre efter 1890.  Han måtte klare sig ved at sælge lidt af den afgrøde som husmandsstedet kunne give. I stedet øgedes indtægter for hans missionsarbejder.

Indtægter for 1893 (med Jesper Andersens egen stavemåde) er et godt eksempel:

foråret:

  • Januar solt brød        0,96
  • April solt Kartofler        19,25
  • Misions løn        100,00
  • Solt kartofler        1,50
  • Solt Brende        1,50
  • En Boxe Røm        0,30
  • Andre Klædevarer fra Agsionen i Sandvig for        8,86
  • Solt af en Kalv for         23,78
  • Dagsløns Arbeide        4,80
  • Solt Brende        26,00

Efteråret:

  • Mesions Løn        70,00
  • Solt Stekelsbær        0,42
  • Daglønsarbeide        3,50
  • Solt Plommer        0,70
  • Kost penge        35,00
  • Solt Pærer        6,50
  • Solt Kartofler        12,00
  • Dagslønsarbeide        2,35
  • Solt af en Kalv        9,08
  • Solt af en Gris        70,20
  • Plantning        25,00

Gennem alle årene solgte han pærer, æbler og kirsebær. Han har haft høns, der lagde flere æg end familien selv brugte. I 1886 kunne han sælge 175 æg for en pris på 3-4 øre stykket.

Hans børn og svigerbørn boede i perioder hjemme som forældrene hvorfor de betalte kostpenge.

Jesper Andersens udgifter

I regnskabsbogen er ingen indtægter og udgifter for små til at blive nævnte. Dog kan det undre, at udgifterne for de fleste år er større end indtægterne. Han må have glemt noget. Var der indtægter ved hans kolportørarbejde eller missionsarbejde (gaver?) som ikke blev noteret?

Jesper Andersen havde ry for at være meget sparsommelig og pengebevidst. Han vogtede over hustruens pengebrug, bedst illustreret i en fortælling om hustruens køb af et par sko, som Jesper Andersens betragtede som dekadent og upassende. Han tvang hende til at levere tilbage.  En anden fortælling lyder, at når Jesper Andersen betalte terminen, så havde han pengene til den næste liggende.

Personlige udgifter:

Jesper Andersen tillod sig selv, at købe tobak og “Vin” dvs. brændevin ca. en gang om måneden. Fra 1885 blev brændevinen dog sjældent post for i november 1889 helt at forsvinde i regnskabet.  Det er værd at bemærke, at Jesper Andersen ikke var afholdsmand da baptistsamfundet, som var en af hovedkræfterne i oprettelsen af Afholdsforeningen, blev oprettet i Rønne i 1883. Først fra begyndelse af 1890’erne gav han tilskud til afholdsforeningen.

Kaffe og sukker var der råd til at købe en gang i mellem.

Fra april 1887 dukker for første gang udgifter til papir og porto og i årene derefter kan man se at han korresponderer meget. Desværre er ingen af hans breve bevaret – mig bekendt.

Husudgifter og indretning/husgeråd

Husmandsstedet i Stenløse i Olsker ejede Jesper Andersen i 1872. Bagerst i hans regnskabsbog ses oversigt over restgælden: I 1872 var gælden 616 rigsdaler, i 1883 2456 kr, faldende til 1472 kr i 1896. Senere oplysninger mangler. Gælden var fordelt hos flere långivere.

Huset blev løbende vedligeholdt. Der er løbende udgifter til kalk og langhalm til tækkemandens reparationer på stråtaget.  I 1881 blev stuen istandsat for 91 kr 18 øre. Der blev adskillige lerkar. En murgryde til 2 kr i 1877 mm.

Der er ingen udgifter til brænde, åbenbart fordi stedet var selvforsynende til opvarmning. Derimod findes jævnligt indkøb af petroleum (fra 1881), som brugtes til belysning.

Personlig pleje

Der kun udgifter til soda og sæbe til tøjvask og personlig pleje.

Ved børnefødslerne betales jordemoderen – 1 rd 3 mark i august 1874 og 1881 3 kr (datterens barns fødsell)

Der er få udgifter til lægen: 1 kr til lægen den 27/6 1886 og 18/6 1897 3 kr til lægen for hustrun. En udgift på 15 eller 30 øre til ”Polver” eller ”Sode Polver”  en eller to gange hver måned. Det kan være natriumkarbonat, der kan blandes i vand og bruges til dårlig mave. Første gang “Polver” nævnes er den 2. februar 1887. Det har været til hans hustru fordi udgiften forsvinde da hun dør i 1904.

Beklædning

Klædevarer nævnes ofte og er en betydelig post i regnskabet i hele perioden, eks. træsko

Mad

Husmandstedet havde en lille jordlod og kunne producere de mest nødvendige fødevarer. De var dog beskedne indkøb af f.eks. fedt, hvedebrød, mel, og grynsalt, sennep,  pølse og sild. Flæsk og kød blev indkøbt indtil 1882, hvorefter man kan formode, at husdyrholdet var stort nok til eget forbrug. Mælk blev kun indkøbt i april-maj 1882 da koen var syg og blev kureret med “Medesiner” ( udgift: 5,80 kr).

Det er mærkværdigt at krydderiet allehånde ofte indkøbtes – måske er det brugt til syltning.   Fra 1899 kommer der udgifter til margarine!

Transport

Udgifterne “Paa Reise” 50 øre til 1,50 kr er udgifter der i hele perioden (på nær 1883) ses i regnskabet. Udgiften er relateret til hans “forsamlinger”, dvs. hans lægprædikantvirksomhed. Udgiften må være til kost og overnatninger på fremmede steder.

Udgifter til husmandstedets drift

Regnskabsbogen nævner: Kløverfrø, græs, korn til at saa, en rive, en spand, trillebør, efterårsavling og forårsavling, stenolie, en gris 24 kr., et får 1879, dagslønsarbejde 1,22, kørsel af kul og rør, kost og kar,  kalveslagtning, slagtning af grisen, brædder 19,80 kr. dec 1885, kørsel med grisen (1894)[den skulle til orne], købt gæs juli 1894, Kled til koen og skro til grisen er almindelige udgifter i perioden.

Rugbrødsbagningen krævede et stort indkøb af rug (eks. 65,82 kr i 1878). Derfor også udgifter til maling på mølle.

Fra 1889 vælger Jesper Andersen af forsikre kreaturene (4,15 kr)

Skat og renter

1877 og 1878 skat til L. Holm henh. 10,49 kr og 9,55 kr, skat til J. Grønbæk 1.61 (Det er hans svoger!), præsteskat 9,19 kr (1879), Amtstueskat 4,20 i 1880, kommuneskat 2,24 i nov. 1880, smørskat 8,77 kr 17/2 1882. Skolelærerens skat 26 øre 19/3 1895.

Endvidere er der renter på boliglån 30-68 kr pr. termin.

Andet

Fra 1893 dukker årlige udgifter op til Syforeningens auktion i Sandvig 7-11 kr. I 1897 er der endda udgift til kaffe til Syforeningen 1,23 kr,

”Offerdagen” er en fast udgift på 2 kr fra 1896 (Baptisternes offerdage var som regler omkring medio maj og fra 1904 omkring 1. august), Til Løvestads Kapellet 1,70 kr i 1892, til kapellet 11 kr 5/5 1898. Og så bruger han penge på baptistmenighedens syforeningers auktioner (1893-1898)

Den 30. september 1905 betaler han fotografen 6,50 kr. for et billede (se øverst på siden) – måske taget ved samme lejlighed hvor menighedens bestyrelse blev fotograferet.

 

Der sker et tydeligt skift i Jesper Andersens liv fra januar 1906 – 1½ år efter hans hustru død. Han betaler kostpenge (9 kr om måneden) og er ikke længere på egen husholdning. Hans udgifter indskrænker sig til rejseudgifter, tobak, klæder og de forskellige skatter, hjælpekassen og assurancer. Han skiller sig af med kreaturerne.

 

  1. kilde: Bornholms Baptistmenigheds forhandlingsprotokol, Rønne. Billedet af Bornholms menighedsbestyrelse stammer fra hjemmesiden http://baptistteologi.dk/
  2. Jesper Andersens regnskabsbog: Jesper Andersens regnskabsbog_1-del side 1-123 og Jesper Andersens regnskabsbog_2-del side 124-201