Karl M. Kofoed og den tidlige baptistmenighed

 

 Baptistmenigheden
Uddrag fra: Karl M. Kofoed, Bornholms Kirkehistorie, bd. II, Rønne 1933, side 222 - 231:

 

  
          Paa Bornholm blev Urmager Søren Nielsen i Rønne den, der først slog til Lyd for Baptistlærdomme. Ved Aar 1845 var han som Svend i København bleven vakt ved at læse en Traktat fra Baptisterne; og da han ikke kendte andre aandslevende Samfund i Landet, kom han derved til at slutte sig til de københavnske Baptister.
............
        Derefter arbejdedes ihærdigt paa Baptistsamfundets Fremgang. I Rønne havde Søren Nielsen svært ved at samle Tilhørere; men saa snart han prædikede en Fjerdingvej udenfor Byen, f. Eks. ved Knorrenborg, kunde Folk drage ud i Hundredevis for at høre ham. Den første Daab ved Rønne fandt Sted den 6. Juli 1851; og det første Mødested i Byen var et Hus paa Østergade, hvor Menighedens Kasserer H. Jakobsen nu bor. Søren Nielsen var meget missionsivrig og holdt Møder rundt om paa Øen, saasom paa Kirkebogaard, Bjerregaard og Skarpesgade i Klemensker, Yppernegaard og Hullegaard i Nyker.
.............
        Derefter blev en Træskomager fra Rø ved Navn Lars Hansen Holm valgt til at lede Baptistforsamlingerne og varetage Menighedens Anliggender. Denne bestod nu af 35 Medlemmer. Lars Holm havde kun ringe Uddannelse. Han har selv fortalt, at første Gang, han skulde prædike, lærte han Talen udenad efter en gammel Prædikenbog, som han havde liggende foran sig paa Huggeblokken, mens han arbejdede paa sine Træsko; men det fik Tilhørerne ikke at mærke. -- Ofte maatte han gaa de 3 Mil, der var til Rønne, naar han skulde prædike der om Søndagen; og da den Tjeneste var ulønnet, blev det ham en stor Opofrelse at være Forstander. --
        Baptisterne i København var nu delt i to lidt forskelligt farvede Menigheder, een efter Mønsters Principper og en anden -- maaske lidt strengere. Søren Nielsen og Lars Holm tilhørte den første; men en Københavner ved Navn P. Ryding, som ogsaa kom til Bornholm, var udgaaet fra den anden. Efter at denne Mand havde gjort nogle Besøg paa Kristiansø og der ved Hjælp af en lille Piges Vidnesbyrd havde vundet nogle Øboere for Baptistsamfundet, lod han sig i København kaare som den bornholmske Baptistmenigheds Forstander. Det foregik den 3. Juli 1854; og dermed slap Træskomand Lars Holm for en Del af sin Møje. Aaret efter, da Kritiansø Fæstningen blev nedlagt, flyttede 8 Baptister derfra over til Bornholm og forøgede saaledes den bornholmske Baptistmenighed.
        Der skete nu et Under, som vidnede om, at Gud ogsaa kendtes ved Baptisttro. Da en fisker fra Snogebæk ved Navn Andreas Peter Trommer den 28. Marts 1856 sammen med 5 andre skulde føre Redningsbaaden gennem Brændingen ud til et strandet Skib, gik han først til Side og bad Gud om Hjælp, medens de andre bandede og spotede; og da Redningsbaaden saa kæntrede, blev han reddet paa vidunderlig Maade, medens de 5 andre omkom.
        P. Ryding var noget myndig i sin Optræden. Han straffede de Medlemmer, der begik Sabbatsbrud, udeblev fra Møderne eller drak for megen Spiritus; og stundom blev en eller anden udelukket af Baptistmenigheden. Alligevel voksede den; og det var kendeligt, at Ryding arbejdede til Velsignelse. Nøjsom og økonomisk forvaltede han de ham betroede Pengemidler; og i Aaret 1861 købte han paa Menigbedens Vegne et 4 Fags Hus i Antoniestræde til at holde Baptistmøder i. Derinde blev ogsaa muret et Daabsbassin, hvor flere ny Medlemmer blev døbt.
        Ryding havde endnu sin Hustru boende i København; og om Vinteren, naar han var derovre, blev Møderne ledet af Skomager D. Ipsen og Murer J. Dahl. Husmand Jesper Andersen i Olsker blev ogsaa snart en virksom Medhjælper; og senere kom Terrakottaarbejder P. A. Holm i Rønne tillige med i Bevægelsen.
        For at modvirke den baptistiske Fremgang lod Frimenighedslederen Pastor Trandberg i Aaret 1865 afholde et Møde sammen med Baptisterne paa Lundegaard i Olsker. Trandberg talte dog ikke selv ved den Lejlighed. Chr. Møller førte Ordet for ham. Men Jesper Andersen forsvarede Baptismen saa godt, at 7-8 af Trandbergs Menighed kort efter gik over til Baptisterne.
        I Aaret 1880 talte Baptistmenigheden 139 Medlemmer paa Bornholm; og samme Aar fik den bygget et smukt Kapel i Skolestræde, Rønne. Der var Daabsbassin i nærheden af Talerstolen og nedenfor Plads til 250 Mennesker.
        P. A. Holm arbejdede meget for Afholdssagen; og 1883 blev "Rønne Afholdsforening" dannet med ham som Formand. I den samme Tid udgav han et Skrift: "Betragtninger over Daaben", som i Aaret 1884 blev imødegaaet af Chr. Møller ved Skriftet: "Den kristelige Daab".
        Baptisterne havde nu vakt saa stor Interesse, at der kort efter blev holdt et offentligt Diskussionsmøde om deres Sag paa Latinskolen i Rønne. "Salen var fyldt til Trængsel", og P. A. Holm forstod at fremstille Baptismen i Bibelens Lys, saa mange af Statskirkefolkene siden fik Respekt for Baptisterne; og den Foragt, man før havde vist dem, begyndte at tabe sig. Det gik nu stadig fremad for Gendøberne. De fik dannet et Sangkor og senere et Orkester; og P. A. Holm var blandt dem, der holdt paa, at deres Prædikanter burde have nogen Uddannelse.
        Efter Pastor Hasles Opfordring blev i den Tid dannet en Bibelforening, hvori baade Baptister, Møllerianere (Luthersk Missionsforening) og Indre Missions Venner fik Sæde.
        Da P . Ryding var død 1885, blev P. A. Holm med D. Ipsen som Medhjælper valgt til Baptistmenighedens Forstander paa Bornholm; og da Kapellet i Rønne Skolestræde snart blev for lille til de mange dertil søgende, byggede man 1888 et nyt, stort Kapel i engelsk gotisk Stil ved samme Bys Lille Torv; og 5 Aar efter solgtes det gamle Kapel til Irvingianerne.
        I Nexø havde Baptismen ogsaa haft en Del Fremgang. Der var Arbejdet mest blevet ledet af en Mand ved Navn Christen Thorn. Men ved et offentligt Diskussionsmøde i Nexø satte Sognepræsten, Provst Jensen, igennem, at Baptisterne skulde udhældes af Bibelforeningen, hvad der vel satte dem lidt tilbage. Alligevel fik de bygget et Menighedshus i nævnte By 1889.
        I Sandvig blev opført et Baptistkapel 1893, i Hasle et Mødehus 1901 og i Allinge et lignende 1918. Ogsaa i Svaneke blev bygget et Kapel; men da nogle af Lederne faldt fra og gik til "International Forening for Bibelstudium", maatte Kapellet sælges.
        Senere har Baptisterne skaffet sig flere Mødehuse og arbejder for deres Sag ogsaa i Aakirkeby, Gudhjem, Vang, Lobbæk, Aarsballe, Østerlars og Østermarie. -- Og om Sommeren holder de Møder hist og her i et Missionstelt.
        Efter at D . Ipsen var død (1911), blev P.A.Holm Eneforstander til sin Død 1920. Derefter fik Frederiksberg Menighedens Forstander Johannes Jensen (Rødvig) hans Plads. Men allerede 1927 forlod denne Mand Bornholm for at blive Ungdomssekretær for de samlede danske Baptistmenigheder; og samme Aar blev Menighedsforstander R. Madsen i Frederikshavn valgt til Klippeøens Baptistforstander.
        Den bornholmske Baptistmenighed har nu (31/12 1932) 689 Medlemmer, som hver Maaned faar tilsendt en Redegørelse for Arbejdet herovre i det stedlige Maanedsskrift "Budbringeren".