Michael Anderen om Jesper Andersen

 

 Michael Andersen skriver om Jesper Andersen i "Mindeskrift. Bornholms Baptistmenighed 1848-1923", Rønne 1923

 

 Jesper Andersen var en viljestærk Natur, der i en Aarrække øvede en ret stor Indflydelse i Menigheden. Han var født i Klemens den 3. September 1839 og blev * vakt i 1862 ved en Traktat der hed "Haab for Evigheden". Som ung Mand i sin uomvendte Tilstand regnede han slet ikke Barnedaaben for noget. Han stod Fadder ** 7 Gange, og naar de kom fra Kirken kunde han undertiden gaa hen til Vuggen, hvor Barnet laa, og sige: Forsager du Djævelen o. s. v.
Senere blev hans Søster omvendt, og Ipsen *** holdt Møder der. J. A. gik derhen nærmest for at gøre Nar af det, men Ipsens alvorlige Ord hindrede ham i sit Forsæt. Da han kom hjem, tog han ovennævnte Traktat frem, som han modvillig havde modtaget engang af sin Søster. Hans Hustru læste den højt, og han følte, at han havde intet Haab for Evigheden, men tænkte, der var Tid nok til at søge Gud. Paa samme Tid døde en af hans Bekendte temmelig pludselig. Spørgsmaalet om, hvad han skulde gøre for at blive salig, trængte da stærkt ind paa ham. Han bestemte sig til at bede, naar det blev Aften, men da Tiden kom, var det ham ganske umuligt. Efter adskillige Kampe, der gik saa vidt, at han maatte hæve med sit Arbejde, naaede han dog til Fred med Gud ved det Sted: Kommer hid til mig o. s. v.
        Derefter vaagner Daabsspørgsmaalet hos ham. Han søgte Tranbergs Møder, men fik ingen Vejledning der. Efter at have gennemlæst det ny Testamente, hvori han satte Mærke ved alle de Steder, der talte om Daab, tager han baade Barnedøbernes og Baptisternes Skrifter, lægger dem ved Siden af hverandre og siger, at nu skal I gaa til Sags med hverandre, og saa skal du være Dommer, siger han til det ny Testamente. Resultatet blev, at han ser klart, at Baptisternes Lære er efter Skriften. Det samme Resultat kom han til ved at tale med nogle af Tranbergs Lægprædikanter, der ikke kunde fremføre et eneste Guds Ord, der viste noget andet. Han blev da døbt i 1863.
        Paa den Tid dannede Tranberg sin Frimenighed herovre, og Mennesker i Skarevis strømmede til hans Møder, og mange gik med i hans Menighed, og en Tid saa det ud til, som om Baptisternes Virksomhed skulde helt standses.
        En af J. A.s Arbejdskammerater bliver urolig angaaende Daabsspørgsmaalet. Han gaar til Tranberg, da han var Medlem af hans Menighed, og raadfører sig med ham. Tranberg siger, at den Sag var meget vanskelig, og giver ham ef Papir med nogle Skriftsteder. Dette Papir giver han J. A., der forklarer ham Skriftstederne. Han gaar igen til Tranberg og siger, at de duede ikke som Forsvar for Barnedaaben. Han opfordrer Tranberg stærkt til et personligt Møde med J. A., hvad han dog ikke vil. Imidlertid kom der dog et Møde istand paa Lundegaard i Olsker **** ; dog vilde Tranberg ikke selv føre Ordet, uagtet han var tilstede, men lod Chr. Møller tale. Kort efter gik 7 eller 8 ud fra Frimenigheden og til Baptistmenigheden. Dette var i Frimenighedens Blomstringstid i Aaret 1865.
        Den gik dog meget hurtig tilbage igen, og da gik flere over til Baptistmenigheden. Om disse, som gik fra ham og til Baptistmenigheden, sagde Tranberg, at for dem var alle Helvedes Sluser opladte, og alle Naadens Kilder udtørrede.
        J. A. blev valgt til Menighedens Prædikant i 1864. Han var tillige Kolportør og gik i mange Aar omkring paa Øen og solgte Bibler og andre religiøse Skrifter.
        Ved en Lejlighed kom han ind til Pastor Sulgers, der dengang boede i "Bethania" ved Aakirkeby. Han talte længe med Fru Sulger, og da han skulde sige Farvel og stod med Haanden paa Dørhaandtaget siger han: "Ja! hvem der har et saadant Lys i Guds Ord, som De har, og ikke følger Sandhedens Vej, vil Guds Aand engang forlade og Satans Aand drage ind." Disse Ord greb dybt ind i Fru Sulgers Sind, hun kunde ikke sove og var en stor Del af Natten i Bøn til Gud. Det varede dog en temmelig lang Tid, inden Fru S. gik helt ad Sandhedens Vej.
        Hans Forkyndelse var sund evangelisk og forøvrigt temmeligt paavirket af Chr. Møllers Skrifter. J. A. sagde engang i sin Prædiken, at han havde intet lyst Billede fra sin Barndom, og dette havde nok sat et varigt Mærke paa ham.
        J. A. døde den 3. Juli 1917 efter et trofast Arbejde i Menighedens Tjeneste.

 

NOTER:
*)
    flg medlemsstatistikken i Bapt. arkiv i Rønne blev Jesper Andersen døbt den 24/5 1863 og optaget i menigheden som nr. 145. Samme dag døbtes Carline Andersen (146) og Jens Grønbæk (147). Andrea Grønbæk døbtes den 20/7 1862 (medl. 138)

**)
    I kirkebøgerne har jeg kun fundet at han var fadder til 2 s øskendebørn:. Søsteren Ane Kirstine Mogensens datter Laurentsine 16/9 1858 i Klemensker og søsteren Karen Margrethe Mogensens barn Christine døbt i Rutsker kirke 14/1 1859
***)

I baptistmenighedens arkiv i Rønne findes Michael Andersens notater fra 18/3 1912 efter et interview med Jesper Andersen. Dette notat rummer flere uddybende detaljer. Bl.a.:

"Jens Grønbek flytter til Rønne - her boede en Nabo som siger den første søndag: Skal vi gaa ud og se Byens Mærkværdighed -gaaer forbi Bapt. Forsamlingshus - Naboen fortæler lidt om dem - de gaa ind - man giver dem Broldsens (?) Salmebog, som gør et godt Indtryk paa Dem - Ipsen talte - Boer i Nærheden af Hans G. Hjorth. Hustruen vejleder Grønbeks Hustru, som er en søster til Jesper Andersen og bliver omvendt. Vil besøge sine Sødskende før hun lader sig døbe. Den første Søster spyttede hende i Ansigtet dengang hun fortalte hun vilde lade sig døbe. Kommer til sin Broder Jesper - forklarer lidt om Daaben for ham. Han og hustruen besøger hende - Grønbeks flytter til Rutsker - Ipsen holder møde der - J.A. kommer der med tanker om at efterabe ham ved sine lystige Selskaber - Forstår dog det er Ipsens inderste Hjertes Tanker og vilde derfor ikke udføre hvad han havde haft i sinde....... "

****) Hos Hyldebrand Lind i Olsker