forbrydelsen

   
Ingeborg Kirstine Pedersdatter

 

Døbt 8 MAJ 1803, Allinge, (datter af Peder Jespersen og Kirstine Margrete Svendsdatter). Gift 20 JUN 1823 i Klemensker med Andreas Mogensen, f. 21 DEC 1794, Rønne, (søn af Andris Monsen og Margrethe Diderichsdatter) d. 3 FEB 1871, Klemensker.
1817 Konfirmeret i Klemensker.

1832 Dømt for tyveri og betleri.

1838 Dømt 2. gang for hæleri.

1859 Dømt 3. gang for indbrud og tyveri.

1861 10. marts. Ingeborg døde på Christianshavn.

 
Andreas Mogensen Rønne Kirkebog 21/12 1794 Fjerde søndag i advendt. Margrete Didriksdatters uægte barn døb Malene Hans Lundsdatter, Karen Hansdatter, Hermand Bistrup, Hans Gotfredssen, Hans Andersen Marker, (Indrich ?) Blaamand ?, Udlagt til barnefader Andris Monsen.

1814 Konfirmeret i Olsker (næsten 20 år gammel!)

Børn:
    1. Karen Margrethe Andreasen f. 21 SEP 1824.
    2. Anne Christine Mogensen f. 27 APR 1826.
    3. Lars Peter Andreasen f. 23 JUN 1828, Klemensker. Rimeligvis død tidligt - ikke med i ft. 1834
    4. Peter Andreasen f. 24 SEP 1830, Klemensker. Død tidligt - ikke med i ft. 1834
    5. Petrea Andrea Mogensen f. 24 OKT 1833.
    6. Hans Jesper Andreasen f. 29 JUN 1836, Klemensker.
    7. Jesper Andersen f. 3 SEP 1839.
    8. Lauritz Martin Andersen f. 30 APR 1843.
    9. Marie Johanne Frederine Andreasen f. 29 NOV 1846, Klemensker, 20 DEC 1846, Klemensker.

 

 




OVERSIGT:

De tre domme:
    Den endelige dom i 1832
    Forholdsattest fra Præsten i Klemensker til Assessor Jacobsen
    Brev til By- og Herredsfoged Jacobsen, Hasle om Andreas Mogensens fødsel og ophav
    Brev til By- og Herredsfogden Jacobsen, Hasle om Kirstine Pedersdatters forhold
    Defensor Fogs indlæg til retten
    Bekrivelsen af familien af Præsten i Klemensker
    Actor og Procurator Ipsens Indsigelse i Retten
    Den endelige dom i 1838
    Retssagen i 1859 Actor, Justitsfoged og prokurator Erichsens anklageskrift mod de sagsøgte Jensine Christiane Lyster og Ingeborg Kirstine A. Mogensens Hustru
    Defensor Fogs indlæg den 30/11 1859
    Den endelige dom

Andre kilder:
    Klemensker kirkebog nr. 4 for 20 juli 1823 corpulation
    Klemensker kirkebog 27 april 1826 fødsdel/dåb
    Klemensker kirkebog 27 april 1826 fødsdel/dåb
    Ft 1860
    Nørre herreds skifteprotokol 1862

Lovovertrædelse i 1832

Kilde: Hasle byfoged, Justitsprotokol 1832:
I Sagen hvor Procurator Fog som Actor contra Andreas Mogensens Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter af Clemensker Sogn er d. 21. September 1832 afsagt følgende Dom:
Efter [ ][ ] -ordre af 24. Juli sidstforløb- ne tiltales Andreas Mogensens Hustru Ingeborg Kirstine Peders- datter af Clemensker Sogn for Tyveri og svigagtig omgang med Hittegods, samt for Betleri. Ved egen tilståelse og øvrige under Sagen oplyste omstændigheder, den fremlagte Udskrift af Nordre Herreds Politiprotokol, maa Sagen ansees for tilstrække- lig oplyst, at tiltalte d. 1. Juli dette Aar, ved aftentide noget efter Solens nedgang, frastjal Pastor Steenberg, paa hans Præstegaard, en Dug, 3 Lommetørklæder og 1 Haandklæde, som laa paa [blang] i Præstegaardens Have tæt ved Landeveien, samt tiltalte gik paa Vejen og fik øje paa disse Ting. - Endvidere har Tiltalte, ogsaa med egen tilstaaelse, og de øvrige oplystes omstændig- heder, især Kaptain Linds forklaring, at have fundet, men ikke lovligen optaget et Lommetørklæde, samt at have gjort sig skyldig i Betleri, efter egen tilståelse og for [Lejt.] Pihls disposition. De stjålne Koster er vurderet til ialt 0 Rigsdaler 3 Mark og 12 Skilling, hvorimod tiltalte intet har havt at Erindre, kan ikke blive Spørgsmaal, da den bestjaalne har faaet dem tilbage og afstaaet at have Erstatning.
Da den tiltalte er over den criminelle lavalder, ikke tilforn tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse og som i højst fattige Kaar har begaaet Tyveri af Ting, som den be- stjålne har faaet tilbage, vitterligen bør blive at straffe for første gang begaaet Tyveri efter anordningen af februar 1789 1, sammenholdt med Forordningen af 12. Juni 1816 med 2 gange 5 dages fængsel paa Vand og Brød, her udover Straf for det af Hende begaaet svigagtig omgang med Hittegods og for det af Hende udførte Betleri, betragtning af dette i anledningen og omfang after Forordningen af 21. August 1829 5 med 5 Dages fængsel paa Vand og Brød. Hvorfor hun tillige vil blive til- sigtet at betale omkostningerne, heriblandt Sallair til Actor og Defensor, som skjønnes lovligen at have udført Sagen.
bør straffes med 3 gange 5 Dages fængsel paa Vand og Brød og hun bør betale Actionens omkost- ninger og Sallair til Actor og Defensor.
Til bekræftelse under min Haand og Segl.
Marvin

Lovovertrædelse i 1838

Kilde: Hasle Byfoged, Justitsdokumenter 1838:
Kildeoversigt:
  1. 3-25 maj: Afhøringer i Nordre herrreds ekstraret
  2. 31 maj Mossin til Jacobsen - Ingeborgs fødselsattest
  3. 5 juni Præsten Bolbroe til Jacobsen - forholdsattester
  4. 7 juni Beskikkelsesbreve
  5. 9 juni Breve til præsten i Rønne om hvornår Andreas er født
  6. 12 juni Brev fra Rønnes præst til retten
  7. 13 juni Retsmøde
  8. 16 juni Fogs brev til Jacobsen om yderligere oplysninger
  9. 20 juni Retsmøde
  10. 25 juni Bolbroes forholdsattester på Andreas óg Ingeborg
  11. 7 juli Retsmøde - forsvarerens indlæg
  12. 13 juli Mossins brev til Jacobsen - fødselsattest + konfirmationsattest
  13. 14 juli retsmøde
  14. 16 juli Den endelige dom


Brev til By- og Herredsfoged Jacobsen, Hasle.:
    I overensstemmelse med deres brev af 9. dennes har jeg altsaa gjemmensøgt Rønne Kirkes Daabs notater for Aarene 1788- 1795, men har intet fundet om den i brevet nævnte Anders Mogensen, dog tillader jeg mig at bemærke. at under 21 dec. 1794 findes anført, at Margrethe Dideriksdatter har født et uægte Barn døbt og kaldet Andreas, hvis Fader angives at være Søemand Andreas. Rønne den 12. juni 1838. Ærbødigst Steenberg. (vedlagt extraretstinget 20. juni 1838)


Brev til Byfoged Jacobsen, Hasle:
    Andreas er uægte Søn af Quinden Margrethe Diderichs Datter af Rønne, der efter attest blev døbt i Rønne Kirke den 21. december 1794, blev confirmeret i St. Ols Kirke søndagen efter Midfaste i Aaret 1814 med det vidnesbyrd at han var meget tungnem, men sædelig. Dette vidnesbyrd ifølge Ministerialbogen for st. Ols. Kirke Litr. B. St. Ols Kirke d. 13. Juli 1838, Mossin (fremlagt i Nordre Herreds Exstraret d. 16. juli 1838)


Attest (på en lap papir)
    I Allinge Kirkes Ministerialbog findes anført at Aar 1803 d. 8 Mai lod Peder Jespersen døbe en datter ved Navn Ingeborg Kirstine. Sct.Ols Præstegaard d. 31 Mai 1838. Mossin. (vedlagt exstraretten 13. juni 1838)


Brev til By- og Herredsfogden Jacobsen, Hasle: Attest til Retten
    Ingeborg Kirstine Pedersdatter er confirmeret i Sct. Clemens Kirke Aar 1817 den 18 Søndag efter Trinitatis (5 October) med paategningen: skikkelig i Kundskab, godt forhold; alder 14½ aar. Som gift Kone er hun almindelig bekjendt som en skjødesløs og uordentlig Moder og Huusmoder. Hun er opfødt af et par gamle Quinder.[herefter 2 ulæselige linier]
    Manden Andreas Mogensen er bekjendt som en mådelig arbej- der, der aldeles ikke forstaar andet end det allertarveligste Arbejde, og derfor ikke - i dette trange Aar - kan faa noget at fortiene. Da begge var arbejdsfører, have de ikke avholdt nogen Understøttelse for dem selv; men derimod have de havt i flere Aar hjælp til deres Børn. De have ordentlig betjænt sig af Kirkens Gode. Sct.Clemens Præstegaard d. 5. juni 1838. Bolbroe. (fremlagt under Nordre Herreds Extraret d. 13. junin 1838)
    I dokumenterne findes desuden beskikkelsesbreve af henholdsvis Ipsen som Acto og Fog som Defensor


Brev til By- og Herredsfoged Jacobsen:

    Som beskikket Defensor for Andreas Mogensen og Hustru, der af Ipsen som Actor tiltales den første for Tyveri og den anden for Hæleri, tager jeg den frihed hermed at begjære følgende nærmere oplysninger tilvejebragte:
    1. Hvorledes Anders Mogensens og Hustrus formues for- fatning
    2. Hvorledes hans sindstilstand er.
    3. Hvad arbejde han har havt i det sidste Aar.
    4. Hvorefter de tiltalte i dette Aar har forlangt understøttelse af Fattigvæsenet og til hvilke Tider.
    5. Hvilken og hvor megen understøttelse de i dette Aar have holdt til deres Børn.

    De tiltalte har sagt mig, at de aldeles intet ejer og bor i et fattighus med den forpligtigelse at opvarte en gammel svag Mand. - At Anders Mogensen har et tilfælde i sine Lemmer som giør ham uskikket til Arbejde, hvilket han kun i alt har fremmødt, først i 3 dage paa et [ ][ ] har angivet at have forlangt understøttelse 3 gange i dette Aar fpr Fattigforstander Hans Koefoed 2 gange og en gang for Fattigadministationen efter deres sigende har [kundegaar denn fyer] Anders Kjøller og [Birskye] Bønder har givet oplysning om tiltaltes forfatning i hvilket ogsaa skal være tilfældet med deres Nabohusmand og hans forhenværende Nabo Hans Madsen, som nu boer i Rutsker Sogn. Rønne d. 16. Juni 1838. Ærbødigst Fog. (Fremlagt under Nordre Herreds Extraret d. 20 Juni 1838)


Forholdsattest skrevet af Præsten i Klemensker.: Attest til retten:
    Indsidder Andreas Mogensen og Hustrus Forholdsattest, som jeg efter Rettens Anmodning, tillader jeg mig hermed at indberette dette: De have i flere aar faaet understøtte af Fattigvæsenet til deres Børn, da Forældrene ej er saa unge og arbejdsføre, men endskjændt er hjælpen især given dem med hensyn til Børnenes Skolegang, dog er ingen af disse Børn mødt ved studeringen. I indeværende trange Kaar er denne familie tillagt 18 kostrationer og derudover, som vores fattigbog viser, have de flere gange avholdt Extrahjælp. En Kostration her i Sognet er antaget for fuld føde til en voksen menneske til 10 Dage. Fattigvæsenet har sørget for Blaar til Gavn for fattige Famili- er, og Andreas Mogensens Hustru meldte sig ogsaa strax for at avholde 1 Lispund Blaar til Spind; men da Formanden ikke finde startforraad på Blaar, blev hendes [ ] for det første leveret 4 Pund og da hun langt om længe leverede Garnet tilbage og fik Betaling, ytrede hun ikke ønske om at erholde mere. [ ] Hovedfeilen er, som forhen indberettet, Dommskab.- Forøvrigt er det [ ] ikke bekiendt, at [ ] Andreas eller hans hustru er formedelst legemlig svaghed uduelige til Arbejde. Sct. Clemens 25. Juni 1838. Paa Fattigvæsenets Vegne. Bolbroe. (forelagt Nordre Herreds Extraret 14. Juli 1838)



Acto og Procurator Ipsens Indsigelse i Retten:
    I denne Sag har jeg den Ære at Fremlægge:
    No. 1 Indkaldelsesordre af 7 dennes.
    No. 2 Udskrift af Nordre Herreds Politiprotokol, indeholdende ffra den 3. f.m. begyndte og 25 samme m. sluttede Forhør. Paategnet Arrestordren af 7 dennes.
    No. 3 Do af Hammershuus Birks Politiprotokol ad et den 7. Mai optaget forhør.
    No. 4 Do af Nordre Herreds Domprotokol, af tiltalte Andreas Monsens Hustru, Ingeborg Kirstine Pedersdatter den 21. sept. 1832, for Tyveri mm overgivne Dom.
    No. 5 Bemeldte tiltaltes Daabsattest af 31. Mai.
    No. 6 Den tiltaltes Confirmations- og Forholdsattest, der tillige indeholder Forhaldsattest for tiltalte Andreas Monsen af 5. Juni.

    Tiltalte Andreas Monsen, efter hans forklaring (no.2 p.3) -46 Aar gammel, ej tilforn tiltalt, dømt eller straffet, tiltales for Tyveri (No 1 ds No 2 p.14)- og tiltalte, hans Kone, Ingeborg Kirstine Pedresdatter, efter hendes forklaring (No 2 p.4), Daabsattest (No 5) - 35 Aar gammel, tilforn dømt og Straffet for Tyveri, svigagtig amgang med Hittegods og Betleri (No 4) - tiltalt for Hæleri (No 1 cf No 2 p.24).
    Af de tiltalte under Forhørerne afgivne bekiendelse, i forbindelse med de bestjaalne og øvrige afhørtes forklaring m.m. fremgaaer:
    En aften imellem kl. 9-10, kom tiltalte Andreas Monsen, som gik ud for at samle [Cianturbær] paa Marken, paa Hjemvejen kom han forbi 28 Selvejergaard i Rutsker Sogn, der ejes af Christian Jørgensen, og da han saa, at der paa bemeldte Gaards østre Huusgjærde hang noget garven Garn, stjal han det. Han forvarede det under en Busk i nærheden af hans Huus, hvorfra han om Morgenen efterbragte Garnet ind i Huuset og forvarede det paa Loftet under nogle Pjalter.- Efter at tiltalte Andreas Monsen om Morgenen efter Tyveriet havde gjort sin Hustru, tiltalte Ingeborg Kirstine Pedersdatter, bekjendt med, at han havde stjaalet fornævnte Garn, solgte hun Garnet saaledes: Til Jørgen Jørgensen paa 2. slg.grund i Clemensker Sogn 1 a 2 [Harver], der angives til ½ á ó Punds Vægt, til Hnas Madsens Hustru paa tredje selvejergaards Grund i Rutsker Sogn 1 Harve, der angives at veje ½ Pund, og til Jens Hansen i Allinge 6 á 7 Harver, som vejede 4ó Pund, altsaa tilsammen omtrent 6 Pund; hvor imod de bestjaalne sagde de have havt 8 Pund Garn, 5 Pund [Himpebrue- garn] som de have vurderet til 2 Mark Pundet og 3 Pund Hørbrue- garn, hvilket de have ansat til 3 Mark Pundet. Det til Jens Hansen solget Garner blevet indkrævet til Retten, det viste sig at veje 4ó Pund og vurderes til 28 Skilling Pundet og det til Jørgen Jørgensen og Hans Madsens Hustru solgte, der er blevet den bestlaalne Peder Espersens Enke udleveret, forventes at ville blive indleveret til Retten, gjenkendt, vejet og vurderet paa lovlig vis.
    Tiltalte Andreas Monsens Tilstaaelse - No 2 p.3,6,7 - tiltalte hans Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter, Jørgen Jørgensens forklaring, Jens Hansens, Den bestjaalne Peder Espersens Enke Barbara Kirstines, den bestjaalne Christian Jørgensens, Hans Madsens Hustru Kirstine Margrethes, Jens Hansens Hustru Karen Pedersdatters, samt Rasmus Pedersens Forklaring (ved hver enkelt henvises til forhørene i politipro- tokollen - her udeladt! - Actor forfølger derefter lovene og mener at Andreas Monsen bør dømmes efter lov af 20. februar 1789 og 12. juni 1816 til i alt 2 gange 5 Dages fængsel på Vand og Brød)
    Hvad derimod angaaer Andreas Monsens Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter, der tilforn er dømt og Straffet for Tyveri nu ikke undgaaer at dømmes efter Hendes sande udførte Brøde. Da hun før har haft 3 gange 5 Dages Fængsel, bør hun idømmes 6 gange 5 Dages Fængsel paa VAnd og Brød, eftersom hun har et mærkeligt Skudsmaal-No 6 - og hun har tillige udtalt sig usandt under forrige forehavener.
    Det er tillige en selvfølge at de Tiltalte bør udrede Erstatning til de bestaalne for det Garn der ikke er blevet tilbageleveret. Rønne 9. Juni 1838. Ærbødigst Ipsen.


Defensor Fogs indlæg til retten:
    Som beskikket Defensor for Andreas Mogensen og Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter tager jeg den frihed at frem- lægge følgende:
    Ved egen tilstaaelse er tiltalte Andreas Mogensen skyldig i at have forøvet Tyveri, ligeledes har hans Hustru tilstaaet.
    Derover tror jeg ingenlunde de kan idømmes nogen straf for de af dem begaaede Forbrydelser, da de var fremkaldet af en uimodstaaelig trang.- Ved de tiltaltes forklaring, ved Præsten Bolbroes 2 fremlagte Attester, og ved de af Extrarettens førte Vidner kan det regnes for godtgjort at tiltalte Anders Mogensen i meget lang Tid førend han begik Tyveriet intet arbejde eller fortjeneste havde eller kunde faa. Hvilket er saare naturligt saa, sompaa samme maade maa ansees for oplyst svag og en daarlig arbejder, og da endog ej haft arbejde i forrige Vinter- . Ligelides maa det ansees for oplyst at tiltalte intet ejer, at de bor i et fattighus, han opvarter en gammel Mand, at de har 4 Børn og at de kun faar Fattigunderstøttelse til deres Børn, foruden de forventede at få yderligere Understøttelse.
    Præsten Bolbroe har i en Attest oplyst om Familiens tildelte Fattigunderstøttelse [ de følgende linier er svære at læse, men han siger noget om, at efter Bolbroes forklaring får de kun mad til et menneske i 80 dage (det må være 180 dage!), og det er langt fra nok til hele Familien, derefter fortsætter han:] Hvad kunne de tiltalte derfor gjøre andet end hvad de har gjort! uden at de skulle begaae værre Forbrydelse for at skaffe dem og Børnene Føde, som Fattigvæsenet havde nægtet dem Under- støttelse til.- Skulle de tiltalte ikke være aldeles at frifin- de, det tror jeg efter de ovenanførte og deres aabne tilstaael- se, samt Kosternes værd kan kun anses for den ringeste Straf muligt. Det paastaaes derfor at de tiltalte Andres Mogense og Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter frifindes for alles tiltale og at jeg som Defensor af det offentlige tillægges passende Sallair. Rønne 7. Juli 1838. Ærbødigst Fog (Fremstillet i Nordre Herreds Extraret d. 7. Juli 1838)


Den endelige dom er ikke afskrevet, men kom til at lyde på 2x5dages fængsel på vand og brød til Andreas Mogensen og 4x5 dages fængsel på vand og brød til Ingeborg Kirstine Peders- datter.

Lovovertrædelse 1859


Actor, Justitsfoged og prokurator Erichsens anklageskrift mod de sagsøgte Jensine Christiane Lyster og Ingeborg Kirstine A. Mogensens Hustru:
    Ved Decret af 11. dennes er Jensine Christiane Lyster og Ingeborg Kirstine, Anders Mogensens Hustru af Clemensker Sogn, satte under Justitsaction for Tyveri og Indbrud, og Jeg med Ordre af samme Dato beskikket til Actor imod dem.- Jeg har derfor udtaget den irettelagte Domstævning, ligesom jeg hermed til Sagens Oplysning giver mig den Ære at fremlægge:
      1. Afskrift af Nordre Herreds Politiprotokol indeholdende de
      over de tiltaltes optagne forhører, sluttende d. 29
      f.m.;
      2. Domsacten i en af 16. Juli 1838 under Nordre Herreds
      Extraret paadømt Sag, med dertil hørende Bilage [ ]
      hvoraf fremgaar at tiltalte Ingeborg Kirstine, Anders
      Mogensens Hustru, tvende gange har været tiltalt og
      straffet, første Gang under 21. September 1832 for Ty-
      veri, svigagtig Omgang med Hittegods, samt for Betleri,
      med 3 gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og anden
      Gang under 16. Juli 1838 for Hæleri med 4 Gange 5 Dages
      Fængsel paa Vand og Brød
      3. Højesteretsdomsact hvori Landsunderrets dom (af) 16.
      Juli 1838 er stadfæstet.
      4. Ordre til mig af 11. dennes.

    Af Afskriften 1. fremgaaer denne Sags factiske Omstændig- heder hvorledes efterat de tiltalte Jensine Christine Lyster og Ingeborg Kirstine, Anders Mogensens Hustru, i forening have lagt den Plan at stjæle fra Claus Hansens Enkes, hvis Huus stod øde, da hun selv var under Arrest i Hasle, besluttede de at udføre denne gjærning en nat i sidste Sommer. Naar kunde tiltalte ikke erindre, men antaget, at det var i slutningen af Juni eller begyndelsen af Juli Maaned. De begave dem da begge, mellem kl. 10 og 11 om Aftenen fra Anders Mogensens Huus, hvor Jensine Christine Lyster ogsaa boede, og gik hen til Hans Hansens Enkes Huus, paa hvis nordre Side var anbragt et Vindue, hvilket de begge i forening tage ud, efterat de have bortpillet de Søm, der holdt Vinduet fast til Karmen. Da krøb de ind i Huset, og gik ind i et lille Kammer, hvor Ingeborg Kirstine med en nøgle Jensien Christine Lyster fandt i en Bordskuffe, aabnede en Kiste af hvis indhold de bemægtigede sig flere forskjællige Gjenstande, i blandt andet 4 Poser med [ ], Malt og Gryn. et par Strømper som hang over Kakkelovnen, et Lagen, der var i Sengen, et par Kopper, der stod paa en Hylde over Døren og en hvid Høne, som sad i en Krog i Kjøkkenet, tilsammen vurderet til 10 Mark og 2 Skilling.- Efterat de nu hver især havde taget sin del af disse Koster, krøb de igjen ud af Vinduet, satte det i, og begav dem tilbage til deres Hjem, hvor de ankom ved Midnatstid. Af Kosterne solgte de nogle og beholdt nogle,-
    Hvad angaaer Jensine Christine Lyster, der er over den criminelle Lavalder og ikke førhen tiltalt eller straffet, da må hun ligefrem være at dømmes efter Bestemmelsen af 11. April 1840 õ 12 1.te Membrum og fremmener jeg at den Straf, hun for sit Forbrydelsesforhold vil være at idømme, naar der tages hensyn til, at hun tillige under Forhørene er overhørt om at have frastjaalet Hans Bek af Lille Myregaard, Olsker Sogn, 2 Kalkuner, at hun hertil har ført en højst mærkværdig Vandel, at hun, førend hun tilstod Sandheden, har søgt at nægte og senere at benægte samme, ingenlunde bør bestemmes til mindre end 3 Aars offentligt Strafarbejde.
    Med hensyn til den anden Forbryderske, Ingeborg Kirstine, Anders Mogensens Hustru, da har hun tidligere været straffet for Tyveri, Svigagtig omgang med Hittegods og dømt til 3 gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og senere har hun anden gang begaaet Hæleri med 4 gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, efter de under 1. og 2. fremlagte Actor, hun maa derfor nu være at straffe efter bestemmelsen af 11. April 1840 õ 13 og õ 12 1st. Menbrum og efter samme õ 78 skjønnes Straffen ikke burde bestemmes ringere end til 8 Aars offentligt Strafarbejde.
    Begge de Tiltalte ville tillige in solidum dømmes at udrede alle af deres forbrydelse og denne Action flydende omkostninger. Erstatning er af alle Parter frafaldet.
    Thi bliver derfor min ærb. Paastand at de tiltalte Jensine Christine Lyster og Ingeborg Kirstine, Anders Mogensens Hustru idømmes førstnævnte tre og sidstnævnte otte Aars Strafarbejde, samt dømmes til in solidum at udrede alle af deres Forbrydelse og denne Actions flydende Omkost- ninger. Hvor iblandt at forstaa Sallair til mig som Actor.
    Ved fornøden Reservation indledes fremdeles Sagen til den Ærede Rets Dom. Rønne d. 23. Novbr. 1859. Ærbødigst Erichsen. (Fremlagt ved Nordre Herreds Extraret 23/11 1859)


Defensor Fogs indlæg den 30/11 1859:
    Da jeg ved Decret af 11. dennes er beskikket til Defensor for Jensine Christine Lyster og Ingeborg Kirstine, Andreas Mogensens Hustru, som ved omtalte Decret af samme Dato er satte under Justitsaction for Tyveri og INdbrud og som derfor af Procurator Erichsen som Actor tiltales under nærværende Sag, undlader jeg ikke at fremlægge min Defensorandragende at bemærke følgende.
    Det kan ikke modsiges at, da tiltalte ved tilstaaelse som støttes af hvad forøvrigt er oplyst ved de optagne Forhører aabenbare, at de efter Sengetid at have begivet sig til Hans Hansens Enkes Bolig, et enligt liggende Huus i Clemensker Sogn, som da var ubeboet, fordi hun var hensat i Arrest i Hasle. Hvor de, efter at have overbevist sig om at ingen Mennesker vare i Huuset, udtog de et Vindue af samme, hvorigjemmen de stege ind og paa den maade, som de har fremstillet, beriget sig med forskellige Effekter. Fremdeles er tiltalte Jensine Christine Lyster ligelides ved ogsaa at tistaa at paa Marken i Olsker Sogn, at have stjaalet 2 Kalkuner, som formodedes at tilhøre Lille Myregaard, der i Sognet, men som dog ikke vilde vedkende sig samme.
    At Ingeborg Kirstine Andreas Mogensens Hustru er avstraf- fet efter de fremlagte Domme er fremdeles ikke at modsige og hendes Erkendelse deraf godtgjort.
    Jeg maa være enig med Actor at de tiltalte bliver at dømmes efter Bestemmelsen af 12te. 1st. menbrum i forordningen af 11. April 1840. Men man maa da huske, at det ved indbrudet stjålne var af ganske ringe værd og de har også tilstaaet at de var overbevist om [ ], samt de blot har stjaalet for at skaffe sig Føde som de trængte til, og da endelig at Andreas Mogensens Hustru tidligere atvære dømt, kun for smaa- forseelser til ringe straf, ligesom det Tyveri Jensine Christi- ne Lyster, har foruden Tyveriet kun har stjaalet for ringe Værd. Jeg antager ikke at de tiltalte bør idømmes mere end forbedringshusarbejde. Jensine Christine Lystert i 2 Aar og Ingeborg Kirstine Andreas Mogensens hustru i 3 Aar
    Thi paastand at de tiltalte ikke dømmes højere Straf end den nævnte og at jeg faar dem eller det offentlige at tillægge mig et passende beløb.
    Underdanigst indsendes sagen til Dom
    Rønne 30/11 1859
    M.(V.) Fog (Fremlagt ved Nordre Herreds Extraret 30/11 1859 )


Den endelige dom

Aar 1859 den 14. December blev under Nordre Herreds Extraret udi Justitssagen: Procurator Erichsen som Actor contra Jensine Christine Lyster og Ingeborg Kirstine Anders Mogensens Hustru af Clemensker Sogn for Tyveri og Indbrud afsagt saadan
DOM
Ved udstedt Decret af 11. november tiltales Jensine Christine Lyster og Ingeborg Kirstine Anders Mogensens Hustru af Clemensker Sogn for Tyveri og Indbrud og det maa med deres afgivne tilstaaelse, samt med de i Sagen sigende Omstændigheder anses for tilstrækkeligt godtgjort, at de have gjort sig skyldige i Forbrydelsen.
Efter at de nemlig være kommet overens om at foretage et Tyveri hos Hans Hansens Enke, hvis Huus da stode ubeboet, fordi hun var indsat i Hasle Arrest, begave de sig en aftenstund i sidstforløbne Sommer derhen i den hensigt at stjæle dog ikkun formindlig Fødevarer og de havde taget en Kurv med i dette Ærinde. De gik hjemmefra om Aftenen imellem Klokken 10 og 11 og da de var kommet til ommeldte Huus, skaffede sig indgang gjennem et i den nordre Side anbragt vindue ved at udtage dette, hvilket de gjorde ved at pille Sømmene ud, hvormed det var satte til Karmen, hvorefter det blev sat ned paa Jorden. Derefter stege de begge igjennem vinduesindretningen, satte sig i besiddelse af adskellige Koster. Tiltalte Jensine lukkede en Bordskuffe op og udtog af samme en Nøgle, hvormed tiltalte Ingeborg lukkede en Kiste op. Af indholdet udtog de noget Garn, samt fire smaa Poser med Malt, Mel og Gryn og tog Jensine ogsaa et par blaa uldne Strømper, hvorimod Ingeborg (tog) et par sarte Strømper der hang over Kakkelovnen i Stuen. Fremdeles tog de en Høne, der sad i en Krog i Kjøkkenet og Jensine tog et Lagen, som lå i Sengen, hvoraf hun syede sig en Særk, samt et par Kopper, der stod paa en hylde i Stuen, de delte tingene mellem sig og krøb igjen ud gennem Vinduet, satte det i og begav sig hjem, hvortil de ankom ved Midnatstide.
Tiltalte Jensine gik til [Kros] og solgte der til [[Gje-lup]s Hustru det stjaalne Garn, 2 Potter umalet Malt, et par uldne blaa Strømper, et par Kopper og Hønen, og tilbyttede herfor, til dels bestod af Penge, dels i Fødevarer som blev brugt af begge tiltalte.
Tiltalte Jensine har endda tilstaaet at hun engang i dette Efteraar, da hun gik forbi Lille Myregaard, (har) stjaaalet 2 fuldvoksne Kalkuner, som hun solgte i Tein. Ejeren af bemeldte Gaard, som fik stjaalet Kalkunerne, har Bent Jørgensen - til hvem de vare (blev) solgte, vist ham det, men har imidlertid ikke været i stand til med sikkerhed kunne kjende dem.
De fra Hans Hansens Enke stjaalne effekter er samtlige vurderet til 1 Rigsdaler 4 Mark og 2 Skilling. Kalkunerne tilsammen til 1 Rigsdaler og 1 Mark, men vedkommende Enke haver frafaldet Erstatning, saa at intet desangaaende kræver at paakjendes.
Begge de tiltalte er langt over criminellavalderen, Jensine Christine Lyster har ikke tilforn været tiltalt eller straffet, men Ingeborg Kirstine har været straffet flere gange nemlig: Ved Nordre Herreds Extraretsdom af 21. September 1832 med 3 gange 5 Dage paa Vand og Brød, for Tyveri, svigagtig omgang med Hittegods og Betlerie. Og ved samme Rets Dom af 16 Juli 1838, samt stadfæstet ved Højesterets Dom af 29. August med 4 gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for Gjentaget Hæleri.
Hvad nu angaar den af begge tiltalte i forening begaaede Forbrydelse maa denne blive at henvise under bestemmelserne i Lovgivningen af 11 April õ 12 første Membrum, og det af Jensine Lyster udøvede Tyveri under samme Forordnings õ1.
Hvad Straffens Grad angaaer, da bliver denne for Tiltalte Ingeborg Kirstine i betragtning af paa den ene side at hun tvende gange tilforn er straffet, af hvilken den ene for begaaet Tyveri, hvorfor en Straf for gjentaget Tyveri bliver at anvende ifølge den overstaaende Forordning õ 14 og õ 13, at den udøvende Forbrydelse er at dømme efter õ 12 første Membrum, og at det sande [ ] skudsmaal [ ] [ ] [ ] er meget ufor- delagtig, og paa den anden side, at hun er i en trængende Forfatning, og at værdien af de stjaalne Koster kun er ubetydelig, at fastsætte til Tugthusarbejde i 6 Aar, hvorimod den tiltalte Jensine Christine Lysters vedkommende, i betragtning paa den ene side kan føres under õ 12 første membrum, den anden under õ 1 af overanmeldte Forordning, og at det hende af hendes [Sjælesørger] meddelte Skudsmaal er ufordelagtigt, men paa den anden side, at de stjaale Kosters værd er ringe og at hun levede under meget strænge Kaar, bliver at bestemme til 3 Aars Forbedringsarbejde.
Saa ville da og være at idømme alle af nærværende Actions flydende Omkostninger og Salaire til Actor Procurator Erichsen 5 Rigsdaler og til Defensor Procurator Fog 4 Rigsdaler
Thi kjendes for Ret
Tiltalte Ingeborg Kirstine Andreas Mogensens Hustru og Jensine Christine Lyster af Clemensker bør hensættes førstnævnte til Tugthusarbejde i 6 Aar, sidstnævnte til Forbedringshuusarbejde i 3 Aar. Saa udrede de og alle af nærværende Actions lovligt forekomne Omkostninger og dermed at forstaa Salair til Actor Procurator Erichsen 5 Rigsdaler og Procurator og Defensor For 4 Rigsdaler.
At efterkommes efter Loven.
Til Bekræftelse under min Haand og Herredsrettens Segl.J.H.Jørgensen



Klemensker kirkebog nr. 4 for 20 juli 1823 corpulation:
Ungkarl Andreas Mogensen, tjenestekarl fra Rutsker, 30 år.
Pigen Ingeborg Kirstine Pedersdatter, tilholdssted 14 slg., 20 år.
Forlovere: 59 slg. Niels Henrichsen og udbygger Svend Pedersen af
Olsker sogn.
Klemensker kirkebog 27 april 1826 fødsdel/dåb: Karen Margrethe
Fader: Andreas Mogensen, indsidder
hustru. Ingeborg Kirstine Pedersdatter af 14 slg. gr.
    Båren af 56 slg.g. udbygger Anders Madsens hustru.
    Faddere: Christian Skov, 15 slg., Hans Jespersen i Allinge,
    Peder Hansen, Gundil Kirsten Munk 14 slg., Kirstine Hansdatter 14
    slg.

Klemensker kirkebog 27 april 1826 fødsdel/dåb:
Anne Christine
Fader: Udbygger Andreas Mogensen 14 slg.g.
Hustru Ingeborg Kirstine Pedersdatter.
Hellissen, Karen Kirsten Munch 15 slg., Karen Kirstine
Pedersdatter 64 slg.
Klemensker Kirkebog 23 juni 1828 fødsel/dåb:
Lars Peter Andreassen

Ft 1860
Klemensker 1. februar - et hus. nr. 136
Andreas Mogensen, 75 år, gift, født i Østerlars, fattiglem
Ingeborg Kirstine, 58 år, gift, Allinge, hans kone
Laurits Martin Mogensen, 18 år, ugift, f. i sognet, deres børn
Marie Johanne Frederikke, 14 år,ugift, f. i sognet, deres børn
Peder Christian Spæling, 30 år, gift, f. i sognet, daglejer,
inderste Ane Kirstine Mogensen, 34 år, gift, f. her i sognet, hans kone
Pauline Hansine Pedersen, 5 år ,f. i sognet, deres børn
Laurentsine Christine Pedersen, 2 år, deres børn

Nørre herreds skifteprotokol 434b

    29/3 1862 Andreas Mogensen var mødt op på byfogedkontoret i Hasle og fik oplæst skiftepapirerne fra København, dat. 16/11 1861, som fortalte at boet i forbedringshuset var ubetydelig og at nettobeløbet udgjorde 5 mark og 6 skilling. Efter omkostningerne var fratrukket var der 1 mark og 5 skilling tilbage at udbetale til Andreas Mogensen. Underskrevet af Andreas Mogensen med "påholden pen", som vidner underskrev H.Nielsen og C. Nor (?)