optegnelsesbogen

 

 Regnskabsbogen kom i baptistmenighedens ejendom efter Jesper Andersens død. For en del år siden blev den overdraget Niels Anhøj. Efter Niels Anhøjs død i 1996, fik jeg overdraget bogen af hans arvinger.

 

 Protokollen er smal og høj (10 x 34 cm) og har oprindeligt kun bestået af 48 ark papir. Den er med tiden forøget med 4x12 ark og syet sammen med et nyt bind. Hvert ark har 4 sider, dvs hele protokollen består i alt af 384 sider, hvoraf kun tolv sider ikke er brugt. Protokollen er godt slidt, men alt er endnu bevaret og kan læses.
I hovedtræk er protokollen opdelt i tre afsnit:
        1. Udgifter
        2. Indtægter
        3. Forsamlinger

Billede: Udgiftsregnskabet for maj/juni 1904. Karoline døde den 31. maj 1904 og regnskabet fortæller om udgifter til ligkiste, gravning, ligvogn og dødsavertissement.
  1. Udgifter

Jesper Andersen begynder sit regnskab ret ambitiøst: Han har det første år haft til hensigt, at opdele sit forbrug i større grupper, derfor er siderne 2-13 inddelt kolonnevis med forskellige poster: Til evangelisten, til koen, brød, kartofler, kød og flæsk, sild og fisk, olie, kludevarer, sæbe og sode, tobak, gryn og mel, lerkar, kaffe og sukker, malt, smør, vin, Avling og kørsel, brænde, skatter og renter, salt, paa rejser, til boskab, græsfrø. Denne regnskabsmetode har han kun fulgt i året 1872 og det har tilsyneladende været for svært for ham at følge i praksis. Fra 1873 (side 15) remser han udgifterne op udelt efter hinanden. Denne regnskabsmetode fortsætter han lige til februar 1917.


Personlige udgifter: En blækspand, lampeolie, tændstikker 19 øre, fra april 1887 dukker for første gang udgifter til papir og porto og man kan se at der er blevet korresponderet meget det næste års tid.
Indretning/husgeråd: lerkar, en murgryde til 2 kr i 1877, boforbedring og bovedligeholdelse er poster der ofte dukker op, tækkemand.

Personlig pleje: hver måned soda og sæbe, 1 kr til lægen den 27/6 1886

Beklædning: Klædevarer nævnes ofte og er en betydelig post i regnskabet i hele perioden, træsko

Mad: Fedt, hvedebrød, mel og grynsalt, fisk, pølse, sild, flæsk og kød indtil 1882, allehånde er ofte i regnskabet, klipfisk 1881, sennep, mælk kun i april-maj 1882, åbenbart fordi køerne var syge og skulle kureres med "Medesiner" (5,80 kr). Fra 1899 kommer der udgifter til margarine!

Nydelsesmidler: Kaffe og sukker, Vin (brændevin) og tobak købes ca en gang om måneden. Brændevin indkøbes færre og færre gang fra 1885 og sidste køb sker i november 1889. Baptistsamfundet var aktive i oprettelse af Afholdsforeningen i Rønne i 1883 og Jesper Andersen købte efterhånden ikke brændevin mere. Fra begyndelse af 1890'erne giver han tilskud til afholdsforeningen.

Transport: Udgifterne "Paa Reise" 50 øre til 1,50 kr er udgifter der i hele perioden ses i regnskabet.

Driftsindkøb: Kløverfrø, græs, korn til at saa, en rive, en spand,, trillebør, efterårsavling og forårsavling, stenolie, en gris 24 kr. Rug til brød 65,82 kr (1878),et får 1879, betalt på møllen, dagslønsarbejde 1,22, kørsel af kul og rør, kost og kar, fra januar 1881 udgifter for første gang til petroleum, kalveslagtning, slagtning af grisen, brædder 19,80 kr dec 1885, kørsel med grisen (1894)[den skulle til orne], købt gæs juli 1894, Kled til koen og skro til grisen er almindelige udgifter i perioden.

Forsikring: fra 1889 kreaturforsikring 4,15 kr, fra 31/12 1890 hjælpekassen 35 øre.

Offentlige/private krav: 1878 skat til L. Holm 9,55 kr, skat til J. Grønbæk 1.61 (Det er hans svoger!), præsteskat 9,19 kr (1879), renter 30-45 kr pr. termin, Amtstueskat 4,20 i 1880, kommuneskat 2,24 i nov. 1880, smørskat 8,77 kr 17/2 1882. Skolelærerens skat 26 øre 19/3 1895,

Andre: Fra 1893 dukker årlige udgifter op til Syforeningens auktion i Sandvig 7-11 kr. I 1897 er der endda udgift til kaffe til Syforeningen 1,23 kr, Offerdagen 2 kr 1898, Til Løvestads Kapellet 1, 70 kr i 1892, til kapellet 11 kr 5/5 1898.


Den 30. september 1905 betaler han fotografen 6,50 kr. Det må være det eneste eksisterende billede, som han selv fik taget og som er det familien fik. Se billedet på side 1.

Der sker et tydeligt skift i Jesper Andersens liv fra januar 1906 - 1½ år efter hans hustru død. Han betaler kostpenge (9 kr om måneden) og er ikke længere på egen husholdning. Hans udgifter indskrænker sig til rejseudgifter, tobak, klæder og de forskellige skatter, hjælpekassen og assurancer. Han skiller sig af med kreaturholdet. Har bliver tillige mere rundhåndet med gaver. f.ex: 22/7 1904 Brudegave til Julia 80 øre. 12/10 1907 gave til Marie 5 kr. 27/6 1908 gave til P.A.Holm 2 kr.. 8/7 1909 brudegave til Anne Beck 5 kr. 30/3 1910 kaffe ved Julia's bryllup 10 kr. 14/7 1912 gave til Margrethe 10 kr. Derudover er der en del gaver til Stine (?) 6 stk fra 1908-1913.
Der er desuden udgifter som rejsepenge til Julie 25 kr den 11/5 1909. 10/5 1912 til en ligkiste mm 8 kr [Er det mon Julie og Hans Vangs datter Judiths begravelse?]

Et år før han døde købte han en vogn - mon ikke det er denne (pony-)vogn, som flere kan erindre sig, at han i de sidste år kørte i -- i stedet for at gå?

Jeg er ikke stødt på mange tegn, der kunne tyde på, at Jesper Andersen har været på en længere rejse. Måske bortset fra en udgiftspost på 14,25 kr den 20/6 1902. Rejsen er i så fald sket mellem den 8. juni, hvor han har forsamling i Hasle, og den 20. juni, hvor han er i Olsker.
En anden mulig rejse kan have fundet sted imellem den 23. juni og 14. juli 1912, hvor han har en beskeden udgift den 14. juli på 6,77 kr betegnet "Paa Reise i forbindelse med Komferensen". Umiddelbart derefter en 10 krs "gave til Magrethe". Jeg tror at han kun har foretaget højst 2 rejser "uden-ø's", hvoraf den sidste til Margrethe i Sasserup ved Holbæk.
Hans rejser udenøs er "i embeds medfør" og er sikkert betalt af menigheden og er derfor ikke synlig i regnskabsbogens udgifter.

Eksempel
udgifter i 1883 samlet i forskellige poster:
Renter        96,00
Klædevarer        93,85
Avling og avlingskørsel, tærskning        64,52
Lægter, brædder, søm,
kalk, smedearbejde        31,22
kaffe og sukker        30,43
Rug        22,00
Betalt gæld        20,00
Småting        19,97
Fisk og sild        17,80
Kul        13,05
Mel og gryn        11,69
Skat        9,55
Smørskat        8,77
Tobak        8,22
Kløver        7,49
Lerkar, 1 pot, mælkefade        6,93
Salt        5,99
Soda og sæbe        4,71
Hø        4,00
Kommuneskat        3,73
Tangværk (?)        3,58
Hvedebrød        3,03
Klid til køerne        2,92
En spade        2,75
Petroleum, stenolie og olie        2,57
Klid til grisen, til kalven        2,02
Kød        1,96
Ærter        1,50
En taske        1,50
Præsteskat        1,48
Øl        1,30
Knive og gafler        1,00
Blæk        1,00
Urreparation        1,00
Drikke        1,00
(Brænde-)Vin        0,99
Malt        0,86
Ved koens kævling        0,65
Kalvens slagtning        0,40
Tin (?)        0,14
 
Udgifter i 1883 i alt        511,57

Året er specielt fordi der ikke findes udgiftsposten "På rejse", som ellers er med alle andre år. I listerne over forsamlinger er der ingen indføjelser for året 1883, derfor er det nærliggende at forestille sig, at Jesper Andersen ikke holdt forsamlinger dette år. Hvorfor ikke? Var han uenig med menighedens engagement i afholdsbevægelsens stiftelse? Eller var det året hvor han kom til skade med sit ben? Således at han ikke kunne gå?

Udgifterne er over 100 kr mere end de registrerede indtægter for året, der kun er på 388,97 kr. Der er flere indtægter som ikke er medregnet,. Jesper Andersen må have glemt nogle indtægter i sit regnskab ikke bare i 1883 med for de fleste år, fordi udgifterne næsten altid er større end indtægterne, hvilket jo ikke kan passe. Jesper Andersen fik med tiden større og større løn af menigheden, som han tilsyneladende husker i regnskabet, men måske har han haft ekstra indtægter fra sit menighedsarbejde. Gaver? Eller også har han, hans kone eller børn haft indtægter af husmandsstedet, som ikke blev registreret i bogen, som f. ex. Lignende indtægter fra det der på side 6 kaldes "Stines Brø Henning"? Hvem er Stine og Henning? Er Stine et søskendebarn?


2. Indtægter

Den oprindelige regnskabsbog havde inddelt siderne til indtægterne i 1872 ( siderne 232-240):
"Tiene i året, gaat som kolpetør, grøftede, segnte sten (samlede sten), hos O.V.Engel, Skapeska, blandet arbiede."
Fra 1873 sker der det samme som med indtægterne: De bliver ikke systematiseret, men for årene 1873-1885 i diverse småregnskaber spredt over forskellige sider og fra 1886 løbende efter hinanden (side 356-368). Indtægterne er ført indtil 1916.

Interessante poster:

Brødbagning.
På de første sider kan man se forskellige småregnskaber om brød. Og det ser ud til, at han i de første år har bagt store mængder rugbrød. Så sent som i 1885 kan han noterer at han mangler betaling for 877 pund brød. Denne indtægt forsvinder senere.

For 1872 er der opremset i alt 14 afregninger for brødbagning til i alt 69 rd. 4 mk.
Den 8. december 1873 "haver Jeg solgt brød for en værdi af 57 rigsdaler"

I 1881 er der et lille regnskab over, hvor meget der blev bagt:
7/11 - 8 lispund.
7/12 - 17 lispund og 3 pund (139½ kg),
25/1 1882 - 2 lispund og 7 pund,
11/2 - 17 lispund og 4 pund,
1/4 - 9 lispund
28/4 - 8 lispund og 14 pund.


Som kolportør: 1873 - 11 rd.

Værksarbejde:
1873 - 182 dage's arbejde for 61 rigsdaler,
1873, 1874, 1877 med omkring 100 dage om året, og
1878 Verkarbeide (opremsning af dage) i alt 84½ dag
1887 med 64½ dag og med 46½ dag
1888 optræder denne post ikke længere.
Jeg er ikke 100 % sikker på at dette er teglværksarbejde, men da jeg 2 steder læse "Teglværksarbejde", må jeg gå ud fra, at det ikke er stenbrudværket han mener.

Løsarbejde:
Arbejde hos forskellige: Hos Solbær i 1884 3½ dag, Hos A. Møller 16 dage i 1884 og 1½ dage året efter. 1889 os Karl Pedersen og A. Møller - tilsammen 20 dage, ligeså i 1890 primært hos P. Kaas. Daglønnen var 1 - 1,25 kr.
Et lille regnskab -uvist fra hvilket år - ser således ud:
        "Arbejde hos Solbær.
Agost slaaede Rug 3/4 dag, ditto 1/2 dag, min kone 1/2 dag, Kørte Rug en dag, September: Kørte Havre og Halm 1/2 dag.
        Solbær skylder mig den 24. december 9 kr."

Hvad arbejdet også kunne bestå af, kan man se for 1886 hvor han skriver detaljeret om arbejdet hos A. Møller:
"I juni 3 dage kørte gødning. I august en dag Rygede og en dag høstede. I september en dag terske. En dag tog op kartofler, en dag terskede, en dag optog roer og kørte gødning. En dag tog kartofler op og en ag torsk rug,"

1876 Fortjent på Grøftning 92 kr
1890. Arbejdede i Mosen på Siælegaard juni måned

Frugtsalg:
i 1883 blev der solgt æble, pærer
i 1884 solgtes æbler og kirsebær


Æg: Flere år . I 1886 var ægsalget på i alt 175 stk 3-4 øre stk.


Et eksempel
Indtægter i 1893 (med Jesper Andersens egen stavemåde)
Januar solt brød        0,96
April solt Kartofler        19,25
Misions løn        100,00
Solt kartofler        1,50
Solt Brende        1,50
En Boxe Røm        0,30
Andre Klædevarer fra
Agsionen i Sandvig for        8,86
Solt af en Kalv for         23,78
Dagsløns Arbeide        4,80
Solt Brende        26,00


Mesions Løn        70,00
Solt Stekelsbær        0,42
Daglønsarbeide        3,50
Solt Plommer        0,70
Kost penge        35,00
Solt Pærer        6,50
Solt Kartofler        12,00
Dagslønsarbeide        2,35
Solt af en Kalv        9,08
Solt af en Gris        70,20
Plantning        25,00

i alt        418,20 kr



De tilsvarende udgifter for året 1893 løber op til 564,52 kr

3. Forsamlingerne

Uden pauser indføjedes forsamlinger, måned for måned, og år for år. På side 236 + 241 til 348 opremses minutiøst forsamlingsstedet og fra 1884 tillige med skriftstederne i bibelen. Listen starte fra januar 1872 og slutter 1. januar 1917. Der er kun en periode, hvor møderne ikke er indførte eller måske slet ikke blev afholdt? Sidste møde i første periode afholdtes i Melsted den 9. juli 1882. Næste møde på listen er 1. januar 1884 i Rønne. Kikker man i udgiftregnskabet, finder man ingen rejseudgifter, derfor er nærliggende at Jesper Andersen slet ikke har prædiket i denne periode.
Det er herefter interessant at bemærke, at han indtil 1882 havde 50-60 forsamlinger om året, og fra 1884 over 100 forsamlinger årligt. Arbejdet blev intensiveret og samtidigt kan man se i indtægterne, at han modtager missionsløn fra samfundet, de første år 50 kr. senere op til 300 kr årligt. Det maksimale antal er 149 forsamlinger i 1901.
        Hvad skete i 1883? Var han på kant med samfundet? Det ser jo ud til, at han boykottede sin missionsvirksomhed af en eller anden grund. Kan det have forbindelse med stiftelsen af afholdsforeningen i 1883? Eller har han haft personlige problemer?

Jesper Andersen har været utroligt stabil. Kun Laurensines fødsel i december 1872 får tilsyneledende Jesper Andersen til at indstille et arbejde i et par måneder. De andre børnefødsler har ikke lagt hindringer for Jesper Andersens rejser, for eksempel er han tre dage efter Hans Ottos fødsel i Aaker!

De fleste forsamlinger bliver nævnt med bynavn, men særligt i den første tid, nævnes møder hos private. Særligt Andrea Koefoed (Rønne?) er nævnt mange gange i 1870'erne og 1880'erne. Sidste gang var 31. juli 1892.

Det ser ud til at Jesper Andersen har afholdt forsamlinger hos sine tre ældre søstre. Fra 14. januar 1875 indtil 28. februar 1877 afholdtes 10 møder hos Christian Spellings i Klemensker. Det må være hos storesøsteren Anne Christine, der var gift med Peder Christian Jørgensen Spæling, f. 1831. 15 møder er blevet holdt hos søsteren Petrea Andrea fra 4. marts 1877 indtil 27/6 1886. I fortegnelsen er disse møde afholdte hos J. Grønbæks i Rutsker, og det må helt sikkert været hos Jens Grønbech, der var husmand og skrædder i Rutsker. Den tredie søster Karen Margrethe blev gift med Frederik Peter Jespersen, som var husmand og skomager i Rutsker. 2 gange i 1875 nævnes møder hos Fr. Jespers i Rutsker. Mon ikke det er hos søsteren?

Desuden bemærker jeg af der har været forsamlinger i 1878 hos min oldefar Christian Vangs i Knudsker, og i 1879 hos C. Vangs enke i Knudsker for derefter at fortsætte hos min oldefar Hans Vang i Knudsker i 1884 og senere efter 1900 hos ham, da han boede på Lille Vedbygård i Olsker.



Diverse.
Desuden er der rundt omkring forskellige delregnskaber og lister, som kan være meget oplysende og interessante:

Lokaleleje
Der er en del regnskaber for lokalelejemål, f. eks. er prisen i Vang på 1 kr pr. kvartal i 1897 og 1898. Jeg tror at Jesper Andersen har fået refunderet disse udgifter af baptistsamfundet.

Kostpenge:
Der optræder forskellige indtægter benævt kostpenge, hvilket vistnok stammer fra børnene.
F.eks. på side 4 er der for året 1880 skrevet:

"Jeg skylder min søn (Det må være Jens Peter - 16 år) om Nyaar 25 kr. Siden har han bekommet: Old for Bogsetøj for 2,20, en Bibel - 2,20, Strømpearbeide - 2,65" osv

"Min datter Marie flote Hjem den 18. september og skal betale 3 kr i ugen i kost og Logi. "

Der er også mellemregninger mellem Jesper Andersen og svigersønnerne. Marie bliver gift med Fält og i regnskabet kan man finde flere delregnskaber:
Navnet Adolf Felt optræder flere gange - første gang i 1884 hvor han skylder Jesper Andersen 4 lispund kød á 30 øre pundet. I 1885 og 86 får han både kød, langhalm, brædder og brød. og i
den 17/12 1887 fik Felt 41½ pund flæsk á 34 øre i alt 14 kr 11 øre og 54 pund kød á 24 øre, tilsammen 27 kr 7 øre.
Den 2de mars fik Felt 23 pund Flæsk á 34 øre er 7 kr 83 øre, tilsammen 34 kr. 89 øre. Herpå er betalt 20 kr . (Og nedenunder) Alt betalt.

Der er et lille regnskab, der ser således ud:
        19 mai tilgode af Jens 65 kr
    af G. Lind 65 kr
    af Felt 250 kr

På en af de sidste sider står: "Christian fløtet Hjem den 4. April 1891". I indtægter 1891 læses at Christian har betalt 78 kr i kostpenge. Man kan efterfølgende undre sig over at i 1893 findes der et regnskab mellem faderen og Christian, hvor man kan se at der betales en udgift på 20 kr til Fuldmægtig Koffed og 20 kr til Skrædder Funch.
I 1893 er Hans Otto flyttet hjem, og der findes en hel side med mellemregninger mellem faderen og Hans: Hver gang Hans har haft behopv til at købe noget, har han måttet bede om penge af faderen, som nedskrev hvad pengene blev brugt til: Skjorte, tøvler, bukser vanter træsko, dynetøj, hue, strømper og krave.

Gæld
På sidste side er der en opremsning af gæld pr. 1. januar: startende med 1872 på 616 rigsdaler, 1873 - 592 rd., 1874 - 575 rd.. I 1883 er gælden 2456 kr, derefter faldende til 1896 til 1412 kr.






Personlige mærkedage:

Christine Andrea Elmine
Andersen, født den
23 august 1861

Jens Peter Andersen
født den 3. december 1863

Magrete Caroline Jensine
Andersen, født den 28
november 1865,


Marie Johanne Andersen
født den 22. januar 1868
Julie Sofie Andersen
født den 1. juli 1870

Laurenzine Petrea Andersen,
født den 5. december 1872

Kristian Andersen
født 4 august 1874
Hans Otto Andersen
født den 7. august 1879
Min egen fødselsdag
3. september 1839
Min kones fødselsdag
15. juli 1839
Vores bryllupsdag
24 april 1861
Vores dåbsdag 24 mai 1863



Mærkedageliste:

"Tirsdagen den 12 og onsdagen den 13. november 1872 sterk Storm fra Ost til Nord saa de fleste Havne og mange Husse blive ødelagte."
"Naten i Mellem den 9. og 10. September 1873 sterk Torden saa at een Gaard i Rø og et Hus i Klemens Sogn ganske afbrendte."
"Orkan den 4de Desember 1883 Havnene beskadige flere Fiskere Drognede."
"4de Marts 1890 Dampskibet Jarl forlist, Mandskab, Paserene druknede."




Afslutning

Denne regnskabsbog er et utroligt dokument om Jesper Andersen. Efter adskillige dages læsning begynder man at ane hans personlighed på både godt og ondt. De forskellige beretninger om Jesper Andersen, incl. Jesper Anhøjs beretning om sin farfar, passer godt sammen med det billedet man får af personen bag regnskabsbogen.

Der har været et sammenhold mellem søskende, de fleste var medlemmer af baptistmenigheden. Jesper Andersen var familiens (åndelige-)overhoved, og mon ikke det var hans skyld, at de fleste i familien blev voksendøbt og optaget i baptismenigheden?

Han har været utrolig nidkær i sin missionsvirksomhed, men hvad med hans forhold til sin hustru? Er det ikke mærkeligt, at han minutiøst nedskrev hver enkelt dagligdags indkøb, da det vel var hans kone der tog sig af husholdningen? Niels Anhøj kan berette en overleveret historie om, hvordan Jesper Andersen blev gal, da Caroline engang kom hjem med smør, som hun ikke havde fået lov til at købe. Han tvang hende til at levere det tilbage.

Han har været meget pengebevidst, hvilket man bl.a. kan se ud af de små regnskaber han førte mellem ham og hans børn og svigerbørn. Et forhold som man næppe kan bebrejde ham, når man husker på, at hans barndom levedes i yderste fattigdom. Hans familie havde været under fattigvæsenet og børnene havde han fået tildelt nøje afmålte kost-rationer.