Mellem tvillinger er der ofte
sjæleforbindelse, sådan at forstå, at de milevidt
fra hinanden kan fornemme, om søsteren eller
broderen har det godt eller dårligt. Sådant noget
efterforskede vi forgæves hos tvillingerne Andrea og
Hansine Hammer, Hvilehjemmet, Nørregade, Nexø, men
de havde et andet tvillingetræk at berette om, og
det gjaldt ligheden i det ydre.
Som børn var ligheden så udpræget, at
læreren ikke kunne kende forskel på dem.
- Drev I så gæk med læreren? spurgte vi
i går Hansine Hammer, der svarede:
- Det blev der nu ikke noget af,
for læreren, Carl Magnus Kofoed, tegnede et mærke på min pande, så han kunne kende forskel!
Og tvillingerne, der i dag fylder 80
år, ler hjerteligt over dette gamle minde.
De er fra Tejn. hvor faderen var
landbrugsmedhjælper Hans Jørgen Hammer. Som sæd og
skik var kom de tidligt ud at tjene - de var syv
søskende hjemme - og senere hjalp de i en årrække
fiskere med arbejdet.
- Vi måtte ofte arbejde både nat og
dag, siger Andrea Hammer.
Vi begyndte ved midnatstid at plukke
garn rene for sild, og det kunne der nemt gå nogle
timer med. Vi arbejdede ved tællelys, og det var
hyggeligt, men ikke så godt at arbejde ved som
elektrisk lys.
I mange år boede de sammen i et hus i
Tejn, og for otte år siden kom de til Hvilehjemmet i
Nørregade, hvor de er glade for at være.
- Vi har det så godt, som vi kan ønske
os det, siger Hansine Hammer, men det manglede også
bare andet efter det meget arbejde, vi havde som
børn. Jeg husker, jeg som 12-årig arbejdede i et
hjem, hvor jeg hjalp til på forskellig måde. Jeg
stod op kl. 5.30, havde tre børn at tage mig af,
anrettede kaffebord, inden jeg gik til skolen kl.
halv otte. Og efter skoletid måtte jeg slide videre
i det. Lønnen? Jeg fik tre kroner for et
halvt års tjeneste, og de tre kroner var
ikke engang nok til at få sig en kjole
for.
Tvillingerne har glædet sig til dagen
i dag, for der skal der festes på Hvilehjemmet, og familien i Tejn skulle komme hertil
for at fejre dem.
Serik
Bornholms Tidende 13 dec. 1967
