Zahrtmanns Borringholmerens Historiebog, 1934-35

Hammershus Birketing

Bornholms Nørre Herreds tingbøger

Efter Hammershus birks tingbøger måtte jeg orientere mig i Bornholms Nørre Herreds tingbog. Først protokollen, der dækker 1678-1684, som er færdig.

Jeg er nu i gang med at læste Nørre Herreds tingbog 1691-97

Matrikelkort over

Allinge og Sandvig 1818

Et næsten 350-år gammelt stengærde

Grænsen mellem kongens Slotslyng og bønder og borgernes fælles udmarksjord var et evigt stridspunkt. Hvem havde retten til at rive lyng, grave tørv og hugge brændsel? En stor sag herom læses i tingbogen i 1709 (14. januar til 3. juni) og da Vefst Jensen Skov købte Hammersholm i 1744 af Kongen, blev det igen spørgsmål om rettighederne. Nu var det ikke længere kongens rettigheder, men den lokale nye "godsejers" rettigheder, der blev stridsmålet. Gærdet omkring Slotslyngen blev opsat da General Løvenhjelm var amtmand (1662-1673)

Planer om flådehavn i Hammersøen, 1737

I HM Dronningens Håndbibliotek findes kort og tegninger, der er en enestående kilde til Hammershus birks historie. Blandt de smukke håndkolorerede tegninger er et panoramabillede set fra Hammerknuden mod syd. I materialet findes også et nøjagtigt kort over området fra Sandvig til Sænebugten nord for Hammershus. Se det historiske materiale og billeder fra landskabet i dag.

Bagge Wandels relation fra 1676

På Kongelig Bibliotek findes en såkaldt relation fra 1676 om muligheder for indretning af en flådehavn på Bornholm. Manuskriptet er interessant ikke  blot af marinehistoriske grunde, men også på grunde af de mange topografiske oplysninger. Desuden findes heri et par fine kort og et flot panorama over Rønne by.

Flere hundrede mennesker druknede i 1742 da et svensk orlogsskib strandede ved Hammeren

Kirkebogen oplyser intet om ulykken og ingen historiebog fortæller historien. Men i birketingbogen kan findes mange om orlogsskibets forlis.

Stiftamtmand Eggert Knuth besøg på Bornholm i sommeren 1764 i forbindelse med sit embede, resulterede i en relation til kongen om øens tilstand. Han beskrev øens købstæder i en miserabel tilstand og beskrev bornholmernes uvillighed til at ændre gammel sædvane. Læs hans rapport til kongen.

Amtmand Thorkel Fieldsteds relation om Bornholmske forhold i 1780 fortæller om kongerigets største forbrug af brændevin. Forhold der ødelagde bornholmernes mulighed for udvikling og fremgang. Han stiller også spørgsmål ved de bornholmske privilegiers gyldighed. Læs hans 37 siders lange rapport.

Kilder til Bornholms historie i 1700-tallet er spredt i statens arkiver og på Det kongelige Bibliotek. At meget er bevaret i dag, skyldes historisk interesserede amtmænd. Christian Urne og Frederik Thaarup er de vigtigste i denne sammenhæng. Se oversigt over kildesamlinger.

En gammel stenbro og hulvej i Allinge byvang ses stadig i landskabet, hvis man kikker godt efter. Vejn har været brugt i århundreder, således at den har skåret sig igennem en bakke med op til 3 meters niveauforskelle. Se også videoen.

Småartikler:

Jeg vil her på indexsiden løbende bringe små historier, som jeg ikke kan lade være med at bringe videre:

KÆRLIGHED UDEN GRÆNSER

I Tingbogen for den 29. januar 1722 findes historien om kaptajn Frands Frobøss, der var på vej fra Stokholm med skibet ”Forgolte Løfuen”. På grund af kontravind ankrede skibet ud for Sandvig.

Kaptajnen bad birkefogeden Mogens Clausen om at Hammershus Birketing ville udfærdige et tingsvidne, som han kunne bruge, hvis han skulle blive anklaget for, at have bortført et fruentimmer fra Stokholm, ved navn Catharina Johansdatter Frimodig. Catharina var forelsket i skibets overstyrmand Peter Berg, men hun havde ikke fået sine forældres tilladelse til at tage med skibet.

Catharina Frimodig fortalte - efter edsaflæggelse - at hun ikke havde aftalt med kaptajnen, at hun kunne tage med hans skib og dermed rejse fra sine forældre. Hun vidste at Kaptajnen aldrig ville have tilladt hende at tage med. Om natten kort før skibet havde lettet anker havde hun fået en fisker til at ro sig ud til skibet i sin lille fiskerjolle. Hun havde sneget sig ombord og gemt sig i brødkammeret. Kaptajnen fik det først at vide efter at lodsen var gået fra borde. Da hun blev opdaget græd hun og bad om, at måtte blive ombord, da hun var kæreste med skibets overstyrmand Peter Berg. Hvis ikke hun måtte blive, ville hun tage livet af sig ved at kaste sig i søen.

Peter Berg vedstod Catharinas beretning og fortalte at han ville "ved belejlig tid og sted ægte og trolove sig med hende"

Skibsfolkene kendte intet til, at kaptajnen skulle være vidende om kærlighedsaffæren, ej hellere at han havde tilladt at tage fruentimmeret med ombord.

Kaptajnen fik to tingsvidner på forhøret skrevet på lovligt stemplet papirer.

Styrmanden trolovede sig med Catharina i Sandvig inden skibet sejlede videre. I Helsingør viede sognepræsten Andreas Wøldike parret i St. Olai kirke den 27. marts 1722.

Kilde: Hammershus Tingbog 1715-1742, pag. 211b - gæsteret 29. Januar 1722

[Se: http://genealogi.aland.net/tillf_fynd/comment.php?id=2629 hvor det fremgår, at parret Peter Berg og Catharina Johansdotter Frimodig blev gift i Helsingør den 27. marts 1722]

------------------------------

FORLADT TRODS FÆSTESGAVER

 

Anna Dorta, enke efter Peder Hansen (konstabel begr. 30/3 1735) sagsøgte ungkarl Jens Pedersen fra Rutsker for at have brudt trolovelsen. Anne Dorte boede i Allinge med sine børn og havde nogle husdyr, samt lidt avling.

Jens Pedersen var ungkarl  fra Rutsker. Han havde givet Anne Dorte fæstensgaver i form af et saltkar, 3 kronemønter og et silketørklæde. Overrækkelsen af gaverne var sket i godtfolks nærværelse og enken havde budt ham brændevin dagen efter om morgenen, inden hun havde begivet sig ud for at malke sine køer. Da hun kom tilbage, var Jens Pedersen og gaverne forsvundet.

Fæstensgaverne betragtede enken som en fuldgyldig aftale om senere ægteskab.

En af vidnerne beskrev Jens Pedersen ”noget særsindet”, andre vidner fortalte om hans meget vaklende beslutningsevne. Han var redet frem og tilbage mellem Allinge og Brogård i Olsker, hvor hans halvbroder Christopher Hansen boede. Hans anden brors kone Elseby, havde til sidst  overtalt Jens til ikke at tage tilbage til enken. Ikke desto mindre havde han, efter han havde hentet sine tøjkiste, hjulpet enken med at slå hø og bære korn ind.

Anne Dorte indankede sagen til Hammershus Birketing for "utilbørlige forhold imod hende tid efter anden baade før og siden at hand med hende blef trolofuet”. Til at føre sagen engagerede hun den stedlige ”sagfører” Henrich Falch. Modparten lod sig repræsentere af byens anden ”sagfører” Jesper Hansen.

Kilde: Hammershus Tingbog 1715-1742

30. september og 7. oktober 1737